Log ind

Forbindelse og Samvirke mellem Fodfolk og Artilleri

#

I Tidsskriftets Januar-Hefte har Kaptajn H. D. Johansen i Tilknytning til et Indlæg af undertegnede i M. T. Nr. 6/1932 fremsat nogle Bemærkninger om ovenstaaende Emne, som synes at vise, at mine Udtalelser er bievne misforstaaede paa enkelte Punkter.

Naar Kaptajnen saaledes skriver, at vort A rtille ri ikke med Jordobservation kan aabne Ilden paa et foran forreste Fodfolk opdukkende Maal, fø r der er hengaaet rundt % Time, bortset fra de sjældne Tilfælde, hvor direkte Observation haves fra det i Nærheden a f den 'paagældende Enhed værende Observationsstade (fremhæver, a f undertegnede), maa jeg protestere herimod. Det bør — som a f mig kraftigst muligt fremhævet — netop være Reglen — og ikke Undtagelsen — , at Støtteartilleriet har den fornødne Observation mod dét Termin, hvor Fodfolket kæmper, saaledes at Artilleriets Ild uden Befaling eller Anmodning fra Fodfolket kan falde nøjagtigt og omgaaende der, hvor det i Øjeblikket tiltrænges.

Kaptajnen skriver endvidere, at Infanteristerne godt forstaar, at den Observation, A rtillerie t kan faa paa Afstande omkring de 3 km, kun kan blive a f ringe Værdi, og at der maa søges andre Fremgangsmaader, idet den tidligere nævnte ad Fodfolkets Kommandovej ofte vil komme til kort. Ja, det sidste er sikkert; men derfor løses dette Spørgsmaal i Reglen derved, at naar Observationsafstanden bliver fo r stor, skifter A r ­ tilleriet ganske simpelt Stilling — netop i Kraft af den lige fremsatte, almindelige Regel. I visse Tilfælde kan det dog blive nødvendigt — eller ønskeligt — at erstatte denne Fremgangsmaade med en Fremskydning alene a f Observationen — altsaa noget i Retning a f at fremsende Observationsorganer, som af Kapt. ønsket, tæt bag det forreste Fodfolk med egen Telf. og andre Signalmidler; men denne Fremgangsmaade har den oftenævnte, store Ulempe, at Telefonforbindelserne bliver meget lange og derfor meget usikre. Fo r at hindre yderligere Misforstaaelse skal jeg iøvrigt tilføje, at jeg ikke har tillagt „Observation“ paa Afstande omkring de 3 km ringe Værdi, men derimod har skrevet, at det allerede paa disse Afstande kan være vanskeligt blot nogenlunde at følge Kampens Gang. Vanskeligheden ligger altsaa ikke i selve Skudobservationen, men i den sikre Erkendelse af, om det, vi skyder paa, er Venner eller Fjender. Jeg har i og for sig ikke skrevet, at Bestemmelserne i Feltregi. I. B., Pkt. 83, næstsidste Stk. (om Fremsendelse a f Observations- og Rekognosceringskommandoer tæt bag Avantgardens forreste Fodfolk allerede ved Fremrykningens Begyndelse) stedse kun er en Teori; jeg har derimod skrevet, at den omhandlede Bestemmelse mildest talt er uheldig, selv om den i Teorien kan se meget besnærende ud, og jeg har forsøgt at vise, hvorfor Bestemmelsen er uheldig, og at Fremsendelsen a f de omhandlede Organer ikke bør ske, fø r A rtilleriets A n ­ vendelse i et bestemt Omraade bliver sandsynlig; det modsatte vilde bl. a. være et Brud paa Princippet om Kræfternes Økonomi. Jeg er saa meget Optimist, at jeg tror at turde love Kaptajn Johansen, at ogsaa det danske Artilleris Rekognosceringsorganer rettidigt skal være paa Pletten, naar Forholdene kræver det — men heller ikke før; thi dette vilde være unyttigt.

"Momentmaalene“ , hvorved jeg tænker, at Kaptajnen forstaar Reder af fjendtlige Maskingev., Ledsageskyts eller lign., der mere eller mindre pludseligt afslører sig, skal og maa Fodfolket i Almindelighed selv klare — derfor har det netop de tunge Hjælpevaaben, der foruden Morteren frem tidigt ogsaa vil omfatte en FOdfolkskanon a f forhaabentlig ikke for lille Kaliber. Men ogsaa Fodfolkets talrige Maskingeværer (16 pr. Batl.) og stabiliserede Rekylgeværer (formentlig 4 pr. Komp.) maa hjælpe til over for disse Momentmaal, der ikke maa blive Skyld i en Splittelse og Udvanding a f Artilleriets Ild. Jeg skrev i mit Indlæg, at efter min Mening burde kun større, sammenhængende Maal fremkalde Støtteartilleriets Ild, idet Fodfolket ved Hjælp a f sine egne, fortræ ffelige Vaaben meget hurtigere, meget sikrere og meget billigere kunde nedkæmpe smaa Maal; dette maa staa Fodfolket klart. Kaptajnen gør sig til Talsmand for et Samarbejde mellem Kompagnicheferne i forreste Linie og Artilleriobservationsorganerne. Om et saadant Samarbejde vil der formentlig kun undtagelsesvis kunne blive T ale ; dels vilde dette føre til en U dvanding a f Artilleriets Ild, der ikke vilde være i det Heles Interesse, dels vilde det kræve et Utal a f Observationsorganer med tilhørende materielle Hjælpemidler. Man tænke sig blot, hvilket Apparat der skulde sættes paa Benene, hvis f. Eks. en Artilleria fd . skulde samarbejde med bl. a. ogsaa — f. Eks. 6 — Kompagnichefer i forreste Linie! Hvor længe tror man, at Forbindelserne fra disse 6 Observatører i forreste Linie til de de respektive Batterier vilde holde? Hertil kommer imidlertid et andet Forhold. Den Artilleriobservatør, der ligger i forreste Linie — eller tæt bag denne — , vil i Almindelighed ikke faa meget at se, dels fordi han, af Hensyn til Samarbejdet med Kompagnichefen, maa søge sin Observationsplads inden for et meget begrænset Omraade, dels fordi han hurtigt vil blive skudt, idet hans Observationsvirksomhed tvinger ham ikke alene til at forsage al Dækning, men til netop at vise sig. Kaptajn Johansen og jeg kan vist let mødes i et fælles Ønske om, at den Dag ikke maa være fjern, da den tmadløse Telefon har holdt sit Indtog i vore to Vaaben; thi da vil ogsaa saa at sige alle de Vanskeligheder, det praktiske Samvirke mellem Fodfolket og A rtilleriet moder, være bortryddede.

H. Rolsted.

Artikel
Publiceret den 25. sep. 1933
Kommentarer i denne artikel: 0

DEL

Tags

Relaterede artikler

Emner