Log ind

En Fodfolkskamp

#

I det efterfølgende skal det blive forsøgt at give en Fremstilling af det detaillerede Forløb af en Fodfolkskamp, idet der stadig gaas ud fra samme taktiske Hovedsituation. Denne Situation vil blive behandlet saaledes, at der først vil blive gjort Rede for Forsvarets Ordning, hvorefter Angrebets Iværksættelse og selve Kampen vil blive behandlet gennem en Række Udsnit omhandlende bestemte Fægtningssituationer. Disse Udsnit vil fremkomme i Opgaveform saaledes, at en Fægtningssituation for et af de i Kampen deltagende mindre Troppeled vil blive fremstillet i en Artikel ledsaget af et nærmere formuleret Spørgsmaal. I en følgende Artikel vil der derefter blive gjort Rede for, hvorledes Forfatteren kunde tænke sig Spørgsmaalet besvaret.

I

Der gaas ud fra følgende Situation.*)

Blaa Hovedstyrke er den 2/7 under Samling mellem Holstebro og Herning. Rød vides under Fremrykning mod Nord langs Sønderjyllands Østkyst.

Et blaat Detachement (2’ R., 6’ R., St. 1’, 2'/y dr med en Deling Panservogne, V A. A., 8’ A. A., 1’ I. K., 1 Eskadrille, Am b2, alt under GmØ er fra Terrainet S. 0. f. Ringkjøbing under March over S. Omme mod Vejle fo r at fastholde Vejleaastillingen, til Hovedstyrken naar frem.

Den af Detachementet fremskudte Avantgarde (3’ B., 22’ B., i/j, Esk., 1’ A. A., 1’ I. K., alt under Ob2) er den 2/7 Middag med sin Hovedstyrke naaet Lindeballe. Paa E fterretning fra det fremsendte Fjernopklaringsrytteri og fra Flyvere om, at Rød med stærke Kræ fter har besat Vejle, hvor Udladning a f Tropper fra Jernbane finder Sted, beslutter Gm, at lade Detachementets Hovedstyrke foreløbig marchere til en Beredskabsstilling om Givskud (ca. 2 km N. f. Harresø Gd) og befaler Avantgarden til indtil videre at fastholde Stillingen om Gadbjerg (mellem Bredkjær og Rostrup Mose).

Efter Modtagelsen af denne Befaling beordrer Ob2 Avantgarden til foreløbig at gaa i Alarmkvarter (Bivuak) saaledes:

3’ B. Alarmkvarter i Gadbjerg

22’ B. Bivuak i Tykhøj Krat

1’ A. A. Alarmkvarter i Smidstrup

1’ I. K. Alarmkvarter i Gaarden 400 m N. 0. f. Klavsholm

alt under selvstændig Sikring.

Avantgarderytteriet er dels fremsendt, dels fordelt og vil ikke blive gjort til Genstand for nærmere Omtale.

Ob2 følger Troppernes Fremmarch, og efter et Studium af Kortet og et hurtigt Overblik over Terrainet udgiver han — først mundtligt til de direkte underlagte Chefer samt Maskingeværkompagnicheferne, senere skriftligt — en Befaling, af hvilken det bl. a. fremgaar

— at Hovedkamplinien skal gaa fra Bredkjær over Mosestrækningerne umiddelbart 0. og S. f. Gadbjerg

— i Hovedsagen langs Vejen Gadbjerg— Frishuse og videre langs Tøsbv Bæk til Rostrup Mose;

— at Stillingen inddeles i Gadbjerg Afsnit og Tosby Afsnit med Skillelinien LI. Tøsby— Bavnehoje (Skillelinien til Gadbjerg Afsnit;

— at der af Afsnittene snarest skal udstilles Forposter i den omtrentlige Linie Tvillinghøje— Johannesminde — Vestkant a f Sejrsmose — Tosby — 322— 247, ialt indtil Kompagni og et Par Maskingeværer af hvert Afsnit.

— at 3’ B. med Morterdelingen underlagt skal være Besætning i Gadbjerg A fsnit, 22’ B. i Tøsby Afsnit;

— at samtlige Stillinger ved fjendtligt Angreb skal fastholdes og kun maa rømmes paa nærmere Ordre fra Avantgarden. Ved fjendtligt Angreb holder 3’ B. 2 Rekylgeværkompagnier i Reserve i Refstrup Skov, 22’ B. 1 Rekylgeværkompagni -| - (j Maskingeværkompagni i Tykhøj Krat. Over disse Reserver maa Afsnittene ikke disponere uden Avantgardens Bemyndigelse.

— at 22’ B. afgiver 1 Maskingeværdeling' til Luftmaalsskydning i Tykhøj Krats Østkant.

