I Militært Tidsskrift Nr. 3 af 1. Februar d. A. skrives der i en Artikel, mærket G. Q.. at vi blandt andel skal fortælle vore Folk, at de bar de virksomste Geværer, der eksisterer. Der unaa vel hermed menes, at dette er Tilfældet, men ikke desto mindre er der her el Hul, thi til de bedste Geværer hører ogsaa Maskingeværer, der maa siges at være bleven uundværlige for hver Hær; men er de uundværlige for andre Hære, maa de i højeste Grad være det for vort Fodfolk, der meil sin korte Uddannelse maa have denne sikre Stolle, som tilforer Slaglinien en uvurderlig Kampkraft baade i Angreb og Forsvar. For at klarlægge Maskingeværernes store Belydning og under særlige Forhold ligefrem ødelæggende Virk ning, anføres nedenfor nogle Eksempler herpaa efter en Afhandling i Neue Mil. Biåtter Nr. (i til 18, fra den russisk-japanske Krig. Da man straks i Begyndelsen af Krigen havde gjort gode Erfaringer med Hensyn til Maskingeværernes Anvendelighed, skred man paa begge Sider hurtig til en Udvidelse af dette Yaaben. Russerne havde allerede i længere Tid haft Maskingeværkompagnier, men ved Krigens Udbrud var der i Mandschuriet kun el Kompagni paa 8 Geværer, og disse tabtes allerede i del første Slag ved Jalu, rigtignok efter forinden al have gjort fortrinlig Nytte og formindsket Russernes Tab under Tilbagetoget. I Slaget ved Liaoyan, September 1904, antages det, al der allerede optraadte 80 Maskingeværer paa russisk Side.
Japanerne havde ved Krigens Udbrud ogsaa kun faa Maskingeværer, men da man straks fik Øjet op folderes store Betydning, skred man ligeledes til en hurtig Forøgelse. I Slaget ved Mukden, Marts 1905, besad de allerede 200, og ved Krigens Slutning antages Antallet at have været 320 Maskingeværer. Ved Forsvaret af Kiautschou Snævringen lykkedes det Russerne ved Maskingeværernes Hjælp at holde sig en hel Dag mod en O1/» Gang overlegen Modstander. Den 30. August 1904 blev i Slaget ved Liaoyan, ved Angrebet paa Russernes vderste højre Fløj, et japansk Batteri lilinletgjort i D/s Minut ved Ilden fra el russisk Maskingeværkompagni, og sammesteds standsedes det japanske Fodfolks (18. Regiment) gentagne Angreb helt af Maskingeværilden baade denne og den følgende Dag. Samme Resultat fremkom ved Japanernes Angreb disse 2 Dage mod en anden nærliggende russisk Stilling (Majelun). Den 21. September 1901 foretog Japanerne om Morgenen Kl. 4 Stormen paa de 2 fremskudte Redouter I og II — der kim havde Karakler af Fcllbcfæslninger — i den russiske Forsvarsstilling ved Port Arthur. Der anvendtes en ret betydelig Styrke til Angrebet, som dog blev afvist, hovedsagelig ved de russiske Maskingeværers Ild. Angrebet gentoges derefter 1 (lange med samme Udfald, og det skyldles kun et for Japanerne heldigt Tilfælde, at de trængte ind i Redoute 1 og kastede Russerne tilbage; men derefter kunde Japanerne kun med Moje holde sig lier, da de udsatles for en koncentrisk Ild fra del russiske Infanteri og fra Maskingeværer. For at fore Angrebet videre, trak Japanerne deres Reserve frem, men denne maatte, udsat for en odelæggende Flankeild fra Redoute 11. i fuldstændig Oplosning vige tilbage.
Den 1!). September angreb det japanske Infanteriregiment 3, Værkerne (ikke permanente) paa Tempelhøjen Kl. (i Aften, men kom kun delvis frem til og ned i Værkernes (irave; thi de russiske Maskingeværer bestrøg Rummet mellem Japanernes Slormslilling og Værkerne fra Front og Flanke. Maskingeværerne hindrede paa denne Maade Reserverne i al rykke frem, og de i Gravene vierende smaa japanske Afdelinger maatte under Beskyttelse af Mørket atter vige tilbage. 1 Slagel ved Sandepu (2-1.—2!). Jan. 1905 var Virkningen fra Maskingeværer og Ilaandgranaler saa voldsom, at de gentagne med største Tapperhed, men i tætte Masser udførte russiske Angreb mod Landsbyen Sandepu strandede. Omvendt strandede del japanske Angreb den 28. Januar Xord for Landsbyen Linschinpu mod Russernes Stilling lier. Beskudt i Flanken paa nært Hold fra russiske Maskingeværer led Japanerne frygtelige Tab. Ft japansk Kompagni blev tilinlelgjort i 1 a 2 Minutter, over 150 Mand dræbte eller gjort ukampdygtige. Den 21. Februar 15)05 lykkedes del kun Japanerne ved Hjælp af deres Maskingeværer at erobre et stærkt Værk paa Russernes yderste venstre Fløj, efter al de i 3 Dage uden Maskingeværer forgæves havde søgt al storme Vierkel. Angrebet kunde af Maskingeværerne understøttes lige til det sidste Fremløb. Den 27. Februar 1905 blev under en af Kampene Syd for Mukden (Linschinpu) i en stjerneklar Nal, der tillod at se langt, el Kompagni af 10. russiske Infanteriregiment taget under Ild af Maskingeværer skrant fra Siden og bogstavelig mejet ned. Under Slaget ved Mukden strandede, den 