Af Kaptajn Halvor Jessen.
I „Militært Tidsskrift" Nr. 14/1928 retter Chefen fo r Skydeskolen fo r Haandvaaben, Kaptajn Hartz, et Angreb paa den lette Lavet til det danske Rekylgevær, der i denne Sommer er til Forsøg ved det danske Rytteri og i en Række Hære i og uden fo r Europa. Kaptajn H. indrømmer og fremhæver selv, at han ikke kender den lette Lavet, hvorom der er Tale, og retter desuagtet et stærkt Angreb paa den. Man skulde synes, at et saadant Angreb let kunde blive farligt for Angriberen, saaledes at det ikke bliver Angriberen, der fælder Lavetten, men omvendt.
Kaptajn H. skriver:
1. „ Foden er meget generende at bære" og taler derefter om Tryksaar. Faktum er, at den lette Lavet er endogsaa meget bekvem at bære, den ligger bedre paa Ryggen og bæres bekvemmere end Rekylgeværet. Herom har der været absolut Enstemmighed i alle de Lande, hvor Lavetten har været til Prøve, og Kaptajn H. kunde have deltaget i denne Enstemmighed, hvis han blot een Gang f. Eks. i Februar 1927 havde benyttet Lejligheden til at tage Lavetten paa Ryggen.
2. „Da Bagbenene er fast forbundne, har Foden ikke tilstrækkelig Tilpasningsevne efter Terrainet." Faktum er, at Bagbenene kan bevæges frit og uafhængigt a f hinanden; i ujævnt Terrain kan f. Eks. det ene Bagben staa lodret, det andet vandret, og Træfningen vil desuagtet blive fo rtrinlig og Lavetten staa fuldstændig rolig under Skydningen. Den lette Lavet har efter min Mening større Tilpasningsevne i Terrainet end den tunge 25 kgs Trefod ; jeg skal blot i denne Forbindelse henvise til hosstaaende Fotografi a f Lavetten i S tilling ved en Jordvold — en meget hyppig forefaldende Situation — og foreslaa Kaptajn H. at forøge Fotografierne i „Militært Tidsskrift" N r. 14/1928 med et Fotografi a f den tunge Trefod i S tilling ved en Jordvold omtrent som vist paa hosstaaende Fotografi.
Idet jeg henviser til Fotografiet, skal jeg gennemgaa et Par af Kaptajn H.s kritiske Bemærkninger til Lavetten. Kaptajn H. skriver:
„Da Højde- og Sideretningsorganerne ligger langt tilbage paa Foden under Rekylgeværets Kolbe, maa Foden i Stilling ligge helt foran Skytten og bliver derfor let at opdage og nedkæmpe, særlig naar henses til, at Foden agtes anvendt i forreste Linie."
Hertil skal jeg bemærke: At Retningsmidlerne ligger langt tilbage under Kolben er en stor Fordel. Skytten kan — naar Rekylgeværet er rettet ind — holde sit Hoved helt nede ved højre Haand under hele Skydningen og altsaa være helt i Dækning under Rdafgivelsen; han skal jo ikke have højre Haand op i Kolbehalsen for at trække af; han kan efter Anvisning fra Gruppeføreren, der eventuelt ved Hjælp a f Periskop iagttager Nedslagene, korrigere Højde- og Sideretningen fra sin dækkede Stilling, netop fordi Retningsmidlerne ligger lavt, under Kolben. Det Sædebræt, der paa den tunge Trefod ligger hen over Trefodens Bagben, kan naturligvis i høje Anslagsstillinger være særdeles bekvemt for Skytten at sidde paa, særlig naar Jorden er vaad eller snavset, men videre krigsmæssigt er det ikke, og hvor ofte har jeg ikke ærgret mig over at se disse højt siddende Trefods-Rekylgeværskytter under Fægtningsøvelser! T ro r man maaske, at disse Skyrter ved at sætte sig paa Sædebrættet faar en hvid Pind i Munden, der gør dem usynlige og usaarbare for Fjendens Ild? I de laveste Anslagsstillinger er Sædebrættet ubrugeligt — i hvert Fald vil Skytten her faa en utaalelig krumbøjet Stilling og blive meget synlig og saarbar.
