Mais technique et tactique ne sau iaient se séparer, et tout offic ier doit avoir pierne connaissance des liens les unissant. La technique n ’est qu’un moyen de réaliser la tactique, et la tactique doit rendre la technique possible. Normand. Franchissement des fleuves. Paris. 1924.
INDLEDNING
De Forhold, der gør et Angreb over Vandhindringer særegent og sæ rligt vanskeligt, e r : 1) Vand er en meget kraftig Hindring, der hverken lader sig ødelægge eller fjerne. (Oversvømmelser kan dog bortledes, og selv Floder har man nu og da ledet over i et nyt Leje). Broer, Færger, Vad, Svømning eller Overgang over Is fje rner kun nogle a f Ulemperne. (Flyve over et Vandløb kan en større Hær ikke, dels fordi Flyvemaskinerne tager fo r faa om Bord (endnu — ), dels fo rdi der maatte kræves en sikker Landingsplads, og det kan sjældent eller aldrig paaregnes. A t grave sig under et Vandløb har været foreslaaet, men er vist aldrig udført). 2) Forsvareren har gode Muligheder fo r fra selve Bredden og det nærmeste Land at tilfø je Angriberen store Tab under Overgangen; de første Vendinger bliver derfor, hvis F o rsvareren udnytter disse Muligheder, overmande vanskelige og i nogen Grad afgørende fo r hele Angrebets Udfald, og de Tropper, der sættes først over, maa i alle Maader være blandt de bedste, man har. 3) Selv efter at Angriberen har faaet fast Fod paa 2’ (Forsvarerens) Bred, er hans Frem føring a f Tropper og M ateriel lænket til de faa, smalle og saarbare O ver g an g slinier, og han vil være udsat fo r a f en virksom Forsvarer — eller af Strøm, Isgang e. 1. — at faa Overgangene ødelagt eller ved A rtille ri- og Fod folksild berøvet Brugen a f dem. (Donau 1809, Marne 1918). Dette faar endnu værre Følger, hvis Overgangen viser sig uigennem førlig, og de overførte Styrker atter skal tilbage; ja de overførte løber endog Fare fo r at blive fangne eller tilintetgjorte under Tilbagegangen, hvis Forsvareren sætter kraftige Modangreb ind. Selv en halv Sejr kan ende med et Nederlag. 4) Angriberen kan ikke røre sig frit, men er henvist til snævre, ofte usammenhængende Omvander. Selv efter at have taget 2’ Bred faar han derfor Slid med at skabe Samvirke mellem Styrkerne fra de forskellige Omraader. Disse Vanskeligheder øges sandsynligvis ved, at Forsvareren samler stærke Kræ fter paa de fo r Overgang gunstigste Strækninger. A lt dette maa Angriberen holde sig fo r Øje og afpasse Angrebsmaaden derefter. Det maa da i første Række understreges, at Angrebet i udpræget Grad er a f taktisk-teknisk A rt, og at det derfor ikke kan planlægges ved, at Taktikeren stiller Krav, som Teknikeren skal opfylde, mer. maa gennemføres under et forstaaende og smidigt Samarbejde mellem Taktik og Teknik, F ra først til sidst, d. v. s. lige fra de første Overvejelser finder Sted, og Beslutninger tages til Planens og Udførelsens mindste Enkeltheder maa Angrebet give Udtryk fo r en klog, indbyrdes A f vejen a f taktiske og -tekniske Fordele og Lyder, Nødvendigheder og Muligheder. Dette maa fremhæves, fo rdi det uden Tvivl var fordelagtigt, om det ikke var saa — fordelagtigt fo r Føringen, fo rdi den kunde holdes fr i a f alle tekniske Sorger og Kvaler, fordelagtig fo r Teknikeren, fordi han vilde faa sit Hverv skarpt a fgrænset. Oftest bør de tekniske Hensyn vige for de operative og taktiske, men Krigshistorien viser Gang paa Gang, at Overgang er mislykket, fordi der ikke var taget tilstræ kkeligt Hensyn til Teknikken. E r det øjensynligt Forsvarerens Forsæ t at hindre A n g riberen i at naa over eller i hvert Fald hemme hans Overgang mest muligt, maa Angriberen — hvis han ikke kan lade liaant om Tab — gaa sindigt til Værks: fuldredt Overgang. E r Forsvareren ikke aarvaagen, kan Angrebet udføres som overraskende Overgang.
H ar Forsvareren kun svage Vagtstyrker og maaske endog ladet Strækninger — t. E. paa Fløjene — uvogtede, eller kan det under Mødekamp eller Forfølgning ved Hurtighed lykkes at komme først til Vandhindringen, kan Angrebet udføres som en hovedkulds Overgang. Under Tilbagegang kan Overgangsmidlerne oftest tilvejebringes i Forvejen; i modsat Fald bliver en k ra ftig Fo rfølg ning fra Fjendens Side skæbnesvanger. Broerne maa vogtes, at ikke Fjenden skal besætte dem fø r eller sam tidig med, at egne Tropper skal bruge dem. Uden fo r Fjendens Virkefang er Overgang over Vandhindringer saa godt som kun underkastet tekniske Hensyn.
FULDREDT OVERGANG
Overfor en aarvaagen Forsvarer i god Stand maa Syville og Slag virke Haand i Haand: der kræves Overraskelse og Ildoverlegenhed. Udoverlegenhed kan skyldes: tungere og talrigere A rtille ri, bedre Udsyn (fra Jord og Lu ft) og Udledelse, kraftigere og talrigere Fodfolksvaaben, stærkere Flyverdækning. Bedst er det naturligvis, om Udoverlegenhed gør sig gældende paa alle disse Omraader, men det er værd at bide Mærke i, at Underlegenhed i eet helt eller delvis kan opvejes a f Overlegenhed i andre Ting. Om Overraskelse tales senere. Angrebet falder gerne i 5 Skridt:
1) Indledning.
