Af Kaptajn Gordon Norrie.
I.
Kampene i Nordkina 1937.
Efter Bokseropstanden havde Magterne ved Freden i 1901 forbeholdt sig Ret til at holde Styrker i Peking til Beskyttelse af Gesandtskaberne og langs Jernbanen derfra til Tientsin. Denne Ret benyttede Japan sig i høj Grad af og holdt baade flere Tropper og V agter end de øvrige M agter, ja besatte endog en hel Del Byer udenfor Jernbanezonen i Provinsen Hopei. Medens de andre M agter under den første Verdenskrig var optaget af Begivenhederne i Europa, forsøgte Japan 1915 at faa Overherredømmet i Kina; men det lykkedes Storbritannien og De forenede Stater at faa dette forpurret, og 1922 sikredes Kinas Integritet ved W ashingtontraktaten. Heri forpligtede M agterne sig til at trække deres Tropper tilbage, n aar deres U ndersåtter og disses Ejendom var tilstræ kkelig sikrede; men denne Tilstand var naturligvis ikke m dtraadt endnu. 1931 begyndte Japan paa en meget k raftig Politik overfor Kina, der førte til Omskabelsen af den kinesiske Provins M anshuriet til det japanske Protektorat Manshukuo, og for yderligere a t sikre dettes sydlige Grænse besattes Provinsen Dshehol, og Japanerne overskred den store kinesiske Mur og rykkede ind i Hopei. Disse Kampe førte 31/5 1934 til en Vaabenstilstand i Tangku, hvorved der oprettedes en dem ilitariseret Zone mellem Manshukuos og Dshehols Grænse i Nord og en Linie 25 km Nord for Jernbanen Peking—Tientsin i Syd. Selvfølgelig opstod der Episoder, og de førte til, at den østlige Del a f Hopei fik et selvstændigt Styre, der ikke var underlagt Nankingregeringen, men derimod var under stærk japansk Paavirkning. Resten af Hopei og Chahar skulde styres af et politisk Raad, der ganske vist blev udnævnt af Centralregeringen, men skulde have japansk Velsignelse. I dette Omraade m aatte kun findes lokale Tropper, den 29’ kinesiske Armé, medens Centralregeringens Afdelinger blev trukket over paa den sydlige Side af den gule Flod. Sam tidigt blev Østhopei unddraget kinesisk Toldtilsyn, og Smugleriet blomstrede op i en utrolig Grad, hvorved Kinas Toldindtægter led betydeligt, og dette gav nye Muligheder for Indblanding fra japansk Side. Desuden m aatte Kina anerkende Japans Særstilling i Nordkina og forpligte sig til a t undertrykke antijapansk og kommunistisk Agitation, og det politiske Raad i Hopei—Chahar m aatte indrømme Japanerne Retten til at benytte Jernbanen fra Peking til Kalgan, der var Hovedoperationslinien mod det indre Mongoli.
Ved disse Bestemmelser var der skabt Muligheder for Japan til efterhaanden at udstrække sin M agt over de 5 nordlige Provinser, og der skulde nu kun en Episode til, for a t det kunde gribe ind, og denne indtra f N atten mellem den 7’ og 8’ Juli 1937 ved W anping, ca. 30 km Vest for Peking, idet en kinesisk Bataillon a f 37’ Division m odsatte sig, at Japanerne besatte Byen. Den Slags Øvelser var ikke tilladt ved Freden 1901, og Japanerne havde selv nægtet den britiske Garnison i Tientsin at holde saadanne Øvelser Nord for den kinesiske Mur, og dertil kom, at W anping ikke hørte til de Byer, som det var Japanerne tilladt at besætte. Der havde altsaa fundet et Sammenstød Sted mellem kinesiske og japanske Tropper, og Japan benyttede straks Lejligheden. Striden endte med, at Kineserne skulde trække sig 30—40 km tilbage og kun m aatte besætte W anping med Milits, medens Japanerne skulde gaa ca. 8 km tilbage over paa den anden Side af Floden Yungting. Af en eller anden Grund kom det igen den 10’ til et lille Sammenstød. Den japanske Regering udsendte næste Margen en Meddelelse om, at 29’ Armés Holdning udelukkede enhver Overenskomst, og at der var meldt om kinesiske Troppeforskydninger fra Kalgan mod Peking, og at der gik Rygter om kinesiske Forsøg paa at ødelægge Jernbanen fra Tientsin til Peking. Man m aatte derfor forlange en Undskyldning og de skyldige straffet, og endelig besluttede man at forstæ rke de japanske Tropper i Nordkina og befalede en Mobilisering af visse Afdelinger. Im idlertid fandt der Forhandlinger Sted, og disse var ved at gaa i Orden efter Japanernes Ønske, da Centralregeringen greb ind og erklærede, at den ikke kunde anerkende Sæ raftalerne, og sam tidigt satte den Tropper i March sydfra. Den 12’ og 13’ kom det til Sammenstød foran Pekings Porte, og de førte til, at Japanerne den 14’ lod 5 Flyvere bombe Flyvepladsen ved Peking. Forhandlingerne var imidlertid blevet fortsat i Tientsin mellem de to Generaler, og de endte den 15’ med, at 37’ Division skulde afløses ved W anping af 38’ Division og trækkes tilbage til Paoting Fu. Afløsningen gik meget langsomt, og sam tidigt foretog Kineserne Forstæ rkningsarbejder ved Wanping, Peking og langs Yungting. Den 19’ og 20’ kom det igen til Skydninger i Peking og W anping, og sidstnævnte Dag bombarderede Japanerne W anping med Artilleri. Begge P a rte r var im idlertid ved at trække Forstærkninger til. Jap anerne skød en Division frem fra Korea og indrettede et P ar Flyvepladser Nord for Tientsin. Paa kinesisk Side var Situationen den, a t 29’ Armé, der bestod af 2’, 37’, 38’ og 132’ Division, stod Syd for W anping og Peking, der var besat af M ilitstropper, videre mod Øst langs Jern banen fra Peking til Tientsin og i sidstnævnte By. Mellem Paoting og Peking var 8 Divisioner under Opmarch og 6 andre under Transport frem ad Jernbanerne, der sydfra fører mod Peking og Tientsin. Japanske Flaadestyrker var sam tidigt blevet sendt til Foochow, Amoy og Swatow i Sydkina, hvorved der var opstaaet Stridigheder der, og den kinesiske Garnison i Swatow blev derfor forstærket. De to Hære, der nu skulde staa over for hinanden, var saa vidt forskellige som overhovedet muligt. Japans Hær var en af de mest moderne i Verden, og de japanske Mænd fødte Soldater. Allerede fra Drengene var 13 A ar, forberedtes deres Uddannelse, og Værnepligten strakte sig fra det 17’ til det 40’ Aar, saa selv om Fredsstyrken kun var paa ea. 350.000 Mand, raadede de over flere Millioner uddannede Folk. Dertil kom andre Millioner, der var knyttet til K rigsindustrien og Gas- og Luftbeskyttelsen, og Ungdommens og de værnepligtiges Forsvarsvilje blev holdt højt ved de talrige patriotiske Foreninger. Hæren bestod af 22 Divisioner; men først paa A aret 1937 paabegyndtes Opstillingen af yderligere 8 Divisioner, og man regnede med at kunne opstille 3 Gange saa mange ved Mobilisering. H ver Division bestod af 4 Fodfolksregimenter, 1 Rytterregim ent, 1 Artilleriregim ent, hvori indgik særlige L uftvæ rnsbatterier, sam t Panservogns-, Kampvogns- og Pionerafdelinger. Af Kampvognene raadede man over 7—8000 moderne og et stort Antal ældre. Flyvevaabnet var knyttet til hver af de to andre Værn og raadede for Hærens Vedkommende over ca. 1300 M askiner i 1’ Linie. K rigsindustrien var udviklet i den Grad, at den helt kunde forsyne Hæren. Derimod kneb det med Raastoffem e, hvoraf Manshukuo forsynede Jap an med en Trediedel a f dets Forbrug af Kul og Jern. D aarligst var Landet stillet med Hensyn til Olie, hvoraf det 1 Fredstid brugte 1.800.000 ts til civile Form aal og 400,000 ts til Forsvaret. D eraf leveredes en halv Million a f den russiske Del a f Sakalin, medens Resten kom fra Amerika og hollandsk Indien. Af Divisionerne stod i Fredstid 2 i Korea, 3 i Manshukuo, medens 1 Brigade garnisonerede paa Formosa og 1 i Tientsin. I Manshukuo stod desuden 1 tungt Artilleriregim ent, 1 Kampvognsregiment, flere L uftværnsregim enter og Pionerbatailloner sam t andre Specialafdelinger. Kina raadede over 6 Gange saa mange Indbyggere som Japan; men det var ret uklart, hvordan det v ar organiseret m ilitæ rt. Hæren synes a t have bestaaet af hen mod 2 Millioner Mand, der v ar hvervede for 3 A ar; men midt paa A aret 1937 udstedte Nankingregeringen en Lov om almindelig Værnepligt. I Begyndelsen a f 1929 opgjorde en Forsvarskom mission Rigets Behov til 114 Fodfolksdivisioner, 8 Rytterdivisioner, 8 R ytterbrigader, 13 selvstændige A rtilleriregim enter m. m .; men Regeringen ansaa denne Hær for a t være for stor, og der opstilledes i Stedet 65 Fodfolksdivisioner, 8 R ytterbrigader og 16 selvstændige A rtilleriregimenter. I 1932 skal man have forladt denne Plan og i Stedet opstillet 4 førsteklasses Divisioner paa tilsammen 100,000 Mand, og et stort Antal mindre godt uddannede og udstyrede Divisioner. Ved Siden af Centralregeringens Hær fandtes i hver Provins særlige Hære, hvis Værdi v ar forholdsvis ringe, og da Cheferne ofte var uvilligt fo r ikke