3. Kaptajn H. angriber derefter Lavettens Héjde- og Sideretningsmidlcr. Om disse skriver Oberst Friedrich von Merkatz, der i Modsætning til Kaptajn JI. har et meget nøje praktisk Kendskab ti! Lavetten, følgende i „Heerestechnik"s Hefte 1/1928:
„Die sehr Irichte tind einfachc Riclitvorrirlitung ist envdhnenswert."
Kaptajn H. tillægger det sikkert for stor Betydning, at Rekylgeværet kan drejes 360" rundt i den tunge Trefod, men har dette nogen større praktisk Værdi? Naar Rekylgeværet kommer uden for den Vinkel, der dannes af Bagbenene, bliver Skydningen jo ubrugelig. Kaptajn II. tænker sig vel ipvrigt ikke, at man skal anbringe et Maskingevær paa Toppen af en Kæmpehøj, en Bakke, og beskyde Fjender hele Horisonten rundt. Hvis et Maskingevær ikke vil risikere at blive hurtig nedkæmpet, maa det vælge sin Stilling eller indrette sit Anlæg saaledes, at det har et bestemt begrænset Skudfelt at passe paa og at tage under Behandling, samtidig med at det er dækket mod Beskydning fra andre Sider. De 360" er Teori, der maaske lyder kønt, men er uden praktisk Betydning.
4. Man er overalt i Udlandet, hvor Lavetten prøves, udmærket godt tilfreds med saavel Højde- som Sideretningsfriheden indenfor Lavetten. Tilbud om at forøge disse — hvad der med største Lethed kan foretages uden nævneværdig Vægtforøgelse (c. 200 Gram) — er altid blevet afslaaet. I „Militært Tidsskrift" Nr. 3/1928 har jeg gengivet Træ fferbilleder fra Skydninger med kunstigt fremkaldt Hjdc- ogBreddespredning (Fejning), udført fra den lette Lavet; Billederne viser en meget stærk Fejning i Bredden og Dybden, og jeg føler mig ret sikker paa, at intet eksisterende tungt Maskingevær kan udføre en smukkere Spredning. I Stedet for at rette en meget uberettiget K ritik mod den lette Lavets Evne til at give kunstig Spredning havde det været bedre, om Kaptajn Hartz ved tilsvarende Træ fferbilleder for den tunge Trefod havde vist, hvad denne kan præstere i Retning af Fejning.
5. Jeg mener ved ovenstaaende at have besvaret Kaptajn H.s Angrebspunkter paa Lavetten med Undtagelse a f Spørgsmaalet Beskydning af Luftmao.I, og her tilbyder jeg gerne en sammenlignende Prøve, der kan foretages paa Bane 1 paa Amager Skydebaner. Hvem bliver i en given Situation først klar til Beskydning a f en fjendtlig Flyver, og hvem giver bedst Træ fning — Trefoden eller Lavetten? Tilsvarende Skydninger er før foretaget paa næ\ ilte Bane. Jeg skal her straks gøre opmærksom paa, at den lette Lavet, hvad enten den bæres eller er i Stilling til Beskydning a f Jordmaal, altid er klar til Anvendelse til Beskydning af Luftmaal. Ved den tunge Trefod er Forholdet mere kompliceret: Trefoden skal stilles op paa særlig nøjagtig Maade, og Luftmaalspivotet fremskaffes.