2) En Sikringsstyrke overføres.
3) Sikringsstyrken reder en Brohovedstilling for at dække senere Foretagender.
4) Hovedstyrkens Overgang.
5) Brohovedstillingen fremskydes efterhaanden, saa at varig Færdsel over Vandet sikres.
1) INDLEDNINGEN.
Forinden fuldredt Angreb over Vandhindringen iværksættes, maa 1’ Bred renses fo r Forsvarerens fremskudte Styrker,
1) fordi de ellers virksom t kunde modvirke Overgangen,
2) fordi de er et a f de Midler, ved hvilket Forsvareren holder sig underrettet om Angriberens Forehavender, Styrke og Fordeling, og 3) fo rdi de hindrer en grundig Rekognoscering, se nedenfor. Sam tidig med denne indledende Kamp paabegyndes en Rekognoscering. Fo r ikke paa Forhaand at gøre Forsvareren tryg fo r nogle A fsnits Vedkommende, og fo rdi man daarligt paa Forhaand kan vide, hvor Overgang er nemmest, maa den indledende Kamp og Rekognosceringen udføres i stor Bredde. Allerede forinden — eller senest nu — iværksættes V e jog Sløringsarbejder og skrides til at fremdrage Ammunitionskolonner og M ateriel til Overgangen, oplægge Ammunitionsdepoter, øve Mandskab i Fartøjstjeneste m. m. (de svage Pionerstyrker maa ofte have Tilskud a f Hjælpere fra de andre Vaaben). Alle disse Forberedelser maa foregaa under Slør mod Syn og Høre. Fo r at vildlede Forsvareren og tære paa hans Aarvaagenlied kan det være hensigtsmæssigt i dette Tidsrum jævnlig at foretage Skimingreb, der sam tidig tjener til at sløre Rekognosceringen og hjælper til Oplysninger, især om forsvarerens Sikringsled og A rtille ristillin g e r. Ved Valg a f Overgangssted maa der tages Hensyn til A n grebsretningen i større Sammenhæng (operative Hensyn), Vaabenvirkningen og tekniske Kaar. Angrebsretningen i større Sammenhæng giver, inden fo r hvilket Rum Overgangen skal finde Sted, medens Valget a f de enkelte Overgangssteder, og hvad Vægt der maa tillægges dem, især afhænger af taktiske Hensyn (bl. a. skal A fdelingerne nemt til Overgangsstederne, og Kræ fterne skal staa godt efter Overgangen) og de tekniske Kaar. Taktisk heldige er især Steder, der giver Slør. En Bue (Fig . 1) frem mod Angriberen byder ham den Fo rdel, at han kan støtte Angrebet ved omfattende og krydsende Ild (a), forudsat Bugten har en til Vaabenvirkningen svarende Radius. En Ulempe er derimod, at videre Frem rykning maa gaa lige mod Spærrelinien b, og at det snævre Rum kan vanskeliggøre Udvikling, ligesom Forsvareren kan rette K rydsild mod Angriberens sammentrængte Styrke. Teknisk set er der den Hage ved Overgangssteder i en Flodbue, at Bredderne dér ofte er ulige høje og den ene Bred sumpet; men paa en nogenlunde lang Strækning vil det dog oftest være m uligt at finde Steder, hvor disse tekniske Vanskeligheder ikke er større, end at de let overvindes. Tekniske Fordele er ringe Vandbredde, svag Strøm, faste, lige høje og ikke overvættes høje Bredder, fast men ikke haard og især ikke stenet Bund, gode Tilgange til egen og Opgange fra Fjendens Bred, god Plads til Oplag a f M ateriel og rigelig t Arbejdsrum . Tilløb i egen Bred kan yde skjulte Arbejds- og Oplagsrum; Tilløb i Fjendens Bred frembyder derimod Farer, idet der derfra kan sendes D rivm iner m. m. imod Overgangene.
Alment gælder, at taktiske Hensyn vejer tungest, naar Talen er om at overføre Sikringsstyrken, mens tekniske faar Overvægten ved Overgangens videre Gennemførelse. Men da Overraskelse, d. v. s. Fart, er nødvendigt netop fo r at faa Sikringsstyrken over, kan de tekniske Hensyn naturligvis her slet ikke skydes til Side, lige saa lid t som man med Overgangens videre Gennemførelse fo r Øje kan se bort fra, hvor Angrebets Tyngdepunkt bør ligge, stedlige Kaar paa 2’ Bred og F jen dens Udvirkning. Mens stærke Broer, der er nødvendige, om Angrebet skal lykkes, maa lægges i nogenlunde (for tung Færdsel størst mulig) Nærhed a f Vejene a f Hensyn til de Vægte, der skal over, kan Færgesteder og Steder fo r Stormbroer vælges uafhængig a f Vejene, saafrem t blot Overgangsemnerne kan føres frem, hvilket helst maa ske skjult.
2— 3) S IK R IN G S S T Y R K E N S O V E R F Ø R S E L OG R E D N IN G A F B R O H O V E D S T IL L IN G . H vis Forsvareren har anet Uraad, slipper Sikringsstyrken ikke over uden Kamp. Overførslen maa alt efter Vandhindringens Bredde ske enten ved Overfærgning (Pontonner, inddrevne Fartø jer, Flaader, sammenbyggede Færger) eller ad Stormbroer, d. v. s. lette Broer, som slaas meget hurtigt.
