I Aarene efter Verdenskrigen var det særlig Fodfolkets Udrustning med automatiske Vaaben (Rekylgeværer og M askingeværer) samt disse Vaabens taktiske Anvendelse, der blev diskuteret i militæ re Tid ssk rifter og Bøger. I de senere A a r er dette Emne dog traadt noget i Baggrunden, antagelig som Følge af, at Rekylgeværer og Maskingeværer nu overalt har fundet deres naturlige Plads i Fodfolkets og de øvrige Vaabens Organisation, ligesom deres taktiske Anvendelse er fastslaaet i reglementariske Bestemmelser, udarbejdet paa det foreliggende, rige Erfaringsgrundlag. Derimod er i de sidste A a r Diskussionen om Kampvogne (Panservogne) og Panservæmet (Modvaabnet) og den taktiske Anvendelse a f disse Vaaben traadt i Forgrunden i den militære Littera tur. Grunden hertil maa søges i, at disse Vaaben er i stadig U dvikling og tilm ed har givet Anledning til, at man i Stormagtshærene har oprettet særlige operative Enheder, organiseret og udrustet med det Form aal særlig at udnytte disse Vaabens store Bevægelighed og Kam pkraft samt ringe Saarbarhed. Panserdivisioner (-brigader) og motoriserede Divisioner er nu Kendsgerninger, og Pansertaktiken bundfældes i reglementariske Bestemmelser, uanset at den ikke bygger paa moderne K rigserfaringer. Forskellig Opfattelse a f de nye Enheder og Vaabens taktiske Anvendelse gør sig derfor ogsaa gældende. I 1935 anmeldte jeg i „M ilitæ rt Tid ssk rift“ , Hefte 5, den østrigske General Ludw ig R itte r von Eimannsbergers Bog „D er Kam pfwagenkrieg“ ved at give en kortfattet Redegørelse a f de interessante og tankevækkende Problemer, som Forfatteren paa en klar, logisk og instruktiv Maade tog under Behandling. Udviklingen har siden da virkeligg jort en Del af Forfatte-rens Teorier, og det har antagelig været Aarsag til Udsendelsen i A a r a f en ny Udgave a f Bogen*). I det store og hele slutter den ny Udgave sig snævert til Førsteudgaven, idet dog Problemerne mange Steder er uddybet, saaledes at Resultatet a f Studiet a f de forskellige Emner er trukket klarere op. Skønt jeg saaledes i det store og hele kan henvise til min Anmeldelse i 1935, finder jeg dog Anledning til at fremholde enkelte Æ ndringer og Tilfø jelser i den nye Udgave under Hensyn til den Interesse, vi herhjemme maa nære for „Kampvognskrig“ .
5’ Kapitel: Kampvognsvaabnets Udvikling efter Verdenskrigen.
I den nye Udgave er K apitlet omarbejdet og moderniseret, og jeg skal derfor omtale enkelte Forhold a f sæ rlig Interesse. I en Oversigt gives bl. a. Oplysninger om de nye (efter 1928) franske og engelske Kampvogne, som tydeligt viser, at det er den taktiske Anvendelse a f Vaabnet, der har været bestemmende fo r dets Konstruktion. Endelig har det sin Interesse at lære at kende enkelte Kampvognskonstruktioner, byggede med særlige Form aal for Øje: Den „svømmende“ Kampvogn, udstyret med pansret Skibsskrue og Ror. „Fører-Kam pvognen“ , udstyret med Radiosender og -modtager. „Flamm ekaster Kampvognen“ (.Straalens Rækkevidde 70 m). „Taagespreder Kampvognen“ (hurtig Etablering a f en Taagevæg). 1 1 „Brokampvogn“ (Transport a f Brom ateriel). „Minestryger Kampvognen“ (Bortrydning a f Panservognsminer). „Transport Kampvogn“ (Transport a f f. Eks. Panserværnsskyts, Personel o. a.).
Som tidligere antydet er Hovedsynspunkteme for den taktiske Anvendelse a f Kampvogne, saaledes som de kan udledes a f Reglementerne fo r Troppeføring 1935/36, noget forskellige i Frankrig og i England.
* ) E i m a n n s b e r g e r : D e r K a m p f w a g e n k r i e g . 2 . U d g a v e . I . F . L e h m a n n ’ s V e r l a g , M ü n c h e n . P r i s M k . 6 , i n d b . M k . 6 . 7 5 .