Kaptajn H. fremhæver, at han ikke taler uden E rfa ring med Hensyn til den lette Lavet i „den danske Bataillon" og oplyser i denne Forbindelse, at han i 1926 havde en Lavet, der benævnes „Rekylgeværfod M. 1926", ude til Troppeforsøg. Jeg skal i denne Anledning henvise til nedenstaaende sammenlignende Træfferesultater for „Rekylgeværfod M. 1926" og den tunge Trefod, der opnaaedes i Forsøgsmaskingeværkompagnierne ved 2., 7. og 9. Regiment i 1926:
De ovenstaaende Skydninger omfattede et stort A n tal højst forskelligartede Skydninger: Punktild med faste og løse Bremser, Breddeild, Dybdeild og kombineret Bredde- og Dybdeild, Natskydning m. v. og, som man vil se, blev Resultaterne for den lette Rekylgeværfod langt bedre end for den tunge Trefod. I de derpaa udførte „Feltmæssige Enkeltmandsskydninger" og „Skydetaktiske Forsøg" ved Borris, der omfattede Skydninger paa Afstande indtil c. 2500 m, bevarede Rekylgeværfoden sin Overlegenhed over Trefoden. Nuvel! „Den danske Bataillon"s lette Lavet er en betydelig forbedret Udgave a f Rekylgeværfod M. 1926, og jeg forstaar herefter ikke, hvorledes Kaptajn II., der dog kender ovenstaaende Resultater, kan betegne Rekylgeværet i den lette Lavet som værende „ikke brugelig til feltmæssig Skydning udover 1200 m". Kaptajn H. har jo ingen som helst Basis for denne Paastands Rigtighed — tværtimod! Den tunge Trefods store Underlegenhed med Hensyn til at give Rekylgeværet Præcision og Træfning, mener jeg, skyldes:
1) at Rekylgeværet (med Slæde) hviler paa en Tap, et enkelt Punkt; Sigtelinien forandres herved let, naar Magasiner skiftes, og som Følge af højre Haands Vægt og Tryk.
2) at Skyttens højre Haand skal følge Rekylgeværets Bevægelser under automatisk Skydning ug samtidig besørge Aftræk og Sideretning.
Ved den lette Lavet arbejder Rekylgeværet ganske upaavirket af Skytten, dennes højre Haand besørger Aftræk (gennem Bowden Kablet) og Sideretning, men Haanden staar fuldstændig rolig og skal ikke følge Rekylgeværets Bevægelser under automatisk Skydning. Og Rekylgeværet er i den lette Lavet understøttet paa 2 langt fra hinanden liggende Punkter. Magasinerne paasættes Rekylgeværet midt imellem Geværets 2 Understøttelsespunkter. Sigtet ændres derfor ikke ved M agasinskiftning. — Kaptajn Axel Poulsens Artikel i „Militært Tidsskrift" Nr. 9/1928 og Kaptajn Hansgaards Artikel i „Militært Tidsskrift" Nr. 13/1928 har bestyrket mig i Tilliden til, at det danske Fodfolks sunde, praktiske Sans til Slut vil bringe Sejren hjem for „den danske Bataillon", og Grunden til, at dette vil ske, kan ganske kort sammenfattes i nedenstaaende Karakteristik af den af Kaptajn Hartz omtalte tunge Trefod sammenlignet med den lette Lavet:
— den vejer dobbelt saa meget.
— har ikke halvt saa god Præcision.
— kræver en kompliceret Organisation, Taktik og Uddannelse, der ikke passer for det danske Fodfolk med den korte Uddannelsestid og de svage Kadrer.
— koster 5— 10 Gange saa meget (5 Gange, naar Taler, kun er om den nøgne Trefod, 10 Gange, naar det nødvendige Ilesteudstyr m. v. regnes med).
Ja, sammenholdes de Spredningsmaal, der af Kaptajn Hartz opgives for Rekylgeværet i den tunge Trefod, med de Spredningsmaal, der er opført i „Foreløbigt Reglement for Rekylgeværkompagnier ved Fodfolket", vil man se, at man med Rekylgeværet i Trefod ikke ril kunne rente at faa bedre Træfning i feltmæssige Skydninger end med et ikke stabiliseret Rekylgevær. Praktisk udførte Skydninger i de sidste A a r har iøvrigt bekræftet dette Forhold. Men hvorfor skal man saa slæbe rundt med en c. 25 kg tung Trefod til vore Rekylgeværer? Og hvorfor skulde man foretrække dette tunge og dyre Apparat for den c. 12 kg lette Lavet, der giver Rekylgeværet en fortrinlig Præcision?
