Af generalmajor J. Scharling, chef for Hærens Operative Kommando
Indledning
Planerne for implementering af det mest omfattende forsvarsforlig er lagt, og startskuddet har lydt. De kommende 3 - 4 år vil stille hæren og samtlige dens ansatte over for store udfordringer. Vi er kommet godt fra start, men foran os ligger endnu det lange seje træk. Jeg vil i denne artikel - som naturligvis skal ses i snæver sammenhæng med generalmajor J.C. Frandsens artikel om Hærens Materielkommando - belyse, hvorledes jeg ser Hærens Operative Kommandos udvikling i relation til forsvarsaftalen af 25. maj 1999. Artiklen vil blive indledt med en kort beskrivelse af forsvarsaftalen og dens konsekvenser for Hærens Operative Kommando. Endvidere vil jeg beskrive, hvorledes vi agter at gennemføre implementeringen, herunder fremdrage de væsentligste problemområder som forventeligt vil opstå, inden slutmålet i 2004 er nået. Afslutningsvis vil jeg se yderligere fremad og give mit bud på, hvorledes jeg ser hæren udvikle sig i perioden efter forsvarsaftalen af 25. maj 1999.
Aftale om forsvarets ordning
Hovedindholdet af forsvarsaftalen forudsættes bekendt, hvorfor jeg vil fokusere på de særlige forhold, som gør sig gældende for hæren og her specielt Hærens Operative Kommando. Overordnet betragtet har det været et ønske at bringe bedre sammenhæng mellem mål og midler. Samtidigt hermed har man ønsket yderligere at styrke evnen til krisestyring herunder styrke de danske reaktionsstyrkebidrag på bekostning af det traditionelle mobiliseringsforsvar. For hærens vedkommende betyder dette, at kapaciteten af de umiddelbare reaktionsstyrker forøges, og at der anskaffes yderligere materiel til de hurtige reaktionsstyrker, herunder transporthelikoptere, kommunikationsmateriel og infanterikampkøretøjer til Den Danske Internationale Brigade, hvilket naturligvis vil have en afsmittende virkning på den øvrige del af hæren. Krigsstyrken reduceres fra 58.000 til ca. 46.000 mand, idet reduktionerne primært gennemføres inden for det lokale forsvar. Af den tilbageværende krigsstyrke på ca. 46.000 mand, skal hovedparten, hvilket vil sige Danske Division og korpstropper til Multinational Corps North East samt den Danske Internationale Brigade plus de øvrige reaktionsstyrkebidrag, i alt ca. 31.000 mand, kunne anvendes uden for nærområdet, hvilket stiller øgede operative og logistiske krav. Inden for driftsområdet har hæren gennem længere tid levet med kun delvist udnyttede kaserner med en deraf følgende utilfredsstillende driftsøkonomi. Dette vil der i forligsperioden blive rådet bod på gennem en sammenlægning i større og dermed mere rentable garnisoner. Disse strukturændringer har naturligvis også negative sider i form af kaseme nedlæggelser og sammenlægninger af regimenter og, hvad der er endnu mere beklageligt, mange flytninger af, samt afskedigelse af personel. Omkostningerne i forbindelse med sammenlægning af hæren på færre, men større garnisoner, beløber sig til ca. 540 mio. kr. og vil tidsmæssigt strække sig frem til afslutningen af forligsperioden. Sammenlægningen i færre, men større garnisoner, vil styrke uddannelsesmiljøet på afdelings- og lavere niveau. Ikke dermed sagt, at der overordnet set bliver flere enheder, tværtimod. Men den tilbageværende fredsstyrke vil blive mere hensigtsmæssigt sammensat til gavn for specielt uddannelsen på afdelingsniveauet og samvirkeuddannelsen på brigade- og divisionsniveauet. De aktive afdelinger og bataljoner vil fremover bestå af tre til fire underafdelinger, ligesom de aktive brigader vil indeholde elementer fra alle våbenarter. Østre Landkommando nedlægges, idet opgaverne overføres til Stab/Hærens Operative Kommando, Danske Division og Hærens Logistikskole. Hærens skolestruktur reduceres med en 10% arbitrær personelbesparelse. Det lokale forsvar vil blive samlet i fem lokalforsvarsregioner, idet de eksisterende syv militærregioner og syv hjemmevæmsregioner sammenlægges og bliver til et joint venture mellem Forsvarskommandoen og hjemmeværnet. De hærenheder, som fremover vil være allokeret til det hjemlige forsvar, vil være en jysk og en sjællandsk kampgruppe til mere mobile operationer og en infanteribataljon i hver af de fem lokalforsvarsregioner samt rådige hjemmevæmsenheder.