F ig .-2 viser, hvorledes Opstillingen a f Sikringsstyrken til Overførsel kan være. Forsvarerens Værker maa i Hovedsagen kues a f A rtille riet. E fte r at Overførslen er sat i Gang, kan dog ogsaa Fodfolkets Vaaben træde i Virksomhed, idet den Del a f Sikringsstyrken, der skal sidst over, tager S tilling paa 1’ Bred og skyder forom eller henover de overfarende, efterhaanden som Forsvareren røber sig. Om man kan nøjes med at holde Forsvareren nede eller maa stræbe højere, skal der ikke gaas nærmere ind paa, men kun siges, at Overraskelse bliver vanskelig — maaske endog umulig — , hvis Fjendens Væ rker skal ødelægges, dels fo rdi Ilden da maa virke længere Tid, dels fo rdi det bliver vanskeligere at slore Forehavendet (jfr. Side 103). Det første Spørgsmaal, der nu rejser sig, er
Sikringsstyrkens Sammensætning og Størrelse. Alm ent gælder, at Sikringsstyrkens Sammensætning og Størrelse skal sætte den i Stand til 1) at naa over og 2) at vinde en Brohovedstilling a f passende Bredde og langt nok frem skudt til at dække videre Overførsel. V il man omsætte det i Tal, gør bl. a. Forsvarerens og egen Styrke, Landet, Vandhindringens A rt, Sagernes S tilling som Hele o. s. v. sig gældende. Fo r en Division, der kæmper som Led i et større Hele, kan siges: Brohovedstillingen maa paa det nærmeste have samme Bredde som en fuld t udviklet Division — d. v. s. 4— 10 km. T il at vinde og holde saa bred en S tilling maa der vist nok paaregnes om kring Halvdelen a f Divisionens Fodfolksstyrke. Hvorvidt og i hvilken Udstrækning der bør tildeles Sikringsstyrken Raadebatterier, eller om (Hoveddelen af) A r tilleriet bør blive i Divisionens Haand, skal ikke omtales her, men understreges, at Sikringsstyrken i al Fald fra første Færd bør kunne regne med kraftig Støtte a f hele Divisionens Artilleri. E t andet Spørgsmaal er, om A rtille rie t skal støtte fra 1’ Bred eller delvis rykke frem til tæt bag den tagne Stilling. Det er klart, at det sidste vilde medføre store Fordele, men selv om det ikke kan regnes fo r um uligt at føre noget A r tille ri over smalle Vandløb, maa man dog gøre sig klart, at Frem føring af større. A rtilleristyrker med tilhørende Ammunitionskolonner, fø r Brohovedet er sikret og stærke Broer slaaet
(paa Grund a f Stormbroers absolutte Uskikkethed og Færgeforbindelsers ringe Fæ rdselskapacitet), støder paa Vanskeligheder, og desuden gør en mulig Afbrydelse a f Kampen endnu farligere, end den i Forvejen er. Hermed hænger det saaledes sammen: Fod folk kan ty til Stormbroer eller lettere Fartø jer, der begge i sig selv er lidet saarbare og ved deres store Tal og Spredthed mindsker Tab. Stormbroerne m uliggør desuden Overraskelse, da de kan slaas i et Ø jeblik. Fartøjernes ringe Dybgaaende tillader at gaa ind paa lavt Vand, saa at Tiden fo r en Vending kortes, og de er — • i Forhold til Fæ rger — saa nemme at tumle, at der kan bruges mindre øvede Folk dertil. Herved adskiller Overførsel a f Fod folk sig kun fra et A n greb over Land ved a) Vanskeligheden, der ligger i at samle og skjule Emner og Fartø jer, slaa Stormbroer eller (bygge) ivandsætte-og laste Fartø jer, uden at Foretagendet røbes i Utide. b) Angrebsstyrkens ringe Udsigt til at skaffe sig selv nødtø rftig Ly — navnlig ude paa Vandet — mod Forsvarerens Ild. E r disse Vanskeligheder overvundne — den første ved Omhu og Omtanke, den anden ved Ildskjold — , er Overførslen kun et Spørgsmaal om, hvad man kan og vil sætte ind. Saa længe A rtille rie t er i Stand til at støtte det landede Fod folk fra 1’ Bred og sikre fortsat Overgang, ændres Sagen ikke, men naar Fodfolket er naaet 4— 5 km fra 1’ Bred — i krøllet og uoverskueligt Land maaske fø r — , kræver fortsat A rtilleristø tte Stillingsskifte. D ertil kommer, at Angrebsfodfolket, som hid til har h julpet sig med, hvad Ammunition og Hjælpevaaben det havde Held til at faa med over, næppe kommer videre uden hele sit Fægtningstrain og alle sine Hjælpevaaben. Dem kan Stormbroer ikke bære, og Fæ rgning støder paa følgende Vanskeligheder: 1) E t Regiments Fæ gtningstrain og tunge Vaaben fylder r. lige saa mange Baade som 1/j. a f Regimentets Fægtningsstyrke, og allerede een let A rtille ria fd elin g fylder lige saa meget som Regimentets Fæ gtningsstyrke; Overfærgning varer altsaa 2% Gang saa længe som fo r Regimentets Fægtningsstyrke alene. Om denne Tid kan afses, afhænger af, i hvilket Forhold den samlede Fæ rgetid staar til den Tid, den overførte Sikringsstyrke er om at tage Brohovedstillingen, d. v. s. først og fremmest a f Vandhindringens Bredde og det til Raade værende Færgemateriel. 