(Sluttet).
V.
Slaget ved Luck.
(Hertil Skitse 4).
Byen Luck, der som Fæ stning var ganske uden Betydning, ligger paa den østlige Bred a f Floden Styr. Uden om Byen var der anlagt en stærk Brohovedstilling. Styr og dens Biflod Ikwa danner ved Luck en stor Halvcirkel, der vender Aabningen mod Øst. Østrigernes Hovedstilling forløb efter Diameteren, omtrent i Retning Nord— Syd. Stillingen fra Styr til Ikwa var ca. 70 km. Byen Luck laa ca. 35 km Vest fo r Stillingen. De østrigske Feltbefæ stninger var i dette A fsn it særlig stærke og bestod a f 3 S tillinger bag hinanden med en indbyrdes A fstand a f 2Y>— 4 km. De nævnte 70 km a f Stillingen var fra Nord til Syd besat med 3 østrigske Korps: II., X. og et kombineret Korps under Feltm arskalløjtnant Szurmay. 8. russiske Arm é havde i samme A fsn it 4i/o Korps, nemlig fra Nord til Syd: X X X ., X X X IX ., X X X X ., V III og en Division a f X X X II. A. K. De sydligste 6 Divisioner dannede den 26 km lange Angrebsfront, og deraf dannede atter de 4 midterste den egentlige Stødgruppe paa begge Sider a f Landsbyen Olyka. Det var X X X X . A. K. under General Kaschtalinski") med 2. og 4. europæiske Skyttedivision8) og V III. Korps under General Dragemirow med 14. og 15. Division. I anden Linie havde Russerne 4. finske Skyttedivision og 12. Kavalleridivision (ført a f General Mannerheim, Finlands senere Frihedshelt). Længere tilbage ved Rowno stod Brussilows Hovedreserve: 2 In fanteridivisioner.
7) Udmærkede sig i Japanerkrigen (Slaget ved Jalu).
8) 4. Skyttedivision var den russiske „Jerndivision".
Hovedstødet ramte 2. østrigske Division a f X. A. K. og 70. Division a f Korpset Szurmay. Østrigerne havde i Erkendelse a f det truende Angreb bag disse to Divisioner samlet henholdsvis 13. og 11. Division i anden Linie.
Den russiske A rtille riild varede med vekslende Styrke og enkelte Pavser hele Dagen den 4. og Natten til den 5. Den skød Gennemgange i Pigtraadshegnene og jævnede flere Steder Gravene, men de personelle Tab var meget ringe, da Hulrummene holdt. Ilden var tillig e i høj Grad rettet mod de højere M yndigheders Kommandostationer. Ved Olyka foretog det russiske Fodfolk den 4. flere Skinangreb, der a f Østrigerne blev taget alvorligt og fremkaldte et stort Ammunitionsspild. Mellem Kl. 16 og 20 foretog X X X . r. Korps et meget k ra ftig t Angreb, der dog ikke trængte igennem. 11. russiske Arm é foretog den 4. to kraftige Angreb. Ved Krem ienic trængte 3. Division a f X V II. r. Korps Kl. 15 dybt ind i Østrigernes S tilling og holdt sig trods Modangreb. Dette foranledigede den østrigske Overkommando til at sætte 25. Division i M arch mod Indbrudsstedet, hvortil den ankom den 6. om Aftenen i ret udaset Tilstand. Linsingen havde bedt om at faa Divisionen til Raadighed fo r 4. ø. Armé, men da han senere meldte, at det russiske Angreb ved Olyka næppe vilde lykkes, og da der ved 4. Arm é om Aftenen den 4. Juni herskede en Sejrsstemning som Følge a f de afslaaede Skinangreb, tog Conrad ikke Hensyn til Linsingens Ønsker. 25. Div. søgte de følgende Dage forgæves at kaste Russerne ud igen. 11. russiske Arm é førte med VI. Korps Nordvest fo r Tarnopol et k ra ftig t Angreb mod venstre Flø j a f den tyske Sydarmé. Angrebet blev slaaet tilbage a f 32. ø. Div. Den østrigske Overkommando forstærkede Sydarméen med 38. Division. De russiske Angreb mod Sydarméens Fron t fortsattes de følgende Dage uden at trænge igennem. Den 5. Juni ved Daggry steg den russiske A rtille riild ved Olyka til største Voldsomhed. Den fremkaldte vældige Støvskyer der hindrede Oversigten og ophvirvlede Sand, som frem kaldte Ladningsvanskeligheder i Østrigernes Maskingeværer. Traadforbindelsem e blev flere Steder brudt.
Kl. 9 gik det russiske Fod folk a f X X X X . og V III. Korps til Storm og var inde i de østrigske S tillinger, fø r A rtille riild en fik Ram paa det. 2. østrigske Divisions Modstand blev brudt i en Haandevending. Kl. 10,30 fik den i anden Lin ie staaende 13. Division Ordre til at tage Stillingen tilbage — forgæves.
