1. Indledende Bemærkninger.
Som Hovedkilder til nedenstaaende Meddelelser kan anføres „I det belejrede Port Arthur“ af Dr. med. von Huebbenet og „Beretning om de sanitære Forhold i Fæstningen Port Arthur under Belejringen“ af Dr. med. J. W. Jastreboff. Det først nævnte Værks Forfatter, som under Belejringen gjorde Tjeneste som Leder af Kirurgien, har som Hjælp ved Udarbejdelsen af sit c. 400 Sider store Værk haft alle sine Dokumenter, Optegnelser og Dagbøger; det andet Værk, Dr. Jastreboffs Beretning, støtter sig derimod ikke paa saa gode Papirer. Dr. med. Jastreboff, der gjorde Tjeneste under Belejringen som Chef for Marinesanitetsafdelingen, skriver herom følgende: „Mange Dokumenter ere under den hæftige Beskydning, der varede lige indtil Slutningen af December Maaned, og de som Følge heraf nødvendige hyppige Flytninger af Sygehusene med tilhørende, gaaet tabt.
Hvad der ikke blev borte, beslaglagdes af Japanerne ved Fæstningens Overgivelse. Delte gjaldt ikke alene alle skrevne Dokumenter, men endog mine private medicinske Skrifter blev konfiskerede. Min Beretning støtter sig hovedsageligt paa min Hukommelse og paa de faa Dokumenter, som det lykkedes mig at smugle igennem skjult i mit Linned.“
2. Nogle Oplysninger om Byen og Fæstningen Port Arthur, Belejringen m. m.
Port Arthurs Belejring strakte sig over et Tidsrum paa 240 Dage, idet Fæstningen den 8. Maj 1904 blev fuldstændig indesluttet og al Tilførsel forhindret, og den 1. Januar 1905 maatte overgive sig til Japanerne. Aarsagerne til, at det heltemodige Forsvar maatte opgives, er selvfølgelig mange; idet efterfølgende skal der kun kommes ind paa den ene, og ikke mindst væsentlige, nemlig de sanitære Forhold.
Til at begynde med vil det være oplysende at kaste et Blik paa de sanitære Forhold inden og ved Krigens Udbrud, da dette i høj Grad vil forklare Aarsagen til, at Sanitetsvæsenets Opgave under Belejringen var saa urimelig vanskelig at løse.
Som bekendt var Byen Port Arthur anlagt ved Kysten af en stor Bugt paa Halvøen Kvantung, og var paa alle Sider omgivet af Højdedrag. Floden Lun-he delte Byen i 2 Dele, som benævnedes den nye og den gamle By. Heraf laa den nye By paa Sydsiden af Lun-he, medens den gamle By laa paa Nordsiden. I den gamle By havde de i Port Arthur bosiddende Kinesere, c. 30,000 i Tallet, fornemmeligt deres Boliger; en Del af dem havde dog faaet anvist Boligplads et Stykke Nord for den gamle By i den saakaldte Ny-Kineserby. Den gamle Bys Kineserkvarterer var snavsede og grisede i i en Grad, som vi kun daarligt kan gøre os noget som helst Begreb om. Kineserhusene er jo yderst primitive i deres Indretning, og Beboernes Fordringer til Hygiejne ganske minimale. Husets lille Gaard tjener som Opholdssted for Svin, Høns og øvrige Husdyr, og er samtidig Modtager og Beholder for snavset Vand og Latrin. Om nogen som helst Kloakering var der ikke Tale i denne Del af Byen.
I Modsætning til den gamle By var den nye By langt renere; den bestod af nyopførte Bygninger, hvoraf adskillige havde faaet, eller i hvert Fald var bestemte til at skulle forsynes med, moderne Indretninger saasom W. C. og elektrisk Lys; men det maa erindres, at der ved Krigens Udbrud kun var forholdsvis faa af disse projekterede Bygninger, der havde naaet deres Fuldendelse.
Som Følge af foranstaaende levede de fleste af Port Arthurs Beboere under meget gammeldags Forhold med Hensyn til Kloakering. De russiske Myndigheder havde afsluttet Kontrakt med Kinesere om at udføre Latrinen fra Byen og kaste den i Havet; men Kineserne overholdt ikke denne Kontrakts Bestemmelser, og de russiske Myndigheder sørgede ikke tilstrækkelig strængt for Kontraktens nøje Gennemførelse, og Følgen heraf var, at Kineserne anvendte Natrenovationen som Gødning i deres, i Byen beliggende, smaa Haver, og der herskede derfor I den gamle By, hvor adskillige andre Indbyggere havde deres Boliger, en for alle andre, end Kineserne selv, ulidelig Stank, som var ikke alene ulaalelig, men tillige meget sundhedsfarlig.
3. Vandforsyningen.
Vandforsyningen i Port Arthur skete fra Floden Lun-he; i den gamle By fandtes yderst faa Bygninger, som var forsynede med Vandledninger; blandt saadanne skal der nævnes Flaadens og Hærens Officersforeninger, 2 Hospitaler og nogle enkelte private Boliger. Af andre Midler til at forsyne Byen med Vand fandtes endvidere en Vanddestillator; men denne formaaede kun at fremstille c. 550 Hektoliter Vand i Etmaalet, og kunde som Følse heraf ikke tilnærmelsesvis fremstille den til det daglige Behov nødvendige Mængde rent, ferskt Vand. Endelig fandtes paa forskellige Steder i Byen nogle Brønde med ferskt Vand; men Beskaffenheden af dette var meget daarlig, og Vandet uanvendeligt som Drikkevand. Fra flere af Brøndene slog en slem Stank en i Møde, pg ud over at bruge saadant Vand til Vask kunde der absolut ikke være Tale. For at undgaa, at Sygdomme skulde resultere af Nydelsen af Vand fra saadanne Brønde, lod Sundhedskommissionen flere af Brøndene lukke, og adskillige af Resten grundig rense. Det op- naaedes herigennem, at Vandel fra disse kunde bruges som Drikkevand.
4. Transportmidlerne.
Transportmidlerne i Port Arthur bestod af almindelige Vogne, Arbejdsvogne og Personvogne, af hvilke sidste man havde med Forspand af Heste eller Kinesere (Yinrikschaer). Sporvogne eller Omnibusser eksisterede ikke. Til Militærets Brug fandtes enkelte Steder, navnlig lige omkring de 2 Havnebassiner, Jærnbanespor; men dette sidste var uden Betydning for den civile Befolkning. Gaderne, hvorpaa Vognene skulde køre, var i en elendig Forfatning. Delte gjaldt saavel for den gamle som for den nye Bys Vedkommende. Vel var Gaderne i den nye By bestemt til at skidle være brede og gode; men de var, da Krigen udbrød, endnu ikke gjort færdige, og blev det aldrig under Krigen. I den gamle By var Gaderne af en saadan Beskaffenhed, at man selv paa de hedste, i Tilfælde af Regnvejr, allid var udsat for at synke dybt ned i Gadens talrige Mudderhuller, og i tørt Vejr at faa Øjne og Øren fulde af modbydeligt, bakteriefyldt Støv. Det Arbejde, der krævedes af en Kineserhest, der som bekendt er meget lille af Vækst, naar den skulde trække en læsset Tohjulskærre af den Slags, som almindeligt bruges derovre som Arbejdsvogn, gennem en Gade i Port Arthur, det var ikke ringe. Op og ned hoppede Kærren i de uundgaaelige, med hæsligt Mudder opfyldte Huller, og jeg har en Gang personligt overværet, at en stakkels lille Kineserhesl druknede i el af Gadens Mudderhuller. Del var Kærren, der kom saa skævt i et hul, at den vådtede og trak med de stive Vognstænger Hesten omkuld, og den druknede i et Mudderhul, inden del var lykkedes at faa den befriet fra Vognstængerne.
I den nye Bys Gader fandtes endvidere foruden al den Torden og Ufremkommelighed, som findes i Gader under Anlæg, tillige alt det Virvar af Kalk, Mursten, Tommer og lignende, som overalt findes, hvor Bygninger er under Opførelse. Hertil kommer endelig en Ting, som gjaldt saavel for den nye som for den gamle By, nemlig det, at hvor renlige Russerne end er. fra den højeste til den laveste, med Hensyn til deres Person, saa mangler de saa godt som alle Sans og Tanke for al holde deres Omgivelser, d. v. s. Gaarde, Gader o. lign., i Orden. Hvis man derfor tror, al Port Arthur i Retning af snavsede Gaarde og ufremkommelige Gader og Veje dannede en Undtagelse blandt de russiske Byer i Østen, saa lager man fejl. For Eksempel skal jeg anføre, at det horer til en dagligdags Ting paa Wladiwostoks Hovedgade at hidkalde en Drosche til at færge en over Gaden i, saafreml det har været Regnvejr en halv Dags Tid; Gaden er nemlig i saadanne Tilfælde simpelt hen fuldstændig ufarbar for Fodgængere paa Grund af alenhøjt Mudder og Dynd, og blandt Østens russiske Byer er Wladiwostok endda langt fra den værste, snarere den bedste og reneste.
Som det vil fremgaa af ovenstaaende enkelte Bemærkninger angaaende de sanitære Forhold i Port Arthur inden Krigens Udbrud, var det kun meget lidt heldige Forhold udenfor Hospitalerne, al der var at arbejde med for det til Sanitetstjenesten horende Personel. Forholdene i og ved Hospitalerne skal senere blive omtalt.
5. Besætningens Størrelse.
Port Arthurs landmilitære Besætning udgjorde ialt en Styrke paa c. 17,000 Mand. Disse fremkom saaledes:
Af Hæren Kombattanter og Non-Kombattanter .............41000
12 Delinger af Borgere, Havnearbejdere m. m. å 200 Mand ... 2400
Kvantung Flaadeekvipage underlagt Landforsvaret........... 3600
At Besætningen var blevet saa stor, var ikke fordi man mente, at Fæstningen Port Arthur tiltrængte saa mange Forsvarere; nej, Aarsagen var at soge andel Steds, og var nok navnlig den, al man havde set sig nødsaget til al drage en Del Tropper til Byen, som ved Fæstningens Indeslutning og Dalnys Erobring ikke kunde slutte sig til de russiske Stridskræfter Nord paa.
