For saa vidt man ved en Mitrailleuse forstaar en Piece, der med Opgivelse af det store Kaliber tilsigter at rumme et stort Antal Skud, som alfyres samtidig eller med meget korte Mellemrum, er Mitrailleusen et meget gam melt Vaaben.
Tidligere Tiders ufuldkomne Teknik formaaede imidlertid ligesaa lidt at magte dette Problem som de i visse Henseender beslægtede paa Haandvaabnenes Omraade, Tilvejebringelsen af Revolveren og Magasingeværet; kun i een Ilær, den danske, naaede Mitrailleusen i Form af den navnlig fra den første slesvigske Krig bekjendte Espingol i Perioden før Metalpatronens. Opfindelse at blive antaget og anvendt.
Medens Danmark saaledes i ikke saa lidet over en halv Menneskealder stod ene med Vaabnet, forandrede Forholdet sig brat lienimod Slutningen af Treserne.
Samtidig med, at Metalpatronens Indførelse medførte hidtil uanede, fuldkomne Former af Miirailleuser, fik Mitrailleuseproblemet en betydelig større Interesse paa Grund af Geværets stærkt forøgede Skudvidde og Skud hastighed.
Artilleriet, som hidtil i Anvendelsen af Kardætsken havde set sit egentlig afgjørende Kampmiddel, blev ved Infanteriildens stærke Udvikling drevet ud paa Afstande, hvor Kardætskilden var om ikke uanvendelig saa dog mindre virksom, og samtidig formindskedes Kardætskildens Virkning dels absolut, idet de ny indførte riflede Kanoner egnede sig mindre godt til denne Skydning end de glatlobede, dels relativt, idet den overvældende Virkning i et givet Øjeblik, som tidligere kun kunde præsteres ved Kardætskilden, nu kunde tilvejebringes endog ud over Kardætskafstanden med et forholdsvis ringe Antal Geværer — en simpel Følge af, at Artilleriet, selv hvor den riflede Bagladekanon indførtes, i Modsætning til, hvad der for Fodfolkets Vedkommende var Tilfældet, ikkun opnaaede en forøget Skudvidde og Skudsikkerhed, ikke en forøget Skudhastighed, idet en Kanon altid vil kunne lades hurtigere, end den kan rettes, og derfor, saa længe Retning maa foretages for hvert Skud, ikke vil kunne betjenes det mindste hurtigere, fordi Lad ningen gjøres simplere. Under disse Forhold, da den gamle Kardætsk savnedes saa bittert, at Folk af Faget blot for at undgaa den Formindskelse af Kardætskvirkningen, som den riflede Kanons mindre gode Egenskaber som Kardætskkanon medførte, kunde foreslaa en saa for tvivlet Udvej som Bibeholdelse af det glatløbede Skyts og kunde fremkalde en livlig og med almindelig Interesse fulgt Diskussion om dette Forslag (den saakaldte Arcolai- literatur), maatte et Vaabcn, som kunde føre Kardætsk- virkningen ud paa henved et Par Tusinde Alen, vække stor Opmærksomhed.
Den første Mitrailleuse blev som den første Revolver og det forse Magasingevær fremstillet i Nord-Amerika; Opfinderen var Gatling, og han naaede at faa sin Opfin delse indført ikke blot i de Forenede Stater, men tillige i England og Rusland.
Frankrig, som med stor Iver, for en Del ifølge Napoleon IIls eget Initiativ, kastede sig over Problemet, gik sin egen Vej og indførte som bekjendt «le canon å balles« i temmelig stor Udstrækning, et Vaaben, som ved Siden af fortrinlige balistiske Egenskaber udmærkede sig ved temmelig fremtrædende Mangler i Henseende til Mekanismen. At Franskmændene i Krigen 1870— 71 ikke høstede sig de Laurbær, de havde ventet af deres ny Kanon, hidrørte dog vistnok mindre fra disse Mangler end fra forskjellige andre Omstændigheder og først og fremmest da Manglen paa Forstaaelse af Vaabnets sande Natur. Ved Krigens Udbrud var Piecen paa Grund af et latterligt Hemmelighedskræmmeri saa at sige ubekjendt for de Batterier, som bleve udrustede med den, og visse Detailler i Konstruktionen (den saakaldte Faucheur) tyde paa, at man istedenfor indtil det Yderste at søge at ud nytte Manglen paa Rekule til at koncentrere Ilden i en utidig Ængstelighed for at faa for mange Kugler i den enkelte Fjende bestræbte sig for at sprede Virkningen saa meget som muligt. Ret benyttet vilde Vaabnet muligt paa Artilleriets daværende Standpunkt kunne have gjort god Nytte; men Tilegnelsen af et nyt Vaabens Ejendommelighed kræver, saaledes som Zund- nadelgeværets Historie udviser, Tid; det er ikke altid første Gang, et nyt og i og for sig godt Kampmiddel anvendes, at Anvendelsen er den rigtige, eller at det indgyder Brugeren den fulde Tillid , Modstanderen den fulde Respekt; selv under Forudsætning af en korrekt Anvendelse vilde Mitrailleusen vistnok i Krigen 1870— 71 paa Grund af den uhyre Forskjel, der i andre Henseender fandtes mellem de to Modstandere, næppe kunne have gjort sig saaledes gjældende, som det kunde være sket i en iøvrigt lige Kamp.
At man ikke har betragtet Erfaringerne fra 1870— 71 som ganske afgjørende, derpaa tyder ogsaa den Omstæn dighed, at man i næsten alle Lande, bl. a. ogsaa i Dan mark, efter dette Tidspunkt fortsætter Forsøgene med Mitrailleuser af forskjellig Konstruktion.
Først omkring Midten af Halvfjerdserne døde Sagen hen. Grunden hertil maa formentlig søges i to Omstændigheder: Vaabnets stedse mere fremtrædende Mangler og dets Konkurrents, Feltkanonens ny Fortrin.
Vaabnets Uovedmangel var dets vanskelige Indskydning. Mitrailleusen udskød kun massive Blyprojektiler, for de fleste Modellers Vedkommende kun lidet større end en almindelig Geværkugle; Observationen af Ned slagene, som i Almindelighed er en Betingelse for Ind skydningen, var altsaa umulig paa større Afstande, en Ulempe, som voxede i samme Forhold, som Fodfolket lærte at udnytte sin lid paa lange Distancer og derved stedse drev den med Heste forspændte Piece længer og længer ud. Manglen paa destruktiv Evne overfor døde Maal var ligeledes en væsentlig Fejl; Mitrailleusen stod heller ikke i denne Henseende kjendelig over Geværet; den havde saa at sige ingen Virkning overfor Artillerimateriel, og den Understøttelse, den kunde yde Fodfolket ved Angrebet paa Terraingjenstande, en Under støttelse, hvortil dette paa Grund af Bagladegeværets uhyre defensive Evne i saa høj Grad trænger, var af saare ringe Betydning.