at sige fjendtligt indstillede overfor Centralregeringen, kunde m an paa Forhaand ikke vide, hvorledes de vilde stille sig, naar Krigen kom. For de flestes Vedkommende viste det sig dog, at Hadet til Japanerne v ar saa stærkt, at Hærene fandt sammen i Kampen mod den fælles Fjende. Lige saa uensartet som Hæren var i sin Opbygning, lige saa forskelligartede v ar Vaabnene. Af Geværer fandtes m indst 4 japanske, 2 Mauser, 1 M anlicher og 1 russisk Model, og K aliberet varierede fra 6,5 til 7,9 mm. Det svage A rtilleri havde ogsaa flere Modeller fra K rupp, Bofors, Schneider-Creusot, A rsaka o. s. v., og K ystartilleriets Kanoner v ar fra Begyndelsen af A arhundredet. K rigsindustrien v ar kun lidt udviklet; men der fandtes dog Fabrikker, der kunde frem stille Kanoner, og Landet er, som vi ved, stadig meget afhæ ngigt af Forsyninger fra Omverdenen. Transportvæsenet stod meget lavt, og M otoriseringen var kun lidet udviklet, hvilket dels skyldtes de daarlige Veje, dels den almindelige kinesiske Skik, a t alt skal bæres enten paa Midten af en lang Stang, der hviler paa Skuldrene af 2 Kulier, eller fordelt med Halvdelen paa hver Ende a f en Stand, der bæres a f en Mand. Kina h ar store Kigdomme af de vigtigste R aaprodukter; men B jergvæ rksdriften gav endnu kun et lille Udbytte, og selv af Ris og Bomuld m aatte Landet indføre ret store Partier. Jernbanen Peking—Tientsin—Tangku spillede selvsagt den aller største Rolle for Japanernes Opmarch, og da der den 26’ meldtes om Sabotage paa den ved Langfang, lod de deres Flyvere bombe der derværende kinesiske Kaserne og stillede et Ultim atum , hvorefter 37’ Division den 27’ Kl. 12 skulde have rømmet W anping, og 38’ Division den 28’ Kl. 12 skulde have trukket sine Afdelinger Syd for Yungting. N atten mellem den 26’ og 27’ forsøgte japanske Tropper a t trænge ind i Peking, hvorved der opstod Kampe udenfor Byen, og de følgende 2 Dage kæmpedes der h aard t om nogle Stationsbyer Øst og Nordvest for Byen ved de Jernbaner, der førte til Tientsin og Kalgan, hvorunder 132’ Division led store Tab ved Angreb af japanske Flyvere. Den 29’ rømmede de fleste kinesiske Tropper Peking; men der kæmpedes endnu et Stykke ind i A ugust i Byens Omegn. Den samme Dag skal kinesiske Tropper have angrebet den japanske Koncession i Tientsin, og dette gav Anledning til Kampe i Byen, hvis K ineserkvarter blev bombet, og sam tidigt besattes Taku paa Peihos Sydkyst. Kampene her varede dog endnu nogle Dage, og først den 2’ August var de færdige. I Begyndelsen a f A ugust havde Japanerne altsaa besat hele Jernbanen fra Peking til Tientsin, og for a t sikre denne vigtige Forbindelseslinie besluttede de yderligere a t besætte et Omraade mod Syd. Frem rykningen paa Japanernes højre Fløj naaede im idlertid ikke langt frem , dels mødte de stærk Modstand, dels truede 13’ kinesiske Armés Frem rykning fra Kalgan deres højre Fløj. For at udelukke enhver F are fra denne K ant blev det nødvendigt at slaa denne Armé, og der sendtes derfor et P a r Divisioner mod N ankau-Passet. Syd for Tientsin lykkedes det derimod Japanerne under haarde Kampe a t trænge Kineserne tilbage, og den 21’ August tog de Tsinghai og naaede den 11’ September Machang, hvorfra de fo rtsatte mod Syd i 2 Kolonner, hvoraf den ene fulgte Jern banen, medens den anden rykkede frem længere mod Vest. I Midten af August havde de to M odstandere endt deres Opmarch, idet K inersem e synes a t have h aft 10 Divisioner i Egnen om Paoting og 6 Syd for Tientsin. Bag dem stod 14 Divisioner ved Tsinan, hvor Jernbanen fra Tientsin skærer den gule Flod, og vest derfor. Ved Kalgan og Nankau stod 13’ Armé med 3 Divisioner hvert Steel, og længere mod Vest stod 8’ kommunistiske Armé med 5 Divisioner ved K w eihvating. Endelig var 2 Divisioner under T ransport fra Provinsen Shansi. Ialt skulde det dreje sig om ca. 450,000 M and; men Afstandene mellem de forskellige G rupper v ar saa stor, at Samarbejde var udelukket. Japanerne havde i Egnen om Peking og Tientsin 4 Divisioner, medens som sagt 2 Divisioner v ar sendt mod N ankau-Passet, og dertil kom nogle Styrker under March fra Nord mod Kalgan. I Hopei synes Japanerne at have haft ca. 100,000 Mand med mindst 200 Flyvemaskiner.