Har Rekylgeværet i den lette Lavet fo r stor Præcision? Om de Spredningsmaal, der er opnaaet fra den lette Lavet og som blev offentliggjort i „Militært Tidsskrift" Nr. 20/1927, udtaler
1) „Militär-Wochenblatt“ Nr. 42/1928: „Die vom Verfasser angeführten Vergleichstabellen zeigen rein schiesstechnisch vorzügliche Ergebnisse."
2) „Allgemeine Schweizerische Militärzeitung" for 15. A p ril 1928:
„Dass diese Lösung in schiesstechnischer Hinsicht erfolgreich sein kann, zeigen die von Jessen veröffentlichten Streuungsangaben, nach denen die Streuung des Madsengewehres auf leichter Lafette nur rund V2 bis 14 der Streuungen der damit verglichenen s. M.G. Colt, Vickers lind Hotchkiss betragt. Die Präzision übertrifft, nebenbei gesagt, auch diejenige unseres s. M.G. sowohl wie diejenige des deutschen und österreichischen."
Overalt i Udlandet tillægger man den Præcision, der kan opnaas med et Maskingevær, afgørende Betydning. Og naar jeg har fortalt fremmede Officerer, at man her i Danmark bebrejder min lette Lavet, at den giver Rekylgeværet fo r stor Præcision — ja saa ler man og vil daarligt tro mig. Men Kaptajn Hartz er glad for den store Spredning \ed den tunge Trefod og betegner den som „en stor Fordel“ (udhævet af Kaptajn II.), fordi ,„kunstig Spredning komplicerer Skydningens Udførelse". Kaptajn Hartz vil helst tale om Skydning paa de store Afstande og om Beskydning a f Arealer — ikke om Træfning. Og det forstaar jeg saa godt. Thi — som Kaptajn H. skriver — „det er en Selvfølge, at Træ fning i Skiverne ofte udebliver paa de store Afstande". Paa de store Afstande faar det daarligt skydende Vaaben sin Chance, fordi man altid vil kunne forklare den manglende Træfning, saaledes som Kaptajn H. gør det, nemlig med, at Nedslagsbæltet ikke er blevet „mættet". De af Kaptajn H. omtalte Skiver har frembudt et endogsaa ualmindeligt stort Maal, hvis de har skullet markere en Fjende i Stilling, mod hvem Maskingeværerne har skullet yde Ildbeskyttelse. I de Skydninger, der i A p ril d. A. foretoges paa Fanø, og hvorom Kaptajn PI. giver nogle Oplysninger, opnaaedes der en forsvindende ringe Træ fning — som oftest 0 Træffere i hver af de Skydinger, hvor der a fgaves 1200 Skud (1 11 Skydninger å 1200 Skud — 13200 Skud opnaaedes ialt 2 Træffere. Afstanden varierede fra 1500— 2900 m).
E t Begreb om, hvad det vil sige at „ mætte“ Nedslagsbæltet, faar man af „Anleitung zur Ausbildung im Schiessen mit s. MG ." 1926, hvor der Side 73 anføres, at man for at mætte et 200 m bredt og 100 m dybt Terrainafsnit paa 3000 m Afstand maa anvende mindst IfO.OOO Patroner. Og saa har man jo ikke engang Garanti for, at der findes fjendtlige Maal i det omhandlede Terrainafsnit (et eventuelt Maal, hvorom man har modtaget Melding, kan jo have flyttet sig eller være gaaet i Dækning før eller under Skydningen). Men en saadan Ødslen med Ammunition kan den danske Hær ikke tillade sig, og jeg gad vide, om nogen Hær i Verden har Raad til at bruge sin Ammunition til at mætte Nedslagsbælter paa de store Afstande.
„ Den danske Bataillon“ s Organisation. Ammunitionsforsyningstjenesten.