Endnu langt mere end Vaabnets Fejl virkede dog vistnok Feltartilleriets Udvikling i Halvfjerdserne kjølende paa Interessen for Mitrailleusen. Denne Udvikling ab sorberede, som naturligt var, først Artilleristernes Arbejde og Interesse i en saadan Grad, at mere fjerntliggende Opgaver maatte træde i Skygge, og da Arbejdet omsider var færdigt, viste det foreliggende Resultat sig at være saa fortrinligt. at der kun syntes at være saare ringe Anledning til at gjenoptage Mitrailleuseforsøgene ; navnlig gjorde man gjældende overfor de svage Røster, som hævede sig til Gunst for Mitrailleusen, at Feltkanonen i sin ny Skikkelse maatte siges igjennem Granatkardælsken, som fører Kardætskvirkningen ud paa de store Afstande, at være bleven en Mitrailleuse, og det maa da vistnok ogsaa, set fra et uhildet Standpunkt, indrømmes, at en Kanon, bestemt til at udskyde Geværkugler, er bragt i en saa vanskelig Stilling, paa den ene Side ved den fuldt udnyttede Infanteriild, som fortrænger den fra de kortere Afstande, paa den anden Side ved Granatkardætskilden, der remplacerer dens Virkning paa de længre Afstande, at den næppe tiltrods for de fortrinlige og ejendommelige Egenskaber, den utvivlsomt i sine nyeste Former besidder, og som lige til den sidste Tid har skaffet den Talsmænd, har nogen Fremtid som Feltvaaben.
Hermed er Mitrailleusespørgsmaalet imidlertid ikke definitivt afgjort; næppe er Geværkuglemitrailleusen slaaet af Marken, førend Teknikerne møde frem med Granatmitrailleusen.
Af dette Vaaben er der, saa vidt vides, indtil Dato kun fremstillet to Typer: Ilotchkisskanonen og Nordenfelt kanonen. Naar Hotchkisskanonens Præstationer ere lagte til Grund for efterstaaende Undersøgelse af Spørgsmaalet om Granatmitraiileuser, saa er det ingenlunde, fordi man kan betragte det som givet, at førstnævnte Piece staar over sidstnævnte, tvertimod; hvis de i forskjellige Tids skrifter fremkomne Oplysninger, ifølge hvilke Nordenfelt kanonen kan udskyde indtil 30 Projektiler å 3 Pund i Minuttet, vise sig korrekte, og naar det samtidig konsta teres, at den noget lette Piece fuldstændig kan bevare sin Stabilitet under Skydningen, hvad der i Betragtning af den forholdsvis store Ladning og det tunge Projektil synes mindre rimeligt, maa Nordenfelt aldeles utvivlsomt siges at staa med Palmer i Hænderne; da imidlertid Nordenfelts til Feltbrug bestemte Granatkanon i Modsætning til hans for massive Projektiler bestemte Mitrailleuse, der er nøje prøvet, blandt andet ogsaa her i Danmark, ikke vides at være underkastet Forsøg af nogen Stat, turde det være det Iletteste indtil videre helt at lade dette Vaaben ude af Betragtning, selv om Følgen heraf maatte blive, at Granatmitrailleusen kommer til at staa i et noget mindre fordelagtigt Lys, end den maaske fortjener.
Den til Feltbrug bestemte Hotchkisskanons Kaliber er 37m/m. — Den udskyder en Perkussionsgranat af Støbe jern af 525 Grams (1 Pd. 5 Kv.) Vægt, hvis Sprænglad ning vejer 25 Gram (5 Kv.) ved en Ladning paa 112 Gram (22,4 Kv.). Stabiliteten under Skydningen bevares tiltrods for det, i Forhold til de tidligere Feltmitrailleuser, tunge Projektil og store Ladning uden Vanskelighed ved Hjælp af en Skudbremse paa hvert Hjul, og Mekanismen, hvis Soliditet maa anses for hævet over enhver Tvivl, da dens Konstruktion er den samme som den ved Hotchkiss’s bekjendte. i de fleste Lande indførte Marinekanon an vendte, gjør det muligt i en given Tid at udslynge en større Vægt af Projektiler end ved nogen af Geværkuglemitrailleuserne.
Det vil af de ovenfor angivne Tal ses, at den Mangel paa destruktiv Evne overfor døde Maal, som i saa høj Grad klæber ved de ældre Mitrailleuser, langt fra kan antages at være saa fremtrædende ved Hotehkisskauonen. Indtrængelsen i Jord er utvivlsomt allerede paa Grund af det liaarde Materiale betydelig større end- et Gevær projektils; den angives til tm. Straatage ville sikkert kunne antændes af Projektilet, og liindingsværk gjennem- skydes, idet Forsøg ined den danske Marines Revolver kanon, hvis Projektil er lettere (c. 450 Gram), og hvis Ladning er svagere (c. 75 Gram), udvise en Indtrængeise paa 18" i Eg paa 289 Alens Afstand; Franske Forsøg, ligeledes med Marinekanonen, have givet det Resultat, at en Egevæg paa under 70°/m Tykkelse paa klods Hold gjenriembrydes i normalt Anslag; Indtrængelsen, hvor Gjennembrydning ikke finder Sted, er, ligeledes paa klods Hold og i normalt Anslag, 53c/m. — Hvor vidt den til Feltbrug bestemte Ilotchkisskanon kan gjennembryde let tere Grundmur, kan ikke siges, da Forsøg i saa Hen seende ikke ere anstillede, men kan vel efter de foran anførte Tal ikke betegnes som usandsynligt. Til at de montere en Kanon i egentlig Forstand forslaar Hotchkiss- granaten selvfølgelig ligesaa lidt som Geværprojektilet; at bøje eller brække Slutskruer, sønderskyde Eger eller Fælg o. a. 1. formaar førstnævnte Projektil derimod natur ligvis ganske anderledes end sidstnævnte; af endnu langt større Hety.lning turde det dog være, at Hotchkissprojektilet som Sprænggranat evner at tænde Ammunitions beholdningen i en Forstillingskasse.
Hvad Muligheden af at observere Projektilernes Ned slag angaar, saa foreligger der fra udenlandske Forsøg kun sparsomme Meddelelser, som f. Ex. ganske i Almin delighed, at Observationen ingen Vanskelighed frembyder indenfor en Afstand af 3000m.
Her i Landet er Piecen hidtil bleven forsøgt ved 7 Skydninger, foretagne paa 2 Dage. Den første Dag fore toges 3 Skydninger, 1 paa en Skyttekjede (Skiver 5,5 høje, 1,25 brede, 2,5 fra Midte til Midte) paa 2500 Alen med mislykket Indskydning, 1 paa en Fodfolksskive (5' høj, 30' bred) paa 3200 Alen med taalelig god Indskyd ning og 1 paa en Fodfolksskive paa 2000 Alen med sær deles god Indskydning. — Indskydningen var altsaa i det Hele mindre vellykket; men det maa dog bemærkes, at det den Dag var «flimrende» Solskin, et Fænomen, der hertillands saa at sige kun findes paa Amagerfælled, da dets Fremkomst er betinget af fuldstændig fladt Terrain, og selv paa dette indenfor en Afstand af 4000 Alen fuld stændig forsvinder, naar man tager Standplads i saa ringe Højde som 4— 5' over Jordsmonnet, og som iøvrigt og- saa kan umuliggjøre Kanonskydning; i almindeligt, ikke fuldstændig jevnt Terrain er Solskin den allerheldigste Belysning for Observationen. Den anden Dag, da Skyd ningerne foretoges i sigtbart Vejr, gjordes 4 Skydninger, nemlig 1 paa en Skyttekjede paa 2400 Alen, 1 paa en Artilleriskive (1 Skive 5' i Kvadrat og 15 Skridt bag denne 1 Skive 8' høj og 5' bred) paa 3000 Alen, 1 paa en Fod folksskive paa 3500 Alen og 1 paa en Fodfolksskive paa 2800 Alen; ved samtlige Skydninger lykkedes Indskydningen særdeles godt.