BILLEDE HER
Franskmændene anvender ikke selvstændigt Angreb a f Panserform ationer (Kampvogne) mod en Front, der er forberedt til Forsvar med Panservæmsskyts. Kun i Tilfælde, hvor Fodfolksdivisionen har gennembrudt Forsvarerens Fron t og rystet ham, eller hvor det er lykkedes overraskende at træ ffe Fjenden under Bevægelse eller paa anden Maade uforberedt, angriber Kampvognsenhedeme selvstændigt sammen med stærke Flyverkræ fter. Kampvognene betragtes øjensynligt som Hjælpevaaben, og deres Optræden under Angrebet mod en til Forsvar forberedt Fron t kan sammenfattes i følgende:
Angrebet indledes med en flere Tim er lang Ildforberedelse, udført a f det opmarcherede og forstærkede A rtille ri. Ilden skal ødelægge Minefelter, Kampvognshindringer, stedfæstet fj. Panserværnsskyts og fj. Batterier. Naar Angrebet sættes an, lægges A rtille riild en ca. 1 km frem og bliver liggende. Sam tidig med Ildforlæggelsen bryder r Kampvognsbølge frem , leddelt i Dybden over 6— 800 m og med en Kørehastighed paa ca. 12 km/T. De forreste Vogne naar 1’ Maal i Løbet a f 5 M inutter (A fstand 1 km ). Kampvognsbølgen er sammensat a f middelsvære Vogne, ledsaget a f motoriseret, terraingaaende Skyts a f Feltkanonkaliber til Nedkæmpelse a f det fj. Panservæmsskyts, der ikke er bleven ødelagt under Artilleriforberedelsen. 2’ Kampvognsbølge er Ledsagekampvogne, fordelt i en Dybde a f ca. 400 m, og hvis bageste Dele kæmper i snæver Forbindelse med Angrebsfodfolket, der med en Hastighed paa 2 km/T. gaar frem til 1’ Maal. N aar Fodfolket er fremme, standser det, organiserer det tagne Terrain til Forsvar og stille r sig kla r til Frem rykning mod 2’ Maal. Saa snart Fodfolket atter er kla r til Frembrud, gaar 1’ Kampvognsbølge frem til 2’ Maal. Forfatteren anser en saadan Fremgangsmaade fo r fo rfe jlet. Kampvognene skal virke ved Overraskelse; men her vil Artilleriforberedelsen tilkendegive, at et Angreb skal foregaa. 1’ Kampvognsbølge naar 1’ Maal i Løbet a f 5 Minutter, men maa fø rst vente 1/2 Time paa, at Fodfolket skal naa frem, og derefter mindst 1 /2 Time paa, at Fodfolket har organiseret det tagne Terrain til Forsvar og atter g jort sig kla r til Frem rykning. Der v il næppe ved en Angrebsmaade a f denne A r t blive Tale om Gennembrud; men der vil — som i Verdenskrigen — højst blive slaaet en Bule ind i den fj. Front.
Englænderne lægger derimod den største Vægt paa en selvstændig Indsættelse a f Panserenheder, hvad bl. a. tydeligt fremgaar a f følgende Sætning, taget fra et Kamp (Panser) vognsreglement fra 1927: „Den Opfattelse er forældet, at Panserkøretøjer kun kan kæmpe i snæver Forbindelse med Fod folk eller Rytteri. Panserkøretøjer skal forstaa at udnytte gunstige Situationer og vil være at indsætte til rette Tid og paa rette Sted i Overensstemmelse med deres særlige Kampegenskaber.“ E fte r det engelske Reglement fo r Troppeføring fra December 1935 tilfald e r der Kampvognsenheder følgende 2 Opgaver:
1. Den selvstændige Operation, der gennemføres af Tankbrigaden under Udnyttelse af dens Hastighed.
2. Medarbejde i Fodfolksangrebet, hvilket paahviler Fodfolksdivisionens Tankbatailloner.
Ved Angreb paa en Front, forberedt til Forsvar med Panserværnsskyts, nærmer de engelske Principper fo r Anvendelsen a f Kampvogne sig dog til de franske.
E rfa ringe r fra Krigene i Spanien og i Kina.
Erfaringerne fra disse K rige naar ikke ud over E r fa rin gerne fra Verdenskrigen. Maskingeværet har understreget sin Betydning og tvunget Modstanderne over i Stillingskrigen. Kun hvor det lykkes den ene P a rt overraskende at samle stærke Kampmidler, kommer Fronten i Bevægelse ved Angrebet og bliver i Bevægelse, saalænge Overlegenheden varer. Man kan endvidere fastslaa, at et Slag ikke mere kan vindes alene a f de i Terrainet kæmpende Tropper, men Lu ftsty rkerne maa a f al K ra ft deltage i Kampen. Paa Frem tidens Slagm arker vil Sejren kun være m ulig fo r den Hær, der kan tiltvinge sig Overlegenhed i Luften og bevare den under hele Slaget.