2) Mens Fodfolksstyrken kan overføres a f lette Enkeltfartøjer, kræver A rtille ri og Train Fartø jer med større Bæreevne, a f hvilket atter følger større Saarbarhed, ligesom der kræves Tid til at sammenbygge Fartøjerne i Færger. (Kan der raades over større Fartøjer, som kan udstyres til dette Brug, inden Færgningen igangsættes, falder den sidste Anke bort). Endelig skal der Tid til at bygge Anlægsbroer (Brygger) paa begge Bredder. 3) Overfærgningen er — i Modsætning til Fodfolkets Overfart — bundet til disse Brygger, der vanskeligt kan sløres og er saa saarbare, at det — hvis Forsvarerens A rtille ri ikke er fuldstændigt kuet eller meget svagt eller hans Observation hindret — bliver et stort Spørgsmaal, om Færgning paa denne Maade i det hele taget lader sig gøre . Kan Brygger og Færger bygges og hele Overfærgningen ske i Løbet a f en Nat, falder alle nævnte Anker bort. Man tyer især til denne Løsning ved brede Vandhindringer (Fjorde, Sunde), mens over smallere Broslagning sjældent tager stort længere Tid, naar alt er vel tilrettelagt, og lønner sig, fordi Broer tillader uafbrudt Færdsel. Fjendtlig Ild kan dog tvinge til at afbryde Broerne fo r Dagen eller — selv ved smalle Vandhindringer — til at færge. Om Overfærgning kan finde Sted i Løbet a f en Nat, a fhænger af, hvad der sagdes under 1). Kort: Færgefarts ringe Ydeevne i Sammenligning med Bryggers og Færgesteders store Saarbarhed gør i Almindelighed Broslagning nødvendig, hvis Angrebet skal fortsættes. Men her melder sig straks Indvendingen : Broers Saarbarhed. Fo r at værge Broerne mod at ødelægges maatte Brohovedstillingen skydes endnu længere frem, og det er oftest umuligt, fø r Sikringsstyrken har faaet A rtille ri over til Støtte for videre Fremrykning. „Pour avoir des ponts, l’assaillant doit pousser son infanterie à 15 km. Mais pour pousser l’infanterie à 15 km, il faut avoir des ponts. Voilà le cercle vicieux“ (Colonel Chauvineau). T il Spørgsmaalet om Angrebets videre Fortsættelse (Overgangens Gennemførelse) vendes senere tilbage; her slaas fast som Regel, der naturligvis kan have Undtagelser: Den Del af Sikringsstyrken, der skal først over og danne Brohoved, kan i Hovedsagen kun være Fodfolk (Pionerer, Meddelelsestropper, Artilleriobservatører, Artilleriforbindelsesofficerer o. s. v.). A t det er en Svaghed for Angriberen, er indlysende, og han maa derfor lægge Vind paa ved Hurtighed og Overraskelse at faa dette Angrebets første Skridt taget, inden Forsvareren kan drage Nytte a f Svagheden. Ved smalle Vandløb kan Sikringsstyrken som allerede sagt komme over ad Stormbroer. I smalle og dybe Aadale finder Angriberen snart saa god Dækning eller ialfald Skjul mod Ø jne paa Jorden, at der kan bygges og bruges Kørebroer. I saa Fald hæmmes Angrebets Fremskriden altsaa ikke af det ovenfor omtalte Bryd med Artilleriet. Skinangreb skal hindre Forsvareren i rettidigt at blive klar over Angriberens sande Maal. Fo r at opfylde dette sit Øjemed maa Skinangrebet (-ene) udstyres godt med A rtille ri og Overgangsmidler og føres saa kraftigt, at Fjenden tror, det er Alvor. („Demonstrieren ist auch operieren“ ). Dertil kommer, at baade det virkelige Angreb og Skinangreb maa ske paa flere Steder, saa at hele Overgangen bliver en Række Angreb i stor Bredde, og det kan ske, at et Angreb, der var tænkt som Skinangreb, lykkes, mens et andet, der var ramme Alvor, gaar haabløst i Staa, i hvilket Fald den højeste Fører gør vel i at gribe den Finger, Lykken rækker ham, og ændre sine Befalinger. Da de taktiske og tekniske Kaar ikke er ens overalt, bør man ikke føre Angrebet med samme K ra ft overalt, men lægge Trykket, hvor Kaarene er bedst, uden at afskære sig fra at flytte Tyngdepunktet, hvis det viser sig raadeligt.
Ved Overgang i stor Bredde opnaas:
1) at Tabene som oftest mindskes,
2) bedre Muligheder fo r at finde Forsvarets svage Steder,
3) bedre Udviklingskaar for den overførte Styrke,
4) at Forsvarerens Styrker bindes, saa at han dels hindres i at kaste sine Reserver mod et enkelt truet Sted, dels og især hindres i at samle sin A rtille riild mod enkelte, snævre Maal. Den Materielmængde, der maa kræves til at bringe Sikringsstyrken over, afhænger af
1) Sikringsstyrkens Størrelse og Sammensætning,
2) Vandløbets Bredde,
3) Drivmidlerne,
4) den Tid, hele Overførslen maa tage, eller hvad Styrke, første Vending maa have for at komme i Land, og den maa derfor udregnes for Tilfældet. Til den udregnede Materielmængde maa lægges 25— 50 % Tilskud fo r Tabs og uforudsete Tilfældes Skyld. Som Holdepunkter for en Udregning gives ndf. nogle T ider for Overfærgning m. m. med Pontonner.
