Log ind

Medical Intelligence

#

Af Hans Ole Jørgensen.

Hans Ole Jørgensen er stabslæge‐2 grad. Han har været Divisionslæge ved DDIV i perioden 1.9.2002 ‐1.8.2005. Han er uddannet som speciallæge i almen medicin og har siden 1991 været fast tjenestegørende militærlæge. Han har i denne ansættelse været regimentsoverlæge, brigadelæge, Chef for Studie‐ og udviklingssektion ved Forsvarets Sanitetsskole, sagsbehandler i ST/FSU, gennemgået VUT2‐STK/FAK. Han har været udsendt i flere internationale missionsopgaver, senest til Irak juni‐juli 2005 og påbegynder sin nye stilling som Stabslæge ved Hjemmeværnskommandoen den 5.9.2005.

Baggrund

MEDICAL INTELLIGENCE (MED INT) er en særdeles betydningsfuld brik i den sundhedsmæssige beskyttelse af udsendt personel, ofte benævnt som Force Health Protection. MED INT gennemføres ved indsamling, behandling og analyse af oplysninger om miljøet, forekommende sygdomme og specielle våbensystemer samt registrering af infrastruktur og sundhedsfaglige installationer i et indsatsområde. I løbet af de seneste år har NATO fået en ændret rolle og dermed udsigt til et stigende antal fremtidige globale opgaver i krise‐ og katastrofeområder. Det har medført, at begrebet MED INT alt andet lige må tillægges en større betydning i forbindelse med overvejelserne, planlægningen og gennemførelsen af fremtidens missionsopgaver. NATO Response Force (NRF) operationer og NATOs forpligtigelse til at gennemføre operationer “whenever and wherever”, der er behov, er i fokus1. Til støtte for disse operationer er MED INT og en tilstrækkelig beskyttelse af vore tropper vigtig, da soldaterne vil blive udsat for et stort udbud af smitsomme sygdomme samt miljømæssige og dermed også sundhedsmæssige risici. Tiltag med det formål at sikre liv og førlighed har en uvurderlig og naturlig betydning for kampmoralen. I de seneste år har MED INT også fået en øget bevågenhed blandt vores alliance‐  og samarbejdspartnere og vi ser de første anstrengelser for at få emnet beskrevet i direktiver og doktriner ved højere NATO stabe samt organisatorisk at placere de faglige specialister, der beskæftiger sig med dette område. Endelig fokuseres der på at optimere samarbejdet med den øvrige efterretningstjeneste og at udbrede viden om emneområdet. Senest er der i den forbindelse oprettet et kursus i MED INT ved NATO School i Oberammergau, med det formål at øge udbredelsen af viden om emnet.

Danske forhold

Det netop indgåede danske forsvarsforlig understreger, at også dansk forsvar i fremtiden skal være forberedt og uddannet til, ofte med kort varsel, at kunne sendes ud til verdens brændpunkter. Men netop de øgede globale opgaver bevirker, at vi også skal tillægge MED INT en vigtig rolle. Der er således sket en mærkbar ændring fra, at f.eks. Danske Division under en stabsøvelse planlagde for en indsats i Mecklenburg‐ Vorpommern og til en planlægning for indsats i f.eks. et afrikansk kriseområde. I det førstnævnte tilfælde ville man som stabsofficer og medicinsk faglig rådgiver, udover at planlægge og proportionere for egen sanitetsstøtte, nærmest kun beskæftige sig med sengekapaciteten på lokale sygehuse i f.eks. Wismar, Lübeck og Schwerin. Under de situationsdannende faktorer i disse ”kold krigs” operative analyser indgik sundhedsfaglige og medicinske faktorer ikke som nogen væsentlig faktor. Men sådan vil det ikke længere være tilfældet. Forsvarets Sundhedstjeneste har i stigende omfang i løbet af de seneste år bidraget med medicinske trusselsvurderinger i forbindelse med den overordnede strategiske og operative planlægning af en mission. Endvidere er etableringen af Center for Biologisk Beredskab netop et udslag af truslen og imødegåelse af biologiske våben og centeret er blevet en vigtig rådgiver, ikke mindst vedrørende terrorangreb og masseødelæg‐gelsesvåben (CBNR)2.