Det synes herefter rimeligt, at Observationen af Ned slagene af Hotchkissgranaten ikke under normale Forhold vil frembyde Vanskeligheder paa Afstande, der ligge langt udover den Ydergrændse af c. 1500 Alen, indenfor hvilken man kan være nogenlunde sikker paa at observere Nedslagene af Geværprojektiler, hvad der da ogsaa i og for sig maa antages for sandsynligt, naar det betænkes, at Sprængladningen i Hotchkissgranaten er 25 Gram, medens den kun udgjør 17,5 Gram ved Feltkanonens Granatkardætsk, hvis Sprængning i Nedslaget med Lethed ob serveres paa alle kurante Artilleriafstande.
Det turde af det foran Anførte uden nogen videre detailleret Sammenligning med tilstrækkelig Tydelighed fremgaa, at Granatmitrailleusen er i Besiddelse af saa betydelige Fortrin fremfor Geværprojektilmitrailleusen, at det maa anses for fuldstændig uberettiget, om man vilde overføre de nedsættende Domme, man har fældet over dette Vaaben, paa hint.
For at kunne komme i Betragtning som Feltvaaben er det jo imidlertid ikke nok, at Granatmitrailleusen paa en slaaende Maade godtgjør sin Overlegenhed over de ældre Mitrailleuser; den maa i ethvert Fald til en vis Grad kunne taale en Sammenligning med den alminde lige Feltkanon, en Sammenligning, som paa Forhaand kan siges at ville blive ulige vanskeligere for den at bestaa; thi medens Granatmitrailleusen besidder alle den ældre Mitrailleuses Fordele og kun lider af dens Mangler i ringere Grad, kan det paa Forhaand siges med Sikker hed, at den i Sammenligning med Feltkanonen staar til bage i flere væsentlige Henseender, saa at den for at gjore sig gjældende maa kunne godlgjøre meget betyde lige Fortrin paa andre Punkter, og Sammenligningen bli ver yderligere vanskelig at bestaa for det ny Vaaben paa Grund af de ulige Vilkaar, hvorunder de to Vaaben frem- træde — paa den ene Side et liedskab, udarbejdet indtil de mindste Detailler ved ihærdig, gjennem flere Aar fort sat Stræben af alle de Kræfter, der staa til Magternes Raadighed ved Løsningen af saadanne Opgaver, paa den anden Side en Invention, der er fremgaaet som Frugten af en Enkeltmands Anstrengelser for Gjennemførelsen af et til Dato ikke anerkjendt Princip, paa den ene Side faste Regler for Anvendelsen, beroende paa en flereaarig Brug i alle civiliserede Lande, paa den anden Theorier, kun støttede til enkelte Kommissionsforsøg, paa den ene Side Traditionens, det Reglementeredes hele Magt, paa den anden Side ingen Støtte i Fortiden og det uhyre Inertimoment at overvinde, som hidrører fra Tillid til det Bestaaende og Ulyst til at indlade sig med det Ny.
Hvad for det første Itasancen angaar, saa er Felt kanonens Overlegenhed paa dette Punkt utvivlsom. Ifølge de i afvigte Foraar her foretagne Forsøg er Skudvidden for Hotchkisskanonen paa 1°5‘ 1000 Alen (for Feltkanonen paa det nærmeste den sammel, paa 2°30' er opnaaet en Skudvidde af 1900 Alen (Feltkanonen har 2030 Alen), paa 5° ere de opnaaede Distancer respektive 3080 og 3440 Alen, paa 9° 4400 og 5100 Alen; medens der allsaa paa de kortere Afstande (under 2000 Alen) ikke findes nogen Forskjel af Betydning, har Feltkanonen paa Mellemafstan dene (c. 3000 Alen) under samme Elevation et Forspring af c. 400 Alen, og paa Ydergrændserne af de almindelige Skudvidder (4— 5000 Alen) voxer dette Forspring til 6— 800 Alen; paa de meget store Afstande er Hotchkiss- kanonen ikke forsøgt; men Forskjellen er selvfølgelig større der.
Hvad derimod den destruktive Evne overfor døde Maal angaar, saa turde Feltkanonens Overlegenhed paa dette Punkt være af mindre Betydning, end man ved første Øjekast skulde tro.
Det synes jo, som om man mere og mere stræber hen til under næsten alle Forhold at opgive den destruk tive Evne overfor døde Gjeustande, som det samlede Projektil ejer, fordi det lønner sig bedre at sønderdele det forinden Anslaget mod Maalet. I en Artillerikamp linder man det saaledes f. Ex. langt lettere og hurtigere ved nogle Granatkardætskskud at degarnere de fjendt lige Piecer end ved Granatskydning at søge dem demonterede.
Sammenlignet med den 14-Punds Granat staar den 1-Punds naturligvis tilbage i ødelæggelsesevne; men derimod har denne utvivlsomt Fortrinet for Sprængstykkerne fra førstnævnte, saavel paa Grund af sin Vægt og sin bevarede Hastighed, som navnlig paa Grund af sin Sprængladning, og hvad særlig Chancen for at kunne sprænge en Forstillingskasse i Luften angaar, vil det vel vanskelig kunne nægtes, at en Hotchkisskanon har en adskillige Gange større Chance end en Feltkanon, ikke blot naar man gaar ud fra Skydning i en given Tid, men ogsaa naar man tænker sig sammenlignende Skydning med en given Vægt af Ammunition, en Omstændighed, der formentlig er af overordentlig stor Betydning.
Virkningen af det enkelte Projektil overfor Jorddæk ninger er selvfølgelig langt større ved Feltkanonen end ved Hotchkisskanonen; men da den som bekjendt alle rede for førstnævntes Vedkommende er saa ringe, at den i de fleste Tilfælde maa siges at være betydningsløs, har dette Forhold vel næppe meget at sige.
Hvad Murværk angaar, maa det, som foran antydet, formodes, at Hotchkissgranaten slaar gjennem Bindings værk, hvorimod det ikke kan siges, hvorledes Forholdet vil stille sig overfor lettere Grundmur (1 á 2 Stens-Mur); at Projektilet vil vise sig afmægtigt overfor svært Mur værk, kan paa Forhaand betragtes som givet og maa be tragtes som en Ulempe ved Hotchkisskanonen, sammen lignet med Feltkanonen.
Observationen af Nedslagene er, naar Talen er om Granaten, utvivlsomt for hvert enkelt Projektils Vedkommende lettest ved Feltkanonen.— Imidlertid tyder jo, som foran anført, Udfaldet af de hidtil afholdte For søg paa, at Observationen af llotchkissgranatens Nedslag paa kurante Afstande under normale Forhold ikke frembyder saadanne Vanskeligheder, at Indskydningen hindres, hvorhos det ikke bør lades ude af Betragtning, at det paa Grund af Piecens store Skudhastighed og det enkelte Projektils ringe Vægt er af mindre Betydning, om et forholdsvis stort Antal Skud forbliver uobserveret. Paa meget store Afstande vil Observationen af det lille Projektils Nedslag ganske vist sandsynligvis blive vanske lig, om ikke umulig; men ved saadanne Skydninger vi. Maalet vel som oftest være stort (Kolonner eller lignende), og man vil da ved at skære Maalet med Skudplanet, hvilket med denne Piece hurtig og let kan ske ved al affyre et Par Skud for hver Elevationsforandring ved Stilleskruen, svarende til c. 25 Alen, efter at først en Retning, der svarer til Afstandsbedømmelsen, er foretagen, ofte hurtig og let kunne indskyde sig ved direkte Obser vation af Virkningen paa Maalet.
