Af Oberstløjtnant Bølck, Chef for 5’ Udskrivningskreds.
Hvert Aar kasseres ved Afdelingernes Kassationslommissioner et stort Antal (ca. 1000) værnepligtige for Aarsager, som antages paadragne før Sessionen. Nogle af disse Aarsager (f. Eks. tidligere Anfald af Gigtfeber) er Sessionen udelukket fra at kunne konstatere, naar den værnepligtige, som jo bliver spurgt, om han har fejlet noget, ikke opgiver dem. Andre (f. Eks. Underlivsbrok og Mellemørebetændelse) kan paa det Tidspunkt, da Sessionen afholdes, være i Ro for senere, under Indkaldelsen, at bryde frem. Langt den største Part af Aarsagerne er imidlertid af en saadan Natur, at de maa vise sig og kunne konstateres lige saa vel ved Sessionen som ved Kassationskommissionen. A t dette ikke er sket, fremkalder hos Afdelingerne en ofte ret haard K ritik a f Sessionsvirksomheden, en K r itik, der flygtig set synes berettiget. Det skal da straks indrømmes, at der utvivlsomt ved Sessionen overses Fejl og Mangler, som er til Stede og kan konstateres under denne, o? som saa senere paavises ved Kassationskommissionen. Som Eksempler herpaa skal anføres Ar, Blodaareknuder og H jertefejl. Forklaringen af, at noget saadant er uundgaaeligt, ligger i den Kendsgerning, at den Tid, der kan ofres paa Eftersynet a f den enkelte værnepligtige ved Sessionen, er stærkt begrænset, hvilket ikke er Tilfældet ved Kassationskommissionen, hvor tilmed den fremstillende Militærlæge forud for Fremstillingen har haft rigelig Tid og Lejlighed til en indgaaende Forundersøgelse. Tilfælde a f denne A rt, hvor en tvivlsom Kassationsgrund er overset af Sessionen, er dog vistnok ret sjældne og formentlig uden væsentlig talmæssig Betydning. Naar man fra anden Side muligvis vil hævde, at denne Paastand er urigtig, at disse Tilfælde er meget hyppige, skyldes dette rimeligvis den ikke tilstrækkelig bemærkede Omistændig-hed, at en stor Del af de Fe jl m. m., der a f Kassationskommissionen konstateres som Kassationsaarsager og Aarisager til Nedsættelse a f Tjenstdygtighedsgraden, ikke er overset af Sessionen, men a f denne er underkastet en anden Vurdering end af Kassationskommissionen. Denne Forskel i Vurderingen a f de værnepligtiges Fe jl og Skavanker er bleven særlig fremtrædende efter Indførelsen a f Hærloven a f 1922. Ved Hærloven a f 1909 blev der givet Erstatning for Kassationer blandt Rekrutterne i de første 3 Uger af Indkaldelsen. Erstatningen skete gennem Indkaldelse a f de laveste hidtil ikke indkaldte Lodtrækningsnumre. Fo r senere Kassationer gaves ikke Erstatning. Blev en Rekrut a f Fodfolket umiddelbart efter Indkaldelsen erklæret uegnet til Tjeneste i Vaabnet, men egnet til Arbejdstropperne, overførtes han til disse 15 Dage efter Mødet, idet han indgik i den i Henhold til § 45 stedfindende Afgivelse af 100 Mand til Vagt-, Ordonnans- og Arbejds tjeneste uden for Regimenterne. Skete denne Nedsættelse i Tjenestegraden ved et andet Vaaben eller — for Fodfolkets Vedkommende — senere, disponeredes paa lignende Maade over de paagældende, men Vaabnet fik ikke Erstatning for dem. Ved Ilærioven af 1922 er der i Henhold til § 18, 3’ Stk., sket den Forandring, at al Afgang erstattes. Medens det saaledes tidligere var i Afdelingernes Interesse saa hurtig som muligt at faa de Individer udskilt, der var kassable eller uegnede til Tjeneste i Vaabnet, og dernæst være meget tilbageholdne hermed, idet alle senere Kassationer m. m. bevirkede definitiv Afgang, er denne Indskrænkning ikke længere tilstede, og Ønsket om at sigte Mandskabet kan under hele Uddannelsen ske Fyldest uden at bevirke nogen Formindskelse i Afdelingernes Krigsstyrke. Det er da overvejende sandsynligt, at det er denne Omstændighed, der har bevirket, at den samlede Kassationsprocent ved Afdelingerne (kasserede, overførte til anden Tjeneste, for Tiden utjenstdygtige) er steget fra 16 c/c i 1922— 24 til 21 % i 1925— 27 — Procenterne taget i Forhold til Gennemsnitsstyrken.