— at Styrkerne til Forposttjenesten kan tages af de Styrker, der er befalet til Reserver i Refstrup Skov og Tykhøj Krat. Naar Forposterne beordres tilbage, indgaar de i de nævnte Reserver;

— at Forstærkningsarbejderne snarest skal paabegyndes, idet Bataillonerne ved disses Udførelse kan disponere over hele deres Styrke;

— at 1’ A. A. skal forberede Stillinger i Terrainet om Klavsholm med Hovedskudretninger 0. og S. 0.;

— at ObL, tager Kommandostation paa Klavsholm.

Ingeniørkompagniets Deltagelse i Forstærkningsarbejderne vil ikke blive gjort til Genstand for nærmere Omtale.

nater Modtagelsen a f den omhandlede mundtlige Befaling rider Bataillonscheferne ledsaget a f deres M askingeværkompagnichefer frem for at foretage en Rekognoscering a f Terrainet i Afsnittene med det Formaal at fastlægge Ildplanen. Bataillonschefen gennem- ) ider Terrainet og træ ffer Bestemmelse om, i hvilke Linier 1’ og 2’ Spærrelinie (under andre Forhold, hvor han havde haft fuld Raadighed over hele sin Styrke, maaske tillige 3’ Spærrelinie) skal ligge og beordrer sin Maskingeværkompagnichef til at foretage en Rekognoscering af disse Linier og derefter fremsætte Forslag til Tilvejebringelse a f en sammenhængende Spærreild ved Hjælp a f Maskingeværerne, suppleret med de fornødne Rekylgeværer.

Maskingeværkompagnichefen søger da saadanne Standpladser for Maskingeværerne, at der a f disse kan tilvejebringes en sammenhængende Krydsild i de befalede Linier. Disse Standpladser bor gennem Terrainet være dækkede mod frontal Ild og i hvert Fald mod frontalt Indseende fra Angrebsterrainet; i Nødsfald maa Dækning og Skjul soges opnaaet alene ved Forstærkningsanlæg og Sløring. Hvor de raserende Skudlinier paa Grund af Terrainets Former kun kan blive ganske korte, kan Maskingeværerne spares og erstattes med Rekylgeværer, der dog i saa Fald bor stabiliseres under Anvendelse af improviserede Trærammekonstruktioner o. l., saaledes at den flankerende Spærreild kan afgives med den fornødne Sikkerhed uafhængig af Skyttens Nerver. Hvor Maskingeværernes Skudlinier gaar hen over mindre Slugter, I legn eller lignende, saaledes at der paa ganske korte Strækninger opstaar døde Vinkler, i hvilke en Angriber kan passere under Spærreildens Skudstraale, anbringes der ustabiliserede Rekylgeværer til Beskydning af de saaledes dannede Fremrykningslinier. — Nogle Maskingeværer søges anbragt samlet til Fjernskydning og Koncentrationsild mod Punkter i Forterrainet.

Denne Maskingeværkompagnichefens Rekognoscering er et omfattende Arbejde, der som Regel ikke kan fuldføres paa mindre end ca. 4 Timer, og hvor det haster med at faa Stillingen besat, bør Bataillonschefen derfor — eventuelt alene efter Kortet — give en foreløbig Befaling for Besættelsen. Naar Rekognosceringen er fuldfort, kan den endelige Befaling, der som oftest bliver meget forskellig fra den foreløbige, udgives. Naar Maskingeværkompagnichefen har endt sin Rekognoscering, fremsætter han overfor Bataillonschefen sit Forslag til Standpladser og Skudlinier for Maskingeværerne og til det saaledes fremkomne Ildnets Supplering med Rekylgeværer. Der vil som oftest i dette Ildnet, der skal være sammenhængende og sikkert virkende, findes Huller, der ikke kan lukkes paa fyldestgørende Maade med Maskin- og Rekylgeværild, og der vil være visse Organer i Ildnettet (f. Eks. Maskingeværstandpladser, der er mangelfuldt beskyttede gennem Terrainet), som kræver en kraftigere frontal Beskyttelse, end denne Ild kan yde dem. De herved opstaaende Skudopgaver maa søges løst ved Ild fra Artilleri og Fodfolksmorterer. Dette vil kræve en Konference mellem Bataillonschefen, Maskingeværkompagnichefen, Chefen for Bataillonens Støtteartilleri og Føreren for de tildelte Grupper af Morterdelingen. — Paa Grundlag af alt dette fastsætter Bataillonschefen endelig Bataillonens Ildplan, der tilsigter Ordningen af nogle sammenhængende og uigennemtrængelige bag hverandre liggende Spærrelinier.

Skærmbillede 2021-01-19 kl. 12.06.20.png

Naar Bataillonens Ildplan, der altsaa omfatter Skudopgaverne for Maskingeværerne med de fornødne supplerende Rekylgeværer, Støtteartilleriet og de tildelte Morterer, er fastlagt, skal der disponeres over Rekylgeværkompagnierne. Det bliver da disse Kompagniers Hovedopgave at sikre Spærreildens Funktionering ved at beskytte de Organer, der indgaar i Ildplanen, saaledes at de uden at bekymre sig om deres Selvforsvar kan udføre de Skudopgaver, der er blevet dem tildelt.