Skulde der paa dette Punkt frembyde sig større Vanskeligheder, hvad der vel næppe kan antages efter de foreliggende Erfaringer med Feltkanonens GranatkardætsI-, hvis Nedslag trods den meget ringe Sprængladning (17,5 Gram mod 25 i Hotchkissgranaten) som alt foran antydet har viist sig let at observere paa almindelige Afstande, vilde man jo ogsaa, hvis man iøvrigt fandt Vaabnet god:, mulig kunne bøde paa denne ene Mangel jdels ved Arvendelsen af særlig gode Kikkerter, dels ved at fremstile en Sprængladning, der gav en fyldigere Røgudvikling end almindeligt, ublandet Krudt.
Skudsikkerheden har, efter hvad det synes, mu lig paa Grund af, at den valgte Krudtsort har passet mindre godt til Piecen, givet et noget daarligere Resultit ved Forsøgene her end i Udlandet. Den sandsynlige Længdeafvigelse er paa c. 2000, c. 2900 og c. 4400 Alen funden at være respektive c. 32, c. 41 og c. 44', medens de tilsvarende Tal for Feltkanonen ifølge Skydetabellen paa alle de nævnte Afstande er c. 21', altsaa betydelig mindre. Ved de feltmæssige Øvelsesskydninger er dm gjenncmsnitlige sandsynlige Længdeafvigelse for sidst nævnte Kanons Vedkommende imidlertid allerede betyde ig større — her i Landet kan den ved Skydninger psia 2000— 3500 Alens Afstand anslaaes til nogle og tredive Fod — ; hvor meget større den vil blive under virkelige Forhold, i Krig, er naturligvis umuligt at sige og vil i høj Grad afhænge af Omstændighederne i hvert Tilfælde; men utvivlsomt er det, at den som alleroftest vil blive betydelig større end i Fredstid. — Hvad Hotchkiss- kanonen derimod angaar, saa vil den i Hen seende til Skudsikkerhed paa Grund af sin Mangel paa Rekule kunne præstere det Samme paa Valpladsen som ved en Forsøgsskydning; thi naar Indskydningen er endt, er der ikke mere nogen Retning at udføre, allerhøjst ved Begyndelsen af en for ceret Hurtigskydning en lille Berigtigelse af Sideindstillin gen, som eventuelt kan foretages, uden at Skydningen standses eller forsinkes; saa længe Maalet ikke flytter sig, er Beskydningen af det en rent mekanisk Operation; det ene Skud kan ikke afvige mere fra det andet, end selve de sandsynlige Afvigelser i Banen tillade. — Med denne store Fordel ved Hotchkisskanonen for Øje, at den i Henseende til Skudsikkerhed ikke lover Andet i Fredstid, end den kan holde i Krigstid, kan man vistnok uden at frygte for at blive beskyldt for Overdrivelse rolig paastaa, at det paa Valpladsen, og det er jo dog, naar Alt kommer til Alt, det Væsentlige, langt snarere er Hotchkisskanonen, der skyder bedre end Feltkanonen, end omvendt.
Til Besvarelse af Spørgsmaalet, hvilken Virkning Hotchkisskanonen kan præstere med en given Ammunitions mængde, foreligger der kun lidet Mate riale; de Skydninger, der ere foretagne i Udlandet, ere nemlig i Reglen, saa vidt Beretning foreligger, gjorte mod Skiver af særdeles betydelige Dimensioner, hvorved Virkningen selvfølgelig kommer til at træde frem som større, end den som oftest vil kunne forventes at blive i Felten, og man kan vel desuden have Grund til at an tage, at Beretningerne, for saa vidt de, saaledes som Tilfældet som oftest er, hidrøre fra Fabrikanterne, væ sentlig meddele, hvad der er i Favør af Piecen. Nogen
Interesse turde dog Oplysningerne fra en til Undersøgelse af Piccen i de Forenede Stater nedsat Kommission have, da Rapporten foreligger in extenso.
Det angives, at 221 Skud ere gjorte paa 2000 Yards (c. .2900 Alen) og have givet 1019 Træffere, eller 370 i Minuttet. — Til Sammenligning tages en Rapport fra Østerrig over Skydning med dobbeltvæggede Granater (Ringgranater), hvor man paa 1658 Yards Afstand har opnaaet 1497 Træffere. Derefter opstilles det Regne stykke, at medens den fuldkomneste Feltkanon i 40 Skud paa 1658 Yards præsterer 1497 Træffere, yder Hotchkiss- kanonen .med samme Vægt af Projektiler paa 2000 Yards 2000 Træffere; nogen Sammenligning med Udfaldene a‘ Skydning med Granatkardætsk er ikke foretagen.
Resultatet af Forsøgene her er følgende:
Som tidligere anført, paavirkedes Skydningerne den første Dag i høj Grad af den flimrende Belysning, som bevirkede, at Indskydningen ved Skydningen mod Skyttekjeden mislykkedes, hvorfor den præsterede Virkning for denne Skydnings Vedkommende maa betragtes som ganske tilfældig; ved Skydningen mod Fodfolksskiven paa 3200
Alens Afstand opnaaedes kun en taalelig god Indskydning, og mange Skud ere derfor gaaede tabt for Virkningen. Ved Skydningen den anden Dag liar man ved Skyd ningen mod Artilleriskiver for saa vidt muligt at undgaa uobserverede Skud overfor det kun 5' brede Maal lagt Middelnedslaget c. 8 Alen op imod Vinden, hvor ved Virkningen i høj Grad er skadet (ved fortsat Skydning vilde selvfølgelig Middelnedslaget være lagt ind paa Maalet), og ved Skydningen mod en Fodfolksskive paa 2800 Alens Afstand forsagede alle Perkussionsrørene (For søgsrør), saa at den Virkning, der fremkom, udelukkende hidrører fra hele Granater, hvorved Virkningen nødven digvis i høj Grad formindskedes, medens Indskydningen mærkelig nok lykkedes fortrinlig.
Resultatet maa vist i det Hele, og navnlig for de under normale Forhold foretagne Skydningers Vedkom mende (Skydningerne den anden Dag), siges at være lige- saa godt som det, der med samme Projektilvægt opnaaes med Feltkanonen, særlig naar henses til Økonomien i Indskydningen; med en Vægt, svarende til 1,5 Feltkanonprojektil (21 Pund) gjennemføres ved 4 paa hinanden følgende Skydninger Indskydnin gen, og nogen Virkning opnaaes (ved en enkelt Skydning opnaaes endog fortrinlig Virkning), medens den blotte grovere Indskydning, ved hvilken Virkning rent tilfældig naaes, ved Feltkanonen kræver 5— 10 Projektiler (70— 140 Pund).
