(Efter en Oversættelse af Tyske Dokumenter i »Journal of the Royal United Service Institution«.)
(Sluttet*).
Erfaringer.
18. — Regimentet „Royal Irish Rifles“ gjorde et meget fordelagtigt Indtryk, baade m. H. t. Mandskabets fysiske Tilstand og den Maade, hvorpaa de modtog vort Angreb. Dersom der ikke var bleven anvendt Gasgranater, vilde det ikke have været muligt at rense Skyttegravsafsnittet, der holdtes besat af et helt Kompagni og Fløjen af et andet, saa fuldstændigt, at ikke 1 Englænder blev tilbage i Skyttegraven. — Som Følge deraf tillægger Regimentet Bombardement med Gasgranater den allerstørste Betydning, men betragter det tillige som nødvendigt at skyde med Brisantgranater, for det Tilfældes Skyld, at Fj. for det efterfølgende Angreb skulde have større sluttede Styrker beredt, som ikke er tilstrækkeligt rystede. — Ved et Angreb som dette den 11. August om Aftenen, der blev udført med den mindst mulige Styrke, er det af stor Betydning, at Fj. allerede ved vor Artilleriild har lidt betydelige Tab, saa at Patruljerne ikke stilles overfor stærke sluttede Styrker, men kun overfor spredte Grupper, hvis Moral har lidt ved Synet af de døde og saarede omkring dem.
20. — Artilleriet var meget heldigt i Bekæmpelsen af Flankeringskonstruktionen, men Regimentet mener, at jo flere Gasgranater, der anvendes, jo lettere vil dette være...
21. — Det her gjorte Forsøg viser, at der ikke er nogen Risiko ved at udsætte sin egen Stilling og sit eget Strejfkommando for Virkningen af Gassen fra egne Granater, thi det var i dette Tilfælde saa ugunstigt som vel muligt. I aller ugunstigste Tilfælde vil Strejfkommandoet blive nødt til at gaa frem lige til de fj. Skyttegrave med Gasmasker paa og først aftage dem i det Øjeblik, da det trænger ind i Fj.s Skyttegrav. I visse Tilfælde kan et Angreb med Gasmasker paa synes saa godt som umuligt at gennemføre. Thi hvor godt de end er bragt til at sidde, og hvor fuldstændigt end Folkene er indøvede, saa hindrer dog Gasmasken i at tage et almindeligt Overblik og gør det umuligt for Patruljeføreren at fastholde Retningen, hvad der er ganske nødvendigt for ham. — Desuden overanstrenger den Lungerne, som allerede bliver stærkt anspændte under Løbet og som Følge af de forskellige Oplevelser under Fremrykningen.
22. — Dersom man heldigt har renset Fj.s forreste Skyttegrave i en Bredde af 150—200 m, saaledes som i dette Tilfælde, og dersom Fj. indtil dette Øjeblik ikke har lagt Spærreild om Udgangsstillingen, saa vil — efter Regimentets Opfattelse — en videre Fremrykning ind i Fj.s 2. Linie ikke frembyde større Vanskeligheder. Kun er det nødvendigt at fremsende en ny Angrebsstyrke og i god Tid at træffe de nødvendige Forholdsregler m. H. t. Artilleriets Medvirken. — Efter Patruljeførernes Mening vilde man ikke være stødt paa nogen yderligere Hindringer, dersom friske Patruljer nu var gaaet frem i og parallelt med Færdselsgraven og havde renset hele Stillingen ved „den hvide Stenmur“. — Regimentet er ogsaa af den Opfattelse, at en videre Fremrykning ind i Fj.s 2. Linie og i hans sidste Stilling i „Labyrinthen“ uden Tvivl kunde have været foretaget med ubetydelige Tab.
23. — Efter Strejftoget foretog en af Deltagerne, Løjtnant B., efter Regimentets Ordre, en Afhøring af Fangerne med Henblik paa visse særlige Spørgsmaal og bragte mange Enkeltheder af stor Interesse for Regimentet for Dagen. Derfor betragter Regimentef det som meget ønskeligt, at Fangerne i alle Tilfælde udspørges af Officerer, der har personligt Kendskab til, hvad der er af Betydning for Regimentet at faa at vide, og at Hovedmasserne af Fangerne først efter en saadan Afhøring sendes tilbage.
Freiherr v. Viehinghoff
B.
I Felten, den 12. April 1916.
Kaptajn Wageners Rapport om Strejftogtet den 11. April 1916.
Kl. 4 Eftm. gik Strejfkommandoet fra Martinpinch gennem Poziéres, ad Lattorf-Graven, Regimentsshichten og Krebs-Graven til de angivne Hulrum til venstre for Skyttegrav Nr. 3, hvor Aftensmaaltidet stod parat.
