Uddrag af et Foredrag holdt i »Det krigsvidenskabelige Selskab« den 18. Februar 1918.
Af Kaptajn Halvor Jessen.
Enhver Diskussion øm Rekylgeværets taktiske Anvendelse er umulig, saa længe de stridende Parter ikke alle er klar over Betydningen af Rekylgeværets enfiserende Ild, og Uddannelsen af et Rekylgeværkompagni er forfejlet, hvis del ikke er brændt ind i alle Befalingsmænds og meniges Bevidsthed, at de overalt skal opsøge og i Hovedsagen kun beskyde de Maal. der kan enfileres. I Udlandels Milrailleusereglementer fandtes der for Krigen højst 2 5 Linier, hvori man lige berørte del fordelagtige i, al Milrailleuseilden brugtes enfilerende; Opmærksomheden var næsten udelukkende henvendt paa den frontale Ild; Milrailleusen betragtedes som et ,,stort Infanlerigevær ', der som Eodfolksgeværet skød frontalt. Heri er skel en fuldstændig Omvæltning under krigen.
I de Mitrailleusereglementer og -haandboger, der er udkommen under Krigen i de krigsførende Lande, vil man finde Fordringen om, at Milraillcuserne (lette s tavel som tunge skal skyde enfilerende, gentaget og atter gentaget; kun helt undtagelsesvis maa Milraillcuserne anvende frontal Ild (Ild vinkelret paa Maalets Front), nemlig naar Maalel er i dyb Formation set fra Skytlens Standplads. For yderligere al slaa denne Fordring fast finder man i Milrailleusehaandbøgerne Tegninger som omslaacnde, der viser et Rekylgeværs Virkning mod en liggende' Skyttekæde paa 6(10 m Afstand ved henholdsvis frontal Ild (A B og enfilerende Ild (C—D). De skraverede Arealer angiver Nedslagshællorne (cS2 pCt. af Nedslagene), der for Viser 601) har en Dybde af 106 m og en Bredde af 6 m. Man vil se, al man ved frontal Ild med 1 Magasin kun har Chance før al gøre 3 1 Mand ukampdygtige; ved enfilerende Ild er der Mulighed for at gøre alle Skyttekædens 50 Mand ukampdygtige med el eneste Magasin.
Med 7. Regiments Rekylgeværkompagni har jeg ved e n f i I e r e n de II d mød en megel tynd liggende Skyttekæde, markerel ved 20 Skiver Nr. 13 med 1,5 m Mellemrum, Afstand lil nærmeste Figur 320 m, Lil fjernesle 410 m, opnaael
64 pCl. Træffere
i 3120 Skud. Skydningen blev udført halvdelingsvis (4 Rekylgeværer ad Gangen); hver Skytte afgav 3 x 20 Skud. Alle Halvdelinger opnaaede 100 p C t. trufne Figurer.
Ved frontal Ild mod en fremløbende Skyttekæde, markeret ved 2/3 Figurer med 4 m Mellemrum mellem
Figurerne, kan ifølge Skydeskolens Træfl'elabeller for Rekylgeværel paa 401) m Afstand kun paaregnes
4 pCt. Træffere.
Naar Rekylgeværkomj)agniernes Befalingsmænd og menige l)lot eengang har været med til en enfilerende Skydning, vil de i Fremtiden være klar over, hvorledes Rekylgeværet skal anvendes, hvilke Skjulestandpladser der skal opsøges, hvorledes Standpladserne skal indrettes, og hvilke Maal, der skal beskydes, og man vil forslaa følgende Bestemmelse i el krigsførende Lands nye Mitrailleuseinstruklion: .,Del kommer ikke an paa at kunne holde et stort Afsnit under Ild, men al holde smalle, skarpt afgrænsede Terrænbælter under en enfilerende Ild, der er sikker paa al nedmeje de fjendtlige Bølger, naar de trænger fremad“.