Kaptajn H. citerer følgende af Oberst Merkatz’ Artikel i „Heerestechnik" Nr. 1/1928:
„E s ist zweifelhaft, ob man bei der Organisation Jessen den gleichen Stand der Ausbildung wird erreichen können, wie mit ausgesprochen schweren M. G.-Formationen, die sich mehr oder weniger nur ihrer Spezialausbildung widmen können."
Her sætter Kaptajn H. Punktum; Oberst Merkatz sætter Semikolon, og Fortsættelsen lyder saaledes:
„aber man muss zugeben, dass dieser Weg möglich ist und manche wesentlichen Vorteile mit sich bringt. Einer der grössten dieser Vorteiie ist die Verwendung nur einer einzigen M. G.-Type mit vollkommen identischen Teilen, einheitlicher Ausbildung, einheitlichem Nachschub, einheitlichem Waffenmeistergerät usw."
Altsaa — Oberst Merkatz mener, at min „ Løsning er mulig og bringer mange væsentlige Fordele med sig“ . Men naar man vil citere, skal man ikke — som Kaptajn 11. — afbryde midt i en Sætningsudvikling og derved bibringe Læserne et forkert Ind tryk! „Den danske Bataillon" bestaar a f 4 ensartet sammensatte Kompagnier, 6 20 mm Madsen-Kanoner og en Forbindelsesgruppe. E t „dansk" Kompagni har 16 Rekylgeværer med tilhørende lette Lavetter. Kompagniet bestaar af 4 Delinger å 4 Grupper. Gruppen bestaar af 1 Fører og 8 Mand (med 1 Rekylgevær med Lavet). Giver jeg hver Mand, der indgaar i Gruppen, 3 M agasiner å 34 Patroner, og yderligere 3 Mand i Gruppen hver 1 Magasin, medfører Gruppen ialt 30 Magasiner å 34 Patroner = 1020 Patroner. Magasinerne medføres i Tornysteren eller anbringes paa Livremmen. Den danske Gruppe medfører herved som første Fo rsyning til Rekylgeværet 20 Patroner mere, end den tyske tunge Maskingeværgruppe medfører til det tunge Maxim-M.G.
Ifølge „Ausbildungsvorschrift für die Infanterie" har Mandskabet ved det tyske tunge Maxim-M. G. nemlig følgende Udrustning:
Føreren 1 Vandkasse
Skytte 1 2 Ammunitionskasser -- 500 Patroner
Skytte 2 Maskingeværet
Skytte 3 Trefoden
Skytte 4 2 Ammunitionskasser = 500 Patroner
ialt 1000 Patroner
Den tyske tunge Maskingeværgruppe er let kendelig som saadan selv paa store Afstande som Følge af den tunge og synlige Trefod, Maskingeværet og de tunge og synlige Ammunitionskasser, som Mandskabet bærer i Hænderne. Den „danske“ Gruppe ligner derimod ganske en almindelig Fodfolksgruppe under Udfoldning til Fægtning. Den tunge Trefods-Maskingeværgruppe vil være lige saa synlig og let at udpege som den tyske tunge Maskingeværgruppe; den vil derfor faa de samme Vanskeligheder at kæmpe mod som det tyske tunge M. G. for at kunne deltage i Angrebet — saale des som jeg har fremstillet det i min Artikel „Fod folkets Fægtning" i „Militæ rt Tidsskrift" Nr. 5/1928. 1 den „danske" Gruppe medføres 1 Vekselpibe til Rekylgeværet; med de 2 Piber kan Rekylgeværet afgive alle de 1000 Patroner, der danner Rekylgeværets fø rste Patronforsyning, i uafbrudt automatisk Skydning d. v. s. i Løbet a f c. 4 Minutter — men hvornaar bliver der Anledning til en automatisk Skydning af denne Varighed? V il man endelig — som Kaptajn Hartz — have 4 Piber til Gruppens Rekylgevær, maa en Mand i Gruppen ombytte sin Tornyster med de 2 Vekselpiber; men jeg vil finde denne Foranstaltning uheldig — Gruppen paabyrdes herved en unødig Dødvægt at slæbe rundt med; de 2 sidste Vekselpiber bør medføres i Ammunitionsdelingen eller i Fægtningstrainet for kun at anvendes i ganske særlige Tilfælde (Stillingskrig, feltbefæstede Stillinger) eller som Erstatning for udslidte Piber i Grupperne. Det „danske" Fodfolkskompagni har yderligere on Ammunitionsdeling — den samme som allerede er indført i vort nuværende Fodfolkskompagni; den bestaar som bekendt af:
1 Delingsfører
1 Næstkommanderende
6 Gruppeførere
24 Patronbærere
6 Hestetrækkere
6 Patronheste
(I Stedet for de 6 Patronheste vil jeg foretrække at l ave 8 Haandvogne og 2 2-spændige Vogne). Men herved vil det „ danske" Fodfolkskompagnis 16 lette Maskingeværer faa en bedre sikret Ammunitionsforsyningstjeneste end noget tungt Maskingeværkompagni i Verden!
