Under det rumænske Tilbagetog i Efteraaret 1910 fremkom der stadig Efterretninger om Englændernes metodiske og grundige Ødelæggelse af de rumænske Pelroleumskilder. I et øslerrigsk Tidsskrift fortælles enkelte Detailler herom, hvoraf det frem gaar, at denne Ødelæggelse la ng tfra har været saa effektiv, som m an fik In d try k a f gennem de første Pressem eddelelser. Vel e r i mange Anlæ g b o reh u lle r , Maskin taa rne og F o r ra a d ødelagt og afbræ nd l, men det paaslaas, at Ødelæggelsen mange Steder er foregaael saa h u r tigt, at den ikke h a r været e ffektiv , og enkelte Steder har m an lige frem a f F ry g t for, at de tilbagegaaende T ro p p e r skulde om komm e i Flamm ehavet, ikke tu rdet antænde Forraad og Kilder.
Enkelte Steder h a r det kun været nødvendig t at bygge ny M a skin taarne fo r at kunne paabegynde U d v in d in g ø f Olie, og Ø sterrigerne paaslaar, a l det fle re Gange er hændet, al de samme F olk , som h a r været mod til Ødelæggelsen a f Anlæg, h a r været de ivrig ste til at h jæ lpe med lil deres Istandsættelse, fo rd i P e troleum sind u s trien jo h a r været Levevej fo r B e folkning en i alle disse D is trik te r. K u n i enkelte Tilfæ ld e lia r det taget G M aanede r at faa ren set bo reh ulle rn e . R a ffin ad e rie rn e er saa at sige overalt in tak t, der m angler kun S tæ rkstrøm til at d rive M askinerne. Alt i alt skal der i Rum æ nien være fundet saa store Pelroleum s fo rraad , at Cen tralm ag terne h a r nok lil en lang From lid og ligeledes skal den mest følelige M angel paa Sm øreolie fo r lang T id siden være a f h julpen .
