I. Politiske Forhold.
Efter Afslutningen af den russisk-tyrkiske Krig 1877— 78 blev ved Freden i St. Stefano Serbien, Rumænien og Montenegro erklærede uafhængige og opnaaede desuden Udvidelse af deres Landomraade, medens Bulgarien og Humelien forenedes til et til Tyrkiet tributskyldigt Fyrsten domme, og Bosnien og llerzegovina erholdt autonom Ad- ministration.
Ved Berliner-Kongressens Beslutning af 13. Juli 1878 ændredes imidlertid St. Stefano-Fredens Bestemmelser paa en Maade, der kun lidet tilfredsstillede Flertallet af de deri interesserede Parter, og som i sig bar Spiren til det krigerske Sammenstød, vi i efterfølgende Linier nær mere ville betragte.
Det bulgarske Folks inderlige Ønske om Dannelsen af et uafhængigt Storbulgarien blev ved Berliner-Freden ikke fyldestgjort; thi vel bekræftede Kongressen Oprettelsen af et autonomt Fyrstendømme Bulgarien (dog under For tens Overhøjhed), men dette kom ikke til at omfatte hele det af Rusland afgrændsede Territorium. Den Del af dette, som i Henseende til Jordbundens Frugtbarhed og Kultur samt Befolkningens Velstand og Dannelse indtog det højeste Standpunkt, nemlig Territoriet S. f. Balkan, blev for Størstedelen udskilt, og heraf dannedes en ny tyrkisk Provinds »Østrumelien», som fik autonom Admini stration under en kristen Generalgouvernør, der med Stormagternes Billigelse skulde udnævnes af Porten. Den Del af det bulgarske Folk, der besad de fleste aandelige og materielle Betingelser for at danne et selvstændigt Statssamfund, vedblev saaledes at være tyrkisk Herre dømme undergiven, og det synes som om Følelsen af dette Misforhold særlig har bidraget til at fremkalde den Gjæring, som, forøget ved russiske og anlirussiske Agen ters Agitationer, omsider gav sig Luft i Opstanden den 18. September 1885, ved hvilken den tyrkiske General gouvernør blev forjaget, og Østrumeliens Forening med Fyrstendømmet Bulgarien proklameret.
Den 19. September modtog Fyrst Alexander af Bul garien den provisoriske Regerings Tilbud om den øst- rumeliske Fyrstekrone og gav samtidig Befaling til den bulgarske Hærs Mobilisering.
Efterretningen om Opstanden i Østrumelien naaede Kong Milan af Serbien under et Ophold i Udlandet; men han afbrød strax sin Rejse og vendte tilbage til Belgrad, hvor han den 22. September gav Befaling til en delvis Mobilisering af Hæren.
Til Forstaaelse af denne Forholdsregels Betydning maa det erindres, at Berliner-Freden ogsaa havde beredt Serbien alvorlige Skuffelser. Novibasar, hvor i svundne Tider Serbernes blodigste Kampe for egen Frihed havde fundet Sted, vedblev at være tyrkisk Forvaltning under givet, medens Vidin, der under Frihedskrigene ofte havde været de Forfulgtes sidste Tilflugtssted, blev indlemmet i Bulgarien; endelig blev Bosnien og Herzegovina, der beboes af Folk af serbisk Stamme, hvis Frihedskampe mod Tyrkerne Serbien havde understøttet, stillede under Østerrigs Administration.
Herved syntes for Serberne den Mulighed udelukket, engang i Fremtiden at kunne forene alle Folk af serbisk Stamme til et til Havet grændsende, livskraftigt Storserbien, stærkt nok til at holde et eventuelt Storbulgarien Stangen. Serberne levede endnu i Mindet om de haardnakkede Kampe, de, før Landet kom under tyrkisk Herredømme, gjennem Aarhundreder havde ført med Bulgarerne, og som sluttelig havde ført til disses Undertvingelse; de mindedes ogsaa med Stolthed, at de ved egen Kraft havde tilkæmpet sig Selvslændighed, medens Bulgarerne taalmodig fandt sig i det tyrkiske Herredømme, og de kunde derfor kun med Bitterhed se, hvorledes Bulgarien, der ene havde fremmet Hjælp at takke for sin Frihed, ved Foreningen med Østrumelien stod i Begreb med at blive Balkanhalvøens største slaviske Stat. Serberne frygtede med Rette, at det Førerskab for Halvøens slaviske Befolkning, som de mente at have historisk Fordring paa, skulde glide dem ud af Hænderne, og de besluttede derfor at mobilisere for eventuelt ved Magt at retablere den forstyrrede Ligevægt.
I Serbien gjorde sig iøvrigt forskjellige Anskuelser gjældende m. H. t. den Vej, man burde slaa ind paa for at naa det attraaede Maal; medens der paa den ene Side fremkom temmelig utilslørede Antydninger af, at man burde benytte Lejligheden ti) at bemægtige sig Bulgariens vestlige Distrikter, hævede der sig paa den anden Side ogsaa Stemmer for at gjøre fælles Sag med Bulgarien mod Tyrkiet, hvis forventede Indskriden i Østrumelien man anlog vilde give Anledning lil en almindelig Rejs ning af Balkanhalvoens kristne Befolkning.
Tyrkiet afholdt sig imidlertid fra enhver væbnet In tervention , og da Stormagterne samtidig øvede en stærk Pression for at hindre den voxende Gjæring i Grækenland og Serbien fra at komme lil Udbrud, besluttede man i sidstnævnte Slat foreløbig at afvente Udfaldet af Stor magternes Forhandlinger, saa meget mere som Rusland havde stillet Forslag om at gjenoprelte status quo ante i Østrumelien.
Det varede længe, før Situationen klarede sig saaledes, at man kunde danne sig et tydeligt Begreb om, i hvilken Retning Stormagternes Afgjørelse vilde gaa; men efter- haanden blev det dog mere og mere sandsynligt, at denne nærmest vilde gaa i Retning af Godkjendelsen af en Personalunion mellem Bulgarien og Østrumelien, saa ledes at denne Provinds’s statsretlige Forhold til Tyrkiet ikke forandredes.
Serbien erkjendte nu, at Magterne under Paaskud af, at alt skulde blive ved det gamle, stode i Begreb med at etablere et Forhold mellem Bulgarien og Rumelien, som, om det end ikke foreløbig var nogen Realunion, sikkert om kortere eller længre Tid maatte føre dertil. Erholdt denne Tingenes Tilstand Europas Sladfæstelse, var der for Serbien intet mere al udrette. Som For holdene imidlertid havde udviklet sig, kunde der ikke længer være Tale om atter at afvæbne og rolig finde sig i det skete; et Forsøg herpaa vilde sandsynlig have medført Dynastiets Fald, og der blev derfor kun tilbage at hidføre et fait accompli, som Stormagterne ved Ord ningen af Forholdene paa Balkanhalvøen maatte tage med i Betragtning. At delte under de forhaanden værende Omstændigheder kun kunde hidføres paa Bulgariens Be kostning, var givet, og Regeringen besluttede derfor at paaføre Bulgarien Krig. I en Note til Stormagterne be sværede den sig over, at serbiske og montenegrinske politiske Flygtninge fandt Tilhold i Bulgarien, og at den bulgarke Negering i Stedet for at arrestere Anførerne for de Bander, der jevnlig overskrede Grændsen, tvertimod understøttede dem og forsynede dem med Vaaben.
Den 13. November fandt et Sammenstød Sted mellem serbiske og bulgarske Grændsevagter ved Dascani-Kladenac. Serberne paastode, at Bulgarerne havde over skredet Grændsen og angrebet dem paa serbisk Grund, og Regeringen benyttede da denne Anledning til endnu samme Dag at erklære Bulgarien Krig.
II. De krigsførende Hæres Organisation og Mobilisering.
a. Serbien.
Landet er ifølge Organisationsplanen af 1883 ind delt i 5 Divisions-, 15 Regiments- og 60 Bataillons- distrikter. Divisionsdistrikterne bena?vnes: Donau (nordre), Drina (vestre), Timok (østre), Sumadja (midterste) og Morava (søndre). Hvert Divisionsdistrikt bar i Fredstid en «Territorial - Divisionskommando», hvert Regimentsdistrikt en «Regimenlskommando». Divisionskomman doerne staa under den i Belgrad residerende «General kommando over Felthæren» , der hærer Ansvaret for Hærens Ledelse og Uddannelse.
Enhver Serber er værnepligtig fra det 20. til det 50. Aar. Værnepligtsmassen deles i 3 Opbud. 1. Opbud dannes af Mænd mellem det 20. og 29. Aar. 2. Opbud af Mænd mellem det 30. og 37. Aar og 3. Opbud af de tilbageværende Aldersklasser. I Krigstid kunne ogsaa Mænd paa over 50 Aar indkaldes til Hjælpetjeneste.
I. Opbud danner Felt hær en, som igjen er sammensat uf Kadrehæren — det til 2 Aars Tjeneste indka.dte Mandskab — og Reserven — det Mandskab, som efter al have gjort 2 Aars Tjeneste endnu staar i 1. Opbud. Ved Indkaldelse af Reserven svulmer Kadre hæren op til den egentlige Felthær.. Reserven afholder aarlig Øvelser i 30 Dage sammen med Kadrehæren.
Denne bestaar af:
15 Ball. Fodfolk,
6 Eskr. (1 Garde- og 5 Linieeskr.),
20 Fellbatt. å 6 Kanoner,
3 Bjergbatt. å 4 do.,
2 Komp. Fæstningsartilleri,
1 Pionerbatl. a 5 Komp.,
1 Pontonnerbatl.,
5 Sanitetskomp.,
5 Traineskr.,
I Artillerihaandværkerkomp.
Heraf stiller hvert Divisionsdistrikt:
3 Batl. (hvert Regimentsdistrikt 1 Batl., hvert Bataillonsdistrikt 1 Komp.),
I Eskr.,
4 Batt.,
1 Pionerkomp.,
I Sanitetskomp.,
1 Traineskr.
Desuden afgiver hvert Divisionsdistrikt 1/5 af Mandskabet til Gardeeskadronen, Pontonerbataillonen og Artillerihaandværkerkompagniet.
Distrikterne Morava, Drina og Timok stille hvert 1 Bjergbatteri, Distrikterne Donau og Sumadja hvert 1 Fæstningsartillerikompagni.
Kadrehærens samlede Styrke er planmæssig 17000 Mand, hvoraf 11300 Mand Fodfolk og 900 Ryttere.
Naar Reserven ved Mobilisering indkaldes, formerer hvert Divisionsdistrikt 1 Division bestaacnde af:
3 Rgt. Fodfolk a 4 Batl. a 750 Mand,
1 Rytterrgt. å 4 Eskr. a 170 Mand,
1 Artillerirgt. a 8 Feltbatt. a 6 Kanoner,
1 Pionerkomp.,
1/2« Brotrain,
1 Sanitetskomp. med 4 Feltlazarether,
1 Trainrgt. med:
1 Haandværkerkomp.,
1 Proviantkolonne,
1 Kvægpark,
1 Bagerkomp.,
1 Sygehestedepot,
1 Divisions-Ammunitionskolonne med mobilt Artilleri værksted,
1 Feltpost. (Af Depotafdelinger formeres pr. Division: 3 Batl., 1 Eskr., 1 Batt., 1 Deling Pionerer og 1 Deling Pontonerer).
Felthærens 5 Divisioner bestaa altsaa af 60 Batl., 20 Eskr., 40 Batt., 5 Pionerkomp. foruden Depotafde linger og Anstalter.
Udenfor Divisionerne tæller den mobiliserede Felthær endvidere følgende Afdelinger:
1 Gardeeskr.,
1 Rgt, Bjergarlilleri å 6 Batt. å 4 Kanoner,
1 Batl. Fæstningsartilleri a 4 Komp.,
1 Minørkomp.,
1 Jernbanekomp.,
2 Telegrafafdelinger,
1 Brotrain,
1 Reservesanitetskomp.,
1 Reserveammunitionskolonne,
1 Hestedepot,
1 Artillerihaandværkerkomp.
Mobiliseringen foregaar paa følgende Maade:
Af «Generalkommandoen over Felthæren» dannes Overkommandostaben; af de »territoriale Divisions- kommandoer« dannes Felthærens Divisionskommandoer; Regimentskommandørerne hlive i Funktion.
Fodfolket. Hvert Kadrekompagni formerer 1 Feltbatl. og 1 Depotkomp.; hver Kadrebatl. allsaa 1 Feltrgt. og 1 Depotbatl.
Rytteriet. Hver af de 5 Linieeskr. formerer 1 Rytterrgt. paa 4 Eskr. samt 1 Depoteskr.; Gardeeskr. bliver uforandret.
Artilleriet. Hvert af Kadrehærens 23 liatt. og 2 Artillerikomp. doobleres, idet hvert Batt. og hvert Komp. formerer 1 nyt Batt. og 1 nyt Komp. Hvert Artillerirgt. formerer desuden 1 Depotbatl.
Ingeniørerne. Efter at ethvert af Kadrehærens 5 Pionerkomp. har udskilt det i Minør-, Telegraf- og Jern banetjeneste uddannede Mandskab, som samles i 1Minør- og 1 Jernbanekomp. samt 2 Telegrafafdelinger, formerer hvert Komp. I Feltpionerkomp., 1 Ingeniørdepot og 1 Depotpionerdeling. Pontonerbatl. opstiller 5 halve Bro- train til de 5 Divisioner, desuden 1 helt Brotrain og 5 Depotafdelinger.
Sanitets-, Forplejnings og Traininstitutioner formeres paa lignende Maade.
Ved en partiel Mobilisering i 1883 i Anledning af en i Timokdistriktel udbrudt Opstand viste det sig, al KadreHæren var temmelig svag i Forhold til den oven skildrede Styrkeudvikling, og ved Kgl. Resolution af 16. Marts 1883 hefaledes derfor Dannelsen af I Gardergt. a 5 Batl., af hvilke dog kun 2 vare organiserede ved Krigens Udbrud.
2. Opbud indkaldes i Fredstid aarlig til 8 Dages Øvelse, i hvilken Tid Mandskabet selv maa sørge for sin Forplejning. Ved Mobilisering formeres 2. Opbud lige som Felthæren i 5 Divisioner a 3 ligt. og 4 Batl., men med svagere Forsyning af Speeialvaaben (2 Eskr., 4 Batt., 1 Ingeniørkomp. samt I Trainrgt. med 1 Ammunitions- kolonne, 1 Bagerkomp. og I Kvægpark pr. Division.)
Ialt paaregnes saaledes formeret: 60 Batl, 10 Eskr., 20 Batt. og 5 ingeniørkomp. foruden Anstalter.
3. Opbud afholder i Fredstid ingen øvelser; ved en eventuel Mobilisering formerer hvert af de 60 Bataillonsdistrikter I Batl.
Den samlede Forsvarsstyrke, der ifølge Organisations planen af 1883 skal kunne formeres ved Opbydelse af Landets yderste Kraft, beløber sig følgelig til 180 Batl., 31 Eskr. og 66 Batt. med 384 Kanoner, ialt c. 200000 Mand, en Styrke, der i Forhold til Landets Indbygger antal (ikke fuldt 1,900000) og Kadrehærens Størrelse i Sandhed maa kaldes enorm.
Organisationsplanen havde imidlertid ved Krigens Udbrud endnu ikke virket i 3 Aar, og før dens Ikraft træden bestode de serbiske Stridskræfter, naar undtages en mindre staaende Hær, udelukkende af Militslropper, der hver Søndag Eftermiddag indexerceredes paa Kom munernes Exercerpladser og derpaa om Efteraaret samledes til større Øvelser.
Som Følge heraf havde langtfra alt Mandskabet den Uddannelse, Organisationsplanen forudsætter, ligesom en følelig Mangel paa Befalingsmænd gjorde sig gjældeude. 1 Budgetaaret 1881 85 manglede saaledes henved 400 af det normerede Antal Officerer (c. 1100); af Under officerer raadede mange Komp. kun over 2 a 3.
Det kan i denne Sammenhæng endnu bemærkes, at Feltmanøvrer ingensinde havde været afholdte, idet man ved Efteraarsøvelserne ikke naaede ud over Indøvelsen af Brigadeexercits, og at de højere Str.be derfor havde savnet Lejlighed til at erhverve sig praktisk Øvelse i Troppe føring, ligesom Generalstabsøvelser kun een Gang havde været afholdte.
Med Hensyn til Hærens Bevæbning skal anføres, at man i 1882 havde indført et af den serbiske Oberstløjt nant Koka-Milanovic konstrueret forbedret Mausergevær, med hvilket samtlige Afdelinger af 1. Opbud vare be væbnede, medens Afdelingerne af 2. Opbud havde Peabodygeværer.
Feltartilleriet var gjennemgaaende udrustet med Forladeskyts, idet der kun fandtes 4 Batt. af ældre Kruppske Bagladekanoner.
Som alt nævnt gav Kong Milan den 22. September Befaling til en delvis Mobilisering af Hæren, idet denne skulde omfatte hele første, men kun en Del af andet Opbud.
Væsentlig paa Grund af Mangel paa Befalingsmænd lykkedes det ikke at formere det i Organisationsplanen fastsatte Antal taktiske Enheder af 1. Opbud.
Af Fodfolksregimenterne formeredes kun 2 paa 4 Hutl., Resten paa 3 Batl. a 700 Mand; ialt mobiliseredes saaledes af I. Opbud:
Rytteregimenterne formeredes paa 3 Eskr. Da de mobiliserede Rgt.s Mandskab og llesle viste sig at være af meget uensartet Beskaffenhed, og navnlig en Del af Hestene lod meget tilbage al ønske, foretog man en Omordning af Rytteriet. Af Rgt. udtoges det bedst ud dannede Mandskab, og heraf dannedes 1 Rytterbrigade paa 2 Rgt. a 4 Eskr. ii 170 Mand. Hestene tilvejebragtes dels ved at udsondre ligt.s bedste Heste, dels ved at ind kalde hjemsendte Ryttere af 2. Opbud, der vare forpligtede til at medføre Heste.
Efter Rytterbrigadens Dannelse havde hver Division tilbage 250 å 260 Ryttere; af disse formeredes 1 Eskr. paa 160 Mand, medens Hesten tildeltes Divisionens øvrige Afdelinger som Ordonnanser eller anvendtes ved Train- føringen.
Felthæren korn saaledes til at raade over:
Feltartilleriregimenterne rykkede ud med 4 i Stedet for med 8 Batt., Bjergartillerirgt. med 3 i Stedet for med 6 Batt.
Trainafdelingerne synes, saa vidt Oplysninger foreligge, at vaire mobiliserede temmelig normalt; kun skal det bemærkes, at Forplejnings- og Ammunitionstrainet af Mangel paa Heste delvis var forspændt med Oxer.
Af 2. Opbud mobiliseredes inden Krigens Udbrud:
2 Rgt. Fodfolk a 4 Batl. å c. 500 Mand
5 — — á 3 — á c. 500 Mand
2 Eskr. Bytteri ii 160 Mand.
lalt c. 11500 Mand Fodfolk og 320 Ryttere.
Naar ikke en større Del af 2. Opbud søgtes mobili seret, var Aarsagen antagelig den, at man ikke ansaa en Forøgelse af Stridskræfterne for nødvendig til Bekæmpelse af den Styrke, Bulgarerne kunde frigjøre til Beskyttelse af Grændsen mod Serbien, naar de samtidig skulde hindre et tyrkisk Indfald i Østrumelien.
Ved Krigens Udbrud talte den serbiske Hær ialt:
72 Batl. med ca. 45000 Kombattanter,
15 Eskr. med ca 2500 Byttere, samt 132 Kanoner.
b. Bulgarien.
Efter den bulgarske Værnepligtslov er enhver Bulgarer forpligtet til 4 Aars aktiv Tjeneste i den staaende Hær (i Virkeligheden indskrænket til 2 Aar), hvorefter han staar 6 Aar i Reserven. Fra det 30. til det 40. Aar hører enhver vaabeiidvgtig Bulgarer til Landeværnet.
Bulgarien er delt i 2 Divisonsdistrikter, det vestlige — Sotiadistriktet — og det østlige — Varnadistriktet — , der hvert igjen deles i 12 Udskrivningskredse.
Hvert Distrikt stiller af Felttropper:
1 Division paa 12 Batl. Fodfolk, formerede i 2 Brigader a 2 Rgt.
1 Feltartillerirgt. paa 6 Batt. a 4 Kanoner, og
1 Rylterrgt. paa 4 Eskr.
Foruden disse 2 Divisioner haves 1 Livgardeeskr., 1 Ingeniørbatl. paa 4 Komp. og 1 Komp. Fæstnings artilleri.
Fodfolksbataillonerne have en Fredsstyrke af 700 Mand, der ved Mobilisering forøges til 1000 Mand.
Feltbatterierne, der i Fredstid ere formerede paa 4 Kanoner, skulle ved Mobilisering rykke i Marken med 8 Kanoner.
Eskadronernes Styrke er saavel paa Freds- som paa Krigsfod 150 Mand.
Den mobiliserede Felthærs Styrke skulde saaledes beløbe sig til:
24000 Mand Fodfolk
1400 — Rytteri
2000 — Artilleri med 96 Kanoner,
880 Ingeniører —
ialt ca. 30000 Mand, foruden at der ved Organisations planen var stillet i Udsigt Oprettelsen af 24 Reserveball. og muligvis noget Landeværn.
Reservemandskabet skulde nemlig hvert Aar indkaldes til 6 Ugers Øvelse i Instruktionslejre (indkaldtes første Gang i 1880), medens Landeværnet, hvis Organisa tionsplan blev vedtaget 1880, hvert Aar kunde indkaldes til 7 Dages Øvelse. — Ved de større Høstøvelser i 1883 var der forsøgsvis oprettet 3 Laudeværnskomp., der exercerede i egen Dragt kun med Felttegn paa Huen.
Med Hensyn til Befalingsmændenes Uddannelse kan anføres, at der fandtes en særlig Instruk- tionsbatl. til Uddannelse af Underofficerer, medens de Officersaspiranter, der ikke studerede ved russiske Lære anstalter, fik deres Uddannelse ved en Junkerskole i Sofia.
Ved Krigens Udbrud vare Fodfolkets Uinieafdelinger hovedsagelig bevæbnede med Berdangeværer, enkelte Af delinger have dog muligvis endnu haft Krnkageværet, med hvilket de til Anvendelse komne Dele af Reserven og Landeværnet vare bevæbnede.
Artilleriet havde antaget det Kruppske System og skal kort før Krigens Udbrud have modtaget en Levering fra Krupp. En Del af denne henlaa imidlertid endnu ved Krigens Udbrud i Rustschuk, saa Artilleriet har maattet rykke ud med et blandet System, dels af ældre, dels af Kruppske Kanoner.
En Del af det ældre Mandskab havde deltaget i den russisk-tyrkiske Krig, idet den russiske Overgeneral Stor fyrst Nikolaus i 1877 havde oprettet en bulgarsk Milits, der formeret i 6 Brigader, hver bestaaende af 4 Batl. og 4 Eskr., deltog i Felttoget og fuldtud skal have svaret til de store Forventninger, man havde sat til dem.
Var det saaledes Russerne, der lagde Grunden til den bulgarske Hær, blev det ogsaa dem, der efter Krigen kom til at lede dens videre Udvikling. En russisk General blev bulgarsk Krigsminister, og alle højere saavelsom de fleste lavere Kommandoposter beklædtes med russiske Officerer.
Der arbejdedes imidlertid af al Kraft paa Dannelsen af et nationalt Officerskorps, og i 1883 talte dette ogsaa 380 Officerer, men af disse vare kun 2 i Kompagnichefs Stilling, medens alle højere Poster endnu vare besatte med russiske Officerer, hvis Antal i samme Aar beløb sig til ca. 170. Dette Forhold maa ganske vist i de paafølgende Aar have forandret sig noget, eftersom Nationalforsamlingen i 1883 bestemte, at mindst Halvdelen af Kompagnicheferne skulde være af bulgarsk Nationalitet; men i 1885 vare dog endnu ca. 150 russiske Officerer til Tjeneste i den bulgarske Hær, som de fik Befaling til at forlade, da Fyrst Alexander efter Revolu tionen i Østrumelien modtog Valget som Fyrste af Nord- og Sydbulgarien. Men om end Officerskadrerne herved erholdt betydelige Huller, og der saagodtsom ikke fandtes Stabsofficerer i Hæren, skal det dog bemærkes, at de Officerer, som under Krigen havde beklædt højere Kommandoposter, besade en udmærket Uddannelse, ligesom de fleste af dem havde Felterfaring fra den sidste Krig.
Samtidig med at Fyrst Alexander den 19. September i Varna modtog den provisoriske Regerings Tilbud om den østrumeliske Fyrstekrone, gav han, i fuld Anerkjendelse af Situationens Farlighed, Befaling til at mobilisere den bulgarske Hær.
Paa Grund af de russiske Officerers Tilbagekaldelse maatte et nyt Krigsministerium og en ny Generalstab dannes; en Intendantur manglede fuldstændig, den maatte improviseres paa lignende Maade som Generalstaben. Større Fodfolksenheder kunde paa Grund af Mangel paa Førere ikke dannes; man havde saaledes ikke Brigader; men Hæren sammensattes af større eller mindre Relâche ments, bestaaende af Hall. med eller uden Regimentsforbindelse.
Desuagtet lykkedes det i Løbet af Felttoget at op træde i Styrkeforhold, der langt overskred de ved en regelmæssig Mobilisering paaregnede.
For hvert Fodfolkrgl. mobiliserede man 4 Batl. og 1 Depotbatl. ; af Landeværn og Frivillige skal det inden Krigens Udbrud være lykkedes at formere 16 Batl.
Ved hvert af de 2 Rytterrgt. formeres en femte Eskr., medens man af Gendarmer dannede 1 nyt Rgt. paa 4 Eskr.
Ved Hjælp af Reservemateriel formeredes 8 Batt. à 6 Kanoner og 6 Batt. å 8 Kanoner foruden 3 Bjergbatt. a 4 Kanoner.
Ialt kan det herefter antages, at Bulgarien inden Krigens Udbrud har mobiliseret:
56 Batl., 15 Eskr. og 17 Batt. med 108 Kanoner eller ca. 50000 Mand.
c. Østrumelien.
Den østrumeliske Værnpligtslov forpligter enhver vaabendygtig Mand, paa enkelte i Loven nævnte Und tagelser nær, til 12 Aars Tjenestetid fra det 20. Aar. Heraf tjener han 4 Aar i Iste og 4 Aar i 2det Opbud samt endelig 4 Aar i Reserven. Til Provindsens Forsvar kan derhos Generalgouvernøren opbyde enhver, ikke i Militsen staaende vaabendygtig Mand mellem det 18. og 50. Aar.