Spanien.
Med Hensyn til Kampvognskrig er Erfaringerne uden Værdi. Teknisk set blev her Kampvogne med 12— 18 mm Panser, der kun gav Sikkerhed overfor Geværkalibrets panserbrydende Pro jektil, stillet overfor overlegent Pamservæmsskyts (25 mm og 37 mm Kanoner) og maatte derfor blive underlegne. Taktisk set er Kampvognen vel et Angrebsvaaben, men kun ved Masseindsats. Angreb med Kampvognsdelinger, højst Kampvognskompagnier, saaledes som det her skete, kunde kun give gunstigt Resultat i Situationer, hvor den fj. A rtille rivirknin g udeblev, eller hvor der tilfæ ldigvis intet Panserværnsskyts forefandtes. I andre Tilfælde-blev Kampvognene skudt ned.
Østasien.
Her drejer det sig, saa vidt man kan se, kun om Indsættelse a f Kampvogne som Ledsagevaaben fo r Fodfolk. Ogsaa denne Fremgangsmaade hører til Tiden om 1918, altsaa Fortid med Henblik paa en europæisk Krig.
Massemdsats af Kampvogne kan derfor endnu ikke siges at være prøvet i Praksis.
6’ Kapitel: Panserværn.
Medens Forfatteren i 1’ Udgave kun helligede sig Omtalen a f det egentlige Panserva&rnsskyts og efter en omhyggelig Undersøgelse a f de mange forskellige, ofte modstridende Krav uanede til den J+7 mm Fodfolkshanon som den hensigtsmæssigste, kommer han i den nye Udgave ind paa Omtalen a f lette Pans erv ærnsvaab en. Disse Vaaben supplerer det egentlige Panserværnsskyts og finder Anvendelse i Fodfolkets forreste Forsvarszone (Kompagnierne i 1’ Linie). De lette Vaaben maa have ringe Mundingshøjde og et Udseende, der i saa høj Grad som m uligt minder om Fodfolkets øvrige Bevæbning (bl. a. Maskingeværer). De kan være indrettede som Selvladere eller som automatiske Vaaben og skal være udstyret med Pansergranat (eventuelt Pansersprænggranat), der kan gennembryde de lette Kampvognes Panser. Panserangrebets Tak tik kan siges at have g jort de lette Panserværnsvaaben nødvendige. E r en Forsvarsfront udstyret med 47 mm Panservæmsskyts, og Fjenden v il bryde Fronten ved et Kampvognsangreb, kan han udføre dette som et Masseangreb med hurtige, lette Kampvogne (panserbeskyttet mod Geværkalibrets panserbrydende P ro jek til). Panserværnsskytset kan da blive løbet over Ende, omgaaet i Flanke og Ryg, inden det faa r Tid og Lejlighed til at nedskyde de hu rtig t manøvrerende Kampvogne. I en saadan Situation v il de lette Panserværnsvaaben kunne gøre udmærket Nytte, have god Virkning og derved give Panservæmet det fornødne Supplement. Der findes fo r Tiden 2 Typer: 1 Tankgevær (13 mm) i Smag med det gamle tyske Tankgevær og 1 Tankmaskingevær (20— 25 mm).
Franskmændenes 25 mm Panserværnsskyts har g jort god Nytte i Spanien. De lette Panserværnsvaaben v il i Modsætning til det egentlige Panserværnsskyts næppe skifte Karakter og bør indgaa i alle Fodfolksenheder til Værn mod lette (ældre Typer middelsvære) Kampvogne og Panservogne. Det egentlige Panserværnsskyts deltager i Kapløbet mellem P ro jek til og Panser og er derfor i stadig Udvikling. Kalibret og Mundingsenergien maa fastsættes saaledes under Hensyn til Skytsets Vægt og Manøvreevne, at Projektilets Gennembrydningsevne overfor moderne, middelsvært Kampvognspanser stadig har et Overskud.