6. Proviantforsyningen.
Proviantforsyningen synes, efter de forskellige Oplysninger der foreligger desangaaende, kun al have været mindre tilstrækkelig. De forskellige Oplags Størrelse,
som forefandtes ved Belejringens Begyndelse, kan kun meget tilnærmelsesvis angives,, idet forskellige store Firmaer i Byen laa inde med Beholdninger, hvis nøjagtige Størrelse er ubekendt. Det synes dog, som om disse Oplag have været ret store; men til al begynde med vilde Firmaerne kun ugerne sælge af deres Beholdninger, og forst efter al nogle Ildebrande havde ødelagt en Del Proviantoplag, gik Firmaerne i Gang med at sælge af deres Oplag til væsentlig forhøjede Priser.
I de militære Oplag fandtes den Dag. Port Arthur blev afskaarel fra Omverdenen, følgende Beholdninger af:
Ovennævnte Konserver antog man som tilstrækkelige til Garnisonen i e. 20 Dage.
Medens man saaledes var forholdsvis godt forsynet med Sukker, The, Mel og lignende, var Beholdningen af Kod kun ringe, og man manlle se sig om for at skaffe Udveje for Fæstningens Forsyning med levende Kreaturer. I denne Anledning udnævntes der den 15. Maj 1904 to Kommissioner, der som særlig Opgave havde al forskaffe levende Kvæg ved Indkøb hos de omkring Fæstningen boende Kinesere. Disse to Kommissioner opnaaede ikke saa gode Resultater af deres Arbejde som ønskeligt. Dels mente man, at de ikke havde arbejdet med tilstrækkelig Energi, og dels var Forholdene, hvorunder de arbejdede, all andet end gunstige. Kineserne var allerede paa det Tidspunkt, hvor disse Kommissioner begyndte deres Virksomhed, trukket Nord paa, bort fra Port Arthurs nierniere Omgivelser medførende deres Kvieg, og blandt dem færdedes der en Mængde japanske Agenter, der ophidsede Kineserne mod Russerne og paa virkede 'dem i Retning af al faa disse til at afholde sig fra Handelsforbindelse med Busserne, saa al disses Indkøb af Kvæg blev meget be- sværliggjort.
Indtil den 27. Maj var det lykkedes Kommissionerne al indkøbe følgende Antal
Alt Kvæg blev undersøgt af Hærens Veterinærer; men til Trods herfor indsneg der sig Kvægsygdomme, saa at adskillige af de indkoble Dyr maatte slaas ned.
Foruden ovennævnte Oplag og det indkoble levende Kvæg fik man ikke andet, end hvad der kunde dyrkes af Grøntsager i Fæstningen selv, og 'hvad det lykkedes Kineserne at fore uskadt gennem Blokadelinjen og ind til Fæstningen; men da Japanernes Blokade var meget effektiv, kan delle sidste vistnok ikke beløbe sig til ret meget.
Som et Sammendrag af, hvad der fandtes i Fæstningen, dels af Kommissionerne forskaffede, og dels hvad der endelig tilførtes Fæstningen af Kineserne i deres Djunker, kan det opstilles, at der den 15. Juli 1904 i Port Arthur fandtes:
Foruden de her nævnte i Behold værende Proviantsorter og -mængder har Port Arthur sikkert ikke modtaget ret megen Proviant udefra. Man havde anvist Kineserne et Fiskedistrikt og afsluttet Kontrakt med Fiskerne om at levere Fisk til Fæstningen til en Gennemsnitspris af (5 Rubler pr. Pud1); men efter Sigende skete der Uregelmæssigheder ved Fiskens Betaling, og Følgen heraf var, at Fiskeleverancerne ophørte.
Ad Landevejen var al Tilførsel umuliggjort paa Grund af den belejrende Ilærs fuldstændige Afskæring af Fæstningen fra Omverdenen paa Landsiden; der berettes om nogle kinesiske Djunker (smaa Sejlfartøjer, der laste omtrent saa meget som vore almindelige smaa Jagter), som det lykkedes at gennembryde Blokaden og komme ind til Port Arthur; endvidere skal det være lykkedes nogle ganske enkelte, maaske dog kun en enkelt Damper at undgaa Japanernes Aarvaagenhed og slippe ind. Om nogen virkelig større frisk Forsyning af Proviant til Fæstningen har der aldrig været Tale; de Fartøjer, som del er lykkedes for at komme ind i den belejrede Fæstning, har maaske kunnet bringe nogen frisk Proviant til Brug ved Forplejningen af Hospitalernes Syge og Saarede; men intet herudover, og Fæstningens Besætning og Befolkningen i Byen har stadig været henvist udelukkende til de Provianlbeholdninger, som fandtes i Fæstningen selv.
At der ikke bragles mere ind i Fæstningen end ovenfor omtalt, finder delvis sin Forklaring deri, al det at gøre Forsøg paa at bryde Japanernes Blokade, der i sig selv var meget effektiv, var forbundet med den allerstørste Risiko. Et Skib, som blev grebet i Blokadebrud, blev efter Visitation og Konfiskation af del for Japanernes værdifulde Indhold uhjælpelig skudt i Sænk og Besætningen henrettet. Ilvormange kinesiske Djunker, der har lidt denne Skæbne, det har Japanerne aldrig ladet sig forlyde med.
Men paa den anden Side af den store Risiko stod der jo Russernes Lokkemidler. Besætningen for en Blokadebryder fik et stort Pengegratiale, og Føreren modtog del russiske Tapperhedskors af St. Georgsordenen, der berettiger dets Bærer til en aarlig Dotation af den russiske Stal. Pengegratialets Størrelse var afhengig af Blokadebryderens Størrelse og Ladningens Værdi. Jeg har en Gang hørt Summen 10,000 Rubler nævne som Størrelsen paa det Gratiale, Føreren af en Blokadebryder — Damper — modtog, for hvem del altsaa lykkedes at komme ind i den belejrede Fæstning med sit Skib, der var ladel med Proviant. Men dette er iøvrigl den eneste Damper, som jeg har hørt om, at Forsøget er lykkedes for. Men for Rigtigheden af ovennævnte Sums Størrelse tør jeg ikke svare sikkert. Det følger af sig selv, at Blokadebryderens Last afkøbtes ham til forhøjede Priser.
Som det af ovenstaaende Opgivelser vil fremgaa, er det vanskeligt at fremskaffe noget helt klart Billede af, hvorledes Forholdet med Hensyn til Port Arthurs Provianlforsyning har stillet sig. Af autentiske Beretninger fremgaar del, al der paa Overgivelsesdagen fandtes følgende Proviantmængder i Magasinerne, nemlig:
Man regnede med, at man med ovenstaaende Proviantmængder havde Mel til 27 Dage, Gryn til 23 Dage og Kødkonserver til 1 Dag, d. v. s. af dette sidste kun til Ve af Besætningen; men det ses tillige, at de forskellige Provianlsorles Beskaffenhed paa dette Tidspunkt har været af en saadan Natur, al de i hvert Fald for Størstedelens Vedkommende har været uskikket til Føde for Mennesker i Almindelighed, og i endnu højere Grad for Mennesker, som gennem en lang Belejringsperiode eflerhaanden var bievne saa stærkt medtagne i sjælelig og legemlig Henseende, at de fra Forplejningens Side liUrænger det allerbedste. Den frygtelige Skørbug, der navnlig i Belejringens senere Tidsrum hærgede Port Arthurs Besætning og sendte Hundreder og alter Hundreder af de tapre Forsvarere paa Hospitalerne eller i Døden, er jo det mest talende Bevis paa Fødemidlernes Kvalitet. Man hører saa ofte fremført, al der jo var Proviant i Mængde i Port Arthur, da den overgav sig; men kun de færreste aner. af hvilken Beskaffenhed denne Proviant var, og de samme véd som oftest kun daarlig Besked mod, hvor tydeligt Sprog at Tallene paa Skørbugspatienterne taler.
7. Sanitetstjenestens Ordning.
I Midten af Marts Maaned 1901 blev hele Halvøen Kwantung, hvorpaa jo Port Arthur laa, inddraget under Kommando af Chefen for 3. sibiriske Armekorps, General Stossel, hvem all, hvad der hørte til Fæstningens Sanitetsvæsen, var underlagt.
I Spidsen for den samlede Sanitetstjeneste, saavel i medicinal som i kirurgisk Henseende, blev stillet 1. Læge ved 3. sibiriske Armékorps, Statsraad Rjabinin. Men desuden fandtes der en Generalinspektør for Sanitetsvæsenet, som efter Loven var Fæslningskommandanlen umiddelbart underlagt, og han blev nu ogsaa underlagt ovennævnte Chef for den samlede Sanitetstjeneste. Dette Forhold affødte uheldige Uoverensstemmelser mellem Lægevæsenets øversle Myndigheder, som senere viste sig at være skæbnesvangre for Ordningen af Sanitetstjenesten i Fæstningen.
Generalinspektøren for Sanitetsvæsenet var til at begynde med Stabschefen ved 7. sibiriske Division, Oberstløjtnant af Generalstaben Naumenko; men da han, som General Kondrajenkos nærmeste Hjælper, var meget overlæsset med Arbejde ved Forsvarets Ordning af Fæstningen, bad han sig fritaget for dette Hverv. I hans Sted kom saa i Maj Maaned Chefen for 7. sibiriske Divisions
1. Brigade, Generalmajor Zcrpitsky. Denne døde imidlertid den 21. November 1901 af sine Saar, og hans Tjeneste overtoges af Chefen for den samlede Sanitetstjeneste i Fæstningen, den førnævnte Armékorpslægc Rjabinin.
Som Chef for Kirurgien i Fæstningen ansattes 3. sibiriske Armékorps Kirurg, Statsraad, Dr. med. v. Huebbenet, og som Chef for den medicinske Afdeling ansattes 2 Divisionslæger Bjeljatsky og Werschinin. Under disse Myndigheder ansattes saa del øvrige Sanitetspersonel.
Dette bestod af et samlet Antal Læger paa 97, dels bestaaende af faste Militærlæger, dels Reservelæger, der var indkaldte i Anledning af Mobiliseringen. Hertil kom nogle enkelte civile Læger, som meldte sig lil Tjeneste, fra Byen Port Arthur selv. Endelig forøgedes Antallet senere hen med en Del faste Marinelæger fra de afrustede, sænkede eller ødelagte Skibe af Flaaden i Havnen.