Landet deles i 6 Forvaltningsdepartementer, hvert paa 2 Udskrivningskredse.
Hver Kreds stiller I Batl. af I. og I Batl. af 2. Opbud, saaledes at den samlede Fodfolkstyrke bliver 12 Batl. af 1. og 12 Batl. af 2. Opbud eller ca. 24000 Mand, idet Batl.s Krigsstyrke er 24 Officerer og 954 Mand.
I Fredslid haves dog kun faste Kadrer til Batl. af 1. Opbud, og disse have kun Bataillonsstaben og I Komp. pr. Batl. til stadig Tjeneste med en Styrke af 4 Off., 14 Uoff. og 200 Menige.
Ved disse Komp. uddannes Batl.s Rekrutter,.der fra I. Oktober til 31.Maj indkaldes i 4 Hold til 2 Maaneders Øvelse.
I September Maaned afholdes derpaa Felttjenesteøvelser i 4 Uger med Mandskabet af I. Opbud og med de Officerer og Underofficerer, der ikke høre til de tjenestegjørende Kompagnier. Under disse Øvelser skulle Bataillonerne have fuld Krigsstyrke.
Mandskabet af 2. Opbud indkaldes om Sommeren til 14 Dages Repetitionsøvelse.
Militsens Befalingsmænd uddannes ved I Instruktionsbatl. bestaaende af 2 Komp. Fodfolk, 1 Eskr. Rytteri og 1 Halvbatt. paa 4 Kanoner samt I Artillerihaandvær- kerafdeling og I Pionerkomp. med faste Kadrer.
Ved Mobilisering afgiver Instruktionsbatl. Befalingsmænd til Batl. af 1. Opbud og danner Stammen for de særlige Vaaben, der da blive at oprette.
Ved Siden af Militshæren oprettedes i 1879 et Gen darmerikorps paa 1500 Mand.
Ved Opstandens Udbrud var den største Del af den østrumeliske Milits bevæbnet med russiske Krnkageværer.
Som man vil se dannede Militsen ved Krigens Ud brud ikke nogen egentlig Feltbær, men var kun egnet til Forstærkning af en hær, der havde de nødvendige særlige Vaaben og øvrige Anstalter, som Militsen manglede.
En stor Del af dens ældre Mandskab og Underbefalingsmænd havde deltaget i den russisk-tyrkiske Krig. Ved Begyndelsen af 1885 havde 5 Aargange gjennem- gaaet den lovbestemte Uddannelse, saaledes at 2. Opbud allerede havde een regelmæssig uddannet Aargang.
I 1884 stod af Militsens forskjellige Opbud ea. 60000 opførte i Rullerne, medens Kadrerne kun talte 170 Off. og 3310 Uoff. Af Officererne var en Del Russere, der ved Opstandens Udbrud kaldtes tilbage af Kejseren.
Udmiddelbart efter Revolutionen i Filippopel den 18. September blev den østrumelske Milits, hvoraf en Del var samlet i Anledning af Høstøvelserne, indkaldt i sin Helhed og sendt mod den tyrkiske Grændse.
Mobiliseringen skulde planmæssig foregaa paa følgende Maade:
Af Mandskabet af 1. Opbud i hver Udskriv ningskreds dannes 1 Feltbatl. Det overskydende Mand skab forenes med Batl.’s tjenestegjørende Komp. til I Erstatningsafdeling.
Af 2. Opbuddannes ligeledes 1 Batl. for hver Udskrivningskreds; det overskydende Mandskab tildeles Erstatningsafdelingen, der herved bliver Depotafdeling for begge Opbud.
Rimeligvis er Mobiliseringen ligesom i Bulgarien foregaaet paa en temmelig uregelmæssig Maade, men del skal dog være lykkedes at formere 35 Rafl-, 3 Eskr. og 1/2 Batt. eller ca. 30000 Mand.
Sammenlignes Mobiliseringen af den bulgarske og den serbiske Hær, viser sig følgende Forhold. Den bul garske Hærs 24 Batl. af I. Linie, hvilke omtrent udgjorde Halvdelen af Hæren, kunde uden væsentlig Forandring rykke i Felten; den serbiske Hærs 15 Kadrebatl. maatte derimod optage det firdobbelte af deres Fredsstyrke for at komme paa Krigsfod. Den Slutning ligger derfor nær, at den indre Orden ved Halvdelen af den bulgarske Hærs Afdelinger har været i det mindste ligesaa stor om ikke større, end Tilfældet var ved den serbiske Hærs Afdelinger; derimod har den næsten nydannede Halvdel af den bul garske Hær i saa Henseende staaet tilbage for den serbiske.
Antallet af Officerer ved Fodfolket har været temme lig nær det samme hos begge Modstandere, men Forrykningen af Kommandoforholdene var ulige større i Bul garien end i Serbien.
Med Hensyn til Rytteri var Bulgarien væsentlig bedre stillet end Serbien. Ganske vist var Styrkeforholdet ved Krigens Begyndelse omtrent det samme paa begge Sider; men af de 15 bulgarske Eskr. rykkede de 9 i Felten uden Forandring i deres Fredsfonnation, medens denne i Serbien fuldstændig forandredes, og hele Rytteriet sluttelig undergik en saadan Omdannelse, at enhver bestaaende taktisk Forbindelse fuldstændig søuderreves.
Artilleriet skulde i begge Hære ved Mobilisering for dobles; dog foregik i Serbien Mobiliseringen regelmæssig, i Bulgarien derimod ikke; i Serbien saa meget lettere og hurtigere, som kun 4 Batt. i Stedet for 8 pr. Rgt. bleve mobiliserede.
For Organisationen af de hojere Stabe, altsaa for Medhjælp ved tlærledelsen, havde man i Serbien i nume risk Henseende fuldstændig draget Omsorg; i Bulgarien maatte alt under Mobiliseringen improviseres.
Tages endelig det bulgarske Trains- og Forplejnings- væsens fuldstændige Mangel paa Organisation med i Be tragtning, maa den serbiske Hær ved Krigens Udbrud siges i højere Grad end den bulgarske at have været egnet til offensive Foretagender.
III. De fjendtlige Stridskræfters Gruppering ved Krigens Udbrud.
(PI. IV, Flg. 1.)
a. Den serbiske Hærs strategiske Opmarche.
Som det vil erindres paabegyndtes den serbiske Hærs Mobilisering den 24. September. Paa den 7. Mobilise ringsdag vare de første Fodfolksafdelinger færdige til Op brud, og den 1. Oktober tog den strategiske Opmarche sin Begyndelse og fuldførtes paa en Maade, der tydede hen paa, at det var den serbiske Overkommandos Hensigt at overskride Svdgrændsen mod Tyrkiet.
Morava-Divisionen (Oberst Topalovie) opmar cherede i sit Udskrivningsdistrikt Syd for Nis ved den øvre Morava som Avantgarde for Hæren.
Divisionerne Donau (General Milutin Jovanovic), Drina (Oberst Miskovic), Sumadja (Oberst Benickil og en Del af Ti mokdivision en (General Lcsjanin) koncentreredes om Nis, medens Besten af Timok-Divisionen samledes ved Zajecar til Bevogtning af Østgrændsen mod Bulgarien.
Med Undtagelse af Donau, Drina og Sumadja-Divisionens Rytteri, Drina, Sumadja og Morava-Divisionens Artilleri samt Bjergartilleriregt., hvilket alt marcherede, befordredes Hæren pr. Bane. Hovedindladestationer vare Belgrad og Lapovo.
Der anvendtes daglig 7 Tog paa 50 Axler, og den 12. Oktober var Transporten gjennemført.
Da det i den sidste Halvdel af Maaneden blev klart, at et Indfald i Tyrkiet ikke kunde bringes til Udførelse, medens derimod Sandsynligheden for en Krig med Bulgarien voxede, foretoges forskjellige Forandringer i den ovenangivne Gruppering af Stridskræfterne, idet et særligt TimokKorps, bestemt til selvstændig at operere mod Vidin, dannedes, medens af Hovedhæren Divisionerne Donau, Drina og Sumadja echelonneredes langs Vejen Nis— Bela Palanka— Pirot og Morava-Divisionen forlagdes til Leskovac.
Vi skulle ikke i Enkelthederne følge disse Bevægelser, der toge deres Begyndelse den 23. Oktober, paa hvilken Dag ogsaa General Lesjanin i Knjazevac overtog Kom mandoen over Timok-Korpset, men kun anføre, at den ved Mobiliseringen fastsatte ordre de bataille gjentagende Gange forandredes, hvorved den forud ikke meget faste taktiske Forbindelse mellem Afdelingerne indenfor Divi sionerne yderligere løsnedes.
Ved Krigens Udbrud var den serbiske ordre de bataille følgende:
Nisava Hæren.
Kommanderende General: Kong Milan,
Stabschef: Krigsminister, Oberst Petrovic,
Højstbefalende Artilleriofflcer: Oberst Bogicevic, Højstbefalende Ingenietoff.: Oberstlnl. Magdalenic.
Af de endnu ikke nævnte Afdelinger anvendtes 1 Gardebatl. saml 2 Batl. af VIII. ligt. til Besætning i Belgrad, medens Regimenterne af 2. Opbud væsentligst fandt Anvendelse ved Bevogtningen af Grændsen.
Dagen før Krigserklæringen vare de serbiske Strids kræfter fordelte som følger:
Nisava Hæren.
Hovedkvarteret var endnu i Nis.
Drinadivisionen og Sumadja - Artillerirgt. koncen treredes V. f. Pirot.
Donau-Divisionen koncentreredes Øst og Sumadja- Divisionen S. f. Pirot.
Rytterbrigaden observerede Gramdsen, Brigadekvar teret var i Krupac.
Til Støtte for Brigaden vare Podfolksafdelinger frem skudte til Sukovo og Cinoglavci.
Morava-Divisionen siod med Hovedstyrken mellem Dascani-Kladenac og Svodje, dens I. Rgt. var med I Bjergbatt. detacheret til Vlasina.
Timok Korpset.
Hovedstyrken var koncentreret om Zajecar, 2 Rgt. af 2. Opbud stode ved Negotin, 1 Rgt. af 2. Opbud med 1 Bjergbatt. var disloceret i Knjazevac, hvorfra det havde fremsendt 1 Batl. til Burgar-Korito og 1 Batl. til Sv. Nikolaj Pas.
b. Den bulgarske Hærs Opmarche til Beskyttelse af Grændsen mod Serbien.
Da Befalingen til Mobilisering af den bulgarske Hær blev udstedt, var en Del af Reservemandskabet paa Grund af Efteraarsøvelserne indkaldt til deres Afdelinger, der vare samlede i Øvelseslejre som følger:
I Vidin, i Lovca og i Varna 1 Rgt. Fodf. og 1 Batt.
I Schumla 2 Rgt. Fodf., I Rgt. Ryt. og 5 Ratt.
I Sofia 1 Rgt. Fodf., 1 Rgt. Ryt. og 4 Batt.
48 Timer efter Mobiliseringsordrens Udstedelse satte de første af disse Afdelinger sig i Marche til Østrumclien, og den 22. September overskrede de første bulgarske Tropper den østrumeliske Grændse.
Ifølge den første Bestemmelse skulde der i Bulgarien kun efterlades endel Depotafdelinger samt en større Styrke ved Køstendil mod den macedoniske Grændse.
Denne Styrke kunde samtidig med at dække Grændsen mod Tyrkiet iagttage Serberne og eventuelt operere dem i Flanken, livis de mod Forventning skulde optræde fjendtlig.
Da Forholdet til Serbien imidlertid antog en mere spændt Karakter, fandt Fyrst Alexander det altfor be tænkeligt at blotte den serbiske Grændse fuldstændig for regulære Tropper; den største Del af Sofia Divisionen blev derfor ikke transporteret til Østrumelien, men kon centreredes ved Sofia med et fremskudt Detachement paa Hovedvejen mod den serbiske Grændse.
Omtrent samtidig paabegyndtes i Omegnen af Vidin og Lom-Palanka Dannelsen af et, væsentligst af Depot- og Landeværnsafdelinger sammensat Korps til Beskyttelse af Vidin-Distriktet.
Det foreligger endnu ikke fuldt opklaret, til hvilke Tidspunkter og i hvilket Omfang de forskjellige Troppe forskydninger liave fundet Sted; men det tør dog antages, at de bulgarske Stridskræfter ved Krigens Udbrud have været grupperede som følger: (Fig. 1.)
Af de bulgarske Afdelinger stode 4 Batl., 3 Batt. ved Jamboli; 4 Batl., 2 Batt. ved Ilermanli, 3 Batl. ved Bhilip popel; af Rytteriet var Størstedelen samlet ved Hermanli; men nøjagtige Oplysninger herom foreligge endnu ikke.
Forbindelsen mellem det bulgarske Vestkorps og den østrumeliske Troppestyrke ved Hermanli vedligeholdtes af et i Rhodope-Bjergene fordelt macedonisk Frikorps med en Styrke af 2 5. 3000 Mand linder Kommando af Kaptejn Panitza.
Befalingen over den østrnmeliske Hærstyrke fortes af Oberst Nicolajeff, medens samtlige bulgarsk-østrumeliske Stridskræfter stode under Fyrst Alexanders Overkommando. Som Generalstabschef fungerede Kaptejn Petroff, medens Kaptejn Nicoforoff afløste den russiske General Canta cuzene som Krigsminister.
Den serbisk-bulgarske Krig var for Serbiens Ved kommende politisk set en Forsvarskrig, militært set en ren Angrebskrig. Den var i politisk Henseende defensiv, fordi den kun førtes med det Formaal at hævde Serbiens politiske Ligestilling med Bulgarien, der ved sidstnævnte Stats Forening med Østrumelien syntes truet; den var i militær Henseende-offensiv, fordi det politiske Formaal kun kunde naaes gjennem Erobring af fjendtligt Territorium.
Som Ækvivalent for Bulgariens Udvidelse attraaede Serberne navnlig Besiddelsen af Distrikterne Vidin og Trn, og man fejler næppe ved at paastaa, at den serbiske Overkommando ved bele Anordningen af den strategiske Opmarche mod Bulgarien i væsentlig Grad bar ladet sig lede af Hensynet til hurtigst muligt at gjore Serbernes faktiske Besiddelse af ovennævnte Distrikter til en fuld byrdet Kjendsgjerning.
Af den strategiske Opmarche fremgaar det nemlig, at den serbiske Overkommando havde besluttet sig til at lade Hæren operere paa to ved Balkanbjergene fuld stændig adskilte Operationszoner, en nordlig med Vidin, en sydlig med Sofia som Objekt.
Da Hovedkommunikationslinierne mellem Østrumelien og det vestlige Bulgarien gaa over Sofia, maatte enhver Operation mod dette Punkt nødvendig føre den serbiske Hær direkte ind paa de fra Østrumelien kommende Troppers Fremrykningslinie, og de for Felttogets Udfald afgjørende Kampe maatte derfor finde Sted i den sydlige Operationszone.
Ved Operationen mod Vidin kunde derimod ingen Afgjørelse af Felttoget hidføres ; hvor alvorlige Nederlag det end maatte lykkes Serberne at tilføje de her op trædende bulgarske Afdelinger, vilde Operationernes Gang S. f. Balkan ikke kunne paavirkes heraf.
Operationen mod Vidin kan derfor kun opfattes som en fuldstændig isoleret Operation med det politiske For- maal hurtigst muligt at sikre Serberne den faktiske Be siddelse af Vidindistriktet.
At det kan være fuldt berettiget at operere mod rent politiske Objekter, lader sig ikke bestride; men hvor de politiske Hensyn ikke harmonere med de strategiske, bør hine forblive disse underordnede, indtil de for Felttogets Udfald afgjørende Kampe have fundet Sted.
Operationen mod Vidin var et Brud paa denne Regel; den bidrog kun til at svække den til Gjennemførelsen af de afgjørende Kampe bestemte Nisava-Hær og maa, naar Hensyn tages til det mellem de serbiske og bulgarske Stridskræfter stedfindende Styrkeforhold, betegnes som et Misgreb, som den serbiske Overkommando sikkert kun har gjort sig skyldig i, fordi den, uden Understøttelse af et paalideligt Efterretningsvæsen, var fuldt overbevist om, at den serbiske Hær vilde være den bulgarske saavel kvantitativt som kvalitativt afgjort overlegen.
At denne Undervurdering af Modstanderen i Forbindelse med Hensynet til Okkupationen af bulgarsk Territorium ogsaa har gjort sin Indflydelse gjældende paa Ledelsen af Operationerne i den sydlige Operationszone, skulle vi i efterfølgende Afsnit nærmere søge at paavise.
IV. Kampene Syd for Balkan.
(Pl. V og VI, Fig. 2— 8.)
Til Operationen mod Sofia stode forskjellige Veje aabne for Serberne.
Den korteste Operationslinie frembyder den fra Nis over Pirot i omtrent lige Linie mod Sofia gaaende Lande vej , der overskrider Grændsen c. 2,5 Mil S. f. Pirot. Efter at passeret den 1/2 Mil fra Grændsen liggende By Caribrod slynger den sig langs Nisava-Flodens Dalskraaning op paa Jecevica-Plateauet, hvis højeste Punkt ligger c. 3000 Fod over Havfladen, og falder derpaa efter først at have passeret gjennem et snevert Defile, ved hvis syd lige Udgang Byen Dragoman ligger (c. 2 Mil fra Caribrod), stadig ned mod Sofia, der ligger i en Højde af c. 1800 Fod over Havet.
Efter Udgangen af Dragoman - Defileet følger Vejen imidlertid ikke den naturlige Retning gjennem Blato Dalen (en Flod, der udspringer paa Dragoman Højden og falder i Isker N. f. Sofia); men gaar tvers over en Række Højder, der ere de nordlige Udløbere af. Visker Planina og Lun lun Planina henimod Blato-Dalen. I Dalsænkningerne mellem disse Højder flyde mere eller mindre betydelige Tilløb til Blato. Da Vejen næsten vinkelret skærer disse Vandløb, dannes derved flere bag hinanden liggende For svarsstillinger, af hvilke den for den heromhandlede Krig vigtigste er Slivnica-Stilingen, der ligger i en Afstand af c. 1,5 Mil fra Dragoman. Da Slivnica - Stillingens Af stand fra Sofia beløber sig til 4,5 Mil, bliver Operations liniens samlede Længde fra Pirot til Sofia c. 11 Mil eller 3 å 4 Dagmarcher.
Hele denne Strækning kan iøvrigt nærmest betegnes som en ød e, trist Bjergegn med nøgne Fjeldplateauer, der dog paa begge Sider af Vejen ere tilgængelige, delvis endog passable for alle Vaabenarter.
Foruden ad denne Linie kan Sofia imidlertid ogsaa naaes ad andre Veje, der dog ikke saa direkte føre til Hovedobjektet. Ved Sukova Broen mellem Pirot og Grænd sen bojer saaledes en Vej af fra Chausseen for at gaa i sydlig Retning over Banjski-Rol til Kredsstaden Trn. Fler støder den sammen med en anden vigtig Vej, der fra Morava- og Vlasina-Dalen gaar over Vlasina-PIateauet og passerer Grændsen nær den bulgarske Landsby Kalumnica. Fra Trn gaar en Vej til Bresnik (3,25 Mil fra Trn), der er et vigtigt Vejknndepunkt for de heromhandlede Operationer. Herfra gaar nemlig en direkte Vej til den i Struma-Dalen liggende By Pernik, hvor den træffer den fra Køstendil over Badomir førende Hovedlandevej til Sofia. Fra Bresnik kan man imidlertid ogsaa mere direkte ad en Fjeldvej naa Sofia, ligesom man over Visker-Planina kan naa Aldomirovce, Slivnica - Stillingens venstre Fløj, (c. 2 Mil fra Bresnik).
Hele Terrainet bar samme Karakter som langs Hovedoperationslinien.
Endelig gaar fra Pirot 2 Veje i østlig Retning til Ginci Passet, livor de træffe den fra Lom Palanka over Berkoviea til Sofia førende Vej, ad hvilken Vidin-Distriktet staar i direkte Forbindelse med Hovedstaden , (fra Ginci Passet til Sofia og til Pirot 7 Mil).
For saa længe som muligt at kunne standse en even tuel serbisk Fremrykning havde Bulgarerne anlagt talrige Forskandsninger langs de mod Grændsen førende Veje.
Ved Hovedvejen Pirot— Sofia vare saaledes Skytte grave opkastede ved Garibrod til Forsvar af Broen over Lukavica; i Nærheden af Kalotinskas Udløb i Nisava spærrede en Redoute Indgangen til Dragoman-Defileet. medens Adgangen til den egentlige Pashøjde beherskedes fra liere V. f. Dragoman paa begge Sider af Vejen anlagte Skyttegrave; endelig arbejdedes der af fuld Kraft paa Anlæget af en feltforskandset Stilling paa Fløjderne ved Slivnica.
Til Dækning af den Slivnica - Stillingen omgaaende Vej Tru— Bresnik vare stærke Forskandsninger anlagte ved Tru og Vrapca, ligesom man for at hindre en Fremtrængen ad Vejen Trn—Kalumnica paa sidstnævnte Sted havde opkastet el lettere Jordværk.
Lignende mindre Værker vare endelig anlagte ved Peterlaz, Smilovci og Stanjanci for at besværliggjøre Frem rykningen ad Ginci-Vejen.
Vi skulle nu se, hvorledes Serberne benyttede sig af ovennævnte Vejforbindelse for at naa Hovedohjektet Sofia.
Som alt nævnt blev den serbiske Krigserklæring ud stedt den 13. November, og den 14. om Morgenen skulde Fjendtlighederne tage deres Begyndelse. Kong Milan af rejste om Natten fra Nis og ankom Kl. 7 om Morgenen til Pirot for at overtage Befalingen over Hæren.
I en efter Ankomsten afholdt Konference udviklede Kongen for Divisionscheferne og Chefen for Bytterbri gaden Grundtrækkene i den vedtagne Operationsplan, der i Hovedsagen gik ud paa at fastholde den ved Slivnica koncentrede Styrkes højre Fløj og med overlegne Kræfter angibe den venstre.
I dette Øjemed skulde Morava-Divisionen over Trn og Bresnik operere mod Slivnica - Stillingens venstre Fløj, medens Sumadja-Divisionen, for eventuelt at kunne under støtte denne Bevægelse, fik Befaling til at rykke frem ad den fra Sukova Broen til Trn førende Vej og derefter ved Belik bøje af mod S. O. for over Brusnik at naa Gaber. Donau-Divisionen lik Befaling til at rykke frem ä cheval paa Vejen Pirot— Sofia, medens Drina- Divisionen som Reserve skulde følge efter i Lukavica og vedligeholde Forbindelsen mellem Sumadja og Donau-Divisionen.
Endvidere beordredes Rytterbrigaden, forstærket med 19. Gardebatl. og 1 Feltbatt., til som venstre Flankedæk ning at rykke frem ad Vejen Pirot—Stanjanci, medens der til Observation af den nordlige Parallelvej fra Pirot til Ginci-Passet delacheredes 1 Batl. af 2. Opbud til Rzane.
Selv om det maatte lykkes den serbiske Overkom mando uden Uheld at gjennemføre ovennævnte Operations plan, vilde der kun være ringe Sandsynlighed for, at den ved Slivnica samlede Hærstyrkes Tilintetgjørelse herved kunde bevirkes. For Bulgarerne stode nemlig 2 Tilbage togslinier aabne, henholdsvis over Ichtiman Passet til Østrumelien og over Ginci Passet til Nordbulgarien; ved Angrebet paa Bulgarernes venstre Fløj kunde det i hel digste Tilfælde lykkes at afskære Tilbagetoget til Østru melien; men det kunde ikke hindres, at Slivnica Stillingens Besætning trak sig tilbage til Nordbulgarien, hvor den kunde forene sig med de i Egnen om Lom Palanka værende Tropper.
Betragtes dernæst den Vej, Morava Divisionen skulde følge, viser et Blik paa Kaartet, at medens Nisava-Hærens Hovedstyrke efter at have passeret Grændseu kun befandt sig i en Afstand af 4 Mil fra Slivnica-Stillingen, havde Morava - Divisionen fra Dascani— Kladenac over Trn og Bresnik 7 Mil at tilbagelægge for at naa op i Stillingens venstre Fløj. Tages endvidere i Betragtning, at Stræk ningen fra Dascani—Kladenac til Trn og fra Bresnik til Golubovcy maatte tilbagelægges ad vanskelig passable Fjeldveje, og at Bulgarernes Modstand i den befæstede Stilling ved Tru maatte brydes, før Marchen kunde fort sættes, vil det ses, at Divisionen næppe kunde naa at gribe ind i en eventuel Kamp ved Slivnica før henved 2 Dage efter, at Nisava-Hærens Hovedstyrke var naaet frem foran den derværende Stilling.
Forudsætningen for, at Morava Divisionen ved sin omgaaende Bevægelse skulde kunne hidføre Afgjørelsen af Kampen om Slivnica-Stillingen, maatte saaledes være, at Bulgarerne sammesteds saa sig istand til at yde en Modstand, som Nisava-Hærens Hovedstyrke ikke formaaede at overvinde; men denne Forudsætning er den serbiske Overkommando sikkert ikke gaaet ud fra, thi den kan ikke have været blind for, at de mod Slivnica-Stillingens Front fremrykkende Divisioner let vilde kunde komme i en overordentlig prekær Stilling, hvis man paa Hoved- operationslinien Pirot— Sofia stødte paa en jevnbyrdig Modstander.
Operationen over Tru og Bresnik havde nemlig til Følge, at ovennævnte Hovedvej, ad hvilken et eventuelt Tilbagetog maatte finde Sted, ikke tilbørlig sikredes, idet kun Honau-Oivisionen fulgte denne Vej, medens Sumadja- og Drina-Divisionen for at kunne vedligeholde Forbindelsen langs den c. 3 Mil brede Front (Luftlinien mellem Vejene Tru—Bresnik og Pirot—Sofia) anvistes sydligere liggende Fremrykningslinier. Herved kom Tilbagetogslinien til at ligge bag den fremrykkende Hærs venstre Fløj, og lykkedes _ det Bulgarerne ved et overfløjende Modangreb at trænge Donau-Divisionen bort fra Hovedvejen, maatte Tilbagetoget iværksættes ad vanskelig passable Fjeldveje, hvorved en Katastrofe vanskelig kunde undgaas.
Til Dækning af den venstre Flanke anvendte den serbiske Overkommando Rytterbrigaden og gjorde sig herved skyldig i en dobbelt Fejl; dels blottede man Fronten for Rytteri, dels anvendte man det i et Terrain, der ikke egnede sig for Rytteriets Optræden, og hvor det derfor ikke betryggende kunde løse den Opgave, der var det stillet.
