U. S. A.
E fte r T eleg ram f r a W ash ingto n 18/10 m eddeler „H u fv ud - stad sb lad et", a t det am erikanske M arin em in isteriu m h a r u d ta lt, a t A nlæ get a f F ly v eb aser i S tilleh av et fo rlø b er m ed m eget tilfred sstillen d e H u rtig hed. B asern e p a a M idw ay Islan d ca. 1200 Sømil f r a Honolulo b liv er fæ rdige b etydelig tid lig e re end fa s ts a t, og a t sto re A rb e jd e r udo ver de oprin d elig t p la n lag te er u n d er U dførelse. A rb ejd et paa F lyv ehav ne i A laska, nem lig i S itka, K odiak og D utch H a rb o u r g a a r m eget h u r tig t frem . Den sto re R ep aratio nsd ok i P e a rl H a rb o u r paa H aw aji er fæ rdig , og B asen K eneche p a a Øen O ahu er i B ru g sam id ig t med, a t U dvidelsesarb e jd e r er i Gang.
LANDMINER.
I T id ssk rifte t „ V å rt F o rsv a r" h a r O b erstlø jtn an t B. G. G eijer sk rev et om F in lan d s K rig 1941, i hvilken A rtik el h a n og saa fo rtæ lle r om M inekrigen. R ussern e h a r, sig er han, i den nuvæ rende K rig an v en d t L andm iner i en U d stræ kning , som m an hidtil ikke havde tæ n k t sig, og disse h a r tro d s al u dv ist F o rsig tig h ed forvoldt F in n ern e betydeh g e Tab. H an giver d e re fte r nedenstaaende R e fe ra te r a f B eretn in g er f ra F ro n te n : „------------- R u sserne h a r und er deres T ilbagetog u d la g t L an dm in er paa de frem rykk en de T ro p p ers V e j .-------------Den O fficer, der fø rte os, m eddelte, a t d e r næ sten daglig forekom adskillige T ab ved M iner tro d s m egen F o rsig tig h ed og Om hu. — G aa ikke ind i Skoven, den er endnu ikke renset, sagde han , kun Stien og S kovkanten lan gs den e r i O rden; og h an pegede p a a et s to rt H ul i Jo rd en og nogle U n ifo rm slaser, d e r h a n g p a a G renene. De e r alt, hvad der blev tilb a g e a f tr e M and, d a en M ine eksploderede i A ftes. Vi m ødte en G rup pe M inesøgere, finsk e P ion erer, som med den stø rste Ro u d fø rte deres fa rlig e A rbejde. De rykkede fre m i G ru p p er p aa tr e M and. Den fo rre ste b æ rer en la n g S ta n g m ed en M etalrin g — det m agnetiske F e lt — , som p aav irk es og f a a r en Klokke til a t rin g e, hver G ang A p p a ra te t kom m er i N æ rheden a f en M ine; saa g ra v e r P io n ererne den op og sp ræ n g er den. M en de er u d s a tte fo r den F a re , a t M inen ikke er i e t M etalfod eral, m en i en T ræ kasse, og i saa F ald fu n g e re r A ppara te ikke, og de paagæ ldende H elte h a r søgt e fe r M iner fo r sid ste G ang." „M archen er ikke nogen F o rn ø jelse stu r, selv om den fo re g a a r, uden a t m an endnu h a r fa a e t F ølin g m ed R usserne. V eje og B ro er er m inerede, og P io n erern e h a r endnu ikke k u n n et ren se dem fo r alle Fæ lderne. E t S k rid t til Siden ved V ejk an ten k an koste L ivet. E n Cykle s a t op mod en Stolpe i et B rogelæ nder, og et P a r Ben er s la a e t af. Vi h a r allerede h a ft T ab i døde og saared e p a a G rund a f M iner. D isse U ly kkestilfæ lde h a r y d erlig ere fo r enhver M and in dsk æ rpet B etydningen a f s tre n g M arch orden, V ejbanen m aa ikke forlad es und er M archen. M en det er n a tu rlig vis u m u lig t h e lt a t un d g aa disse U ly k k er u n d er denne F rem ry k n in g . In gen m aa fo rlad e V ejen. M en saa kom m er d er flyven de 11 ru ssisk e B om bem askiner. „ Ilm a v a a ra " , ly d er det gennem Kolonnen. N u m aa d e r vælges mellem de to F a r e r : F a re n f r a L u ften og F a re n f r a Jo rden. Spræ ngbom ber fald e r i Skoven uden a t gøre Skade. M en en u n g F y r, som k asted e sig i en G røft, blev reven i S tu m p er og S ty k k er a f en M ine. Lægen! Læ gen! raab es d e r gennem Kolonnen, og h a n kom m er cyklende i fu ld F a r t sam m en m ed to S ygebæ rere m ed C y kleb aare; m en der er inte t a t gøre. F le re S ted er h a r R ussern e b ru g t 6 T om m ers G ra n a te r som M iner. J e g saa en Række a f saad an n e ved den fø rste sp ræ n g te B ro, hvor de v a r sam let a f In g en iø rerne. P a a sam m e T u r v a r fø rste M arch d ag tr e døde og en s a a re t ved sam m e E