Resultatet a f Rekognosceringen og de deraf følgende Dispositionei’, der altsaa næppe kan være fuldt gennemførte før sent paa Dagen, vil fremgaa af Skitse 1, paa hvilken Forpoststillingen og Hovedstillingen er antaget besatte3'). Bag Hovedstillingen kan der i Terrainet mellem Smidstrup, Tykhøj Krat og Refstrup Skov anlægges Støttepunkter, saasnart Tid og Lejlighed gives; disse Støttepunkter kan dække Udviklingen til Modangreb af Tropper, der eventuelt føres frem gennem Slugterne om Smidstrup, eller dække Avantgardens Tilbagegang gennem disse Slugter, hvis Stillingen beordres rømmet under Kamp. Om Forpoststillingen og Hovedstillingen skal iøvrigt gives følgende nærmere Forklaring, idet der i Hovedsagen kun tænkes paa Forholdene om Dagen.

Forpoststillingen.

Forsvaret er samlet i Grupper, der hver fastholder et bestemt Punkt (Støttepunkt) i Terrainet. Hvor Forholdene tillader det, støtter Grupperne hverandre med flankerende Ild foran deres Front, og de behersker i Forening det mellemliggende Terrain med deres Ild. Forposternes Opgave er i den foreliggende Situation at skaffe Tropperne i Hovedstillingen den størst mulige Hvile og at forhindre Fjenden i at foretage en Rekognoscering af Hovedstillingen uden at sætte betydelige Kræfter ind herpaa. Naar Avantgardechefen skønner, at denne Opgave er løst, giver han Befaling til Forposternes Tilbagegang. Denne Tilbagegang vil virksomt kunne blive støttet ved Artilleri- og Maskingeværild fra Hovedstillingen.

Hovedstillingen.

Denne har i Gadbjerg Afsnit samt i Tøsby Afsnits sydlige Fløj i nogen Grad Karakteren af en Bagskraaningsstilling med kort Skudfelt for Fodfolksvaabnene. Fordelene ved en saadan Stilling er ret fremtrædende i Gadbjergafsnit, hvor Hovedkamplinien er skjult for det fjendtlige Artillri, der for at opnaa Virkning maa skyde sine Observatører frem i det angribende Fodfolks forreste Dele. Angrebsartilleriets Udledelse kan herved blive overordentlig vanskelig, medens Angrebsfodfolket udsættes for den virksomste Ild fra Forsvarerens Fodfolk og Artilleri.

Stillingen bestaar paa hele Strækningen af 2 Spærrelinier. 1 det vanskelige Terrain paa Gadbjergafsnits venstre Fløj kan disse 2 Linier ikke understøtte hverandre, og Kampen bor der i Hovedsagen føres ved den bedst mulige Fastholdelse af Hovedkamplinien og Modangreb mod fjendtlige Styrker, der maatte være brudt igennem denne. Fra et Maskingevær paa Bavnehøje lægges der Spærreild tværs gennem Stillingen for at gøre det vanskeligt for en Fjende, der maatte varne trængt ind i et af Afsnittene, at brede sig til Siden. Fjernskydningsstillingen for Maskingeværer (1 Deling hvert Sted) findes ved Punkt 322 (100 m S. 0. f. Bavnehøje) og Punkt 314 (800 m S. S. 0. f. Bavnehøje). Delingen ved Punkt 322 hører til Gadbjergafsnit. Den er anbragt udenfor Gadbjergafsnit, fordi den fra det angivne Punkt har det bedste Skud over Gadbjergafsnits Forterrain.

Stillingens venstre Flanke maa i Hovedsagen anses for sikret ved egne Troppers Tilstedeværelse i Terrainet om Givskud. Højre Fløj støtter sig til Rostrup Mose. Skulde Fjenden forsøge en Omfatning over denne, vil et Rekylgeværkompagni med 1 Deling Maskingeværer fra skjulte Stillinger ved Foden af de skovklædte Skraaninger i Smidstrup Krat, Langkrat og paa Møllebjerg kunne beherske de flade Mosestrækninger med raserende Krydsild i tilstrækkelig Grad til, at Avantgardechefen kan faa Tid til at træffe sine Forholdsregler. Sluttelig skal der stilles følgende lille 

Opgave Nr. 1.

Hvorledes fordeles Grupperne (4 Rekylgevær- og 2 Skyttegrupper) i den Deling, der skal besætte Omraadet om Gadbjerg Kirke, og hvilke Skudopgaver faar hver Gruppe?

Helge Bennike.