Tager man endelig i Betragtning, at Overkommandoen ikke fandt sig foranlediget til at bemægtige sig Ginci-Passet, skjøndt den herved gjorde det muligt for Bul garerne dels at trænge direkte frem mod Pirot, dels over Stanjanci at vende sig mod Dragoman, samt at man fuldstændig undlod ved Befæstningsanlæg at sikre sig en Basis, i hvilken Hæren i Tilfælde af et Nederlag kunde søge Støtte, kommer man til det Resultat, at den serbiske Overkommando bar anset de Stridskræfter, Bulgarerne kunde kaste mod den fremrykkende serbiske Hær for saa underlegne, at en varig Modstand fra deres Side var usandsynlig, et Angreb utænkeligt.
Ledet af denne Opfattelse har Overkommandoen an tagelig følt sig overtydet om med Nisava-Hærens Hovedstyrke at kunne bemægtige sig Slivnica-Stillingen, medens Morava-Divisionens Operation over Trn væsenligst er bleven bragt til Udførelse af Hensyn til det politiske Formaal, der gjennem Krigen søgtes naaet, idet Trn-Distriktets Erobring maatte blive den første Frugt af Divisionens Operationer.
Ved Efterretningen om den serbiske Krigserklæring, som den 14. November om Morgenen indtraf i Philip- popel, lod Fyrst Alexander Befaling udgaa til samtlige i Østrumelien værende bulgarske 'Propper om uopholdelig over Sarembey at afgaa til Sofia. Til hvilke Tidspunkter de forskjellige Forstærkninger indtraf paa Krigsskuepladsen, ville vi senere faa Lejlighed til at omtale; her skulle vi kun fremhæve, at Troppeforskydningen var forbunden med betydelige Vanskeligheder.
Den eneste Bane, man raadede over, naaede ikke engang til den østrumeliske Vestgrændse og kunde des uden af Mangel paa Driftsmateriel ikke bringes i fuld Drift, saaledes at man kun formaaede at befordre fire Tog daglig til Endestationen Sarembey. Herfra havde Tropperne 12 Mil at marchere for at naa Sofia, under hvilken Marche det stejle Ichtiman-Pas maatte overskrides.
Fyrst Alexander afrejste selv fra Philippopel den 14. November om Eftermiddagen og ankom den næste Dags Formiddag til Sofia.
Serbernes Fremrykning mod Slivnica-Stillingen.
Den 14. November. (PI.V.)
Umiddelbart efter den af Kong Milan i Pirot afholdte Konference udgik Befalingen til Hærens Fremrykning.
Ifølge de givne Dispositioner skulde Rytterbrigaden med 19. Gardebatl. og I Batt. nua frem til Stanjanci, observere Kalotinska-Bækken til Izvor og over dette Punkt holde Forbindelse med Donau - Divisionen, der i tre Kolonner skulde rykke frem k cheval paa Sofia-Vejen. Sumadja-Divisionen skulde paa Trn-Vejen naa frem til Belik og søge Forbindelse med Morava-Divisionen, der anloges at kunne naa Trn.
Ovennævnte Bevægelse foregik imidlertid saa lang somt og med saa megen Friktion, at Hæren paa intet Punkt naaede de opgivne Maal. Først Kl. 1,30 Eflm. overskred Sumadja-Divisionens Avantgarde (X. Rgt., 1 Batt., 1 Esk.) Grændsen, medens Donau-Divisionen endnu ikke havde paabegyndt sin Fremrykning. Af sidstnævnte Division stod paa dette Tidspunkt venstre Fløjkolonne (IX. Rgt., 19. Gardebatl., I Batt., 3 Eskr.) ved Cinoglavci, Midte- kolonnen (XV. Rgt., 3 Batt.) ved Sukova-Broen , afven tende højre Fløjkolonnes (VII. Rgt.) Ankomst. Kl. 3,30 Eftm. ankom denne fra sine Kantonnementer til Sukova- Broen, og Kl. 4 Eftm. passerede Divisionen Grændsen. Skjøndt Bulgarerne ikke ydede nogen alvorlig Modstand, men efter en kort Kamp opgave Forsvaret af Caribrod og trak sig tilbage til den ved Indgangen til Dragoman De- fileet anlagte Optagelsesstilling, turde Divisionen af Hen syn til det fremrykkede Tidspunkt ikke denne Dag søge at forcere Stillingen, men nøjedes med at besætte Caribrod.
Af Sumadja-Divisonen naaede Avantgarden Borovo saagodtsom uden .Modstand af de bulgarske Grændse- poster, der gik tilbage til Vrapca; Divisionens Hovedstyrke overnattede ved Banjski-Dol.
Drina-Divisionen ogSumadja-Artillerirgt. bivoua- kerede om Natten ved Sukova-Broen.
Rytterbrigaden, der skulde forstærkes med 19. Gardebatl. og i Feltbatt., havde siden Kl. 7 Form. været koncentreret ved Krupac og Veliko og afventede kun disse Afdelingers Ankomst for at paabegynde sin Frem rykning. Kl. 2 Eftm. ankom Batt., og Brigaden satte sig da, uden at afvente Gardebatl.’s Ankomst, i Bevægelse med flovedstyrken følgende Vejen til Stanjanci, medens 1 Eskr. over Peterlaz og Izvor skulde vedligeholde For bindelsen med Donau-Divisionen. Ved Mørkets Frem brud stødte Hovedstyrken paa de bulgarske Forposter, der kastedes, medens et Forsøg paa at drive Bulgarerne bort fra nogle ved Landsbyen Smilovci opkastede Forskandsninger mislykkedes. Brigaden bivoukerede derfor om Natten ved Odorovci og Gulenovci. Den detacherede Eskr. naaede frem til Øst for Peterlaz.
Medens saaledes Nisava-Hærens Hovedstyrke kun med betydeligt Tidsspilde iværksatte sin Fremrykning, havde Morava-Divisionens Avantgarde (XIV. Rgt., 1Eskr. og 1Bjergbatt.) allerede om Morgenen overskredet Grændsen ved Dascani-Kladenac. Følgende Vandskjellet først i nordlig dernæst i sydøstlig Retning, stødte den ved Vuci Dol paa et bulgarsk Detachement, der kastedes tilbage til Rui Bjerg, hvor det holdt sig, indtil Divisionens Hovedstyrke (II. Rgt., 1 Felt- og 1 Bjergbatt.), der Kl. 9 Form. havde overskredet Grændsen, truede med at omgaa det i venstre Flanke. Bulgarerne trak sig da tilbage til Trn, medens Serbernes Hovedstyrke og Avantgarde over nattede henholdsvis ved Zelenigrad og Rui-Bjerg.
Det fra Vlasina fremrykkende I. Rgt. stødte ved Ka- lumnica paa den der posterede bulgarske Batl., der ydede en saa haardnakket Modstand, at Rgt. ikke formaaede at bane sig Vej til Ravna Siba Plateauet.
Morava-Divisionen var som Følge heraf den 14. om Aftenen splittet i 2 Grupper med ca. 3 Mils indbyrdes Afstand.
Den 15. November kom det atter paa samtlige Fremrykningslinier til Sammenstød, der navnlig i Egnen om Trn antoge en temmelig alvorlig Karakter.
Som det vil erindres havde Bulgarerne her ved Vrapca og Trn opkastet udstrakte Forskandsninger til Dækning af de fra Pirot og Vranja kommende Veje. Forskandsningerne, der bestode af flere bag hinanden liggende Rækker af gruppevis anlagte Skyttegrave og Batterier, strakte sig N. f. Vrapca i en Længde af ca. 1/2 Mil fra Sukova Dalen til den til Krusevo førende Vej. V. f. Trn støttede den forreste Række Skyttegraves højre Fløj sig til en Udløber fra Rui Bjerg, og Forskandsningerne strakte sig herfra lige mod Syd i en Længde af henved 1,5 Mil; Vejen fra Vranja gik omtrent midt gjennem denne Række Skytte grave og svingede derpaa mod N. O. udenom højre Fløj og de bagved liggende Forskandsninger.
Til Besættelse af Stillingen raadede Bulgarerne, som alt tidligere berørt, over 5,5 Batl., 1 Eskr., 1 Felt- og 1 Bjergbatt., der vare fordelte som følger:
N. f. Vrapca: 5 Kornp., 1 Bjergbatt.
Ved Banka i Sukova-Dalen: 3 Komp.
S. f. Banka som Reserve: 3 Komp.
Ved Lovnica: 3 Komp.
V. f. Trn: 2 Batl., 1 Eskr., 1 Feltbatt.
De ved Vrapca samlede Tropper stode under Kapt. Marinoffs Kommando, medens Overbefalingen over den samlede bulgarske Styrke førtes af Kapt. Geneff.
Af hele Siillingens Anlæg fremgaar, at Bulgarerne betragtede et Angreb fra Rui Bjerg som lidet sandsynligt; desto større maa Overraskelsen have været, da de den 15. mellem Kl. 7 og 8 Form. netop i denne Retning op dagede Morava- Divisionens Avantgarde (XIV. Rgt., 1 Eskr., 1 Felt- og 1 Bjergbatt.), der rykkede frem mod Stillingens højre Fløj.
Det er sandsynligt, at det ved et energisk Angreb vilde være lykkedes Avantgarden at gjennembryde Stillingen, navnlig hvis Angrebet var bleven støttet ved en demonstrerende Fremrykning af det ved Zelenigrad staaende II. Rgt. Divisionschefen synes imidlertid paa Grund af den Modstand, Divisionens I. Rgt. mødte ved Kalumnica, at have næret Betænkeligheder ved at fort sætte Fremrykningen og besluttede sig først efter nogen Tids Forløb lil at detachere t Batl. til Glavanovci, Hvor- næst han med den til 2 Batl. og I Feltbatt. reducerede Hovedstyrke brød op mod Trn.
Først Kl. 4 Eftm. naaede denne Styrke frem i Højde med Avantgarden.
Denne havde imidlertid dels paa Grund af Terrainvanskeligheder, dels forat kunne vedligeholde Forbindelsen med Hovedstyrken iværksat sin Fremrykning meget lang somt og meget spredt og var dernæst bleven bragt til Standsning ved et af Bulgarerne udført Modangreb mod den serbiske venstre Fløj. Ved Hovedstyrkens Ankomst gjenoptoges Fremrykningen alter, og efter en indledende Skydefægtning, der varede til Mørkets Frembrud, gik Avantgardergt. over til Stormangreb. I selve Stormen deltog imidlertid kun et Komp. pr. Batl., og heraf naaede kun 4 Delinger frem til Gravene, hvorfra de med Efterladelse af endel Fanger uden Vanskelighed bleve kastede tilbage.
Morava-Divisionens Splittelse havde saaledes bevirket, at den ikke formaaede at løse sin Opgave, at bemægtige sig Trn, men var bleven tvungen til at overnatte overfor de fjendtlige Forskandsninger.
Kun ved Kalumnica lykkedes det I. Rgt. at bane sig Vej til Bjergplateauet Ravna Siba. Den her kæmpende bulgarske Batl. trak sig tilbage i Retning af Bresnik, hvor det lykkedes den at forene sig med en Batl., der fra Køstendil var sendt den til Undsætning. De to andre ved Køstendil værende Batl. befandt sig ifølge en tidligere modtagen Befaling paa Marche til Slivnica.
Medens de ovenskildrede Begivenheder fandt Sted, var Snmadja-Divisionen om Morgenen rykket frem fra Banjski Dol i samme Formation som den foregaaende Dag og havde af en til Forbindelse med Morava-Divisionen fremsendt Eskr. modtaget Melding om, at Bulgarerne stode N. f. Vrapca i stærke Forskandsninger.
Divisionschefen besluttede at angribe og gav i den Anledning XI. Bgt. Befaling til at rykke frem 0. f. Vejen i Højde med Avantgarden (X. Bgt.), medens XII. Bgt. skulde følge denne som Beserve. XI. Bgt. var imidlertid paa Grund af Terrainets stærke Stigninger endnu ikke naaet frem i Højde med X. Bgt., da dettes forreste Batailloner omtrent Kl. 10 Form. bleve saa heftig beskudte af Bulgarerne, at de vege tilbage i Uorden.
De serbiske Batt. vare imidlertid komne frem og aabnede nu deres Ild paa en Afstand, der ikke tillod det bulgarske Bjergbalt. at svare. Efter at Beskydningen havde varet omtrent 2 Timer, saa Bulgarerne sig nødte til at opgive den forreste Bække Skyttegrave, der besattes af Serberne. Omtrent Kl. 2 Eftm. lykkedes del dernæst Xi. Rgt. fuldstændig al omgaa Bulgarernes højre Fløj og herved tvinge dem til med et Tab af flere Hundrede Fanger at trække sig tilbage til Filipovcy, hvorfra de dog omtrent Kl. 6 Eftm. atter skøde omtrent 3 Komp. frem til Vejknudepunktet Ø. f. Trn.
Serberne søgte iøvrigt ikke, væsentlig af Mangel paa Ammunition, at udbytte deres Sejr, men indskrænkede sig til at besætte Vrapca.
Paa Flov edoperationslinien var det samtidig lykkedes Serberne at bemægtige sig Dragomandefileet, imod hvilket Fremrykningen iværksattes paa følgende Maade.
Af Donau-Divisionen fulgte VII. og XV. Rgt. med 3 Batt. Højdedraget mellem Nisava og Eukavica, medens IX. Bgt., 1 Eskr. og 1 Batt. rykkede frem ad Hovedvejen og detacherede 1 Batl., 2 Kan. og 1/4 Eskr. over Kalotina og Ljetnica mod Dragoman.
Drina-Divisionen fremsendte IV. Rgt. med 3/4 Eskr. og 1 Batt. som Avantgarde i den snevre, dybtind- skaarne Lukavica-Dal; af Divisionens Hovedstyrke fulgte VI. Rgt. samt Drina- og Sumadja-Artillerirgt. Vejen i Lukavica- Dalen, medens V. Rgt. og 1/4 Eskr. rykkede frem mod Borovo for om muligt at tilvejebringe Forbindelse med Sumadja- Divisionen, hvilket dog ikke lykkedes.
Omtrent ved Middag stødte den paa Hovedvejen marcherende Kolonne paa et bulgarsk Detachement (1,5 Batl.), der havde forskandset sig ved Indgangen til Dra- goman-Defileet, og der udspandt sig nu en Skydefægt- ning, som vedvarede, indtil det med Bistand af den over Kalotina fremrykkende Batl. omtrent Kl. 3 Eftm. lykkedes at kaste Bulgarerne tilbage til Højderne N. f. Drogoman.
Donau - Divisionens sydlige Kolonne stødte omtrent Kl. 2 Eftm. paa Modstanderne, der fra Højderne S. f. Defileets Edgang beherskede Forterrainet. Kolonnen, hvis Artilleri havde Vanskelighed ved at komme frem, indskrænkede sig til at føre en demonstrerende Skyde- fægtning, som vedvarede, indtil Bulgarerne ved Mørkets Frembrud opdagede Drina - Divisionens Avantgarde, der var naaet frem til Visan, og af Frygt for at blive om- gaaede i venstre Flanke opgave Forsvaret og trak sig til bage til Slivnica Stillingen.
Dragoman-Deflleet stod saaledes aabent for Serberne. Ogsaa for den serbiske Rytterbrigade havde Dagen været heldig, idet det var lykkedes den ved et Angreb tilfods at bemægtige sig Stanjanci og dernæst med Bistand af 19. Gardebatl., der fra Caribrod var ryk ket frem over Izvor, at tvinge Bulgarerne til over Raz-boiste at gaa tilbage mod Godec.
Til Trods for de Resultater, Serberne havde opnaaet ved Vrapca, Dragoman og Stanjanci, var Hærens Stilling med Hensyn til Gjennemførelsen af den lagte Operationsplan ikke gunstig. Medens den venstre Fløj ved Drago- man befandt sig i en Afstand af kun 1,5 Mil fra Slivnica- Stillingen, som man vidste at Bulgarerne alt i længre Tid havde arbejdet paa at forstærke, var den serbiske højre Fløj bleven standset ved Trn, og Forbindelsen mellem begge Fløje afbrudt. For at opretholde denne var man bleven nødt til at skyde Drina-Divisionen frem i forreste Linie mellem Sumadja- og Bonau-Divisionen; de serbiske Divisioner stode saaledes spredte over en Linie af ca. 4 Mils Udstrækning, og Hæren havde allerede fra den anden Operationsdag ingen Reserve mere.
Overfor den Modstandskraft, Bulgarerne havde lagt for Dagen, maatte det synes en betænkelig Sag paa Hovedoperationslinien at fortsætte Fremrykningen mod en Stilling, om hvis Udstrækning, Styrke og Besætning man savnede enhver nærmere Underretning. Den serbiske Over kommando var imidlertid endnu ikke bleven rokket i sin Overbevisning om Bulgarernes afgjorte Underlegenhed, og den besluttede sig derfor til Den 16. November at fortsætte Fremrykningen uden at træffe Dispositioner til nogen Rekognoscering af Slivnica-Stillingen.
Rytterbrigaden modtog allerede den 15. Nov. om Eftermiddagen Befaling til med Omgaaelse af Fjendens faste Positioner at rykke frem over Golemo Malkovo mod Sofia. Brigaden efterlod 1 Komp. og 1 Eskr. ved Raz- boiste til Dækning af Ryggen og marcherede med Resten af Styrken til Golemo Malkovo, hvor den efter en meget anstrengende Marche ankom Kl. 6 Eftm.
Donau - Divisionen rykkede Kl. 7 Form. frem mod Højderne «Tri Usi» (tre Ører, betegnede paa Kaartet ved I, 2 og 3) i samme Gruppering som Dagen forud.
Kl. 2 Eftm. naaede den venstre Kolonne (IX. Rgt., 1 Eskr., 1 Batt.) Tri Usi, hvor den indtog en Forpoststilling med 1 Batl. paa hver af de tre Højder, 3/4 Eskr. S. f. Hovedvejen ved Cote 2172 og 1/4 Eskr. i Lavningen N. f. Tri Usi til Forbindelse med den ved Golemo Malkovo ventede Rytterbrigade.
Paa Meka Creva saas bulgarske Forposter.
Den højre Kolonne (VII. og XV. Rgt., 3 Batt.) op marcherede mellem Tri Usi og Dragoman med XV. Rgt. N. V. f. Højde 3 ved Vejen fra Jarlovcv til Malo Malkovo, Vil. Rgt. N. f. XV. Rgt. og Artilleriet mellem dette og Jarlovcy.
Drina- Divisionen iværksatte ligeledes sin Frem rykning i to Kolonner. Medens IV. Rgt. 1 Ratt. og 1/4 Eskr. marcherede over Vladislavcy og Gaber til Solince, rykkede Hovedkolonnen frem gjennem Lukavica-Dalen og naaede om Aftenen Dragotincy.
Hovedkvarteret flyttedes fra Pirot til Caribrod.
Ved Trn havde Bulgarerne imidlertid i Løbet af Natten rømmet deres Stillinger. Kapt. Geneff havde nemlig som Svar paa en til Sofia sendt telegrafisk Melding om Vrapcas Indtagelse mod taget Befaling til over Bresnik at begive sig til Slivnica med de ham underlagte Afdelinger. Da bulgarske Rytter-patrouiller havde meldt, at Vejen til Bresnik var besat af serbisk Rytteri, trak Detachementet ved Trn sig tilbage gjennem Glagovnica-Dalen og naaede først Vejen Trn- Bresnik ved Ljatince. Dette Tilbagetog kostede Bulga rerne deres 8 Kanoner, som undervejs bleve stikkende i en Mose og maatte efterlades efter at være bleven gjorte ubrugelige. De ved Vejsammenstødet Ø. f. Trn staaende Komp. iværksatte deres Tilbagetog til Bresnik, saa snart de om Morgenen opdagede, at Trn var rømmet.
Tilbagetoget iværksattes iøvrigt uden at opdages a Serberne, og da Morava-Di visionen mellem Kl. 7 og 8 Form. atter rykkede frem til Angreb paa de bulgarske Forskandsninger, fandt den uformodet disse for ladte. Divisionen forblev ved Tru indtil mellem Kl. 2 og 3 Eflm. og satte sig da i Bevægelse mod Bresnik, idet den detacherede 2. Batl. af 11. Rgt. med I Bjergbatt. gjennem Glagovnica-Dalen, medens Resten af Divisionen fulgte Landevejen og naaede frem til Filipovcy.
Med Reg imentet paa Ravna Siba-Plateauet havdes ingen Forbindelse.
I Fremrykningen mod Trn deltog af Sumadja- Divisionen kun XII. Rgt. og l Batt., medens Resten af denne Division som Følge af en fra Overkommandoen indløben Befaling havde sat sig i Marche mod Krusevo for over dette Punkt, Nedjelisce, Cekanj, Pisten at rykke frem i Højde med Drina-Divisionen. Tropperne naaede efter en særdeles besværlig Marche Krusevo, hvor der overnattedes.
Divisionens XlI. Rgt. ankom Kl. 10 Form. til Trn, som da alt var besat af Morava - Divisionen, og forblev her til om Eftermiddagen, hvorpaa det med sit Batteri marcherede tilbage til Vrapca, hvor det overnattede, da Fjeldvejenes slette Tilstand ikke tillod det efler Mørkets Frembrud at fortsætte Marchen til Krusevo.
Som det vil ses, var den serbiske Hær spredt over en omtrent ligesaa udstrakt Linie som den foregaaende Dag. Til et eventuelt Angreb paa Slivnica-Stillingen vilde Overkommandoen kun kunne raade over Donau- og Drina- Divisionen samt muligvis de ved Krusevo staaende Dele af Sumadja-Divisionen, altsaa i heldigste Tilfælde af 18 il 20000 Mand med 90 Kanoner.
Af disse Afdelinger befandt Donau-Divisionens For postregiment paa Tri Usi sig i en temmelig isoleret Stil ling knap 2000 Alen fra den af Bulgarerne besatte dominerende Meka Creva. I 3/4 Mils Afstand fra Tri Usi og lige saa langt fra Slivnica-Stillingen stod DrinaDivisionens venstre Fløj, fra samme Divisions højre Fløj ved Dragotincy til Sumadja- Divisionens Afdelinger ved Krusevo var yderligere 1,5 Mil.
Overfor et fra Meka Creva ført bulgarsk Modangreb var saaledes en øjeblikkelig Samvirken mellem de forskjellige Divisioner umulig.
I Løbet af Eftermiddagen konfererede Kong Milan i Gaber med Cheferne for Donau-, Drina- og Sumadja- Divisionen om det forestaaende Angreb paa Slivnica- Stillingen, som efter Overkommandoens Bestemmelse skulde finde Sted den 17. November.
Herimod udtalte Sumadja-Divisionens Chef, Oberst Benicki, sig meget bestemt, idet ban gjorde gjældende, at Divisionen efter de foregaaende Dages Kampe og An strengelser trængte til en Bastdag. Obersten fremhævede endvidere, at Divisionen tidligst vilde kunne blive samlet i Løbet af den paafølgende Formiddag efter en besværlig Marche og saaledes ikke med friske Kræfter kunde tage Del i Kampen; endelig gjorde han Betænkeligheder gjæl dende med Hensyn til den Divisionen anviste Marchelinie: Nedjelisce, Cekanj, Pisten, der førte gjennem den van skeligst passable Del af Grloska Planina.
Overkommandoen fastholdt imidlertid den een Gang anviste Marchelinie, hvorimod det ogsaa af Hensyn til Morava- Divisionens langsomme Fremrykning bestemtes, at den 17. November skulde være Bastdag for Donau- og Drina-Divisionen samt Bytterbrigaden og anvendes til Bekognoscering af Slivnica-Stillingen.
Rekognosceringen kom desuagtet ikke til Udførelse, ligesom den 17. November ikke blev nogen Bastdag, da Bulgarerne selv uventet skrede til Angreb. Inden vi imidlertid gaa over til at give en Fremstilling af:
Kampene ved Slivniea der skulde give den serbiske Overkommandos hele Syn paa den gjensidige militære Situation et saa alvorligt Korrektiv, vil det være nødvendigt at kaste et Blik paa det Terrain, der danner Skuepladsen for de efterfølgende Begivenheder.
Kamppladsen ved Slivnica har Form af en Trekant. Dens nordlige Begrændsning dannes af Cepanj Bjergene, der fra Landsbyen Dragoman strække sig mod Øst over Malo Malkovo, fra hvilket Punkt tirændselinien maa for længes over Lesta Højden til den S. O. herfor liggende sumpede Dal. Den vestlige Grændse følger Kammen af den mellem Dragoman og Brlosnica-Plateauet løbende langstrakte Byg; mod S. O. afsluttes Trekanten af Slivnica-Bækken.
Betragtes denne Side som Grundlinie, bliver Hoved vejen Dragoman-Slivnica en fra den modstaaende Vinkel spids nedfældet Højde, der omtrent halverer Grundlinien.
Inde i Trekanten, parallelt med Grundlinien, ligger den til Forsvar indrettede Front, der dannes af en ca. 16000 Alen lang Højderække, der strækker sig fra Al- domirovce til den ca. 2800 Fod høje Lesta-Top. N. f. Hovedvejen naa Toppene iøvrigt kun 2000 Fods Højde, medens den største Højde S. f. Vejen er ca. 2300 Fod.
Fra Foden af Højderækken hæver en Slette sig jevnt op mod Spidsen af Trekanten ved Dragoman, kun afbrudt af den parallelt med Cepanj Bjergene løbende Ceke Ka meko og af en med Trekantens Vestgrændse parallel, lidet iøjnefaldende Højderyg 0. f. Solince. Sletten er N. og S. f. Tri Usi paa enkelte Steder sumpet; med Undtagelse af et Par smaa, temmelig aabne Krat S. O. henholdsvis for Meka Creva og Solince er den blottet for Træer.
Langs Slivnica-Stillingens Front var anlagt 2, paa venstre Fløj 3 Bækker ikke sammenhængende Skyttegrave, saaledes at man fra de bageste højere liggende Grave kunde skyde gjennem Mellemrummene af de forreste lavere beliggende. De enkelte Skyttegrave havde for største Delen smaa Flanker, flere af dem vare ogsaa for synede med Traverser. Paa Støttepunkterne i Fronten vare Batteriplacements anlagte; den yderste venstre Fløj var forstærket ved en Lynette, og som en Slags Reduit var paa den højeste Top S. f. Vejen en femsidet Redoute bygget.
Man har efter Krigen gjentagne Gange kaldt Slivnica et lille Plevna; dette er imidlertid ikke korrekt; thi Plevna var en forskandset Lejr, Slivnica-Stillingen derimod kun en ved Feltbefæstningsanlæg forstærket Front. Anlæget. af et andet Plevna havde Bulgarerne ganske vtst paabe gyndt, dog ikke ved Slivnica, men ved Sofia; da disse Befæstningsanlæg ingen direkte Rolle kom til at spille under Krigen, skulle vi heller ikke indlade os paa nogen nærmere Beskrivelse af dem.