Divisionens ene Brigade var paa dette Tidspunkt allerede overraskende blevet angrebet, Divisionsstaben blev sprængt ved et Ildoverfald a f det russiske A rtille ri, alt opløstes i Forvirring . Ved A ftenstid havde de russiske Skyttedivisioner taget de to forreste S tillinger og erobret 37 Kanoner. 2. og 13. ø. Division havde tilsammen mistet 15,000 Mand. F M L .9) Szurmays Tropper klarede sig noget bedre overfo r V III. r. Korps. Den østrigske Reserve, 11. Division, blev sat samlet og rettidigt ind til Modangreb, og om Aftenen var Udfaldet endnu tvivlsom t paa denne Del a f Fronten. Men saa gav Armékommandoen Ordre til Tilbagetog paa Højde med X. Korps i 3. Stilling. Russerne fulgte im idlertid Østrigerne i Hælene og angreb den 6. om Morgenen F M L . Szurmays Tropper, inden disse havde faaet sat sig rig tig t fast i 3. Stilling. Kl. 10 var ogsaa disse to østrigske Divisioner efter en tapper Kam p oprevet, og nu veg Hovedstyrkerne a f X. Korps og Korps Szurmay i Opløsning tilbage mod Luck med Russerne i Hælene. Den østrigske Arméchef, Erkehertug Joseph Ferdinand, var nu kla r over, at Slaget var tabt, og at det rigtigste vilde være at føre II. Korps og Resterne a f X. Korps og Korps Szurmay tilbage til Brohovedet og bag Styr— Ikwa Linien. Men Lin singen sendte fra sit Hovedkvarter i Nærheden a f Brest-Litowsk den ene kategoriske Be faling efter den anden. „De formidable S tillinger skulde holdes. Armékommandoen skulde ved personlig Indflydelse faa Tropperne til at staa fast.“ Fo r at efterkomme disse O rdrer gav Erkehertugen den ene Befaling efter den anden om Linier, der skulde holdes. Disse Befalinger kunde im idlertid ikke udføres, fordi Russerne overhovedet ikke tillod de vigende Tropper at sætte sig fast igen. F M L. Szurmays sydligste Division — 7. — maatte nu ogsaa gaa tilbage, men det lykkedes Russerne at omfatte og tildels oprive den. Kun sørgelige Rester a f Szurmays tre D ivisioner naaede i Nattens Løb tilbage til Brohovedet og bag Styr — Ikwa. Gennembruddet tvang ogsaa II. ø. Korps tilbage, men her foregik Tilbagetoget planmæssigt og i Orden. Natten den 6.— 7. Juni var Fronten — fo r saa vidt man kan tale om en saadan — omtrent som vist ved den stiplede Linie K olki— Boruchowo — Dubno.
9) FML. = Feltmarskalløjtnant.
Linsingen troede endnu at kunne redde Situationen ved et Modangreb, der skulde ledes a f den tyske Kavallerigeneral Bernhardi. Han vilde hertil samle et P a r friske Divisioner ved Jernbanen Nordøst fo r Luck. Den 7. om Morgenen raadedes der dog kun over en a f tyske og østrigske Tropper sammenskrabet Division under General Smekal. General Kaledin havde im idlertid forstaaet sin Chance — eller maaske var det Brussilow , der drev ham frem . Ved Daggry den 7. Juni satte han alle sine Korps an til voldsomme A n greb. Kl. 8 kastedes Resterne a f 2. og 13. ø. Div. tilbage til Brohovedet. Kl. 9,30 kastede 2. r. Skyttedivision 37. ø. Div. Øst fo r Luck. General Smekals Modangreb mislykkedes totalt, og kort efter brød Russerne igennem ved Boruchowo. Resterne a f X. Korps og Divisionen Smekal strømmede i Uorden tilbage mod Brohovedet og Styrovergangene Nord fo r Luck. Forgæves vedblev Linsingen at sende den ene Befaling efter den anden om at holde Stand. Kl. 14,50 fratog den østrigske Overkommando Erkehertug Josef Ferdinand Befalingen over 4. Armé. Ind til hans E fte rfølger, Generaloberst Terztyansky, ankom, skulde Linsingen føre Arméen. En Tim e senere blev Chefen fo r X . ø. Korps, Infanterigeneral M artini, og hans Stabschef, Generalmajor Kralowetz, ligeledes afsat. Conrad forlangte Linsingen fjernet, men man nøjedes med at flytte hans Stabschef, Generalmajor Stolzmann, der jo havde sagt god fo r Situationen ved Lu ck10). Disse Forandringer gjorde ikke Forvirringen mindre. General Smekal og Arméens Stabschef, Generalmajor Berndt, søgte at ordne Tilbagetoget og Forsvaret a f Brohovedet. Styr var kun 25 m bred, men dyb, og Dalen var meget sumpet. F ra Brohovedet førte 9 Broer over Floden. Brohovedet var som nævnt stærkt og omhyggeligt udbygget, men Tropperne var rystede, og Russerne lod dem ikke komme til Ro. Kl. 18,30 stormede V III. r. Korps den sydlige Del a f Brohovedet, skønt det østrigske A rtille ri Vest fo r Floden ved flankerende Ild tilføjede det angribende Fod folk store Tab. Da Fo rsvarerne i Uorden søgte tilbage over Broerne, fik det russiske A rtille ri Ram paa dem. Ødelæggelsen og Forvirringen var stor. Panikken greb ogsaa Tropperne paa den vestlige Bred.
10) Generalen a fgik dog først senere.
Nu gik Linsingen med til at rømme Brohovedet, men Rømningen skete i Uorden. De to russiske Skyttedivisioner fo rfulgte skarpt. Da tilmed flere a f Broerne — ligesom Funkenberger Brücke i Slaget ved Leipzig — blev sprængt fo r tidligt, blev Tilbagetoget en Katastrofe fo r Østrigerne. Russerne tog Tusinder a f Fanger. 4. Skyttedivision erobrede selve Luck. Natten den 7— 8/6 slog 2. Skyttedivision Bro over Styr Nord fo r Luck og satte et Regiment over Floden. Haabet om at kunne holde Styr— Ikwa Linien var nu ogsaa bristet; X. ø. Korps og Korps Szurmay var i fuld Opløsning, og Syd fo r Luck var 2. finske Skyttedivision trængt over Ikwa. Kun Nordøst fo r Luck var II. ø. Korps i god Orden kommet tilbage over Styr.