7. Marts, den 17. japanske Brigades Angreb paa Russernes Stilling ved Juhountun ved de russiske Maskingeværers Ild. der, anvendt paa kort Afstand havde en knusende Virkning paa Angriberen. Samme Dag strandede el russisk Modangreb (XVII. Korps) mod Landsbyen 1 lanisebenpu næsten udelukkende paa Grund af de japanske Maskingeværers Ild. Infanteriregimenl Nr. 9’s 4. Bataillon mistede derved alle sine Officerer, og af 800 Mand blev der kun 28 tilbage. Den 7. Juni 15)05 dækkedes General Samssonows Ivavalleridivision i venstre Flanke mod el japansk Angreb ved Udsendelse af 2 Kavalleriregimenter, der medførte (i Maskingeværer af System Madsen. Ved Hjælp af disse afvistes del overlegne japanske Angreb, som standsedes helt af Maskingeværernes Ild paa 300 nr s Afstand fra den russiske Stilling, og Japanerne trak sig tilbage. Under Forfølgning vil Maskingeværer, anvendt af Forfølgeren, kunne opnaa den største moralske og materielle Virkning og paa til Geværets Virkning svarende Afstande omtrent blive Feltartilleriets lig. Maa den forfulgte passere aabenl Terrain, vil Maskingeværerne i kort Tid kunne virke ødelæggende selv mod tilbagegaaende Skyttekæder. Saaledes led den russiske Brigade Bürger og Dele af III. Armé den 10. M arts'Nord for Mukden ved den 1. japanske Divisions Maskingeværers Ild svære Tab. Til Gengæld vil Maskingeværer kunne gøre uvurderlig Nytte under Tilbagegangen ved med deres Ild at dække denne, saaledes søm (let skete, som allerede ovenfor anførl, ved Jalu den 1. Maj 1901 (ved Hamatan). Maskingeværkompagnicl af 3. østsibiriske Skyttedivision mistede af 5 Officerer og 58 Mand 2 Officerer og 50 Mand samt 22 Ilesle. Del havde holdt ud til det sidste og kunde derfor ikke redde Geværerne, der maatte gøres ubrugelige for ikke at komme Fjenden tilgode, men Kompagniets Optræden havde haaret Frugt og muliggjort egne Troppers Tilbagegang.
Standpunktet i Udviklingen er for Maskingeværernes Vedkommende nu saaledes: De fleste Stater har Maskingeværafdelinger og Maskingeværkompagnier. De forste er især bestemt til Samvirken med Kavalleri, de sidste med Fodfolket. I Ostrig vil man efterhaanden give hvert Infanteriregiment indtil 0 Maskingeværer, hvert Kavalleriregimenl 1. Selv del østrigske Landeværnsinfanteri bar Maskingeværer. 1 Italien er man sent begyndt med en Udrustning af Tropperne med Maskingeværer, men de bar i Krigen i Tripolis i saa bøj Grad bevist deres Nytte og Uundværlighed, al man snart maa vente en almindelig Forsyning af Afdelingerne dermed. I Frankrig begyndte man all i 1905 med at bevæbne Hæren med Maskingeværer og er kommen vidt, idet hvert Infanteriregiment, hver Jægerbataillon og hver Kavalleribrigade er forsvnet dermed, og noget lignende er Tilfældet i Rusland. I Tyskland havde man, foruden 16 Maskingeværafdelinger, der var elatsmæssige, formeret Maskingeværkompagnier ved en Del Infanterirogimcnlcr. De blev i 1911 elatsmæssige og deres Antal er 108 Kompagnier, saa at omtrent hvert andet Regiment er udrustet dermed, og der kan ikke være Tvivl om, at samtlige Regimenter vil blive forsynet med dem, i hvert Fald ved Mobilisering. Der er udkommet et sierligt Fksercerreglemenl som 1. Del af Infanteriets Kksercerreglement. Det omhandler Maskingeværkompagniernes og Fæstningsmaskingeværfonnalionerncs Uddannelse, der begynder (i Uger efter Rekrutternes Møde. Maskingeværkompagniet er Regimentets 13. Kompagni, som deltager i Regimentets og dels Balailloners Øvelser. Det kan midlertidig tildeles Brigadens 2. Regiment, for at ogsaa dette Regiment kan blive fortrolig med dets Anvendelse. Man kunde maaske indvende mod, hvad der er fremsat i Begyndelsen af denne Artikel, at vi bar de frivillige Rckylkorpser. men hertil maa svares, at disse har et særligt Formaal og al de næppe er egnede til al optræde i Slagel sammen med Hærens Fodfolk. For at kunne gøre delle, maatte Maskingeværformationerne (Kompagnier) være el fast Led i en Afdeling og uddannes i Forening med denne, saa at begge i broderlig Forening kan samvirke i Kampen i gensidig Forslaaclse som „2 Sjæle, men én Tanke". Da Ilærloven skulde behandles, siges der, var Fodfolket betænkt med Tildeling af Maskingeværer, men man lod da Spørgsmaalel falde. Da man imidlertid i Tyskland har forslaael i flere Aar at hjælpe sig med en interimistisk Ordning, indtil det i Fjor Foraar ved loges af Rigsdagen, al Maskingeværkompagnierne skulde oprelles officelt (gøres „etalsimissig"), maatle en foreløbig Ordning maaske ogsaa kunne Iræl’fes hos os, indlil vor Rigsdag vilde bevilge deres faste Organisation.
(Foruden de i Teksten nævnte Kilder er benyttet „die Vedette“ , .’i. Januar 1912, og Kdlniselie Zeitung, 2!). November 1911, Nr. 1208.)
Wenck.