Den 17.November om Morgenen bestod Slivnica - Stillingens Besætning af 11,5 Batl. Fodfolk (foruden de oprindelige 10,5 Batl. er antagelig 1 Batl. fra Køstendil ankommet), 3 Eskr. samt 4 Felt- og 2 Bjergbatt. (deraf 1 fra Vrapca), ialt ca. 12000 Mand, der saavidt vides vare temmelig ligelig for delte over hele den udstrakte Front.
Henimod Middag ankom Detachementet fra Trn og Vrapca og om Eftermiddagen yderligere 1 Batl. fra Køstendil; herved bragtes Forsvarsstyrken op til 18 Batl , 4 Eskr. og 6 Batt., ialt ca. 19000 Mand.
Sandsynligvis har dog en Del af Mandskabet paa Grund af de forcerede Marcher, det havde udført, ikke umiddelbart efter Ankomsten kunnet bringes i Ilden; i hvert Fald formaaede Bulgarerne foruden Bataillons- reserverne kun at danne en Hovedreserve paa 1 Batl. og 1 Batt., der placeredes ved den mellem Slivnica og Blatofloden liggende Højde.
Det kan endnu omtales, at det tidligere nævnte macedoniske Frikorps, der under Kaptejn Panitzas Kommando havde bevogtet Overgangen over Rhodope- Bjergene, den 17. November ankom til Sofia, hvorpaa det dirigeredes frem ad Vejen til Ginci for selvstændig at operere mod Serbernes venstre Flanke.
I Løbet af Natten havde Vejrliget forværret sig, og om Morgenen den 17. hvilede en tæt Taage over Slivnica- Sletten, medens det afvexlende sneede og regnede.
Bulgarerne havde allerede den 16. Novb. ventet et Angreb paa Slivnica-Stillingen; da dette ogsaa den 17. syntes at skulle udeblive, og Vejrliget umuliggjorde et hvert Overblik over Forholdene paa fjendtlig Side, be falede Major Gudseheff, der førte Overkommandoen i Stillingen, henimod Kl. 10 Form. de 3 Batl., der ud gjorde højre Fløjs Besætning, at rykke frem til Angreb. Hensigten hermed var dels at komme til Klarhed over Styrken og Fordelingen af de Tropper, man havde lige- overfor sig, dels at bibringe Serberne den Forestilling, al Bulgarerne ved Slivnica raadede over en større Styrke, end Tilfældet var.
Paa serbisk Side var Opstillingen den samme som den foregaaende Oag, naar undtages, at Donau- Divisionen N. f. Tri Usi havde trukket l Batt. frem, der dækkedes i venstre Flanke af 1 Batl. af VIL Rgt.
Lidt efter Kl. 10 Form. ankom Kong Milan til Tri Usi, hvor General Jovanovic netop var i Færd med at give Dispositioner for Udførelsen af den af Overkomman doen befalede Rekognoscering. Kongen havde netop modtaget Melding om, at denue endnu ikke havde fuudet Sted, da der hørtes Skydning i Retning af Golemo Malkovo, hvor Rytterbrigaden stod, og kort efter sloge de første Kugler ned ved Donau-Divisionen.
Af de 3 fremrykkende bulgarske Batl. havde nemlig en mindre Styrke (antagelig 1 å 2 Komp.) vendt sig mod Golemo Malkovo, medens Resten over Meka Creva ryk kede frem mod Tri Usi.
Begunstigede af Taagen lykkedes det Bulgarerne ube mærkede at nærme sig Højde 1 og fuldstændig at over raske den derværende serbiske Bataillon. Et af dennes Kompagnier, der uden at ane Fjendens Nærværelse stod i Begreb med at stige ned ad Højdens øsllige Skraaning, blev sprængt ved en paa nært Hold afgiven Salveild, og selve Højden faldt efter en kort Kamp i Bulgarernes Hænder.
Ved at høre Skydningen rykkede den paa Højde 2 staaende Bataillon frem til Undsætning; den blev imid lertid i en Afstand af 3 å 400 Alen overraskende mod taget af en saa heftig Ild, at den nødtes til at vende om.
Begge Batailloner iværksatte deres Tilbagetog i Retning af den vestligste Tri Usi Højde og bleve her op tagne af Vil. Rgt., der var under Fremrykning for at erobre det tabte Terrain tilbage.
Det lykkedes ogsaa Regimentet atter at bemægtige sig de østlige Tri Usi Højder, og da tillige Rytterbrigaden, efter at have trængt det ved Golemo Malkovo demonstre rende bulgarske Detachement tilbage, rykkede frem o.ver Malo Malkovo og begyndte at gribe ind i Kampen, vege Bulgarerne helt tilbage til Slivnica-Stillingen.
Her var kort efter det bulgarske Angrebs Begyndelse Fyrst Alexander indtruffen og havde selv overtaget Kom mandoen. Da de bulgarske Batailloner maatte vige for Serbernes omfattende Angreb, beordrede han den tidligere omtalte lille Reserve frem til Forstærkning af højre Fløj.
Batteriet kjørte op paa den nordligste af de tre 0. f. Tri Usi Krattet liggende Højder, medens Bataillonen be satte Lesta-Højden og her netop kom i rette Tid til at afvise et flankerende Angreb af Serberne.
Disse indskrænkede sig imidlertid ikke til at angribe den bulgarske højre Fløj; omtrent ved Middag rykkede 1 Batl. af XV. Rgt. med 2 Batt. frem mod Centrum af Slivnica-Stillingen, og Kl. 12,30 Eftm. udviklede ogsaa Drina- Divisionen sig til et Angreb paa sammes venstre Fløj.
Angrebet udførtes dog ikke samtidig af Divisionens 3 Regimenter, men maa nærmest betegnes som to par tielle Angreb, udførte først af IV. Rgt. og I Batt. mod de N. f. Aldomirovce liggende Skyttegrave, senere af Divisionens Hovedstyrke mod de V. f. samme By liggende Forskandsninger.
Det lykkedes IV. Pigt., der iværksatte sin Fremryk ning med megen Energi, at bemægtige sig den forreste Række Skyttegrave; men da Regimentet efter kort Tids Forløb havde forskudt sig, maatte det atter forlade disse og tage Stilling bag de nærmest liggende Højder.
Divisionens Hovedstyrke besteg de S. f. Brlosnica liggende Højder og iværksatte herfra sit Angreb med begge Regimenter paa samme Linie. Hvert Regiment formerede sig med 2 Batl. i 1., 1 Batl. i 2. Træfning og naaede ogsaa frem til en Afstand af ca. 500 Al. fra de bulgarske Forskandsninger; her bragtes imidlertid Fremryknin gen til Standsning og opløstes i en heftig Skydefægtning.
Kampen var nu staaende over hele Linien; men intet Steds lykkedes det Serberne at trænge ind i de bulgarske Forskandsninger. Skjøndt Serberne havde bragt langt flere Kanoner i Virksomhed end Bulgarerne, viste det bulgarske Artilleri sig dog det serbiske afgjort over legent, og da det lykkedes det N. O. f. Tri Usi Krattet staaende Batteri at demontere en Kanon i et serbisk Batteri, der havde taget Stilling paa den nordøstlige Skraaning af Meka Creva, fremkaldte dette Held blandt de nærmest staaende Afdelinger en øjeblikkelig begejstret Stemning, der forplantede sig til Lesta-Højden og be nyttedes af den her kommanderende Kaptejn til at iværk sætte et Fremstød fra højre Fløj.
Serberne modstode ikke Angrebet, væsentlig af Man gel paa Ammunition, de trak sig omtrent Kl. 4 Eftm. tilbage fra Malo Malkovo og de østligste Tri Usi Højder, der besattes af Bulgarerne.
I Centrum og paa venstre Fløj forbleve disse i deres Stillinger, og Kampen afbrødes her ved Mørkets Frembrud.
Under Kampen havde Overkommandoen haft Standplads paa den vestligste Tri Usi Højde. Fra de kæmpende Divisioner modtoges ingen andre Efterretnin ger end de, der gjenncm udsendte Adjutanter kunde skaffes til Veje, og da man ikke kunde disponere over nogen Reserve, har Overkommandoens Indflydelse paa Kampens Gang sikkert været meget ringe, hvorom iøvrigt den hele Række uden indbyrdes Forbindelse udførte Angreb tilstrækkelig bærer Vidne.
Efter Fægtningens Afslutning fratraadte General Jovanovic Kommandoen over Donau-Divisionen, der over toges af Chefen for Divisionens Artilleriregiment, Oberst Horstig. Grunden til Kommandoskiftet maa antagelig søges i, at den befalede Rekognoscering ikke kom til Udførelse, samt i at Divisionen trods Fjendens umiddel bare Nærhed forsømte Sikringstjenesten og fuldstændig undlod at forstærke de indtagne Stillinger. Det er mu ligt, at Divisionen, saafremt ovennævnte Forsømmelser ikke havde fundet Sted, kunde have undgaaet at blive tvungen ind i en Kamp, der, som den oven skildrede, medførte en Kraftudvikling, der stod i bestemt Strid med den Opgave, der i Følge Operationsplanen var stillet den; men det bør dog ikke overses, at Overkommandoen ved sine Dispositioner selv havde bragt Divisionen i den exponerede Stilling, der overhovedet gjorde det muligt for Bulgarerne at rette deres Angreb mod den.
Om Aftenen var Nisava- Hærens Stilling følgende (Fig. 3):
Rytterbrigadens Hovedstyrke stod koncentreret Ø. f. Dragoman, 10. Gardebatl. med 1 Eskr. paa Cepanj omtrent ved Côte 3855.
Donau-Divisionen: XV. Bgt.s 3 Batl. henholds vis ved Foden af Cepanj Bjergene, ved Dragoman og N. f. Tri Usi med Front mod Malo Malkovo; Vil. Bgt. paa Tri Usi; IX. Bgt. mellem disse Højder og Hoved vejen. Af Artilleriet bivouakerede 2 Batt. sammen med IX. Bgt., medens de 2 andre havde Stilling paa Tri Usis nordlige Skraaning.
Drina-Divisionen stod i samme Gruppering som om Formiddagen med højre Fløj 800 x , venstre 1500 x fra de bulgarske Forskandsninger. Mellem Donau- og Drina-Divisionen var et Mellemrum paa ca. 4000 Alen.
Overkommandoen gav Befaling til, at Tropperne skulde forskandse sig i de indtagne Stillinger.
Af Sumadja-Divisionen var kun Avantgardens Fodfolk og Bytteri — XI. Bgt. og 2 Eskr. — ankommen til Povaliroz. Avantgardebatteriet havde efter at have overskredet Bjergryggen mellem Nedjelisce og Cekanj ikke formaaet at følge Fodfolket; ved at spænde 12 Heste for hver Kanon og ved at anvende en Del af Natten til Marche lykkedes det Batteriet, om end i fuldstændig ud mattet Tilstand, at naa Povaliroz den 18. om Formiddagen.
Divisionens Gros vendte derimod om efter at være naaet til Cekanj og overskred atter ovennævnte Bjergryg i Betning af Galbotina, hvor det befandt sig i ca. Va Mils Afstand fra Nedjelisce, hvortil den ved Vrapca væ rende Del af Divisionen — XII. Bgt. og 1 Batt. — var ankommen. Divisionen stod saaledes spredt i Begiments- og Batteri-Grupper over en Linje af 1,25 Mils Udstrækning, der dog ved Terrainets sønderrevne Karakter forøgedes til det tredobbelte.
Morava-Divisionen fortsatte sin den foregaaende Dag paabegyndle Bevægelse mod Bresnik, der Kl. 2 Eftm. naaedes af den fra Filipovcy fremrykkende Kolonne (XIV. Bgt. og 1 Batl. af II. Bgt. samt 2 Fellbatt.), medens den i Glagovnica-Dalen fremrykkende Styrke (2 Hati. af II. Rgt. med I Bjergbatt.) først ankom Kl. 6 Eftm.).
Forbindelsen med det fra Ravna Siba fremrykkende I. Rgt. var endnu ikke tilvejebragt.
Den 18. November. Til Trods for Serbernes Uheld ved Slivnica, og skjøndt Sumadja- Divisionens Koncentration endnu ikke var ud ført, og man endnu ikke med Sikkerhed kunde gjøre Regning paa Morava-Divisionens Medvirkning, besluttede Overkommandoen dog at fastholde sin een Gang tagne Beslutning om at angribe Slivnica-Stillingen den 18. November.
I den Anledning skulde Drina-Divisionen koncen treres nærmere Dragoman-Slivnica Vejen for eventuelt at kunne understøtte Donau-Divisionen, der desuden skulde forstærkes med Sumadja-Divisionens X. Rgt., som fik Befaling til over Dragotincy og Solince at begive sig til ovennævnte Division. Sumadja-Divisionen skulde iøvrigt fuldføre sin Opmarche S. f. Brlosnica og herfra føre sit Angreb frem mod Bulgarernes venstre Fløj.
Ogsaa Rytterbrigaden modtog om Natten Befaling til at afgive et Rgt. til Donau-Divisionen paa Tri Usi, men beordredes endvidere til med 1 Esk. at rekognoscere langs Kalotinska Floden.
Sandsynligvis har Overkommandoen i Caribrod om Natten modtaget foruroligende Efterretninger om, at Bul garerne truede med at omgaa den venstre Flanke; den fremsendte Eskadron meldte imidlertid, at den hverken paa Vejen over Prekerse mod Razboiste eller i Nærheden af Dragoman Defileet var stødt paa Fjenden; men at de bulgarske Batailloner, der den 15. vare bleven slaaede tilbage ved Stanjanci, atter vare rykkede frem fra Godec, havde drevet de Afdelinger af 2. Opbud, der havde afløst Rytterbrigaden, tilbage, og nu stode ved Tuden.
Det kan her anføres, at den bulgarske Hovedstyrke om Natten havde trukket sin højre Fløj tilbage fra Meka Creva og Malo Malkovo til selve Slivnica-Stillingen, og at Donau-Divisionen derpaa havde besat Meka Creva med 1 Batl. af VII. Rgt. og 1/2 Batl. af IX. Rgt.. I Løbet af Natten vare 2 bulgarske og 4 østrumeliske Batailloner samt 1 Batt. ankomne fra Østrumelien; desuden indtraf I Landeværnsbatl. fra Dubnica, saaledes at Fyrst Alexander den 18. raadede over 25 Batl., 4 Eskr. og 7 Batt. eller ca. 26000 Mand.
Den serbiske Overkommandos Bestræbelser for at tilvejebringe en Koncentration af Tropperne, inden der skredes til Angreb, forblev fuldstændig resultatløs, idet Drina-Divisionen enten ikke modtog Befalingen til at tage Opstilling nærmere Donau-Divisionen eller ogsaa modtog den i en Form, der gav Anledning til Misforstaaelse. I hvert Fald blev Befalingen ikke bragt til Ud førelse, men Divisionen indledede uafhængig af de andre Divisioner omtrent Kl. 7,30 Form. sit Angreb mod Slivnica-Stillingens venstre Fløj med en heftig Artilleribeskyd ning, i hvilken foruden Drina- og Sumadja-Artilleriregi mentet ogsaa de efterhaanden ankommende Batterier af Sumadja-Divisionen deltoge.
Selve Fodfolkets Hovedangreb førtes frem fra Høj derne S. f. Brlosnica mod Bratuskovo, som uden alvorlig Kamp faldt i Serbernes Hænder, da den bulgarske Besætning V. og S. f. Aldomirovce om Morgenen kun be stod af 2 Batl.
Paa Grund af den Forøgelse, Slivnica-Stillingens Be sætning havde modtaget, saa Fyrst Alexander sig istand til at forstærke den truede venstre Fløj med 4 bulgarske Batailloner, der netop kom i rette Tid til at standse Serbernes videre Fremrykning fra Bratuskovo. Under den paafølgende Skydefægtning, der fortsattes i omtrent to Timer, lede Serberne betydelige Tab, og da yderligere 2 østrumeliske Batailloner og 3 Batt. sendtes frem til For stærkning, veg Drina-Divisionen langsomt tilbage, op givende Forsvaret af Bratuskovo.
I Divisionens Angreb deltog kun mindre Dele af Sumadja-Divisionens Avantgarde, der rykkede frem mellem Bratuskovo og Golubovcy. Ved at føre Angrebet frem S. f. Brlosnica var Drina-Divisionen nemlig kommen ind i det Sumadja-Divisionen til Opmarche anviste Rum, og ;denne maatte derfor opmarchere i det besværlige, sønderrevne Terrain mellem Radulovcy og Rakita, hvor Tropperne (XI og XII. Rgt.) efterhaanden udmattede an kom og strax forskandsede sig. Til at deltage i Fægt ningen kom de for sent.
Paa den serbiske venstre Fløj havde imidlertid for- skjellige Forandringer i Troppernes Gruppering fundet Sted.
Tidlig paa Eftermiddagen modtog saaledes Rytter-brigaden Befaling til sammen med det Donau-Divisionen tildelte Rytterregiment at afmarchere gjennem Dragoman- Defileet for over Kalotina al hegive sig til Stanjanci. Som Følge heraf inddrog Brigaden del i Cepanj-Bjergene staaende Detachement (19. Gardebatl. og I Eskr.), der er stattedes med 1 Batl. af IX. Rgt., passerede kort før Mørkets Frembrud Dragoman - Defileet og overnattede i Kalotina, hvorfra 2 Eskr. fremsendtes mod Berende og Razboiste.
Endvidere detacheredes omtrent Kl. 3 Eftm. som Følge af en falsk Efterretning om, at Bulgarerne havde omgaaet den venstre Fløj og vare under Fremrykning mod Caribrod, den ved Dragoman staaende Batl. af XV. Rgt. til Prekerse , og der blev saaledes til Imøde gåae1se af et Angreb paa Meka Creva kun 6 Batl., 1 Eskr. og 4 Batt. tilbage. Heraf stode paa Meka Creva 1 Batl. af VII. Rgt. og 1/2 Batl. af IX. Rgt.; paa Tri Usi 1/2 Batl. af IX. Rgt. paa Højde 1, 2 liatl. af VII. Rgt. henholdsvis paa Højderne 2 og 3; N. f. Højde 2 stod I Batl. af XV. Rgt. samt 2 Batt. i I. Linie og 1 Batl. af IX. Rgt. i 2. Linie; S. f. Tri Usi endelig 2 Batt. og I Eskr.
Da Fyrst Alexaner frygtede, at Serberne paa Meka Creva skolde etablere Batterier, hvorfra Slivnica-Stillingen kunde domineres, gav lian, efter at Drina-Divisionens Angreb var afslaaet, omtrent Kl. 4 Eftm. Kapt. Bcndereff Befaling til at bemægtige sig Højden. Efter at 2 Batt. i benved en halv Time havde beskudt Meka Creva, skrede Bulgarerne til Angreb med 5 á 6 Batl., der rykkede frem dels over Malo Malkovo, dels frontalt mod Højden, der efter 1,5 Times Kamp omtrent Kl. 6 Eftm. faldt i deres Hænder. Serberne trak sig tilbage til Tri Usi, hvor VII. Rgt. tog Stilling med I Batl. paa hver af Høj derne, paa Tri Usis nordlige Skraaning mellem Højderne 2 og 3 siode 2 Batl. af IX. Rgt. og I Batl. af XV.Rgt.; N. f. disse Afdelinger 2 Batt., der sikredes i venstre Flanke af I ved den sydlige Fod af Cepanj staaende Ba- taillon af IX. Rgt. I Cepanj Bjergene stod I Batl. af XV. Rgt., ved Hovcdlandevejens -Krydsning med Vejen Tri Usi-Jarlovcy 2 Batt.
Under Kampen var Sumadja-Divisionens X. Rgt. an kommen. Det kom imidlertid ikke til at gribe ind i Fægt ningen, da det af Overkommandoen beordredes til at tage Stilling mellem Hovedvejen og Solinee for at ud fylde Mellemrummet mellem Donau- og Drina-Divisionen, der ved sidstnævnte Divisions isolerede Angreb var bleven betydelig forøget.
Om Aftenen stode Bulgarerne i Linien Malo Mal kovo, Meka Creva, Aldomirovce, Bratuskovo, Corguljata.
Kapt. Panitzas Korps, der den 17. havde pas seret Sofia, overskred i Løbet af Dagen Ginei-Passet og slog ind paa den nordlige Vej til Pirot. Det er antagelig dette Korps’s Bevægelser, der have givet Anledning til de til den serbiske Overkommando indløbne Efterretninger om, at bulgarerne vare i Begreb med at omgaa den serbiske venstre Fløj. Ikke blot bevirkedes herved, at Rytterbrigaden droges bort fra Kamppladsen ved Tri Usi, og at Donau-Divisionen, der selv maatte overtage Sikrin gen af sin venstre Flanke, svækkedes; men Overkom mandoen fandt sig ogsaa heraf foranlediget til at fatte Beslutning om al koncentrere Hæren i en fra Slivnica- Stillingen mere tilbagetrukken Stilling.
Den gav derfor om Aftenen Befaling til, at Drina-Division en skulde trække sig tilbage i Retning af Dragoman - Defileet og tage Opstilling mellem Jarlovcy og Solince; endvidere skulde Sumadja- Divisionen opmarchere til højre af Drina-Divisionen, medens Morava- Divisionen skulde tage Opstilling ved Gaber og Corul.
Sidstnævnte Division havde om Morgenen Kl. 8 gjennem Chefen for Sumadja-Divisionen modtaget Med delelse om, at den ifølge Befaling fra Overkommandoen skulde efterlade I Batl. og 1 Batt. i Bresnik og med Resten søge Tilslutning til Sumadja-Divisionens højre Fløj. Divisionen havde ogsaa Kl. 10,30 Form. sat sig i Marche, da den i Bresnik efterladte Bataillon blev an grebet! af 2 fra Pernik kommende bulgarske Batailloner. Herved foranledigedes Divisionen til atter at vende om for at optage Kampen med den ny Modstander, som efter en to Timers Fægtning blev kastet tilbage med be tydelige Tab. Sammenstødet havde imidlertid til Følge, at Divisionen ikke naaede frem til den af Overkommandoen anviste Plads, men overnattede i Nærheden af Bresnik, skjøndl den efter Fægtningen modtog to Udfærdigelser fra Overkommandoen, i hvilke Uheldet den 17. bragtes til Divisionens Kundskab, og denne opfordredes til at paaskynde sin Fremrykning.
Som den serbiske Hærs Stilling den 18. om Aftenen faktisk var, kunde en fælles Samvirkeu af dens forskjellige Dele foran Slivnica ikke paaregnes før den paaføl gende Dags Middag, og det saa meget mindre som Over kommandoens Standkvarter forblev i Caribrod ca. 3 Mil bag Hærens Front. Denne var saaledes prisgivet den nu overlegne Fjendes Initiativ.
Sent om Aftenen forlod Kong Milan Ilæren for at begive sig til Ak Palanka, hvor en Konference med den serbiske Udenrigsminister skulde finde Sted; Over kommandoen førtes derfor i de følgende Dage af Stabs chefen, Oberst Petrovic.
Den 19. November. Allerede den 18. havde Vejrliget betydelig forbedret sig, og den 19. brød frem med klart Solskin.
Omtrent Kl. 7 Formiddag fornyede llulgarerne, der siden den foregaaende Dag ingen yderligere For stærkning havde modtaget, deres Angreb paa Serbernes venstre Fløj, der i det væsentligste indtog samme Stilling som den foregaaende Dags Aften; kun var den til Prekerse delacherede llataillon atfer bleven trukket til Tri Usi, og af de ved Vejen Tri Usi — Jarlovcy staaende Batterier var det ene bleven placeret paa en temmelig stejl Fjeldtop mellem Højde 2 og Mosestrækningen N. V. f. samme.
Paa det Sted, hvor Hovedvejen bøjer mod Nord, stod X. ligt. beredt til at understøtte Donau-Divisionen.
I Bulgarernes Angreb deltog 10 å 12 Batl., 3 Batt. og 2 Eskr.; af disse Afdelinger rykkede 2 Batl. frem langs Cepanj-Bjergenes sydlige Skraaning, medens de øvrige Batailloner vendte sig mod Tri Usi og Lavningerne N. f. samme; de bulgarske Batterier kjørte op mellem Malo Malkovo og Meka Creva.
Først efter en haardnakket Kamp, i hvilken foruden de paa Højderne 1 og 2 værende serbiske Batailloner ogsaa Dele af X., XI. og XV. Rgt. deltoge, lykkedes det Bulgarerne omtrent Kl. 10 Form. at bemægtige sig de østlige Tri Usi-Højder; men Kampen blev atter staaende, da de vigende Afdelinger optoges af 2 Batl. af X. Rgt., der havde taget Stilling 0. f. Højde 3. Omtrent Kl. 11 Form. rettede Bulgarerne et heftigt Angreb mod venstre Fløj af de ved Højde 3 staaende Afdelinger; ikke alene bleve de to N. f. Højden staaende serbiske Batterier herved tvungne til at trække sig tilbage til den oven omtalte Fjeldtop, hvorfra de i Forbindelse med det der værende Batteri fortsatte Skydningen, men de serbiske Batailloner begyndte ogsaa at vige op mod Højde 3, da Drin a-Di vis ion en greb ind i Kampen.
Divisionen havde Kl. 1 om Natten sat sig i Bevægelse i Retning af Dragoman - Passet og stod omtrent Kl. 8 Form. med IV. Rgt. og 2 Batt. mellem Hovedvejen og Højderne ved Solince, VI. Rgt. og 1 Batt. paa sidstnævnte Højder og V. Rgt., 1 Eskr. og Sumadja-Artilleriregimentet 0. f. Dragotincy, hvor Sumadja-Divisionens Ankomst af ventedes.
I denne Stilling blev Divisionen staaende uden at gribe ind i Donau-Division en s- Kamp, indtil som nævnt Serberne begyndte at trække sig tilbage til Højde 3. Øberst Miskovie dirigerede de 2 Batl. af IV. Rgt. frem til Hovedvejen for at optage de tilbagegaaende Afdelinger; samtidig rykkede VI. Rgt. ned paa IV. Rgt.s Plads og erstattedes paa Solince-Højderne af det nylig ankomne V. Rgt.
De to fremsendte Batailloner formaaede ikke at standse Tilbagegangen, og Bulgarerne begyndte alt med c. 3 Batl. at trænge frem langs Tri Usis sydlige Fod, da Fremrykningen bragtes til Standsning ved et mod deres venstre Flanke rettet Angreb af 3 Batl. af Drina-Divisionen (2 af VI. og I af V. Rgt.).