Russerne havde — siger det østrigske Generalstabsværk — ind til nu ikke begaaet en eneste Fe jl. Om det følgende er Meningerne stærkt delte. Brussilow havde sat alt ind paa det ene Maal overhovedet at komme igennem. Hvad der senere skulde ske, afhang a f Fo rholdene. Dog ønskede Stawka’en Stødet fø rt over Luck mod Kovel— Brest-Litowsk, altsaa i nordvestlig Retning. Den østrigske Fron t var brudt, dog ikke Nord fo r Luck, men Vest og Syd fo r denne By. Chancerne syntes altsaa at lig ge i vestlig og sydlig Retning. Klembowski og Kaledin vilde derfor straks føre Angrebet videre lige mod Vest i Retning mod W ladim ir— W olynski. Alexejew derimod vilde have Stødet drejet mod Sydvest, Direktion Lemberg— Rawaruska11) fo r at ødelægge venstre Flø j a f de østrigske Arméer. Endvidere vilde han udnytte de ved Dniestr vundne Sejre12) til et samtidig t Stød mod Nordvest, ogsaa Direktion Lemberg. Fo r dette dobbelte Angreb skulde hele den fjendtlige Fron t i Østgalicien bryde sammen. Men Brussilow holdt fast ved den een Gang valgte Stødretning Luck— Kowel. Derved løste han bedst sin Opgave, at hjælpe Ewert. Desuden hævdede han, at hans Kræ fter ikke slog til til Operationer med vidtgaaende strategiske Maal. Hans Kæmetropper ved Luck var vel i den bedste Stemning, men ogsaa de havde lid t store Tab og var trætte efter tre Døgns uafbrudte Kampe. Desuden var Forsyningsvanskelighederne store.
11) 50 km Nordvest fo r Lemberg.
12) Se senere.
uafbrudte Kampe. Desuden var Forsyningsvanskelighederne store. Den russiske Feltherre vidste ogsaa, at Modstanderne ikke var uvirksomme. Han havde i E fteraaret 1915 selv som Fører fo r 8. Arm é erobret Luck og var trængt videre mod Vest, men et k ra ftig t Flankestød a f tyske Tropper fra Kowel havde tvunget ham tilbage igen. Han vidste, at tyske Divisioner ogsaa nu var under Opmarch ved Kowel, og at Linsingens Stød vilde komme derfra. Faktisk forberedte Centralmagterne en saadan Modoffensiv ; den blev endeligt besluttet paa en Konference mellem Generalstabschefeme i B e rlin den 8. Juni. Ialt 7'/g Division — 5 tyske og 2y2 østrigske — skulde føres til Fronten ved Kowel, ikke blot fo r at afstive Fronten, men fo r ved en energisk O ffensiv at vende K rigslykken — og Centralmagterne var som bekendt hurtige i Vendingen. Brussilow kunde kun forstærkes med de 2 Divisioner af V. sibiriske Korps, og hans Styrke var næppe tilstræ kkelig til sam tidig at dæmme op fo r Linsingen og angribe mod Lemberg eller W ladim ir— W olynski. Det østrigske Generalstabsværk rammer sikkert det rigtige, naar det siger, at han ikke gik i den Sæk, som Linsingen vilde lokke ham i. Nordøst fo r Luck dannede den fjendtlige Fron t en ret V in kel, og mod dens Flanker førtes det næste Angreb. Det forstæ rkede X X X . Arm ékorps rettede nogle voldsomme Stød mod II. ø. Korps’ Lin ie r ved Styr, medens Gillenschmidt med IV. Kav. Korps gik paa fra Øst. II. ø. Korps vaklede under Angrebene, men holdt i Hovedsagen Stand. Gillenschmidt havde begyndt sine Angreb allerede den 5. Han søgte fø rst at lade Fodfolket bane Vej fo r sit R y tte ri; da det ikke lykkedes, lod han ogsaa sine afsiddede Ryttere angribe — forgæves. Brussilow tordnede og truede Gillenschmidt med Afsked. Hans Ryttere gjorde deres bedste; 50 pCt. blev paa Valen, men igennem kom de ikke. H vis derimod Rytterdivisionem e havde kunnet frigøres og den 8. om Morgenen havde været til Raadighed ved Luck og var blevet sat hensynsløst ind mod Vest og Sydvest, da havde de g jort Underværker. 4— 5 Rytterdivisioner kunde med Lethed have g jort det fuldkommen a f med de opløste og modløse Rester a f 4. ø. Arm é være brudt dybt ind i Ryg og Flanke paa Nabotroppeme. Nu forfulgte ganske vist det utrættelige X X X X . Korps ogsaa den 8. energisk og tilføjede sammen med General Mannerheims 12. Kavalleridivision Fjenden store Tab, men General Kaledin lod i de følgende Dage sine Tropper gaa meget fo rsigtigt frem mod Vest og Sydvest. Dubno og Terrænet Sydvest fo r denne By erobredes. Arméen naaede den 15. Juni Linien K olki— Kisielin— Krem ienic og afviste her i Dagene den 16. — 20. Juni Linsingens Modoffensiv.