Hvor stor Virkning der kan præsteres i en given Tid med en Hotchkisskanon, kan ikke let siges, idet der ikke foreligger tilstrækkelige Data, hvilket øjensynligt er en højst uheldig Omstændighed for Ilotchkisskanonen, da det paa Grund af dens Mangel paa Rekule i Forbindelse med dens store Skudhastighed maa antages, at den netop paa delte Omraade har sin Force.
Den foran citerede nordamerikanske Rapport angiver Skudhastigheden til 80 i Minuttet og faar af sin Skyd ning ud, at der med 1 Kanon kan paaregnes:
men de anvendte Skiver ere rigtignok ogsaa store og talrige. — Med den franske Marines Hotchkisskanon, hvor der skal tages Sigte for hvert Skud, er der «med løseligt Sigte» naaet 46 Skud i 1 Minut. Med den til Feltbrug bestemte kan der ifølge Oplysninger, fore liggende fra forskjellige udenlandske Forsøg, gjøres 60— 80 Skud i Minuttet. Her ere saadanne Skydninger ikke fore tagne. Ved blind Skydning har Mekanismen ved Be tjening af en Uøvet præsteret 103 Skud i 1 Minut, 32 Skud i 15 Sekunder (Arbejdet er formentlig omtrent det Samme som ved Skarpskydning, idet Spænding af Slag fjederen og Omdrejning af Løbene kræve ulige mere Arbejde end Indføring af Patronen og Udtrækning af den tomme Hylse). Det turde herefter ikke anses for over drevent at gaa ud fra, at der i 1 Minut ved Skarpskyd ning vil kunne præsteres 60 Skud (med denne Skud hastighed vil der være en Tid af c. 5 Sekunder til hver Ombytning af Ladekasse, hvilket maa anses for meget rigeligt).
Marinepiecens Granat, der vejer c. 12 Kvint mindre end den til Feltbrug bestemte Pieces, præsterer gjennem- snitlig 32 Stumper. Gaar man nu herefter ud fra den moderate Forudsætning, at sidstnævnte Pieces Granat præsterer 20 Stumper, faaes for 1 Minuts Hurtigskydning 60 x 20 = 1200.
Ved vor Feltkanon forlanges der ved Hurtigskydning præsteret 3 Skud i 2 Minutter.
Gaar man ud fra denne Skudhastighed, der iøvrigt næppe nogensinde, eller ialfald kun rent undtagelsesvis, er opnaaet her i Landet, og sættes Antallet af Stumper for hvert Projektil til 200, faaes pr. Minut 3/a x 200 = 300.
Paa den anden Side maa det erkjendes, at vor Felt kanon i Granatkardætsken der springer i Luften, og hvis Sprængstykker paa Grund af denne Omstændighed baade i og for sig have en s ørre Virkningssfære og overfor Jorddækninger tildels opaaa en noget større Nedslags vinkel, byder en Fordel, som Granatmitrailleusen ialfald paa sit nuværende Udviklingsstadium savner, samt at Sprængstykkerne fra Feltkanonens Granat paa Grund af den fladere Gane maa an ages at være mindre tilbøjelige til at blive stikkende i Nedslaget ved Skydning paa lange Afstande; men til Fordel for Iiotchkisskanonen kan da atter anføres, at denne under den, som foran udviklet, særdeles moderate Forudsætning af samme Skudsikkerhed ved Krigsskydning, med simme Vægt af Ammunition har 13 Gange, i samme Tid eadog 40 Gange saa stor Chance som vor Feltkanon saavel for overhovedet at faa Nedslag i det smalle 133lte foran Maalet, hvor Perkussionsgranater give Virkning, som for rt sprænge Forstillingskasser i Luften, at Iloxhkissgranaten skyder 'ligesaa hurtig paa de længste som paa de kerteste Afstande, hvad der som bekjendt paa Grund af de forøgede Vanskeligheder ved Retningen ikke er Tilfældrt med Feltkanonen, at ogsaa Feltkanonens Granat paa efe meget lange Afstande hoved sagelig kun virker som Erkeltprojektil og da i Virkning snarere vil stae under ene over den tilsvarende Vægt af Hotchkissgranater, der jo uheldigste Tilfælde ville virke som 13 massive Projektil-ir, at Granatkardætskens Anvendelighed paa Valpladsel ofte vil umuliggjøres eller dog i høj Grad vanskeliggjøres ved egne Troppers Stilling i Nærheden af Maalet (med de nuværende Rør vil næppe nogen Artillerist driste sig til at anvende Granatkardætsker nd over Hovedet paa egne Tropper, naar disse komme Maalet nærmere end 800 Alen), samt at Betydningen af Granatkardætskens Anvendelighed paa meget lange Af stande vel endnu maa betragtes som noget tvivlsom, ligesom overhovedet Maalets Natur, Terrainets Overskue lighed, Dagstiden, Vejrliget o. s. v. vistnok saare ofte vil umuliggjore al Skydning paa lange Afstande (Preusserne sætte jo endog Grændsen for die ergiebige Schussweite til 2400m, hvad der dog vistnok er temmelig lavt).
Endelig maa det vel heller ikke lades ude af Be tragtning, at ligesom man ved Feltkanonen, som foran antydet, i Modsætning til hvad der er Tilfældet ved Hotchkisskanonen, nødes til at paaregne en mere eller mindre reduceret Skudsikkerhed i et Slag, saaledes maa man være forberedt paa noget Tilsvarende, hvad Virkningen angaar, særlig naar Talen er om Granat- kardætsken, hvor der, foruden de fra urigtige Opsatser og unøjagtige Sigter m. m. hidrørende Fejl, endvidere maa paaregnes Temperingsfejl.
I nær Sammenhæng med Spørgsmaalet om Virkning staar Spørgsmaalet om Indskydningens Hurtighed. I en Artillerikamp turde det navnlig være utvivlsomt, at den, der først faar sig korrekt indskudt paa sin Alodstander, har al mulig Chance for at besejre ham, selv om hans Vaaben i og for sig kun kan præstere samme eller endog noget mindre Virkning; det nytter mig kun lidt, at jeg, naar min Indskydning først er bleven færdig, kan paa regne en knusende Virkning overfor min Alodstander, naar denne forinden dette Tidspunkt ser sig istand til at gjøre mig ukampdygtig.
Uagtet Indskydningen ved Feltkanonen navnlig paa Grund af dens overordentlig store Skudsikkerhed, der tilsteder Anvendelsen af saare simple Regler, kan fore tages med stor Sikkerhed og Hurtighed, synes Hotchkiss- kanonen dog paa dette væsentlige Punkt, ialfald for en theoretisk Betragtning, at have en stor Overvægt paa Grund af sin Mangel paa Rekule, der gjør det muligt at fore tage Indskydningen uden Opsats, efter Observation af Nedslagene ene ved Korrektioner paa Stilleskruerne, af hvilke der lindes 2, en til at give Højderetningen og en til at give Sideretningen. Af stor Betydning synes det ogsaa at være, at der til Indskydningen kun behøves 1 Kanon; Indskydningen kommer herved til ganske ander ledes at ligge i den Ledendes Haand, end naar den skal fremgaa af et Samarbejde mellem alle Batteriets Kanoner; er Maalet bredt, kan man iøvrigt selvfølgelig foretage saa mange Indskydninger, som der haves paalidelige Ledendej f. Ex. en Indskydning med hver Fløjkanon, og en med Midtekanonen, hvad der navnlig vil være af Be tydning overfor et Maal som f. Ex. en bugtet Skyttegrav, hvor man, hvis kun Undskydning foreligger, let vil være udsat for ubehagelige Overraskelser, naar man efter dens Tilendebringelse begynder at sprede Ilden paa Maalet.