Nankau-Passet, der er ganske smalt og meget vanskeligt tilgængeligt, fører gennem Bjergene Nordvest for Peking og krones af den indre kinesiske Mur. Den 12’ August indtog de to Divisioner Byen Nankau, og samme Dag paabegyndtes Angrebet paa Passet, der forsvaredes overordentligt tappert, saaledes a t det blev nødvendigt for Japanerne under haarde Kampe at foretage store omgaaende Bevægelser, og først den 24’ faldt Passet, og Kineserne m aatte trække sig tilbage i nordvestlig Retning. Samme Dag faldt ogsaa Kalgan efter et meget tappert Forsvar. Denne By blev angrebet af en mongolsk Fyrste, Prins Teh, der var ja panskvenlig, og hvis Armé paa nogle tusind Mand var blevet forstæ rket med 2 japanske Divisioner, der var sendt frem fra Jehol. Der gik imidlertid lang Tid, inden det lykkedes Japanerne at rense Egnen for Friskarer og Resterne af de 3 Divisioner fra Nankau-Passet. E fter at højre Fløj var blevet sikret ved Erobringen af HankauPasset og Kalgan, besluttede Japanerne a t trykke Kinesernes venstre Fløj tilbage mod Syd. Planen gik ud paa a t gennembryde Kinesernes Front langs Yungting ved Byen Kuan og derefter foretage en Svingning mod Vest saaledes, at man afskar de 4— 5 Divisioner, der stod tvæ rs over Jernbanen Syd for Peking. Umiddelbart før Angrebet skulde sættes ind, angreb Kineserne Japanernes yderste højre Fløj ved Liangsiang, og Kampen blussede op langs hele Fronten. E fter en voldsom A rtilleriforberedelse gik japansk Fodfolk den 15’ September fulgt a f Rytteri og A rtilleri over Y ungting og besatte Kuan, der h urtigt blev taget, og efter at der var bygget Pontonbro over Floden, fulgte motoriserede Afdelinger og Pansertropper efter, der i Løbet af et P ar Tim er tog Byen Yungching 40 km længere mod Sydøst, hvorved Flanken sikredes i denne Retning. Sam tidigt svingede andre Afdelinger mod Vest Q g tog to Jern banestationer Syd for Liangsiang. Ved denne Manøvre blev Kineserne kastet op mod Bjergene; men det lykkedes dem dog takket være deres gode Føring a t trække det meste af deres truede Fløj tilbage til en ny Stilling i Linien Yichof— Siunghsien—Tacheng—Tsangchow, som de dog m aatte rømme den 20’, og den 23’ m aatte de opgive baade Paoting og Tsangchow og gaa tilbage med Hovedstyrkerne til en Linie, hvis venstre Fløj stod langs Putu Ho omkring Chengting og højre Fløj ved Tenchow med stærke A rriéregarder skudt frem til Føling med Fjenden.
Den 1’ Oktober genoptog Japanerne Frem rykningen langs de to Jern banelinier, og den vestre Gruppe naaede den 3’ næsten uden Kamp til Linien Kuyang—Tungchow—Hokien, medens østre Gruppes A vantgarde samme Dag besatte Tehchow paa Grænsen til Provinsen Shantung, hvis Guvernør var ret japanskvenlig, og som man nærede H aab om a t kunne vinde. Rygtet vilde paa den anden Side vide, at den kinesiske Generalstabschef personligt havde Kommandoen over ca. 120,000 Mand ved Chengting, hvor den vestlige Bane skærer Puto. Den japanske Øverstkommanderende, General Terauchi, gav derfor den østlige Kolonne Ordre til kun at føle sig forsigtigt frem fra Techow og sende to stærke Kolonner mod Vest fra Tsinghsien. Det var derefter hans H ensigt a t a fbryde den meget løse Forbindelse mellem Kinesernes højre og venstre Fløj og slaa sidstnævnte Gruppe afgørende. Den kinesiske Stilling gik langs Sydbredden a f Puto Ho og havde en Udstrækning af 65 km, og det lykkedes sn art Japanerne at konstatere, a t der ingen Tropper var Vest for Pingshan, der laa ved Foden a f Bjergene, og de besluttede derfor at gaa over Floden udenfor Fløjen. Den 9’ Oktober vadede Japanerne, efter at det var blevet mørkt, over den brede og dybe Flod og besatte et Brohoved, saa der kunde slaas Bro over den, og næste Morgen Kl. 10 stod deres Tropper pludseligt uden for Pingshan, hvorfra den fuldstændigt overraskede Besætning straks flygtede, og sam tidigt stødte andre Afdelinger mod Syd fra Brohovedet i Retning af Jernbanen til Taiyiian. Kineserne m aatte vige, og den 12’ stod de japanske Styrker i en Halvbue i Linien Tsinghing og videre langs Jernbanen mod Øst og Syd til Lwancheng, sam tidigt med, a t de kinesiske Reserver ved Kaoyi blev bombet fra Luften. De to Kolonner, der var sendt mod Vest fra Østre Kolonne, var stødt paa et P ar kinesiske