Af generalmajor Jan S. Norgaard, Chef for Hjemmeværnet.
En beskrivelse af hjemmeværnet i totalforsvaret tager naturligt udgangspunkt i Lov om hjemmeværnet1, hvor hjemmeværnets formål formuleres således: ”§ 1. Hjemmeværnet deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler hæren, søværnet og flyvevåbnet, herunder opgaver, der støtter myndigheder i disses opgavevaretagelse.” Det sikkerhedspolitiske grundlag for den seneste politiske aftale om forsvarets ordning for 2004-2009 er beskrevet i ”Bruun-rapporten.”
Det fremgår af rapporten, at der er behov for at styrke
• Totalforsvaret, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger.
• Internationalt deployerbare militære kapaciteter.
Om hjemmeværnet står der i rapporten bl.a.: ”Også hjemmeværnet råder over en kapacitet, der kan nyttiggøres indenfor rammerne af totalforsvaret, og det bliver nødvendigt, at finde bedre muligheder for at udnytte hjemmeværnets ressourcer til løsning af opgaver af blandt andet bevogtningsmæssig karakter, og disse ressourcer bør i højere grad end hidtil kunne indsættes i det fulde spektrum af totalforsvarets opgaver, f.eks. til hjælp for de civile beredskabsmyndigheder”. I forsvarsaftalen er det anført, at hjemmeværnet skal fokusere sin indsats mod totalforsvaret. Det virker ganske naturligt, at hjemmeværnet specialiserer sig i totalforsvaret i takt med at det øvrige forsvar retter fokus mod internationale operationer. Totalforsvarsopgaverne giver hjemmeværnet de grundlæggende parametre, som vi har formuleret hjemmeværnets mission ud fra. Mission: ”Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold”.2 Hjemmeværnets mission indeholder nogle nøgleord, som jeg kort vil forklare. Forsvaret og beskyttelsen af Danmark defineres som de to hovedopgaver, hjemmeværnet deltager i løsningen af. Hjemmeværnets grundvilkår er, at det er en bevæbnet organisation. Ud fra dette bidrager hjemmeværnet med bevæbnede frivillige til nationens forsvar. Beskyttelsen favner meget bredere end blot forsvaret af Danmark. Beskyttelsen kan ses som synonym for en indsættelse, der ikke nødvendigvis er bevæbnet, men hvor hjemmeværnet i kraft af sin militære organisation kan bidrage med enheder til at imødegå en trussel, der ikke kræver bevæbnet indsættelse, eksempelvis natur- eller menneskeskabte katastrofer. Hjemmeværnet må som en frivillig organisation være troværdig i samfundets opfattelse, ellers mister det sin berettigelse. Hjemmeværnet må samtidigt besidde en fleksibel kapacitet, der tilgodeser samfundet behov under alle forhold. Jeg vil søge at beskrive, hvordan hjemmeværnet har indstillet sig på denne mission. Grundvilkåret for hjemmeværnet har ikke ændret sig siden oprettelsen den 1. april 1949. Hjemmeværnet er en frivillig og bevæbnet organisation. Dette er vigtigt at holde sig for øje. De frivillige er den styrende parameter for, hvordan hjemmeværnet skal udvikle sig. Hjemmeværnets store styrke er, at de frivillige er et spejl af samfundet med alle de forskelligheder, dette giver, men det er også en udfordring, vi konstant må arbejde med. Forandringer og omstillinger kan derfor som udgangspunkt kun ske langsomt, da det kræver en høj grad af accept i organisationen. Forsvarsaftalen har medført mange store udfordringer og omvæltninger i alle dele af forsvaret – herunder også i hjemmeværnet. Hjemmeværnet er ved at have afsluttet en forandringsproces, der er mindst ligeså radikal som den, hjemmeværnet oplevede i sidste forligsperiode 1999-2004. Hjemmeværnet hilser – trods nogen indledningsvis frustration og usikkerhed blandt såvel frivillige som ansatte – disse forandringer velkommen. Vi er glade for, at det nu er politisk bestemt at:
• vi fastholder vores selvstændige position i det samlede danske forsvar,
• at vi vedbliver at være en militær organisation, bevæbnet og i stand til under alle forhold at deltage i beskyttelsen af Danmark
• at vi vedbliver at være en frivillig og ulønnet organisation med medlemmer, der i deres fritid påtager sig uddannelser og dygtig gør sig - for i en given situation at kunne indgå i beskyttelsen af det danske samfund.
