Af Premierløjtnant i Artilleriet V. Erdmann.
Da det er en almindelig Antagelse, baade her hjemme og i Udlandet, at det er en vanskelig Sag al rette mod en Projektor, naar man direkte belyses af dens Straaler, skal her forklares, hvorledes Retningen bør gaa for sig. Metoden er hurtig, nøjagtig og simpel, Øjnene generes ikke af Lyset under Retningen, og Retteren kan endda sidde i Skjul (maaske i Dækning) og rette Skydevaalmet. Æren for denne Opdagelse — et rent Columbus Æg — skyldes en hjemsendt Korporal, der i 1901 gjorde Tjeneste paa Middelgrundsfortet; han opdagede Metoden under en Natøvelse, der afholdtes i Forbindelse med Marinen.
Retningen.
a) Af Kanoner med Op sa t s og Falk. Kanonen rettes groft ind i Lyskeglen; en Stump hvidt Papir (i Mangel heraf Haandfladen) holdes bag Opsatshovedet (altsaa paa den Side af Opsatsen, der vender bort fra Mundingen), der vil da paa Papiret vise sig to skarpe mørke Skygger af Kærv og Falk. Ved at flytte Kanonen og give Elevation bringes Skyggen af Falken til at falde midt i Kærvskyggen, og Kanonen er rettet saa fint, som man kan ønske sig det. Hvis man vil være skjult under Retningen, holder man blot Papiret under en Vinkel af c. 45°, og kan da sidde under Kanonen og dirigere Rctjeningsmandskabet. Paa alle Afstande selv de største staar Skyggerne meget skarpe og tydelige.
Aflæsning af Tallene paa Opsatsen sker lettest ved Hjælp af de tilbagekastede Straaler fra Papirslappen (Haandfladen).
b) Af Haaudskydevaaben. Retningen sker paa tilsvarende Maade. Det er let at demonstrere Metoden med et Gevær, naar man anbringer en Lap Papir bag Viseret — altsaa mellem Viser og Øje — og rotter ind mod Solen, der forestiller Projektøren. Naar man kommer en Projektør nærmere end c. 100 m, bliver Skyggerne noget udviskede paa Grund af Lyskildens Størrelse, men da er til Gengæld Afstanden saa kort, at Fejl i Retningen ikke spiller stor Rolle.