1000 : 16 64 Baade
Tilskud 50 % 32 Baade
Ialt 96 Baade
For hvert Fartøj maa der paa hver Bred regnes med et Rum til Indskibning (Udskibning) og Igangsætning a f Længde mindst lige saa mange m, som Fartøjet rummer Mænd. Til at overføre 1 Bataillon i een Vending kræves saaledes r. 1000 m paa hver Bred (samlet eller delt). Skal Sikringsstyrken over ad Stormbroer (smalle Vandløb), bør der til hvert Kompagni i forreste Linie regnes med mindst 1 og helst 2 Stoimbroer; Tilskud (af Materiel) 25-50 %. For Kørebroer opgøres Materielmængden efter en Tegning; Overskud 25— 50 %. E r Broerne skudfri og udenfor F jendens Rækkeviddde i anden Henseende, kan Overskudet nedskæres til 10 %. A lt til den senere Brobygning nødvendigt Materiel bør holdes urørt, indtil der skal slaas Bro, altsaa ikke indgaa i det eventuelle Færgemateriel. Kravene, der stilles til Pionertropperne under en Overgang, er saa omfangsrige, at de oftest slet ikke kan opfyldes uden Hjælpe mand skab. Til Færgning kræver hvert Fartøj af Størrelse som en Ponton ved Roning 1 Fører, 4 Rorkarle, ved Motor 1 Forer, 1 Motormand, 1 Matros. Til det udregnede Tal maa lægges et Tilskud a f 100 %, der tjener til at bøde Tab, ikke til Afløsning. E r der Tale om saa langvarig Overfærgning, at A fløsning maa finde Sted, maa der altsaa regnes yderligere hermed. Under de ovf. gjorte Forudsætninger kræves der saaledes ved
Roning Motor
Overfærgning af 1 Rgt. i 3 Timer 240 Md.*) 72 Md.**)
— 1 Btl. pr. Vending 640 Md.*) 384 Md.**)
*) Heraf 1/5 Førere
**) Heraf 1/3 Førere.
Færge- og Stormbromænd danner en Styrke for sig, og Folkene, der skal bygge Broer fo r den videre Gennemførelse a f Overgangen, en Styrke fo r sig. Broernes Tal og Bæreevne samt Tværsnit fastslaas paa Grundlag a f et Opgør af, hvad der skal overføres og i hvilken Tid, Som tidligere nævnt er Overraskelse et Hovedvilkaar for, at Overgangen lykkes, og Midlerne til at overraske er
1) at hemmeligholde Angrebsstederne,
2) at hemmeligholde Tiden for Angrebet,
3) at sløre alle Forberedelser.
Hvorvidt det første virkeligt kan naas, er tvivlsomt, thi en aarvaagen Forsvarer er oftest — i hvert Fald i store Træk — i Stand til gennem Spioner og Patrouiller at gætte sig til Overgangsstedeme. Saa meget des mere Grund har man da til at sætte alt ind paa at vildlede Forsvareren med Hensyn til A n grebstiden og tilsløre, hvad man har for. Fo r at dølge Tidspunktet meddeler man det først i sidste Øjeblik. Da mange Befalinger imidlertid — a f Hensyn til de store Forberedelser — maa udgives i god Tid, angives Dag og Klokkeslet i disse med Bogstaver t. E . : D. Kl. H + 1, d. v. s. Angrebsdagen 1 Time efter at Angrebet er igangsat. De Sløringer, der kan være Tale om, er: Værker, der skal bygges for den Del a f Sikringsstyrken, som skal yde Ildhjælp, maa ikke fra 2’ Bred adskille sig fra Angriberens sædvanlige Forpoststillinger og Tilholdssteder; alle større Værker maa derfor lægges i Skove, Haver, Bygninger og paa lignende Steder, saa at de sløres helt mod Øjne paa Jo rden og i Luften. Arbejder, der ikke kan sløres, udsættes til Natten fø r A n grebet, men tilrettelægges, saa at det kan gennemføres hurtigt. Det samme gælder Indrykning i svagt slørede Stillinger. Rekognoscering maa aldrig røbe Forsvareren, hvor Angrebet tænkes ført. Artilleristillinger, der ikke kan sløres, maa udsættes til sidste Øjeblik. Stedets Folk samles og vogtes, hvis man maa frygte, at de løber over og røber noget. Emner, der skal bruges ved Overgangen, oplægges saa nær Vandhindringen og de valgte Indladesteder som muligt og sløres vel. Veje sløres.
Alle Førsler udføres om Natten eller — saafremt Fjenden ikke kan se os fra Luften — i Omraader, der er usete fra 2’ Bred. Faren for, at Fjenden hører Vrinsken og Vognrummel, kan gøre det nødvendigt at lade alting bære det sidste Stykke; eller ogsaa kan A rtillerie t for at overdøve andre Lyde, medens Førslerne staar paa, foretage Indskydning eller anden Skydning; i saa Fald maa Ilden dog ikke fortrinsvis rettes mod Angrebsstederne, men spredes i større Bredde. Forarbejderne rummer i sig selv Fare for, at fjendtlige Patrouiller, Flyvere eller Ballonmænd afslører Angrebet, som ogsaa Overløbere kan give Nys om. Fo r at afværge det maa man overalt være rask i Vendingen. Til Sløring i videre Forstand hører Forbud mod Brevskrivning, Orlov, Køkkenild og Lys om Natten. A t sprede falske Rygter, bl. a. gennem Radio, lønner sig ogsaa. A t Overraskelse — der jo altid tilstræbes ved Angreb — har særlig Værd ved Angreb over Vand, ligger bl. a. i, at om et Angreb over Land gaar i Staa, kan Angriberen bide sig fast, hvor han er naaet hen; standses derimod et Angreb over Vand, fø r Angrebsmaalet naas, bliver det oftest nødvendigt at opgive alle de vundne Fordele (Lobau, Maj 1809. Marne, Juli 1918. Piave, Juni 1918). ,,Une offensive qui débute par le passage d’un cours d’eau en presence d’un ennemi sérieux, ne permet pas un demi-succes.