Jeg vil i de efterfølgende afsnit prøve at beskrive, hvordan hjemmeværnet har været eller er i gang med at omstille sig til disse nye og ændrede vilkår.
Hjemmeværnets rolle i totalforsvaret kan anskues ud fra figur 1. Fire af opgavestillerne, Forsvaret, Politiet, Skat og Redningsberedskabet er alle tildelt et sektoransvar. Man kan betragte det hvide felt som det totale ansvar og felterne som de fire hovedaktørs sektoransvar i totalforsvaret. De politiske intentioner bag forsvarsforliget var, at ingen myndighed skulle tildeles ressourcer, der dækker alle tænkelige indsatsscenarier. Med det udgangspunkt bliver hjemmeværnet den force multiplier, de sektoransvarlige kan trække på, når ressourcerne ikke rækker. Vi symboliserer det ved at hjemmeværnets logo rækker ind i alle fire felter.
Hjemmeværnet deltager som beskrevet i hjemmeværnsloven sammen med hæren, søværnet og flyvevåbnet i forsvaret af Danmark og støtter myndigheder i deres opgavevaretagelse. Med den sidste sætning forstås, at hjemmeværnet og for den sags skyld det øvrige forsvar som hovedregel ikke har selvstændige opgaver i totalforsvaret i freds- eller krisetid, men samarbejder med øvrige myndigheder. Som eksempel kan nævnes politiets myndighedsudøvelse til søs. Hjemmeværnet råder over 30 fartøjer placeret geografisk spredt over det ganske land, mens politiet og Skat ikke har egne selvstændige platforme til havs. Her støtter hjemmeværnet med fartøjer som platform for myndighedsudøvelse og tilvejebringer dermed en effektiv og lidet ressourcekrævende kapacitet. Som andre eksempler på tankerne bag hjemmeværnets rolle i totalforsvaret kan nævnes de meget mandskabskrævende indsatser, terrorforebyggelse ved bevogtning af vital infrastruktur, såvel militær som civil, eksempelvis flyvestationer og kraftforsyningen. Ved større naturfænomener såsom oversvømmelse, storme eller brande er ingen af de sektoransvarlige bemandet tilstrækkeligt til, at de kan løse deres opgaver selvstændigt. En sådan bemanding ville også efter min opfattelse være et sådan spild af ressourcer, at man som myndighed meget hurtigt ville komme i problemer med at forklare berettigelsen. Netop her er hjemmeværnet en rationel løsning. Det, at mange hundrede frivillige hurtigt kan stilles til rådighed, skaber den robusthed i totalforsvaret, som er tiltænkt.
Opgavestillerne
Hvem stiler så opgaverne til hjemmeværnet? Jeg har med figur 2 og 3 søgt at illustrer hvem, der stiller opgaverne til hjemmeværnet og hvordan hjemmeværnet løser disse med hærhjemmeværnets, marinehjemmeværnets, flyverhjemmeværnets og Virksomhedshjemmeværnets operative kapaciteter.
Opgaverne er styret ved hjælp af et regelsæt af direktiver og bekendtgørelser, som nu to år inde i forsvarsforliget er ved overordnet at være på plads. Der udestår stadigvæk en del arbejde, men der er ikke større forhold, som ikke er kendt - i mange tilfælde også kendt i detaljer. Hjemmeværnet har siden forsvarsaftalen blev indgået, arbejdet målrettet på at udvikle hjemmeværnets kapaciteter og uddannelser. Den drivende kraft i denne proces har været at forudse de opgaver, de sektoransvarlige måtte stille. Dette vil jeg senere komme ind på. Helt overordnet kan man sige, at den daglige og normale støtte til totalforsvaret tager udgangspunkt i hjemmeværnets støtte til politiet ved almindelig hjælp. Politiet har normalt ansvaret for anmodninger til hjemmeværnets om støtte til totalforsvaret. Næsten al støtte på landjorden, som ikke har at gøre med direkte støtte til forsvaret går gennem politiet. Der er dog undtagelser som figur 2 og 3 også viser. Kommuner, beredskabscentre og Beredskabsstyrelsen kan anmode om støtte direkte, ligesom virksomheder kan støttes direkte af virksomhedshjemmeværnet. Det er en politisk beslutning om hjemmeværnet skal indsættes bevæbnet f.eks. ved bevogtning i forbindelse med særlig hjælp til politiet. Jeg er ikke i tvivl om, at en sådan beslutning bliver truffet rettidigt, såfremt sikkerhedssituationen gør det nødvendigt. Dette er politiet og hjemmeværnet enige i, og vi har aftalt, at en sådan indsættelse både kan og skal øves lokalt under de nye politidirektørers ledelse. Jeg forventer derfor, at vi i den nærmeste fremtid vil se dette praktiseret rundt om i landet.