Angrebet understøttedes af 2 Batt., og det lykkedes at tilføje Bulgarerne alvorlige Tab; desuagtet holdt disse Stand, indtil de modtoge Forstærkning af I Batl. og 2 Batt., der ved at trykke den serbiske Kolonnes venstre Fløj bragte denne til at vige tilbage til Krattet 0. f. Solince. Klokken var da omtrent 2 Eftm.
Bulgarerne formerede sig nu til Angreb mod Stillingen ved Solince; men deres Fremrykning bragtes atter til Standsning ved et Angneb i venstre Flanke, denneGang udført af Sumadja-Divisionen, der med XI. ligt. og 1 Batl. af XII. Ugl. samt 3 Batt. var an kommen fra Badulovcy.
Ilden aabnedes uventet paa meget nært Hold, og Bulgarerne kastedes ved et efterfølgende Bajonetangreb atter tilbage N. f. Hovedvejen. Sumadja - Divisionen vendte sig derpaa mod Aldomirovce.
Imidlertid havde den bulgarske højre Fløj kæmpet sig frem langs Foden af Cepanj og var omtrent naaet frem til et Punkt midt imellem Malo Malkovo og Dragoman; samtidig havde de paa højre Fløj værende Batterier taget Stilling paa den mellem Malo .Malkovo og Tri Usi løbende Ryg. Efter at have trukket Forstærk ning til sig skred Fodfolket atter fra N. O. til Angreb paa den vestligste Tri Esi Højde, og omtrent Kl. 3 Eftm. faldt denne i Bulgarernes Hænder.
Medens X. Rgt. tog Stilling 0. f. Jarlovcy med Front mod Øst, trak Donau-Divisionen sig tilbage til Dragoman; dens Batterier dækkede fra Højderne N. og S. f. Vejen Tilbagetoget. Omtrent Kl. 3,30 Eftm. havde saaledes den serbiske Front Form af en svagt krummet Bue, der vendte Konkaviteten mod N. O. I Buens sydostlige Ende punkt befandt Dele af Morava-Divisionen sig over for Gorguljata.
Divisionen synes ikke at have modtaget Befalingen til at marchere til Gaber, og har som Følge heraf ikke været vidende om, at Overkommandoen i alt Fald fore løbig havde opgivet Tanken om at bemægtige sig Slivnica- Stillingen. Omtrent Kl. 7 Form. var Divisionen (XIV. ligt. og 1 Dall. af 11. ligt. med 1 Eskr. og 2 Datt.) afmarcheret fra Dresnik, hvor 2 Dall. af II. Ligt. og 1 Datt. bleve efterladte som Desætning; efter 3 Timers Forløb kom den i Forbindelse med den ved llakita efterladte Datailion og opdagede samtidig ved Gorgnljata bulgarske Tropper, der under Kommando af Kapt. Popoff i en Styrke af 4 Dati., 1 Eskr. og 2 Datt. havde taget Stilling ved oven nævnte By.
Der udviklede sig nu en temmelig langvarig Kamp, under hvilken Morava- Divisionen, delvis understøttet af Afdelinger af Sumadja-Divisionen, vandt mere og mere Terrain; den beredte sig omtrent Kl. 3 Eftm. til at storme den bulgarske Stilling, da Chefen for XIV. ligt. faldt, og Divisionen samtidig blev angrebet i venstre Flanke af 4 østrumeliske Datailioner, der kastede Fløjafdelingerne ca. 1000 x tilbage, medens højre Fløj forblev i sin tid ligere Stilling.
Hermed var Serbernes sidste Angrebsforsøg afvist; ogsaa Sumadja-Divisionen, der havde trængt Dulgarerne tilbage til Forskandsningerne ved Aldomirovoe, gik tilbage, og omAftenen var den serbiske Hærs Stilling følgende:
Donau-Divisionen stod med VII. og XV. Dgt. paa Højderne umiddelbart V. f. Dragoman, X. ligt. (af Sumadja-Divisionen) S. f. Dragoman paa begge Sider af Hovedvejen, IX. ligt. mellem denne og Dragoila. Artilleriregimentet med 2 Datt. N., 2 Datt. S. f. Ind gangen til Passet.
Drina-Divisionen forblev i sin Stilling paa Høj derne ved Solince. Sumadja-Divisionens XI. Rgt. og Artilleriet stod mellem Drlosnica og Dratuskovo, XII. Rgt. ved Radulovcy.
Morava-Divisionen overnattede ved Rakita, dens 1. Rgt. med 1 Bjergbatteri naaede Kosarevo S. V. f. Bresnik.
Paa en Linie af 2,25 Mils Udstrækning havde i Dagens Løb ca. 22000 Serbere kæmpet med ca. 30000 Bulgarer, hvis numeriske Overlegenhed relativt forøgedes ved den Omstændighed, at de serbiske Divisioner delvis maatte anvende Formiddagen til Marche, før en Indgriben i Kampen kunde finde Sted. Da Drina-, Sumadja- og Morava-Divisionen grebe ind, skete det ikke under fælles Ledelse til Opnaaelse af et fælles Maal, men hver Division, opløst i Regiments- og Balaillonsgrupper, greb ind for sig, delvis i divergerende Retninger.
Endelig kom Rytterbrigaden denne Dag ikke til Anvendelse. Kort efter at den om Morgenen havde sat sig i Marche for over Lipince at naa Stanjance, modtog den fra Donau-Divisionen Opfordring til at forblive i sin tidligere Stilling, da Divisionen stod i Begreb med at gaa tilbage til Katolinska-Floden. Brigaden log Op fordringen til Følge og kunde derfor ikke efterkomme en om Aftenen fra Overkommandoen indløben Befaling om af Hensyn til Donau-Divisionens Stilling haardnakket at holde sig ved Stanjanci (som altsaa anloges besat af Brigaden).
I Løbet af Dagen havde ved adskillige Afdelinger en betænkelig Patronmangel gjort sig gjældende; om Aftenen beregnede man i Hovedkvarteret Hærens totale Rest beholdning af Ammunition til i Gjennemsnit ca. 140 Patroner pr. Gevær; paa yderligere Tilførsler kunde ikke gjøres Regning.
Bulgarerne stode efter Kampens Slutning med højre Fløj V. f. Côte 3855 i Cepanj - Bjergene ; herfra strakte Fronten sig langs Østranden af Alosen S. f. Ce panj over den vestligste Tri Usi Højde, Aldomirovce, Bratuskovo mod Gorguljata.
Mellem den serbiske venstre og den bulgarske højre Fløj befandt sig kun den Lavning, ved hvis vestlige Skraaning Dragoman er beliggende. En Fremtrængen V. f. dette Punkt vilde have ført Bulgarerne til selve Dragoman - Defileets Indgang; det skal ogsaa have været Kapt. Bendereffs Hensigt fuldstændig at drive Serberne bort fra Dragoman; men han hindredes heri ved en Befaling fra Major Gudscheff, der frygtede, at de alt vundne Fordele skulde kompromitteres ved et sligt Angreb.
Kapt. Panitzas Kolonne bemægtigede sig Smolca og skal endog være naaet frem til Bzane (ved Temska).
Serbernes Tilbagetog til Pirot.
Den 20. November.
Udfaldet af Kampen den 19. Novb. havde endelig bragt den serbiske Overkommando til Erkjendelse af, at den ikke med de til Baadighed staaende Kræfter vilde være i Stand til at fortsætte Angrebet paa Slivnica-Stillingen. Oberst Petrovic gav derfor endnu om Natten Drin a, Sumadja- og Morava-Division en Befaling til ufortøvet at rømme Dragoman - Bækkenet, medens Donau-Divisionen fra sin Stilling ved Dragoman skulde dække Tilbagetoget.
Drina-Divisionen modtog Befalingen ved Midnat, brød op Kl. 2 Form. og stod Kl. 8 Form. sammen med Sumadja-Artilleriregimentet i Linien Dragoila— Nesla. Kl. 1,30 Eftm. indløb Befaling til snarest muligt at sende 1 Ball, og 1 Batt. til Pirot (fordi Bulgarerne vare trængte frem til Bzane) og med Besten af Divisionen langsomt at trække sig tilbage til Sukova-Broen.
Som Følge heraf rykkede VIL Bgt. og I Batt. af Sumadja - Artilleriregimentet afsted Kl. 3 Eftm. Næppe vare disse Afdelinger afmarcherede, før en ny Befaling indtraf, ifølge hvilken samtlige Divisioner ufortøvet skulde koncentreres ved Pirot, da Bulgarerne beredte sig til at gaa angrebsvis frem mod denne By. Divisionen satte sig derfor Kl. 3,30 Eftm. i Bevægelse gjennem Lukavica-Dalen, men blev undervejs opholdt af Sumadja-Divisionens Train, der fulgte samme Tilbagetogslinie, saaledes at den først Kl. 10 Aften ankom til Eukavica-Broen V. f. C-ari- brod, hvor den holdt Hvil i den Hensigt at fortsætte Marchen.
Cheferne for Sumadja- og Morava-Divisionen mod tog i Radulovcy Befalingen til at gaa tilbage henholdsvis over Vrapca og gjennem Eukavica-Dalen. Da Chefen for Morava-Divisionen imidlertid frygtede, at hans 1. Rgt. samt Besætningen i Bresnik ved Divisionens Tilbagetog gjennem Lukavica-Dalen skulde falde i Bulgarernes Hænder, besluttede han sig efter en Konference med Oberst Benicki til at gaa tilbage over Bresnik og Vrapca, medens Sumadja-Divisionen skulde tiltræde Tilbagetoget gjennem Lukavica-Dalen.
Oberst Benicki lod om Morgenen sit Artilleri og Train tiltræde Tilbagemarchen og samlede senere Resten af Divisionen ved Gaber, hvorfra han, efter ligesom Drina-Divisionen at have modtaget Befaling til at gaa tilbage til Sukovo, afmarcherede mellem Kl. 3 og 4 Eftm. Marchen gjennem den dybt indskaarne Eukavica-Dal fandt ikke Sted uden adskillig Friktion; men Divisionens Hovedstyrke naaede dog Caribrod, medens XI. Rgt. efter lodes ved Nedjelisce.
Morava-Divisionen trak sig, som alt nævnt, til bage over Bresnik, hvor den forenede sig med I. Rgt., og ankom Kl. 8 Eftm. til Vrapca. L'nder Tilbagetoget forfulgtes Divisionen af Kapt. Popofl's Kolonne, der Kl. 5,30 Eftm. besatte Bresnik, hvor den overnattede. Til noget alvorligt Sammenstød kom det ikke.
Af Donau-Divisionen forblev Vil. og XV. Rgt. tilligemed Sumadja-Divisionens X. Rgt. i deres Stillinger paa begge Sider af Dragoman - Passet; IX. Reg. sendtes derimod Kl. 6 Eftm. tilbage til Caribrod for at besætte de derværende Højder, og i Løbet af Dagen afgik des uden Eskadronen til Pirot og Artilleriet til Snkova-Broen.
Rytterbrigaden modtog endnu før Dagens Frem brud en Befaling fra Overkommandoen, i hvilken med deltes, at Bulgarerne med 4 Batl. og 1 Eskr. vare trængt frem til Rzane, hvorfor Brigaden som Følge heraf beordredes til ufortøvet over Krupac at trække sig tilbage til Pirot, hvor den skulde rekognoscere langs den højre Nisava-Bred. Kl. 3 Eftm. passerede Brigaden uforstyrret Krupac og gik om Aftenen i Bivouak ved Pirot; til Sikring efterlodes 1/4 Eskr. i Odorovcy og fremsendtes større Patrouiller til Rzane og Cinoglavci.
I Peterlaz og Slavinje stod 1 Batl. af 2. Opbud.
Fra Stillingen foran Slivnica foretog Bulgarerne denne. Dag ingen Fremrykning; Tropperne vare nemlig stærkt medtagne af de foregaaende Dages Kampe og af at ligge i de fugtige, smudsige Skyttegrave, uden at en Afløsning af de i første Linie kæmpende Tropper havde været mulig. Desuden var det nødvendigt at sørge for Gjenoprettelsen af den taktiske Orden; thi under Kam pen vare de ankomne Forstærkninger bleven anvendte, hvor deres Nærværelse i Øjeblikket var mest nødvendig, og Afdelingerne vare derfor fuldstændig blandede mellem hverandre.
Endelig maatte Train- og Forplejningsvæsenet ordnes, før en videregaaende Fremrykning kunde finde Sted, hvilken sidste Opgave i ikke ringe Grad vanskeliggjordes ved de. stadig tilstrømmende Forstærkninger. Den 20. Novb. ankom saaledes 1 Rgt. og I Batt. fra Østrumelien.
Om Forholdene paa serbisk Side var man iøvrigt kun mangelfuldt underrettet; man vidste vel, at Egnen til henimod Dragoman var blottet for fjendtlige Tropper; men om Donau-Divisionens isolerede Stilling eller Drina os Sumadja-Divisionens Tilbagetog gjennem Lukavica-Dalen synes man at have savnet Underretning.
Kaptajn Panitzas Korps trak sig denne Dag tilbage fra Rzane, som det inden Tilbagegangen havde bemægtiget sig. Hvor vidt Korpset som Følge af den Dagen forud i Sofia opstaaede Panik har modtaget Befaling til at gaa tilbage, eller om serbiske Afdelinger have bevirket dets Tilbagegang, vides ikke; men ligesom Korpsets Erobring af Rzane havde fremkaldt den serbiske Overkommandos Beslutning om at koncentrere Hæren ved Pirot, bevirkede dets Tilbagegang, at denne Beslut ning atter forandredes, og at Drina- og Sumadja-Divisionen beordredes til den 21. November atter at tage Stilling i Linien Dragoman— Dragoila— Nesla.
Antagelig har Kapt. Panitzas Tilbagegang i Forbindelse med den bulgarske Hovedstyrkes fuldstændige Uvirksom hed bragt Overkommandoen til at haabe om end ikke at kunne gjenoptage Angrebet paa Slivnica-Stillingen saa dog med Udsigt til et heldigt Resultat at kunne mod sætte sig Bulgarernes Fremrykning fra Stillingen og der ved vinde Tid til at forstærke Hæren med Afdelinger af 2. Opbud, til hvis fuldstændige Mobilisering der alt var givet Befaling.
Drina- og Sumadja-Divisionen modtoge om trent ved Midnat Overkommandoens Befaling og satte sig som Følge heraf den 21. om Morgenen i Marche mod Dragoman, hvor Sumadja - Divisionen tog Stilling Ø. og N. f. Passets østlige Indgang, medens Drina-Divisionen opmarcherede mellem Hovedvejen og Nesla.
Efter Sumadja-Divisionens Ankomst blev Donau-Divisionen trukket tilbage og stod om Eftermiddagen med IX. Rgt. N. f. Caribrod, Vil. Rgt. ved Kalotina, XV. Reg. ved Izvor; Artilleriet forblev ved Sukova-Broen, medens Eskadronen fra Pirot rykkede frem til Kalotina.
Rytterbrigaden, der var bleven beordret til at efterlade 19. Gardebatl. i Pirot, afgive Batteriet til Sumadja- Artilleriregimentet og rykke frem til Krupac, afsendte herfra Patrouiller saavel i nordlig som østlig Retning, der afgave Melding om, at Egnen om Peterlaz var blottet for fjendtlige Tropper, men at Rzane den 20. var bleven afbrændt af Kapt. Panitzas Korps. Om Forholdene ved de øvrige Dele af den serbiske Hær var Brigaden kun meget mangelfuldt underrettet.
Ogsaa Morava-Division en modtog om Morgenen Befaling til at standse Tilbagemarchen og atter at ind tage sin tidligere Stilling; den efterlod som Følge heraf 1 Batl. af II. Rgt. og 1 Batl. af 2. Opbud samt 1 Bjerg-batt. i Trn og rykkede med 2 Batl. af 1. Rgt. samt 1 Bjergbatt. som Avantgarde atter mod Bresnik. Ved Filipovcy stødte Avantgarden paa en mindre bulgarsk Styrke; men under Kampen med denne indløb en ny Befaling fra Overkommandoen, i Følge hvilken Divisionen skulde standse Fremrykningen mod Bresnik og forblive, hvor den i Øjeblikket befandt sig, samt sende Melding om Forholdene ved Trn. Divisionen gik da tilbage til Vrapca, idet den ved Filipovcy efterlod Avantgarden som Arriere- garde; denne opholdt det bulgarske Detachement indtil Aftenens Frembrud og trak sig derefter tilbage til Vej knudepunktet Ø. f. Trn, hvor Forposter udstilledes.
Hovedstyrken af Kapt. Popoffs Kolonne rykkede ikke ud over Bresnik.
Den serbiske Overkommandos Dispositioner tyde paa, at den i Dagens Løb atter er bleven rokket i sin Tro paa Muligheden af med de af foregaaende Dages Kampe og Marcher udmattede Tropper at kunne yde en eventuel bulgarsk Fremrykning virksom Modstand, lige som dens Frygt for en omgaaende Bevægelse i Hærens venstre Flanke atter synes at være vaagnet. Denne Over kommandoens skiftende Opfattelse af Situationen havde til Følge, at Hæren om Aftenen var delt i fire adskilte Grupper, der overfor et bulgarsk Angreb paa Stillingen Dragoman— Dragoila ikke i rette Tid kunde understøtte hinanden.
Paa bulgarsk Side henrandt ogsaa denne Dag med Forberedelser til den forestaaende Fremrykning, som man agtede at tiltræde den følgende Dag. Med de fra Øst- rumelien ankomne Forstærkninger raadede Fyrst Alexander ialt over ca. 43 Batl., 15 Eskr. og 11 Batt. foruden Kapt. Panitzas Frikorps; af denne Styrke var ca. 38 Batl., 13 Eskr. og 9 Batt. samlede foran Slivnica, medens Kapt. Popoffs Kolonne ved Bresnik talte o Batl., 2 Eskr. og 2 Batt.
Den 22. November.
I Løbet af Formiddagen indtog Donau-Divisionen en temmelig spredt Opstilling paa Højderne bag Kalotinska-Floden i det Øjemed at dække Hæren mod en eventuel bulgarsk Fremrykning over Malo Malkovo og Berende; i Drina- og Snmadja-Divisionens Stillinger foregik der derimod ingen væsentlige Forandringer.
Omtrent Kl. 10 Form. paabegyndte Bulgarerne Fremrykningen, der dog nærmest maa betragtes som en voldsom Rekognoscering i Lighed med den den 17. Novb. udførte; thi i Fremrykningen deltog kun 7 Batl., 1 Eskr. og 2 Batt., der under Oberst Nicolajeffs Kommando rykkede frem ad Hovedvejen, medens en mindre Kolonne paa I llatl., 1 Eskr. og 2 Kanoner, ført af Kapt. Bendereff, fra Malo Malkovo tog Vejen over Berende for at virke mod Serbernes venstre Flanke.
Omtrent Kl. 12 Middag stødte Oberst Nicolajeffs Kolonne paa Serberne. Medens Fodfolket dels udvik lede sig til Angreb paa den mellem Corul og Dragoila værende Del af Stillingen, dels fortsatte Fremrykningen langs selve Vejen, N. f. hvilken Eskadronen opmarcherede, tog Artilleriet Stilling paa de mellem Jarlovcy og Dragoman liggende Højder og beskød herfra de stærkt syn lige serbiske Batterier S. O. f. Dragoila.
Vi skulle ikke i Enkelthederne dvæle ved den paa følgende Kamp, under hvilken Bulgarerne langsomt vandt Terrain S. f. Hovedvejen, men kun anføre, at den bulgarske venstre Fløj kort før Mørkets Frembrud blev for stærket med 4 Batl. og I Batt., og at det herved lyk kedes den at kaste Drina-Divisionens højre Fløj tilbage til Visan, samt at Kapt. Bendereffs Kolonne omtrent samtidig uventet greb ind i Fægtningen. Paa Grund af de vanskelige Terrainforhold havde Kolonnen ikke kunnet naa frem til Berende, og den vendte sig derfor mod Dragoman-Passets østlige Indgang, da den kom til Kundskab om den her stedfindende Kamp. Som Følge af Kolonnens Angreb trak Sumadja-Divisionen sig tilbage til nogle mellem Hovedvejen og Dragoila liggende Højder, hvorfra den om Aftenen fortsatte Tilbage toget til Kalolinska Floden, bag hvilken den tog Opstilling.
Medens Kampen ved Dragoila fandt Sted, var Morava-Divi sionen ifølge en om Formiddagen modtagen Befaling under Marche for over Nedjelisce at søge Til slutning til Drina-Divisionens høire Fløj. Divisionen naaede om Natten Krusevo med kun 4 Batl., 1 Eskr. og 3Batt., idet Trn vedblivende holdtes besat af II. ligt., 1 Batl. af 2. Opbud og 1 Bjergbatt., medens 2 Batl. af I Bgt. vare efterladte ved Vrapca som Arrieregarde.
I Løbet af Aftenen afholdt Kong Milan, der om For middagen var vendt tilbage til Hæren, en Konference i Caribrod, der blandt Andre overværedes af Ministerpræ sidenten, Krigsministeren, Obersterne Topalovic og Benicki, og paa hvilken det besluttedes at koncentrere Hæren bag Caribrod. Gjennemførelsen af denne Beslutning overdrog Kongen Oberst Topalovic, der overgav Kommandoen over Morava-Divisionen til Oberst Milov Pavlovic og til Generalstabschef valgte Oberst Koka Milanovic.
Den 23. November.
Endnu før Midnat udgik Befalingen til at tiltræde Tilbagemarchen. Ifølge denne skulde Sumadja-Divisionen trække sig tilbage ad Vejen til Pirot og i For ening med Donau-Divisionen tage Stilling paa Høj derne N. og V. f. Caribrod, medens Drina- og Morava-Divisionen skulde gaa tilbage gjennem Luka- vica-Dalen og fra en Stilling foran Sukova-Floden hindre Bulgarernes Fremtrængen ad Trn Vejen; endelig skulde Rytterbrigaden med sit ene Regiment rykke frem til Lukavica- Dalen for at søge Forbindelse med sidst nævnte Divisioner og eventuelt dække deres Tilbagetog, medens Brigadens andet Regiment skulde rekognoscere langs Vejen til Ginci.
Hovedkvarteret forlagdes til Pirot.
Tilbagetoget tog sin Begyndelse før Daggry.
Morava-Divisionen forlod Krusevo omtrent Kl. 5 Form. og tog omtrent ved Middag Stilling tvers over Vejen til Trn paa Højderne umiddelbart S. f. Grændsen, hvor den optog de fra Vrapca tilbagegaaende Batailloner af I. Rgt. Divisionens II. Rgt. holdt endnu denne Dag Trn besat.
N. O. f. Morava-Divisionen tog Drina-Divisionen Stilling ved Planinica, medens Sumadja-Artilleriregimentet, der var gaaet tilbage med Divisionen, dirigeredes til Sukova-Broen. Da Drina- og Morava-Divisionen passerede Lukavica- Broen, afgaves Divisionsrytteriet til Rytterbrigadens I. Rgt., der dernæst skød 3 Eskr. frem ad Trn-Vejen, hvor de ved Borovo kom i Berøring med bulgarske Tropper.
Ogsaa Donau- og Sumadja-Divisionen indtog i Løbet af Formiddagen de dem anviste Stillinger N. og V. f. Caribrod. OmtrentvedMiddagstodSumadja-Divisionen med XII. Rgt. paa Neskovo- Højden, der be hersker Fremrykningen fra Caribrod, medens Resten af Divisionen tog Opstilling en halv Mil bag XII. Rgt. og adskilt fra dette ved en dyb Slugt. Donau-Divisionen opmarcherede mellem Neskovo og Peterlaz.
Omtrent Kl. 7 Form. tiltraadte Oberst Nicola-jeffs Kolonne Fremrykningen, som den efter et kort Sammenstød med de ved Dragoila værende Afdelinger af Drina-Divisionen fortsatte. Kolonnen var bleven forstær ket fra Hovedstyrken ved Slivnica og talte ca. 16 Batl., 2 Eskr. og 2 Hatt. Mellem Kl. 1 og 2 Eftm. naaede Avantgaarden (2 Batl. og 1 Batt.) Caribrod og udviklede sig her til Angreb paa Neskovo.
Skjøndt XII. Rgt. var ene om at hindre Bulgarernes Fremtrængen, gjorde det dog saa haardnakket Modstand, at det først Kl. 5,30 Eftm. lykkedes Bulgarerne at be mægtige sig den mellem Neskovo og Caribrod liggende mindre Højde. Omtrent samtidig hermed rykkede 4 Batl. fra Højderne N. O. f. Caribrod frem mod Donau-Divisionen , der herved saa sig foranlediget til efter Mørkets Frembrud at gaa tilbage i Retning af Milojkovci, saaledes at XII. Rgt. ene blev staaende paa Neskovo uden at vide, hvor isoleret det stod.
Efter Oberst Nicolajeffs Afmarche fra Dragoila var ved Slivnica tilbage 21 Batl. og 7 Batt. foruden Rytte riet, om hvis Fordeling nøjagtige Oplysninger ikke fore ligge. Af denne Styrke udsondredes en Kolonne paa 8 Batl., 2 Eskr. og 2 Batt., der under Major Gudscheffs Kommando Kl. 10 Form. afmarcherede ad samme Vej, Kapitejn Bendereff Dagen forud var slaaet ind paa. Kolonnen skulde i sig optage Kapitejn Bendereffs Detachement for derpaa at operere mod Serbernes venstre Flanke; dog lykkedes det ikke denne Dag at ind hente Kapt. Bendereff, der naaede frem til Kalotina, medens Major Gudscheffs Kolonne paa Grund af Terrain- vanskeligheder maatte overnatte ved Berende.
Samtidig med Major Gudschef afmarchorede Oberstløjtnant Philoff fra Slivnica med 8 Batl., 1 Rytterrgt. og 3 Batt. ad Vejen til Caribrod; Resten af Hoved styrken blev ved Slivnica.
Kapt. Popoffs Kolonne forblev endnu den 23. i Bresnik, hvorimod det macedoniske Frikorps atter bemægtigede sig Rzane og fuldstændig sprængte 2 serbiske Batl. af 2. Opbud. Ved Efterretningen om Overfaldet afgik strax 19. Gardebatl. samt 1 Batl. og 1 Eskr. af 2. Opbud fra Pirot til Rzane; dog kom det hver ken denne eller de følgende Dage. til noget Sammenstød ved denne By.
Det macedoniske Frikorps’s pludselige Tilsynekomst ved Rzane viser, at det ikke kan være lykkedes Rytter brigaden den 21. og 22. at opnaa Føling med Korpset, ligesom den ogsaa tyder paa, at Brigadens II. Rgt., der den 23. skulde opklare Forholdene i Hærens venstre Flanke, og som i den Anledning var rykket op paa Tepos-Plateauet, ikke har givet Opklaringen den fornødne Udstrækning. Det bulgarske Hovedkvarter forlagdes til Caribrod.