Adskillige af de Læger, som gjorde Tjeneste i Port Arthur under Belejringen, var Specialister. De blev fordelle til de forskellige Hospitaler efter deres Speciale; hvad der var af særlig Vigtighed var naturligvis at faa Kirurgerne forholdsvis ligeligt fordelt.
En Kategori Læger, som gjorde fortrinlig Nytte under Belejringen, var de medicinske Studenter dels fra det medicinske Akademi i St. Petersborg og fra Universitetet i Moskov. Som man let kan sætle sig ind i, frembød Port Arthur, navnlig i Begyndelsen, hvor de Saaredes Antal ikke var saa stort, et glimrende Virkefelt for dc unge medicinske Studenter, som ønskede at gaa Kirurgvejen. Materiale at behandle i Form af Saarede, der skulde opereres, fandtes der fuldt op af, og til Vejledning for de unge Studenter var der mange ældre og mere erfarne Kammerater. Fæstningen selv fik umaadelig megen Nytte af disse Studenter, thi i den sidste Tid af Belejringen, efter at dc havde faaet Øvelse og Rutine, og efter at Hospitalerne var bievne overfyldte af Saarede, kunde man drage stor Nytte af disse medicinske Studenter, som jo nu paa delte Tidspunkt havde faaet deres Selvtillid styrket ved de mange Operationer, de havde været med til at foretage. Man kunde saaledes henimod Slutningen af Belejringen ansætte de fleste af dem som selvstændigt handlende og opererende Læger paa forskellige Hospitaler, og man benyttede sig for den Sags Skyld ogsaa heraf i fuldt Maal. Paa adskillige af de fremskudte Forskansningers Forbindpladser fik saadanne Studenter Ansættelse; de gjorde fortrinlig Nytte, og alle blev paa deres Poster indtil Overgivelsesdagen.
Som Tilsynsførende ved de forskellige Hospitaler, Forbindsleder og Lazaretter anvendtes meget ofte saarede Officerer af indtil Kaptajns Rang.
Af Sanitetsunderofficerer havdes ialt c. 300. Heraf var de 180 ude i Fronten paa de derværende Forbind- pladser, medens Resten gjorde Tjeneste paa Lazaretterne og Hospitalerne inde i Byen. I en Mængde Tilfælde udførte Sanitetspersonellet deres Tjeneste under Fjendens Ild, og deres Optræden under saadanne Forhold vidner om. at der mellem dem fandtes adskillige Helte, hvilket ogsaa fremgaar af den Kendsgerning, al mange af dem blev benaadet med del russiske Krigs Udmærkelsestegn, nemlig St. Georgskorset. Af Sanitetsunderofficerer blev i deres Tjeneste 40 saarede og 8 dræbte.
Af Sygepassere havdes ved Belejringens Begyndelse c. 900 Mand; men delle Antal forøgedes senere til 1210. Af disse Folk blev imidlertid en Del laget bort igen til Tjeneste ved Fronten. Her faldt nogle af dem, og til sidst var Manglen paa Sygepassere ved de forskellige Hospitaler meget følelig.
Som Følge af ovenstaaende blev det Arbejde, der krævedes af Hospitalspersonellet, undertiden umaadelig stort, og man maa sige til delte Personels Ros, at der paa Hospitalerne blev arbejdet af alle, fra den højeste til den laveste, med en utrættelig Energi og Opofrelse; den nære Kontakt, som navnlig det underordnede Personel havde med de Syge, del meget og overanstrengende Arbejde og den mangen en Gang utilstrækkelige Forplejning, bevirkede megen Sygelighed blandt Hospitalspersonellet; af Lægerne var der mærkeligt nok kun en der døde, medens adskillige af dem gennemgik svære og farlige Sygdomme; men blandt del øvrige Sanitetspersonel var der saa at sige bestandig stærk Sygelighed tilstede. Nogle enkelte Tal skal anføres: Ved Hospital Nr. 11, Besætning 1G3 Mand, blev i Oktober Maaned 1904 38 syge, og der døde af disse 3 Mand; i November Maaned blev 34 syge, og af disse døde 4 (Tyfus og Dysenteri), og endelig i December Maaned blev 31 syge og 1 døde.
Foruden det mandlige Hospitatspersonel havde man en Del kvindeligt, dels som barmhjertige Søstre, dels som Tjenestepiger. De barmhjertige Søstre kom dels fra det store russiske Selskab „Røde Kors“, dels fra andre lignende Selskaber. Af barmhjertige Søstre var der 51. Doktor v. Huebbenet omtaler i sit Værk disse barmhjertige Søstres Arbejde paa Hospitalerne under Belejringen med den højeste Grad af Anerkendelse. Han fortæller om, hvor megen Lindring de har bragt dc saarede Soldater, om deres Taalmodighed og Opofrelse i deres vanskelige Hverv, og dvæler særlig ved den Pligtlroskab og Nøjagtighed, de har udvist paa de Pladser, hvor de blev sat. Adskillige Søstre gjorde Tjeneste paa de fremskudte Forskansningers Forbindpladser, og han nævner 3, der er blevet saaret af fjendtlige Projektiler.
Der kan vistnok heller ikke være Tvivl om, at til at passe og pleje syge og saarede Soldater, dertil egner Kvinder sig langt bedre end Mænd, og jeg kan ikke tilbageholde den Mening, at man paa delte Omraadc her hjemme kunde lære en Del af dc Erfaringer, som indhostedes under Port Arthurs Belejring.
Man har jo ogsaa set fremført den Plan, at Kvinderne skulde oplæres til Sygeplejersker for i Tilfælde af Mobilisering at gøre Tjeneste som saadanne ved Værnene. De vilde derved faa en Lejlighed til al blive sidestillet med Mændcne i, Retning af Værnepligtens Aftjening; men paa delte Punkt sætter Kvinden maaske ikke saa megen Pris paa sin Sidestilling med Manden. Hvorom alting er, saa vil del, efter min Overbevisning, være el uvurderligt Gode, om der ved Hospitalerne i Krigstid kunde forefindes Sygeplejersker i tilstrækkeligt Antal.
Foruden de barmhjertige Søstre fra „Røde Kors“ og lignende Foreninger var der en Del Damer i Port Arthur, som meldte sig til Tjeneste ved Hospitalerne som Sygeplejersker. Antallet paa disse opgives til 200, og for at instruere dem i Sygepleje o. s. v. blev der i Maj Maaned oprettet et Kursus under Ledelse af nogle af de faste Militærlæger. Der fandtes blandt de lier nævnte frivillige Sygeplejersker el ikke saa ganske ringe Antal Officersfruer, ligesom del. underordnede Tjenestepersonale af Kvinder ofte rekrutteredes af Soldaters Koner.
Men de Mennesker af Ilospilalspersonellel, som var mest overlæsset med Arbejde, det var de Læger, som var sat i Spidsen for dc enkelte Hospitaler, idet de saa sig nødsaget til, foruden alle en Overlæges Forretninger som saadan, tillige at paatage sig alt det Arbejde, som Administrationen af det givne Hospital fordrede. Det viste sig imidlertid under Belejringen, at naar kun én Mand ordnede all vedrørende Hospitalet, saa kunde der simplificeres meget i Administrationen, hvilket var ugørligt, saafremt flere Myndigheder i samme Hospital skulde bringes til Enighed, og man undgik saaledes lange ør- kesløse Forhandlinger mellem Myndighederne. Men naturligvis, en saadan Læge har mangen Gang været stillet overfor Spørgsmaal af ren administrativ Karakter, som del er faldet ham vanskeligt at besvare.
8. Hospitalerne.
Under Belejringen var der ialt 30 Saniletsanstalter i Virksomhed. Nogle af dem eksisterede allerede inden Krigens Udbrud, andre bleve først indrettede senere, efter at den store Mængde Saarede og Syge fordrede Hospitalspleje. For at tegne el Billede af disse Hospitaler og Forholdene deri, vil jeg forsøge at beskrive to af dem noget nærmere, og begynde med del saakaldte Port Arthur Felt-Hospital.
Dette Hospital, som var beliggende paa det sydøstlige Affald af Perepelinerbjærget, var oprindelig indrettet til 420 Senge. Det havde Afdelinger for alle Specialiteter, baadc for Kirurgi, for Øjensygdomme, for Kvindesygdomme m. m., og desuden var der et stort Apothck og Laboratorium. De Bygninger, i hvilke Hospitalet var installeret, bestod af 9 Pavilloner og 14 Barakker til at begynde med; senere tilbyggedes enkelte nye, saa al Hospitalet til Slut kom til at bestaa af 25 fra hverandre adskilte Bygninger. Det viste sig snart, at Barakkerne kun egnede sig mindre godt til Hospitalsbrug, idet de vare lavloftede, de havde smaa Vinduer, og 'Gulvene laa lige ovenpå den bare Jord. Naar et Hospital er indrettet paa en saadan Maade, saa er det ikke til at forbavses over, al det er fugtigt og mørkt, at Luften bliver daarlig i Sygestuerne, og at man om Vinteren ikke kan faa opvarmet tilstrækkeligt; endelig var disse Lokaler om Sommeren meget lumre, og derfor særdeles ubehagelige at opholde sig i.
Den kirurgiske Afdeling var installeret i en ny 1-etages Bygning, der havde bestemte fra hinanden adskilte Afdelinger for Aseptik og Antiseptik, hver paa 25 Senge, og med Enkeltstuer til Isolering af haardt saarede. Til kirurgisk Officersafdeling fandtes 5 mindre Sale.
Hospitalet havde en ganske fortrinligt udstyret Operationssal med alle Nutidens bedste Indretninger. Den var stor og lys og forsynet med indlagt Centralvarme. Til denne Sal hørte fire mindre Stuer, hvori Patienterne klargjordes til Operationerne. Instrumcntsamlingen var fuldstændig og indeholdt Dele til alle Specialiteter. Til denne Afdeling var endvidere knyttet et fuldstændigt Røntgenkabinet, udstyret med alt.
Paa Grund af det uafbrudte Arbejde med I nst rumen terne og disses bestandige Udkogning, saa blev Instrumenterne i mange Hospitaler ødelagte: Forniklingen forsvandt fuldstændigt, og de skærende Instrumenter blev sløve og stumpe. I Fæstningen fandtes desværre intet Instrumentværksled, hvor Instrumenterne kunde blive slebne og bragt i Orden, og Hospitalspersonalet selv var absolut ikke i Stand til at foretage dette Arbejde, Paa flere Hospitaler blev Instrumenterne efterhaanden ganske ubrugelige, i en saadan Grad, at al Opereren maatte indstilles. Det var et Held i denne ulyksalige Tingenes Tilstand, at Port Arthur Felthospitals Apotek var i Besiddelse af saa store Instrument- Beholdninger, at det f. Eks. kunde forsyne „Røde Kors“ Hospital med et helt nyt Sæt.