Man har i det Hele ved Indskydningen med Hotchkiss- kanonen simple og hurtige Arbejder, der for Størstedelen kunne udføres af den eller de Ledende selv.
Man synes lidet udsat for Misforstaaelse angaaende Retningspunktet og for Fejl hidrerende fra Opsatsforandringer; Indskydningen sker direkte ved Slilleskruerne, man er fri for den ved Afprodsningen i Terrainet bekjendte Ulempe, at det, naar Maalet omsider er opfattet af Delings- og Kanonførerne, viser sig, at man ikke kan se det fra flere Kanoners Standplads, hvad der altid vil sinke og vanskeliggjore Indskydningen meget, — altsam men Omstændigheder, der synes at tyde paa, at man vil kunne fuldføre Indskydningen endnu lettere og sikrere ved llotchkisskanonen end ved Feltkanonen.
Den Omstændighed, at Indskydningen kan gjennem- føres med 1 Kanon, medfører i Forbindelse med Piecens store Skudhastighed med Nødvendighed Fordele, ogsaa udenfor det overfor forudsatte normale Tilfælde, at et Batteri rykker op i Stilling til Beskydning af et Maal, saaledes f. Ex. ved Maalskiftning under en Skydning; kan man blot fra 1 Kanon se det ny Maal, gjennemføres Indskydningen ligesaa let, som om man kunde se det fra alle; — ved Detacheringer, hvor man i mange Tilfælde ved Hotchisskanonen vil kunne nøjes med en Deling, hvor der af Feltartilleri maatte udkræves mindst et Halvbatteri (f. Ex. ved Sikringstjenesten og ved Rekognosceringer); — ved Beskydningen af beplantede Chausseer og lignende, hvor Maalet kun kan ses fra en ganske smal Standplads; — mulig vilde den anførte Egenskab ogsaa under visse Omstændigheder kunne skaffe Piecen Betydning som Afstandsfinder, dels og navnlig for Fodfolk under dets Skydning paa saa lange Afstande, at Ned slagene af Geværprojektiler ikke kunne observeres, dels for Feltkanoner, idet de ved Medvirkning af 1 eller et Par Hotchkisskanoner paa Grund af disses formentlig hurtigere Indskydning ville kunne blive satte istand til hurtigere at begynde Granatkardætskskydningen, end hvis de ved deres egen Indskydning skulde finde Afstanden.
Mod bevægeligt Maal, hvor Skydningen med Felt kanonen som bekjendt ofte frembyder store Vanskelig heder, synes Indskydningen og den fortsatte Skydning med Hotchkisskanonen, som det var at vente af en Piece, der i de fleste Landes Mariner anvendes par excellence til Beskydning af de hurtige Torpedobaade, at være saare let; man lægger, som foran under Behandlingen af Spørgs- maalet om Skydning'paa langt Hold antydet, sit Skudplan gjennem Maalet, begynder Hurtigskydning, saa snart Virk ning observeres, og følger Maalet, naar det ved Observa tionen af Nedslagene skjønnes, at det begynder at komme ud af det bestrøgne Rum, ved Korrektioner paa Stille- skruen paa 1/2— 1 Haandfang (svarende til Opsatsforandrin ger paa 50— 100 Alen) efter dets Bevægelseshastighed (analogt ved Arbejde i Sideskruen, hvis Maalet har Side bevægelse).
Manglen paa Rekule medfører, tildels i Forbindelse med den store Skudhastighed, foruden det foran Anførte følgende Fordele:
1. Skydning kan uden store Vanskeligheder foretages mod Maal, der ere usete fra Standpladsen, naar blot Maalet kan ses fra et Punkt i Nærheden af Piecen. Ved et her foretaget Forsøg har man skudt mod en Fodfolksskive paa 3200 Alen, som ikke kunde ses fra Kanonen, da der mellem denne og Maalet var rejst et Skjul. — Uagtet Sideretningsskruen betjentes af en aldeles Uøvet, kostede det kun 4 Skud, af hvis Nedslag 2 faldt til højre, 2 til venstre forSkiven, at faa Sideretningen saa vidt berigtiget, at Nedslagene projicerede sig paa Maalet, og efter at dette var naael, var Indskydningen selvfølgelig, idet denne foretoges «ved Stilleskrue», ikke ved Opsats, ikke vanskeligere, end om man havde kunnet se Maalet fra Piecens Standplads. — Det synes saaledes utvivl somt, at man i Offensiven ofte vil kunne indskyde sig paa Fjenden uden al være set af denne, idet man tager Opstilling paa Bagsiden af en Bakke, en Fremgangsmaade, som navnlig turde være af Betyd ning under Omstændigheder, hvor man, saaledes som f. Ex. Tilfældet ofte er med et Avantgardebatteri, kan vente at blive engageret med en meget overlegen Modstander, og omvendt vil man i Defensiven ved en analog Fremgangsmaade, der her, fordi den kan være forberedt, er endnu simplere, i høj Grad kunne vanskeliggjøre Angrebsartilleriet dets første Opgave, at bringe Forsvarsartilleriet til Tavshed, og man vil bedre, end naar Artilleriet er saaledes placeret, at det kan ses af Angriberens Fodfolk, indtil det yderste Øjeblik kunne støtte eget Fodfolk og derved mange Gange undgaa det ubehagelige Dilemma: Tilintetgjørelse af Artilleriet eller dets for Fodfolket i høj Grad demoraliserende Tilbagetog.
2. I Mørke, Taage, Krudtdamp o. s. v. kan man ved ligeholde rettet Ild mod et Maal, paa hvilket man under gunstigere Forhold har indskudt sig, eller mod hvilket man har rettet Kanonen efter at have bestemt Afstanden ved Telemeter eller Kaart.
3. Man har stor Frihed i Valget af Stilling; man kan ikke blot, som foran berørt, anbringe Piecerne paa Standpladser, fra hvilke Maalet ikke kan ses, men man kan ogsaa placere dem paa Affaldet af stejle Bakker, paa smalle, indgroftede Veje, med ubegrændset smaa Mellemrum, paa tung Pløjejord, alt sammen Stillinger, hvor Betjeningen af Feltkanoner dels er umulig, dels gaar langsomt og udkræver store Anstrengelser og en fuldtallig Besætning.
4. Da Piecen præsterer en langt intensivere Ild, end Situationen ofte udkræver og det af Hensyn til Ammunitionsforbruget er rigtigt at anvende, kan man under almindelige Forhold undgaa at lade Ilden sagtne, fordi nogle Kanoner demonteres; Ammuni tionen fra disse anvendes da til de andre Kanoner, fra hvilke Ilden blot forceres noget mere.
5. Fortsat Skydning er mulig, selv om Hjul eller Lavet blok ere meget stærkt beskadigede, Tilfælde, i hvilke ved Feltkanonen Rekulen ofte vil fremkalde en fuld stændig Demontering.