ksplosion." „— — — D a vi ly k k elig t og vel v a r kom ne forbi M inefeltet, f o r ts a tte vi M archen. G anske v ist v a r de fleste M iner allerede fjern ed e, men p a a G rund a f den h u rtig e F re m ry k n in g havde m an ikke ku n net kæm m e T e rra in e t tilstræ k k elig tæ t. F r a T eten fik m an nu og d a en O rd re med H ensyn til K ørslen, nu m a a tte m an køre om hyggeligt m idt p a a V ejen, nu i den ene Side." „------------- A tte r lø ftes en M ine p aa 6 Kilo op a f Jo rden. „K n allg råv eren" er denne G ang ikke tilfre d s med R esu ltatet, han b liver ved a t søge og se sig om kring. H an s M istanke e r a f en eller anden A a rs a g vakt, og det var, som vi s n a rt skal se, ikke uden G rund. H a n g ra v e r dyb ere og fin d e r en T ræ kasse. H an lø fte r den op og er s n a r t p a a det ren e m ed, hv o rd an S agen forho lder sig. R ussern e h a r la g t en 6 k g ’s V ejm ine ned i V ejen og un d er denne y d erlig ere en S p ræ ngladn ing p aa 200 kg. Tænk, hvis e t Autom obil v a r k ø rt p aa den M ine. P a a e t Ø jeblik vilde det væ re sp ræ n g t i M illioner a f A tom er. Je g sad senere i P ion erern es T elt, da der kom M elding om, a t m an v a r stø d t p a a en M inering ved Siden a f V jen. E n P atro u ille sendtes ud, og je g fu lg te m ed den. D a vi kom frem til S tedet, kunde vi inde i B uskene se ty n d e T raad e, de v a r næ sten usynlig e og v a r fø rte p a a K ryds og T væ rs. E n saadan M inering er sæ rlig lum sk og fa rlig . H vis en M and, m edens h an g a a r, riv e r en enkelt a f disse T ra a d e a f, er d e t v isselig t ude med ham . Som m e S ted er, h vo r R u sserne elle r A rtilleriild e n h avde fo rvoldt S kovbrand, h av de disse v æ ret til sto r G avn fo r de frem ry k k en d e F in n er. Ilden havde b ræ n d t de fo rræ d erisk e T raad e, og M inerne v a r eksploderede. N oget læ ngere frem m e laa en B ro, og h e r havde m an k o n sta teret, a t d e r fan d te s fle re M iner. B roen havde F jen d en ødelagt, og der v a r in te t an d et a t g ø re end a t bygge en ny. Den blev s n a rt fæ rdig , m en fo rinden fa n d t vore P io n erer a tte r e t n y t B evis p a a R u ssern es Snedighed. Den græ sbevoksede S k raa n in g ved B roen v a r fo r stejl, og m an v a r nødt til a t jæ vne den. A rb ejd et gik h u rtig t fo r sig, m en plud seligt stødte en a f P io n erern e p a a en elektrisk Ledning. Ved a t g rav e den op og følge den, fa n d t m an en sto r M ine." „F æ n d rik L. fo rta lte os om M ineringene p aa S au n ajå rv iv ejen og i O m eliam ottien. De S teder, h v o r R ussern e h a r fæ ld et T ræ er fo r a t h in d re vore T ro p p ers F rem m arch, k an m an a ltid v ente sig, a t d e r er u d la g t m an ge M iner. D isse uskadeliggøres p a a den M aade, a t e t D ræ g, fæ stet til en S taalline, k astes ind i T ræ b a rrik a d en , h v o re fte r den slæbes b o rt a f en T ra k to r, og de M iner, der m a a tte væ re ud lagte, k rep e rer. S aad an n e F o rhu g spræ nges ligeledes ofte med T ro tyl, herved antæ ndes M in e r n e .-------- D er kræ ves m angen G ang et øvet Ø je fo r a t opdage de a n b ra g te F æ lder. E t S tyk ke T øm m er skødesløst k a ste t p a a V ejen, kan b rin g e Død og F o rd æ rv , hvis det fly ttes. E n D ør, der aabnes, et G ulvbræ dt, p a a hvilk et den kom m ende træ d er, e t B illede, der tag es ned a f sit Søm, a lt k a n væ re en Fæ lde. Som e t E ksem pel paa, hvor djæ velsk rig F jen d en s F a n ta s i k a n være, kan næ vnes: Ved O vergang en over e t V andløb v a r vore T ro p p er p aa den anden Side a f V andløbet stø d t p a a en Del fald n e R ussere, som de fly g ten d e ikke havde k u n n et fø re m ed sig. Ved Siden a f en a f de fa ld ne la a hans P engepung, den stod aaben, saa m an skim tede nogle ru s siske Pengesedler. E n a f S old atern e bøjede sig ned fo r a t sam le P engene op, da h an standsedes a f en P ioner. D ennes øvede Ø je h av de o p fa tte t, a t det ikke v ar, som det skulde. E n n æ rm ere U ndersøgelse g av til R esultet, a t ia lt 16 M iner fan d te s, de havde v æ ret g em t o m k rin g d e ru ssisk e Lig.