Hospitalets Kvindeafdeling indrettedes i Løbet af Belejringen til Saarede, og afgav Plads til godt og vel 200 Senge. Kvindehospitalet indrettedes derefter i en mindre Barak, som optog ialt 30 Kvinder. I en anden Barak indrettedes Hospital for sindssyge og af saadanne Patienter havde man 12. De Slerilisalorer, der anvendtes, vare af Leutenschlegcrs System, og kogningsapparatet for Instrumenterne var fabrikeret efter Schimmel-buseh’s System.
Efterbaanden som Belejringen skred frem, byggedes der mindre Bygninger til som Udvidelse for Hospitalet, derimellem 2 Operationsafdelinger, der kunde tage ea. 240 Patienter hver; man naaede selvfølgelig ikke at faa disse sidstnævnte Afdelinger :i grundmurede Bygninger; man maatte indskrænke sig lil at indrette dem i Kineserhuse, og deres Værdi som Hospitaler var derfor temmelig ringe.
Af Læger var der ved Port Arthur Felthospital ansat 12 og 2 medicinske Studenter. Af Sanitetsunderofficerer var der 23 og af barmhjærtige Søstre 11. Det underordnede Betjeningspersonel bestod af 213 Sjæle.
I Hospitalet var der i April Maaned kun meget faa Patienter; men efter den første Kamp til Lands den 16. Maj kom der 104 Saarede (heraf 7 Officerer). Af disse 104 Saarede var de 28 Haardtsaarede. 63 var saaret af Kanonprojektiler og Shrapnclls, medens Resten var saaret af Geværprojektiler. Med Hensyn til paa hvilken Legemsdel eller Sted af Kroppen, at Folkene var saaret, saa fordeler det sig saaledes:
Ialt modtoges i Maj Maaned af Saarede 326 Menige og Underofficerer og 12 Officerer. Af disse ud- skreves som raske 99 Soldater og 3 Officerer. Der døde af de her omtalte 326 Saarede 17 Mand af deres Saar.
I September Maaned saa man sig nødsaget til at forøge Hospitalets Antal Senge til 840 og i November end yderligere forøge Tallet lil 1000. Den 22. November var der ialt i Hospitalet af Syge og Saarede 1024, og senere kom der hertil 603 nye Saarede, af hvilke der i Løbet af Maancden døde 181 og udskreves 325, saaledes at der omkring den 10. December fandtes 1089 Syge og Saarede paa Hospitalet; da der stadigt ankom nye Syge og Saarede, indrettedes 2 tæt ved Siden af Hospitalet beliggende Skolebygninger til Hospitalsbrug; men da disse lo Bygninger allerede den Gang havde lidt meget under Bombardementet, egnede de sig Kun meget daarligl til Hospitaler; men af Mangel paa bedre maatte man tage til Takke med dem, som de var. Beskydningen af disse Bygninger vedblev; men det var i det Hele laget meget vanskeligt al finde noget som helst Sled i Fæstningen, som paa delle Tidspunkt, altsaa i Begyndelsen af December Maaned, var blot nogenlunde sikkert mod den fjendtlige Beskydning.
I Løbet af December Maaned naar Patientantallet op til 1192, af hvilke 1097 er saarede, og paa Overgivelsesdagen var der cirka 1300 Saarede og Syge paa Hospitalet. Det var umuligt for Hospitalets Betjeningspersonale al overkomme det enorme Arbejde, som en saadan Overfyldning frembragte; man var for faa, og en Del af dem, der gjorde Tjeneste som de Syges Passere, var selv syge og udmattede af for megen Tjeneste, og for daarlig Ernæring, ligesom en Del, under deres Virksomhed paa Hospitalet, var blevet saaret af den fjendtlige Ild. Af Patienterne havde en stor Del Skørbug i en saa fremskreden Grad, at Ansigterne, Armene og Benene svulmede op. Til Trods for, at der saa hurtigt ske kunde, blev forskaffet friske Provisioner til disse Patienter, saa snart Fjendtlighederne paa Overgivelsesdagen var standset, var det alligevel umuligt at redde disse ulykkelige, idet det Tag, som Skørbugen havde faael i dem, var for stærkt; i Løbet af December Maaned døde 224 Mand, d. v. s. 17,2 pCt. af det samlede Antal.
For at faa det rigtige Indtryk af, hvilken mægtig Rolle Port Arthurs Felthospital har spillet under Belejringen, skal der her hidsættes nogle Tal. Hospitalet behandlede ialt 6000 Patienter, hvoraf der døde 12 pCI. Middelanlallet af Patienter paa Hospitalet var:
I Port Arthurs Felthospilal var den operative Virk som hed overordentlig intensiv. Til at begynde med, foreloges Operationerne kun i en Sal; men allerede i Begyndelsen af Juli Maaned maalle man operere i 4 Sale, og det var saaledes lige indtil Slutningen af Belejringen, at der i disse 4 Sale dagligt samtidigt opereredes. Hospitalet var Port Arthurs største og hedste, absolut del, der var til størst Nytte i den belejrede Fæstning. Adskillige fjendtlige Granater ramte Hospitalets Bygninger, og saarede dels Patienter, dels enkelte af Betjeningsmandskabet.
Blandt disse sidste nævnes den barmhjærtige Søster Weniwitinoff og to Læger. En Ulykke ramle Hospitalet, da det russiske Panserskib Retwisan, beliggende i Havnebassinet, beskød de fjendtlige Stillinger ved indirekte Skydning, idet et af Skibenes Projektiler sprang oven over en af Hospitalsbarakkerne, ødelagde Barakken paa flere Steder, afrev Benene paa en deri værende saaret Soldat, bibragte en anden Patient et dødeligt Saar, og saarede flere andre Patienter let. I det Hele ramte 120 Granater indenfor Hospitalets Omraade. Af alt, hvad der foreligger, synes det at fremgaa, al del med Hensyn til den Skade, som foraarsagedes paa Hospitalet ved den fjendtlige Beskydning, var en Fordel at have Hospitalet bygget i mange fra hinanden adskilte Pavilloner og Barakker, fremfor i en enkelt eller I nogle faa større Bygninger, da disse sidsle led betydelig mere, naar de ramtes af fjendtlig Ild.
At Japanernes Projektiler saa ofte ramte Hospitalet, har sin naturlige Grund i, at der el Par Kilometer fra Hospitalet var anlagt et mindre Fort, hvis Kanoner havde stor Skydefrihed. Delle lille Fort var meget virksomt under Belejringen og derfor meget efterstræbt af Japanernes Ild, der søgte al bringe del lil Tavshed ved intensiv Beskydning.
9. Apotheker.
Til Port Arthur Felthospital hørte et meget stort og meget vel forsynet Apothek, som havde faaet Domicil i en ny, for sig selv liggende, grundmuret Bygning. I delte Apolheks Magasiner opbevaredes Lægemidler og Forbindingsstoffer til 14 Felthospitaler, 4 Brigadelazareller, 2 Krigssanilærtransporler og endelig lil 48 Bataillons-sanitærafdelinger.
For at give et Billede af, hvilke umaadelige Mængder af Forbindsstoffer del drejer sig om i saadanne Tilfælde, skal der hermed anføres nogle Tal:
Den 14. Februar 1901 havdes i Port Arthur Felt-hospitals Apothek følgende Oplag:
Del, der især var Efterspørgsel efter, det var det hygroskopiske Vat. For at tilfredsstille den store Efterspørgsel, udfandt Bestyreren af Apotheket en Maade, paa hvilken han omdannede almindelig Vat til Hygroskopisk Val. Hvorledes denne Fremgangsmaade var, skal der her ikke kommes ind paa; men det skal blot anføres, al det ved Anvendelsen af denne Fremgangsmaade lykkedes at fremskaffe 200 Pund hygroskopisk Vat, alt frembragt af almindeligt Vat, som man havde skaffet tilveje i Byen.
Paa Overgivelsesdagen fandtes der paa Port Arthur Felthospitals Apothek meget lidt tilbage af Lægemidler, og adskillige, saasom Vaselin, Vismuth, Borsyre, Citronsyre og Tanin var fuldstændigt opbrugte.
Apotheket var adskillige Gange udsat for den fjendtlige Beskydning, men ramtes tilfældigvis aldrig. Von Iluebbenet udtaler herom i sil Værk følgende: „Saafremt vort store, indholdsrige Apothek virkelig skulde være bleven ødelagt af den fjendtlige Ild, vilde Følgerne heraf have været en Ulykke for os, hvis Omfang man umuligt kan forestille sig, og jeg anser det for at være en Nødvendighed, at et saadant Apotheker i en dækket Bygning, eftersom dets Eksistens-Yiglighed for Garnisonen er lige saa stor som Krudt og Kugler, og disse opbevarer man jo dog i Belonkældere.“
10. Reserve-Felt hospitaler.
Efter al have omtalt Port Arthurs største Hospital, skal jeg gaa over til al meddele nogle Enkeltheder om el af de mindre Hospitaler; som for omtalt, var der i Port Arthur ialt 30 Saniletsanstalter, dels større og mindre Hospitaler og Lazaretter, dels de saakaldte For- bindpladser; af denne sidste Slags var der ialt 11, fordelte rundt omkring i Fæstningens Periferi. Disse Forbindpladser skal senere blive omtalt særskilt, og jeg skal kun her holde mig til Reserve-Felt hospital Nr. 5.
Dette Hospital havde inden Krigens Udbrud været benyttet for veneriske og syfilitiske Patienter; men efter Krigens Udbrud omdannedes det til Modtagelse af Saarede, og var i August Maaned blevet udvidet saa meget, aL del rummede 320 Senge; men i December Maaned laa der gennemsnitlig 357 Patienter.
Hospitalet var indrettet i 7 Barakker, og var beliggende paa et yndigt Sled imellem to Høje, i Nærheden af Fort Nr. 18. Barakkerne var fugtige, mørke, kolde om Vinteren og lumre om Sommeren; de var umulige al ventilere saavel om Sommeren som om Vinteren. Stuerne var lavloftede og Vinduerne smaa; Gulvene laa paa den hare Jord. Det maa i del hele laget forbavse, al man i Fredstid kunde hygge et Hospital, der var saa lidt egnet til at huse Syge.