Russerne vandt ved Luck en smuk og velfortjent -Sejr. Fjenden blev slaaet og kastet tilbage i en Bredde a f 85 km og en største Dybde paa 48 km. Russernes Tab var 33,000 Døde og Saarede, Østrigernes næsten 3 Gange saa stort. 4. østrigske Arm é mistede ialt ca. 90,000 Mand13), deraf 45,000 Fanger. Russerne erobrede 66 Kanoner, 150 Maskingeværer og 71 Minekastere. Paa russisk Side havde ialt 15 Infanteridivisioner og 7 Kavalleridivisioner været i Ilden mod 12 Infanteri- og 4 Kavalleridivisioner. Stor havde den russiske Overmagt altsaa ikke været.
VI.
Slagene ved Okna og Jazlowez. (H e rtil Skitse 5).
Ved Okna slynger Dniestr sig i store Bugtninger. I en a f disse, den saakaldte Samuszynerslynge, havde Russerne et Brohovede, og herfra havde 3. transamurske Grænsevagtdivision forberedt sit Angreb. Resten a f Angrebsfronten, der var Syd fo r Floden, dannede X I. r. Korps med 11. og 32. Division. I 2. Linie stod 19. Infanteridivision a f X II. Korps og 1. Don Kos. Div. Østrigerne havde besat den tilsvarende Fron t fra N . til S. med 42. Honveddivision, 79. Honvedbrigade og 3. K avalleridivision ( F M L . Brudermann). I 2. Linie havde de % 30. Infanteridivision og længere tilbage Dele a f 5. Div.
13) Det østrigske Generalstabsværk siger 82,000, men medregner ikke D ivisionen Smekals Tab.
Russernes Artilleriforberedelse varede fra den 4. Juni Kl. 4 til samme Dag Kl. 12. Saa gik Fodfolket til Storm. Østrigernes A rtilleriledelse glippede, fo rdi deres Traadforbindelser var skudt i Stykker. Derimod skete deres Modangreb planmæssigt, og det lykkedes derfor i haardnakkede Kampe, der varede hele den 4. og 5. Juni, at standse Russerne. Dog var det lykkedes Russerne at kaste 42. Division 4 km tilbage og danne flere større og mindre Buler i Fronten. Desuden havde de taget 11,000 Fanger og erobret 14 Kanoner. Østrigerne trak deres Tropper Nordvest fo r Okna tilbage over Dniestr. Herefter blev der i nogle Dage forholdsvis Ro paa denne Del a f Fronten.
Imens leverede 7. russiske Arm é Slaget ved Jazlowez. Dette Angreb var særdeles omhyggeligt tilrettelagt paa Grundlag a f Erfaringerne fra Nytaarsslaget. Taktisk var Betingelserne gode, idet Østrigernes Fron t her dannede en Saillant. Russerne raadede endvidere over en betydelig stedlig Overlegenhed; desuden kom Angrebet overraskende fo r Østrigerne. Derimod var Betingelserne fo r en senere strategisk Udnyttelse a f Gennembruddet mindre gode, da Angrebsfronten var ret smal, og de mange Bifloder til Dniestr gjorde det let fo r Østrigerne at sætte sig fast igen. Den 6. Juni Kl. 2 Morgen gik 3. turkistanske Skyttedivision og en Del a f 43. Division til Storm. Denne Dag naaedes et 4 km bredt, 1,5 km dybt Indbrud. En ny Storm den 7. Juni ved Middagstid trængte helt igennem. 15. østrigske Division blev sprængt14), 9000 Fanger fald t i Russernes Hænder. X III. ø. Korps og Nabokorpset VI. maatte nu rømme Resten a f deres Stillinger. Russerne forfulgte energisk og satte flere Gange med Held deres Rytteri ind. Bag Baryzkabækken, 15 km Vest fo r den oprindelige Front, gjorde Østrigerne atter Front. Den 9. Juni inspicerede den østrigske Arméchef, General Pflanzer, X III. Korps og fandt Stemningen saa trykket, at han vilde trække de to Korps Nord fo r Dniestr tilbage over denne Flod og derefter svinge hele sin venstre Flø j tilbage til Delatyn ved Pruth.
14) Russerne var haarde ved denne Division. De ødelagde den den 28/8 1914 ved Komarow, den 7/6 1916 ved Jazlowez og den 8/7 1917 ved Stanislau (Kerenskis O ffensiv).
Dette vilde blotte den sydlige Flanke a f den tyske Sydarmé, idet der vilde dannes et H ul paa 100 km Bredde mellem de to Arméers Fløje. Baade General Bothm er og Chefen fo r VI. ø. Korps, General A rz, henvendte sig til den østrigske Overkommando og protesterede mod Planen; og Overkommandoen gav derpaa Ordre til General Pflanzer om, at Forbindelsen med den tyske Sydarmé skulde holdes. T il Forsvar fo r General P flanzer har hans Stabschef, Oberst Zeyneck, i M il. M itteil. 1936 hævdet, at det ikke var Meningen at isolere Sydarméen. Men Oberstens Udtalelser kan vanskeligt forliges med andre vægtige Udtalelser15). Det, General P flanzer vilde, var at skaffe sig Operationsfrihed ved en stort anlagt Tilbagesvingning med sin venstre Flø j og koncentrere sin Arm é bag P ru th i Linien Czemowitz — Delatyn. N aar saa Russerne gik frem i Mellemrummet mellem de to Hære, vilde han vende sig mod deres Flanke og Ryg. F o r saa vidt kan man jo nok sige, at han ikke vilde lade Sydarméen i Stikken. Det østrigske Generalstabsværk har dog sikkert Ret, naar det siger, at Generalen undervurderede Farerne fo r Sydarméen ; og at hans slagne Tropper ikke havde K ra ft nok til en saadan Operation. Ved Hjælp a f Reserver hentede fra Okna-Fronten lykkedes det Østrigerne i haarde Kampe at holde Baryza-Afsnittet.