Kl. 8 Eftm. begyndte Artilleriforberedelsen efter Programmet. Kort efter at Ilden var aabnet, var hele Fj.s Stilling fra „Vindmøllen“ til Besenhecke indhyllet i graahvid Røg, som Vinden drev tilbage over Skyttegrav Nr. 3 ind i Medinin.
Kl. 8 10 Eftm. var det umuligt at opholde sig i vore Skyttegrave 0. f. Skyttegrav Nr. 3 uden at have Gasmaske paa. Dette var endnu Tilfældet Kl. 8 20 Eftm., da Patruljerne gik frem fra deres Hulrum til „Hulvejen“ i Ordenen S., O., Bd. og F.
Kl. 825 Eftm. stod Kommandoet rede i „Hulvejen“. Gasskyer og Røg hang imidlertid saa tæt om Fj.s Skyttegrave, at det var umuligt at skelne, om vore egne Granater endnu faldt i Indbrudspunktet, eller om vort Artilleri allerede havde forøget Skudvidden.
Kl. 828 gik D.s og Bd.s Patruljer frem. Idet de fulgte Relaislinien, naaede de Indbrudspunktet og fandt S.s Patrulje, der havde taget 3 Fanger, i Besiddelse af 16 m Skyttegrav. Fangerne var kommet ud af deres Hulrum, netop som S. kom til Syne foran Fj.s Skyttegrav. De var bevæbnede med Haandgranater og Geværer med paasat Bajonet, men blev straks afvæbnet af Løjtnant S. og Bg. — D.s Patrulje gik straks til venstre ned gennem Skyttegraven og kom efter faa Skridt til en halvt ødelagt Maskingevær-Standplads. Menig N. af S.s Patrulje var allerede i Færd med at grave den begravede Maskingeværskytte ud. — D. trængte videre frem gennem Skyttegraven og naaede snart en Færdselsgrav, der i store Træk løb langs Skillelinien mellem 79 og 80 til „den hvide Stenmur“. Her var et stort Hulrum blevet ødelagt, øjensynligt af en Fuldtræffer. D. havde sendt 3 Mand af sin Patrulje i Forvejen langs Bagkanten af Skyttegraven. De naaede Færdselsgraven ca. 11 m bag den forreste Skyttegrav. Et Par Englændere, som kom ud af denne Færdselsgrav, prøvede paa at naa den forreste Skyttegrav, hvor de øjensynlig havde i Sinde at tage Stilling. De blev imidlertid overraskede og stødt ned af vore 3 Mand. — Imidlertid banede D. med Resten af sine Folk sig Vej langs Skyttegraven og naaede lige N. f. Besenhecke den Færdselsgrav, der førte hen til den brune Forlængelse af „den hvide Stenmur“. De passerede et andet ødelagt Hulrum, hvor der fandtes Lig. Da Patruljen naaede den ovennævnte Færdselsgrav, stødte den paa et andet stort Hulrum, som den vilde rense. Da imidlertid en Flok Englændere kom frem fra Færdselsgraven og langs med den og gik løs paa D.s Patrulje, opstod der et Haandgemæng med Haandgranater, Geværer og Pistoler, hvorefter Fj., der havde lidt føleligt Tab, enten flygtede eller overgav sig, mens ingen af D.s Patrulje fik Saar af nogen Betydning. Imidlertid gik Bd. frem langs Fj.s Skyttegrav til højre for Indbrudspunktet og kom faa Meter fremme til 3 store Hulrum, kvoraf 1 var ødelagt og fuldt af døde og saarede. Paa hans Opfordring kom Fj. ud af de andre og overgav sig uden videre. Bd. sendte Fangerne tilbage og bad om Forstærkning for at kunne rense Hulrummene.
Da der Kl. 8 80 Eftm. ikke hørtes en Lyd fra Indbrudspunktet eller fra Stillingen til højre derfor, mens der derimod ca. 65 m til venstre hørtes Skydning og Brag af Haandgranater, befalede jeg Vicefeldwebel Elb at gaa frem med 5 Mand til Forstærkning af D.s Patrulje. Regimentsadjutanten, Løjtnant Erb., sluttede sig til denne Trop. Kort efter lød Skydning fra venstre, og det første Hold Fanger blev bragt tilbage. Jeg var kommet til den Slutning, at vi havde Overtaget over det hele, særligt til højre, og for at udnytte vort Held fuldstændigt befalede jeg F. med 15 Mand af Reserven at gaa tværs over Fj. Skyttegrav ved Indbrudspunktet og angribe „Spionen“ bagfra. Samtidig sendte jeg Vicefeldwebel Wolile med 4 Mand frem til Forstærkning af Bd.s Patrulje...............................................................
For at have en Reserve til min Raadighed til at møde alle Eventualiteter med, befalede jeg Førerne for de to Fløjgrupper af 12. Kompagni, der stod til højre for Skyttegrav Nr. 3, til at komme op til mig. Disse Grupper havde allerede om Eftermiddagen faaet fornøden Instruktion.