Forfatteren er standset ved den 47 mm Fodfolkskanon med Mundingsenergi 45 mt. Desuden kræver han stærkt Luftvæ rn, da dette Skyts er udmærket egnet ogsaa til Panserværn, selv mod tunge Kampvogne, naar blot dertil egnede Pansergranater er til Raadighed. Den hurtige U dvikling a f Panservæmet har im idlertid atter medført, at man bl. a. i Fran k rig og England har skabt særlige Ledsagevaaben fo r Kampvogne: motoriseret, terraingaaende og pansret Skyts, ofte med Kaliber over Panserværnets. Franskmændene anvender som Ledsagevaaben D I Vognen, der er armeret med 47 mm Kanoner, og „canon automoteurs chenillés et blindés“ . Englænderne anvender en Ledsagetank, armeret med Feltkanon. Disse Ledsagevaaben, der er Panservæmets værste F jender, maa betragtes som Kampvognenes Ledsageartilleri.
Da Forfatteren saaledes har sagt god fo r de lette Panserværnsvaaben, indordner han dem i Eksemplet paa en Forsvarsstillin g med Panserværn (Bælteforsvar) — jfr . Skitsen i „M ilitæ rt Tid s sk rift“ Aargang 1935, Side 174 — og anbringer Regimentets 16 Tankgeværer (20— 25 mm K.) i de 2 Kompagnier i 1’ Linie. Tildeling a f Panserværnsvaaben er herefter saaledes: Hver B a taillon : 1 Panservæmskp. å 6— 47 mm K. : Hvert Regiment: 1 Panserværnskp. å 16— 20 (25) mm K. Hver Division: 1 Panservæm sbataillon å 3 Kompagnier å 6— 47 mm K.
Ved en Division ialt: 48— 20(25) mm K. 72— 47 mm K.
7’ Kapitel: Teorierne anvendt i et Krigsspil. (Kampvognsslaget ved Amiens 8’ August 1914). Frem stillingen a f Angrebet med Panserdivisioner og motoriserede Divisioner viser vel et Fantasibillede, men en Del af de her anvendte Teorier siges dog at have været anvendt a f de italienske Panserbrigader i Abessinien. Jeg skal ikke komme nærmere ind paa en Omtale a f K rig sspillet, men blot i Korthed præcisere Principperne:
1. Panserdivisionens Angreb sker ved Masseindsats af Kampvogne (70— 90 Vogne pr. km) uden forudgaaende A rtilleriforberedelse. Overraskelsesmomentet er bibeholdt, ogsaa under Hensyntagen til, at Panserdivisionen Aftenen før Angrebet kan staa op til 100 km bag egen Fron t og dog rettidig t sætte Angrebet an.
2. Panserdivisionens Angreb bindes ikke a f Hensyn til Fodfolkets Marchhastighed i Terrainet. Divisionen medfører selv Fod folk paa Transportkampvogne (Panserskytter) eller paa Motorcykel (Motorskytter) som Rygstød og til Fastholdelse a f Terrain, til Fod folk fra den motoriserede Division naar frem.
3. Panserdivisionens Kampvogne angriber almindeligvis i 3 Bølger, hver bestaaende baade a f middelsvære og lette Kampvogne, de middelsvære forrest. I hver Bølge indgaar Kampvognenes Ledsagevaaben, motoriseret, terraingaaende og pansret Skyts a f større Kalibre, til Nedkæmpelse a f fj. Panservæmsskyts. Desuden følger Panserskytte- (eller Motorskytte-)batailloner bagest i hver a f de 2 forreste Bølger, medens 3’ Bølge kæmper i snæver Tilknytning til Fod folk (eventuelt fra den motoriserede Division).
4. N aar 1’ Kampvognsbølge gaar frem , aabner det samlede (evt. forstærkede) A r tille ri Ilden mod alle stedfæstede Batterier og Observationsstader baade i det Bælte a f den fj. Stilling, hvor Panserdivisionens Angreb gaar frem, og i de tilstødende Zoner (her evt. Taageskydning). Endvidere tages stedfæstet fj. Panservæmsskyts foran 1’ Kampvognsbølge under Ild. Sam tidig med 1 ’Kampvognsbølges Frem rykning gaar stærke Flyverkræ fter til Angreb, idet de søger at nedkæmpe det Panserværnsskyts, der modsætter sig Kampvognene.
