I Numret for Søndag den 30/3 giver »Svenska Dagbladet« en Skildring af Angrebene paa Keren og dens Indtagelse. Det er kun et kort Rids af Begivenhederne, men tilstrækkeligt til Forstaaelse af Hovedtrækkene. Bladet skriver, at Keren faldt som Resultat af en ligesaa blændende som djærv Operation. Efter at Italienernes Modstand ved Grænsen til Sudan var brudt, var General Platt i Løbet af nogle Uger rykket frem fra Kassala over Agordat mod Keren uden at møde nogen væsentlig Modstand. Artiklen giver ikke noget samlet Billede af Stillingen om Byen, men giver en Beskrivelse af de Forhold, der mødte Englænderne efterhaanden, saa man nogenlunde kan danne sig et Billede af Angrebsfeltets særegne Karakter. For Englænderne, der kom fra Vest, rejser Bjergene sig pludseligt og næsten lodret op fra Sletten med Højder paa 2000 m. Landevejen til Keren stiger her paa en Strækning af 6 km 1000 m; den gaar opad i store Serpentiner for til sidst at ende som en smal, dyb Hulvej. Bjergkammene var stærkt besat med Artilleri, Maskingeværer og Minekastere. Vejbanen var paa det vanskeligst tilgængelige Sted sprængt paa en Strækning af 200 Meter; desuden var der bygget Vejspærringer af Klippeblokke og Beton, yderligere var udlagt Landminer langs den ikke ødelagte Del af Vejen. Dagbladets Beskrivelse af Kampene fra Angrebets Begyndelse til Kerens Fald er saaledes. Efter Rekognoscering opgav General Platt indtil videre enhver Tanke om at rykke frem langs Vejen, medens han bestemte sig til at tage de paa begge Sider af Vejen liggende Højder. Angrebet blev imidlertid slaaet tilbage og blev opgivet, da det var tydeligt, at det i alle Tilfælde ikke kunde gennemføres uden alvorlige Tab. Han forsøgte derfor at tage Byen ved at lade Kolonner, der rykkede frem fra Nord, gaa til Angreb, men dette standsedes af de italienske Befæstninger om en anden Hulvej. Generalen bestemte sig derefter til at genoptage Angrebet fra Vest og besluttede, koste hvad det skulde, at aabne Passagen for Kampvogne gennem Hulvejen ved samtidigt Angreb paa Højderne paa begge Sider af den. Angrebet begyndte en Uge ind i Marts efter meget omhyggelige Forberedelser. Først angrebes Højderne til venstre for Vejen, men Italienerne tog Højderne tilbage ved kraftige Modangreb, og Englænderne maatte nøjes med at sætte sig fast paa Skraaningerne; det andet Angreb førtes til højre for Vejen, men blev slaaet tilbage. Det tredie Angreb fandt Sted henimod Slutningen af Marts Maaned og blev ogsaa mødt af kraftige Modangreb; flere Højder blev taget og atter tabt, for nogle indtil 6 Gange; men det lykkedes Englænderne at tage den befæstede Top Dologordoo, der ligger umiddelbart til højre for Vejen, og at beholde den trods Italienernes rasende Modangreb; men Maalet var langt fra naaet, thi Dologordoo beherskedes fuldstændigt af den 2000 m høje Bjergtop Sanchil paa venstre Side af Vejen. I denne vanskelige Situation var det, siger Dagbladet, at General Platt fattede den djærve Plan: at forcere Hulvejen. Ingeniører skulde gøre Hulvejen fremkommelig, medens Artilleriet og Flyvere skulde aabne en voldsom Ild mod Italienernes Stillinger, navnlig Sanchil, og Fodfolket angreb. Angrebet skildres saaledes. Italienernes Lid vilde gøre Hulvejen til et Helvede, saa man beregnede, at der vilde gaa 5 Dage, før Vejen var passabel; Ingeniørerne udførte Arbejdet paa 1 Døgn. Den 25/3 kørte de frem med Panservogne fuldtlastede med Sprængammunition og andet Materiel; Solen gik ned, men uafladeligt hørtes Detonationerne fra Hulvejen, ingen gav sig Tid til Søvn eller Hvile, og da 24 Timer var gaaet, meldte de lakonisk: »Vejspærringerne fjernede«. Endnu var dog tilbage den næsten ligesaa krævende Opgave at ødelægge de udlagte Miner; det blev ogsaa gjort. Samtidig med, at Vejen var gjort fri, meldte Tropperne paa Sanchil: »Vi er 20 Meter fra Toppen«. Nu satte Generalen Kampvognene ind, og da disse brød ind i Hulvejen, hejsede Sanchil det hvide Flag. Det indiske Fodfolk, hvem Terrainet mindede om deres Hjemstavns Bjerg paa Afganistans Grænse, deltog i Angrebet med fremragende Tapperhed. Det fulgte efter Kampvognene og angreb Italienerne, der gik tilbage fra deres Stillinger i Bjergene paa begge Sider af Vejen. Kampvognene fortsatte mod Keren, som faldt uden videre Modstand, og kort efter holdt General Platt, der personligt havde ledet sidste Del af Angrebet, sit Indtog i Staden.
K.