Divisioner, der var veget mod Sydvest langs Shih Ho tildels paa D junker skarpt forfulgt a f Japanerne, der ogsaa brugte Baade. Da Japanerne nærmede sig Jernbanen, delte de sig, og en Kolonne gik mod Nordvest over Ningtsin, medens den anden nærmede sig Bosiang den 12’. Mulighederne for en fuldstændig Omringning syntes igen at være til Stede; men det lykkedes a tte r Kineserne a t unddrage sig Grebet takket være deres gode Ledelse. Vejen mod Syd var alligevel aaben, og den lo ’ besatte Japanerne Shunteh, og den 18’ overskred de Grænsen til Provinsen Honan. Kineserne havde sprængt Jernbanebroen over Grænsefloden, men den 21’ v ar den i Orden igen, og 24’ m aatte de rømme Changte. Dermed v ar Jap anernes offensive K raft udtøm t foreløbig, blandt andet fordi de havde sendt Tropper langs Jernbanen mod Taiyiian. Dette Stop skaffede Kineserne Tid til at bringe Orden i deres Styrker og foretage Modangreb, hvorved Japanerne blev tvunget til at rømme Changte, som det dog den 4’ November igen lykkedes dem at tage, og den 16’ skød de deres forreste Led frem til Hwahsien og Vest derfor. Ogsaa Øst for Jernbanen gik stærke kinesiske Styrker frem og tog Taming, hvorfra de fo rtsatte mod Nord og endog naaede Nanho og Jenhsien ved Shunteh. Paa Grund af •denne Trusel mod Jernbanen m aatte Japanerne indrette en Flankestilling Vest om Taming, Kwangping, Nanho og Jenhsien. Ganske vist lykkedes det dem den 11’ November a t tage Kwangping og Tam ing; men sidstnævnte m aatte de allerede rømme den 15’ November. Den østre Kolonne, der rykkede frem langs Jernbanen fra Tientsin, havde g jo rt Holdt ved Techow den 3’ Oktober og sendte kun mindre Styrker frem , der den 6’ forgæves forsøgte at tage Pingyiiang, og først den 16’ besatte de denne By, efter at Enshien Dagen fø r var erobret. Guvernøren i Shantung bekendte imidlertid Kulør og angreb Japanernes østre Flanke, og hans Tropper naaede Linien Shangho—Linyi—Yiitsheng, ja en Gruppe naaede endda op til Ningtsin. Den 13’ November gik Ja p a nerne over til Angreb med Trykket langs Jernbanen og Vest derfor og tog Liangsun, Yiitsheng og Linyi, og den 16’ naaede de Tsiho efter, a t Kineserne den foregaaende N at havde sprængt Jernbanebroen over Hwang Ho. Da Kalgan var blevet erobret, gik de japanske Styrker, der opererede i denne Egn videre ind i Shansi i to Kolonner med Hovedstyrken mod Tatung, hvorfra japanske og mongolske Afdelinger sendtes langs Jernbanen først til Kweihua, der toges uden videre Modstand, og derefter til Paotowchen i det indre Mongoli, der var Endestation for Jern banen og naaedes midt i Oktober. F ra Tatung fortsatte Hovedstyrken mod Syd og delte sig snart i 3 Kolonner, som henholdsvis rykkede frem over Sochow—Y angfangying-Passet—Ningwu Fu, gennem Fudsiaping og Yenmen-Passene og over Yingchow—Pinghsingyan-Passer og videre langs Puto Hos øvre Løb, og som det den 7’ Oktober lykkedes a t trænge gennem den indre Mur. E fter igen at være blevet samlet fortsattes mod Syd, og den 13’ toges Sinchow; men da den venstre Kolonne, der var rykket over Kvangling til Lingkiu, var blevet tvunget tilbage til Kvangling, blev Hovedstyrken udsat for saa haarde Angreb fra alle Sider, a t den kun blev reddet ved, at den modtog Forstærkninger. Enhver Mulighed for videre Frem rykning var indtil videre udelukket, og i den følgende Tid angreb Kineserne den indesluttede Fjende meget stærkt. E fte r Erobringen af Chengting sendte Japanerne et Kommando mod Taiyiian langs Jernbanen; men det naaede ikke meget længere end til Tsinghing, før det blev standset og saa h aard t træ ngt fra alle Sider, at det kun kunde faa Forsyninger ved Hjælp a f Flyvemaskiner. Endelig den 22’ kom Undsætningen, og Frem rykningen kunde begynde igen; men der skulde yderligere Hjælp til, før det lykkedes at passere Muren den 2’ November. Sam tidigt blev Kineserne angrebet af 3 Eskadriller, og deres Modstand var dermed brudt. Dagen efter naaede motoriserede A fdelinger Showyang, og den 4’ blev Yutze taget. Den 2’ var Kineserne begyndt at trække sig tilbage overfor den nordlige japanske Kolonne ved Sinchow, og denne optog straks Fremrykningen. Den 6’ November naaede begge japanske Kolonner frem til Taiyiian, som imidlertid ikke vilde overgive sig. Den 