Artilleriet

Ved Premierløjtnant C. J. N. Nieunvenhuis.

Da det er Feltartilleriernes Nybevæbning, der overalt i Udlandet i det forløbne Aar har lagt Beslag paa Opmærksomheden, er det ganske naturligt, at Artillerilitteraturen har været overstrømmet af Bidrag til Belysning af feltartilleristiske Spørgsmaal, medens der kun er fremkommet forholdsvis sparsomme Meddelelser vedrørende Fæstnings- og Kystartillerierne i de forskellige Lande. Paa Grund af Feltartillerimateriellets Aktualitet i Øjeblikket vil der derfor ogsaa i den følgende Oversigt blive offret Feltartilleriet en udførligere Omtale end de øvrige Grene af Vaabnet.

1. Feltartilleriet. 

Tyskland. Fra 1. Oktober f. A. har det tyske Feltartilleri undergaaet en meget betydelig Forandring i organisatorisk Henseende, idet det ikke alene er blevet stærkt udvidet, men ogsaa udelukkende er blevet stillet under Divisionschefernes direkte Befaling. Af Feltartilleri besad hvert Armékorps hidtil paa Fredsfod en Brigade paa to Regimenter. I Krigstid dannedes der af denne Brigade 3 Regimenter, nemlig et til hver af Infanteridivisionerne og et som Korpsartilleri. Hele Artillerimassen ved et Armékorps er nu inddelt i 2 Brigader, hver paa 2 Regimenter å 2 Afdelinger, i Reglen å 3 kørende Batterier, saaledes at hver Division faar en Brigade tildelt, medens Korpsartilleriet er bortfaldet. Det ene Feltartilleriregiment ved de 6 preussiske Armékorps bestaar i Stedet for 2 kørende Afdelinger af en kørende og en ridende Afdeling; Batterierne ved sidstnævnte have alle i Fredstid kun 4 bespændte Kanoner. Af ridende Artilleri haves der yderligere i Preussen '.), i Sachsen og Bayern hvert Sted 1 Afdeling å 2 Batterier. Disse Afdelinger, hvis Batterier i Fredstid have 6 Kanoner og 2 Annnunitionsvogne med fuld Bespænding, ere udsete til i Krigstid at tildeles de ved Fredsbrud oprettede Kavalleridivisioner; men underlægges i Fredstid Infanteridivisionerne, som tredje Afdeling ved et af Feltartilleriregimenterne. De nyoprettede H a ubitsbatter i er indgaa i Feltartilleriet, saaledes at 1 Feltartilleriregiment ved hvert af de 23 Armékorps faar en Haubitsafdeling a 3 Batterier i Stedet for en kørende Afdeling. Forskellige fremkomne Beretninger gaa dog ud paa, at Haubitsbatterierne normalt skulle sortere under Armékorpskommandøren og saaledes, om man vil, komme til at danne et nyt Korpsartilleri. Efter Hev. d’Art. anføres nedenstaaende Opgivelser, der vise Størrelsen af den Forøgelse, Feltartilleriet har faaet ved den nye 'Hærlov.

Af de 80 nye Batterier ere 11 Kanon- og 69 Haubitsbatterier. Tyskerne have herefter næsten 6 Kanoner pr. 1000 Mand Fodfolk, medens dette Tal i 1870 kun var ca. 3. De ovenfor nævnte gennemgribende Forandringer, der til Dels have brudt med tidligere gængse Anskuelser, have naturligvis sat mange Penne i Bevægelse, og som et af de vægtigste Arbejder, de nye Bestemmelser have affødt, skal nævnes Generalløjtnant H. v. Hohnes: Die Taktik der Feldartillerie für die Offiziere aller Waffen auf Grund der für die deutsche Artillerie bestehenden Bestimmungen. Berlin 1899.