Forventninger og visioner
Hvordan ser Hærens Operative Kommando implementeringen gennemført? Efter indgåelse af forsvarsaftalen 2000 - 2004 blev planerne for implementering af forliget fastlagt gennem et samarbejde mellem Forsvarskommandoen, Hærens Operative Kommando og Hærens Operative Kommandos underlagte myndigheder. Endelig iværksættelse måtte dog afvente resultatet af amtshøringen, som imidlertid ikke gav anledning til bemærkninger. Hærens Operative Kommando kunne således medio februar beordre implementeringen iværksat. Til at initiere og koordinere implementeringen af forliget har Hærens Operative Kommando oprettet en koordinationsgruppe/forlig samt et antal projektimplementeringsgrupper. Disse grupper består af personel fra Stab/Hærens Operative Kommando og personel fra den/de niveau Ill-myndighed(er), som er berørt af det enkelte projekt, som projektimplementeringsgruppen er sat til at initiere og koordinere.
Hvad kan vanskeliggøre implementeringen?
Det skal ikke skjules, at forsvarsaftalens indhold og omfang kom bag på en stor del af hæren. Det forhold, at Hærens Operative Kommandos underlagte myndigheder først blev inddraget i processen på et sent tidspunkt, har efterfølgende affødt et stort behov for at informere detaljeret om forsvarsaftalens konsekvenser for hæren, herunder takten i implementeringen og den enkelte myndigheds rolle heri. Det faktum, at antallet af regimenter reduceres med ca. 1/3, og at seks kaserner nedlægges, vil medføre, at et antal civile medarbejdere vil blive afskediget, og et stort antal militære medarbejdere vil skulle flyttes. Hertil kommer en ikke definerbar faktor, som hedder ’’bløde værdier". Dette begreb dækker i hæren over traditioner, historie, faner, regimentsmærker m.v. Dette er en faktor, som forsvaret bliver nødt til at forholde sig til, idet ’’bløde værdier” er en del af kulturen og den identitet, som hører med til at forrette tjeneste i hæren. Et andet forhold, som naturligvis bør tillægges den allerhøjeste opmærksomhed og prioritet, er hele personelområdet. Det ligger fast, at der ikke vil blive tale om afskedigelse af militært personel inden for Hærens Operative Kommandos område. Anderledes ser det ud for det civile personel, idet nedlæggelsen af et ikke ringe antal kaserner naturligt vil medføre et mindre behov for civilt personel, hvorfor afskedigelser er uundgåelige. Planerne er lagt, og startskuddet har lydt. Men som man siger i hæren: ’’Ingen plan overlever den første kontakt med ijenden". Hvad kan så vanskeliggøre implementeringen af forliget inden for Hærens Operative Kommandos område? Da hæren for nærværende og i den nære fremtid på en og samme tid skal opretholde et betragteligt internationalt engagement, implementere DeMap/DeMars, opretholde den daglige uddannelse og drift af hæren og implementere et forlig, som groft sagt involverer samtlige hærens myndigheder på den ene eller anden måde. Ja, så er der selvsagt en del områder, som kan vanskeliggøre implementeringen af forliget. Hærens muligheder for at opnå det stipulerede provenu kan i starten af perioden kun opnås ved besparelser inden for personelområdet. Dette betyder, at værnepligtsindtaget er meget begrænset i den første del af forligsperioden. Dette igen har en naturlig afsmitning på mulighederne for at hverve til Den Danske Internationale Brigade, idet der som planlægningsgrundlag kan hverves 15%, og dermed også mulighederne for opretholde det nuværende internationale engagement på ca. 1.350 mand, hvilket betyder udsendelse af ca. 2.700 mand om året. Endvidere er rettidig varsling af afskedstruet personel en forudsætning for gennemførelse af de nødvendige tilpasninger af det civilt ansatte personel, med deraf følgende indflydelse på hærens mulighed for opnåelse af provenuer i forhold til planlægningsgrundlaget.