Medens Vicefeldweblerne E. og W. med deres Folk gik frem for at opsøge D.s og Bd.s Patruljer, gik F. tvers over Fj.s Skyttegrav ved Indbrudspunktet og fulgte Skyttegraven til højre, indtil han kom til den Færdselsgrav, der fører frem til forreste Skyttegrav tæt ved „Spionen“. Her sprang han med sin Patrulje ned i Skyttegraven, fangede næsten uden Modstand 10 Mand og bemægtigede sig adskillige Geværer og Udrustningsgenstande. Nogle faa Englændere, der satte sig til M odværge, blev stødt ned med Bajonetten; Frivillig H. og Gefreiter H. udmærkede sig særligt herved. Et Par Englændere, der forsøgte at flygte, blev skudt ned. — F rivillig H. opdagede derefter en improvisere} Skyttegravsmorter. Den kunde imidlertid ikke fjernes, da den var fast indbygget. W., der kom til Stede kort efter, ødelagde den, saa godt det var muligt, med Haandgranater og Pistolskud. — Bd.s forstærkede Patrulje var imidlertid rykket frem nede i Skyttegraven, jævnsides med F.s Patrulje. Den passerede undervejs 3— 4 ødelagte Hulrum, fyldt med Lig. Enkelte Fj., der blev truffet hist og her i Skyttegraven, blev dræbt eller taget til Fange. Herunder udmærkede Underofficer N. sig særligt. Medens Strejfkommandoet trængte ind i Fj.s Skyttegrav eller maaske umiddelbart forinden, var det lykkedes en Flok Englændere, ca. 25— 30 Mand ialt, at slippe bort fra forreste Skyttegrav og tilbage mod „den hvide Stenmur“, men de blev nu atter drevet tilbage af vor Artilleriild og kom løbende ind mod S.s Patrulje, der aabnede Ilden i den Tro, at det var et Modangreb. M enig W. og Underofficer S. gik under Hurrah løs paa Englænderne og stødte 2 af dem ned. De, der derefter ikke overgav sig, blev dræbt.
Regimentsadjudanten, Løjtnant E., naaede snart efter D.s Patrulje og tog Del i de følgende Kampe, der næsten førtes uafbrudt, da omtrent hver eneste Fjende gjorde Modstand. Med Haandgranater og Pistoler dræbte D.s Patrulje over 20 Fj. og saarede mange. 1 disse Kampe udmærkede Frivillig H. sig særlig, idet han, der stadig var forrest, alene ekspederede 5 Englændere. Paa vor Side blev kun 1 Mand let saaret. — Som Følge af disse Kampe blev D.s Patrulje betydeligt længere i Fj.s Skyttegrav, end det var beregnet. Da alle de andre Patruljer var vendt tilbage til „Hulvejen“, manglede D.s Patrulje stadig. Derfor gik Løjt. S. og Bg. med nogle Folk tilbage til Fj.s Skyttegrav og derefter til venstre, indtil de mødte D.s Patrulje paa Tilbagevej.
Kl. 8 50 Eftm. var de sidste Folk af Strejfkommandoet vendt tilbage til „Hulvejen“ og gaaet ned i deres Hulrum.
Kl. 8 51 faldt den første Granat mod forreste Skyttegrav 0. f. Nr. 3.
Kl. 8 57 blev Artillerichefen anmodet om efterhaanden at indstille Skydningen.
Kl. 9 00 kastede et svært Batteri i Nærheden af Albert nogle faa Granater mod Skyttegrav Nr. 3.
Kl. 9 05 meldte jeg til Regimentet, at Strejftogtet var endt.
Wagener.
C.
Der foreligger yderligere en Rapport om Forløbet at det Skinangreb, der kort før det rigtige Angreb udførtes, blev foretaget i „Blindtarmen“, efter et Bombardement, der havde strakt sig over flere Dage. Der vistes nogle Grupper af Straamænd over Skyttegravenes Brystværn, og disse henledte Fj.s Opmærksomhed saa fuldstændigt paa sig, at det er med rette, naar Rapporten siger, at Skinangrebet i meget væsentlig Grad har været Aarsag til, at Strejfkommandoet kom saa ubemærket baade frem og tilbage. I det forud for Angrebsbombardementet gaaende Skinbombardement, hvis Formaal det var at skjule for Fj., at de svære Batterier fastsatte Skuddata med det senere Bombardement for Øje og dels at vildlede Fj. m. H. t. Angrebspunktet, deltog følgende Artilleristyrke:
10 Stkr. 15 cm. sv. Felthaub., der afgav 110 Skud
3 — 10,s — 1. — — — 30 —
4 — 9 — Kanoner — — 60 —
18 — 7,7 — Feltkanoner — — 250 —
Desuden blev der under Skinbombardementet og under det senere Angrebsbombardement afgivet flere hundrede Skud af Minekastere og Skyttegravsmortere af forskellige Størrelser.
