II - AMMUNITIONEN.
Ammunitionen omfatter:
Brisantgranaten og Ladningsammunitionen.
Brisantgranaten (jfr. Fig. 9), der foreløbigt er a f Halvstaal, er pæreformet og har fortil en Mundingsskrue, der optager Brandrørsskruen med Brandror og Detonator. Bagtil har Granaten en Hale, bestaaende af et gennemhullet Rorstykke med Kammer for Ladningspatronen (jfr. nedenfor) samt 6 vingeformede Flige, imellem hvilke Tillægsladningerne (indtil 6 Stk.) anbringes. Paa den forreste, tykkeste Del a f Granaten findes et ca. 26 mm bredt cylindrisk Styrebælte med 4 rundtgaaende Riller. I Granatens Hulrum er der Plads til ca. 500 g Sprængladning (Trinitrotoluol). Granaten vejer med Brandrør 3,22 kg. Rækkevidde 2800 m. Brandrøret er det saakaldte S-R Ror, et Ror, der virker øjeblikkeligt („Ø jebliksrør“ ) ved Granatens Anslag mod et Medium. Dette Rør udmærker sig ved at forbinde en overordentlig Følsomhed med en høj Grad a f Sikkerhed. Røret er stødsikkert o: at man f. Eks. uden Fare kan tabe Granaten paa Jorden med Brandrøret nedad. Dette synes at staa i M odstrid med den ovenanførte store Følsom hed; men denne er kun til Stede, naar Granaten har en vis levende K ra ft, her svarende til en Faldhø jde a f ca. 20 m.
Øjebliksrøret bevirker, at praktisk talt hele Granatens Sprængvirkning henlægges snævert over Jordoverfladen, hvorfo r det er fo rtrin lig t egnet til Beskydning a f udækkede, levende Maal. Ønskes der forsinket Antændelse a f Granaten, f. Eks. fo r at ødelægge Jorddækninger, Skærmtage o. I., indskydes der mellem S-R Røret og Detonatoren (ved A f skruning a f Brandrørets Topskrue) en „Forsinkelse“ 6: en lille Metalcylinder, in deholdende en Tidssats, der forsinker Antændelsen med ca. 5/100 Sekund. Granatens Antændelse sker da først efter Indtrængelsen i Mediet, men til Gengæld indskrænkes Overfladevirkningen. Pladshensyn forbyder mig at komme nærmere ind paa S-R Rørets Konstruktion, men jeg henviser derimod interesserede til Materielbekendtgørelse A. N r. 91 a f 1/3 1929, Pkt. 2 eller til „Dansk A rtille ritid s sk rift“ N r. 4, 1926, hvor Generalmajor C. H. Rye har behandlet hurtigtvirkende, følsomme Brandrør, bl. a. S-R Røret, indgaaende. Brisantgranaten regnes at have en Virkningsradius paa ca. 50 m. Ved de foreløbige Prøver har det dog vist sig, at Halvstaalg ranat en med den kraftige Sprængladning giver meget smaa Sprængstykker. Forsøg paa at finde en mere hensigtsmæssig Metallegering er i Gang. Ved de i A a r udførte Skarpskydninger har der udelukkende været anvendt Staalgranater, som giver gode, regulære Sprængstykker. T il Øvelsesbrug anvendes en Granat med Udslagsladning („Øvelsesgranat“ ). Denne Granat har samme Vægt og ydre F o rm som den skarpe , og den er fo rsy n e t m ed U d s trøm n in g s h u lle r fo r U d s lag s lad n in g e n , 50 g S o rtk ru d t , a n b rag t i et cent r a lt be liggende S ta a lrø r i G ra n a te n . Ø ve lsesgranaten sønderdeles ikke , m en u d v ik le r en R øg sky , der illu d e re r Spræ ngskyen ved den skarpe G ra n a t . D e udskud te G ra n a te r opgrave s e fte r S kyd n in g e n og ka n a tte r anvendes e fte r O p re tn in g a f H a le m . v.
Fo ru d e n den h er om ta lte 3,2 k g B r is a n tg ra n a t fin d e s der t i l M o rte re n et stø rre P ro je k t il, som je g fo re lø b ig t v i l ka lde Minegranaten; det er m u lig t, a t den fa a r et andet N a v n .