“ (Baills. Franchissement defleuves. Paris 1929). Til de Steder, hvor Baadene skal i Vandet, maa stilles K rav om Skjul og tilstrækkeligt dybt Vand. V Vending skal længst muligt være uset og uhørt af Fo rsvareren, selv om Farten derved tager længere Tid. E r man derimod først opdaget, gælder: rusk og dristigt frem. (Tilsvarende gælder for Overgang ad Stormbroer). Derfor maa Indladestedet for 1' Vending (ofte det samme Sted, hvor Baadene sættes i Vandet) vælges skjult og saaledes, at saa stor en Del a f Farten som muligt kan foregaa skjult (bag Øer o. 1.) ; Indladestedet for de andre Vendinger vælges derimod saaledes, at Farten kan foregaa saa hurtigt som muligt. Fo r Skjuls Skyld er et bredt Vand bedst — i hvert Fald saa bredt, at 1’ Vending kan lægge ud uden at ses eller høres fra 2’ Bred. For Tidens Skyld er derimod et smalt Vand bedst. De to Hensyn er altsaa i Modstrid. Man kan ikke afvise det første med, at det kun gælder 1’ Vending, thi dens Skæbne er netop afgørende, naar det gælder. Det ligger da nær at tro, at den for en Angriber heldigste Vandbredde — naar Sikringsstyrken ikke kan slippe over paa Stormbroer — er den, der, naar man er varsom, netop tillader at dølge Fartøjernes Vandsætning, 1’ Vendings Indstigning og A fgang m. m. for 2’ Breds F'orsvarer. Forsvarerens forreste Linie søges kuet ved kra ftig A r tilleriild, der saa kort som muligt, før V Vending naar 2’ Bred, lægges frem til Forsvarerens bagved værende Linier, Batterier, Kommando- og Observationsstader eller tililende Reserver. Indskydning bør være foretaget med enkelte Kanoner fra særlige Standpladser. Lige før Overgangen føres Overgangsmateriellet ned til Bredden, hvor Fartøjerne sættes i Vandet og udstyres, eller hvor ved smalle Vandløb Stormbroerne gøres klar. Sikringsstyrken indtager Vente- og Ildstillinger. Marchen dertil sker ad Veje, der forud er gransket og fastlagt i en Marchplan. Sikringsstyrken inddeles i Vendinger og Baadehold og sættes ind i, hvad de har at gøre ved Indstigning, under Sejladsen og ved Udstigningen paa 2’ Bred. I hvert Baadehold udtages Reserveroere. Drejer det sig om Overgang paa Stormbroer, foretages tilsvarende Inddeling i „Vendinger“ (Linier), og der instrueres om Forhold under Overgangen. Da Stormbroer skal være lette, er de forholdsvis lidet bæredygtige, hvorfor det er a f Vigtighed, at Overgangen sker med Enkeltmand med store Mellemrum (5— 10 Skridt) ; herved faar hver Mand ogsaa frit Løb over Broen. De, der skal sidst over, gaar i Stilling fo r at kunne yde Ildhjælp, men skyder ikke, fø r 1' Vending er opdaget af F o rsvareren, d. v. s. fø r Forsvareren aabner Ilden. Stillingerne vælges saa vidt muligt saaledes, at Sikringsstyrken kan skyde længst muligt, og denne faar rigeligt med Maskingeværer, M orterer og Fodfolkskanoner. Ligeledes faar den rigeligt med Ammunition, Føde og Vand, men har ellers kun strengt nødvendig Udrustning med. Lige under Sikringsstyrkens Fører staar paa hver Bred een eller flere Reguleringsofficerer, der holder nøje Fobindelse med vedkommende Pionerofficer. Reguleringsofficererne paa V Bred svarer for, at alle Vendinger og Baadehold i rette Tid og ad rette Veje naar de rette Indskibningssteder (Brosteder), uden at hverken Stederne overfyldes, eller Tid spildes. Til Rettesnor faar han et Fartplan (Plan over Broerne). Reguleringsofficererne paa 2’ Bred skal vejlede de landsatte om Frem rykningslinier og Sagernes Stilling og sørge for, at Meldinger og Befalinger kommer tilbage og frem. Telefon slaas snarest.
Overførslen.
Nedenfor tænkes paa Overfærgning; om Overførsel ad Stormbroer gælder tilsvarende. Naar Fartøjerne er klar, gaar F Vending ombord, og paa vedkommende Pionerofficers eller hans Stedmands Kommando sætter Fartøjerne fra Land. Den heldigste Tid at aabne Angrebet paa (sende 1’ Vending fra 1’ Bred) er noget før Daggry, saa at: 1) hele Natten haves til Raade til Forarbejder, 2) Forsvareren angribes paa en Tid, da han som oftest er trættest, :>) 1’ Vendings Overføring foregaar i Skjul af Mørke, -1) Angrebet ikke skal gennemføres i Mørke (i Blinde). Fra det Øjeblik, Tropperne er nonet til, 1’ Bred, og til de er landsat paa 2’ Bred, staar de under Pionerbefalingsmændenes Kommando. Den højstbefalende Pionerofficer har Kommandoen over alle Styrker og alt Materiel ved Indskibningsstederne. Han sørger for: 1) at Styrken, der skal over, er inde i, hvad den skal, holdes samlet i Baadehold nær ved sine Baade og er rede til at stige hurtigt ind, 2) at Lys og Lyd ikke røber 1’ Vendings Ordning og A f gang, d) at Fartøjsfolkene er klar ved deres Fartø jer og sat ind i alt, 4) at Reserver af Folk og Emner holdes rede i veldækkede (slørede) Stillinger, 5) at Indstigningen foregaar rask og tyst, 6) at 1’ Vending afgaar paa Slaget, og 7) at Overfærgningen siden gaar saa glat og hurtigt som muligt. F ra det Øjeblik et Fartø j lægger fra 1’ Bred, til det naar 2’ Bred, gælder intet tilbage og lia r Fartøjskommandøren Kommandoen over Fartøjet med alt ombord værende.
lia n skal med saa ringe Tab og saa hurtigt som muligt føre sit Fartøj til 2’ Bred, udskibe sin Last og atter vende tilbage til 1’ Bred (jfr. dog hvad ndf. siges om usigtbart Vejr). Saa længe han er ved en a f Bredderne, staar han under vedkommende Pionerofficers (hans Stedmands) Kommando.