Den 24. November forblev Rylterbrigaden, Drina- og Morava-Divi sionen i de den 23. indtagne Stillinger. Halvdelen af Hæren stod saaledes koncentreret til Imødegaaelse af et Angreb fra Tru, hvorfra den mindste F'are truede, me dens der overfor Caribrod, hvor Fjendens Hovedstyrke var samlet, kun stod adsplittede Dele af Sumadja-Divisionen.
Donau-Divisionen, der i Forbindelse med sidst nævnte Division skulde hindre Bulgarernes Fremtrængen mellem Vejene til Solia og Ginci, tog nemlig om Formiddagen Opstilling paa Højderne mellem Ginoglavci og Tepos og efterkom ikke Oberst Benickis Anmodning om Understøttelse, da Bulgarerne med 8 Batl. og 2 Batt. omtrent Kl. 3,30 Eflm. atter skrede til Angreb paa Neskovo.
Skjøndt det paa Højden staaende XII. Rgt., delvis understøttet af XI. Rgt., ydede en overordentlig haardnakket Modstand, der tilsidst gik over til et forbittret Haandge- mæng, lykkedes det dog ikke at afslaa Angrebet; Regi mentet blev i Uorden kastet tilbage.
Med Besiddelsen af Neskovo var Bulgarernes Debouchering i Sletten ved Pirot sikret, idet herfra alle Højderne indtil Sukova-Floden domineres.
Fra Caribrod fandt iøvrigt ingen almindelig Fremrykning Sted, da Sidekolonnerne ikke vare naaede frem i Højde med Hovedkolonnen, og denne endnu stod echelonneret langs Vejen til Slivnica.
Paa højre Fløj blev det macedoniske Frikorps staaende foran Rzane, medens Kapt. Bendereffs De tachement, der dannede Avantgarden for Major Gud scheff s Kolonne, naaede frem foran Peterlaz.
Paa venstre Fløj satte Kapt. Popoff sig i Bevægelse mod Trn og Vrapca, hvor Kolonnen efter en Skjærrnydsel med mindre serbiske Afdelinger blev staaende.
I Følge et Forslag af Rusland vare Stormagterne imidlertid bievne enige om at opfordre de krigsførende Magter til at indstille Fjendtlighederne. En Erklæring herom skulde saavel afgives i Belgrad som i Sofia; i Pirot indtraf den den 24. om Aftenen.
Kong Milan besluttede at tage Stormagternes Opfordring til Følge og gav endnu samme Aften Kl. 11 Oberst Topalovic telegrafisk Befaling til at underrette den i Caribrod højstkommanderende bulgarske Officer om den tagne Beslutning samt til med Efterladelse af de nød vendige Forposter at trække Hæren tilbage til en Stilling V. f. Pirot. Samtidig afgav Kongen Overkommandoen over Nisava Hæren til Oberst Topalovic og afrejste den 25. November tidlig om Morgenen til Nis i den Hensigt at fortsætte Rejsen til Belgrad.
Efter Modtagelsen af Kongens Telegram gav Oberst Topalovic de i Sukovo forsamlede Divisionschefer Med delelse om Magternes Note og traf de fornødne Dispositioner til næste Morgen at kunne tiltræde Tilbagetoget.
Af Rytterbrigaden blev det ved Lukavica-Broen og Borovo staaende I. Rgt. trukket tilbage til Sreckovac med Befaling til, efter Drina- og Sumadja-Divisionens Tilbagegang, her at efterlade 1 Eskr. og med Hoved styrken tage Opstilling ved Sukova-Broen.
Donau-Divisionen efterlod N. O. f. Ginoglavci 1 Batl. af VII. Rgt., der til højre havde Forbindelse med Sumadja-Divisionens X. Rgt., til venstre med Rytterbri gadens 11. Rgt. Resten af Divisionen gik tilbage over Krupac og bivouakerede med Fodfolket ved Gradasnica, Artilleriet V. f. Pirot ved Foden af Mogila og Eskadronen ved Blato.
Sumadja-Divisionen efterlod X. Rgt. og 1 Eskr. mellem Obrenovci og Milojkovci og tog om Eftermid dagen med Fodfolket Opstilling mellem Pirot og Gradas nica, medens Artilleriet overnattede ved Blato.
Drina-Divisionen tiltraadte Tilbagetoget om Mor genen Kl. 4 og naaede omtrent ved Middag med VI. Rgt. og Eskadronen Rasnica, medens V. Rgt. og -3 Batt. tog Opstilling 0., IV. Rgt. og 1 Batt. V. f. Drzina.
Af Morava-Divisionen efterlodes 1. Rgt. paa Vlaska lanina, medens Resten af Divisionen gik tilbage til Bari Giflik (Barje).
Før Tilbagemarchen afsendtes Oberst Markovic til Garibrod med skriftlig Meddelelse om, at Serberne agtedø at indstille Fjendtlighederne. Da Fyrst Alexander imid lertid før Oberstens Ankomst var afrejst til Sofia, svarede Oberst Nicolajeff, at han ingen Instruktioner havde mod taget og derfor ikke kunde tage Hensyn til Meddelelsen.
Serbernes Tilbagetog blev iøvrigt ikke forstyrret af Bulgarerne. Disse nøjedes med at bringe et Batteri i Stilling paa Neskovo, et andet paa Højderne N. O. her for, hvilket Arbejde om end med overordentlig Anstrengelse dog i forholdsvis kort Tid bragtes til Udførelse, løvrigt benyttedes Dagen til at lade den langs Vejen til Slivnica echelonnerede Hovedstyrke slutte op mod Fronten.
Om Aftenen stod Kapt. Panitzas Korps foran Rzane, Major Gudscheffs Kolonne foran Peterlaz, Hovedkolonnen med Teten ved Caribrod.
Kapt. Popoffs Kolonne indtog den 26. Trn, hvor 1 Batl., 1 Eskr. og 2 Kanoner efterlodes som Be sætning. Resten af Kolonnen fortsatte Fremrykningen mod Pirot og naaede Kl. 10,30 Eftm. Banjski Dol.
Kampene red Pirot.
Den 26. November.
Ved Daggry satte de bulgarske Kolonner sig i Be vægelse mod Pirot, idet Major Gudscheff i Forbin delse med Kapt. Panitza tog Retning mod Krupac, medens Hovedkolonnen under Fyrst Alexanders per sonlige Kommando fulgte Hovedvejen, og Kapt. P o poffs Kolonne fra Banjski Dol rykkede frem over Vlaska Planina.
Som et Blik paa Ivaartet viser, har Pirol stor stra tegisk Betydning som Knudepunkt saavel for de fra Grændsen kommende Veje, som ogsaa for de derfra til det Indre af Serbien førende, nemlig Hovedvejen over Bela l’alanka til JNis, den i sydvestlig Retning gaaende Vej til Leskovac i Morava-Dalen og endelig en i nordlig Retning gaaende Vej til Timok-Dalen og Nordbulgarien.
Byen ligger ved den nordlige Ende af en bred, aaben, bølgeformig Dal, der mod N. O. begrændses af Basora Plauina, mod S. V. af Vlaska Planina og mod IN. V. af Belava-Bjergryggen. Igjennem Dalen løber Nisava, der i nordvestlig Heining gjennemskærer Pirot og ved Udløbet at' Byen i venstre Bred optager Kapri-viecka-Floden, hvorefter den bøjer mod Nord og flyder langs Belavas østlige Fod. 1 Pirots vestlige Udkant ved Sammenstødet mellem Nisava og Kapriviecka ligger Byens Kastel, og lige overfor dette paa den modsatte Bred af Kapriviecka skyder Belava en stejl, kløftet Bjergryg — Sarlak-Højden — frem, fra hvilken Byen og Dalen mod Syd fuldstændig beherskes.
Som det vil erindres stod den serbiske Hær den 25. om Eftermiddagen med Drina- og Morava-Divisionen i Rummet Rasnica, Drzina, Bari Ciflik, medens Suniadja- og Donau-Division en befandt sig benved 1 Mil herfra mellem Pirot, Gradasnica og Berilovce, dog med Artilleriet paa venstre Nisava Bred.
Den 25. om Morgenen afmarcherede imidlertid Donau-Divisionen fra Gradasnica til Belava, hvor den tog Opstilling med IX. Rgt. S. f. Landsbyen Gnjilen, medens XV. Rgt. besatte Sarlak-Højden og Kastellet; den ved Divisionen værende Bataillon af Vil. Rgt. samt 1 Batt. tog Stilling mellem IX. og XV. Rgt. paa Mogila (en sydlig Udløber fra Belava), ved hvis Fod Resten af Artilleriet forblev.
I Sumadja - Divisionens Stilling fandt ingen væsentlige Forandringer Sted. Dens Forbliven paa Basora Planiua var en nødvendig Betingelse, for at Serberne overhovedet skulde kunne holde Pirot besat, men herved bevirkedes, at Stillingens Front fik en Udstrækning af over 2 Mil, og skulde det lykkes Bulgarerne at bryde igjeuneiri ved Pirol, stod Divisionen Fare for at blive trængt bort fra de øvrige Divisioners over Bela Palanka gaaeude Tilbagetogslinie. En længer tilbagetrukken Stil ling paa Belava-Ryggen bug Nisava og Kapriviecka kunde Hæren af Hensyn til de ved Grændseu stauende Afdelin ger ikke indtage.
løvrigt havde Serberne kun i ringe Omfang draget Omsorg for Stillingens Indretning til Forsvar, idet de i saa Henseende trufne Foranstaltninger indskrænkede sig til Anlæget af nogle svage Skyttegrave ved Hovedvejen, ca. 2000 Alen S. f. Pirot, samt paa Højderne ved Drzina og Gradasnica, paa hvilket sidste Sted man ogsaa havde indrettet nogle Kanonindskæringer.
Som alt omtalt begyndte de bulgarske Kolonner Fremrykningen ved Daggry, og mellem Kl. 8 og 9 Form. fandt de første Sammenstød Sted med de efterladte ser biske Forpostafdelinger. Skjøndt disse stode isolerede 3 å 4 Mil foran Hovedstyrken, vare de dog ikke under lagte nogen fælles Forpostkommandørs Kommando; om nogen planmæssig Modstand eller gjensidig Understøt telse blev der derfor ikke Tale; desuagtet lykkedes det først Bulgarerne efter flere Timers Kamp at tvinge de serbiske Afdelinger til at gaa tilbage, hvilket for de en kelte Afdelingers Vedkommende udførtes i god Orden. Kun de N. f. Tepos staaende Afdelinger af 2. Opbud kastedes i Uorden tilbage til Dobri Dol ca. 1 Mil N. f. Pirot og deltoge ikke mere i denne Dags Kamp.
Af de øvrige Forpostafdelinger gik Morava-Divisionens 1. Rgt. tilbage over Sukovo og Smrdan til Crni Vrh (mellem Smrdan og Prisijan), hvor imidlertid Drina-Divisionens VI. Rgt. med 1 Batt. havde taget Opstilling.
Sumadja-Divisionens X. Rgt. gik tilbage til Krupac, hvor det af Divisionschefen fik Befaling til at tage Op stilling mellem Berilovce og Gradasnica og med 1 Batl. besætte Crni Vrh (0. f. Gradasnica).
Ogsaa den paa Forpost værende Bataillon af VII. Rgt. gik over Krupac tilbage mod Berilovce, hvor den ventede at støde til Donau-Divisionen; da denne imid lertid forlængst var afmarcheret til Belava, blev Batail- lonen ved Sumadja-Divisionen.
Af Rytterbrigaden gik II.Rgt. langsomt tilbage fra Tepos og tog senere Opstilling mellem Donau- og Sumadja-Divisionen; i Nisava- Dalen blev saaledes kun 1. Rgt., hvortil Donau- og Sumadja-Eskadronerne sluttede sig, tilbage.
Regimentet havde indtil Middag Stilling ved Cerkes- kovo Han (ca. 1/4 Mil N. f. Sukovo-Broen), men gik derpaa efter at være bleven beskudt af den bulgarske Hoved kolonnes Avantgardebatterier langsomt tilbage mod Pirot, hvor det optoges af 1 Hall. af Donau-Divisionens IX. Rgt., som mellem Kl. 1 og 2 Eftm. havde besat Skyttegravene ved Hovedvejen S. f. Byen. Regimentet opmarcherede til venstre af Fodfolket og deltog med afsiddet Mandskab i Skydningen, der navnlig rettedes mod det foran den bulgarske Avantgarde fremrykkende Rytteri, som herved blev tvunget til at vende om og søge Dækning bag Avantgardens Fodfolk.
Efter Rytteriets Tilbagegang aabnede 4 bulgarske Batterier, der havde taget Stilling mellem Rzane (ved Nisave) og Drzina, Ilden mod Skyttegravene og tvang omtrent Kl. 3 Eftm. det serbiske Rytteri til at opgive sin Stilling og trække sig længer tilbage mod Pirot. Bag Artilleriet og da'kket af dettes Ild udviklede imidlertid Oberst Nicolajeffs og Oberstløjtnant Philoffs Kolonner sig saaledes, at 10 á 11 Hati., efterfulgte af 7 Eskr., rykkede frem til højre for Hovedvejen, 6 å 7 Batl. til venstre for denne.
Om Drina-Divisionens fremskudte Stilling ved Drzina havde man ved Hovedkolonnen ingen Anelse, da Rytteriet lige saa lidt her som ved Slivnica blev benyttet til i for nødent Omfang at opklare Forholdene, og Kaptejn Popoffs Kolonne paa Grund af Terrainvanskeligheder ikke havde formaaet at holde sig paa Højde med Hovedkolonnen. Det lykkedes derfor Divisionens Artilleri i Forbindelse med et af Donau-Divisionens Batterier, der havde taget. Stilling V. f. Skyttegravene, overraskende at aahne Ilden mod de V. f. Hovedvejen fremrykkende bulgarske A f delinger og foreløbig bringe disse til Standsning.
Ilden besvares fra bulgarsk Side af de mellem Vejen og Drzina staaende Batterier, og da Kapt. Popoffs Artilleri kort efter ogsaa begyndte at gribe ind i Kampen, fort sattes Fremrykningen atter. Kl. 5 Eftm. maatte Serberne forlade Skyttegravene, og Kl. 6 Eftra. trængte Bulgarerne ind i Pirot, hvor en forbitret Gadekamp tog sin Begyndelse. Skjøndt der under Bulgarernes Fremtrængen fra Skyttegravene frembød sig en fortrinlig Lejlighed for det serbiske Bytteri til, ved et Flankeangreb at bringe Uorden og Forvirring i den bulgarske Hoved- kolonne, blev denne dog ikke benyttet; kun en Deling under Anførsel af Løjtn. Tausanovic afskar i Byens Gader ca. 90 Bulgarer, Resten af 1. Rgt. trak sig ud af Pirot i vestlig Retning.
Under Gadekampen sprængtes Kastellet omtrent Kl. 6,30 Eftm., uvist hvorledes, i Luften, just da 1 Batl. af XV. Rgt. steg ned ad Sarlak for at besætte den vest lige Indgang til Byen. Sprængningen var saa voldsom og tilføjede begge Parter saa betydelige Tab, at Kampen i Gaderne en Tid fuldstændig indstilledes; den .blussede dog op paany og fortsattes, indtil Bulgarerne omtrent Kl. 9 V2 Eftm. vare Herrer over Byen; Resterne af Ka stellet forblev i Serbernes Besiddelse.
Efter Kampen stod Donau-Divisionen med XV. Rgt. paa Sarlak og i Kastellet; af VIL og IX. Pigt. stod 1. Batl. henholdsvis S. f. og ved Gnjilen, medens sidstnævnte Regiments 2. Bataillou endnu var i Færd med at samle sig. Divisionens Artilleri havde sammen med 19. Gardebatl. Stilling ved Sammenstødet mellem Vejene til Bela Palanka og Blato, og endelig holdt længer mod Vest Douau-Eskadronen i Forbindelse med Rytterbrigadens 1.Rgt. Forbindelse med Drina-Divisionen.
Medens den bulgarske Hovedkolonne bemægtigede sig Pirot, var Kapt. Popoffs Kolonne, understøttet af ca. 4 Batl. af Hovedkolonnen, rykket frem mod den mellem Drzina og Crni Vrh staaende Del af Drina-Divisionen. Først Kl. 7 Eftm. lykkedes det Bulgarerne at bemægtige sig Crni Vrh, men hermed var Kampen ikke forbi, thi sent paa Altenen gjorde det serbiske VI. ligt., understøttet af Morava-Divisionens XIV. Rgt., endnu et Forsøg paa at tage Højden tilbage, hvilket atter førte til en forbitret Kamp, der vedvarede indtil Midnat og endte med, at Crni Vrh forblev i Bulgarernes Hænder. VI. Rgt. trak sig da tilbage til Bozurato, medens Besten af Divisionen tog Opstilling mellem Basnica og Bari Giflik.
Ved sidstnævnte By overnattede Morava-Divisionen.
Paa Serbernes venstre Floj fandt ingen alvorlige Sammenstød Sted. MajorGudscheffs Hovedstyrke havde paa Grund af Terrainvanskeligheder tabt Forbindelsen med Hovedkolonnen; kun en Avantgarde paa 3 Batl. og 1 Batt. deltog i Kampen og trængte i Forbindelse med llovedkolonnens højre Fløj X. Bgt. og 1 Batl. af XI. Bgt., der med 1 Batt. havde taget Stilling S. f. Berilovce, tilbage mod Gradasnica.
Paa Højderne S. O. f. denne By forblev X. Bgt., medens Resten af Divistionen tog Stilling mellem Nisava og Nisor, ved hvilket sidste Punkt 6 Batl. af 2. Opbud vare samlede.
Det serbiske Hovedkvarter flyttedes til Blato.
Om Natten stode Bulgarerne i en Linie fra Crni Vrh (V. f. Smrdan) til Sydspidsen af Pirot, havde besat dennes Vestkant og endvidere udstillet Forposter mellem Berilovce og Gradasnica i Retning mod Crni Vrh, Hovedkvarteret flyttedes til Bzane (ved Nisava).
Den 27.November.
Allerede Kl. 4 om Morgenen begyndte Skydningen igjen ved Gradasnica og forplantede sig efterbaanden langs hele den bulgarske Front. Omtrent Kl. 6,30 Form. var Skydningen almindelig, og kort efter skrede Bulgarerne til Angreb saavel i Centrum som paa begge Fløje.
I Pirot trængte Bulgarerne XV. Bgt. tilbage og be mægtigede sig saavel Kastellet som Sarlak-Højden, skjøndt de under Deboucheringen bleve heftig beskudte af Donau- Divisionens S. f. Mogila staaende Artilleri.
XV. Rgt. forstærkedes nu med de to S. f. Gnjilen staaende Batailloner af VII. og IX. Rgt, og efter at 1 Batl. af Morava-Divisionens I. Rgt. yderligere var bleven trukket til som Reserve, forsøgte Serberne atter at bemægtige sig Pirot. Forsøget lykkedes, for saa vidt som Bul garerne omtrent Kl. 9 Form. bleve nødte til at vige til bage fra Byens vestlige Udkant, hvorimod de fremdeles boldt Byens Indre besat.
Angrebet understøttedes af Bonau-Divisionens Artilleri, der derefter rettede sin Ild mod de paa den sydlige Fløj fremtrængende Bulgarer.
Her havde tidlig om Morgenen VI. og XIV. Rgt. atter besat Zabelj Højden, medens Drina-Divisionens Hovedstyrke fra Rasnica var rykket frem paa Bozurato.
Omtrent Kl. 7 Form. begyndte Kapt. Popoffs Kolonne at udvikle sig til Angreb paa Zabelj Højden; men paa Grund af Mandskabets. Udmattelse foregik Frem rykningen kun meget langsomt. Da greb omtrent Kl. 8 Form. et fra den bulgarske Hovedkolonne fremsendt De tachement paa 6— 8 Batl. ind i Kampen. Uden fjendskab til Kapt. Popoffs selvstændige Angreb var Detache mentet rykket frem N. f. Drzina og vendte sig nu mod Drina-Divisionens venstre Fløj. I omtrent 1,5 Time holdt Divisionen sig paa Bozurato, men blev da nødt til at gaa tilbage til Højderne 0. f. Rasnica, hvor den Kl. 10 Form. atter tog Stilling med VI. og XIV. Rgt. samt 1 Batt. paa Cerava-Glava, IV. Rgt. med 1 Balt. N. herfor og V. Rgt. med 2 Batt. paa venstre Fløj.
Efter Drina-Divisionens Tilbagegang tog Kapt. Popoffs 2 Batl. Stilling paa Bozurato, medens Resten af Kolonnen i Forbindelse med ovennævnte Detachement fortsatte Fremrykningen mod Cerava-Glava. Denne bragtes imid lertid snart til Standsning ved et af V. Rgt. mod den bnlgarske højre Fløj udført Modangreb, og Kampen førtes derefter henholdende uden Forandring i den gjensidige Stilling indtil henimod Middag.
Paa den højre Nisava-Bred var Major Gudscheffs Hovedstyrke i Løbet af Natten naaet frem til Avant- garden, og alt tidlig om Morgenen skred Kolonnen til Angreb paa Sumadja-Divisionens X. Rgt. Medens 4 Batl. og 1 Bjergbatteri med temmelig udstrakt Front rykkede frem mod Højderne S. Ø. og Ø. f. Gradasnica, fulgte Resten af Kolonnen Basora Planinas sydlige Fod og søgte ved et berfra mod Gradasnie.a rettet Angreb at tvinge Regi mentet bort fra sin Tilbagetogslinie, hvilket bevirkede, at dette efter en kortvarig Modstand opgav Kampen og trak sig tilbage til Højderne mellem Nisava og Nisor.
Imod disse Højder satte Major Gudscheflfs Kolonne sig nu i Bevægelse; men paa Grund af Terrainets van skelige Beskaffenhed gik Fremrykningen kun meget langsomt for sig.
Imidlertid var Kampen atter brudt ud i Pirot. Da den serbiske Overkommando nemlig henimod Kl. 10 Form. blev bekjendt med Drina-Divisionens Tilbagegang, gav den Donau-Divisionen Befaling til ved et Frem stød fra Pirot at skaffe førstnævnte Division Luft. Om trent Kl. 10 Form. skrede Serberne derfor atter til Angreb, og efter 1/2 Times Kamp lykkedes det dem at kaste Bul garerne udaf Byen. Samtidig rykkede Rytterbrigadens I. Rgt. frem til Pirots sydlige LTdkant; men skjøndt Lej ligheden var særdeles gunstig til ved et Chok at sprænge de tilbagegaaende bulgarske Afdelinger, blev den dog ikke benyttet, og da ogsaa Donau-Divisionen indskræn kede sig til at besætte Byens sydlige og østlige Udkant, kunde Bnlgarerne i Ro atter samle og ordne sig.
Tilbagetoget dækkedes af Hovedkolonnens Artilleri, der med 7 Batt. havde taget Stilling paa begge Sider af Hovedvejen mellem Rzane og Skyttegravene og herfra beskød Donau-Divisionens Artilleri og, da Fronten var bleven fri, de serbiske Afdelinger i Pirot.
Efter at Beskydningen havde varet henved en halv Time, skrede Bulgarerne atter til Angseb. I omtrent 3 Timer rasede Kampen i Byen, og først Kl. 2 Eftm. lykkedes det Bulgarerne at naa frem til dsn vestlige Udkant, hvor dog XV. Rgt.’s 1. Bat!, fastholdt Kastellet, medens dets 3. Batl. med 2 Batt. af Sumadja-Artilleriregimentet holdt Sarlak besat.
Samtidig med Bulgarernes Angreb paa Pirot sendtes fra Hovedkolonnen 8 Batl. frem mod Drina-Divisionens venstre Floj N. O. f. Rasnica. Under Frem rykningen bleve Balaillonerne beskudte i Flanken af Donau-Divisionens Artilleri, og da ogsaa Morava-Divi sionens Artilleri kjørte op S. f. Mogila og aabnede Ilden, frembragte denne en saadan Virkning, at et Modangreb af Drina-Divisionens V. Bgt. omtrent Kl. 2 Eftm. var til strækkeligt til at bringe de bulgarske Afdelinger til at trække sig tilbage mod Hovedvejen.
Derimod lykkedes det Kapt. Popoff, som samtidig med det bulgarske Centrum kavde gjenoptaget Frem rykningen, al trænge Drina-Divisionens højre Fløj noget tilbage, dog uden at opnaa nogen afgjørende Fordel.
Paa dette Tidspunkt var Pirot atter faldet i Bulgarernes Hænder, og Fyrst Alexander samlede nu de S. f. Byen værende disponible Aldelinger for med forøgede Kræfter at kunne gjenoptage Angrebet paa Drina-Divi sionens venstre Fløj.
Efter at det bulgarske Artilleri ved Hovedvejen havde koncentreret sin Ild mod de serbiske Batterier S. f. Mogila og tvunget dem til at trække sig tilbage til selve Højden, rykkede Bulgarerne omtrent Kl. 3 Eftm. frem til Angreb; men heller ikke nu lykkedes det dem at naa frem til Bari Cifiik, idet Angreb afvistes ved et af Morava-Divisionens 1. Bgt. udført Modangreb.
Derimod førte et af Kapt. Popoff paa den modsatte Fløj omtrent samtidig udført Angreb til Maalet. Kap tejnen havde nemlig ladet sin Kolonne overskride Kapriviecka og rykke frem langs Flodens venstre Bred; det lykkedes herved fuldstændig at omfatte Drina-Divisionens højre Fløj og tvinge den til at gaa tilbage over Kapriviecka i Retning mod Blato.
Hermed var Afgjørelsen hidført, idet Drina-Divisionens Tilbagegang ogsaa foranledigede Donau-Divisionen til at forlade Sarlak. Hegge Divisioners Tilbagetog dækkedes af Artilleriet, der indtil Mørkets Frembrud forblev paa Mogila.
Om Aftenen var den serbiske Hærs Stilling følgende:
Drina-Divisionen stod med Fodfolket foran Kostur og Blato, Artilleriet og Hytteriet bag blato.
N. V. f. Hlato holdt Rytterbrigadens I. Rgt. For bindelse med Donau-Divisionen, der stod med højre Fløj ved Veliki-Suvodoi, venstre Fløj ved Stanicinje.
Af Morava-Division en stod I. Rgt. og Artilleriet som Reserve mellem Suvodol og Vejen til Ak Palanka, ved hvilken ogsaa Sumadja-Artilleri - Regimentet havde Stilling, medens XIV. Rgt., der hele Dagen havde kæmpet sammen med Drina-Divisionens VI. Rgt., fremdeles for blev ved dette Regiment paa Divisionens højre Fløj.