Hjemmeværnets organisation
Hjemmeværnets gennemgik i forbindelse med nuværende og det forrige forsvarsforlig store organisationsændringer, som har været uden sidestykke i værnets næsten 60-årige historie. Hjemmeværnet er en selvstændig styrelse direkte under forsvarsministeriet, men har ingen selvstændig operativ myndighed. Figur 4 viser organiseringen af hjemmeværnets myndigheder. Organisationen er indlysende for os, som er tjenestegørende i hjemmeværnet, men jeg har flere gange selv oplevet vanskelighederne ved overfor udenlandske gæster at skulle forklare, hvordan det operative ansvar hænger sammen. Hjemmeværnets basis er de 18 hærhjemmeværnsdistrikter, to marinehjemmeværnsdistrikter, to flyverhjemmeværnsdistrikter og det værnsgrensfælles distrikt på Bornholm samt Virksomhedshjemmeværnet. Distrikterne er den daglige operative indgangsvinkel til den frivillige organisation, som jeg vender tilbage til.
Som led i den nye administrative inddeling af Danmark ændrede lokalforsvarsregionerne navn til totalforsvarsregioner og følger nu den administrative inddeling i de fem regioner. Desværre blev politiets inddeling ikke i alle henseende sammenfaldende med denne inddeling. Totalforsvarsregionerne indgår i hjemmeværnets driftsstruktur. De er samtidig operative myndigheder under Hærens Operative Kommando. De to andre værns operative kommandoer har ikke samme funktion, men får hjemmeværnsenheder afgivet i operativ kommando. Som en selvstændig myndighed er virksomhedshjemmeværnet organiseret i forhold til samfundsvigtige virksomheder i energi-, post-, jernbane- og telehjemmeværn. Hjemmeværnsskolen er hjemmeværnets spydspids i uddannelsen af de frivillige. Skolen er samtidigt Hjemmeværnskommandoens uddannelsesdivision og har dermed hovedansvaret for at udvikle, gennemføre og kontrollere uddannelser i hjemmeværnet. Hjemmeværnskommandoen består af Hjemmeværnsledelsen, inspektoraterne og Hjemmeværnsstaben. Hjemmeværnskommandoen har med Hjemmeværnsledelsen i spidsen det driftsmæssige ansvar over for Forsvarsministeriet. Hjemmeværnsstaben er organiseret med tre divisioner, Planlægning, Drift og Kommunikation samt en kontrol- og ledelsesafdeling. Med baggrund i denne korte gennemgang af Hjemmeværnets overordnede organisation vil jeg beskrive de vigtigste bidrag, som hjemmeværnet yder til totalforsvaret.
Hjemmeværnets kapaciteter
Hjemmeværnets aktive styrke udgøres af ca. 23.000 frivillige og hjemmeværnets reserve af ca. 28.000. Hjemmeværnet har som nævnt i afsnit 2 ikke noget selvstændigt sektoransvar, men har indrettet sine kapaciteter således, at de fire hovedpartnerne i totalforsvaret i en given situation kan støttes. Hjemmeværnet har indrettet de operative kapaciteter, så alle tænkelige opgaver til støtte for totalforsvaret kan løses. Hjemmeværnets kapacitet udgøres af delinger, der er den operative grundenhed. Jeg vil blot nævne syv eksempler:
• Motoriseret Infanteridelinger og overvågningsdelinger i Hjemmeværnets Indsatsstyrke
• Politihjemmeværnsdelinger
• Sejlende besætninger
• CBRN-delinger
• Sanitetsindsatsgrupper
• Bevogtningsdelinger.