D e n er 8 K a l ib r e la n g (0,648 m ) , v e je r 6,6 k g og rum m e r 2,5 k g T ro ty l. Ræ kkev idde 1200 m . D en ne G ra n a t er a t b e trag te som et S p e c ia lp ro je k t il; den er sæ r lig egnet t i l Øde lægge lse a f s tø rre Dæ kn ing san læ g , P ig tra a d s spæ rr in g e r o. 1. P a a G ru n d a f s in store Væ g t bø r dette P ro je k t il ikke indgaa i den a lm . B e h o ld n in g ved A fd e lin g e n , m en i Am m u n it io n sko lo n ne rn e , h v o r f r a den i paakomm ende T ilfæ ld e ka n frem d rag e s , f . E k s . u nder Fo rberede lse t il A n g re b paa en fje n d t lig , fe ltbe fæ ste t S t illin g . — M edens disse L in ie r skr ive s h a r M in e g ra n a te n endnu ikke væ re t t il P rø ve h e rh jem m e ; m en den ventes prøve t i næ r F r e m tid .
A f ø vr ig e G ra n a tso rte r , der ka n komm e i B e tra g tn in g t il B r u g ved M o rte re n , ska l næ vnes: Røg granater, Gasgranater, Lysgrana ter og Meldegranater. Fo rsø g med Røggranater er paabegynd t. Ladningsamm unitionen ( jfr . F ig . 11) om fa tte r L a d n in g s p a tro n og T illæ g s lad n in g e r . Ladningspatronen be staar a f et Ja g tp a tro n h y ls te r næd Fæ ng hæ tte sam t D r iv la d n in g paa 8 g B a llis t ite (engelsk, røg f r i t K r u d t ) .
Tillægsladningerne bestaar a f halvkugleformede Celluloidkapsler, hver indeholdende 6,4 g Ballistite. Ved Hjælp a f Ladningspatronen alene eller denne og en eller flere Tillægsladninger dannes følgende 7 Ladninger:
SKYDETEKNISKE EGENSKABER M. V.
Fodfolksmorteren er udelukkende bestemt til Krumbaneskydning o : Skydning med Udgangsvinkler over 45 Ved saadan Skydning gælder, at ved Brug a f samme Ladningsstørrelse vil en Forøgelse a f Udgangsvinklen formindske Skudvidden, og omvendt en Formindskelse a f Udgangsvinklen forøge Skudvidden. Paa Grund a f de krumme Skudbaner (store Nedslagsvinkler) kan Granatvirkningen bringes ned over Maal bag lodrette Dækninger, og Skydning over egne Tropper lettes. Morteren anvender altid indirekte Skydemaaler o: halvskjult eller skjult Skydning, helst sidstnævnte. Morteren er let at bringe i Stilling og kan uden Vanskelighed opstilles i alt Terrain, i en Granattragt, i Bunden a f et mindre Vandløb, naar blot Morterrørets Munding er over Vandfladen, og Bunden er nogenlunde fast. Stenet eller haard Jordbund er ugunstig for Morterens Opstilling, Stenbro umulig. Paa Grund af Morterens store Opstillingsfrihed og ringe Højde (lig knælende Mands) kan selv smaa Terrainfolder udnyttes til skjult Opstilling, og den store Elevation tillader Opstilling tæt til lodrette, selv meget høje Terraingenstande (Skrænter o. 1.). En a f de bedste Stillinger, en Morter kan faa, er Bunden a f en Grusgrav med høje, stejle Sider. Morterens Sideretningsfrihed inden for Systemet varierer fra ca. 130 til ca. 250 Ts alt efter Overfaldets Stilling paa Morterrøret og Rørets Højdestilling. Størst Sideretningsfrihed opnaas under store Højdestillinger. Sideretningsfriheden inden fo r Systemet rækker i Hovedsagen kun til Sidekorrektion ved Beskydning af et og samme Maal, men kan ogsaa — navlig under store Højdestillinger — tage et Maalskifte inden for en mindre Skudvinkel. Naar Støttepladen er stabilt anbragt, kan Morterrøret ved Flytning a f Benene alene uden Skade for Stabiliteten svinges 800 Ts (45°) til hver Side for Pladens Midtlinie o: Morterens fulde Sideretningsfrihed er 1600 Ts. Dette kan dog kun ske under Forudsætning af, at det Punkt, hvortil der sigtes under Skydningen (Fæstet), er passende langt borte. Med Fæstet i en Afstand a f 25 m vil Fejlen ved Maksimumsflytningen ikke overstige 20 Ts.