Men netop som General Pflanzers venstre Flø j igen stod nogenlunde fast, brød Ulykken fo r Alvor ind over den højre. Felttøjm ester Benigni16), der førte de østrig-ungarske Tropper i A fsnitte t ved Okna, var blevet forstæ rket med Tropper, der var frig jo rte ved Tilbagetoget over Dniestr, og han raadede nu over ialt ca. 4 Infanteri- og 2 Kavalleridivisioner. Da Russerne tilmed begyndte at grave sig ned foran hans Front og trak Pigtraadshegn, ansaa han ikke Faren fo r overhængende.
15 ) J fr . f. Eks. Sohlotheim: Die K aiserlich Deutsche Siidarmée, Side 14, og General Steinitz i M ilitårw iss. M itteil. 1935, Side 949.
General Letschitski havde im idlertid ogsaa trukket Fo rstærkninger til denne Del a f Fronten. 2 meget angrebskraftige Divisioner — 2. transamurske Grænsevagtdivision og 19. D ivision — blev stillet rede, og bag højre Flø j ved Dniestr stod 1. Don-Kosakdivision og endnu en Rytterdivision parat. Den 10. Juni Kl. 7 Form . aabnede det russiske A rtille ri Trommeild mod Stillingen Syd fo r Okna. Kl. 10 gik Fodfolket frem og trængte dybt ind i de østrigske Stillinger. Her lykkedes det Benigni ved Indsættelse a f næsten alle sine Reserver at standse dem. Men Kil. 10,30 gik Russerne ogsaa paa Nord fo r Okna, gennembrød Fronten og sprængte Benignis sidste Reserver i Terrænet SV. fo r Okna. H erfra trængte Russerne frem i Ryggen paa det østrigske Centrum, 42. Division. Denne tapre D ivision blev under Forsøget paa at slippe tilbage dels redet ned og dels taget til Fange a f det russiske Rytteri, der attakerede med Tekinzer-Kosakregimentet — „Oasen Mervs Stolthed og Skønhed“ — i Spidsen. Klokken var da ca. 15. Arméchefen, General Pflanzer-Baltin, havde ingen Reserver at sætte ind, da han i de foregaaende Dage havde sendt dem alle til Fronten ved Jazlowez. Da han ved Middagstid fik M elding om Russernes Gennembrud N. f. Okna, var han derfo r klar over, at Slaget var tabt. Ganske som efter Slaget ved Jazlowez vilde han ogsaa nu føre sin Arm é tilbage til en Flan kestilling og gav Ordre til Tilbagetog i sydvestlig Retning, bag Pruth. Men atter greb den østrigske Arméoverkommando ind, idet den K l. 13,30 befalede 7. østrigske Arm é fø rst og frem mest at sørge fo r Dækning a f Terrænet Stanislau— Kolomea. General Pflanzer maatte derfor ændre sin Befaling og beordrede Hovedstyrken til afsnitsvis at gaa tilbage til Linien Zaleszczyki— Sniatyn. Kun Kav. Div. Brudermann og det paa yderste højre Flø j staaende X I. Korps 24. Division skulde gaa bag Pru th og forsvare Czemowitz. Om et ordnet Tilbagetog var der ikke Tale, da Korpset Benigni var i fuld Opløsning. Situationen var om Efterm iddagen og Aftenen yderst kritisk, men til Held fo r Østrigerne blev Russerne — navnlig deres R ytteri -—- opholdt i det a f Pigtraadshegn, Grave og Tragte fyldte Terræn.
16 ) Benignis Stabschef var den kendte M ilitæ rforfatter Oberst Max Freiherr v. Pitreich.
Men om Morgenen den 11. kom 1. Don-Kosakdivision frem og an faldt 24. østrigske Infanteridivision, der var paa Tilbagetog Nord fo r Pruth. Desværre kendes ingen D etailler a f denne Kamp, der havde det højst besynderlige Udfald, at en Rytterdivision i Angreb til Hest sprænger en intakt Infanteridivision og tilfø je r den et Tab paa ca. 10,000 Mand. Kosakkerne fo rtsatte Attaken i nordvestlig Retning mod Sniatyn, hvor de endelig blev afvist. Felttø j mester Benignis Tropper havde den 11. om Morgenen naaet Linien Zaleszczyki— iSniatyn og fortsatte derefter — 6 Divisioner med kun 15,000 Mand — Tilbagetoget mod Kolomea, hvor man stod i Forlængelse a f Fronten N. f. Dniestr. General P flanzer vilde fo r tredie Gang føre Resterne a f sin „ruinerede Arm é“ tilbage til en Flankestilling og planlagde at samle Korpset Benigni og X III. Korps i Terrainet om kring Delatyn. Men General Bothmer protesterede atter og opnaaede, at hele Fronten N ord fo r Dniestr blev underlagt den tyske Sydarmé, samt at 2 friske Divisioner, en tysk og en østrigsk, pr. Jernbane førtes frem til Fronten ved Dniestr. Den tyske Hærledelse krævede en Æ ndring i 7. østrigske Arm és Kommando. Conrad vilde ikke ofre General Pflanzer, men hans Stabschef, Oberst Zeyneck, blev m idlertidig erstattet med den tyske Generalmajor v. Seeckt.