• Sikrings- og overvågningsdelinger
Hjemmeværnets uddannelser
De tidligere gennemførte uddannelser i hjemmeværnet er fortsat relevante – blot i justeret form. Totalforsvarsuddannelsen er blevet relateret til støtte for politi og beredskabet som støtte til samfundet generelt. Personel i den aktive struktur modtager nye uddannelser som supplement til tidligere uddannelse. Gennem den militære uddannelse og træning opnår hjemmeværnets frivillige mange færdigheder, der kan anvendes ved indsættelse i fredstidsopgaver. De tidligere opstillede kapaciteter i 3000- mandsstyrken er omlagt til Hjemmeværnets indsatsstyrke. Herudover er der opstillet enheder med særlig fokus, eksempelvis politihjemmeværnsdelinger. Hovedparten af hjemmeværnets uddannelser sigter stadigvæk på egentlige militære operationer, for hjemmeværnet skal i lighed med andre militære organisationer uddannes til den værst tænkelige situation. Ingen vil udelukke, at hjemmeværnet i yderste konsekvens kan blive indsat med våben. Derfor er vores militære færdigheder fortsat udgangspunktet for hjemmeværnets uddannelse og virke, men disse færdigheder giver suppleret med vores militære udrustning tillige hjemmeværnet muligheder for at bidrage optimalt i andre opgaveløsninger. Den lovpligtige uddannelse er øget fra 200 til godt 250 timer indenfor de første tre år. Hjemmeværnets uddannelse sikrer i dag parallelitet med forsvarets værnepligtsuddannelse, så en egnet frivillig kan indtræde i forsvarets reaktionsstyrkeuddannelse og efterfølgende missionsuddannelse, hvis vedkommende ønsker at blive udsendt i internationale missioner. En nyskabelse i forsvarsaftalen er Totalforsvarsstyrken, der med sine 12.000 hjemsendte værnepligtige i slutstrukturen skal give totalforsvaret en yderligere robusthed. Styrken er under etablering. Opstilling af føringsstruktur til 45 underafdelinger skrider nu godt frem. Designering af nøglepersonel blev påbegyndt i SEP-OKT 2006. Desværre er det ikke gået hverken så hurtigt eller smertefrit, som vi havde ønsket os. Indtil nu er 630 af 885 af reserven designeret. Jeg har derfor behov for, at flere officerer, befalingsmænd og konstabler af reserven stiller sig til rådighed. Vi vil sammen med Forsvaret Personeltjeneste fortsætte hvervningen, så vi når målet. Uddannelse af personel i denne føringsstruktur er påbegyndt. Den er baseret på eksisterende uddannelser – almen politifunktionsuddannelse samt brand-, rednings- og miljøuddannelse m.m. fra hjemmeværnets lovpligtige uddannelse. Funktion, opgaver og uddannelse af personellet i føringsstrukturen er beskrevet og giver hjemmeværnsdistrikter og totalforsvarsregioner det fornødne grundlag for anvendelse under f.eks. kontroløvelser i f. m. basisuddannelsen, hvor jeg forventer, at vi i fremtiden vil se en større brug af designeret personel af reserven.
Hjemmeværnets anvendelse
Hjemmeværnet har i de seneste år haft flere indsættelser end nogen sinde før. Tendensen forventes at fortsætte takket være medlemmernes parathed og professionalisme i løsningen af opgaverne. Netop handling bag sloganet ”Vi træder frem hvor andre viger tilbage” er altafgørende for hjemmeværnets omdømme i samfundet.