Historie

Betydningen af en velfungerende MED INT er på ingen måde en ny opfindelse. Der er mange historiske eksempler på, hvorledes sygdomme og en dårlig Force Health Protection har afgjort resultatet af en militær operation. En af de store krigsteoretikere Sun Tzu kan citeres3 for følgende udsagn: “An army that does not suffer from a thousand diseases will be victorious in battle.” I sine memoirer fra den amerikanske borgerkrig skrev faderen til den moderne amerikanske militærmedicin flg.: “A corps of medial officers was not established solely for the purpose of attending the wounded and the sick…The leading idea, which should be constantly kept in view, is to strengthen the hands of the Commanding General by keeping his army in the most vigorous health, thus rendering it, in the highest degree, efficient for enduring fatigue and privation and for fighting.” Major Jonathan Letterman, U.S. Civil War Physician.

Lettermann forstod, at det var afgørende for en succesrig militær operation igennem forebyggende indsats at reducere ”Disease and Non‐Battle Injury (DNBI). Under borgerkrigen var det bemærkelsesværdigt, at op til halvdelen af soldaterne i perioder var syge. Diarre og malaria udgjorde årsagen til ca. 50 % af sygdommene. Udfra et mikrobiologisk synspunkt var borgerkrigen et fabelagtigt vækstmedium. Mikroorganismerne kunne trives og formere sig lystigt pga. manglende medicinsk viden om hygiejniske modforanstaltninger samt fravær af antibiotika mv.4 I begyndelse af det 18. århundrede fandt der en krig sted, med det specielle navn ” War of Jenkins Ear”. Navnet skyldtes, at spanske kapere havde skåret øret af den engelske skibskaptajn med navnet Jenkins og bedt ham selv om at videregive det til den engelske premierminister. Det medførte, at det engelske parlament ønskede at rense Caribien for spaniere. Planen var at deployere engelske sø‐  og hærstyrker sammen med nogle Nord‐  amerikanske kolonialstyrker og tilsammen angribe hovedbyen Cartagena. Ulykkeligt for englænderne endte operationen som en katastrofe. Dette skyldtes ikke spansk styrke‐  overlegenhed, men i stedet de engelske styrkers ledelses uopmærksomhed på vigtige sundhedsforhold. Kun 10 procent af den samlede styrke på 9000 mand blev såret eller dræbt i kampen. Til gengæld skyldtes tabene på over 6000 mand, fordærvet mad, mangel på drikkevand, intens varme og lokalt forekommende sygdomme5. De nævnte tabstal rubricerer vi i dag som DNBI. Under Boerkrigen i 1899‐  1902 var tabsfordelingen: Dræbt i kamp: 5774, død af sår: 2018 og død af sygdom: 132506. Feltmarskal, Sir William Slim fastslog i Burma under 2. verdenskrig: ”Doctors don´t prevent malaria …. Commanders do!” Han fyrede hårdhændigt sine chefer, hvis de ikke udviste tilstrækkelig opmærksomhed overfor bl.a. malaria profylakse7. Eksemplerne er ganske vist af ældre dato, men ikke meget anderledes en nyere eksempler. F.eks. fik 50 % af US Marine soldater, som var udsendt til Libanon i 1958 alvorlige diarre og 30 % af amerikanske soldater på øvelse i Botswana i 1992 kom hjem med Spotted Fewer Rickettsiosis. I 2003 pådrog imellem 28 – 44 % amerikanske soldater, i forbindelse med indsatsen i Liberia, malaria. Tyske tal fra deres seneste deltagelse i international operationer viser følgende fordeling8:

• Battle injuries: 5 – 25 %

• Non‐battle injuries: 5 – 10 %

• Infectious diseases: 65 – 80 %

Det er vigtigt ikke kun at sikre en nødvendig medicinsk viden om vigtige sundhedsmæs‐sige faktorer i selve indsatsområdet, men også i områderne på vejen dertil. Det erfarede et Gurkha Infanteri Kompagni (nepalesere) på ca. 120 mand, da de på vejen til deres indsættelse i hovedlandet af Sierra Leone tilbragte et døgn ved Lunghi‐lufthavnen i Freetown, Sierra Leone). De ankom om natten og havde ikke medbragt materiel med myggenet. Det var pakket til brug i selve indsættelsesområdet mv. Styrken havde ikke fået tilstrækkelig malariaprofylakse gældende for lufthavnsområdet. Netop området omkring lufthavnen har en særdeles høj malaria‐risiko. Manglen på mekaniske modforanstaltninger og utilstrækkelige kemoprofylaktiske midler medførte at ca. 7 soldater på en nat blev inficeret med den livsfarlige falciparum malaria9. Vi har også danske erfaringer. På de første danske hold i Kosovo begyndte der at komme diffuse meldinger om et øget antal hudlidelser og ukarakteristiske symptomer blandt de udsendte soldater. Efterhånden fokuserede man på blyværket (Trepka fabrikken) i Zvetan og den mulige bly‐ eksponering, som danske soldater blev udsat for. Der blev iværksat et omfattende overvågningsprogram af de udsendte soldater med blodprøver og bestemmelse af serum‐bly10. Man anvendte i den forbindelse danske grænseværdier. Efterfølgende kunne man konstatere, at der også blandt andre nationer, f.eks. Frankrig, var stor viden om denne sundhedstrussel på det miljø‐  og arbejdsmedicinske område, som netop gjaldt det område som danskerne var i. Der var bl.a. viden om, hvorledes lokalbefolkningen havde tegn på kronisk blyforgiftning. I 2000 tog man konsekvensen og fik værket lukket under en velgennemført aktion. Eksemplet understreger betydningen i inden deployeringen, at være informeret om mulige miljø risici samt at udveksle viden på området blandt vore samarbejdspartnere. I forbindelse med deployeringen af den første danske bataljon til Irak primo juni 2003 var især varmepåvirkningen en sundhedsmæssig vigtig faktor at forholde sig til. Trods råd om en længere akklimatiseringsperiode, blev man af arbejdsmæssige omstændigheder nødt til at skære denne tid betydeligt ned. Dette afstedkom flere sygdomstilfælde på grund af varme kollaps11. To amerikanske specialister12 i Military preventive medicine har opremset 4 hovedopgaver for en succesfuld forebyggelse:

• At fastsætte arten og størrelsen af sygdoms‐  og skadetrusler i det planlagte indsatsområde før deployering.

• At identificere de væsentligste modforanstaltninger med henblik på at reducere truslerne til et acceptabelt niveau.

• At undervise den enkelte soldat i modforanstaltninger og

• At fortsætte med en streng opmærksomhed på modforanstaltninger, når man er i området.