General Rohne fremhæver stærkt Betydningen af den skete Omordning for Officererne af de andre Vaaben. Alene Divisionsgeneraler ville nemlig herefter komme til at inspicere Feltartilleriets forskellige Troppeafdelinger med Hensyn til Eksercits og Skarpskydning i Terrainet samt med Hensyn til Felttjeneste i Regimentsforbindelse, hvorved Feltartilleriets Særstilling fuldstændig ophæves. Kun derved mener den tyske Krigsbestyrelse, at den fornødne Samvirken mellem de forskellige Vaaben kan virkeliggøres, idet Divisionsgeneralen herefter maa have den samme Forstaaelse af Feltartilleriets Kampvirksomhed som af Fodfolkets og Rytteriets. Som Regel har det hidtil skortet derpaa for de Generalers Vedkommende, som ikke ere udgaaede af Feltartilleriet, og i Erkendelse heraf giver Forfatteren i et Tillæg Anvisning paa, hvorledes Divisionsgeneralerne skulle besigtige Feltartilleriets Troppeafdelinger, for at det kan blive mere end en tom Ceremoni og virkelig tjene til Udvikling af deres Kampdygtighed, „thi en Afdeling uddannes saaledes, som den bliver inspiceret, og enhver Tjenestegren, som højere Myndigheder ikke bekymre sig synderlig om, bliver efterhaanden forsømt.“

Rohne er en ivrig Modstander af Korpsartilleriet, hvorfor han glæder sig over dets Afskaffelse, idet han med Krigene 1866 og 1870— 71 for Øje viser, hvor uheldigt Reserve- eller Korpsartilleriet har været for A rtilleriets rationelle Anvendelse. Nu om Stunder gælder det under enhver større Kamp om saa hurtig som muligt at bringe Fjendens Artilleri til Tavshed, men dertil udkræves, at Ens eget A rtilleri snarest bringes i Virksomhed, hvad der lettest opnaas, naar hver af Armékorpsets Divisioner, der som Regel ville marchere ved Siden af hinanden, har sin egen A rtilleristyrke; hvis Divisionerne marchere bag hinanden, maa det ved en passende Marcheorden tilstræbes, at Artilleriet hurtig kan bringes i Stilling. A t lade Korpsartilleriet være en særlig Reserve i Armékorpschefens Haand, er efter Rohnes Mening en forældet Anskuelse, som endnu bunder i de Napoleonske Traditioner. Den Gang var Artilleriets Skudvidde imidlertid langt kortere end nutildags, og Anskuelsen mere berettiget. Under et større Slag vil en Hærfører altid kunne danne sig en Artillerireserve af ReserveArmékorpsernes Artilleri, saaledes som det f. Eks. skete ved St. Privat.