Karakteren af de fremtidige opgaver i totalforsvaret og samfundets forventninger til hjemmeværnets deltagelse i løsning af disse forudsætter et hjemmeværn med et højt beredskab og en kortere reaktionstid. Befolkningen har stor tillid og stigende forventninger til hjemmeværnet. Det står klart efter de seneste års målinger af hjemmeværnets omdømme i befolkningen, som Institut for konjunkturanalyse har udført for os. De seneste års indsættelser i opgaver for samfundet forpligter hjemmeværnet i såvel handling, som kvalitet. Det kræver vi altid stiller rettidigt og med en tilstrækkelig styrke og udrustning. Dette ses ikke at være et problem. Det frivillige engagement har inden for det seneste år givet sig udtryk i en parathed til indsættelse som er yderst prisværdigt. Her skal blot nævnes nogle enkelte eksempler. Mange har hørt om de 1660 frivillige fra hjemmeværnet, som var indsat i forbindelse med fyrværkeriulykken i Seest i 2004 og marinehjemmeværnets miljøindsatser I 2006 har hjemmeværnet ikke været anvendt i samme omfang, men vi har dog set en markant bredere anvendelse. Den største enkeltindsats i 2006 var under fugleinfluenzaen gennem deltagelse i eftersøgningen af døde fugle på Sydsjælland og i Sønderjylland i både februar og marts måned 2006. Sammenlagt har hen ved 1000 hjemmeværnsmedlemmer deltaget i opgaven til støtte for Fødevarestyrelsen og politiet. Oversvømmelser i forbindelse med stormen den 1. november 2006 var også en af opgaver, der krævede hjemmeværnets indsats. Flere end 200 frivillige var indsat. Flyverhjemmeværnet indsatte 70 frivillige i 12 dage i bevogtning af ca.160 NATO-fly til støtte for flyvevåbnet under øvelsen Brillant Arrow. Under de to store koncerter i Horsens støttede hjemmeværnet politiet med store indsættelser af ca. 200 frivillige ved hver koncert. Marinehjemmeværnets fartøjer har været indsat utallige gange, herunder i bl.a. 72 SAR-operationer i 2006. Figur 7 giver et godt billede af marinehjemmeværnets muligheder i det daglige beredskab. Det er de mange små indsættelser, der er med til at vise hjemmeværnets fleksibilitet og nærhed.
Fremtiden
Jeg vil som afslutning på mit indlæg om hjemmeværnet i totalforsvaret prøve at sætte ord på, hvordan jeg ser hjemmeværnet i fremtiden. Jeg ser hjemmeværnet således:
• En nødvendig militær partner i totalforsvaret, der deltager i løsning af samfundets opgaver.
• De 23.000 aktive medlemmer sikrer et landsdækkende beredskab til støtte for forsvaret, politiet og redningsberedskabet m.fl. Der er udarbejdet beredskabsplaner og hjemmeværnets beredskab øves ofte sammen med samarbejdspartnerne.
• Hjemmeværnet anvendes ofte og anerkendes for sine bidrag. Hjemmeværnet har efter behov været anvendt til bevogtning i forbindelse med øget terrortrussel og har støttet samfundet ved diverse katastrofer, ulykker mv.
• Hjemmeværnet yder kontinuerlige bidrag til internationale operationer med såvel funktionelle specialister, enkeltpersoner som mindre enheder.
Med disse tanker om hjemmeværnet på lidt længere sigt har hjemmeværnet formuleret sin vision3
Hjemmeværnets vision:
• Vi vil være en attraktiv og troværdig militær partner for alle, der deltager i forsvaret og beskyttelsen af Danmark.
• Vi vil udvikle og anvende vores kapaciteter aktivt i totalforsvaret efter samfundets behov.
• Vi vil skabe relevante og udfordrende aktiviteter for frivillige, så viljen til at træde frem motiveres.
Denne vision er det mål, vi har sat os. Vi vil efter behov justere vores vision, så vi i et tæt samarbejde med vores partnere sikrer, at hjemmeværnet kontinuerligt udvikler sig og bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark ud fra samfundets behov.
Fodnoter
1 Lov om hjemmeværnet Lov nr. 123 af 2001-02-27 om hjemmeværnet og Lov om ændring af lov om hjemmeværnet af 2006-03-28.
2 Resultatkontrakt 2007 - 2009 mellem Forsvarsministeriet og Hjemmeværnskommandoen
3 Resultatkontrakt 2007 - 2009 mellem Forsvarsministeriet og Hjemmeværnskommandoen.