8’ begyndte derfor en voldsom Beskydning af Byens 7 m høje Mur, og efter a t den var blevet brechelagt 2 Steder, begyndte Stormen, der modtoges med H aandgranater, og først næste Dag lykkedes det efter meget haarde Gadekampe for Japanerne a t blive H errer over Byen. Med overlegen Dygtighed havde Japanerne overalt, hvor det kom til virkelig Kamp, slaaet de kinesiske Tropper, saa de havde m aattet rømme meget udstrakte og værdifulde Dele a f deres Land; men en afgørende Sejr havde Japanerne ikke vundet noget Sted, og den kinesiske Hærs løse Opbygning viste sig nu at have visse Fordele, idet Styrker, der ikke var gaaet tilbage med Hovedhæren, dannede Kærnen i Smaahære, der overalt skød frem og angreb Ja]ianernes Forbindelseslinier, saa de i Virkeligheden kun havde Magten langs Jernbanerne og 2—15 km uden om dem, medens de løsrevne, kinesiske Hære frit kunde boltre sig i Resten af Landet, og Tabet af Jernbanerne spillede ikke saa overvældende en Rolle, som H andel og Transport gik udmærket ad de mange sejlbare Floder og Kanaler. Men de kinesiske H æ rgrupper led af de fleste Partisanhæ res Hovedskavanker: Mangel paa de fornødne tunge Vaaben og Uvilje til at underordne sig en fælles Kommando, der alene kunde have bragt Japanernes svagt besatte Forbindelseslinier i alvorlig Fare. 14’ December dannedes en provisorisk Regering i Peking med den Opgave at forhandle med Japanerne; men ingen vilde anerkende den uden for Japanernes snævre Magtomraade. Stærkest stod de ved Jern banen fra Tientsin, medens Forholdene var mindre gode ved Banen fra Peking, og i Shansi strakte deres M agt sig ikke ud over et halvt Hundrede km fra Taiyiian, og Jernbanen dertil fra Chengting truedes stæ rkt a f kinesiske Styrker, der følte sig i den Grad som Herrer i Landet, at de endog udstedte deres egne Frimærker.
II. Shanhai — Nanking.
Kort efter, a t Kampene v ar begyndt i Nordkina, aabnede Japanerne en ny Offensiv ved Shanghai, der ligger ved Whangpoo, en Flod, der løber ud i Yangtze Kiangs Munding. F ra 1932 havde Japanerne h aft Ret til at have en Styrke liggende i Byen, og denne var dels underbragt i en Kaserne i det internationale K varter i Nærheden a f Nordbanegaarden, dels i Kasernen Nord for Byen i Nærheden af Hongkew-Parken, og desuden laa 5 japanske Krigsskibe paa Floden sammen med andre Orlogsmænd, der tilhørte de andre M agter. Regulære kinesiske Tropper fandtes ikke i Byen, derimod laa der M ilitstropper til Sikring af Ro og Orden. Ligesom i Nordkina var det en Episode, der gav Japanerne Kortene paa Haanden. Den 9’ A ugust blev en japansk Søofficer og en menig dræ bt under et Sammenstød ved Flyvepladsen Sydvest for Byen. Jap anerne forlangte straks, at de kinesiske M ilitstropper skulde trækkes bort fra Shanghais Omegn, og at alle Befæstningsanlæg skulde rømmes. Det blev selvfølgelig afslaaet, og allerede den 11’ kom 15 japanske Krigsskibe til Byen og landsatte M arineinfanteri i den internationale Bydel. Deres Styrke skal paa denne Maade være vokset til hen mod 9000 Mand. Kineserne sendte straks 88’ Division til Byen, hvor dens første Echelon besatte Nordbanegaarden, hvor Jernbanen til Nanking begyndte, og et P a r Dage efter blev yderligere en Division sendt dertil.
Den 13’ besluttede Japanerne at skaffe sig et ordentligt Brohoved og aabnede derfor et Angreb dels mod Nordbanegaarden, hvilket ikke lykkedes, dels mod Væddeløbsbanen ved Kiangwan, som de tog. Den 15’ gik Kineserne til Modangreb og tog Kiangwan; men det lykkedes dem ikke at kaste Japanerne i Floden, og et Flyverangreb paa de japanske Skibe førte heller ikke til noget afgørende Resultat, da de kinesiske Fly-
vere blev stæ rkt generet af de andre M agters Skibe, der jo ikke gerne skulde rammes. Næste Dag fortsatte Kineserne Angrebet og tog Væddeløbsbanen, og desuden spærrede de Floden ved at sænke 6 japanske H andelsskibe nedenfor Byen. R esultatet a f disse første Kampe var, at Jap anerne holdt den østlige Del af den internationale Bydel besat fra Flodknæet, tværs gennem Byen, langs Vejen mod Væddeløbsbanen, uden om Hongkew-Parken tilbage til Byen og langs dens N ordkant, og den 20’ lykkedes det dem at kaste 1000 M arinesoldater i Land lidt nede ad Floden ved det afbrændte Jukong-Værft.
