Af Kaptajn F. B. Münter.
Alle Spørgsmaal vedrørende Topografi har under Krigen undergaaet en Udvikling, som man paa Forhaand skulde have anset for utænkelig. Skydningens topografiske Forberedelse, Tilvejebringelsen af et Net af triangulatorisk bestemte Punkter af Hensyn til Skydningen (»Canevas directeur de tir«), Brugen af »Plandirecteurs« og Oplysningskort, Gengivelsen og Undersøgelsen af Flyverfotografier, Brugen af Reliefkort, Bestemmelsen af Batteristandpladser ved Kanonernes Lyd- og Flaminegivning var tildels ukendte "0....fsmaal ved Krigens Begyndelse, men voksede ti! ved Slutningen af denne at blive en af de vigtigste Faktorer, hvoraf et heldigt Udfald af Operationerne afhang. Det er om Anvendelsen af disse topografiske og kartografiske Metoder, det følgende vil komme til at handle.
Der eksisterede før Krigen kun meget faa af de omtalte Hjælpemidler. Man var overbevist om, at Krigen ved Opbydelsen af hele Nationens Kraft kun vilde blive af ringe Varighed, og at den vilde blive ført med stor Voldsomhed og hurtigt naa sit Maal. Krigen var derfor lige saa meget hos Franskmændene som hos Tyskerne cg de øvrige europæiske Magter forberedt som en Bevægelseskrig.
Man ansaa derfor den topografiske Uddannelses af alle Vaabens Officerer for fyldestgjort ved Studiet af Kortet i 1:80000. Hærens topografiske Tjeneste havde for Krigens Begyndelse haft som eneste Opgave at forberede alle de Kort, Hæren vilde faa Brug for ved Mobilisering og at føre disse à jour under Operationerne. Denne Forberedelse bestod i Samlingen af Generalstabens Kort i 1:80000 og 1:200000 og dernæst i Fordelingen af dem til alle Officerer i den franske Hær. Under Operationerne i Alsace og i Belgien og i de Dage Slagene ved Marne og i Flandern udspilledes, var Generalstabens Kort i 1:80000 og 1:200000 de eneste topografiske Hjælpemidler, der stod til den franske Hærs Raadighed. De følgende Begivenheder i Krigen er kendte, Slaget i Flandern havde ikke fremkaldt Afgørelsen, Slagfronten stivnede og fra Schweiz til Nordsøen, paa hele denne umaadelige Strækning paa mere end 600 km gravede de 2 udmattede Modstandere sig ned og søgte at forøge deres Modstandsdygtighed ved Konstruktion af kunstige Hindringsmidler. Kampen fik en ny Form, det blev en Skyttegravskrig, der antog hele Fæstnings- og Belejringskrigens Karakter.
General Bourgeois, Chef for Hærens geografiske (topografiske) Tjeneste foreslog paa dette Tidspunkt General Joffre at indføre alle de i Fæstningskrigen anvendte Fremgangsmaader under Skydningen i den nu paabegyndte Stillingskrig. General Joffre akceptercde Forslaget og gav General Bourgeois uindskrænket Myndighed til at organisere denne ny Tjenste. For at lette Overskueligheden over det følgende hidsættes nedenfor de anvendte Forkortelser for de omhandlede forskellige Tjenester:
Triangulations Brigader (»groupes de canevas de tir«) blev oprettet ved hver Arme den 1. November 1914. De blev sammensatte af Officerer fra den geografiske Tjeneste og kompletteredes med Opmaalingsofficerer fra Marinen (gennemsnitlig var der 4 Officerer pr. Arme). Deres Opgave blev straks for hele Fronten at etablere et Net af triangulatorisk bestemte Punkter til Brug for Artilleriet (»Canevas directeur du tir de 1‘Artillerie«). Det blev tillige disse Officerers Opgave at udbrede Metoden og at forbedre Artilleriofficerernes topografiske Uddannelse. Officererne fastlagde stadig fra G.C.T. alle Punkter i Terrainet for Batterierne og tilvejebragte derved Skydekort og Maaleborde. Disse omfattede indenfor et Kvadratnet med 1 km som Side (Bonnes P ro jektion) den geodætiske Triangulations Punkter, Batteristillingerne og Maalcne. Men Antallet af Maal forøgedes uden Ophør og kom snart til at bestaa af sammenhængende Skyttegravslinier med Forbindelsesgrave, hvis topografiske Stedfæstelse var særlig vanskelig, navnlig paa de bortvendende Skraaninger og i døde Vinkler. Man søgte da i Flyverfotografiet Midlet til at fremskynde og fuldstændiggøre disse Arbejder . 1 sidste Halvdel af November 1914 forsynedes 2. Armes »Canevas de tir« med 2 Rekognosceringsflyvemaskiner med fotografiske Apparater (Gaumont) fra den geografiske Tjeneste, ved Hjælp af hvilke man lod tage vertikale Clichéer af Landsbyen Maunetz. Problemet var løst, og det blev virkelig muligt at afsløre og stedfæste Fjendens Arbejder af forskellig Art. Ft Kort i Maalestok 1:20000 blev lavet for Angrebet paa denne B y den 17. December 1914. Det blev den første »plan directeur«.