Endelig befandt Rytterbrigadens II. Rgt. sig i Nisava-Dalen, hvor det holdt Forbindelse mellem Donau- og Sumadja-Divisionen.
Sidstnævnte Division havde om Eftermiddagen ført en henholdende Kamp paa Højderne mellem Nisava og Nisor og gik først tilbage, da den henimod Aften fik Be faling til at besætte Højderne ved Crnoklisto (Crvencevo).
Den serbiske Overkommando tog Kvarter i Ponor.
Bulgarerne stode efter Kampen med venstre Fløj paa Højderne Ø. f. Rasnica, med Centrum og Hovedkvarteret i Pirot og højre Fløj mellem Nisor og Sopot.
Om Kaptejn Panitzas Deltagelse i Kampene ved Pirot foreligger ingen paalidelige Oplysninger. Korpset synes at have dannet Reserve for Major Gudscheffs Kolonne; den 27. om Aftenen rykkede det ind i Pirot.
Skjøndt den bulgarske Hær denne Dag var den ser biske dobbelt overlegen, var det dog kun med Anspændelse af alle Kræfter lykkedes den at tvinge denne til at opgive sin udstrakte Stilling; om nogen Forfølgelse eller Forstyrrelse af Tilbagetoget var der end ikke Tale.
Som alt tidligere berørt, havde den bulgarske Over kommando under Fremrykningen mod l’irot den 26. kun meget mangelfulde Oplysninger om den serbiske Hærs Stilling, og det er antagelig først gjennem llesultatet af denne Dags Kampe, at den med nogenlunde Sikkerhed har kunnet bedømme Situationen og lægge den Angrebs plan, som den Dagen efter stræbte at bringe til Udførelse. Af hele Kampens Gang den 27. ledes man til at antage, at det har været Overkommandoens Hensigt at benytte sig af det betydelige Mellemrum mellem Donau- og Drina-Divisionen til ved et Angreb paa sidstnævnte Divi sions venstre Føj at kaste de S. f. Pirot værende Tropper tilbage og herved skille den serbiske Hær i to Dele, medens Angrebet paa Kastellet og Sarlak kun iværksattes, fordi Serberne i Besiddelse af disse Punkter beherskede Pirot og virksomt kunde tage Hovedangrebet i Flanken. I saa Fald forekommer det ganske vist besynderligt, at Bulgarerne trods deres Overmagt ikke formaaede at hindre fire serbiske Batailloner i alter at bemægtige sig Pirot, og vi se i denne Omstændighed en af de væsentligste Aarsager til, at det ikke lykkedes al gjennemføre den lagte Angrebsplan; thi kun ved Pirots Gjenerobring muliggjordes det serbiske Artilleris sejge og udholdende Kamp S. f. Mogila, der havde en saa væsentlig Andel i, at Bulgarernes Angreb paa Højderne N. O. f. Rasnica afvistes.
Hertil maa endnu føjes en Faktor af ikke mindre Betydning, nemlig det serbiske Fodfolks forandrede Taktik.
Linder Felttogets tidligere Kampe havde de serbiske Skyttekjeder aabnet Ilden paa Afstande, der ofte naaede op over 3000 Alen, og derefter uafbrudt fortsat denne, indtil de ingen Patrouer havde tilbage i Tasken og derfor maatte afløses. De sluttede Afdelinger anvendte ved Ildens Aabning Salveskydning; men denne tog ligeledes sin Begyndelse paa altfor store Afstande og gik ofte efter den fjerde eller femte Salve over til en i Hurtighed til tagende Enkeltmandsskydning, der ikke indstilledes, før Afdelingerne havde forskudt sig og enten frivillig eller nødtvungent maatte gaa tilbage. Sandsynligvis er den oprindelige Viserstilling under den fortsatte Skydning ikke bleven forandret, eller Forandringen har i hvert Fald ikke holdt Skridt med Afstandens Formindskelse; thi Bulgarerne gjorde hurtig den Opdagelse, at de under en hurtig og energisk Fremrykning kun havde meget lidt at frygte af de fjendtlige Kugler, da disse gik højt over Hovedet paa dem. Herved ledtes Bulgarerne ganske naturlig til under Angrebet kun at lægge ringe Vægt paa Skydningen, men derimod søge Afgjørelsen hidført ved Hjælp af Bajonetten, hvilken Fremgangsmaade iøvrigt ogsaa lettedes ved Terrainforholdenes Beskaffenhed. I Almindelighed førtes Kampen nemlig om træløse Højde drag, kronede af isolerede, stejle Toppe eller Kamme, hvis udvendige Skraaning ikke kunde beherskes fra selve Stillingen; Bulgarerne søgte derfor ved en forceret Frem rykning at naa ind i Stillingens døde Vinkel, hvorfra de efter at have udhvilet sig gik paa med Bajonetten.
Overfor disse Angreb havde det serbiske Fodfolk hidtil forholdt sig fuldstændig passivt; om noget Forsøg paa at bryde frem fra Stillingen og ved et Modangreb kaste de af Fremløbet udmattede Angribere, havde der som Kegel hidtil ikke været Tale.
I disse Forhold viser Kampen ved Rasnica den 27. en bestemt Forandring. Drina-Divisionens Fodfolk lod her Bulgarerne komme ind paa virksom Skudafstand og modtog dem da med en velrettet Salveild. Da denne i Forbindelse med Artilleriets Beskydning havde gjort sin Virkning, skred man til Modangreb og kastede med Bajo netten de bulgarske Afdelinger tilbage.
At Drina-Divisionen blev nødt til at opgive sin Stilling mellem Rasnica og Bari Ciflik, skyldtes, som nævnt, den af Kapt. Popoffs Kolonne udførte orngaaende Bevægelse. Om end Kampens Udfald herved afgjordes til Fordel for Bulgarerne, skete dette dog paa en Maade, der ikke stod i Samklang med Overkommandoens Hen sigter; thi medens denne tilstræbte at skille de S. f. Pirot kæmpende Afdelinger fra de i og N. f. Byen værende, bevirkede Kapt. Popoffs Angreb, at Drina- og Morava-Divisionerne trængtes tilbage mod Donau - Divisionen. Om Aftenen stod den serbiske Hær da ogsaa mere kon centreret, end det nogensinde før havde været Tilfældet under Felttoget, og vilde have kunnet lægge Bulgarernes videre Fremtrængen alvorlige Hindringer i Vejen, hvis den ikke havde manglet Ammunition.
Ved Begyndelsen af Kampene den 26. havde man endnu i Gjennemsnit 70— 80 Patroner pr. Mand; om Af tenen den 27. havde saa godt som hele Hæren forskudt sig, saa at den den 28. næsten stod uden Ammunition. Først den 13. December ankom den første Sending af nyfabrikeret Ammunition til Hæren.
Paa bulgarsk Side var man derimod saa rigelig for synet, at der foruden det normerede Antal af 120 Patroner pr. Mand endnu fandtes en Beservebeholdning paa ca. 10 Millioner Patroner.
Det kan under disse Forhold kun have været den serbiske Overkommando meget velkomment, at den østerrigsk-ungarske Gesandt, Grev Khevenhiiller, den 27. om Aftenen ankom til Ponor med det Hverv ved gjentagne, indtrængende Forestillinger at bevæge de krigsførende Magter til at indstille Fjendtlighederne.
Den 28. November om Morgenen afrejste Grev Khevenhiiller til Pirot, hvor Fyrst Alexander i Løbet af Formiddagen ligeledes ind traf. Forhandlingerne varede til Kl. 4 Eftm., hvorefter Grev Khevenhiiller med Fyrstens Befuldmægtigede, Baron Riedesel og Kaptejnerne Volnaroff og Paprikoff, afrejste til det serbiske Hovedkvarter for at meddele Kong Milan, at Bulgarerne vare beredte til at indstille Fjendtlighederne. Endnu samme Aften rejste den serbiske Generalstabschef Oberstløjtnant Koka Milanovic, ledsaget af ovennævnte Officerer, tilbage til Forposterne for at fore tage de fornødne Undersøgelser til Fastsættelse af en Demarkationslinie samt for at forhandle om Afslutningen af en Vaabenstilstand.
Under Forhandlingerne med Grev Khevenhüller vare bulgarske Tropper rykkede gjennem Forpostlinien for inden Forhandlingernes Afslutning at sikre sig de gunstigst mulige Stillinger. Den ny bulgarske Forpostlinie blev som en Følge heraf paa venstre Fløj skudt frem til Højderne V. f. Rasnica og strakte sig herfra om trent midt mellem Gnjilen og Suvodol til Knækket af Nisava 0. f. Stanicinje, hvorfra den fulgte Temskas venstre Bred indtil Orevica.
I Serbernes Stilling foregik ingen væsentlige Forandringer.
Den 29. November fastsatte de serbiske og bulgarske Befuldmægtige nøjagtig Retningen af de gjensidige Forpostlinier, som man enedes om ikke at over skride, medens Forhandlingerne om Vaabenstilstanden fortsattes.
Inden vi afslutte Fremstillingen af Krigsbegiven hederne S. f. Balkan, skulle vi endnu meddele enkelte Data til Oplysning om de Foranstaltninger, der af de krigsførende Magter vare trufne til Bestridelse af Forplejnings- og Sanitetstjenesten.
I Serbien etableredes Hovedsamlingsstationen for de til Nisava-Hæren bestemte Forsyninger i Nis, medens mindre Magasiner oprettedes i Ak Palanka, Pirot, Leskovatz, Vlasotince og Vranja.
Af Forplejningen udleveredes Kjød kun i levende Tilstand. Slagtningen besørgedes af Mandskabet selv. Brød tilvejebragtes ved Hjælp af et Dampbageri i Belgrad samt 24 Feltbagerier i Nis og Pirot; inden disse sidste vare komne i fuld Drift, leverede private Bagere omtrent Halvdelen af det daglige Behov.
De enkelte Troppeafdelinger saavelsom Divisionerne forsynedes med et Forplejningstrain bestaaende af tunge, klodsede, med Oxer forspændte Karrer, der leveredes af Landbobefolkningen.
Under Operationernes Begyndelse bar hver Mand hos sig Forplejning for 3 Dage, Afdelingernes For plejningsvogne medførte Forplejning for 2 Dage, Divi sionernes Proviantkolonner for 4 Dage. Efterhaanden som Afdelingerne fjernede sig fra Nis, bleve de Veje, der forbandt denne By med de forskjellige Hærdele, inddelte i Etaper. Indenfor den enkelte Etape besørgedes Transporterne til Hæren af Beboerne i de omliggende Landsbyer, der mødte med deres Vogne ved Etapens Afgangsstation og efter at have modtaget deres Fragt befordrede denne til Etapens Endestation, hvornæst Vognene tomme vendte tilbage til Afgangs stationen for at modtage ny Fragt. Forplejning og Fou rage maatte luidskene selv sørge for; nogen Penge- godtgjørelse havde de ingen Fordring paa.
Indtil Krigens Begyndelse gav Forplejningen ingen væsentlig Grund til Klage; men da Ilæren overskred Grændsen og rykkede ind i Bulgarien, begyndte Vanske ligheder at opstaa, hidrørende dels fra det underordnede Intendanturpersonales Mangel paa Uddannelse, dels fra det ubehjælpsomme Train, der havde Vanskelighed ved at naa frem til Afdelingerne. Indtil den 19. November lykkedes det dog nogenlunde at fvldestgjøre Afdelingernes Behov; men da disse i de nærmest paaføigende Dage maatte foretage gjentagne Frem- og Tilbagemarcher, hørte enhver regelmæssig Forplejning op, og Afdelingerne lede virkelig Nød, skjøndt det samtidig formelig vrimlede af Proviantmagasiner og Provianttrain langs Vejen Nis— Pirot.
Den bulgarske Hærs Forplejningstjeneste var i det væsentligste ordnet paa lignende Maade som i Serbien. Sofia var her Samlingsstation for Hærens Forsyninger; jo længer denne fjernede sig fra Uven, des vanskeligere bleve Tilførslerne, i desto højere Grad var man henvist til at leve af Operationsomraadets Subsistensmidler. Dette var navnlig Tilfældet under Opholdet i Egnen om Pirot, og at det overhovedet lod sig gjøre i den af Ser berne udspiste Egn, skyldes udelukkende Forhold, der ere særegne for Serbien.
Blandt Landalmuen finder nemlig som Hegel Formue fællesskab Sted mellem de til samme Slægt hørende Familier, idet disse tilsammen danne et særligt Familie samfund — Zadruga. I Spidsen for hver Zadruga staar en af Medlemmerne frit valgt Forstander — Starjecina; ban leder Familiens Arbejder, fordeler Indtægter og Ud gifter, træffer Afgjørelse i Tilfælde af Uenighed, repræsenterer Zadrugaen overfor Øvrigheden og er de Mindreaariges Formynder.
Hver Zadruga har sine egne Forraadsmagasiner og maa desuden aarlig aflevere 150 Okas (364 Pd.) Sæd til Kommunens Forraadsmagasiner, der er bestemt til at afværge Hungersnød, opstaaet som Følge af Krig eller Misvæxt.
Det var Resterne af disse Oplag, den bulgarske Hær tærede paa under sit Ophold i Egnen om Pirot; hvor righoldige de have været, fremgaar af en Beretning, som Kölner Zeitungs Krigskorrespondent, Hr. v. Huhn, en for henværende tydsk Officer, der ledsagede det bulgarske Hovedkvarter, den 21. December tilstillede Bladet, og hvori bl. a. udtales: «Pirot med Omegn har maattet overtage Forplejningen af mere end 30000 Bulgarer, og endnu idag ere Forraadene ikke forbrugte. Hø og Byg er ganske vist sluppet op, og under Snefaldet, da Fouragen fra Sofia ikke kunde naa frem hertil, maatte Hestene i tre Dage lide bitter Nød; men af Levnetsmidler er her endnu nok forhaanden ...»
Endnu større Vanskeligheder end Forplejningsfor holdene beredte Troppernes Indkvartering. Paa faa Und tagelser nær maatte der bivouakeres; blev Vejrliget alt for ublidt, nøjedes man med at bygge lette Hytter af Straa og Ris; dog var Sundhedstilstanden i Almindelighed tilfredsstillende.
I Serbien var Sanitetsvæsenet organiseret paa følgende Maade:
Hver Division havde et Sanitetsdetachement beslaaende af 4 á 5 Læger, I Apotheker og 1 Forvalter samt 80 å 100 Sygepassere; hvert Regiment raadede desuden over 4 å 5 Læger, ved hvert Kompagni fandtes 4 Sygebærere. Af Feltlazarether var i 1. Linie etableret 2 pr. Division; hvert Lazareth talte 200 Senge og raadede over 5 Læger, 2 Apothekere, 1 Intendant samt 3 Sanitets- vogne og talrige udskrevne Kjøretøjer. Sanitetsvognene vare omdannede Postvogne.
Ialt raadede den serbiske Hær (Timok-Korpset ind befattet) i 1.Linie over 165 Læger, hvoraf 30 militære, Resten civile Læger, der ifølge serbisk Lovgivning ere forpligtede til i Krigstilfælde at rykke med i Felten og besørge Lægetjenesten ved 1. Linies Anstalter. Da Landet imidlertid ikke raadede over noget stort Lægepersonale, bevirkede ovennævnte betydelige Afgang, at man ikke formaaede ved egen Hjælp at etablere de nødvendige Lazarether i 2. og 3. Linie, ej heller tilbørlig drage Om sorg for Evakuationen. Da Serberne derfor umiddelbart efter Krigens Udbrud mødte alvorlig Modstand og lede ikke ubetydelige Tab, fremkom det sikkert enestaaende Forhold, at Behandlingen af de Saarede, der transpor teredes bort fra Krigsskuepladsen, blev mere mangelfuld, jo længer de flyttedes ind i eget Land.
Feltsanitetsvæsenets Ledelse var saaledes i Krigens første Periode saa godt som udelukkende henvist til, hvad det med egne Kræfter formaaede at udrette. Ved Udfoldelse af en overordentlig Energi lykkedes det imid lertid i Løbet af faa Dage i Nis at indrette 1500 Senge til Optagelse af den første Tilstrømning af Saarede og dernæst at bringe en nogenlunde regelmæssig Evakuation i Stand. De manglende Reservelazarether etableredes senere med Understøttelse af Udlandets frivillige Syge pleje; de kom til at tælle henved 3000 Senge, hvoraf over 1000 i Belgrad, 700 i Kragujevac, 200 i Alexinac, Jagodina, Smederevo, Pazarin, Kuprija og Prokoplje. Nisava Ilærens Tab beløb sig ialt til ca. 6400 Mand; deraf havde:
Om det bulgarske Sanitetsvæsen foreligger kun spar somme Efterretninger. Af Læger skal der ved Afdelin gerne kun have været 2 pr. Regiment, af Forbindings pladser kun 1 pr. Regiment; dog er det sandsynligt, at Sofias nære Beliggenhed i Krigens første Periode har gjort det muligt strax at sætte en regelmæssig Evakuation i Gang; senere traadte ogsaa her Udlandets frivillige Sygepleje hjælpende til.
Heller ikke om Bulgarernes Tab foreligger endnu nøjagtige Oplysninger; efter en foreløbig Opgjørelse umiddelbart efter Krigen skulde det beløbe sig til ca. 600 Døde og 2000 Saarede. Serberne angive paa begge Krigsskuepladser at have taget 2793 Bulgarer til Fange.
V. Kampene Nord for Balkan.
Umiddelbart før Krigens Udbrud havde Timok-Korpset under General Lesjanins Kommando følgende Opstilling:
Venstre Fløj (7 Batl. af 2. Opbud) under Oberst løjtnant Dinic stod ved Negotin med Forposter langs Timok fra Flodmundingen til Højderne ved Bljuvanovac (1,25 Mil). V.f.Timok var et Barteri til 2 15cm-Kanoner anlagt for eventuelt at kunne spærre Færdselen paa Donau.
Centrum (7Batl. af I. og 4 af 2. Opbud, 3 Eskr., 2 Feltbatt. og 1 Pioncrkomp.) laa i Kantonnement fra Vrazogrnac over Zajecar til Mali Izvor (ca. 4 Mil) med stærke Posteringer ved Veliki Izvor og Vrska Cuka.
Højre Fløj (3 Batl. og 1 Bjergbatl.) under Oberst løjtnant Putnik ved Knjazevac med 1 Batl. fremskudt til Burgar Korito og I Batl. til Sv. Nikolaj Passet.
Serberne stode saaledes i en fuldstændig Kordonstilling, der fra Negotin til Sv. Nikolaj Passet havde en Udstrækning af ca. 12 Mil.
En omtrent ligesaa udstrakt Stilling indtog det bulgarske Vidin-Korps, der, som det vi! erindres, havde fordelt 9 Batl., I Eskr. og 2 Batt. i Einien Bregovo, Adlije, Osmanlije, Belogradcik, medens Vidin hold tes besat af 3 Batl., 1 Eskr., 2 Batt. og 1 Pionerkomp., og et Reservedetachement var under Formering i Egnen om Lom Palanka.
Om de bulgarske Troppers Styrke og Fordeling i Linien Bregovo - Osmanlije synes General Lesjanin at have været temmelig nøje underrettet, hvorimod han næppe har haft Kjendskab til Forholdene ved Belogradcik og Lom Palanka.
Ifølge de af General Lesjanin for Fremrykningen givne Dispositioner skulde venstre Fløj ved Bregovo til vejebringe en af et Brohoved dækket Overgang over Timok og dernæst fortsætte Fremrykningen over Gamzovo mod Vidin, medens højre Fløj med Efterladelse af den fornødne Besætning til Sikring af Sv. Nikolaj-Passet skulde søge at bemægtige sig det befæstede Punkt Belogradcik, der spærrer Hovedvejen mellem Vidin og Pirot. Man tilstræbte herved at skaffe Fløjene faste Støttepunkter, samtidig med at man bandt Besætningen i Vidin og i Egnen om Relogradcik og herved lettede Hovedkolonnens Fremrykning. Dennes nærmeste Maal var Bemægtigelsen af den forskandsede Stilling ved Adlije, der spærrede Vejen fra Zajecar til Vidin; men om dens videre Forhold synes ingen nærmere Bestemmelse at have været tagen.
Dagene fra den 14.—19. November.
Som Følge af Timok-Korpsets spredte Opstilling med gik hele den 14. November til Koncentration, navnlig af Hovedkolonnen, der i Løbet af Dagen samledes ved Izvor og Vrska Cuka. Af højre Fløjkolonne koncentreredes 2 Batl. og I Bjergbatt. ved Kadi-Bogac, medens dens tredie Bataillon forblev ved Sv. Nikolaj- Passet; i venstre Fløjkolonnes Opstilling foregik ingen Forandring.
Den 15. November satte General Lesjanin sig med Hovedkolonnen i Bevægelse mod Adlije. Kl. 10 Form. overskred Fordækningen il Batl. af VIII. og 1 Batl. af 111. Bgt., 2 Eskr., 1 Feltbatt. og 1/4 Pionerkomp.) Grændsen ved Vrska Cuka, og Kl. 1,30 Eftm. stødte For dækningens Bytteri 1/4 Mil V. f. Adlije paa de bulgarske Forposter, der uden Vanskelighed kastedes tilbage lil den Byen omgivende forskandsede Stilling. Denne bestod mod Nord og Øst af en Gruppe aabne Skandser til Bestrygning af Topolovica- og Vidbol-Dalen, medens en lukket firsidet Redoute var anlagt paa en dominerende Højde 2 a 3000 Alen V. f. Byen, og en Bække Skytte grave paa Skraaningen mod Kulka- Bækken spærrede Adgangen fra Syd.
Mod disse sidste udviklede Fordækningens 2 Batl. sig; men Angrebet gjorde i Begyndelsen kun ringe Frem skridt, da Bulgarerne fra Redouten flankerede det foran Skyttegravene liggende Terrain. Det blev derfor nød vendigt ogsaa at rette Angrebet mod Redouten, der toges under Beskydning af det serbiske Fordækningsbatteri; men da de hertil fornødne Forstærkninger vare ankomne og efter en kort, indledende Kamp beredte sig til at storme, opgave Bulgarerne Stillingen og trak sig gjennem Topolovica-Dalen tilbage i Retning mod Vidin.
Kl. 4 Eftm. besatte Serberne Adlije, hvor Hoved styrken forblev, medens XIII. Rgt. ca. 4000 Alen 0. f. Byen bestred Forposttjenesten.
Den højre Fløj kolonne naaede efter en mindre Skjærrnydsel med nogle bulgarske Kompagnier Salas; med den fra Sv. Nikolaj - Passet fremrykkende Bataillon havdes ingen Forbindelse.
Den venstre Fløj kolonne forblev ogsaa denne Dag i sin Stilling bag Timok.
Den 16. November rykkede Afdelinger fra Vidin og Osmanlije frem mod Adlije for atter at bemægtige sig dette vigtige Punkt; dog vendte Bulgarerne sig ikke mod det 0. f. Byen staaende XIII. Rgt., men omgik den serbiske Stilling i sydlig Retning og førte Hoved angrebet frem fra Højderne paa Vidbol - Flodens venstre Bred.
Kl. 10,30 Form. aabnede et Kruppsk Batteri V. f. Cicil Ilden mod Serbernes højre Fløj S. f. Adlije, og dækket heraf udviklede det bulgarske Fodfolk sig S. f. Kulka-Bækken, idet det stræbte at skyde den venstre Fløj frem mod Vejen Adlije — Vrska Cuka. Serberne, der ventede Hovedangrebet fra Vidin og i Fremrykningen V. f. Cicil kun saa en Demonstration, nøjedes med at udvikle 1. og 3. Batl. af III. Rgt. S. og S. O. f. Adlije, medens Regimentets 2. Batl. som Reserve tog Stilling N. f. Byen. Da Bulgarerne imidlertid fortsatte deres omgaaende Bevægelse og efter omtrent Kl. 1 Eftm. at have overskredet Vejen Vrska Cuka-Adlije beredte sig til at angribe Redouten, gav General Lesjanin sidstnævnte Bataillon Befaling til at rykke frem til Understøttelse for den i og ved Redouten staaende Batl. af VIII. Rgt., ligesom ogsaa de S. f. Adlije værende Afdelinger for stærkedes med 1 Batl. af XIII. Rgt.
Omtrent Kl. 2 Eftm. var det lykkedes den bulgarske venstre Fløj, der iværksatte sin Fremrykning i en meget spredt Formation og uden bagved værende Reserver, at nærme sig Redouten paa en Afstand af ca. 400 x , og Kampen førtes nu, efter at et Forsøg paa at bemægtige sig Rroen V. f. Adlije var bleven afvist af Timok-Eska dronen (1. Opbud), henholdende indtil Kl. 3 Eftm. Paa dette Tidspunkt bleve de bulgarske Fløjafdelinger uventet angrebne i Ryggen af III. Rgt.’s 2 Ratl. (der havde set Lejlighed til gjennem Topolovica - Dalen skjult at omgaa Fløjen) og med et Tab af liere Hundrede Fanger kastede tilbage.
Omtrent samtidig forsøgte de bulgarske Afdelinger i Centrum at overskride Kulka-Rækken og trænge frem mod Adlije; men Angrebet bragtes snart til Standsning, og da de S. f. Ryen værende serbiske Afdelinger opdagede den bulgarske venstre Fløjs Tilbagegang, skrede de selv til Angreb og kastede Rulgarerne tilbage fra Højderne S. f. Kulka. Ogsaa XIII. Rgt., der havde kæmpet med mindre, langs Vidin-Vejen fremrykkende Afdelinger, over skred Kulka, saaledes at samtlige Afdelinger af den serbiske Hovedkolonne omtrent Kl. 4 Eftm. havde Stilling paa Højderne S. f. Rækken og med deres Udforfulgte de adsplittede bulgarske Afdelinger, af hvilke største Delen søgte tilbage mod Gramada.
Ogsaa ved den venstre Fløjkolonne kom det denne Dag til Sammenstød. Renyttende sig af Serbernes uvirksomme Forbliven i deres udstrakte Stilling havde Rulgarerne ved Rregovo samlet de N. f. Adlije værende Afdelinger, og den 10. om .Morgenen overskrede de Timok dels ved Rregovo, dels ved Rljuvanovac. Angrebet kom saa uventet, at de nærmest Overgangsstederne væ rende Kompagnier dels toges til Fange, dels ilsomt maatte trække sig tilbage, og Rulgarerne fortsatte nu Fremrykningen langs Sikolska-Flodens venstre Rred, under støttede af 2 overfor Flodmundingen staaende Kanoner. Paa sidstnævnte Sted opstilledes desuden 1 Ratl. som Reserve. Fra lialejska rykkede 2 Komp. de fremtrængende bulgarske Afdelinger i Møde, men formaaede kun rent midlertidig at opholde dem, og først da de ved Negotin værende Batailloner vare indtrufne, lykkedes det at bringe Fremrykningen til Standsning og omtrent Kl. 5,30 Eftm. atter at kaste Bulgarerne tilbage over Timok.