Rettidig gennemførelse af byggeprojekteme har væsentlig indflydelse på mulighederne for flytning, nedlæggelse, oprettelse og sammenlægning af enheder, myndigheder og personel. Forsinkelser i forhold til planlægningsgrundlaget kan således få negativ indflydelse på mulighederne for rettidig implementering af forliget med deraf følgende indflydelse på hærens muligheder for opnåelse af det ønskede provenu. Da forsvaret selv skal finansiere forliget, vil eventuelle forsinkelser og deraf manglende opnåelse af det forventede provenu kunne medføre, at hæren selv må tilvejebringe de manglende midler hvilket reelt kun kan ske ved midlertidige driftsbesparelser med deraf følgende negativ indflydelse på uddannelse og accept af forliget ved hærens myndigheder og personel. Det er derfor vitalt, at alle i forsvaret, herunder Forsvarets Bygningstjeneste samt de bevilgende myndigheder udviser den fornødne fleksibilitet.
Hvordan ser hæren ud ved afslutningen af denne forligsperiode?
Ved periodens afslutning vil det være naturligt at analysere resultatet i forhold til hærens ’'hjerteblod", som er defineret at være:
• Bevarelse af værnepligten.
• Et internationalt engagement.
• Krav om et godt uddannelsesmiljø for enhederne.
• En ordentlig materielsituation.
Værnepligten vil også i fremtiden være et bærende element for hæren. Hvis vi betragter begrebet lidt bredere, er der visse forhold, som bør analyseres nærmere. Et område er reservens forhold. En reduktion af krigsstyrken i det omfang, som dette forlig har medført, vil naturligvis afføde et mindre behov for personel med rådighedskontrakt. Samtidigt vil reduktionen i mønstringmandage og færre indkommanderingsdage gøre det mindre attraktivt at tegne en rådighedskontrakt. Et andet forhold, som gør sig gældende, er "produktionen” af enheder til krigsstyrken. For øjeblikket indkaldes og uddannes vores enheder med henblik på en produktion til krigsstyrken. Fordelingen på de forskellige tjenestegrene afspejler nøje den enkelte tjenestegrens del af krigsstyrken, men man kan sætte spørgsmålstegn ved, om dette er en hensigtsmæssig måde at anvende de værnepligtige årsværk på. Som eksempel kan nævnes, at hæren for nærværende anvender et betragteligt antal spejderenheder i internationale operationer. Et antal som ikke står mål med uddannelsen af værnepligtige spejderenheder til krigsstyrken, hvor friskningsbehovet er betydeligt mindre. Dette misforhold medfører et behov for omskoling af eksempelvis infanterienheder til spejderenheder før udsendelse i internationale operationer. Det er naturligvis et område, vi i Hærens Operative Kommando kigger nærmere på.