Men forsi og sidst skulde Kendskabet til og Forstaaelscn af Rekylgeværets enfilerende Ild overbevise os danske Officerer som del har overbevist Udlandets Officerer — om. al vi i Rekylgeværet (Mitrailleusen) har el Yaaben, der fra en ringe Front og selv dækket mod frontal Beskydning bag en ubetydelig Terraingenstand — kan udsende en aldeles lilintetgørende Ild mod Fjendens Skyttekæder og — om vi havde nok af disse fortræffelige Yaaben — danne en Spærrezone foran Ilærens Front, som ingen Fjende skulde formaa al trænge igennem.
Ja om vi havde Rekylgeværer nok!
I Udlandet var før Krigen Mitrailleusebevæbningen ved Fodfolket rundt regnet
6 tunge Mitrailleuser pr. Infanterircgimenl.
De danske Fodfolksregimenter havde hverken Rekylgeværer eller tunge Mitrailleuser! Nu efter 3 1/2 Aars Krig har man pr. Infanleriregiment:
Disse Tal taler for sig selv! Ilvis Danmark bliver inddraget i Verdenskrigen - og hvem garanterer os. at vi ikke bliver tvunget ind i Krigen? — da vil de danske Fodfolksregimenler komme i Kamp med fjendtlige Infanteriregimenter, der alene paa Mitrailleusebevæbningens Omraade har en Overlegenhed af
24 tunge og
48—120 lette Mitrailleuser.
Gør man sig nogen Forestilling 0111, hvad delte vil sige? Og denne Overlegenhed vokser fra Dag til Dag. 1 en lige udkommen Bog „Maschinengewehre“, Bern 1917. skriver den schweiziske Oberst F. Gerlsch:
„Ved Siden af det svære Artilleri er Maskingeværet ubestridt blevet Ilovedvaabnel. Naar Maskingeværet endnu ikke helt har vundet denne Stilling i Verdenskrigen, saa skyldes dette sikkert udelukkende, al man ikke overalt kan tilvejebringe det Antal Maskingeværer, man ønsker, og vel ogsaa Mangel paa dygtigt Betjeningsmandskab. Sikkert er tlet i hvert Fald, at alle Ilære bestræber sig for at bringe saa mange Maskingeværer frem i Ildlinien, som de er i Stand til al anskaffe og betjene.“
I Maskingeværet ser Oberst Gertsch Midlet for en lille Iher til al skaffe sig Respekt og Selvtillid; han skriver:
"Efter Maskingeværernes Antal øg efter deres Betjeningsmandskabs Dygtighed vil i Fremtiden en lille Ilærs Kampværdi blive bedømt.“
Obersten vil ikke nøjes med at have et Maskingeværkompagni pr. Bataillon, nej alle Fodfolkskompagnier skal være Maskingeværkompagnier — men Maskingeværkompagnier, der ogsaa kan vinde Terrain med Bajonetlen; han fremsætter et Organisationsforslag i saa Henseende og knytter til sit Forslag nogle Bemærkninger, der fortjener at kendes herhjemme.