Et eksempel på den anden bullit er risikoen for sygdommen Leishmaniasis i Irak. Dette er en parasitsygdom, som kan overføres til mennesker ved sandfluebid. Sygdommen kan udmønte sig i to former, den cutane, som er den helt overvejende form og den viscerale. I førstnævnte tilfælde opstår der et eller flere små sår på huden, som har svært ved at heles. Sidstnævnte bevirker bl.a. lever og miltskader måneder til år efter, at en person gennem sandfluebid bliver inficeret. Der findes ingen vacciner eller anden forebyggelse, så det er modforanstaltninger imod sandfluebid, der skal sættes ind med. Risikoen er størst fra tusmørke og til daggry. Imprægnering af uniformen, anvendelse af insektmidler på udsatte steder på kroppen og anvendelse af småmaskede myggenet er således rådet. Et eksempel på at situationen kan vurderes ændret under en pågående mission er, at danske soldater i starten af vor deltagelse i koalitionsstyrkerne blev vaccineret imod anthrax (Miltbrand). Efterhånden kunne man konkludere, at risikoen for evt. anvendelse af miltbrand som biologisk våben, ikke var sandsynlig, hvorefter vaccinationsprofylaksen kunne ophøre. Vaccinen havde bivirkninger, så dette var også et billede af en fortsat afvejning af fordele og ulemper. At også egen våbenanvendelse kan mistænkes for at bevirke sundhedsmæssige risici og indledningsvis må tages særdeles alvorligt, så man for nogle år siden. Der begyndte ved årsskiftet 2000‐2001 at indløbe meddelelser om flere leukæmi tilfælde blandt tidligere udsendte italienske soldater, der havde været på Balkan. Man mente, at tilfældene var forårsaget af NATOs anvendelse af forarmet uran i forbindelse med flere bombninger. Hurtigt blusede denne sag op i hele Europa, inklusiv i Danmark. Politisk og mediemæssigt tog dette mulige ”Balkan‐syndrom” fart og Forsvarets Sundhedstjeneste måtte oprette en akut telefonlinie, et tilbud til tidligere udsendte om at kunne lade sig undersøge for leukæmi hos deres praktiserende læge samt en epidemiologisk registerunderøgelse udført i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse13. Både nationale og internationale undersøgelser kunne efterfølgende konkludere, at der ikke var belæg for påstanden om en øget forekomst af leukæmi blandt udsendte soldater. Nogle år tidligere havde et stort antal amerikanske og engelske soldater fået en række ukarakteristiske alvorlige sygdomstilfælde efter deltagelse i Golf‐  krigen i 1991. Nogle Golfkrigs‐veteraner frembød veldefinerede sygdomme, mens andre udviste et uspecifikt, broget sygdomsbillede, der øjensynlig ikke umiddelbart har kunnet lade sig klassificere efter gældende diagnosekriterier. Denne tilstand, som af nogle benævnes (Persian) Gulf War Syndrome, Desert Storm Illness eller Golf‐Syndrom, skulle især være karakteriseret ved uspecifikke symptomer, som f.eks. træthed, hovedpine, svækket korttidshukommelse, søvnforstyrrelser, irritabilitet, intermitterende feber, luftvejslidelser samt gener fra led, muskler og hud. Det er imidlertid uafklaret, om der er tale om en egentlig selvstændig sygdomsenhed (viral infektion?, andet?), eller om helbredsklagerne kan relateres til én eller flere specifikke eksponeringsforhold, som f.eks. arbejdsbetinget stress, vaccinationer, kemikalier, insekticider, drikkevand, fødevarer, infektioner, insektstik, håndtering af døde hunde, sandstorme, røg fra brændende oliekilder, arbejdsulykker el. lign. En dansk undersøgelse måtte konkludere, at et "Golfkrigs‐syndrom" lignende sygdomsbillede ikke er observeret blandt de danske Golfdeltagere. De danske Golfdeltagere havde dog en relativ høj forekomst af symptomer fra nervesystemet, herunder psykiske lidelser, samt en overhyppighed af symptomer fra mave‐tarmkanal og hud, som findes at stå i forbindelse med deres ophold i Golfområdet14. Disse eksempler underbygger også betydningen af et velfungerende sygdoms‐overvågningssystem, hvor man registrerer opståede sygdomme og symptomer blandt udsendte mhp. en hurtig konstatering om der er specielle sygdomsforekomster samt efterfølgende at kunne bidrage til udredning af mulige ”syndromer”. Ligeledes er en velfungerende epidemiologisk overvågning både i det civile som i det militære sundhedssystem af afgørende betydning for at kunne reagere på og identificere unaturlig sygdomsforekomst i forbindelse med et evt. CBRN angreb.

Definition

Efter disse mere indledende betragtninger er det på sin plads at se nærmere på en egentlig definition af MED INT. I NATO er man enedes om følgende definition: ”Intelligence on medical, bio‐scientific, epidemiological, environmental and other information related to human or animal health. This intelligence being of a specific technical nature requires informed medical expertise throughout its direction and processing within the intelligence cycle15” MED INT er således en del af det samlede efterretningsbillede og dermed er samarbejdet imellem efterretningssektionen (G2) og den medicinske rådgivning vigtig. Betydningen af de fire komponenter: ”Direction, Collection, Processing og Dissemination” gælder også for MED INT komponenten. Det er vigtigt at understrege, at der er en klar forskel i forhold begrebet Medical Information, som kan defineres som: “Any information of medical or environmental threats, or medical facilities or capabilities which has been gathered through non‐intelligence channels and which has not been analysed for intelligence content.16”