Hospitalet laa tæt ved Fort Nr. 18, og da Japanerne 2. Gang bombarderede Fæstningen fra Soen, faldt der nogle 12 Tommers Granater i Periferien af Hospitalets Omraade. Patienterne gjorde dette el saa overvældende Indtryk paa, at de, der kunde, undløb fra Hospitalet. Som Følge heraf, og i Betragtning af, at Hospitalets Beliggenhed ingenlunde var ufarlig saa tæt ved Fortet, flyttede man en Del af de Syge; men senere hen maatte Patienterne finde sig i Bombardementet; men nu kom dette jo mere fra Landsiden, og Hospitalet var derfor ikke saa udsat.
Hospitalet havde 5 Læger, i Saniletsunderofficerer, 13 barmhjærtige Søstre og øvrigt Betjeningspersonel 112.
Fellhospital Nr. 5 lod man bevare, saavidt det var gørligt, sin Karakter som JI ospi tal for kønssyge Patienter linder hele Belejringen. Man saa sig nødsaget hertil, idel Soldaterne ikke ophørte at dyrke Venus; de gik til de offentlige Huse, og adskillige af dem blev smittede her, til Trods for, at de offentlige Fruentimmer stod under direkte Tilsyn af Kommunalstyrelsen, i øvrigt tog Antallet af nye Tilfælde meget af hen imod Slutningen af Belejringen; men var dog i de sidste Par Maaneder mellem 20 og 30. Gennemsnitlig havde man i Port Arthur 120 130 kønssyge under Belejringen.
Den operative Virksomhed indskrænkede sig til mindre Operationer, Udtagelse af Kugler, Fjærnelse af indtrængte Granatstykker eller lignende.
For at fremstille et Billede af Hospitalets Virksomhed skal nedennævnte Tal anføres:
11. Røde Kors.
Den Virksomhed, som denne Forening udfoldede under Port Arthurs Belejring, maa betegnes som ganske udmærket, og de Resultater, som der opnaaedes gennem Foreningen paa det sanitære Omraade, var meget store. Røde Kors, som i Rusland staar under Protektion af Kejserinde Dagmar, blev under Krigen ledet af en Befuldmægtiget, Hofjægermester Balaschcf, og takket være denne Mands Energi oprettedes flere Hospitaler og Lazaretter, blandt disse det saakaldte Marinsky Hospital.
Virksomheden udvidedes i Løbet af Belejringen bestandigt, og Myndighederne i Fæstningen overlod derfor Foreningen en hel lille Del af Terrænet, hvorpaa den anlagde forskellige Værksteder, saasom Smedeværksled, Vognværksted, Snedkerværksled og tiere andre.
Den Befuldmægtigede, som randede over meget betydelige Pengemidler, begyndte i forholdsvis god Tid at foretage meget store Indkøb rundt omkring i Byens Butikker af Mel, Gryn, kondenseret Mælk, Kødkonserver, The og Sukker og desuden de mest forskellige Slags Varer, saasom Sæbe, Petroleum, Lys, Lamper, Husgeraad, Vaskeborde, Senge, Madratser, Puder og endelig forskellige Slags Tøjer til Forfærdigelse af Tæpper og Lagener.
Da man forudsaa, at der vilde blive Mangel paa Lagener og Tæpper i Fæstningen, købte Røde Kors 10
Symaskiner, og et Hus lejedes, i hvilket en nedsat Damekomité oprettede Systuer for Syning af Tæpper, Lagener og i øvrigt alt andet Slags Linned. I Spidsen for Komitéen stod Generalinde Støssel og Fru Subbotin (Generalinspektøren for Port Arthurs Sanitetsvæsens Hustru). Paa de saaledes oprettede Systuer forfærdige- des der over 20,000 Stykker af forskellig Slags, saasom Tæpper, Lagener, Pudevaar, Dragter, Skjorter m. m.
Endvidere forfærdigedes paa de føromtalte Værksteder ved Foreningens Iniliativ en Mængde Baarer, Vogne og Bærestole til Saaredes Transport. Jærnbanevaggoner, som oprindelig var bestemte til Varetransport, omdannedes til at kunne transportere Saarede og Syge. 9 saadanne Vaggoner omdannedes af Foreningen. De kunde tage 4 Patienter i ophængte Baarer og 6 anbragte paa Lejer paa Gulvet.
Den Virksomhed, som Røde Kors udøvede, var spredt over el meget stort Omraade. Røde Kors sendte sine Hjælpekorps ud overalt, til Fronten, til Forbindspladserne, til Hospitalerne og endvidere til adskillige Steder i Byen, paa hvilke sidste der ved Foreningens Initiativ oprettedes gratis Thestuer og Stationer, hvor enhver gratis kunde afhente kogt Vand. Dr. von Huebbenet omtaler i sit Værk Røde Kors’s Virksomhed med den allerstørste Anerkendelse; han dvæler ved den uvurderlige Nytte og Hjælp, denne Forening har ydet den russiske Soldat under Belejringen, og kun ét føjer han til, nemlig det, at det forekommer ham, at det vilde være heldigere, om Røde Kors’s Virksomhed under en Krig i Forvejen fik anvist et begrænset Felt, inden for en vis Ramme, idet der derved opnaaedes mere System og heraf en Forøgelse i Foreningens Virkeevne.
1 2. Skørbugen.
Den Rolle, som Skørbugen spillede blandt Sygdommene, var meget fremtrædende, og det vil derfor utvivlsomt være af Interesse at se lidt derpaa, for at man deraf kan faa Forslaaelse af, hvilken frygtelig Svøbe Skørbugen kan være, og hvilke Forholdsregler der bør træffes for at undgaa den, eller i det mindste indskrænke den til det mindst mulige.
Som bekendt forekommer Skørbugen bos Mennesker, som maa ernære sig ved fordærvet eller megen salt Føde i Forbindelse med anstrengende Arbejde. Det er netop det, som en indesluttet Fæstnings Besætning er udsat før, og derfor kunde Skørbugen næppe faa noget bedre Virkefelt end i det belejrede Port Arthur, som var saa at sige fuldstændigt afskaaret fra Omverdenen, og udelukket fra at kunne modtage friske Provisioner.
Ifølge en Beretning af Nørregaard, der befandt sig som Krigskorrespondent til nogle engelske Blade i den japanske Belejringshær, blev der ved Fæstningens Overgivelse forefundet c. 17,000 Mand syge, heraf var de 11387 saarede, c. 80 pCt. af samtlige Syge var efter den japanske Generallæges Udsagn, som Nørregaard citerer, Folk. der led af Skørbug. Saaledes skal der i de sidste Dage inden Overgivelsen daglig være indkommet fra 200 lil 800 Skørbugspatienter. Da man den 4. December 1904 lod foretage en Undersøgelse af den 1500 Mand stærke Besætning ved Taehe Bugten, viste det sig, at 21 pCt. af dem havde Skørbug. Den 25. December blev samme Afdeling undersøgt, og det visle sig da, at der nu var 10,5 pCt. med Skørbug.
Naar man vil have et lydeligt Billede af, hvorledes Skørbugen efterhaanden tiltog i Port Arthur, kan man blot betragte nedenstaaende Tabel, som lydeligere end alt andet forklarer hele Situationen:
Man forstaar den store Forøgelse i Antallet af Skørbugspatienter, naar man hører, at Kødforsyningen ophørte i Begyndelsen af August Maaned, og at man inaatte overgaa til Cornbeaf og Hestekød. Disse slap meget hurtigt op, og i Begyndelsen af September Maaned var Kødkonserverne opspiste; i Oktober Maaned fandtes intet Smør eller kondenseret Mælk mere i Fæstningen, Melet begyndte at skimle, og der gik Orm i det, og Ernæringsforholdene var saaledes ved Belejringens Slutning yderst slette.
Skørbugen er jo som bekendt en typisk Krigssygdom og havde under Port Arthurs Belejring en meget ondartet Karakter. Saarene paa de Angrebne blev efterhaanden grufulde al se paa, Ansigter, Arme og Ben Svulmede op. Helingen af Saarene trak i Langdrag, og hæmorrliagiske Infiltrator hindrede denne. I mangfoldige Tilfælde vilde Saarene slel ikke læges.
Den Dødelighed, som Skørbugen var Aarsag til, var umaadelig stor, efter den førnævnte Dr. Issersons Opgivelse naaede den op til 41,7 pCt. Den dødelige Udgang fremkaldles, foruden af de ovenfor anførte hærorrhagiske Infiltrater, som hindrede Helingen af Saarene, i en stor Del af Tilfældene af Hjærtelammelse eller Pneumoni. De afkræftede, udmattede Syge gik undertiden bort pludseligt paa Grund af Blodmangel i Hj,æraen: naar de gjorde en lidt krap Bevægelse, vilde forandre Stilling paa Lejet, eller under Forsøget paa at rejse sig op i Sengen faldt de om — og var døde.
Hvad her ovenfor er anført vedrørende de Rædsler, som Skørbugen vat Aarsagen til under Port Arthurs Belejring, anser jeg for at være tilstrækkeligt for enhver til at danne sig et Begreb om, hvilken Svøbe denne Sygdom har været for Port Arthurs tapre Besætning. Og man gør sig uvilkaarligt del Spørgsmaal:
„Hvorledes er vi stillet over for det Forhold, saafremt vi en Gang var , udsat for en Stilling, der var analog med Bussernes i Port Arthur?“ Det er til at haabe, at den Mangel paa Forudseenhed og Initiativ, som i denne Sag i saa høj Grad prægede de ansvarlige Myndigheder i Port Arthur, og som var Aarsagen til saa megen Elendighed og Død blandt Forsvarerne, maa være os en Lære, saa at man hos os træffer de Forholdsregler, som sikrer imod lignende Tilstande som i Port Arthur. Det man vel nærmest overfor denne Sygdom maa tænke paa, er kontraktmæssig Sikring for, at de tilstrækkelige Kvantafriske Næringsmidler, særligt Kød og Grøntsager, er til Hospitalernes Raadighed.