Jeg er overbevist om, at det danske forsvar vil skulle opretholde et betydeligt internationalt engagement i en lang årrække fremover. Erfaringerne har vist, at det er hæren, som bærer hovedbyrden af dette engagement. Erfaringerne fra de seneste års mange udsendelser til det tidligere Jugoslavien har ligeledes klart vist, at de danske enheder og soldater er veluddannede, godt udrustede og motiveret for løsning af de stillede opgaver, samt at de løser opgaverne godt. En forudsætning for en fortsat opretholdelse af et betragteligt internationalt engagement er, at hæren råder over et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag. Er dette grundlag ikke til stede, vil hæren være nødsaget til at anvende det faste personel igen og igen. Opgørelser har vist, at visse personelgrupper og specialer, f.eks. telegraftropper, forsyningstropper, kampvognspersonel og vedligeholdelsespersonel, er særligt hårdt belastet. Spørgsmålet er, om hæren kan blive ved med at udsende det samme personel. Hærens uddannelsesmiljø har igennem en årrække lidt under, at de aktive afdelinger, bataljoner og brigader ikke har haft et tilstrækkeligt enheds- og personelindhold til at kunne gennemføre en realistisk uddannelse. Følgerne har været en nedgang i føringsekspertisen og i visse tilfælde fejlindlæring. På kampbataljonsniveauet er det nødvendigt, at hovedparten af underenhedeme er til stede under uddannelsen, idet det er bataljonen, som skal kunne anvendes som instrument, og ikke de enkelte underafdelinger i bataljonen. På brigadeniveauet er det samvirket mellem de forskellige tjenestegrene, som har betydning. Kadrebemandingen af 3. Jyske Brigade muliggør en koncentration af aktive enheder ved de tre øvrige brigader, således at samtlige tjenestegrene er til rådighed under samvirkeuddannelsen. På afdelings- og bataljonsniveauet gør sig gældende, at de aktive afdelinger og bataljoner vil bestå af hver tre - fire underafdelinger, med deraf følgende bedre uddannelsesmiljø. En koncentration af soldater i større, men færre enheder har naturligvis også visse ulemper. En af de store ulemper er, at antallet af officerer, som vil have mulighed for at blive underafdelingschefer og bataljons-/afdelingschefer i fredsstyrken, vil blive reduceret. Når hertil kommer ønsket om, at førerpersonellet skal sidde længere tid i funktionerne, ja så vil der være et antal officerer, som ikke vil blive chef for en underafdeling og afdeling/bataljon i fredstyrken. Dette kræver, at der også tilbydes attraktive udviklingsmuligheder for disse officerer. Hærens Operative Kommando vil naturligvis arbejde videre med dette område. Herudover vil jeg nævne, at Hærens Operative Kommando netop har implementeret ”det horisontale karriereforløb” for officerer på højere funktionsniveau. Hensigten hermed er bl.a. at skabe mulighed for kompetenceudvikling for de officerer, der ikke gennemgår videreuddannelsestrin II. Som det fremgår af forsvarsaftalen, vil materielanskaffelseme primært ske til Den Danske Internationale Brigade. Dog vil den øvrige del af hæren også få del i anskaffelserne. Bl.a. kan nævnes, at der anskaffes nye geværer til hele fredsstyrken, nyt kommunikationsmateriel og indledende anskaffelser af moderne spejderkøretøjer. Herudover afsættes øgede midler til materieldrift som konsekvens af en øget nedslidning af materiellet i forbindelse med det internationale engagement. Materielsituationen er inden for visse områder alvorlig. Specielt er der problemer på hjulkøretøjsområdet, idet en stor del af hærens køretøjer er gamle og nedslidte. Der er endvidere mangel på specialkøretøjer til den hjemlige uddannelse, idet disse køretøjer, som kun forefindes i et lille antal, permanent anvendes i internationale operationer. Et af tiltagene til at sikre en bedre materielsituation er den nylige udsendelse af direktiv for den forebyggende vedligeholdelse.
