Af Premierløjtnant S. V. M. T. Madsen.
Naar jeg indsender denne Artikel til M. T., er det for at slaa til Lyd for, at Felttjenesten maa blive gjort til Genstand for mere Indøvelse, end den efter min Erfaring bliver, efter at vi herhjemme har begyndt at dyrke den moderne Fægtning. — Jeg gaar ud fra, at vi med de Styrker, der levnes os til vort Lands Forsvar, er udelukket fra at føre et Angreb med Ilæren som et samlet Hele; desuden gaar jeg ud fra, at det ogsaa er udelukket for os at føre den rene Forsvarskamp, idet det vil være umuligt med de Styrker, som vi raader over, at indtage en Forsvarsstilling, som ikke kan omgaas. Meget snarere vil jeg tænke mig et Forsvar ført paa en saadan Maade, at vi, støttet til forskellige Punkter, som er indrettet til haardnakket Forsvar, fremsender større eller mindre Styrker af forskellige Vaabenarter, som er i Stand til at bibringe Fjenden lokale Nederlag og Tab og derved forlede ham til Detacheringer for derefter at optræde paa et andet Sted i Fjendens Front eller Flanke. Til disse Raids, som maa kunne optræde hurtigt og overraskende, for at de kan faa nogen Betydning, vil Cyklistkommandoer være i høj Grad egnede. Disse, som i Virkeligheden er et letbevægeligt Fodfolk, udrustet med Rekylgeværer og Maskingeværer, vil være i Stand til ved Hjælp af Cyklen at kunne optræde med den Overraskelse, som er nødvendig for at virkningsfulde Resultater kan naas. Denne Krigsførelse er i allerhøjeste Grad Felttjeneste kombineret med Fægtning.
Jeg tror med Sikkerhed at kunne sige, at alt for mange af vore yngre Befalingsmænd ikke har den rette Forstaaelse af, hvilken Forbindelse der er mellem Feittjeneste og Fægtning — ja, jeg tror endda, at jeg tør gaa saa vidt at sige, at mange gaar i den Vildfarelse, at Felttjeneste og Fægtning er to hinanden ganske uafhængige Begreber, og den Maade, hvorpaa vor Uddannelse er lagt, giver dem maaske Grundlag for en saadan Tro. Ikke længe efter Mandskabets Møde, begynder man mange Steder med at indøve Formationer og Bevægelsesmaader under Angrebets forskellige Faser, fordi man mener, at man ikke kan rykke i Terrainet til Felttjeneste, forinden man kan Fægtningen. Det forekommer mig, at man herved gaar den omvendte V e j; man binder sig ved denne Fremgangsmaade for meget til Eksercerpladsen; thi det elementære i Fægtning maa nødvendigvis gives paa Eksercerpladsen for at blive gjort til Genstand for grundig Indøvelse, og der gaar lang Tid, inden Mandskabet er saadan inde i Fægtningen, at man kan paabegynde Fægtningsøvelser i Terrainet. Det er nemlig her Detailterrainbenyttelsen, der er den vigtigste Faktor; men forinden man begynder at lære de smaa Ting, maa man kunne de store, og de iæres bedst i Terrainet ved lnapvei&ci. a f den elementære Felttje.ieste. Vort Eksercerreglement siger, at Indøvelsen a f Reglementets Forskrifter skal, med Undtagelse a f det rent forberedende, ikke knyttes til Eksercei pladsen, men bør, saa meget som Forholdene tillade]’ det, finde Sted i Terrainet. Den rent forberedende, det er Skyttetjenesten, og den skal paabegyndes straks, lle i’ lærer Mandskabet bl. a. de forskellige Terraingenstandes Betydning for Skjul og Dækning, og naar den elementære Skyttetjenste er gennemgaaet, saa kan man udmærket rykke ud til Felttjeneste. Terrainbenyttelsen gaar her Mandskabet hurtigt i Blodet. — Vi maa vogte os for at lade os binde for meget a f alt det nye. Jegkan tænke mig, at Grunden til, at vi i den Grad, som det nu er Tilfældet, beskæftiger os med Fægtning, er den, at nu skal Principperne for den moderne Fægtning gaa os alle i Blodet; men vi maa ikke for at lære noget nyt glemme det gamle. Befalingsmændene, tror jeg, er nu i den Grad inde i denne Gren af Uddannelsen, at vi kan betragte Læretiden som forbi. Nu maa vi til at arbejde med Felttjenesten igen. Grundlaget for Fægtningen — mener jeg — lægges ogsaa bedst her, fordi man her er sikker paa at kunne fremstille Forhold og Situationer saadan, at alle forstaar det; det kniber det altid med under Fægtning, hvor man i højere Grad end i Felttjenesten skal tænke sig til Ting, som ikke findes. Felttjenesten skal nemlig foregaa under saadanne Forhold, som Soldaten har for Øje. Under Fægtninger man altfor tilbøjelig til Masseanvendelse af Flag.
Den elementære Terrainbenyttelse og Terrainkendskabet, som er al militær Visdoms Alfa og Omega, læres bedst i Terrainet under Felttjenesten, og her udvikles de rigtige Soldateregenskaber som Udholdenhed, Raadsnarhed, Mod og Evnen til at handle. De mandige Egenskaber kommer her langt bedre til deres Ret end under Fægtning. Naar Grundstenen saa er lagt under Felttjenesten, saa paabegyndes Fægtningen, hvor man udnytter den Lærdom, som er høstet i Terrainet, og man kan meget hurtigt gaa over til Fægtningsøvelser; thi som Réglement de manoevre d’infanterie siger: Les exercices de combat sont l’aboutissement de toute l’instruction.
Under sidste Aars Efteraarsøvelser viste det sig, hvilken overordentlig Betydning Cyklistkommandoer har, hvad enten det drejer sig om Anvendelse i E fte rretningstjenesten eller til Sikring af Fløje og Flanker og Sløring af marcherende Kolonner. Da Hærloven endnu ikke hjemler os Ret til faste Cyklistformationer, maa disse, hvis Formering under K rig vil være en tvingende Nødvendighed, improviseres a f Fodfolk. Og er der nogen Steder, Felttjenesten kommer til sin Ret, saa er det her ved Løsningen a f saadanne Opgaver, som bedst overdrages et letbevægeligt Fodfolk. Vort Uddannelsesprog,-am siger, at Mandskabet skal have nogen Øvelse i Sikring paa Stedet og Sikring under March — megen Øvelse, vil jeg hellere sige, for her udvikles nemlig Initiativet, netop det, som maa kræves af Mandskabet under Fægtning, naar et større eller mindre Antal Befalingsmænd er blevet ukampdygtige, saaledes at Mandskabet i højere Grad averlades til sig selv.