6. Betjeningen er yderlig simpel, idet den efter den foran beskrevne ligeledes meget simple Indskydning indskrænker sig til Omdrejning af et Haandfang og Ombytning af Ladekasserne (Patronerne kunne ogsaa ligefrem indlægges med Haanden); der udkræves, da der ingen Frembringning finder Sted efter Skuddet, naar Piecen først er paa Plads, og ikke forceret Hurtigskydning forlanger et stort Arbejde ved Am munitionsforsyningen, kun 2— 3 Mand til at holde Ilden gaaende, saa at altsaa et stort Tab kan taales.
7. Egne Tropper ville formentlig, naar der efter endt Indskydning skydes over Hovedet paa dem mod en fjendtlig Stilling, kunne bevæge sig med større Tryg hed end i Ilden fra Feltkanonen, selv om der med denne kun skydes med Granater, idet den sandsyn lige Afvigelse, som foran omtalt, ved Hotchkisskanonen er ens paa Valpladsen og ved Forsøgsskydningerne; man vil altsaa ved Anvendelse af Hotchkisskanonen kunne fortsætte Understøttelsen af Fodfolkets Angreb paa den fjendtlige Stilling længre end ved Anvendelsen af Feltkanonen, en Omstændighed, der i mange Til fælde turde være af stor Betydning.
I feltbefæstede Stillinger synes Hotchisskanonen paa Grund af sin lette Anvendelighed til indirekte Skyd ning og sin Mangel paa Rekule at være særdeles anven delig; paa Grund af sidstnævnte Egenskab vil der ved Anlæget af Indskæringer kunne spares endel Jordarbejde, og i Tilfælde, hvor der ikke kræves stor Sideretnings frihed, vil der næppe være noget til Hinder for at kon struere Brystværnet som en massiv Jordmasse, et Skulder værn kun gjennembrudt af en Aabning, tjenende til Skydeskaar, tilvejebragt ved Anbringelse af en Skandse- kurv; Piecens Skudhastighed vil i faste Stillinger, hvor Ammunition kan forudsættes tilstede i rigelig Mængde, fuldt kunne udnyttes.
Den samme Fordel vil selvfølgelig være tilstede ved dens Anvendelse i den egentlige Fæstningskrig; men af set herfra turde det være et Spørgsmaal, om den paa dette Omraade, hvor en af dens væsentligste Egenskaber, den hurtige og simple Indskydning, formentlig er af mindre Betydning, og hvor en anden, dens lette Anven delighed til indirekte Skydning, ogsaa, om end maaske i mindre Grad, findes hos almindelige Kanoner, monterede paa Bridsk, er egnet til at spille nogen fremtrædende Rolle.
Man har mod Anvendelsen af Granatmitrailleuser i Feltkrigen, saa vidt vides, foruden de i det Foregaaende omtalte, ikke anført andre Indvendinger end følgende:
1. «Vaabnet er af for speciel Natur; det indrømmes, at det, naar det var tilstede under enkelte bestemte Situationer, vilde kunne gjøre endog fortrinlig Gavn; men som oftest vil man have Valget mellem at holde det udenfor Kampen eller uden Nytte at lade det deltage i den».
Denne Indvending er formentlig efter Feltartilleriets og Fodfolkets seneste Fremskridt i Henseende til Bevæb ning ganske berettiget overfor den ældre Mitrailleuse og er alene vistnok tilstrækkelig til Begrundelsen af en Dom over dette Vaaben som uanvendeligt i Feltkrigen, hvor der ikke er Rum for Specialiteter; men overfor Granatmitrailleusen synes den mindre berettiget. Et Vaaben, som kan anvendes paa alle kurante Afstande, mod staaende eller marcherende Fodfolk eller Rytteri i en hvilkensomhelst Formation, mod Artilleri, mod dækket Fodfolk, saa snart det fyrer fra Dækningen samt helt dækket bag Skyttegrave med svage Profiler (mod helt dækket Fodfolk bag sværere Jorddækning formaaer Feltkanonen jo ogsaa kun lidt), mod Landgangsfartøjer, ved Beskydning af Landsbyer med Straatage, Bindingsværk og mulig lettere Mure, ved Angreb paa Bygninger med sværere Mure ved Beskydning af Vinduer, Skydeskaar, de i Taget anbragte Forsvarere m. m., et saadant Vaaben kan man dog virkeligt ikke fordømme som altfor specielt.
2. «Kanonen kan være god nok i den lille Krig; det maa indrømmes, at 1 eller 2 Hotchkisskanoner ville kunne besejre 1 eller 2 Feltkanoner; ir_en i et egent lig Slag, hvor større Masser Artilleri optræde, bar man ingen Tillid til den».
Det er næppe ganske berettiget at benytte det særlige Fortrin, som Vaabnet ganske vist har, anvendt i den lille Krig, som et Argument mod dens Brugbarhed i den store.
Det er foran nærmere udviklet, hvorledes man med et Batteri, saa vidt saadant kan skjønnes, uden at Forsøg ere foretagne, hurtigere og simplere vil kunne indskyde sig ved Hotchkisskanonen end ved Feltkanonen, og den angivne Fremgangsmaade kan selvfølgelig ogsaa anvendes, naar flere Batterier staa ved Siden af hinanden; det er endog sandsynligt, at Hotchkisskanonen under disse større Forhold, hvor de af Krudtrøgen opstaaeude Vanskelig heder hive stor Betydning, vil vise sig at have et særligt Fortrin, saavel under Indskydningen som under den fort satte Skydning; regnes (idet et forholdsvis større Antal uobserverede Skud forudsættes for Ilotchkiskanonens Ved kommende) 20 Skud til Indskydning med Hotchkisskanonen, 6 til Indskydning med Feltkanonen, vil nemlig Vægten af det forbrændte Krudt for Hotchkisskanonens Vedkom mende under Indskydningen andrage 20 x 22 Kvint = 4 Pund 40 Kvint, medens Feltkanonens Forbrug vil være 6 x 3 Pund = 18 Pund, og under den fortsatte Skydning vil, som tidligere antydet, Hotchkisskanonens Betjening paa Grund af dens Mangel paa Rekule, ved al Skydning mod stillestaaende Maal, være mulig i en Krudt damp , hvor Skydning med andre Vaaben maa standses; saa længi til en Prøve ikke godtgjør det Modsatte, maa det vel altsaa være tilladt at antage, at man deraf, at 1 Hotchkisskanon i visse Henseender er 1 Feltkanon over legen i højere Grad end f.eks. 8 Hotchkisskanoner 8 Felt kanoner, ikke er berettiget til at slutte, at 24 Feltkanoner ere 24 Hotchkisskanoner eller 48 Feltkanoner 48 Hotchkisskanoner overlegne.
3. «Det er godt nok med den hurtige Skydning; men skal man benytte den, vil man i faa Minutter have skud, sin Ammunition op».
Der er noget Sandt i denne Indvending.