Men ogsaa et andet Forhold gør sig nu gældende: Tidligere disponeredes der over saa godt som alt det Mandskab, der overførtes fra Tjenesten i Vaabnet til Arbejdstropperne, ved de forskellige Institutioner og højere Stabe, og kun faa forblev til Tjeneste ved de Afdelinger, hvor de stod ved Overførselen. Samtidig var det fo r de straks efter Indkaldelsen nedsatte Kassationskommisioner a f større Interesse at faa Mandskabet kasseret end overført til Arbejdstropperne, da man i første Tilfælde fik Erstatning, i sidste kun bidrog til at tilfredsstille et Behov, der ogsaa — uden Kassationskommissionen — kunde tilfredsstilles ved en a f Afdelingen (Kompagniet) foretagen Udskillelse af Individer, hviis Brugbarhed i Geleddet var ringe eller tvivlsom. Som en Følge heraf var Antallet af Overførseler til Arbejdstropperne (i Praksis ensbetydende med „forandret Vedtegning") forholdsvis ringe, udgjorde i Aarene 1920— 22 ca. 14 % af samtlige kasserede og 2,3 r/c a f Gennemsnitsstyrken. Nu derimod vil Afdelingerne ved at foretrække Overførelse til Arbejdstropperne fo r fuldstændig Kassation i de ikke faa Tilfælde, hvor et Skøn og Regulativet tillader begge Fremgangsmaader, kunne opnaa baade at tilfredsstille Stabes og Institutioners Krav og at skabe for sig selv en mindre Arbejdsstyrke, hvis Tilstedeværelse sparer Afgivelser fra Geleddet, altsaa fremmer Betingelserne for gode Uddannelsesforhold. Det skal her udtrykkelig fremhæves, at en saadan Bestræbelse fra Afdelingernes Side selvfølgelig er rigtig, fornu ftig — ja, vel endog en Pligt. A t den virkelig er tilstede og gennemføres, vil ses af, at Overførsler til A r bejdstropperne (forandret Vedtegning) i Aarene 1923 — 27 er steget fra 14 til 28 % a f samtlige Kassationer, fra 2, 3 til 5,6 % a f Gennemsnitsstyrken. A f nedenstaaende Skema ses Variationerne i de forskellige Kassationsgrader i Aarene 1920— 28.
Særlig Statistiken fra de sidste 4 Aar viser, hvorledes Kategorien „Forandret Vedvegning" breder sig paa de andres Bekostning, samt lader formode, at det væsentligst er Bestræbelserne i denne Retning, der er Aarsagen til den i de senere Aar konstaterede betydelige Stigning i den samlede Kassationsprocent, at denne altsaa ikke skyldes en Ændring i, en Formindskelse af, Nøjagtigheden ved Sessionsbehandlingen. — Hvorledes har nu Sessionerne reageret over for dels den høje og dels den stifjende Kassationsprocent ved Afdelingerne ? Nedenfor ses en Oversigt over den procentvise Fordeling inden for de 3 Tjenstdygtighedsgrader paa Sessionerne for Aarene 1923— 30. (Sessionsstatistiken er c-a. 1 Aar forud for Lægestatistiken).
Som det ses: en jævn Nedgang i Udskrivningen som ubetinget tjenstdygtig med en tilsvarende Forøgelse af de betinget tjenstdygtige, medens Kassationsprocenten omtrent er uforandret (svagt stigende).
(Fortsættes).