Fra dette Tidspunkt undergaar de topo- og kartografiske Spørgsmaal en betydelig Udvikling. For at angribe de Skyttegrave, som vældede frem for Øjet, ofte ovef et Terrain af 30-40 ktn.s Bredde eller mere, blev det uundgaaeligt nødvendigt at udføre Forberedelserne méd en minutiøs Omhyggelighed. Først blev det nødvendigt at forbedre Forberedelserne til Artilleriskydningen. I Virkeligheden havde det den største Interesse lige fra det første Kanonskud at faa en nøjagtig Skydning for med mindst mulig Ammunitionsforbrug at opnaa den størst mulige Virkning. Paa den anden Side maatte man stadig udføre Skydninger mod usynlige Maal, og denne Skydning nødvendiggjorde en topografisk Forberedelse, som — uudviklet til at begynde med, da den udførtes ret skønsmæssigt — voksede til at blive et af de vigtigste Forarbejder ved Skydningen.
Den havde til Hensigt at overflødiggøre en Indskydning — hvilket lige til da var betragtet som en absolut Nødvendighed — for at gøre det muligt
1. at økonomisere med Ammunition og Tid anvendt til Indskydning,
2. og at lade Batteriet forblive skjult, medens det dog til givet Tidspunkt var klar til at træde i Funktion øjeblikkeligt og med Præcision.
Dette var obligatorisk for de Batterier, der blev sat ind til Forstærkning af en Front; thi ethvert Batteri, der udførte en Indskydning, blev øjeblikkelig stedfæstet af Fjendens »sections de repérage au son« — om hvilke vi skal høre nedenfor — og følgelig beskudt. Det er den topografiske Forberedelse af Skydningen, som den 15. Juli 1918 gjorde det muligt for de Batterier, der kom til Forstærkning af Gourands Arme, at overraske Fjenden ved en virksom artilleristisk Contraforberedelse, som brød og fuldstændig knuste hans Angreb. Det tyske Communique af 16. Juli taler tydeligt om de Arbejder, der var udført af de franske topografiske Sektioner, der havde forberedt den pludselige Afgivelse af en tilintetgørende og ganske uanet Artilleriild.
Den topografiske Ildforberedelse bestod i 2 forskel- , lige Arbejder:
I. Etableringen af et almindelig Net af Punkter (»Canevas») udført af G.C.T.A., som forsynede Artilleristerne med nøjagtige Udgangspunkter for Bestemmelsen af Elementer for Skydningen.
II. De topografiske Maalinger udført af Orienteringsofficererne og af Batterikommandøren.
Det almindelige »Canevas« muliggjorde:
1. Bestemmelser ved deres Koordinater af Punkter fundne i Terrainet (Geodætiske Punkter og »Landkending«).
2. Bestemmelsen af Observationsstationerne og disses Oversigtsfelt.
3. Bestemmelse i Terrainet af de sandsynlige Angrebsretninger for Fjenden.
Det bestod i 1918 ved 2. Arme (Afsnittet ved Verdun) af mere end 20000 Punkter, beregnede ved Theodolit eller Tacheometer og 50 i Terrainet udstukne Linier. Det dækkede i en Dybde af 30-40 ktn Batteri-Zonen j de forskellige franske Stillinger. Alle disse Oplysninger var fremstillet paa Kort og Lister fordelte til hvert Batteri. Landmaalerne og Topograferne arbejdede stadig sammen med Artilleriet og gik frem med dette. Theodoliten marcherede med Kanonen. Det er til dette almindelige "Canevas«, at Orienteringsofficererne og Batterikommandørerne støttede sig for at bestemme Koordinaterne for deres Førerkanon, dens Orientering og de fornødne Skydeelementer til Maalskifte efter en vel afpasset Maade. Foruden den topografiske Skydeforberedelse var det for at angribe Stillingerne uundgaaeligt nødvendigt at have Kort i stor Maalestok eller Planer, der i Detailler viste de fjendtlige Anlæg. Kortet i 1:80000, der under Bevægelseskrigen var betragtet som »le dernier cri«, viste sig meget hurtigt som en grov og ret fjern Reproduktion af Terrainet. Ledelsen havde Brug for en detailleret Plan for Studiet af Angrebsplanerne og Operationsretningerne. (Operationerne ved Hartmanns Weilerkopf, som udviklede sig paa en Front af 3 km. beskæftigede G.Q.G. i 3 Maaneder). Artilleristen forlangte en nøjagtig Plan til en præcis Maaling af sine Elementer til Maalskifte mod de Dele af Værkerne, der var usynlige fra Observationsposterne. Infanteristen ønskede især et Kort, der gav ham et forstaaeligt og fuldstændigt Billede af den fjendtlige Stilling med Fremstilling af alle de Detailler, der kunde lede ham i hans Angreb og lette ham dette. Alt det ønskede blev fremstillet i »le Plan directeur», et veritabelt Krigsmaalebord. som fuldstændig erstattede Generalstabens Kort i 1:80000. Hvad var da »le Plan directeur«? Den var et Kort i stor Maalestok. der fremstillede Terrainets Planimetri og Relief, og som medtog de fjendtlige og i visse Tilfælde ogsaa egne Stillinger. Med Hensyn til Maalestok og øvrig Anordning blev den fremstillet efter følgende Typer, som hver især svarede til Stabenes og de forskellige Vaabens særlige Behov.
»le Plan directeur» i 1:20000 var særlig bestemt for Ledelsen og Artilleriet. Den dannede et Generalkort over hele den fjendtlige Forsvarsordning, men maatte med Hensyn til Detailler læses sammen med Plandirektørerne i 1:10000 og 1:5000.
Plandirektøren i 1:10000 fremstillede med flere Detailler de fjendtlige Anlæg. Den blev hovedsagelig brugt af Stabene til Udmaaling af Distancer. Plandirektøren i 1:5000 var et Angrebscroquis, i Princippet begrænset til den forreste fjendtlige Stilling. Den gav alle kendte Oplysninger om de tyske Anlæg og var særlig bestemt for Infanteriet. Alle disse forskellige Plandirektører var afledede af hinanden: de havde den samme Kvadrering (le quadrillage kilométrique Lambert), den samme Nummerering og de samme Benævnelser. De franske Stillinger var kun fremstillede skematisk og kun paa et lille Antal Eksemplarer, der blev holdt hemmelige. Hvorledes udførte G.C.T.A. da disse Kort, og ovei hvilke Midler disponerede de til Fremstilling af dem? De havde Kortet i 1:80000, men det eksisterede kun over fire Femtedele af Fronten; skønt meget godt for sin Maalestok, kunde det imidlertid ikke bruges til Udarbejdelsen af en nøjagtig »Skydeplan«. Man havde været klar over Trangen til et Kort over fransk Territorium i stor Maalestok, saaledes som Belgien og Tyskland havde det i 1:25000. Planen om at udføre Kort over hele Frankrig i 1:10000 med Henblik paa en senere Udgivelse af nyt farvetrykt Kort i 1:50000, saaledes som foreslaaet i 1900 af Hærens topografiske Tjeneste, var at Mangel paa Penge kun realiseret for Egnen fra Øst for Verdun til Schweiz.