Kineserne havde imidlertid sendt 3 friske Divisioner frem i Egnen Vest for og 1 Øst for Whangpoo, og da der var indløbet Melding om, at Japanerne var ved a t trække i det m indste 2 friske Divisioner til, blev yderligere 2 Divisioner sendt mod Nord op til Yangtze Kiangs Bred. Den følgende N at dampede alle de japanske Skibe paa 3 næ r ned ad W hangpoo. Den 23’ Kl. 2 aabnede de japanske Skibe Ilden mod Kysten ved Woosung, og kort efter begyndte Japanerne Landgangen paa to Steder tæ t Syd om denne. Medens det sydligste a f disse Landgangsforsøg mislykkedes, fik Japanerne fast Fodfæste paa det nordligste Sted, og sam tidigt lykkedes det ogsaa en Styrke a t komme i Land ved Liuho og besætte Lotien paa Vejen mod Shanghai. I disse smaa Brohoveder begyndte Japanerne nu a t udlade Tropper og M ateriel, og da General Matsui havde faaet 20,000 Mand i Land, besluttede han at oprette Forbindelse mellem de to Brohoveder og M arinesoldaterne. Angrebet mislykkedes komplet, og Dagen efter tog Kineserne endog Lotien og en Del af Woosung. I de følgende Dage kæmpede Japanerne sig frem Skridt for Skridt; men den 3’ og 4’ September gik Kineserne frem til Angreb og kastede dem overalt tilbage.
Endelig den 12’ lykkedes det Japanerne, hvis Styrke nu var over 30,000 Mand, at forene Brohovederne ved Woosung og Liuho, og samme Dag blev Fronten Nord for Byen skudt frem til en Linie mellem Væddeløbsbanen og Jukong. Dagen efter trak Kineserne sig noget tilbage, saa Fronten kom til a t gaa tværs gennem Shanghai, Øst om Nordbanegaarden, Vest om Hongkew-Parken, saa i en stor Bue Øst udenom Væddeløbsbanen til Liuhang og derfra til Liuho. I denne Stilling kæmpedes der nu voldsomt til den 3’ Oktober, da Japanerne aabnede deres 4’ Angreb over 12 km’s Bredde med Indsats a f Panservogne, Flam m ekastere og 45 Flyvemaskiner; men det lykkedes dem ikke a t naa nævneværdige Resultater, og meget større Held havde heller ikke det den 12’ ansatte 5’ Storangreb. Endelig den 24’ begyndte Japanerne deres 6’ Angreb og denne Gang med mere Held. Den 26’ tog de Nordbanegaarden, og fra E gnen Øst for Liuhang naaede de til Tazang. Som Følge heraf m aatte Kineserne rømme deres Stillinger Nord for Shanghai langs Soochow-Floden, og derefter gik den mod Nord over Byen N anziang; men i de første Dage af November trykkede Japanerne en stor Bule ind mellem N anziang og Soochow frem mod Tsingpuhsien. Den 5’ November om Morgenen gik Japanerne ganske uventet i Land i Hangchow-Bugten ved Chapu og rykkede efter a t have faaet 2 Divisioner m archklare frem i 3 Kolonner, der den 9’ havde naaet henholdsvis Fengtsin, Sungkiang Fu og Minhang. Dette havde naturligvis til Følge, a t Kineserne m aatte rømme Shanghai og deres Stillinger bag Soochow, og da der yderligere indløb Meldinger, der tydede paa japansk Landgang Vest for Liuho, tra k de sig tilbage til Linien Fushan— Soochow—W ukiang Ku—Kashing. F ra sidstnævnte By begyndte Kineserne i de følgende Dage et Modangreb, der til a t begynde med havde god Fremgang. Japanerne havde imidlertid faaet nye Tropper i Land, og disse blev fra Pinghan sat ind mod den kinesiske højre Fløj, saa den m aatte trækkes tilbage, og
den 18’ træ ngte Japanerne endog ind i Kashings Forstæder. Den 14’ havde Japanerne ogsaa foretaget den ventede Landgang Vest for Liuho. Den 18’ November begyndte den kinesiske Regering at flytte sine Kontorer fra Nanking og længere ind i Landet, og det synes, som om Kineserne heller ikke længere vilde yde særlig haard Modstand saa nær Kysten. I Dagene mellem den 19’ og 21’ rømmede de Fushan—KashingLinien og gik tilbage til en Stilling mellem Kiangyin og Wusih Nord for Tai Hu og ved Huchow Syd for Søen. Ved Kiangyin var der anlagt nogle F orter og en M inespærring af Yangtze Kiang, og Stillingen Nord for Tai Hu v ar stæ rkt udbygget; men dels beskød japanske Orlogsmænd Forterne stæ rkt, dels fik Japanerne h u rtig t arm erede Motorbaade i Tai Hu, saaledes at Søens dækkende V irkning blev ophævet. Den 25’ faldt W usih og den 29’ Byen Kangyin, og Kineserne m aatte gaa længere tilbage; men den 2’ December foretog de nogle voldsomme Modangreb mellem Changchow og Kangyin, der drev Japanerne noget tilbage, men dog ikke kunde hindre, at Forterne faldt den 8’ December. Japanernes Frem rykning blev foretaget med overordentlig