Jeg slutter hermed min Omtale a f 2’ Udgave a f „Der Kam pfwagenkrieg“ , men skal endnu fremsætte nogle faa Bemærkninger i Tilknytning til Emnet. Alle moderne Hære er nu organisatorisk udstyret med Panserværnsenheder (lette Panserværnsvaaben og Panservæmsskyts). Dette medfører, at Kampvognsangreb, selv med Masseindsats, næppe v il have Udsigt til Held, hvis Panserværnet er rigeligt, a f de rigtige Typer og intakt. Da Kampvognsanvendelsen i Spanien ikke gav noget stort Resultat, var der mange, som tænkte, at Panserværnet havde faaet Overtaget, og at Kampvognens Rolle som Sejrgiver var udspillet. Som lige omtalt kan man im idlertid ikke bygge E rfaringer op, dette Vaaben vedrørende, paa Basis a f Begivenhederne i Spanien. De anvendte Kampvogne havde alle let Panser, de røde var armeret med en Kanon, de hvide med Maskingeværer. De røde Kampvogne var derfor de hvides overlegne. T il Gengæld havde de hvide det bedste Panservæmsskyts. Med Hensyn til den taktiske Anvendelse begik Parterne de samme Fe jl, som knyttede sig til den første Anvendelse a f Kampvogne i Verdenskrigen. De blev anvendt delings- eller kompagnivis og kun en enkelt Gang i Kampene Nordøst fo r M adrid blev de anvendt i Masse sammenlignet med den almindeligt brugte Indsats. Som i Verdenskrigen, saa ogsaa her, ved Overraskelsesmomentet og Masseindsats blev Angrebet heldigt gennemført. Aarsagen til de daarlige Resultater a f Kampvognsangrebene i Spanien skyldes dog væsentlig, at Fodfolket (hverken det røde eller det hvide) ikke fulgte Kampvognene fo r at fastholde de opnaaede Resultater. En enkelt Omstændighed skal endnu omtales, de hvide har i flere Tilfæ lde ødelagt røde Kampvogne ved at kaste brændende Benzinflasker fra kort Hold mod de langsomt kørende Kampvogne. Den brændende Benzin trængte ind i Motorrummet og antændte Olien, saa at der opstod Brand. H era f kan man slutte, at Flammekastere med passende Rækkevidde v il være et udmærket Supplement til Panservæmet.
Under Verdenskrigen opstod Kampvognen som et nyt Vaaben, der langt mere effektivt end A rtille rie t kunde nedkæmpe de generende Maskingeværreder, og som anvendt overraskende og i Masse gav Mulighed fo r en Gennemførelse a f Angrebet uden den langvarige og kostbare Artilleriforberedelse. Kampvognsslaget skulde afløse Materialslaget. Modvaabnets (Panservæmets) U dvikling har im idlertid nu fø rt til, at Kampvognsangrebet efter de franske Anskuelser kun kan gennemføres efter Artilleriforberedelse, altsaa med andre Ord en Tilbagevenden til Materialslaget. Panserværnet er som Følge a f sin Skydemaade (aaben Skydning) i høj Grad saarbart og udsat fo r Ødelæggelse under Artilleriforberedelsen. T il Gengæld mister Kampvognsangrebet Overraskelsens Karakter. Hensigten — at et Angreb er forestaaende — røbes, og Forsvareren faar Tid til at træ ffe Modforholdsregler. Disse kan ikke — som i Verdenskrigen — bestaa i en delvis Rømning a f det beskudte Omraade fo r at unyttiggøre A rtilleriforberedelsen; thi der bliver ikke Tid til atter at bringe Panserværnet frem , naar A rtille riild en ophører, og Kampvognene gaar frem til Angreb. Panserværnet maa derfor udholde Artilleriforberedelsen, fordelt i de Omraader ,der er de sandsynligste Angrebsfelter fo r Kampvogne; men Skytset maa nedgraves og sløres, selv om det derved mister noget a f sin Bevægelighed. Endelig maa den højere Fører søge at samle mest muligt Panserværn i den Zone, hvor Tyngden i Kampvognsangrebet ligger. Det v il derfor være en Fordel, om Divisionen til saadant Form aal kan raade over et Panserværnsregiment. Foruden de regulære Panservæmsenheder bør dog saavel Lu ftvæ m sartilleri som alm indeligt F e lta rtille ri udstyres med Pansergranater, saa at de med Held kan optage Kampen mod middelsvære og tunge Kampvogne. Ovenstaaende Modforholdsregler kommer selvsagt ogsaa i saa stor Udstrækning som m uligt til Anvendelse i Tilfælde, hvor Artilleriforberedelsen udebliver, og Kampvognsangrebet sættes an med Artilleristøtte. T il Slut skal oplyses, at Tyskland og Rusland har Panserdivisioner og motoriserede Divisioner. (Den russiske Panserdivision raader over 24— 36 Flyvere). England og Italien har Panserbrigader. (De italienske har bestaaet deres Prøve i vanskeligt Terrain — Abessinien).
A. Hartz.