G.C.T.A. skulde altsaa i 1914 løse følgende Problem: Tilvejebringe en Plan over Terrain, besat af Fjenden, og over de Stillinger, som han havde tilvejebragt der, uden Hjælp af nogensomhelst topografisk Opmaaling. Problemet vilde have været saa godt som uløseligt, dersom Franskmændene ikke havde disponeret over deres Kommune-Matrikelkort. Men disse Hjælpemidler, som iøvrigt var forbløffende nøjagtige, havde ikke været ført à jour siden 1830. (Saaledes fremstillede de f. Eks. ikke Jernbanerne). Trods dette blev de en særdeles værdifuld Hjælp. De gav Holdepunkter for Anvendelsen af Luftfotografiet, og det var hovedsageligt med Matrikelkortene og Luftfotografierne som Udgangspunkt, at Plandirektørernes Planimetri blev tilvejebragt, saaledes at man i Løbet af knapt 2 Maaneder, Januar og Februar 1915, kunde redigere og publicere alle Plandirektørerne fra Verdun til Nordsøen. Disse Planer, der blev udførte i Hast for hurtigst muligt at give Hæren Oplysninger om de fjendtlige Stillinger, havde kun en tilnærmelsesvis topografisk Nøjagtighed; de blev derfor efterhaanden rettede og kompletterede. Fortalt med faa Ord blev følgende Metode anvendt. Man valgte først et nyt kartografisk Projektionssystem, kaldet Lambert« Projektion, som bevarede Vinklerne og kun forandrede Længderne meget lidt. Ved denne Projektionsmetode og den geodætiske Triangulation udførte man Samlingen af Matrikuleringen. Man erholdt saaledes en første Plan, som var meget ufuldstændig; derefter blev den nøjere bestemt ved Luftfotografiet — og for den franske Zones Vedkommende ved Maalinger i Terrainet. Ved Revisioner af Fremstillingen anvendtes Ct Vavons Apparat (baseret paa Princippet: Lyskammer). Dette Apparat bestod i Hovedsagen af en Kasse, paa Bunden af hvilken Plandirektøren, der skulde revideres, var anbragt. Ved en bevægelig og drejelig Linse- og Prismekombination kunde det belyste Fotografi nu bringes til at dække det tilsvarende Stykke af Plandirektøren, efter at det ved Linsen var indstillet i samme Maalestoksforhold som denne. Man behøvede saa kun at indtegne de ny Detailler, der viste sig ved Fotografiets Projektion paa Plandirektøren.
Denne Fremgangsmaade gjorde det desuden muligt ved Beregning at bestemme Koordinaterne for visse Punkter af Betydning, hovedsagelig i kuperede Egne. Thi Luftfotografiet er kun en konisk Projektion af Terrainet; det giver Billeder, der ligner godt, men disse Billeder er bragt nd af rette Form under meget indviklede Omstændigheder, og med vort nuværende Kendskab til Spørgsmaalet kan Fotografiet kun anvendes til at rette allerede eksisterende Kort eller til at lette An- \ endelsen af de klassisk topografiske Fremgangsmaader, hvilke det tnaaske engang i Fremtiden kan komme til at erstatte. Modelleringen af Kurverne blev taget fra Kortet i 1:80000. Det var imidlertid anlagt i altfor store Træk til at anvendes til en »Plan« og maatte rettes i den franske Zone ved nye Undersøgelser og ved Revisioner af de topografiske Maalinger fra »Canevas de tir«, og det var endvidere Luftfotografiet, som gav de fornødne Elementer til Forbedring af Billedet i det tyske Omraade, et Billede, det var hensigtsmæssig ofte at berigtige for at give en logisk Forklaring m. H. t. Tilstedeværelsen af de fjendtlige Anlæg (Batterier, Stillinger. Jernbaner). Naar Fotografier fra samme Rekognoscering dækkede hinanden, kunde den fælles Overflade for 2 Fotografier nærmere undersøges i Stereoscop. Den stereoscopiske Undersøgere af Pladerne giver ofte store Overraskelser m. H. t. Relieffet. Man faar Højdepunkter. Detailler ved Terrainformerne. Dalstrogene og Kreterne præciserede. Ved Hjælp af et særligt Apparat »Paustereo Sclnveisguth« bestemte man paa denne Maade de karakteristiske Linier i Terrainet, som blev trukket op fra Punkt til Punkt, saa nøjagtigt som muligt. Skelettet af Terrainet blev saaledes fuldstændigt bestemt: det gav de fornødne Holdepunkter for Konstruktionen i Lyskammeret og for Planimetrien. Derpaa tegnedes Kurverne, idet de blev modellerede paa de karakteristiske Linier og under Anvendelse af de Højder, der var givet i Kortet i 1:80000. Man opnaaede saaledes en langt mere smidig og mere detailleret Fremstilling af Terrainet, jævnsides med en meget følelig Forbedring i Udmaalingen af D istancer, af Kreter og af Dalstrøg. For Øjeblikket søger m an'Midler til at bestemme Højderne ved skraa Luftfotografier. Denne Metode har givet meget ordentlige Resultater under Udførelsen af Kort over visse genstridige Egne i Marokko. Men ligesom Planimetrien kan disse Arbejder kun udføres ved at man støtter sig til eksisterende topografiske Højdemaalinger, og de medfører desuden saa brydsomme og saa langvarige Arbejder, at man staar sig ved kun at anvende denne Metode i Egne, i hvilke Topografen ikke kan trænge ind.