U. S. A.
M arin em in ister K nox h a r m eddelt, a t 7,5, 10 og 12 cm ’s K anoner lig g er op lagrede i et sto r A n tal H avne, k la re til a t m o n tere p a a am erik an sk e H andelsskibe, og a t u d d an n et P erso n ale til B etjen in g a f P ieeerne s ta a r p a ra t til øjeblikkeligt a t træ d e i V irksom hed. Sv. Dgb. 15/11 i l .
TYSKLAND.
I den tyske H æ r anvendes B rev d u er i s to rt A n tal ogsaa nu p aa Ø stfro nten. O vervindelsen a f A fstan d e p aa 350 km b ety d er ikke nogen sæ rlig V anskelighed fo r D uerne. Selv o ver endnu s tø rre A fstan d e k an m an m ed r e t sto r Sikkerhed regne med, a t D u erne n a a r deres Slag. S v. Dgb. 16/11 4 1.
Anmeldelse.
Den kongelige Livgarde, ved Axel Pontoppidan. Nordiske Landes Forlag. 1941. Af det af Kaptajn Pontoppidan redigerede statelige Værk om den kgl. Livgarde er nu udkommet de første 6 Hæfter, saaledes at man er i Stand til at danne sig et Begreb om Bogens Anlæg og Værdi. Efter nogle smukke Indledningsord giver det første Hæfte en Oversigt over Livgardens Historie med Facsimile af dens Oprettelsesbrev, en Oversigt, der i sin sammentrængte Form nærmest maa betragtes som en Orientering og Ramme for de følgende Afsnit. Derefter følger velskrevne Biografier af Gardens Æreschefer, den svenske Konge Carl XV og den russiske Czar Alexander III. Hovedafsnittet dannes af Livgardens Krigshistorie, i hvilken man mærker den erfarne og dygtige, historiske Forfatter. Navnlig Skildringen af Krigen 1658—60 er fortrinlig og giver i sin afrundede Form en for alle let fattelig og klar Fremstilling af Krigen. For de følgende Kriges Vedkommende holder Forfatteren sig mere udelukkende til Livgardens Deltagelse i dem, en Fremgangsmaade, ved hvilken man for de ældre og de udenlandske Kriges Vedkommende let kommer til at stille større Fordringer til almen historisk og speciel militærhistorisk Viden hos den læge Læser — og for ham er Bogen antagelig bestemt — end dem, han kan forudses at sidde inde med. At den nævnte Fremgangsmaade er valgt, kan ikke bebrejdes Forfatteren; thi den er nærliggende og følger samme Vej, der oftest benyttes i Afdelingshistorier. Skal en Bog af denne Art give et for alle let forstaaeligt Billede af, hvorledet det gik til i de Kampe, der skildres, maa Forudsætningen utvivlsomt være, at der fremsættes i hvert Fald en kortfattet Redegørelse for Tidens Vaaben og Taktik, ligesom oplysende Skitser og Kort daarligt kan undværes. Eksempelvis maa det være vanskeligt for den, der ikke har særlige Forudsætninger, at faa det rette Udbytte af den iøvrigt fortrinlige Beskrivelse af Slaget ved Lund, naar han ikke ved en Skitse kan stedfæste de Terraingenstande, der er nævnt, og selv om der — undtagelsesvis — for dette Slags Vedkommende er aftrykt en Oversigt over Hærenes ordre de bataille, og det anføres, at Hærene var opstillet i to Træftninger — hvilket sidste Begreb iøvrigt ikke er nærmere forklaret — skal dette dog ikke umiddelbart give Læseren nogen Forestilling om, hvorledes Opstillingen i Virkeligheden saa ud, og hvorfor det blev saa skæbnesvangert, at Sammenhængen i Linien blev brudt. I Afsnittet om Deltagelsen i fremmed Krigstjeneste bliver det naturligvis særlig vanskeligt at give en fyldestgørende Ramme om Krigsbegivenhederne — dette vilde jo meget let kunne komme til at betyde et helt Stykke Verdenshistorie, men maaske kunde man ved at indskrænke sig til at give en noget udførligere Skildring af et af de vigtigste Slag, her f. Eks. Hochstiidt eller Malplaquet, bibringe Læseren en Forestilling om, hvorledes Kampen formede sig under store Forhold, hvor