stor H astighed, og naar Vejene overhovedet tillod det, benyttedes M otortransport. Syd for Søen var Huchow faldet den 24’, og den 26’ toges Changking efter en voldsom Artilleribeskydning, og den 29’ naaede Japanerne Linien Changchow—Ihing og Dagen efter Kwangtechow. General M atsuis Armé, der nu talte ca. 300,000 Mand, rykkede frem i 4 Kolonner, idet den nordligste fulgte Yangtzes Sydbred mod Chinkiang, hvor der var anlagt en Spærring af Floden. Men Frem rykningen blev stæ rkt sinket ved meget kraftige kinesiske Modangreb, saa Kolonnen først den 9’ naaede sit Maal. Den 2’ Kolonne, der var langt den stærkeste, gik frem mellem Linierne Changchow—Tanyang—Nanking og Kintan—Hushu. 3’ Kolonne gik fra Ihing over Liyang mod Wuhu, hvor der var et meget vigtigt Færgested, og den 4’ Kolonne rykkede fra Kwangte mod Ningkwo, og særligt disse to Kolonner stødte paa stæ rk Modstand, idet Kineserne paa den Maade længst m uligt søgte at holde Forbindelse mellem Nanking og Wuhu aaben, og sam tidigt blev den sydligste Kolonne udsat for talrige Angreb sydfra. Rømningen af Nanking v ar imidlertid næsten helt udført, og samtidigt havde Kineserne ødelagt saa meget af Landet som muligt, og særligt blev Japanerne generet meget a f Ødelæggelsen af Jernbanerne. Denne var udført meget grundigt, og endnu den 5’ December var det ikke lykkedes at gøre Banen fra Shanghai mod Syd fa rb a r længere end til 20 km fra Kashing, og Banen til Soochow var først brugbar to : Dage senere. Den T December var 2’ Kolonnes forreste Dele kun 15—20 km. fra Nanking, og samme Dag forlod Chang Kai-sheck Byen. Denne er omgivet af en 40 km lang og 8— 10 m høj Mur, hvorigennem der fører 18 Porte. Uden for Byen hæver T errainet sig mod Nord og Øst, medens det mod Syd er ret fladt, og her laa en Del Forstæder, som Kommandanten lod brænde af, for a t de ikke skulde genere Forsvaret. Den 9’ kastede japanske Flyvere et U ltim atum ned over Byen, hvori forlangtes, at den skulde kapitulere inden den 10’ Kl. 12. Sam tidigt blev der form eret en Stormkolonne mod hver Port. Der indløb im idlertid intet Svar paa det japanske Ultim atum , og Kl. 13,30 aabnedes Angrebet med et forresten mislykket Overfald paa Chinghua-Porten. D erefter søgte J a panerne at brechelægge Sydmuren; men det viste sig snart, at det lette A rtilleri ingen Virkning havde paa den. Kineserne fortsatte stadigt Evakueringen, og da den i Hovedsagen var færdig, afbrændte de Havneanlæggene ved Pukow paa den anden Side af Yangtze Kiang. Næste Dag lykkedes det Japanerne a t erobre en Del af Purpurbjerget, medens deres Hovedangreb rettedes mod Chinghua og Kuanghua-Portene. Sidstnævnte blev taget for en kort Tid, men m aatte rømmes igen efter meget store Tab. Samme Dag forcerede nogle Kanonbaade M inespærringerne ved Kangyin; men de stødte snart paa nye Spærringer. Derimod lykkedes det et P ar dristige Afdelinger at komme over Yangtze Kiang ved Taiping, hvorfra de rykkede mod Pukow.
Først den 13’ lykkedes det Japanerne tidligt om Morgenen a t trænge ind gennem Chungchan-Porten, hvorved de kunde angribe Forsvarerne a f den sydlige Bydel i Ryggen. Ved Middagstid var den halve By faldet i deres Hænder, og et P a r Tim er senere m aatte Flyverne indstille Bombardem entet, da det ikke var til a t afgøre, hvad der var kinesisk og hvad japansk. Om Aftenen var Byen indtaget; men endnu næ-ve Dag kæmpede K adetterne og Resterne af to Divisioner i Bakkerne Nordøst fo r Byen, og i dens Gader ydede P artisaner stadig Modstand, saaledes a t det festlige Indtog først kunde finde Sted den 16’. Chang Kai-sheck opslog sit Hovedkvarter i Nanchang, og den kinesiske Hær indtog en Stilling mellem Anking og Pengpu. Medens dette gik for sig ved Nanking, angreb stærke kinesiske Tropper Japanernes venstre Fløj Syd for Wuhu, og paa hele Strækningen mellem denne By og Hangchow-Bugten og særligt fra det sidstnævnte Sted fandt der saa energiske Angreb Sted mod Japanernes Flanke, at det den 20’ blev nødvendigt at sende store Styrker mod Hanchow. Største Delen af den japanske Hær m aatte foreløbig standse for at faa Forsyninger frem m. m.; men der sendtes dog den 13’ en Styrke over Floden ved Chinkiang, hvorfra den rykkede frem til Yangchow, og den 20’ tog en anden Gruppe Tsutsu, 45 km fra Pukow ved Jernbanen mod Pengpu.
(Fortsættes).