Resumé: Fotografiet kan med Fordel anvendes, hvor man vil revidere allerede eksisterende Kort og kombineret med Opmaalingsarbejder kan det forkorte disses Varighed. De Oplysninger, som Luftfotografiet gav paa det taktiske Omraade blev endnu mere betydningsfulde. De utallige Clichéer, som har været taget af K rigsterritoriet, har givet Oplysninger af den største Værdi m. H. t. Fjendens Stillinger, Tilstedeværelsen af hans Tropper og endogsaa af hans Hensigter. Armeerne lagde ogsaa den største Vægt paa de fotografiske Opgaver. Den tyske Overkommando gav saaledes sit Flyvervæsen efter dets Nederlag ved Somme i 1916 følgende Forskrift (Ordre fra General v. Below, der kommanderede 1. tyske Arme Juni 1916):
»Herredømmet i Luften er først og fremmest nødvendigt for at udføre fjernere eller nærmere fotografiske Rekognosceringer. Hovedforinaalet for Kampen i Luften er:
1. selv at udføre fotografiske Rekognosceringer,
2. at genere Modstanderens Rekognosceringer.
Alle andre Maal: Nedkastning af Bomber, Angreb med Mitrailløser etc. bør vige for disse 2 Opgaver. Alle Aviatorer skal anvendes lige meget hvad det koster, til at sikre den fotografiske Rekognoscering.« I Virkeligheden blev Luftfotografiet det bedste M iddel til at finde de fjendtlige Maal. Det var ligesaa uundværligt i Forsvaret som i Angrebet, idet det i begge Tilfælde fremskaffede de fundamentale Faktorer for Forberedslsen. Det var Luftfotografiet. der afslørede Fjendens Anlæg og hans Besættelse af dem: det var dette, som gjorde det muligt at bestemme Frontlinien efter et Angreb. De mindste Detailler viste sig saa tydeligt, at Camouflagen blev uundværlig, og denne fremtvang paa sin Side ny Fremskridt i Fotografikunsten. Der, hvor Øjet var afmægtigt, traadte Fotografiet til. Man var endogsaa ved dette i Stand til efter en minutiøs Undersøgelse at bestemme den taktiske Hensigt med de fjendtlige Anlæg og ofte at forudse Angrebet. Blandt mange Oplysningskilder var Luftfotografiet den bedste, hovedsagelig fordi det alene var i Stand til topografisk at stedfæste de Oplysninger, som det bragte. Men man tnaa vel 1 \ paa, at i alt, hvad der angik taktisk Oplysning. det farligt at holde sig udelukkende til de Slutninger, som kun baseredes paa en Undersøgelse af Fotografiet alene. Det maatte særlig tjene som Ledetraad ved Eftersøgningen ad anden V e j: først naar denne var bekræftende, kunde Sagen betragtes som given. Derfor fremstillede Plandirektørerne ikke Oplysningerne om den fjendtlige Sektors Besættelse (Hulrum, P. C., Batteristillinger, Mitrailløser etc.), for de var bekræftede af andre Efterretningskilder.
(Fortsættes).