T il Held fo r Østrigerne begik ogsaa Russerne Fe jl. Brussilow havde hele sin Opmærksomhed henvendt paa Kamppladsen i Volhynien og overlod det til de to Arméchefer, Letschitski og Scherbatschew, at udnytte de paa Sydfløjen vundne Sejre. Letschitski vendte fø rst sin Hovedstyrke mod de østrigske K ræ fter bag P ru th mellem Sniatyn og den rumænske Grænse. Han overvurderede Faren fra den østrigske Flankestilling bag P ru th og synes ikke at have forstaaet de store Chancer ved en hurtig og energisk O ffensiv mellem Dniestr og Pruth. H er — i nordvestlig Retning — skulde ogsaa Hovedmassen a f 9. Arm és Rytteri have været sat ind. De 5 Rytterdivisioner under den dygtige General Kellers Ledelse kunde i Dagene efter Slaget ved Okna have splittet alt, hvad der stod mellem Dniestr og Pruth. Nu forfulg te Letschitski kun svagt mellem de to Floder, saaledes at Østrigerne her naaede at sætte sig fast ved Kolomea og trække Forstæ rkninger til sig. Frem stødet over Pruth førte i Løbet a f de næste 14 Dage til Erobringen a f Czernowitz og hele Bukowina. Den 24. Juni gik den russiske Fron t fra Dorna— W atra i Karpatem e i omtrent Retning Syd— Nord, Øst om Kolomea til Dniestr. Dette undlod ikke at gøre et stærkt Indtryk paa Rumænien — men Rumænerne var til Held fo r Centralmagterne ikke rede. Først 2 Maaneder senere erklærede Rumænien K rig . Nord fo r Dniestr fortsatte Scherbatschew sine Angreb energisk; den tyske Sydarmés Fron t blev flere Gange brudt, men hver Gang lykkedes det General Bothmer med tililende Reserver at lukke den igen. Letschitski blev efterhaanden klar over sin F e jl og koncentrerede sin Hovedstyrke mod Nord, men da han den 28. Juni atter gik til Angreb ved Kolomea, stod han igen over fo r en Front, der maatte brydes. Den russiske Sejr ved Okna staar paa Højde med Sejren ved Luck. Tilsammen kostede Slagene ved Okna og Jazlowez 7. østrigske Arm é 134,000 Mand og 52 Kanoner. Russernes Tab kendes ikke, men det har næppe været mere end Halvdelen a f Østrigernes.
VII. Brussilows Resultater i Junislagiene.
Den første Uge a f Brussilow Offensiven kostede de østrigske Arm éer mellem Sumpzonen og den rumænske Grænse ialt ca. 300,000 Mand (af en Totalstyrke paa 650,000 Mand). Disse Tal stemmer ikke alene med de russiske Sejrsberetninger; de er taget fra det østrigske Generalstabsværk. Den østrigske General Kerchnawe kalder Nederlagene ved Luck og Okna fo r de største i den kejserlig- og kongelige Hærs Historie, større end Koniggratz og Leuthen. Selv om der findes enkelte Eksempler paa Afdelinger, der ydede daarlig Modstand, saa kan Nederlagene ikke lægges Tropperne til Last. De østrigske Soldater veg først efter haardnakket Forsvar og heltemodig Kamp og gjorde under Tilbagetoget gentagne Gange atter Front. Men da de saa fo r Alvor var slaaet, maaske havde mistet 80 pCt. a f deres Styrke, saa var det ogsaa ude med Kampkraften, og de blev oftest Bytte fo r Panikken, „D er Massenschreck“ . Og de Divisioner, der var sønderslaaede i disse Slag, genvandt aldrig deres Kam pkraft overfor Russerne17). De brød i de følgende Maaneder — ved Kolomea, Stanislau og Kovel -— atter og atter sammen under Russernes Angreb og bragte derved de til A fstivning a f Fronten frem førte tyske Tropper i fortvivlede Situationer. Grunden blev ikke altid forstaaet, og herfra stammer den haarde, ofte uretfærdige K ritik a f Ø strigerne, som man finder hos visse tyske Militæ rforfattere. Østrigerne har ikke alene med anerkendelsesværdig Aabenhed erkendt egne F e jl og Nederlag, men det østrigske Generalstabsværk, Generalerne Kerchnawe og Steinitz, Oberstløjtnant Diakow og flere yder ogsaa den tapre Modstander den vel fo rtjente Anerkendelse18). „Ved Olyka og Okna tilsmilede Sejrsgudinden fo r sidste Gang den tapre Czararmé“ , siger General Kerchnawe. Heller ikke de russiske Soldater bliver altid bedømt efter deres Fo rtjeneste. Brussilow erkendte, at han først og fremmest skyldte sine tapre O fficerer og Soldater de Sejre, han vandt. „Paa et O rd a f m ig“ , siger han i sine Mem oirer „er de gaaet i Døden fo r Rusland, til Saar og Lidelse“ . Og med Henblik paa, hvad der senere skete, tilfø je r han: „Og alt det forgæves.“
16) Fle re a f dem deltog dog med Glans i det rumænske Felttog.