Hærens Operative Kommandos visioner
Ser vi længere frem i tiden, det vil sige på den anden side af 2004, ser jeg ikke behov for radikale omvæltninger. Som jeg har været inde på, gennemføres netop nu, og i de kommende år, nogle af de største ændringer i hæren i nyere tid. Efter store omvæltninger er der ikke behov for revolution, men konsolidering og evolution. Jeg ser fortsat, at NATO udgør grundpillen i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Vi må derfor leve op til vores forpligtelser over for den alliance, som igennem mere end 50 år har sikret vores fred, frihed, demokrati og velfærd, og som vi har valgt at være medlem af. Det fordrer, at vi fortsat må stille med en division med divisions- og korpstropper til NATO's ho vedfors varsstyrker samt deltage med styrke af brigadestørrelse i NATO's reaktionsstyrker. Kun herigennem kan vi hævde landets suverænitet og sikre landets eksistens og integritet, og kun derigennem kan vi også sikre troværdighed og indflydelse i alliancen. Behovet for at deltage i krisestyringsoperationer vil ikke blive mindre. Der vil fortsat være behov for, at vi kontinuerligt kan have mindst én bataljonsstørrelse ude samt en vis styrke rede til hurtig udrykning ’’Først ind - Først ud”. Denne styrke udbygger vi i løbet af forliget fra et detachement til en let opklaringseskadron. Samtidigt udvides vort styrkebidrag til SHIRBRIG, udover et stabskompagni (+), ligeledes med en let opklaringseskadron til indsættelse under FN kapitel 6. Kan disse elementer eventuelt udbygges til en bataljonsstyrke til indsættelse i krisestyringsoperationer, plus ’’Først ind - Først ud” ? Her ligger der efter min opfattelse et potentiale. Sådanne styrker til krisestyringsoperationer vil fortsat kræve en kombination af fast personel og personel på kontrakt. Sidstnævnte vil primært give udholdenhed i den kontinuerligt udsendte styrke, mens det faste personel vil skulle indgå i styrker til hurtig udrykning. Værnepligten vil ligeledes udgøre grundlaget for hæren, vel og mærke med en varighed som fortsat muliggør uddannelse af og udsendelse af veluddannede enheder, herunder deres chefer og førere. Uddannelsen skal sigte direkte mod reaktionsstyrkeme og foregå med disses materiel. Evnen til at kunne kæmpe vil fortsat være en forudsætning for at deltage i såvel artikel 5 operationer som krisestyringsoperationer. En uddannelseskoncept, som vi netop har godkendt og nu skal overføres fra teori til praksis. Også derigennem vil vi forbedre hærens mulighed for at rekruttere og fastholde vort personel. Netop fastholdelse og rekruttering er vitalt for, at hæren kan løse sine opgaver. Vi vil gennem styrkelse af uddannelsesmiljøet, som beskrevet tidligere, den nye uddannelseskoncept samt gennem det min forgænger kaldte ’’retvisende planlægning”, skabe attraktive og udfordrende arbejdspladser. Uddannelseshjælpemiddelområdet, herunder simulation og aktiviteter vil blive styrket. Vi vil fastholde og udbygge vort høje og professionelle niveau som førere og ledere. Vi vil tilgodese personellets ønsker i størst mulig udstrækning naturligvis sammenholdt med forsvarets muligheder og behov. Den vertikale- og horisontale karriereplanlægning vil være et vigtigt redskab i denne forbindelse, som samtidigt vil sætte store krav til os alle om rettidig og rigtig udvælgelse i dialog med den enkelte ansatte. Vi må acceptere, at vi ikke kan lave fastholdelse for alle, thi ved at please de få, skræmmer vi måske de mange væk.
Afslutning
Hæren vil således også efter 2004 være en attraktiv og meningsfuld arbejdsplads, med et spændende og udfordrende opgavekompleks, som løftes på baggrund af en robust struktur med balance mellem mål og midler. En arbejdsplads, der er med til at sikre freden og dermed være med til at gøre en forskel.