Han sørger for
1) at hans Folk er inde i Sagerne,
2) at hans Fartøj er udstyret som befalet,
3) at Tab af Materiel og Folk bødes,
4) at Fartøjet holdes i sejldygtig Stand, og
5) at alle adlyder de Befalinger, der gives for Overfærgningen.
Naar Fartøjet er kommet til 2’ Bred, befaler han: „1 Land“ , paa hvilken Kommando den overfærgede Styrke hurtigst fo rlader Fartøjet, mens Besætningen holder dette til Land med Baadshager og Aarer. I sigtbart Ve jr klarer hvert Fartø j sig selv og stræber at overføre den størst mulige Styrke. Ulastet Fartøj viger for lastet, fortrinsvis til Styrbord. I usigtbart Ve jr (Mørke, Taage) sejler derimod hver Vending samlet frem og tilbage — om paakrævet delt i Hold —- under et Førerfartøj. Førerfartøjet sejler (efter Kompas eller paa anden Maade) mod et opgivet — set eller uset — Sted paa 2’ Bred. De andiæ Fartø jer i Vendingen (Holdet) lægger sig lige mange paa hver Side a f Førerfartøjet og holder saa stor indbyrdes Frastand, — at Nabofartøjet kan ses, — at der haves Plads til at styre, lande og stige ud, og — at Tabene mindskes mest muligt. Farten holdes saaledes, at alle kan vinde med. Hvert Fa rtøj holder Øje med Naboen (navnlig udefter) og melder til Førerfartøjet, idet baade Meldinger og Ordrer gaar sagte fra F a rtøjsfører til Fartøjsfører, der manøvrerer deres Fartøj ved Vink eller sagte Avertissementer. Alle andre tier. Aaregafler og Aaregaffelhuller maa ikke skramle. For Pionerofficeren paa 2’ Bred gælder tilsvarende som for den højstbefalende Pionerofficer ved Overfærgningen; han er hans Stedmand paa 2’ Bred. Saa snart ske kan bør Tilskud af Folk og Materiel overføres til 2’ Bred, saaledes at Tab kan udjævnes ogsaa derfra. Den overførte 1’ Vending skal sætte sig fast paa 2’ Bred i en forud befalet Udgangsstilling (1’ Maal), der dækker de følgende Vendingers Landsætning mod Fodfolksild og letter fortsat Fremrykning. Udgangsstillingens Bredde og Beliggenhed maa først og fremmest rettes efter F Vendings Styrke og Stødkraft og dernæst efter stedlige Kaar, Forsvarerens aabenlyse eller sandsynlige Opstilling og Angrebets hele Plan og Maal. Efterhaanden son. mer og mer a f Sikringsstyrken overføres, udvider den Brohovedet, indtil den befalede Brohovedstilling (Sikringsstyrkens endelige Maal) er naaet. Den styrkes med alle til Raade st aa ende M idler og vælges saa langt fremme, at den i saa høj Grad som muligt dækker Overgangsstedet mod Ud og Syn, og at eget A rtille ri fra 1’ Bred endnu har Mulighed fo r at gribe ind mod fjendtlige Modangreb. Brohovedets Dybde kommer derfor sjældent til at overstige 4— 5 km. 1 Mellemtiden foitsættes Overføringen a f Tropper. Paa nærmere Ordre fra Sikringsstyrkens Fører bygges maaske Færger til at tage Train og A rtilleri, jfr. Side 90— 94, og dertil svarende Brygger. De lægges om muligt i Ly for Ild og Syn, og der bygges saa mange Færger m. m., som M idler, Tid og Sted tillader, især for at Overfærgningen kan foregaa nogenlunde sikkert, selv om en Del Fartø jer og Broer skulde blive ødelagt. Paa 1’ Bred oprettes en „Materiel-Ambulance“ , der uafbrudt bøder eller udskifter Materiel for at holde alt saa ydedygtigt som muligt. Overfærgningen fortsættes selv efter, at Broarbejderne er igangsat, og i saa vid Udstrækning, som Kræfterne tillader, ogsaa efter at disse Arbejder er fra Haanden 1) for at fremme Overføring og 2) for at bringe Saarede, Fanger o. s. v. tilbage og derved fri Broerne fo r tilbagegaaende Færdsel. Selv om der ikke i Øjeblikket haves Brug for Færgerne, holdes de dog, hvis det er muligt, i Baghaanden for det T ilfælde, at Broerne skulde blive ødelagt eller ude a f Stand til alene at tilfredsstille alle Krav. E fte r at Forsvareren er jaget bort fra Bredden og hans Jordstader tilintetgjort eller blindet, er Flyvere Angriberens farligste Fjende, idet de dels kan hjælpe Forsvarsartilleriet, dels selv kan dænge Færger og Broer. Skal Angrebet lykkes, maa Angriberen derfor saa godt som altid være Herre i L u ften, og desuden maa hans Luftværnsskyts være i Stand til at ave de Flyvere, som alligevel maatte slippe frem. Svaghed i Luften kan dog bødes ad anden Vej og især ved Hjælp a f Røgslør. En anden Fare frembyder Forsvarerens Kampvogne, idet; de ved at bryde gennem Angriberens altid hullede Linie kan bringe Færger og Broer i overhængende Fare. Sikringsstyrken maa derfor fra første Færd udstyres og være rede til at standse Kampvogne.
4) HOVEDSTYRKENS OVERGANG.