Som Støtte for sin Modstand mod Enhedsmaskingeværet udtaler Kaptajn H., at „man i Udlandet ikke søger efter en let Enhedslavet". I Tyskland er man imidlertid, som det fremgaar af „Heerestechnik" Nr. 1 og 2/1928 og „Militär-Wochenblatt" Nr. 42/1928, ikke fremmed for Tanken om Indførelse af Enhedsmaskingeværet, tværtimod fremhæves Fordelene herved. Fra Frankrig har jeg faaet endnu kraftigere Tilslutning til mit Forslag. I Schweiz giver den kendte Militærforfatter, Instruktionsofficer ved Skydeskolerne i Wallenstadt, Hauptmann Gustav Däniker, ligeledes Tilslutning til mit Standpunkt i A rtik len „Zur Frage der Infanterie-Bewaffnung" i „Allgemeine Schweizerische Militärzeitung" for 15. A p ril 1928; han udtaler udtrykkelig, at „man kann sich sehr wohl, wie es bei. Madsen geschehen ist, mit einem halbschweren M. G. begnügen“ . Ilauptmann Däniker slutter sin Beskrivelse a f den lette Lavet med, at den „ entschieden viel fü r sich hat.“ I Norge har Chefen for Kongs berg Vaabenfabrik, Artillerikapta jn Haakon Finne ogsaa udtalt sig til Fordel for mit Forslag om Enhedsmaskingeværet i Artiklen „H vorfor skal mitra!jøser være tunge?" i „Norsk Militæ rt Tidsskrift" Nr. 3/1928. Kaptajn Finne skriver blandt andet om nogle Skydninger med Madsen-M. G. i let Lavet, der er foretaget i Norge:
Ved skytning på Kongsberg i mai 1927 på 100 mtr.s avstand har man fått tilsvarende gode spredningstal!. Og sammenlignende skytninger ved Kongsberg våbenfabrikk i januar 1928 mellem Colts tunge mitraljøse og norsk maskingevær i lett lavett viste avgjort overlegenhet for det siste hvad samling av skudd angår."
Og Kaptajn Finne fremhæver stærkt Fordelene ved Enhedsmaskingeværet.