Som det ses bliver der lagt vægt på den faglige ekspertvurdering og ikke blot på en tilfældig og usorteret informationsindsamling. MED INT er således ikke blot rejsemedicin. Som et eksempel er det ikke nok, at der er indkommet oplysninger om et antal lokale sygehuse i et muligt indsatsområde. Det kræver en faglig kvalificeret analyse og vurdering af standarden på disse sygehuse, er der strøm?, er der velkvalificerede læger osv. Det er netop bl.a. af denne årsag, at det er vigtigt, at der indgår en læge i ”fact– finding”‐  holdet, som jo har til opgave at danne sig et samlet billede af det område, der efterfølgende skal deployeres til. MED INT tjener flere væsentlige formål såvel i den strategiske som i den operative planlægning. Det er vigtigt i planlægningsstabens strategiske vurderinger og derudover er det vigtigt for den sundhedsfaglige planlægning og den forebyggende indsats samt for den udførende operative stabs videre arbejde. Det kan opsummeres, at MED INT er mere end blot at være forebyggende (preventive medicine) og skal således anvendes til:

a. Vurderingen af sundhedsrisici

b. Tabsberegninger og analyser

c. Udarbejdelsen og gennemførelsen af forebyggende medicinske tiltag samt profylakse (herunder vaccinationer).

d. Planlægning af en mere detaljeret medicinsk og operativ risikovurdering

e. Den fortløbende varetagelse af sanitets‐ og sundhedsstøtten

f. Tilsikring af Force Health Protection17.

Trusselsniveau og risikovurdering Den sundhedsmæssige trussel‐ og risikovurdering for en mission er baseret på indhentning og analyse af relevante oplysninger gældende for det udpegede indsatsområde. Vurderingen bygger på viden om kendte sygdomsfremkaldende forhold og faktorer og de muligheder der er for at imødegå og forebygge disse. Endvidere kan der indgå faktorer relateret til en eventuel modstanders aktive sygdomspåførende kapabiliteter. I selve den medicinske risikovurdering indgår der:

a. geografiske relaterede faktorer så som klima, topografi, flora og fauna.

b. epidemiske og endemiske (lokalt forekommende) sygdomme, herunder art og forekomst, lokal forebyggelse, resistens, behandling, forebyggelses‐ muligheder mv.

c. specielle miljø‐ og arbejdsmæssige risikofaktorer så som stråling, toksiner og gifte mv. d. behandlingsmæssige ressourcer i området

e. evakuationsmæssige forhold

f. andre faktorer.

Kilderne til udarbejdelsen af en medicinsk trusselsvurdering for et givent område kan være mangfoldige og meget forskellige i validitet. Dette kræver i forbindelse med anvendelsen af disse kilder en behørig varsomhed og en kritisk forbeholdenhed. Det amerikanske forsvars Medical Intelligence Center (AFMIC) producerer et stort antal omfattende analyser og udfærdiger bl.a. jævnligt opdaterede landestudie‐analyser. Derudover er der flere kilder på internettet, der kan anvendes, f.eks. WHO websider (vaccinationer og Health Advice for International Travel sider)og PROMED. Endelig er der forskellige nationale og internationale kilder. Når data er indsamlet, bliver opgaven at koge det vigtigste ned til et produkt, som er brugbart for den overordnede ledelse og den videre behandling. Det er netop her, at integreringen til efterretningssektionen (G2) er vigtig, idet MED INT udgør en vigtig del af det samlede efterretningsbillede. Den efterretningsbaserede overvågning af fjendtlige hensigter og kompetencer er naturligvis et helt afgørende element, idet et godt efterretningsbillede gør det muligt at fokusere sine modforanstaltninger på en konkret fare, frem for blot at opstille et generisk forsvar. For at imødegå følger af angreb med masseødelæggelsesvåben (CBRN) er såvel en velfungerende efterretningstjeneste, men også et fagligt og specialist baseret militært‐civilt samarbejde vigtigt. Den samlede sundhedsmæssige/ medicinske risikovurdering vil indledningsvis være en opsummering og en afsluttende analyse af de fundne relevante faktorer. Vurderingen vil udmøntes i et samlet risikoniveau: LAV‐ MIDDEL‐ HØJ. I den samlede vurdering vil der også indgå en vurdering af de passive og aktive modforanstaltningsmuligheder, der vil være aktuelle, samt de evt. heraf afledte risici. De enkelte faktorers betydning vil ikke være statiske værdier, men et skøn og en vurdering relateret til det givne indsatsområde. Dette kan siges på en anden måde:

• LAV betyder, at sandsynligheden for at personel pådrager sig omgivelsesrelaterede sygdomme er som herhjemme (Vesteuropa).

• MIDDEL betyder, at sandsynligheden for at personel pådrager sig omgivelsesrelaterede sygdomme er væsentlig.

• HØJ betyder, at sandsynligheden for at personel pådrager sig omgivelsesrelaterede sygdomme er grænsende til vished.

Denne vurdering vil så indgå som et element til den samlede videre strategiske og operative analyse, hvor der medinddrages de andre væsentlige oplysninger.

Andre lande

I større lande (USA og England) har man en klar afgrænsning imellem hvem der udarbejder en medicinsk trusselsvurdering og hvem der efterfølgende bidrager til risikovurderinger. I USA producerer The Armed Forces Medical Intelligence Center (AFMIC) analyser og producerer databaser vedr. udenlandske militære og civile systemer, risiko for infektiøse sygdomme, miljømæssige sundhedsmæssige risici samt sundhedsvidenskab og biotechnology. I løbet af de sidste år er MED INT blevet en nøgle komponent i formuleringen af USA policy for ydelsen af humanitær assistance til forskellige lande i verden. AFMIC udfærdiger udelukkende de faglige analyser. Man overlader bearbejdningen og den videre risikoanalyse til andre. Sidstnævnte vil typisk ske i den operative stab, hvor medindragelsen af muligheder, råd og forslag til at begrænse de i den medicinske trusselsvurdering anførte konsekvenser i forbindelse med en indsats, finder sted. Dette kunne være forslag til fastsættelsen af tidspunktet for en operation, for dermed imødegå f. eks varme eller specifikke infektiøse sygdomme. I England er MED INT specialister for nylig blevet en del af selve efterretningstjenesten. I lande af Danmarks størrelse er denne afgrænsning ikke mulig og der vil dermed ofte være sammenfald med de faglige rådgivere både i trusselsvurderingen og i risikovurderingen samt i den forebyggende indsats.

Generic Medical Priority Intelligence Requirements (PIR) En gennemført MED INT analyse er påkrævet for at udfærdige policies, procedurer og planer for at sikre tilstrækkelig medicinske modforanstaltninger i forbindelse med operationer og øvelser. Til dette formål er der i NATO sammenhænge overordnet udarbejdet en ”Priority Intelligence Requirement” (PIR)liste som er beskrevet i STANAG 2481. Denne liste eller skabelon er et forsøg på at ensarte opsummeringen af vigtige facetter af en MED INT. I udfærdigelse af en MED INT analyse skal der medtages:

a. Endemiske og epidemiske sygdom, folkesundhedsstandarden og kapabiliteten, herunder standarden og tilgængeligheden af de forefindende sundhedsfaglige installationer i indsatsområdet.

b. Medicinske forsyninger og blodprodukter, sygehuse og størrelsen af uddannet personel.

c. Specifikke sygdomme, bakteriearter mv.

d. Plante‐  og dyresygdomme, især med risiko for smitte‐overførsel til mennesker.

e. Sundhedsproblemer forbundet med lokal mad og vandforsyning.

f. Sundhedsmæssige risici for stråling og forebyggelse imod kemiske og biologiske agens.

g. Mulige tab forårsaget af våbensystemer inkl. CBRN.

h. Evt. modstanders sundhedstilstand og kampvilje. i. Vigtige faktorer så som, højde, varme, kulde, sumpområder osv., som kan have indflydelse på vore soldater.

