Titel: Mit elskede land.
Forfatter: Jelena Kostjutjenko. Oversat fra russisk af Lotte Jansen.
Forlag: Palomar, 2024.
Pris: 299,95 kr.
Anmelder: Poul Grooss.
Rating: 4/5.
…
Den engelske udgave blev publiceret allerede i 2023. Både Time Magazine og The Newyorker havde denne bog blandt de 100 vigtigste bøger i 2023. Bogen har fået rosende omtale i DR P1 og TV2. For journalister er det en meget vigtig bog, for den handler om journalisters muligheder for at ytre sig, og i Putins Rusland er det ikke uden problemer.
Forfatteren er journalist, og hun fik allerede job på den Moskva-baserede, uafhængige avis Novaya Gazeta som 17-årig. Hun er født i 1987. Avisen har altid været samfundskritisk, og seks af journalisterne er blevet myrdet i de senere år. Hvis man bliver myrdet, får man sit portræt ophængt i redaktionslokalet! Den mest prominente af de seks var journalisten Anna Politkovskaya, og Jelena Kostjutjenko er blevet kaldt Politkovskayas efterfølger. Efter starten på krigen i Ukraine blev Novaya Gazeta lukket af de russiske myndigheder.
Bogen er en række rejsereportager fra den unge, kvindelige journalist, som rejser rundt i Putins Rusland og stiller spørgsmål. Hun stiller mange spørgsmål, og den røde tråd i bogen er, at man ikke skal kritisere myndighederne i Rusland. Alle ved, at det er tåbeligt, hvad der foregår, men alle bakker op om myndighedernes beslutninger. Ellers kan man jo miste job og lejlighed – eller det der er værre. Alle fifler med bestemmelserne. På de psykiatriske hospitaler træffer personalet vidtgående beslutninger for de indsatte – uden nogen som helst hjemmel i lovgivningen. Domstolene hjælper personalet med fortolkning af lovgivningen, hvis der kommer en sag ud af det.
Forfatteren sørger for at komme i praktik som kriminaltekniker på en politistation i Moskvas udkant. Hos politiet holder man nogle gode fester, og her fifler man med beviserne, og man sikrer sig, at de ”formentlig skyldige” også bliver kendt skyldige af domstolene. Man har ”faste vidner”, det vil sige folk, som er taget for småting, men som behændigt kan bruges til vidneforklaringer.
Bogens egentlige pointe er at vise betydningen af journalistikken. I Vesten er journalisternes arbejde undertiden ilde set af magthaverne. De kan afsløre ubehagelige sager, som forsøges skjult. Til gengæld står der respekt om dygtige journalisters arbejde. I Rusland er det til gengæld meget ilde set at afsløre noget, som staten og myndighederne ikke ønsker offentliggjort. Hermed bliver dårlig administration, fejltagelser, ulykker etc. noget pressen absolut skal afholde sig fra at afdække.
Et af de mest interessante kapitler i bogen handler om et besøg ved Norilsk, hvor en vigtig industrivirksomhed står for minedrift og produktion af især nikkel. Byen er en af de mest forurenede byer i verden. Sikkerhedsafdelingens opgaver er lidt anderledes end i Vesten. Sker der et udslip af forurenende materialer, er det sikkerhedsafdelingens opgave at sløre konsekvenserne, at hindre pressen i at nå frem til åstedet, at true vidner, at beskytte direktionen etc. Politiet og FSB (KGBs efterfølger) bistår sikkerhedsafdelingen med at forhindre befolkningen i at få at vide, hvad der egentlig foregår.
Forfatteren er også rundt i nogle miljøer, som er præget af kriminalitet, alkohol og andre former for misbrug. Hun har desuden fulgt nogle af de krigsmæssige operationer i Georgien og i Østukraine, inden krigen i Ukraine for alvor brød ud i 2022. Siden hun dækkede den russiske invasion i Ukraine i 2022 fra den ukrainske side, kan hun ikke rejse retur til Rusland uden alvorlige repressalier. Hendes bog Mit elskede land er blevet forbudt i Rusland, og det i sig selv er jo en slags reklame eller anerkendelse. Hun lever nu i eksil i Vesten, og det tyske politi undersøger et muligt giftattentat mod hende.
Bogen må have været ganske vanskelig at oversætte fra russisk, og oversætteren, Lotte Jansen, har da også helt fortjent fået sit navn med på forlagets presseomtale af bogen. Det er en betydningsfuld bog, som ganske enkelt beskriver forholdene i dagens Rusland. Beskrivelserne passer ikke helt overens med det officielle Ruslands.
Poul Grooss,
kommandør (pensioneret)