Den ihøjre Fløj kolonne fortsatte den 16. sin Fremrykning i Salaska-Dalen og naaede efter en kort Kamp ved Stroindol Vedernik - Ryggens sidste Udløber foran Belogradcik. Fra Salas fremseudtes I Komp. gjennem Saikowska-Dalen til Ciftllik for at opnaa Forbindelse med den fra Sv. Nikolaj-Passet fremrykkende Bataillon, hvilket dog ikke lykkedes. Efter at have sat sig fast foran Belogradcik aabnede Kolonnens Bjergbatteri Ilden mod Byens gamle Fæstningsværker og fortsatte Beskyd ningen den følgende Dag til ud paa Natten uden at op naa noget Resultat.
Den 17. November forholdt Serberne sig iøvrigt fuldstændig passivt. Ved den venstre Fløj kolonne anvendtes Dagen til Samling og Ordning af de under den foregaaende Dags Kampe splittede Afdelinger og til For beredelse af Overgangen over Timok, medens lloved kolonnen indskrænkede sig til Rekognosceringer i Egnene om Adlije.
Efter Bulgarernes Nederlag ved Adlije laa Vejen til Vidin Serberne fuldstændig aaben, og en den 17.Novbr. foretagen energisk Fremrykning af Hovedkolonnen vilde efter al Sandsynlighed have ført til den for Tropper næsten fuldstændig blottede Fæstnings Fald. Dette skete imidlertid ikke; General Lesjanin fattede tvertimod den Beslutning over Osmanlije at vende sig mod Lom Palanka dels for at rense Egnen for bulgarske Tropper, dels for ved en Besættelse af sidstnævnte By at afska:re de ved Donau kæmpende Afdelinger Forbindelsen med Sofia.
Den 18. November skred General Lesjanin til Udførelsen af denne Plan, idet han afmarchérede til Gramada med III. og XIlI.Rgt., 1 Feltbatt. og Pionerkompagniet, medens Resten af Hovedkolonnen under Oberst Djnknic forblev ved Adlije.
Ogsaa den venstre Fløjkolonne satte sig denne Dag efter endt Broslagning i Bevægelse og naaede frem til Gamzova, hvor den ogsaa forblev den 19. November.
Medens Bulgarerne paa den nordlige Del af Krigs skuepladsen uden Modstand trak sig tilbage til Vidin, var det lykkedes dem at forstærke det ved Belogradcik værende Detachement saaledes, at det den 18. November omtrent Kl. 11 Form. saa sig i Stand til at skride til Angreb paa Oberst Putniks Kolonne. Angrebet førtes frem dels ad Vejen til Stroindol, dels mod det ved Ciftlik værende Kompagni og havde til Resultat, at Kolonnen med Tabet af omtrent en Fjerdedel af sin Styrke blev kastet tilbage til Salas. Herfra fortsatte den den følgende Dag Tilbagetoget til Kadi Bogac, hvor den forblev under Resten af Felttoget.
Den 19. November itiltraadte General Lesjanin Marchen til Osmanlije, hvor han modtog Underretning om den højre Fløjkolonnes Nederlag. Dette i Forbin delse med Efterretningerne om Serbernes Uheld ved Slivnica foranledigede, at Generalen opgav Fremrykningen mod Lom Palanka og besluttede at vende sig mod det nærmere liggende Vidin.
Hermed var det første Afsnit af Timok-Hærens Ope rationer afsluttet; dets materielle Resultat var Okkupa tionen af Vidin - Distriktet fra den serbiske Grændse til Arcer-Floden, uden at det dog var lykkedes at tilintet- gjøre de bulgarske Stridskræfter eller at bemægtige sig noget af Distriktets faste Punkter.
Dagene fra den 20.— 23. November.
Den 20. November tiltraadte saavel General Lesjanin som Oberst Djuknic Fremrykningen mod Vidin og naaede henholdsvis Nazir Mahala og Belarada, idet Forposter fremskødes til Cuban-Broen og Tatardzik. Fra Osmanlije detacheredes 2. Konip. til Arcer-Palanka, ved Adlije efterlodes 1 Batl.
Den venstre Fløjkolonne brød ligeledes op fra Gamzova og naaede frem i Linien Kapitanove-Smrdan-Rajnovce, hvor Forposter udstilledes.
Den 21. November hindrede en tæt Taage et hvert Overbtik og tvang Serberne til at forblive i de den foregaaende Dag indtagne Stillinger . Ved den venstre Fløjkolonne paabegyndtes Anlæget af 4 Batterier for Be lejringsskyts, der var undervejs fra Bregovo.
Den 22. November brød General Lesjanin op fra Nazir Mahala, hvor 2 Komp. og 2 Kanoner efterlodes, og afmarcherede til Belarada for atter at forene sig med Oberst Djuknics Detachement.
løvrigt anvendtes Dagen til Batteribygning og Til vejebringelse af Indskæringer for Forposterne.
Den 23. November var Timok - Hærens Stilling følgende:
Den venstre Fløj kolonne havde besat Udkanten af Landsbyerne Kerimbeg, Kapitanovce, Inov, Smrdan og Rajnovce og havde mindre Reserver (1/2 å 1 Batl.) bag Kapitanovce og Smrdan, medens en Uovedreserve paa 2 Batl. var posteret ved Vejen Dinkovce—Smrdan.
Til Beskydning af Vidin vare følgende Batterier an lagte og monterede:
Nr. 1 S. f. Smrdan: 2 15cm Bagladekanoner, 2 12cm Morterer.
Nr. 2 mellem Smrdan og Inov: 2 12cm Forlade kanoner.
Nr. 3 ved Inov: 2 12cm Morterer.
Nr. 4 N. f. Kapitanovce: 2 12cm Forladekanoner. Bag Smrdan var en Ammunitionspark etableret.
Centrum: 1 Rgt. af 2. Opbud ved Rubes, XIII. Rgt. med 1 Batt. V. f. Novoselcy paa Vejen til Adlije, 2 Batl. af III. Rgt. med 4 Kanoner ved Tatardzik.
Højre Fløj: 2 Komp. af III. Rgt’.s 3. Batl. samt 1 Hati. af 2. Opbud med 2 Kanoner ved Nazir Mahala med I Komp., fremskudt til den afbrudte Cuban-Bro.
Om Formiddagen rykkede etbulgarsk Rekognoscerings kommando, bestaaende af en Bataillon og en mindre Rytterafdeling, frem mod Smrdan, men trak sig, da Belejringsbatterierne aabnede Ilden, uden Kamp tilbage til Fæstningen.
Dennes Kommandant blev opfordret til at overgive Fæstningen, men svarede med foreløbig at arrestere Parlamentæren.
Kampene om Vidin.
Vidin, der tæller ca. 20000 Indb., ligger ved en Krumning af Donau og omgives af en ca. 1,25 Mil lang bastionoret Jordvold med en foranliggende over 50' bred, vaad Grav. Fæstningens Forterrain er, naar undtages Strækningen mellem Topolovica- og Peter-Bækken, gjennemgaaende fladt og overskueligt. Mod S. V. mellem Vejene til Adlije og Belogradcik hindres Fremkommelig heden af betydelige Mosestrækninger, der omgive Peter-Bækkens nedre Løb; derimod er Terrainet foran den im- passable Topolovica, der omslynger Byen mod N. V. og N., fast og opfyldt af forfaldne Skandser, Minder fra Frihedskrigenes Tid, hvilke delvis vare besatte af Bulgarerne og omdannede til Udenværker for Fæstningen.
For at hindre Serbernes Fremtræugen mellem Topo lovica- og Peter-Bækken havde Bulgarerne besat Novo- selcy og Højderne mellem denne By og Topolovica samt længer tilbage dannet en Oplagelsesstilling ved Anlæget af en Række Skyttegrave ca. 1600 Alen foran Enceinten.
I Dagene fra den 17.— 19. November var det lykkedes de ved Adlije og Bregovo slaaede bulgarske Afdelinger at trække sig ind i Fæstningen, og dennes Besætning talle derfor ved Belejringens Begyndelse ca. 7000 Md.
Af Skyts fandtes 30 å 40 Kanoner og Morterer, hvoraf 4 å 6 15cm Bagladekanoner; Hesten var af mindre Kaliber og tildels af forældet Konstruktion.
Den 24. November skrede Serberne med 2 Dati. af III. og VIII. ligt. samt 2 Batl. af 2. Opbud til Angreb paa Bulgarernes fremskudte Stilling mellem Topolovica- og Peter-Bækken. Medens førstnævnte Batailloner vendte sig mod Novoselcy, der toges under Beskydning af det ved Tatardzik staaende Batteri, iværksatte Bataillonerne af 2. Opbud, understøttede af Batterierne V. f. Novoselcy, deres Fremrykning fra Hupes paa begge Sider af Topolovica.
Bulgarerne modtoge de fremrykkende Afdelinger med en livlig, men temmelig virkningsløs Skydning og trak sig derpaa uden at afvente Serbernes Bajonetangreb tilbage til Skyttegravene, hvor de atter satte sig fast.
De serbiske Batterier rettede nu dels fra Tatardzik, dels fra en Stilling N. f. Novoselcy deres Ild mod Skytte gravene og vedligeholdt denne til Trods for det bulgarske Fæstningsartilleri, der fra Vidins Volde greb ind i Kampen, indtil det serbiske Fodfolk omtrent Kl. 4 Eftm. skred til Angreb paa Skyttegravene og tvang den bul garske Besætning til at trække sig tilbage til Fæstningen. Serberne forfulgte de tilbagegaaende Afdelinger indtil en Afstand af 6 å 800 Alen fra Enceinten, hvor de satte sig fast og vedligeholdt Ilden til Mørkets Frembrud.
De i Kampen ikke deltagende Afdelinger paa den serbiske højre Fløj benyttede sig af Bulgarernes Tilbage gang til at skyde Forposterne frem indtil ca. 1500 Alen fra Fæstningen.
I Løbet af Natten forskandsede Serberne sig i den indtagne Stilling, ligesom ogsaa Bygningen af Belejrings batterier blev fortsat. Et Batteri — Nr. 5 — blev saa- ledes anlagt 0. f. Novoselcy ca. 2400 Alen fra Fæst ningen og bestykket med 2 12cm Kanoner fra Batteri Nr. 2, og endvidere blev Batteri Nr. 4 forstærket med 2 Morterer fra Batteri Nr. I.
Den 25. November aabnede Bulgarerne allerede Kl. 6 Form. Ilden, som Serberne livlig besvarede med alt til Raadighed staaende Skyts. linder Kanonaden modtog General Lesjanin Kl. 10 Form. Meddelelse om den af Stormagterne rettede Opfordring til Fjendtlig hedernes Indstilling og afsendte i den Anledning, efter at have standset Ilden, en Parlamentær til Kapt. Usunoff. Forhandlingerne førte dog ikke til noget Resultat, og Kl. 3 Eftm. aabnede Bulgarerne atter Ilden. Serberne gjenoptoge som Følge heraf Kampen og bemægtigede sig med 1 Batl. af XIII. Rgt. den N. f. Vejen til Adlije i kort Afstand fra Fæstningsværkerne liggende Kirkegaard; enkelte Afdelinger naaede endog frem til selve Fæstnings graven, hvor de dog ikke formaaede at holde sig.
Om Aftenen ankom de hidtil i Batteriet ved Timok-floden staaende 2 korte 15cm Bagladekanoner, der op stilledes i Batteriet Nr. 2, samt 4 12cm Morterer, der foreløbig anbragtes i Belejringsparken.
Den 26. November forløb under en heftig Ar tillerikamp, ved hvilken navnlig Serberne lede ikke ube tydelige Tab; iøvrigt anvendtes Dagen paa serbisk Side til Fuldstændiggjørelse af Belejringsarbejderne. Om Nat ten bleve de 2 15cm Bagladekanoner fra Batteri Nr. 2 samt 2 12cm Morterer fra Batteri Nr. 3 med stort Besvær transporterede over Rajanovac-Bækken til Novoselcy i den Hensigt at opstille dem i det udvidede Batteri Nr. 5.
Den 27. November. Som Følge af en om Natten indløben Efterretning om det heldige Udfald af Kampene ved Pirot besluttede Kapt. Usunoff om Morgenen at foretage et Udfald for atter at tvinge det serbiske Cen trum tilbage fra Fæstningens umiddelbare Nærhed. Hoved angrebet, der alt indlededes Kl. 3,30 Form , rettedes mod det paa venstre Fløj af det serbiske Centrum staaende Regiment af 2. Opbud, idet Bulgarerne søgte at afskære dette Forbindelsen med den venstre Fløjkolonne. Begunstigede af en tæt Taage lykkedes det Bulgarerne overraskende at naa ind paa de serbiske Skyttekjeder og kaste disse med tilhørende Soutiens tilbage; men under den videre Fremrykning bleve de selv overraskende tagne i Flanken af 1 Batl. af VIII. Rgt. og efter et forbitret Haandgemæng kastede tilbage mod Fæstningen.
Da Kampen i aaben Mark var afsluttet, tog en heftig Kanonade sin Begyndelse, der først henimod Middag gik over til en langsommere Skydning, som vedvarede Resten af Dagen.
Af Kampene foran Vidin var denne den blodigste og medførte for Serberne et Tab af 30 Døde, 70 Saarede og 70 Savnede, medens Bulgarerne paa Kamppladsen efterlode ca. 200 Døde og Saarede og desuden mistede ea. 30 Fanger.
Ved Arcer-Palanka fandt samme Dag en mindre Fægtning Sted. Som det vil erindres, var et Detache ment, bestaaende af 2 Komp. af III. Rgt med noget Rytteri under Kapt. Berkics Kommando den 20. November afgaaet fra Osmanlije for at bemægtige sig Arcer-Palanka. Den 21. besatte Detachementet Byen, der var blottet for bulgarske Tropper, og fremsendte herfra Patrouiller til Dobridol, Izvor og Osmanlije. Indtil den 27. mærkedes intet til Fjenden; men paa denne Dag rykkede et af 2 Batl., 1 Eskr. og 4 Kanoner bestaaende bulgarsk Detachement frem fra Lom Palanka og angreb de serbiske Kompagnier, der havde besat el Par gamle tyr kiske Skandser paa Arcer-Flodens venstre Bred, belig gende henholdsvis ved Vejen til Vidin og lidt længer mod Syd ved Vejen til Gaitanica. Da Bataillonerne vare naaede frem til Arcer-Floden, bleve de 4 Kanoner trukne frem langs Donau og bragte i Virksomhed mod Skandsen ved Vidin-Vejen, hvis Forsvar Serberne kort efter opgave af Mangel paa Ammunition; Skandsen ved Vejen til Gai tanica forsvaredes derimod til Mørkets Frembrud, hvorpaa Besætningen gik tilbage og forenede sig med det andet Kompagni, der overnattede ved Højden Golemi lug.
Den 28. November afsendtes fra den serbiske højre Fløj ved Vidbol 1 Batl. og 2 Kanoner til Forstærkning af Detachementet ved Arcer-Palanka. Medens Ka nonerne med I Komp. som Skytsbedækning fulgte Vejen til Arcer-Palanka, rykkede de 3 andre Kompagnier under Kommando af Major Radinojevic frem ad Vejen til Belogradcik for at omgaa Bulgarernes venstre Flanke.
Egnen mellem Vidbol og Arcer-Floden er næsten fuldstændig skovbevoxet, og en tæt Taage vanskeliggjorde yderligere Oversigten. Da det paa Arcer-Vejen marche rende Kompagni blev beordret til med Kanonerne at rykke frem til højre for Kapt. Berkics Kompagnier, bleve Kanonerne i Taagen skilte fra Kanonbedækningen og naaede uden at være ledsagede af denne frem til Gaitanica, hvor de bleve angrebne af en Afdeling bulgarsk Rytteri, der bemægtigede sig den ene Kanon. Kort efter ankom Major Radinojevic med sine 3 Komp., der fra Belogradcik-Vejen vare bøjede af mod Gaitanica, men formaaede ikke at indhente den af Bulgarerne allerede bortkjørte Kanon; ban forenede sig da med Kapt. Berkics 3 Komp. og angreb den ved Vidin-Vejen staaende bul garske Bataillon, men blev efter 3 Timers Kamp nødt til at gaa tilbage til Skovene N. V. f. Arcer-Palanka.
Ved Vidin gjenoptoges Artillerikampen tidlig om Morgenen og fortsattes til Mørkets Frembrud. Bulga rernes Fodfolksild var hele Dagen igjennem usædvanlig svag; om Aftenen forberedte de sig imidlertid paa ved et natligt Angreb at sprænge den serbiske Cerneringslinie; men Planen blev røbet af en Overløber, og Ser berne aabnede derfor Kl. 10 Aften Ilden fra samtlige Batterier, hvilken paa det heftigste besvaredes fra Fæstningen. Til noget Udfald fra denne kom det ikke.
Den 29. November om Morgenen Kl. 3 modtog General Lesjanin Befaling af Kong Milan til ufortøvet at indstille Fjendtlighederne. En Parlamentær afsendtes til Fæstningen, og Overenskomst blev sluttet om Fjendtlig hedernes Ophør saalydende: “Tropperne skulle indstille Skydningen; de forblive i de Stillinger, de indtage, og lade alle Arbejder Hvile.»
Vi have tidligere omtalt, at Timok-Korpsets Opera tioner maatte antages at have et væsentlig politisk For- maal, nemlig at sætte Serberne i faktisk Besiddelse af den størst mulige Del af Vidin - Distriktet, og Korpsets hele Forhold under den kortvarige Krig kan kun bekræfte denne Antagelses Rigtighed. Skjøndt Vidin dannede Basis for Distriktets Forsvar, var Indtagelsen af denne Fæstning dog ikke fra første Færd Maalet for Timok-Korpsets Operationer, idet General Lesjanin kun tilstræbte med en Del af sin Styrke at binde den derværende Be sætning, medens han med Resten af den disponible Styrke rensede Distriktet for bulgarske Tropper. Først da Fremrykningen mod Lom Falanka paa Grund af Bul garernes Fremtrængen fra Belogradcik maatte opgives, blev Vidin taget til Objekt; men selv da blev Operationerne ledede paa en ejendommelig nølende Maade, som vanskelig lader sig bringe i Overensstemmelse med hele den foreliggende militære Situation.
Da Serberne nemlig hverken raadede over de for nødne personelle eller materielle Midler til Gjennemførelse af en regelmæssig Belejring og ej heller formaaede fuld stændig at cernere Byen, da de ikke vare Herrer over Trafiken paa Donau, kunde de kun haabe ved et hurtig og energisk udført voldsomt Angreb at faa Fæstningen deres Magt.
Dee 20. November brød General Lesjanin op fra Osmanlije; men skjøndt Afstanden til Novoselcy kun er 4 Mil, skjøndt man ikke stødte paa Modstand af fjendt lige Afdelinger, og Terrainet ikke lagde særlige Hindrin ger i Vejen, varede det ikke desto mindre 4 Dage, før Serberne skrede til Angreb paa den derværende bulgarske Stilling. Herved vandt Kapt. Usunoff Tid til atter at samle og ordne de ved Bregovo og Adlije slagne Af delinger samt til i det Hele taget at forberede Forsvaret; desuagtet kunde det muligvis være lykkedes General Les janin den 24. November at trænge ind i Fæstningen sam tidig med de vigende bulgarske Afdelinger, hvis han havde sat hele sin Kraft ind derpaa; men i Angrebet deltog saavidt vides kun 4 å 6 Batl., idet den venstre Fløjkolonne med tilhørende Belejringsbatteri fra den ind tagne Stilling mellem Smrdan og Kapitanovce var uvirk som Tilskuer til Kampen. At Bulgarerne frygtede ovennævnte Eventualitet, fremgaar af den Omstændighed, at Broen, der i Fortsættelse af Adlije-Vejen fører over Fæstningsgraven, var forberedt til Sprængning.
Samtlige disse Forhold bevirkede, at Timok-Korpsets Sejre ved Adlije og Bregovo vel bevarede den østlige Del af Serbien mod en bulgarsk Invasion, men ikke formaaede at skaffe Serberne nogen haandgribelig Fordel, der kunde bøde paa Nederlagene paa Hovedkrigsskuepladsen.
V. Krigens Slutning.
Umiddelbart efter at Fjendtlighederne vare indstillede, udstedte Fyrst Alexander en Rundskrivelse, i hvilken han erklærede sig rede til at efterkomme Magternes Opfordring om Afsluttelsen af en Vaabenstilstand, dels fordi den bulgarske Ilærs Ære var sket Fyldest, dels af Hensyn til Grev Khevenhiillers Erklæring om, at Bulgarerne, hvis de rykkede videre frem i Serbien, maatte være forberedte paa ogsaa at møde den østerig-ungarske Hær.
Forhandlingerne om Fastsættelsen af en Demarka tionslinie samt om Afsluttelsen af en Vaabenstilstand trak imidlertid i Langdrag, fordi man i det bulgarske Hovedkvarter forlangte, at Serberne skulde rømme alt bulgarsk Territorium, og ikke vilde gaa ind paa det ser biske Forslag om, at begge Modstanderne skulde gaa til bage bag Landgrændsen.
Medens Underhandlingerne stode paa, forskandsede begge Parter sig i de indtagne Stillinger, og Serberne arbejdede desuden paa Tilvejebringelsen af en befæstet Stilling paa Højdedroget Ploca mellem Bela Palanka og Nis, bestemt til at dække sidstnævnte By, der ligeledes forskandsedes, og hvor efterhaanden 50 Stykker Skyts bragtes i Batteri.
I Løbet af den første Uge af December rykkede efterhaanden det indkaldte Mandskab af 2. Opbud ind i Stillingen ved Ploca, hvor 10 Bati. forblev, medens Hesten fordeltes til Divisionerne af 1. Opbud. Den 7. De cember overtog General florvatovic, forhen serbisk Gesandt i St. Petersborg, Kommandoen over Nisava-Hæren (Oberst Topolovic udnævntes til Stabschef ved Overkommandoen i Nis), og i Begyndelsen af den 2. Uge af December stod Nisava-Hæren i følgende Stilling:
Højre Fløj: Drina-Divisionen:
II. Hig. af t. og II. Itgt. af 2. Opbud ved Vlasina med 2 Batl. fremskudte til Dascani-Kladenac; 9 Batl. og 2 Batt. ved Babusevac.
Centrum: Morava-Divisionen:
19 Batl., 2 Eskr., 6 Batt. mellem Bobusevac og Vejen til Ak Palanka;
Donau -Divisionen:
17 Batl., 1 Eskr., 4 Batt. mellem ovennævnte Vej og Nisava.
Venstre Fløj: Sumadja-Divisionen:
15 Batl., 2 Eskr., 4 Batt. ved Cerovo og Grvencevo; Hytterbrigaden ved Jelasnica.
Ialt talte Nisava - Hæren saaledes 66 Batl. (29 af 2. Opbud), 14 Eskr. og 18 Batt.
I Timok-Korpsets Sammensætning var, saavidt vides, ingen væsentlige Forandringer foregaaede.
Da Befæstningsanlægene ved Ploca nærmede sig deres Fuldendelse, bleve Donau- og Morava-Divisionen trukne tilbage hertil, medens Drina- og Sumadja-Divisionen bestrede Forposttjenesten henholdsvis S. og N. f. Ak-Palanka-Vejen. Forpostlinien gik fra Bobusevac over Pasjaca-Uøjden, Blato, Suvodol, Stanicinje til Temska.
Ogsaa den bulgarske Hær forøgedes efterhaanden ved Forstærkninger fra Østrumelien, saaledes at der ved Vaabenstilstandens Afslutning i Egnen om Pirot fandtes ca. 61 liatl., 10 Eskr. og 11 Batt., medens Styrken IN. f. Balkan samtidig beløb sig til 12 å 15000 Mand.
Da Vaabenstilstandsforhandlingerne ikke førte til noget Resultat, paakaldte begge Stater den 11. December Stormagternes Intervention. Efter korte Forhandlinger mellem disse og de krigsførende Magter blev en «Militær- kommission« dannet af Stormagternes militære Befuld mægtigede. Den 16. December afrejste Kommissionen fra Wien over Belgrad og Nis til Pirot, hvor Forhand lingerne skulde finde Sted; for at meddele nødvendige Oplysninger deltog i disse for Serbiens Vedkommende Obersterne Topalovic og Milanovic, for Bulgariens Kap tejnerne Panoff og Vinaroff. Den 21. December af sluttedes Forhandlingerne, og Militærkommissionen, hvis Afgjørelse de krigsførende Magter forud havde maattet erklære at ville underkaste sig, fastsatte da følgende Vaabenstilstandsbetingelser:
Vaabenstilstanden varer til 1. Marts 1886. Den afsluttes, for at Fredsunderhandlinger kunne finde Sted. Den skal gjælde som forlænget, hvis Freden ikke den 1. Marts er underskrevet. Skulde Fjendtlighederne atter blive gjenoptagne efter den 1. Marts, skal Opsigelse af Vaabenstilstanden ske 10 Dage forinden. Bulgarien skal i Løbet af den 25. December rømmes af Serberne, Ser bien i Løbet af den 27. af Bulgarerne. De rømmede Landsdele skulle 5 Dage efter Rømningen besættes af Landets egne Tropper. Den stedlige Øvrighed skal imidlertid allerede paa Rømningsdagen alter trøde i Virksomhed. Græudsen mellem begge Stater danner Demarkationslinien. Paa begge Sider af Grændsen oprettes en 3 Kilom. bred neutral Zone. Spørgsmaalene ved rørende Saarede og Fanger skulle ordnes af serbiske og bulgarske Delegerede. Til al føre Fredsunderhandlingerne skulle Delegerede ufortøvet udnævnes.
Den 20. Januar blev det bestemt, at Fredsunder handlingerne skulde finde Sted i Bukarest; men først 16 Dage senere traadte de Delegerede fra Serbien og Tyrkiet (paa Bulgariens Vegne) sammen i Rumæniens Hovedstad. Efter langvarige Forhandlinger stillede Serbien den 2. Marts et Forslag, der indskrænkede sig til følgende Artikel: «Freden mellem Serbien og Bulgarien er gjenoprettet fra den Dag, da nærværende Overenskomst underskrives; Ratifikationerne skulle udvexles i Bukarest senest inden 14 Dage».
Porten og Bulgarien gik ind paa den foreslaaede Redaktion, og den 3. Marts blev Traktaten underskrevet.