Som oven for sagt, er det overfor en virksom Forsvarer oftest umuligt at færge Train og A rtille ri over i større Mængder. Fo r at kunne føre Kampen videre maa man altsaa skride til Brobygning. Men, som ligeledes alt paapeget, er Broerne udsatte fo r at ødelægges, eller Færdslen hindres af Fjendens A r tilleri. Udsigten til at gennemføre Overgangen afhænger derfor a f Svaret paa Spørgsmaalet: Hvorledes kan man hindre Fo rsvarerens A rtille ri i at ødelægge Broerne.
Her skal følgende Veje omtales:
a) Det fjendtlige A rtille ri sættes ud a f Spillet.
b) Det fjendtlige A rtille ri blindes.
c) Den fjendtlige A rtilleriilds Virkning svækkes.
d) Man gaar saa overraskende og hurtigt over, at F jenden daarligt faar Tid at skyde.
T il a) Om dette kan naas, er tvivlsomt, og det er i første Række et Spørgsmaal om, hvem der er stærkest og ser bedst gennem Modstanderens Slør. Uden at man er langt stærkere i A rtille ri og Flyvere, er det dog Letsind at regne med, at Fo rsvarsartilleriet kvases. Hertil kommer, at fuldstændig Ødelæggelse kræver megen Ammunition og lang Tid, d. v. s. Overraskelsen gaar muligt tabt. Til b) A t blinde Forsvarsartilleriet kan naas ved, at man ødelægger dets Observationsstader, gaar over om Natten eller røgslører sig. A t ødelægge alle Stader er næsten lige saa vanskeligt som at ødelægge alle Stillinger. Om Overgangen kan udføres i Løbet a f een Nat, er et Regnestykke; kan det ske, er det ligefremmest og nemmest. Broslagningen iværksættes da snarest efter Tusmørkets Frembrud og fortnes a f alle mulige Kræfter. I værste Fald maa Broerne atter inddrages ved Daggry.
Taage er en upaa'.idelig Forbundsfælle. Røgslør egner sig derimod godt til at blinde Forsvarerens kendte Stader og kan endog dølge alt Broarbejde, men — især det sidste kræver store Røgmængder og er særligt afhængig a f Vind og Vejr. Ved smalle Vandhindringer med skov- og kratklædte Bredder er der Mulighed for, at Væksterne skjuler Vandløbet helt og altsaa ogsaa alle Broer. T il c) Virkningen a f Forsvarerens A rtille ri svækkes, naar man øger Broernes Tal, idet Ilden da maa spredes over flere Maal. A t øge Broernes Tal svarer ogsaa til det kendte K rav om spredt Optræden i fjendtlig Ild ; men det maa dog huskes, at det vel mindsker Virkningen a f Artilleriets Ild, men til Gengæld øger Virkningen fra Luften, idet højtgaaende Fly vere (lavtgaaende kommer Luftværnsskytset nok om ved) for at træffe er henvist til at kaste Bomberne paa Maa og Faa over den paagældende Flade, og jo fler virkelige Maal, der da fin des der, des større bliver naturligvis Træfningen. A rtilleri- eller Lu ftilds Virkning kan ogsaa mindskes ved, at man bygger Étærke Broer. Flydende Underlag er saaledes mere saarbare end faste, rigelig A fstivning øger Modstandsevnen o. s. v.. T il d) Denne Fremgangsmaade kan kun bruges i første Omgang og tilmed kun ved smalle Vandhindringer og med fo rberedt Materiel. A lt i alt er de Midler, Angriberen raader over, til at sikre sine Broer mod en Forsvarer, der vil og kan bide fra sig, saa lidet paalidelige, at han maa gøre alt for snarest at naa saa langt frem, at Broerne er udenfor Fare. Det sker ved
5) BROHOVEDSTILLINGENS FREMSKYDNING,
der dog ikke skal omtales nærmere her, da Kamp i dette Øjemed, strængt taget ikke paavirkes stort a f Vandhindringen naar man først har Overgange nok, og de ikke ligger uheldigt.
OVERRASKENDE OVERGANG
forefalder især, hvor Modstandere staar overfor hinanden, uden endnu at have faaet Vagttjenesten i Lave og Stillingen udbygget, eller overfor en modløs, opløst (Dyna 1917) eller svag Modstander. Det føres mod et Omraade, hvor Forsvaret som Følge hera f lider af Svagheder (svage Styrker, svag Udbygning, daarlige Observationsforhold, daarlig Forbindelse, daarligt støttede Fløje, daarligt Beredskab o. s. v.), og Udfaldet afhænger mere af Snille og Snarraadighed end a f Ens Styrke. Hovedtingen er, at man kommer som en Tyv om Natten. De foran paa Side 87 nævnte 5 Skridt kan vel paavises, men hvert især gøres saa kort som muligt, og man stræber efter snarest muligt at kaste en tilstrækkelig stor Styrke over paa 2’ Bred, saa at Forsvareren ikke faar Tid at samle og bruge sine Reserver.
HOVEDKULDSOVERGANG
forefalder især under Mødekamp og Forfølgning; det gælder her frem for alt om at være rask i Vendingen, da Fjenden tit er Øjenvidne til Ens Færd. Overgangsstederne vælges derfor lige for, saa at Omveje og Omsvøb spares. Smaastyrker hjælper sig med, hvad Broemner de har eller kan tage paa Stedet; større Styrker bruger forberedt Materiel. Som Følge heraf kan der kun blive Tale om faa Overgange, men Farerne herved opvejes ved, at Angrebet føres, fø r Forsvarerens Hovedkræfter kan naa at gribe ind, eller naar de allerede er langt borte. De Side 87 nævnte 5 Skridt glider ud i eet. P. S. Fo r Hjælp ved Gennemarbejdelsen til Offentliggørelse i „Militæ rt Tid ssk rift“ a f dette og det i Hefte 10/1932 fremkomne er jeg min Lærer, Oberst R. Kali, taknemlig.
S. F. H. J. Bjørke.