overordentlige Krav der stilledes til Tropperne, hvad den Indsats, de danske Tropper gjorde, i Virkeligheden betød, og hvorved de derfor vandt saa megen Berømmelse. De øvrige udenlandske Krigsbegivenheder, hvori vore Tropper deltog, og om hvilke Læseren alligevel kun kan faa et meget overfladisk Begreb, kunde da behandles med en Harefod. løvrigt kunde det odiøse i Udlejningen af Tropper i nogen Grad være mildnet, hvis det var fremhævet, at Foranstaltningen var en politisk Handling, ligefrem ansaas som en udenrigspolitisk Nødvendighed. I Skildringen af Livgardens Deltagelse i de slesvigske Krige er Forfatteren lettere stillet, fordi Grundlaget for Forstaaelse hos Læseren her maa forudsættes at være langt fyldigere end for de ældre Kriges Vedkommende. Det lader sig dér bedre gøre at følge den enkelte Afdeling, og det bliver muligt at give en levende Skildring og et klart Billede af dens Færd, en Mulighed, Forfatteren her har udnyttet fortrinligt. Slutstenen i Fremstillingen af Livgardens Krigshistorie dannes af Begivenhederne paa Amalienborg den 9. April ifjor. Desværre kan Illustrationerne til Krigshistorien ikke alle siges at være heldigt valgt. En Gengivelse af et Kort fra Christian lV.s Tid over Danmark og Nordtyskland kan være meget kuriøst, men er som eneste Hjælpemiddel ikke godt at faa Forstand af for den, der skal følge Fremstillingen af Krigsbegivenhederne. Bortset fra de bekendte Kobberstik fra den skaanske Krig er endvidere de anvendte Bataillebilleder fra det 17. og 18. Aarhundrede lidet oplysende, Slagplanerne til den Store nordiske Krig ligefrem misvisende. Rent galt er det imidlertid med Slagbillederne til Krigen 1848—50, idet der her bl. a. er anvendt Billeder fra de samtidige Skillingsblade uden nærmere Forklaring, som om disse Billeder virkelig havde nogen historisk Værdi. At der under et Billede, som aabenbart skal forestille Stormen paa Dybbøl den 18/4 1864, er kommet til at staa Dybbøl 13. April 1849 gør til Gengæld under disse Forhold ikke saa meget. Det kan vel næppe være Tvivl underkastet, at der senere i et Register bliver givet nærmere Oplysning om, hvorfra Billederne stammer; men det hjælper jo ikke den, der, naar han faar Hæftet, ser de Begivenheder, som er skildret i Teksten, illustrerede paa en fuldstændig forvirrende Maade. At der mangler tydelige Kort og Skitser er berørt ovenfor. I Afsnittet »Chefer og Komandører«, som ledsages af smukt reproducerede Portrætter, skyldes de biografiske Skildringer af de danske Konger flere forskellige Forfattere. Biografierne er alle velskrevne, men selvfølgelig af forskellig Værdi. De kan ifølge Forholdenes Natur vel i Hovedsagen kun hvile paa for Haanden værende trykte Kilder, men i saadanne finder man imidlertid sjældent en kyndig Vurdering af den paagældende Konge ud fra militære Synspunkter. Dette mærkes og har ført til, at man ikke altid af Fremstillingen faar en tilstrækkelig klar Forstaaelse af, hvor meget de forskellige Konger, f. Eks. Frederik IV og navnlig Frederik VI, har betydet for Hæren. Ved et noget andet Anlæg kunde hele Hærens Organisations Historie i Virkeligheden være indflettet i disse Biografier. — Biografierne af Livgardens Kommandører er affattet mere ensartet •— færre og personalhistorisk mere rutinerede Forfattere, hvorved der her er skabt Biografier af betydelig Værdi. De ovenstaaende kritiske Bemærkninger angaar Enkeltheder, som ingenlunde kan ændre Indtrykket af Værkets Værdi som Helhed. Alt ialt lover de udkomne Hæfter godt, og de, der har tegnet sig for Subskription paa Værket, vil sikkert ikke komme til at fortryde det.
J.