Fordi man tilvejebringer en Piece, som i en given Tid udslynger en større Vægt af Ammunition, end man hidtil har kunnet, forandrer man ganske vist samtidig ikke Tyngdeloven; man faar det ikke i sin Magt med samme Hestekraft at medføre en tilsvarende større Vægt af Ammunition, hvad der jo unægtelig vilde være det heldigste. Men samme Indvending kan rigtignok ogsaa rejses i Spørgsmaalet Forladegevær — Bagladegevær eller Enkeltlader — Magasingevær, og det endda med langt større Styrke, idet det vel dog næppe er Tvivl undergivet, at man har Ammunitionsforbruget ganske anderledes i sin Haand ved et Batteri end ved et Kompagni, og har Ind vendingen ikke afholdt Fodfolket fra at gaa fra Forlader til Baglader, og vil den ikke afholde det fra at gaa fra Enkeltlader til Magasingevær, saa kan man vel ogsaa trøstig antage, at naar ikke andre, stærkere Argumenter tale mod Indførelsen af Hotchkisskanonen, saa vil det ikke lykkes at holde den borte ved denne Indvending. — Ethvert Fortrin kan som bekjendt misbruges, altsaa ogsaa et Vaabens liurtigskydende Evne; men dette udelukker dog virkelig ikke, at det er og bliver en uhyre Fordel at kunne afpasse Hurtigheden af sin Ild efter Situationen. Sætter man iøvrigt særlig Pris paa at medføre en større Projektilvægt ved Hotchkisskanonen end ved Feltkanonen, vil dette meget vel kunne naaes, uden at derfor de Grændser overskrides, som man i Henseende til Vægt sætter for en Piece, bestemt til Anvendelse i Felten. — Udrustet med samme Projektilvægt (430 Skud a 1 Pund 5 Kvint) som Feltkanonen, vil Hotchkisskanonen nemlig endnu fuldt udrustet veje c. 500 Pund mindre end først nævnte Piece.
4. «Det indrømmes, at Piecen saavel set fra et theore- tisk Synspunkt som med de alt foretagne Prøver for Øje maa siges at have meget, der taler for den; men da ingen andre Stater have antaget den, maa det formodes, at den alligevel ikke duer».
Det maa indrømmes, at den Omstændighed, at ingen andre Stater have antaget et Vaaben, nødvendigviis maa opfordre til Forsigtighed; Ingen vil kunne dadle den Magt, som forinden den indfører et hidtil i Hærenes Bevæbning ukjendt Krigsredskab, selv om dette synes nok saa til talende, underkaster det en ganske anderledes grundig Prøve, end naar det blot gjælder om at sejle i Kjølvandet paa de andre Magter; men paa den anden Side vil det vistnok være mindre vel forstaaet, naar et Vaaben har bestaaet en saadan Prøve, at sætte det tilside, fordi det vrages af Andre; det maa jo vel erindres, at til ethvert Fremskridt maa En være den første. — Ingen andre Magter havde den riflede Kanon, da Frankrig i sin Tid antog den, ingen Bagladegeværet, da Preussen indførte det, og dog vil vel næppe Nogen sige, at disse Stater handlede urigtig ved i sin Tid at være de første til at gribe det Ny; Danmark og Østerrig kjendte før 1864 og 1866 Zündnadelgeværet og maa antages at have kjendt Spencers for sin Tid fortrinlige Magasingevær, da det er patenteret 1860; havde en af disse Magter i betimelig Tid indført et af disse Vaaben, vilde den i førstnævnte Tilfælde have staaet næsten ene, i sidstnævnte Tilfælde ganske ene om et saadant Skridt; men dog vilde den næppe have haft Grund til at angre det.
5. «Man benægter aldeles ikke, at Piecen kan være meget fortræffelig; men intet fornuftigt Menneske vilde dog falde paa at indskrænke de nuværende Kanonbatteriers Antal, der alt i og for sig er ringe nok, for at udruste Batterier af flotchkisskanonen, og kunde der tilvejebringes Midler til Oprettelse af ny Batterier, vilde man da ubetinget foretrække at tildele dem Feltkanoner fremfor Hotchkisskanoner».
Fremgaaende som Resultat af en ind- gaaende sammenlignende upartiskUnder søgel se af de 2 Piecer vilde en saadan Indvending selvfølgelig være knusende for Hotchkisskanonen; men anvendt som Udgangspunkt for en Diskussion eller som Udvej til at undgaa en saadan er den formentlig af mindre Betydning. Spørgsmaalet om, i hvilket Forhold samt med hvilken Organisationsform Hotchkisskanonen bør indgaa i Feltartilleriets Bevæbning, kan ikke rettelig afgjøres paa Forhaand som en Følelsessag; skil det behandles ret, maa man gaa til del uden Fordomme, og efter den Besvarelse, som det da faar, bør man tilstræbe enten at:
1. Den nuværende Feltkanon afskaffes fuldstændig og afløses af Hotchisskanonen, eller at
2. Den nuværende Feltkanon erstattes i større eller mindre Omfang med llotchisskanonen, eller at
3. Hvis en Udvidelse af Feltartilleriet kan opnaaes, denne da kommer Hotchkisskanonen tilgode, eller endelig at
4. Hotchkisskanonen overhovedet ikke antages.
Skulde Spørgsmaalet besvares paa Sagens nuværende Stadium, altsaa efter de foreliggende, ufuldkomne Oplys ninger og paa Basis af Gisninger om Udfaldet af grun dige Prøver, turde de under 2 eller 3 antydede Eventualiteter formentlig have mest Sandsynlighed for sig, de under 1 og 4 anførte mindst, allermindst selvfølgelig hin. Det skjønnes ikke rettere, end at Piecens fremtrædende Egenskaber: dens hurtige Indskydning, dens store Nøj somhed i Henseende til Standplads, dens Skikkethed til at optræde i ringe Antal, dens Brugbarhed overfor be vægelige Maal, navnlig Landgangsfartøjer, særlig synes at prædestinere den til Anvendelse som Kavalerikanon; Vægten lægger ingen Hindringer i Vejen i saa Henseende, da den med 300 Skud andrager 3180 Pund (vor Feltkanon 3822); de tilsvarende Tal for det franske og tydske ridende Ar tilleri ere respektive 3190 og 3572.
Hvor vidt den her antydede Rolle for Holchkiskanonen vil vise sig at være den rette, maa naturligvis staa hen; det skal i det Hele villig erkjendes, at der ved de foranstaaende Betragtninger paa ingen Maade er ført noget Bevis for Nødvendigheden eller Ønskeligheden af at sup plere vort Feltartilleris Bevæbning med Hotchkisskanonen; det formenes kun, at der ved dem er godtgjort en saa stor Sandsynlighed for, at det kan være Tilfældet, at Vaabnet fortjener en grundig Prøve. Muligt at en saadan Prøve vil føre til Piecens Forkastelse af Hensyn til prak tiske Vanskeligheder, som paa Sagens nuværende Stadium ikke kunne ses, være sig saadanne, som ere uløselige, eller saadanne, som ved senere Opfindelser kunne be- sejres; sikkert er det dog, at den af Hotchkiss anviste Vej, samtidig med at bevare det exploderende Projektil at gaa saa langt ned med Kaliberet, at det bliver mnligt fuldstændig at ophæve Rekulen, er den eneste, der synes at knnne føre til at skaffe Feltartilleriet fuld Erstatning for det Tab, det har lidt ved Indførelsen af det hurtigskydende Bagladevaaben; hverken Metalpatronen eller nogen anden nok saa sindrig Invention til at fremme Ladningens Hurtighed vil fremme Skydningens Hurtighed ved Feltkanonen, saa længe man for hvert Skud er tvungen til at foretage den forholdsvis vidtløftige Ope ration, scm kaldes Retningen.