Selve den mekaniske Flytning a f Stativbenene inden for de 2 X 800 Ts. sker paa et Par M inu tter; ved Beregning a f den Tid, der medgaar til et Maalskifte, maa man dog erindre, at Ordrens Overbringelse og Morterførerens Stedfæstelse a f det nye Maal tager sin Tid. Maalskifte uden for en Skudvinkel af 2X 800 Ts kræver en Flytning a f Stottepladen og dermed en ny Opstilling a f M orteren, hvilken Operation kan tage op mod en halv Snes Minutter alt efter Omstændighederne. Morteren er skabt til Præcisionsskydning mod smaa, faste Maal; derimod egner den sig mindre godt til Beskydning a f bevægelige Maal, navnlig fordi disses Flytning i Granatens lange Flyvetid (indtil 42 Sek.) vanskeligt lader sig beregne. M orteren er et udpræget offensivt Vaaben, der magter den dobbelte Opgave: at holde et Maal nede og ødelægge det. Dens fo rnemste Egenskaber kommer til Udfoldelse ved Løsningen af følgende Opgave: „Paa det bestemte Sted lig (jer et fjendtligt Maal: Ødel,ry det, eller jag det ræk!“ Og naar Fjenden ikke længer kan nære sig for Mortergranaterne og forlader sin Dækning, da tilkommer det Maskin- eller Rekylgeværerne med de smidige, flade Skudneg at skyde ham ned. Dette er Morterens taktiske Anvendelse i en Nøddeskal. Skuddets A ffy rin g sker automatisk saaledes: Ladningspatron og det fornødne Antal Tillægsladninger anbringes henholdsvis i Rorstykkets Kammer og mellem Halens Flige, hvorefter Granaten indføres i Morterrørets Munding og slippes. Granaten glider til Bunds i Røret, Ladningspatronens Fænghætte rammer den i Rørets Bund fast anbragte Slagstift, eksploderer og antænder Drivladningen; liden forplanter sig herfra gennem Rørstykkets Huller til de ev. Tillægsladninger, der ligeledes antændes, hvorefter Krudtgassen ved Tryk paa hele Granatlegemet bag Styrebæltet slynger Granaten ud a f Røret. — Granaten „dumper“ ikke til Bunds i Røret, men glider jævnt, saaledes at der er god Tid til at fjerne Haand og Arm fra Mundingen. Største tekniske Skudhastighed er ca. 30 Skud pr. Minut, størst praktisk Skudhastighed 18— 20 Skud pr. Minut. Ildudholdenheden er stor, idet den ringe Friktion mellem Projektilet og Løbet (der sker jo ingen Forcering gennem R i ffelgange) opvarmer Røret forholdsvis langt mindre end ved riflede Vaaben. A f samme Grund er Rørets Levetid overordentlig lang.
Skudsikkerheden er stor og karakteriseres ved, at den sandsynlige Længdeafvigelse, er ca. 5 Ts, den sandsynlige Sideafvigelse, rs ca. 2,5 Ts a f Skudafstanden. Da som bekendt et Rektangel med Siderne 8 rj og 8 rs rummer hele Træ ffergruppen, vil f. Eks. paa 1000 m Nedslagsbæltets Dybde være ca. 10 m, dets Bredde ca. 20 m. Paa Grund a f Styrevingerne faar Granaten praktisk talt ingen Afvigelse som Følge a f Sidevind. Derimod paavirkes den a f Længdevind. A f Pladshensyn skal jeg her undlade at komme nærmere ind paa det iøvrigt interessante ballistiske Problem: det vingestyrede Projektil. Jeg vil derimod henvise Læsere, der særligt interesserer sig fo r denne Side a f Sagen, til „Dansk A rtilleriTid ssk rift“ Nr. 1/1928, hvor Direktør i Hærens tekniske Korps, Oberstløjtnant U. S. Andersen-Høyer, har behandlet det vingestyrede Projektil indgaaende.
Angaaende Granatens Indtræng elsesevne i Jord skal jeg oplyse, at Skydeskolen for Haandvaaben ved Skydninger paa Amager Fælled i haard Lerjord har maalt Indtrængelser indtil 1,5 m. 1 Sandjord derimod synes Indtrængelsen kun at være halvt saa stor. Ved Anslag mod Jern, Staal, Beton o. 1. modstandsdygtigt Materiale kan der kun ventes Overfladevirkning a f Sprængladningen (Rystelser). A f de her anførte Indtrængelser i Jord kan vi slutte, at de sædvanligt benyttede Skærmtage i den lette Feltbefæstning ikke yder Dækning mod M ortergranater. Skærmtagene maa forstærkes f. Eks. ved en sværere Trækonstruktion i Loftet eller ved Indlæg a f Jern. Som A fslutning paa den tekniske Del skal jeg nedenstaaende anføre nogle ballistiske Data for Morteren:
Begyndelseshastigheden varierer fra ca. 70 m/Sek. til ca. 200 m/Sek.
T. Wagn