Jeg skal her tilføje, at en højtstaaende norsk O fficer under et tjenstligt Ophold her i Danmark i Efteraaret 1926 studerede vore Rekylgeværunderlag og derefter foranledigede, at det norske Krigsministerium gennem vort Udenrigsministerium sendte mig Indbydelse til at demonstrere den lette Lavet i Kongsberg i Maj 1927. Den 25 kg tunge Trefod interesserede derimod ikke den norske Officer. I Holland er der ogsaa stærk Interesse for Enhedsmaskingeværet (jfr. Oberstløjtnant R. N. Haremakers Artikel „Mitrailleurs en Infanteriegeschut" i „De Militaire Spectator" Nr. 7/1928, der bringer en ordret Oversættelse a f Størstedelen af min Artikel i „Militæ rt Tidsskrift Nr. 20/1927). Skarpskydninger for hollandske Officerer, der er foretaget her i København, i Holland og i Hollandsk Indien med dansk Rekylgevær 1 den lette Lavet, har givet fortrinlige Resultater. Interessen for Enhedsmaskingeværet er meget leget levende rundt omkring i Europas Hære og i Hære uden for Europa; jeg mærker det maaske mere end nogen anden. Og det nytter ikke, at Kaptajn H. sætter Kikkerten for det blinde Øje, saaledes som han gjorde det, da han kom til ovenstaaende Citat a f Oberst Merkatz’ Artikel i „Heerestechnik" Nr. 1/1928. I 1913 gjorde den daværende Chef for den danske Skydeskole den stærkeste Modstand mod et af mig fremsat Forslag til Indførelse a f det danske Rekylgevær i det danske Fodfolk (jvfr. bl. a. „Militæ rt Tidsskrift" Nr. 3, 4, 5, 6 og 7/1913); et af nævnte Chefs Hovedargumenter var, at hverken det tyske eller det franske Fodfolk havde lette Maskingeværer. Nu bruger Kaptajn Hartz et tilsvarende Argument mod Indførelse af Enhedsmaskingeværet i det danske Fodfolk, men jeg haaber, at den nuværende Chef for Skydeskolen skal faa lige saa lidt Glæde a f sin Modstand mod Indførelse af Enhedsmaskingeværet, som Skydeskolens Chef i 1913 fik a f sin Modstand mod Indførelse af det danske Rekylgevær i det danske Fodfolk.
Den danske Bataillon"s Taktik.
Kaptajn H. kritiserer de taktiske Anskuelser med tilhørende Skitser, der er anført i „Militæ rt Tidsskrift" Nr. 20/1927. Om disse taktiske Anskuelser skriver Oberst Merkatz følgende i „Ileerestechnik" Nr. 1/1928:
„Die von Hptm. Jessen dargelegten taktischen Gesichtspunkte decken sich im wesentlichen mit den Vorschriften der modernen Armeen und es erübrigt sich, auf diese in seinem Aufsatz niedergelegten Gesichtspunkte näher einzugehen."
Og „M ilitä r Wochenblatt" Nr. 42/1928 skriver om de samme taktiske Anskuelser :
„Die taktischen Anschauungen des Verfassers entsprechen der allgemeinen Auffassung neuzeitlicher Heere über Kampfführung."
Til Kaptajn Hartz’ K ritik af mit taktiske Eksempel i „Militæ rt Tidsskrift" Nr. 3/1928 „En Bataillon i Fo rsvar og et forstærket Fodfolksregiment i Angreb" skal jeg bemærke, at jeg har gennemgaaet dette taktiske Eksempel i Marken med 8 fremmede Stabsofficerer, hvoraf de 2 havde deltaget i hele Verdenskrigen, den ene delvis som Maskingeværkompagnichef, og forst efter denne grundige Gennemgang af hele Slagmarken Sørup— Stenløse— Knardrup indsendte jeg Artiklen til „Militæ rt Tidsskrift". Disse krigsprøvede O fficerer har godkendt min Løsning og fremhævet Rigtigheden af min Ildbeskyttelse og Valget af Indbrudssted. Men Kaptajn Hartz’ Bemærkninger viser, at han enten ikke har studeret sit Kort ordentligt eller ogsaa, at han ikke har studeret Opgavens Løsning i det paagældende Terrain.