17) Tyskerne er mere tilbageholdende; jfr . f. Eks. M ilitä r Wochenblatt, der ellers i 1936 indgaaende behandlede Begivenhederne fo r 20 A a r side
Som Brussilow havde forudset, lykkedes det ikke Russerne at skjule Angrebsforberedelserne. En Undtagelse er dog Jazlowez. Østrigerne var endog kla r over, at Hovedangrebene vilde komme ved Olyka og Okna, og havde stille t Reserver parat her. Alligevel virkede de mange forskellige Angrebssteder efter deres Hensigt til at splitte Forsvarernes Kræ fter. De sekundære Angreb bandt Østrigernes Styrker, ja fik dem endog til at sætte deres Reserver forkert ind. Særlig v il man lægge Mærke til Flytningen a f Reserverne fra Okna til Jazlowez. I det Hele taget passer disse to Slag fo rtræ ffeligt sammen. Først angriber Letschitski den 4. Juni 7. ø. Arm és højre F lø j; saa angriber Scherbatschew den 6. Arméens venstre Flø j, hvorpaa Letschitski den 10. fører det afgørende Slag mod den højre. Russerne havde virkelig g jort det svært fo r General Pflanzer, der oven i Købet var syg under Slagene. Det var sikkert heller ikke tilfæ ldigt, at Russerne den 4. Juni kun demonstrerede paa Hovedangrebsfronten ved Olyka, men angreb k ra ftig t med X X X . og X V II. Korps fo r saa den 5. at slaa igennem ved Olyka. Der er da ogsaa i den østrigske og russiske M ilitæ rlitteratur en næsten enstemmig Enighed om, at Offensivens Forberedelse og dens taktiske Udførelse var fortræ ffelig19). Derimod er der rettet nogen K ritik mod den strategiske Udnyttelse a f Sejrene. En Del a f denne K ritik er, som allerede anført, berettiget — f. Eks. Rytteriets Anvendelse og Forfølgningen efter Slaget ved Okna. Men en stor Del skyder over Maalet. Man glemmer, at O ffensiven kun var lagt an som en sekundær Operation, og at Brussilow ikke raadede over de fornødne K ræ fter til et felttogsafgørende Resultat. Det var ganske konsekvent, at Ententen i 1916 vilde slaa Hovedslaget i Frankrig , hvor man raadede over de stærkeste Angrebsmidler. Russerne maatte da faa den Opgave ved et forudgaaende Angreb at binde Fjendens Reserver — og det vilde Alexejew udføre Nord fo r Sumpzonen, hvor Hovedkræfterne stod, medens Brussilows Angreb kun blev en Hjælpeaktion fo r Ewerts. A lt dette synes rig tig t og konsekvent. Skulde Brussilow s O ffensiv have bragt et fo r Felttoget afgørende Resultat, saa burde Angrebene i 1916 have været fø rt i omvendt Orden, d. v. s. først Somme, saa Ew ert og sidst Brussilow. Im idlertid opnaar Brussilow alligevel et uventet stort Resultat. Hvad gør saa de andre? Ewert, der skulde angribe den 14. Juni, faar først Udsættelse til den 17., hvorpaa han erklærer, at Udsigterne er haabløse, da Tyskerne har opdaget hans Forberedelser20). Han foreslaar derfor at forskyde Kræ fterne til Fronten ved Baranowize og angribe dér; det v il vare til Begyndelsen a f Juli. De Allierede paa Vestfronten fortsæ tter sindigt deres Forberedelser ved Somme fo r efter A ftalen at angribe den 1. Juli.
19 ) Oberst K iszlin g mener dog, at Br. skulde have fu lg t Alexejews Raad om at nøjes med eet Angrebssted, jfr . „D e r strategisohe Durchbruch", M . M . 87/33.
20) E t Bevis fo r Rigtigheden a f Brussilow s Angrebsmaade.
H vis Brussilows Sejre skulde udnyttes strategisk, saa skulde straks efter Luck og senest efter Okna baade den russiske N ord fron t og Vestfront og de Allierede ved Somme have angrebet uden Hensyn til, at de ikke havde afsluttet deres Fo rberedelser. Nu rørte ingen a f dem paa sig i 3 Uger, og denne F ris t kunde Centralmagterne benytte til at dæmme op fo r Brussilow. — Og dette gjorde de uden at lade sig genere a f de optrækkende U ve jr ved Somme og Nord fo r Sumpzonen.
F ra Midten a f Juni til 1. Ju li blev Fronten fra Sumpzonen til Karpaterne ikke forandret a f Betydning. Syd fo r Dniestr var der ved Maanedens Slutning et nyt stort Slag ved Kolomea i fuld Gang. Brussilow s højre Flø j havde a fvist Centralmagternes Modoffensiv og stod sammen med Ew erts venstre Flø j rede til et stort koncentrisk Angreb mod Terrænet Brest-Litow sk— Kobrin.
