Efter udviklingen af atomvåben, er der sket store ændringer af den konventionelle føring af enhederne, som man kendte den fra 2. verdenskrig. Udviklingen af tidssvarende enheder kan karak teriseres ved følgende krav:
— mindre personelstyrke
— større slagkraft
— større mobilitet
— større effektivitet
— større spredning
— operation over store afstande.
Ethvert af disse forhold har en uheldig indvirkning på signaltjenesten, idet kravene skærpes både kvantitativt og kvalitativt. Uden en effektiv signaltjeneste bliver ovennævnte krav nemlig kun tomme fraser.
En sammenligning mellem signaltjenesten ved PENTOMIC DIV og den danske DIV vil give et fingerpeg om vore egne prob lemer fremover, og den retning vi må gå med hensyn til materiel, hvis tidens krav skal honoreres.
Sammenligningen drejer sig primært om telefon og fjernskrivertjenesten.
PENTOMICDIV har 15 hoveddispositionsenheder og bygger på en femdeling med „BATTLE GROUP“ som det centrale element. DIV har en BDG STAB beregnet til at kunne overtage DIV STAB funktioner eller til at føre en TASK FORCE.
DIV signaltjeneste bestrides af en bataillon (Fig. 1), hvis per sonelstyrke (525 mand) er reduceret i forhold til den gamle INF D IV . B T N udbygger et områdesignalsystem som vist på fig 2.
Princippet i områdesignalsystemet er det, at der udbygges et antal signalcentre i et maskenet, hvortil enhederne så slutter sig gennem kabelforbindelser. Placeringen af signalcentre vil selvføl gelig rette sig efter de fem BATTLE GROUP indsættelse.
Den danske D IV har ligeledes 15 dispositionsenheder. D IV TGBTN er som den amerikanske opdelt i 3 kompagnier med en samlet styrke på 631 mand. T G B T N udbygger det traditionelle net omkring en signalakse, hvor hovedcentralerne placeres i aksen, og hvorfra linierne udbygges stjerneformet til enhederne som vist i fig. 3.
Som det ses af fig. 3 er nettet baseret på forbindelse over feltkabel og centralkabel, hvor det amerikanske net bygger på 4 og 12 kanals radiorelæudstyr.
Analyse
1. SIG BN (amk) dækker signalmæssigt et større areal end DIV T G B T N (dansk), dels fordi den arbejder med signalområder, hvor den danske arbejder med signalakser, dels på grund af materiellet som muliggør en sådan anvendelse. DIV TGBTN kunne måske nok afvige fra sine nuværende udbygningsprin cipper og tilnærme sig de amerikanske, men med det forhån denværende materiel ville det kræve en langt storre materiel- mængde, en storre personelstyrke og tidsmæssigt ville der op stå vanskeligheder.
2. Sårbarheden er storre i det danske system, fordi man ved at ramme to— tre knudepunkter kan lamme hele telefontjenesten. I det danske system findes der kun få alternative muligheder, hvorimod det amerikanske netop på grund af sine mange al ternative muligheder er meget svært at lamme. Hertil kommer endvidere at et signalcenter er vanskeligt at slå ud på grund af sin udstrækning i modsætning til et dansk knudepunkt, der er koncentreret i en enkelt komponent.
3. Kapaciteten er storre i et områdesignalsystem som det ame rikanske end i det danske signalnet. Det skyldes forst og frem mest materiellet, men også anvendelsesprincippet. Det anvend te udstyr 4 eller 12 kanals radio-relæ er jo kablet langt over legen i antal kanaler, selv når kablet bruges med bærefre kvens.
Hvor det danske net i bedste fald giver 2 telefon og 1 fjern skriverforbindelse er der i det amerikanske 12 kanaler + 8 alternative muligheder.
4. Tidsfaktoren som i moderne krigsførelse er en meget vigtig faktor falder ligeledes ud til fordel for det amerikanske sy stem. Oprettelse af et områdesignalsystem tager fra 1—2 ti mer, hvor udbygningen af det danske net med kabel tager fra 4— 8 timer.
Også på anden måde spiller tiden ind. En flytning af enhe derne og signalforbindelserne til disse bar en storre begræns ning efter de danske principper end i det amerikanske net. I områdesignalsystemet flyttes DTV KSN, uden at signalforbindelserne mellem de øvrige enheder indbyrdes og DIV berøres, da FR KSN altid er oprettet.
Tilsvarende flytninger i det danske system kan ske, uden at nettets forbindelsesmuligheder formindskes, men dette er stærkt afhamgig af materielsituationen (kablet) og af afstandene.
Man vil derfor ofte se, at det er nødvendigt at flytte hele tele fonnettet og i den mellemliggende tid basere sig på radio og or donnanser.
5. Den stedfundne analyse falder således ud til fordel for det amerikanske system; men af skyldighedshensyn bør det dog nævnes, at det amerikanske er resultatet af en udvikling, mens det danske endnu ikke er tilpasset tidens krav.
Om de amerikanske radionet på DIV trin skal her kun næv nes, at disse går i retning af kun at arbejde med radiofjern skrivere.
Konklusionen af analysen må da blive, at vi herhjemme i fremtiden må forlade signalaksen og gå over til områdesig nalsystemet (tilpasset danske forhold). Med hensyn til mate riellet synes det at være indlysende, at alle lange kabelforbin delser fremover bør erstattes af radio-relæ udstyr.
Frank Pedersen