De 2 krigserfarne O fficerer udtalte under vor Gennemgang af Øvelsen i Terrainet, at Vanskeligheden under et Angreb ikke laa i at komme ind paa c. 1000 m Afstand fra Fjenden, men navnlig i at passere de sidste 300 m. Derfor var det nødvendigt at have Maskingeværerne saa langt fremme som muligt og ud til Siden for Indbrudsstedet, saaledes at deres Ildbeskyttelse for Indbrudsstyrken kunde opretholdes lige til Indbrudsøjeblikket, og derfor vilde den lette Madsen-Lavet — som begge de paagældende O fficerer havde et ind gaaende Kendskab til — blive a f største Betydning for ethvert Fodfolk. Uden at hæmme det almindelige Fodfolkskompagnis frie Bevægelighed giver den lette Madsen-Lavet nemlig det almindelige Fodfolkskompagni en Ildkraft, der langt overgaar Ildkraften i alle hidtil eksisterende tunge Maskingeværkompagnier. Jeg skal tilføje, at nævnte O fficerer betegnede lldheskyttel.se afgivet af tunge Maskingeværer paa Afstande over l-".— 1400 m, som Vanvid. Og hvad indirekte Skydning og skjult Skydning angaar, mener jeg, at de i „Program for Uddannelsen i Skarpskydning ved Fodfolket", Side 51— 57, givne Bestemmelser indeholder alt, hvad „den danske Fodfolksbataillon" behøver at kende til disse Skydemaader. Og det bør kategorisk forbydes danske Maskingeværer at „mætte" Nedslagsbælter. Vor Am munition skal bruges til at ramme Fjender med, ikke til Arealbeskydning.
Saaledes som vore. Fodfolksbatailloner allerede nu er organiseret i Henhold til Ekset cerreglement for Fodfolket 192-J med. senere Tilføjelser (Ammunitionsdelinger m. v.). saaledes ril ogsaa den „danske" Bataillon være organiseret.
Hele Forskellen paa den hidtidige og den frem tidige „danske" Bataillon vil blive, at en Mand i hver Gruppe ombyster sin Tornyster med en let Lavet. Uddannelsen og Føringen af denne danske Bataillon vil blive den simplest mulige. Og den „danske" Bataillon vil bevare den hidtidige danske Bataillons frie Bevægelighed og Stødkraft samtidig med, at hvert af dens 64 Rekylgeværer, takket være den lette Lavet, faar dobbelt saa stor Ildkraft som ethvert af Udlandets tunge Maskingeværer og ethvert af Rekylgeværerne i tung Trefod. Og „den danske Bataillon" slipper for at skulle lemlæste en Fjerdedel af sine Rekylgeværer, saaledes som Kaptajn II. maa gøre det, for at Rekylgeværet kan anbringes i Trefoden, nemlig bortskære Halvdelen af Kolben og fjerne Støttebenene. I den lette Lavet kan alle Baøaillonens nuværende Rekylgeværer anvendes ganske uforandrede. Jeg skal slutte med at fremhæve „M ilitä r Wochenblatt"s Udtalelser i Nr. 42/1928 om de Fordele, der opnaas ved, at den danske Bataillon bestaar af 4 ensartet sammensatte Kompagnier, hvis Rekylgeværer alle efter Omstændighederne snart kan anvendes som lette snart som tunge Maskingeværer:
„ Befehlstechnische Umständlichkeiten, wie sie durch vorübergehende Unterstellung, Zusammenfassung. Wiederaufteilung der s. M. G. eine)- M. G.- Komp. entstehen, werden ret mieden." Heri og i den Kendsgerning, at den lette 12 kgs L a vet giver Rekylgeværet dobbelt saa stor Præcision og dobbelt saa god Træ fning som den 25 kg tunge Trefod, ligger „den danske Bataillon"s store Overlegenhed over clen „franske" Bataillon, og derfor bliver „den danske Bataillon" forhaabeni lig den Bataillon, der indføres i Danmark.
„ E p retfærdig Vurdering" af den lette Lavet, samer, nlignet med Trefod Model 1927, kalder Kaptajn II. sit Indlæg, men sjældent er der vel blevet skrevet noget, der var fjernere fra, hvad der er ret og rigtigt, end hvad Kaptajn 11. skriver om den lette Lavet. A f Pladshensyn og for ikke at trætte „Militæ rt TidsskrifP's Læsere med for mange Detailler har jeg ikke kunnet imødegaa Kaptajn H.s Artikel i alle Enkeltheder, men jeg haaber, at det skal være lykkedes mig at paavise, at Kaptajn H.s Artikel ikke giver en fuldt ud retfærdig og saglig Vurdering a f de foreliggende tekniske og taktiske Spørgsmaal.