13. Virkningen af de moderne Skydevaaben paa det menneskelige Legeme.
Det japanske Fodfolk var bevæbnet med Geværer af lo forskellige Slags Konstruktioner; del ene Gevær, nemlig det, som Linjetropperne foran Port Arthur var bevæbnede med, var af 6,5 mm Kaliber, System Arisaka (Model 1897), og det andet, det, som Reservetropperne var udrustetie med, var af 8 mm Kaliber med paasætte- ligl Magasin, System Murata (Model 1887).
Gevær Arisakas Ladning bestaar af 2,1 Gram Itabaki-Krudt. Projektilet har bagtil en cylindrisk og fortil en konisk Form og har et Kaliber paa 6,5 mm; dets Vægt er 10,1 gr. Regyndelseshastigheden er 735 Meter; Skudvidden regnes til c. 2000 Meter, og den største Gennem- brydningsevne regnes indenfor 200 Meter.
Gevær Muratas Projektil vejer 15,1 Gram og har en Begyndelseshastighed paa 561 Meter, Kaliberet er 8 mm.
Det meste af det japanske Fodfolk, nemlig 16 af 22 Regimenter, var forsynede med Gevær Arisaka, og som Følge heraf var Størstedelen af Saarcne tilføjet med Geværer af dette Kaliber (6,5 mm).
De Saar, der var tilføjede med Gevær Murata, altsaa det 8 mm, havde en mere alvorlig Karakler, og Grunden hertil var, saa vidt man kunde skønne, det større Kaliber.
Sporgsmaalet angaaende Behandlingen af de Saar, som er frembragte ved Skydevaaben, har altid været Genstand for alle Landes Kirurgers særlige Opmærksomhed, og i Nutiden frembyder dette Spørgsmaal naturligt stor Interesse.
I Fredstid kan man jo kun tilnærmelsesvis komme til Klarhed over den Virkning, som de forskellige Kalibre og de forskellige Slags Skydevaaben kan have paa det menneskelige Legeme og deltes levende Væv; naar Krigen derimod indtræder, saa er der rigelig Lejlighed til at faa Erfaring paa dette Omraade og faa Spørgs- maalene desangaaende besvarede. Og det Resultat, som Doktor von Huebbenet i sit Værk fremsætter af sine Undersøgelser vedrørende Virkningen af Skydevaabnene paa det menneskelige Legeme, har jeg sogi i sammentrængt Form at fremstille i del efterfølgende.
Et Projektils Virkning er afhængig af mange forskellige Forhold, saasom Projektilets levende Kraft, dets Kaliber, Form, Tværsnitsbelaslning og Materialets Tæthed samt Elasticiteten af det Sted, hvor Projektil og Legemet mødes. Disse Forhold er jo meget vanskelige at rede ud fra hinanden, og nogen bestemt Lov kan ikke opstilles; saa meget kan der blot siges, at møder et Projektil paa sin Bane en forholdsvis svagere Hindring, saa udtømmes dets levende Kraft ved, al Hindringen ødelægges; er Hindringen derimod af forholdsvis stærkere Art, bliver Projektilet endviejere deformeret. Naar Projektilet trænger ind i det menneskelige Legeme, faar del i dettes forholdsvis svage Væv Lejlighed til al udøve en S piven g virkning. I den fransklyske Krig observeredes en saadan Sprængvirkning af Projektilerne i Slagene ved le Bourget og Metz; det franske Gevær, af SysLem Chassepot, ventede man ingenlunde nogen saadan Virkning af, og de Lyske Kirurger var paa Nippet til at beskylde Franskmændene for al bruge Sprængprojekliler i deres Geværer; denne Art af Geværprojekliler er jo som bekendt forbudt ifølge Petersborgerkonventionen af Aar 1868. Men ved nøjere Undersøgelse viste del sig snart, al en saadan større Sprængvirkning kun kunde konstateres ved Skudsaar, der var bibragt paa mindre Afstande, medens Projek- lilcL endnu var i Besiddelse af omtrent sin fulde levende Kraft.
Efter dette Tidspunkt har mange forskellige Militærkirurger, og andre iøvrigl ogsaa, undersøgt delte Spørgsmaal med Hensyn Lil Virkningen af et Geværprojektil paa det menneskelige Legeme, og af disse Resultater skal der fremsættes nogle enkelte.
Der skelnes imellem i forskellige Bælter for Virkningen af Projektilet, der er bestemt ved de forskellige Afstande, saaledes at
1) Bæltet for Sprængvirkning vil ligge fra de mindste Afstande og op til 300—800 Meter.
2) Bæltet for rene Skudsaar fra 300 —800 Meter lil 1000—1500 Meter.
3) Bæltet hvor Projektilets Virkning er som en Kiles d. v. s. har en indtrængende Virkning fra 1000—1500 lil 2000 Meter, og endelig
4) Bæltet hvor Virkningen af Projektilet hovedsagelig er afhængig af Afstanden fra 2000 — 1000 Meter.
Naar man nu vil vide, hvilken Hastighed og hvilken levende Kraft et Geværprojeklil skal være i Besiddelse af for at ukampdygliggøre en Mand, skal det bemærkes, at man almindeligvis regner med, at et Geværprojektil, der kan gennembryde el Fyrretræsbrædt paa 2,6 cm’s Tykkelse, er i Besiddelse af tilstrækkelig Kraft til at opfylde sin Bestemmelse overfor del menneskelige Legeme, d. v. s. ukampdygtiggøre sin Mand; Erfaringen har tillige vist, al et Geværprojeklil vil være i Stand til at gennemtrænge det menneskelige Legeme og knuse dets Knogler, selv om dets Hastighed i Anslaget ikke er større end 40 Meter i Sekundet, hvilket vil være den Hasliglied, som et moderne Geværs Projektil vil være i Besiddelse af cfler at have gennemløbet c. 2700 Meter.
At faa nogen nøjagtig Besked af de Saarede selv, om paa hvilken Afstand og under hvilke Omstændigheder de er bleven saarede, det er for det meste umuligt; og det man fik at vide, del var mangen Gang ikke til at stole paa. Soldaten er i el saadant Øjeblik saa optaget af Kampen, og af at være bleven saaret, at hans Tilstand ikke kan betragtes som fuldt ud tilregnelig.
Krigen i 1904—1905 afgav jo Eksempler paa de mest forskellige Kampafstande. Kampene ved Mukden og 203 Meter Højen, som varede henholdsvis 14 og 9 Dage, bevirkede ved deres Langstrakthed, at Tropperne til Slutningen var saavel sjæleligt som legemligt fuldstændig udmattede. Kampen kunde begynde med, at Fjenderne gensidig slet ikke saa hinanden, og ende med en Nærkamp, hvor Soldaten stod Bryst mod Bryst med Fjenden og gik paa hinanden med Bajonetten eller Iiaandgranater. Og som Afstandene skiftede, saaledes ogsaa Saarenes Beskaffenhed. Del begyndte med lettere Saar, derefter fulgte hurtig alvorligere, og del endte med svære Saar, med Kvæstelse af Knogler og Sprængning af det blødere Væv. Projektilet med del lille Kaliber udviste i fuldt Maal sine sprængende Egenskaber og forhindrede ingenlunde den Hær, der var bevæbnet dermed, i at have Fremgang og i at vinde Sejr.
I Begyndelsen af Krigen betragtede mange af de russiske Kirurger det japanske Gevær af System Arisaka som el fremtrædende humant Vaaben; de Saar, der tilføjedes med det, var af en saa let og ufarlig Natur, al de Saarede meget hurtigt var hclbretlede og kunde indtage deres Plads i Fronten igen; men efterhaanden forandredes deres Syn paa Sagen meget betydeligt, og overgik lil Slutning til al beskylde Japanerne for at benytte Dum Dum Kugler, idel de fremhævede, at der efter en Kamp var en Mængde Saarede, hvis Saar havde en Karakler, som om de var frembragt af et Projektil med Sprængladning i; med andre Ord, den samme Paastand, som fremførtes i Krigen 1871, gentoges nu i denne. Deler ingen Tvivl om, at det japanske Geværprojektil, der er i Besiddelse af en meget betydelig levende Kraft, frembringer Sprængvirkning indenfor et Bælle paa indtil 800 Meter, eller med andre Ord, de F'olk, som blev ramte indenfor ovennævnte Afstand fra Skytten, vil faa et Saar af alvorlig Art, idet Knogler kvæstes og Vævet sprænges fra hinanden. Men foruden Afstanden, hvor- paa Projektilet er udskudt, maa ogsaa Hensyn tages til, hvorvidt Projektilel let deformeres eller ej. Med den liaarde Forpart, som de moderne Geværprojektiler har, vil det være vanskeligt at deformere et saadant; men naar Hastigheden, Projektilet kommer med, er tilstrækkelig stor, saa vil det, saafremt det møder en vanskelig gennemtrængelig Hindring, trods alt blive deformeret.
Det japanske Geværprojektil havde megen ringe Tilbøjelighed Lil at deformeres, idet dets hele Konstruktion modvirkede dette; alligevel udviste en Mængde af de Projektiler, som man, navnlig efter Kampene i de fremskudte Stillinger og Værker, d. v. s. med de smaa Kampafstande. uddrog af de Saaredes Legemer, ofte en meget betydelig Deformation; hyppigt var Projektilet gaaet i Stykker; men dette sidste maa absolut sættes i Forbindelse med Krigsførelsen i Klippelandskab. Naar et Projektil rikojetteres fra en Klippevæg, mister det sin Form, og naar det derefter rammer et menneskeligt Legeme, frembringer det et alvorligt Saar, idet dets gennembrydende Evne er udtomt, medens det kan udøve Virkning med sin kantede eller skarpe Overflade.
Saafremt et Projektil er udskudt paa saa lang Afstand, eller det har mødt Hindringer paa sin Vej, der har været saa stærke, al del af den ene eller den anden Aarsag har mistet sin levende Kraft, vil det ved Anslag mod det menneskelige Legeme kun fremkalde en Kontusion. Konfusioner deler Doktor von Iluebbenet i 2 Slags, nemlig:
1) De Konfusioner der fremkommer ved at Stumper af Jærn, Træsplinter, Stene eller lignende rammer og
2) De Konfusioner der fremkommer ved Luftbølgepaa- virkning.
Den første Slags er uden videre Interesse. Det skal kun her bemærkes, al Erfaringen fra Krigen 1904—1905 udviser, at Saar, der er bibragte ved Jærn- eller Træsplinter, er langsomme til at læges, og derfor af mere farlig Natur, end man mangen Gang ved første Øjekast skulde antage.