Brussilow havde de to Opgaver: at støtte Ew ert og at hjælpe Italienerne. Naaede han det? — Ja! — De første tyske Divisioner, der koncentreredes ved Kowel, var hentet fra Fronten mod Ewert. — Den 6. Juni begyndte Østrigerne at hente Forstæ rkninger fra den italienske til den russiske Front. — Den 16. Juni gav Conrad endelig Ordre til at standse Angrebet i Tirol. Andre Resultater a f Brussilow-O ffensiven var følgende: — Rumænien tog sin Beslutning om at gribe ind i Krigen paa Ententens Side. — I Løbet a f Juni, altsaa umiddelbart fø r Slaget ved Somme, rullede 6 tyske Divisioner fra Vestfronten til Østfronten — senere forøgedes dette Tal til 18 å 20. — A t Falkenhayn den 23. Juni besluttede at indstille An-' grebet ved Verdun maa ogsaa, i alt Fald delvis, tilskrives Brussilow-Offensiven. Den 26. Juni begyndte Artilleriforberedelsen til Slaget ved Somme, som brød løs den 1. Juli. V i har her tillige i store Træk Situationen ved Udgangen a f Juni 1916. Centralmagterne havde overalt mistet Initiativet, og Udsigterne til at afværge de sam tidig fra Vest og Øst truende Angreb syntes ringe. Den engelske Generalstabschef, Geiieral Robertson, skrev da ogsaa meget betegnende den 30. Juni om Aftenen til General Jo ffre: „N aar vi betragter Situationen, saa kan vi to nok være enige om, at vi ikke gerne vilde være i Falkenhayns Sted.“
W. E. O. Lawaetz.
K I L D E R .
Ved Udarbejdelsen har kun de med *) betegnede været benyttede. De øvrige er fo r største Delen ikke tilgængelige i Danmark. Balujew , P. S., General: 8. Arm é under Gennembruddet ved Luck. (Moskwa 1924). *) Brussilow , A . A., General: Mémoires. (Paris 1929). *) Bundesministerium fü r Landesverteidigung: Österreich-Ungarns letzter K rieg. Band III, IV , V , V I .(W ien 1932— 36). *) v. Cramon und Pieck: Deutschlands Schicksalsbund m it ÖsterreichUngarn. (B erlin 1932). *) Diakow, J., Oberstløjtnant: W ie es im Sommer 1916 zur BrussilowO ffensive kam. (M. M . 665/32)21). *) Diakow, J., Oberstløjtnant: Brussilow und seine Reiter im Juni 1916. (M. M. 9/33). *) Golowin, N . N., General: La bataille de Galice 1916. (Revue m ilitaire française 1933). *) Golowin, N. N. : The russian A rm y in the W orld W ar. (New Haven 1931). Habermann, H.: Führungstätigkeit der höheren Kommandanten. Okna Ju ni 1916 m. fl. (M. M . 1921). H eller, E.: Olyka— Luck. (Östr. W ehrzeitung 1926). *) Kerchnawe, H., Generalmajor: Der Ausklang des Kriegsjahres 1915. (M. M . 891/32). *) Kerchnawe, H .: V or dem Wendepunkt des grossen Krieges (M. M. 209/33). *) Kerchnawe, H.: Im Scheitelpunkt des grossen Krieges. (M. M . 884/33 og 102/34). Kiszling , R., Oberst: Die Neujahrsschlacht in Bessarabien. (Östr. W ehrzeitung 1926). Kiszling , R. : Der russische Operationsplan fü r den Durchbruch bei Luck. (Östr. W ehrzeitung 1926). Klembowski, W . N., General: Strategisk Studie over Verdenskrigen. (Moskva 1920). *) Knox, A., General: W ith the Russian A rm y 1914— 18. (London 1921). Lemke: 250 Dage i den czaristiske Stawka. (Leningrad 1920). Litw inow , A . J., General: 9. russiske Armés Gennembrud i Ju ni 1916. (Petrograd 1923). Nagaibakow og Pozonialo: Operationen ved Jaslowez. (W oinai Rewolucia 1929). Nesnamow, A . A., Oberst: Beskrivelse a f Slagene ved Kujdanow og Jaslowez. (Moskva 1921. N ø jagtig Titel ukendt. Tysk Oversættelse foreligger, jfr . M . M . 929/35). *) Pitreich , M., Oberst: Die Schlacht bei Okna. (Wien 1931). *) Ratzenhofer, E., General: Das Rückgrat der Dauerfront im Osten. (M. M. 974/32). *) Ratzenhofer, E.: M ilitärische Bahnauswertung im ersten H albjahre 1916. (M. M . 247/33).
*) Reichskriegsm inisterium : Der W eltkrieg 1914— 18. X Band. (Berlin 19S6). Schäfer, T., Oberstløjtnant: Brussilow s O ffensive im Sommer 1916. (Deutscher O ffiziersbund 1926). Schäfer, T .: Der Feldherr Conrad und die Brussilow -O ffensive. (Deutscher O ffiziersbund 1933). *) Schlotheim, L. E., Freiherr: Die kaiserlich-deutsche Südarmee in den Käm pfen während der Brussilow -O ffensive. (Münchener historische Abhandlungen. München 1936). Sohönowsky-Schönweis und Angenetter: Luck. (W ien— Leip zig 1919). *) Steinitz, E., Generalmajor: Aus den Tagen von Lu ck im Spätfrühling 1916. (M. M . 11/34). *) Steinitz, E.: E in misslungener und ein geglückter russischer Durchbruch. (M. M . 929/35). Tscherkassow: Gennembruddet ved Luck. (Moskva 1927). W alentinow , N.: Forholdene til vore Forbundsfæ ller i militæ re Spørgsmaal under K rigen 1914— 18. (Moskva 1923). *) Wetzel, General: Gedanken zum X . Band des W eltkriegswerkes über das K rieg sjah r 1916. III. (M ilitä r W ochenblatt 320/1936). W isshaupt, E., M a jor: Die K risis der 7. Arm ee nach der Schlacht bei Okna. (Schweizerische M onatsschrift fü r O ffiziere alle r W affen. 1926). *) Zeyneck, R., Oberst: E in misslungener und ein gelückter russischer Durchbruch. (M. M . 146/36).