Obersten skriver:
„Det har længe været min Mening, at vi maalLe have vor egen Kampmaade. Vi tør ikke som Stormagternes Millionhære tænke paa at sejre ved Massernes Fremstød uden Hensyn til Tabene. Dertil er vor Ilær for lille og de moderne Vaabens Ildvirkning for stor. Vi tør ikke og behøver heller ikke at efterligne, hvad de andre gør. Det har vi kun gjort alt for længe. Og det har kun bragt os Usikkerhed og Uselvstændighed og ført os til Afgrundens Rand. — — —
Man maa haabe, at vi vil udnytte de Erfaringer, der indhøstes i denne store Tid, og at vi i Fremtiden vil sørge bedre for vort Værn. Den sikre Vej hertil er at bevæbne Infanteriet med Maskingeværer. Men det er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt, al vi k ø b e r Maskingeværer. Ligesaa vigtigt er det, al vi ikke synker tilbage til vor gamle Dilettantisme. Naar Infanteristen, foruden hvad han hidtil har skullet lære, tillige skal være Mitrailleuseskytte, saa kræves der en lang, omhyggelig og intensiv Uddannelse. — — —
Vi tør ikke indlade os paa at efterligne Kæmpehærenes moderne Kampformationer med deres Angrebsbølger og Massestorme. Overfor denne vanvittige Selvødelæggelse maa vi stille en Taktik, som, idet den undgaar alle unødvendige Tab, skaaner Soldaternes Liv saa vidt, som det er foreneligt med Kampens Maal, altsaa med Viljen til Sejr. Denne Taktik skal kendetegnes ved velordnede Skyttelinier, der er spækkede med Maskingeværer, og dens indre Styrke skal ligge i den Dygtighed, som saavel Førere som den enkelte Mand har erhvervet sig gennem en lang og intensiv Uddannelse. Mod disse Skyttelinier kommer Angrebsbølgerne og de fremstormende Masser, hvor talrige, tætte og dybe de end er, ingen Vegne; de bryder redningsløst sammen foran dem. Thi hvert Bataillonsafsnit har mindst 10—15 Batailloners Ildkraft og kun 1 Bataillons Saarbarhed. — — — Og ligesom vi maa undgaa Massekampene, maa vi med alle til Baadighed staaende Midler søge at undgaa den Skyttegravskrig, der nu føres paa alle Hovedkrigsskuepladser. I Skyttegravskrigen er Fo rbruget af Mennesker og Materiel alt for stort til, at en lille Hær kan udholde det. Vi maa ikke lade Fjenden faa Tid til at faa sil svære Artilleri, der i hvert Fald vil være mange Gange stærkere end vort, frem.
Med el meget mobilt Infanteri, der er fri for Oppakning, uafhængigt af Trainkolonner og bevæbnet med talrige Maskingeværer, maa vi gaa løs paa Fjenden og intet Steds lade ham i Bo.“ — — —
Oberst Gertsclis Organisationsforslag gaar i Korthed ud paa følgende:
Hver Infanterist skal kunne betjene og skyde med Maskingeværet, og enhver Underofficer af Fodfolket skal kunne lede et Maskingeværs Ild. Maskingeværet og Ammunitionen transporteres paa smaa Vogne, der trækkes af Mandskabet. (Denne Organisation er indført af Tyskland under Krigen, jvfr. iøvrigl „Militært Tidsskrift“ Nr. 3/1913.) Vognenes Egenvægt er 20 kg. Paa Maskingeværvognen medføres Maskingeværet med Tilbehør, ialt 05 kg. Paa Ammunitionsvognen medføres 1500 Patroner (0 Kasser å 250 Patroner), ialt 05 kg. Den belastede Vogn kan selv i vanskeligt Terræn let trækkes af 4 Mand og følge Skyttekæderne, indtil den springvise Fremrykning begynder. T il hvert Maskingevær skal i første Linie medførcs 3000 Patroner; man maa altsaa for hvert Maskingevær have 3 Haandvogne, inemlig 1 Geværvogn og 2 Ammunitionsvogne. Obersten ræsonnerer da, at hver P’odfolksdeling let kan udrustes med 2 Maskingeværer; med andre Ord: Fodfolksdelingen bliver en Maskingeværdeling, der er godt udstyret med bajonetbevæbnede Hjælpere. Herefter vil hver Bataillon faa 32 Maskingeværer, og dette Tal vil „ved en hensigtsmæssig Konstruktion af Haandkarrerne“ efterhaanden kunne forøges til 48. T il et Maskingevær beregner Obersten 20,000 Patroner, heraf medføres som anført de 3000 paa Haandkarrer i 1. Linie; de 6000 medføres paa en 1-spændig Karre i Bataillonens Fægtningstrain. Resten, 11,000 Patroner, føres paa Motorlastvogne, hvoraf Bataillonen ialt skal have 4 til Ammunitionstransport for de 32 Maskingeværer og 800 Infanterigeværer; disse 4 Vogne følger ikke Bataillonen, men trækkes frem til den, naar det gøres nødvendigt. Mandskabet fritages for Oppakning og bevæbnes med Karabin med Bajonet.