Den anden Slags er derimod mere interessant. Konfusioner, fremkaldte ved en Luftbølges stærke Pres, forekommer som Regel kun i Nærheden af et Punkt, hvor større Projektilsprængninger eller Sprængning af Krudtbeholdninger finder Sted. Der vil i saadanne Tilfælde næsten altid finde en Sprængning Sted af Trommehinden, ligesom der vil frembringes en Blodudtrædning i den midterste Del af Øret; saafremt den Kraft en Luftbølge kommer med, er særlig stor, kan der foraarsages betydelige Kontusioner af Vævet, særlig paa det, der er mindre stærkt i Bygningen, som f. Eks. det centrale Nervesystem.
Med Hensyn til Virkningen paa det menneskelige Legeme af Kanonprojektiler, saa beretter Dr. von Huebbenet en Del i sit Værk; men del forekommer mig, at der er meget af det, som er anført for Geværprojektilerne, der ogsaa gælder for Kanonprojektilerne, og skal derfor ikke genlages. Jeg vil her blot anføre Virkningen af et enkelt 27 cm Projektil, som sprang i Fort Nr. 11 (den 15. December), Projektilet gennembrød Kasemal-væggen og sprang i Fortets Beboelsesrum. Følgen var, at 8 Officerer og 2 Menige blev dræbt og 3 Officerer fik betydelige ydre Beskadigelser. Paa de dræbtes Legemer kunde der konstateres store Kontusioner hovedsagelig i Hovedet og paa Brystet, og Armene og Benene var lemlæstede. De Saarede forklarede, al i del Øjeblik de blev ramte, kastedes de til Jorden og blev slyngel henimod Resterne af en sprængt Stenvæg; paa en af dem var Skinnebenet slaact over, og dette havde foraarsaget et stort Blodtab; en anden havde laaet en alvorlig Kvæstelse af Brystkassen, og en tredje var sluppet med kun ganske lette Hudafskrabninger.
Det er en Fælleskarakler for alle de Saar, der er frembragte af Granatstumper, at de er flængede og forrevne i Kanterne, og selv smaa Granalslumper kan foraarsage alvorlige Saar, som kun forholdsvis langsomt heles.
Med Hensyn til de Saar, som frembringes ved Shrapnels, skal der her anføres følgende: Den japanske Feltkanon, som er af Systemet Arisaka. har et Shrapnel, der indeholder 231 Kugler af 12,5 mm Diameter og vejer 10,7 Gram. Begyndelseshastigheden er 350 Meter. En saadan Shrapnel har naturligvis en morderisk Virkning paa Tropper, og kan bringes til Eksplosion paa givet Tidspunkt ved Hjælp af Temperingsbrandrør. Bi reb er erklærer, at en Shrapnelkugle, der rammer med en Hastighed af 100 Meler i Sekundet, vil ukampdygtiggøre sin Mand. Del moderne Shrapnel-Skyts Kraft er saa sLor, at ved Skydning paa Afstande af 1000 3000 Meter vil en Shrapnel, der sprænges e. 300 Meler fra det Sted, hvor en af dens Kugler rammer el menneskeligt Legeme, have givel denne en Hastighed, der er mere end 100 Meter i Sekundet i Anslaget, og først ude paa 200 Melers længere Afstand fra Sprængningsstedet gaar de enkelte Kuglers Hastighed ned til c. 50 Meter i Sekundet. Man maa i Øjeblikket betragte Shrapnel som værende absolut det virksomste Middel til at ukampdygtiggøre Mandskab med.
Saarene, som frembragtes ved Shrapnel, er selvfølgelig af meget forskellig Art. Dog maa det siges, at de som Regel ikke hører lil de alvorligste; men Shrapnel- stumper maalle særdeles hyppigt udtages af de Saarede; de bliver derinde og har for lidi Gennembrydningsevne til at trænge helt igennem.
Inden jeg afslutter denne Del af Meddelelserne vil jeg ganske kort omtale et Vaaben, som Japanerne anvendte i udstrakt Grad under Belejringen, nemlig Ilaandgranater. En saadan bestaar jo af et Hylster ladet med Jærnstumper, Glas, Stene eller lignende. De anvendtes saaledes, al de med Haanden kastedes ned i Løbegravene eller imod Fjenden under Nærkampen, og Virkningen af en saadan Ilaandgraiialsprængning var forfærdelig. Saarenes Rande var flængede og oprevne, og Helingen af saadanne Saar vil næsten ingen Ende lage. Af alle de Midler, der anvendtes under Nærkampen til Lands, anser Dr. von Huebbcnet absolut Haand- granalen for at være den værste og farligste, og de Saar den frembringer for at være af den alleralvorligste Art.
14. Syges og Saaredes Transport.
Efter Kampenes Afslutning ved Fronten, selvfølgelig mangen Gang under selve Kampen, blev de Saarede transporterede til en Forbindplads. og herfra lil enten en Ilovedforbindplads eller til et Hospital. Til at føre de Syge og Saarede til Samlingspunkterne benyttedes de Transportmidler, som var til Raadighed for Divisionslazaretlel, nemlig: Tohjulede Kærrer (Dvukolkier), 4-hjuledc Droscher : Linjejkaer), forskellige andre Køretøjer. sansom almindelige Hyrevogne (Iswoschtjiker), overdækkede Bagagevogne. Transporleykler (Jinritshaer). all mobiliseret af Fæsiningsstaben og af Rode Kors.
Lægen ved Forbindpladsen bestemte straks, paa hvilken Maade den Saaredes Transport skulde foregaa og hvorhen han skulde sendes. De Haardtsaarede transporteredes altid paa Baarer, enten hen til Divisions- lazarettet eller til Jærnbanestationen eller endelig (fra hojre blanke) direkte til Fort Arthur (fra Scljonik Bjærget lil Port Arthur er der c. 18 Kilometer).
Del forste Sammenstød til Lands med Fjenden fandt Sled i en Afstand fra Port Arthur af ea. 60 Kilometer. Dette Sted laa læt ved Jærnhanelinjen, der gik Nord paa ud af Fæstningen. Man transporterede efter denne Kamp de Saarede med Jærnbanen til Hospitalerne i Port Arthur. Desværre havde man i Fæstningen ikke noget Svgevognstog til Raadighed, end ikke nogen Vaggon, som egnede sig til Transport af Saarede. Den Befuldmægtigede for Røde Kors gjorde flere Gange opmærksom paa denne Mangel overfor den Øverstbefalende i Laojan, General Kuropatkin; men det forblev uden Resultat. Da nu de alvorlige Kampe imellem den 16. og 26. Maj fandt Sted, saa man sig nødsaget til at benytte almindelige Godsvogne, i Bunden af hvilke man lagde Halm og Madratser, og anbragte de letsaarede her- paa. De haardsaarede stillede man i deres Baarcr paa Vaggonens Gulv. Paa denne Maade fik man Plads til mellem 6 og 8 Saarede i hver Vaggon. Selvfølgelig var en saadan Transport langtfra god for de Saarede; men af Mangel paa andet dertil særligt indrette! Materiel, maalte man foreløbigt benytte ovenstaaende. Ethvert saadant Sygetransporttog, som udsendtes fra Port Arthur, medførte Sanitetspersonel og var udrustet med Forbindingsmateriel, Lægemidler og Provisioner.
Det var det uheldige ved almindelige Godsvognes Anvendelse til Syges og Saaredes Transport, som fik den Befuldmægtigede for Røde Kors til at forsøge paa at fremskaffe bedre Transportmidler. Ved Hjælp af de Pengemidler, der stod til lians Raadighed, lod han indrette et Slags improviseret Transporttog for Syge og Saarede.
Det før omtalte russiske Militærkøretøj, Dvukolkier, er uden Fjedre, støder umaadeligt og er som Følge heraf ganske ubrugeligt til Saaredes Transport, navnlig paa Kvanglungs stenede Jord.
Droscherne, de saakaldte Iswoschtjiker, forspændte med 2 smaa Kineserheslc, med en Kineser som Kusk, var naturligvis bedre til Saaredes Transport end Dvukol- kierne; men Antallet af disse Køretøjer var ret begrænset, og kun 2 Saarede kunde transporteres ad Gangen.
Jinriksjaer er mindre, ensædede, tohjulede Vogne af let Konstruktion paa bløde Fjedre, og de er forsynet med Solsejl. En Kineser er Hest. Til hver Vogn maa haves 2 Mand, en Li 1 at trække og en til Afløsning. I et saadant Køretøj kan man kun transportere Saarede i siddende Stilling, og Jinriksjaen er som Følge heraf ikke anvendelig lil alle Slags Saarede.
I Flaadens Værksteder havdes en Del Slet til Jinriksjaer, paa hvilke der endnu ikke var anbragt Sæder. Disse Vogne indrettede man saaledes, at en Baare kunde ophænges derpaa i 4 Remme. Man opnaaedc herved at kunne bringe den Saarede i liggende Stilling over paa Jinriksjaen, uden al det var nødvendigt at flytte ham fra Baaren, og dette var jo ofte af slor Vigtighed, særlig naar der var blevet paalagt ham foreløbige Skinner for Benbrud eller andel lignende. Man havde af denne Slags Transportkøretøjer omkring 30.
Foruden førnævnte Transportkøretøj blev der ved Foranstaltning af Røde Kors i dets Værksteder, indrettet nogle lukkede Bagagevogne, i hvilke Baarcrne opstilledes i 2 Rækker, den ene over den anden.
Endelig skal der lier omtales en særlig Slags Transportkøretøjer, som anvendtes til Transport af Syge, nemlig Cyklebaarerne. Disse blev indrettet efter Forslag af Oberstløjtnant Poznansky. To Cykler blev forbundet parallelt saaledes med hinanden, at den Saarede kunde placeres imellem dem. Paa Grund af Cyklernes bløde Gang paa Guttaperkaringene anvendte man disse Køretøjer til de haardtsaarede, og de viste sig at være praktiske og til god Nytte. Man lavede ialt 12 saadanne Cyklebaarer. Der oprettedes en Afdeling bestaaende af 62 frivillige Saarede-Transportører med ovennævnte 12 Cyklebaarer som Materiel.
Skønt den Vej, Transporten skulde foretages, ofte var lang, udholdt de Saarede dog Transporten godt i ovennævnte Cykelbaarer, og eflcrhaanden som Vejstykket mellem Forbindpladsen og Hospitalet blev mindre, kunde der foretages hyppige Transporter af de Saarede. Ialt transporterede Afdelingen 1260 Saarede.