Der indgår bl.a. følgende overvejelser:

• Hvilke vigtige endemiske sygdomme er der i operationsområdet som kan have afgørende betydning for sundhedstilstanden blandt vore soldater?

• Hvordan kan lokalt forekommende sygdomme influere på egne styrkers helbredstilstand?

• Hvad er sundhedstilstanden blandt lokalbefolkningen?

• Er der signifikante sygdoms udbrud i flygtningelejre ?

• Hvad er status på vandforsyningen?

• Hvad er status vedr. AIDS og HIV i lokal befolkningen?

• Er der specielle sygdomme i begrænsede geografiske, men vigtige operative områder?

• Er der specielle miljømæssige forhold i området, der kan have indflydelse på vore soldaters helse?

• Anvendes der specielle miljøgifte industrielt eller i landbruget?

• Er der specifikke slanger, krybdyr eller lignende i området? • Hvad er status på sygehuse og lægehuse? • Hvilken kvalitet har behandlingsniveauet?

• Hvor er de medicinske installationer placeret?

• Er der specielle evakueringsmæssige forhold. Behandlingen af alle disse data vil efterfølgende munde ud i trusselsvurderingen med gradueringen LAV‐  MIDDEL‐  HØJ, som tidligere anført. En let anskuelig metode er anvendelse af farverne rød‐gul‐grøn i beskrivelser af de forskellige underpunkter (sygdomsforhold, miljø osv.)

Konklusion

Henset til intentionerne om en hurtig indsættelse af danske soldater overalt i verden, vil der fremover utvivlsomt blive behov for yderligere fokusering på MED INT. På baggrund af den indhentning, analyse og vurdering af de mange sundhedsmæssige forhold, der gør sig gældende for de potentielle og aktuelle geografiske indsatsområder, er det målet, at personellet og de udsendte enheder tilsikres mindst mulig risici for sygdom og død. En kvalificeret MED INT bliver således afgørende for den optimale Force Health Protection. Eller sagt på en anden måde: produktet af MED INT leveret til tiden, gennemført på en valid måde og videregivet på let anskuelig vis overfor ledelsen, vil maksimere den operative kapabilitet ved at minimere følgerne af sygdomme og skader.

Noter

1 M.Sircy, ”A primer” . Udleveret på MED INT Course ved NATO School september 2004

2 J.E.Stig Hansen, Militært Tidsskrift. 2004, nr 1. side 50‐162.

3 Som ref.1.

4 Frank R. Frememon,Gangrene and Glory, Medical care during American Civil War, 1998.

5 www.geocties.com/Capitol Hill

6 Lt. Megan, CAN Armed Forces MED Corps, foredrag på MED INT Courses, Nato School, sept.2004.

7 Lt.Col. Th.Harbaum Powerpoint præsentation i forbindelse med MED INT Course, NATO School, sept.2004.

8 ditto

9 K.Roberts, foredrag i Dansk Militærmedicinsk Selskab, 3.3.3005.

10 www.hod.dk/sikkerhed_sundhed/artikelarkiv/blyforureninng.

11 H.Staunstrup, foredrag ved Dansk Militærmedicinsk Selskabs årsmøde april 2004.

12 L.Legters og C.Llewelyn (ref. i ref 5.)

13 Grønfeldt W. & Darre EM.Undersøgelse af Balkanudsendte for leukæmi.Ugeskr for Læger 2001,163:622.

14 Guldager B. Golfundersøgelsen. Miljø og Sundhed, Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter. Formidlingsblad 1997;5:7‐8.,

15 Definition vedtaget af NMA Medical Planners og J2 og videresendt til NATO Committee som forslag N 1598‐001. Bl.a‐ gengivet i ref. 1. og 17.

16 Medical information, STANAG 2481.

17 AJP.‐4.10(A), Allied Joint Medical Support Doctrin, bl.a. gengivet i ref.1.