Oppakningen, BivuakUeppcr og Forplejning læsses paa Molorlastvogne, 1 pr. Kompagni.
Personellets Udrustning og Bevæbning bliver som hidtil for Rekylgeværkompagnierne besleml, idel dog Rekylgeværel forsynes med Bajonel (jvfr. Fotografierne i Mil. Tidskr. Nr. 24/1917), og Hjælperne Nr. 2 og 3 beholder deres Geværer 1889 (med Bajonet), indtil disse kan erslalles med Iiyllergeværer med lang Bajonet.
Ved foranslaaende Organisation indgaar Rekylgeværerne i Fodfolksdelingerne; del samme finder Steel i Frankrig, hvor hver Fodfolksdeling ligeledes har 4 Rekylgeværer (jvfr. Skitsen af ,,En fransk Bataillon under Angreb" i Mil. Tidsskr. .Nr. 3 1918). 1 England er en Seklion i hver Fodfolksdeling bevæbnet med 2 Rekylgeværer. Krigens Krav om, at mange Milrailleuser skal virke sammen under en fælles Ledelse, er tilfredsstillet ved den anførte Organisation, idel hver Fodfolkskompagnichcf disponerer over l(i Rekylgevierer, Balaillonseliefen over (il Rekylgeværer. Al Rekylgeværel ved denne Organisation bliver Fodfolkels Ilovedkampvaaben fremgaar alene deraf, at el Kompagnis l(i Rekylgeværer Idol ved frontal Ild repræsenterer en Ildkraft lig med mindst 320 Inl’anterigeværer; ved ejifilerende Ild, der skal være Reglen, bliver denne Ildkraft mangedoblet.
Det nye Kompagnis Antal Bajonetter er kun formindskel med Hi (Hjælperne Nr. 1, der er bevæbnet med Pistol). Der kunde tænkes andre Maader, hvorpaa del forøgede Antal Rekylgeværer kunde indorganiseres i Fodfolket, f. Eks. kunde en Bataillon beslaa af 2 Infanterikompagnier à 250 Mand og 2 Rekylgeværkompagnier à 32 Rekylgeværer; men under Kamp vilde de 4 Kompagnier dog hurtigt blive blandede sammen; Fodfolksførerne og Rekylgeværførerne vilde faa blandede Styrker al fore, og Kommandoforholdene vilde blive indviklede og vanskelige. Ved at knytte Rekylgeværerne til Fodfolksdelingerne opnaas den bedste Samvirken mellem Fodfolk og Rekylgeværer, og man faar Garanti for, at alle Fodfolkets Befalingsnuend kerer al udnytte og anvende Rekylgeværet paa rette Maade. I 1913 boldt vi Forsøg med Ammunitionshaandvogne ved Rekylgeværdelingerne; disse Vogne transporterede:
Og dog fulgte 21. Balaillons Rekylgeværdelings Vogne fuldt lastede Balaillonen paa en 53 km Marchtur i 1913, og de fulgte Fodfolket gennem al Slags Terra* n om end undertiden med Besvær. Selvfølgelig er Ammunilion.sbaandvognene en udmærket Losning af Spørgsmaalet om Transport af Ammunition til Mitrailleuserne i 1. Linie. Al 'Lyskerne under Krigen har indfort dem, turde være det bedste Bevis for deres Anvendelighed. Vogntypen skal blot være lettere end den af os i 1913 anvendte, og Vognene bor kun bære Ammunition (1600 Patroner). Vil man dog have islandske Heste som Ammunitionstransportmiddel, gaar jeg ogsaa med hertil; der vil da kræves c. 250 Heste pr. Regiment til den ovenfor anførte Organisation.