Efterhaanden som Belejringen skred frem, blev Transporten af de Saarede mere og mere besværlig. Kineserdroscherne ophørte at være i Virksomhed, og man var derfor tilsidst nødsaget til udelukkende at støtte sig til de frivillige Transportører.
Alter her ser vi Resultatet af Russernes Mangel paa Forudseenhed og Forberedthed. Efter alt, hvad der foreligger, har kun en ringe Del paa Syge-Transportens Omraade været klart og forberedt ved Krigens Udbrud; alt har en improviseret Karakter; Materiellet er mangelfuldt og Personellet er ukendt med, hvorledes den Gerning, der bliver dem paalagl, skal udfores.
15. Tabeller og Data de sanitære Forhold under Belejringen vedrørende.
Port Arthurs Belejring staar, hvad Varigheden angaar, som Nr. 2, idet der fra Afbrydningen af al Forbindelse mod Nord indtil Overgivelsesdagen hengik 240 Dage. Sewastopol staar med Hensyn til Belejringens Varighed med 346 Dage; men der er jo en kæmpemæssig Forskel paa disse lo Belejringer, idel Port Arthur var fuldstændigt afskaaret fra Omverdenen i ovennævnte Tidsrum, medens Sewastopol jo ikke en eneste Dag under hele Belejringen var afskaaret fra Rusland, saaledes at friske Forsyninger saavel af Folk, Ammunition og Levnedsmidler dagligt kunde finde Steel, med andre Ord, medens Port Arthur helt var overladt til sin egen Skæbne, saa havde Sewastopol bestandigt det hele Rusland som Rygstød.
Naar der henses til Tab af Menneskeliv blandt de belejrende og de belejrede, saa indtager Port Arthur utvivlsomt Førstepladsen. Man regner, at Japanerne foran Port Arthurs Fæstninger har mistet c. 100,000 Mand. Hvor mange Mand Russerne mistede ved Port Arthurs Belejring, skal jeg senere omtale lidt nøjere.
Da jeg formener, at det kan være af Interesse at gengive nogle af de Tabeller, der paa en overskuelig Maade giver Oplysninger om forskellige Forhold ved Belejringen, har jeg her anført de eflerfølgcnde.
I den første Halvdel af Belejringen var det daglige Tab af Menneskeliv 70, og i den sidste Halvdel gik dette op til 173.
Ved Spørgsmaalel, om en Saaret skulde henregnes mellem de Haardtsaarede eller de Letsaarede, kunde der selvfølgelig let opstaa Tvivl, da der er saa mange Momenter, der bar Indflydelse paa Bedømmelsen heraf. Alene det, hvor meget eller hvor lidt den Saarede selv er belaget af at være bleven saaret, har jo Indflydelse; hvad der for den ene kun synes at være en mindre Kontusion, del er for den anden et alvorligt Saar og saa fremdeles. Haardførheden hos de forskellige er jo yderst variabel. Folks egen og selv Lægernes Opfattelse af et Saar var ofte saa forskellige, og medens den ene Læge henregnede en Saaret blandt de haardtsaarede, erklærede den anden barn for lelsaaret.
Som det let kan forslaas, gjorde det et udmærket Indtryk paa den belejrede Fæstnings Forsvarere, naar de saa deres saarede Kammerater vende helbredede tilbage fra Hospitalet til Fronten, hvor de hørte til. I første Halvdel vendte der saaledes 5500 Mand tilbage til deres Post som helbredede. I den anden Halvdel af Belejringen formindskedes imidlertid Antallet af Tilbagevendende sladigl. Vel sendtes der fra Hospitalerne en Mængde tilbage til deres Afdelinger, men helbredede var de ingenlunde altid. Der var imellem sidstnævnte Slags adskillige, som kun daarligl kunde gaa, og andre, som havde mistet det ene Øje. aller andre med Sygdom i Spiseorganerne. Men all delle regnedes ikke med som Hindring før at kunne udføre Krigstjenesten.
Doktor von Iluebbenet omtaler paa dette Sted. hvad man, henimod Slutningen af Belejringen, ansaa for at være et raskl Menneske; Opfattelsen af, hvad et saadant var, var undergaael store Forandringer. Som raske betragtedes nemlig paa dette Tidspunkt alle, som ikke havde noget aabent Saar, og som var tilstrækkelig stærke til al kunne holde sig paa Benene. Kun en saadan Opfattelse af Mandskabs Brugelighed kan forklare det Faktum, at man paa ikke stærkt udsaLLe Forter som Forsvarere brugte udelukkende Krøblinge, af hvilke enkelte maatle bevæge sig ved Hjælp af Krykker, medens man paa de fremskudte Værker havde Kombattanterne, af hvilke imidlertid til Slutning c. 10 pCt. havde Skørbug. Man fortæller om en Soldat, der var blind paa begge Øjnene, som efter eget Ønske blev ført ud til Forsvaret af Visoky-Bjærget. Efter at være naaet derud til, deltog han med Iver i Kampen, idet han kastede Haand- granater ned mod Angriberne, efter Anvisning af en af de nærmestslaaende Kammerater.
Efter en Storm blev 127 Ilaardtsaarede førte til Hospitalet; men disse var saa stærkt overfyldte, at man ikke saa sig i Stand til at bringe dem den haardt fornødne hurtige Hjælp. Besullalet heraf var, at alle 127 Mand afgik ved Døden.
Rømningen af Fæstningen.
Dramaet nærmede sig sin Afslutning. Efterhaanden som Belejringen skred frem, blev de sanitære Forhold i Fæstningen daarligere og daarligere.
Evakueringen af de Syge begyndte i Midten af Januar 1905, kort efter at Japanerne havde oprettet deres Etappehospitaler. Forplejningen af de Syge var i Mellemtiden blevet endnu slettern, idet Japanerne havde forbudt at slagte Heste, og Tilførslen af friske Levnedsmidler var endnu ikke organiseret.
Japanerne kommanderede nogle af deres Militærlæger til Tjeneste ved de russiske Hospitaler for her at afgive Erklæring om, hvorvidt de Syge kunde evakueres eller ej. Det kom i denne Anledning til hæftige Stridigheder mellem de japanske og de russiske Læger, og dette endte med, at Japanerne sendte andre Læger, fornemmelig Marinelæger, som man mente, som mere verdenserfarne, bedre kunde optræde blandt de Besejrede. Det gik bedre, om end ikke helt godt, og i Slutningen af Marts Maaned 1905 var man naaet saa vidt, at hele det russiske Sanitetsvæsen, tilligemed uheldbre- delige Syge og Krøblinge, blev beordret til Dalny, for over Tschifu at blive sendt til Rusland.
I hvilken Tilstand de japanske Etappehospitaler var, ses bedst af den Skrivelse, som afsendles af de russiske Marinelæger til Chefen for den japanske Eva- kueringskommission. Der anføres heri følgende:
For at kunne komme til fuld Klarhed om Sandheden af de overalt cirkulerende Rygter med Hensyn til de utrolig elendige Tilstande, som raader i de Etap- per, i hvilke vore Saarede er bievne underbragte, har Undertegnede den 11. Marts 1905 begivet sig til 1. Etappe- hospitals 2. Afdeling og har her forefundet følgende:
„At det i Kasernen o prel lede saakaldte Hospital savner alt, hvad der kan henføres under Betegnelsen Hospitalsindretning. De Syge ligger paa nøgne Brikser eller direkte paa Gulvet. Kun én Gang om Dagen faar de en saakaldet varm Ret Mad, der bestaar af et halvfuldt Glas med en eller anden mørk, flydende Substans i. Af vore Soldater erfarede vi, at nogen Stuegang overhovedet ikke fandt Sted; vi fandt i hele Hospitalet hverken Forbindværelser, Hospitalslinned, ja ikke engang en Vaskeindretning fandtes der.
1. Afdeling af samme Hospital, som blev indrettet i Kasernen for 11. sibiriske Jægerregiment, fandt vi i en Tilstand, der spotter enhver Beskrivelse.
I et Værelse, hvis Loft var ødelagt ved et Skud, laa imellem hverandre 20 haardt lidende, Skørbugs- og Dysenteripatienter. De laa paa Brikser og beskyttede sig mod Kulden med Kapper og alle mulige Uniformsstykker. De Syge laa bogstaveligt talt i deres Ekskrementer. Vi fandt 2 Lig, som allerede havde ligget 12 Timer mellem de Levende. I de andre to Værelser fandt vi 150 Patienter lidende af Dysenteri eller Skørbug, der laa der uden nogensomhelst Isolering og gensidigt smittede hinanden.
De her undertegnede protesterer mod en saadan Behandling af saarede Soldater og opstiller følgende Fordringer :
Afsluttende Bemærkninger.
Efter at have læst de forskellige Beretninger fra det belejrede Port Arthur, der angaar Lægevæsenet og de sanitære Forhold i Fæstningen under Krigen, af hvilke nuværende Meddelelser er et Uddrag, har man det bestemte Indtryk, at Fjendtlighedernes Begyndelse har fundet Russerne lige saa uforberedte i denne Retning som i alle andre. Hospitalerne har været for smaa, saa at en Mængde Syge og Saarede ikke har kunnet tages i Pleje; det har manglet paa Forbindsstoffer, Lægemidler, Provisioner og Transportmidler; de Forberedelser, som var trufne inden Krigens Udbrud, var utilstrækkelige og Ordningen af Lægevæsenet og de sanitære Forhold uheldig. Det kan ikke nægtes, at der er noget meget betegnende for hele Ordningen i den Kendsgærning, at man paa Hospitalerne vel havde en fortrinlig Instrumentsamling, men man havde ikke et Værksted med Personel, hvor Instrumenterne kunde blive vedligeholdte og slebne. (Findes omtalt under Hospitalerne.)
Men medens det, som var foretaget fra de ansvarlige Myndigheders Side paa det sanitære Omraade, langt fra kan indgyde os Respekt, saa skal det siges, al det, af alle Beretninger der foreligger, synes at fremgaa, at det Sanitetspersonel, i dette indbefattet alle fra den højeste til den laveste, som gjorde Tjeneste i Port Arthur under Belejringen, har Krav paa vor dybeste Beundring for det overordentligt store Arbejde, der er udført af det, et Arbejde, der i hele sit Væsen har været præget af Menneskekærlighed og Opofrelse.
(Fortsættes).