Det tyske Feltartilleris Nybevæbning, dets Omorganisation, dets Henlæggelse under Infanteridivisionerne og Korpsartilleriets Ophævelse have nødvendiggjort Indførelsen af et nyt Eksercerreglement, der er approberet den 10. August f. A. samt et nyt Skydereglement, der er udkommet noget senere. Forinden disse Reglementer omtales nærmere, skal der anføres nogle faa Bemærkninger om det Materiel, Reglementerne omhandle, nemlig den 7,7 cm. Feltkanon M. 90 og den 1 0 , 5 cm. Felthaubits M. 98. Den første af disse Piecer har allerede været udførligere omtalt i tidligere Oversigter i Tidsskriftet. Vi skulle derfor indskrænke os til at meddele, at, naar det her efter de først fremkomne Beretninger om det nye Feltmateriel har været anført, at Begyndelseshastigheden var 530 ni., da er dette T al sikkert meget for højt. Ifølge svensk Artilleri-Tidskrift 1899 er Hastigheden 480 m„ og efter en udførlig Beskrivelse af den nye tyske Feltkanon i „Mittheil, über G. des Art.- und Genie-Wesens“ fra ifjor skal Hastigheden endog kun være 465 m., et Tal, som ogsaa Rev. d’Art. opgiver. Om den nye Felthaubits skal der efter „Jahrbücher f. d. d. Armee u. Marine“ anføres følgende: Haubitsen har et Kaliber af 1 0 , 5 cm. og er ca. 12 Kalibre lang. Da Haubitsen er en hel Meter kortere end Feltkanonen, vejer den trods sit væsentlig større Kaliber omtrent det samme som denne. Vægten af det pakkede Køretøj skal dog ved Haubitsen være ca. 225 kg. større end ved Kanonen, hvor denne Vægt ifølge Udrustningsreglementet er 2110 kg. Haubitsen slutter sig, hvad den indre Bygning angaar, meget nær til Kanonen, forsaavidt ikke det mindre Ladningsforhold medfører Afvigelser f. Eks. ved stærkere Stigning af Riffelgangene. Laasen er en Fladkilemekanisme med kun et Ladningsgreb til Aabning eller Lukning (den saakaldte Leitwell-Verschluss). Da Ladningernes Størrelse er variabel, anvendes der kun et ganske kort Metalhylster, i hvis Bund Tændemidlet findes, og som er forsynet med Rand til Udkasteren. Lavetten skal ligne Feltkanonens. Den er forsynet med Lavetsæder paa Akslen mellem H jul og Lavetvægge. Der anvendes saavel Sprænggranat som Granatkardæsk, begge med dobbeltvirkende Rør og af 16 kgs. Vægt; Granatkardætsken har vistnok ca. 500 10 gr. Kugler. Det nye Eksercerreglement omfatter saavel Feltkanonen som Felthaubitsen. Da Forsættelser af Befalingsmænd og menige fra et Kanon- til et Haubitsbatteri og omvendt ikke ere udelukkede, bar det været tilstræbt kort men skarpt at fremhæve Afvigelser i Betjening m. m. for de to Skytsarter. Dette er i 2. Del af Reglementet — Uddannelsen med ubespændt Skyts — opnaaet meget praktisk ved at trykke Bestemmelserne for Kanonen med blaa Bogstaver, for Haubitsen med røde og Bestemmelserne, der ere fælles for de to Piecer, med sorte Bogstaver.

Af Reglementet fremgaar det, at Batteriets Inddeling og Sammensætning ere væsentlig forandrede. Medens Batteriet tidligere bestod af 20 Køretøjer, er disses Antal nu reduceret til 16, idet Feltsmedjen og 3 Amm unitionsvogne ere udrangerede. Batteriet inddeles i 3 Linier: 1) „Gefechtsbatterie“ , bestaaende af 6 Kanoner og 3 Ammunitionsvogne; 2) „Staffel“ , bestaaende af 3 Amm unitionsvogne og 1 Batterivogn; 3) „Grosse Bagage“ , bestaaende af 1 Batterivogn, 1 Proviant- og 1 Fouragevogn. I Stedet for den tidligere anden „Staffel“ er der traadt en saakaldt „leichte Munitionskolonne“ , der kommanderes af en ældre Officer. Disse Kolonner, af hvilke der findes 2 ved hver Infanteridivision, skulle paa Kamppladsen opstilles ca. 600 m. bag Batterierne. I 1. Hæfte af det nye norske Artilleritidsskrift findes der en Opgørelse af den hele Ammunitionsmængde, der medføres ved Artilleriet i et Armékorps. Det forudsættes her, at en let Ammunitionskolonne bestaar af 24 Vogne (18 med G. K „ 6 med Gr.). Paa hvert Batteri kommer der da 4 Vogne, der sammen med Batteriets 6 giver 10 Vogne (9 med G. K. og 1 med Gr.).

Naar det erindres, at det tyske Artilleri har 36 Skud i Forstillingen og 52 i Bagvognen, faas pr. K anon : i Batteriet 124 Skud — deraf 80 ved det egentlige Kampbatteri — og i den lette Kolonne 582/a Skud eller tilsammen 1822/'a Skud. Hertil kommer mindst 120 Skud pr. Kanon i Korpsets Artilleriammunitionskolonne eller i alt ved et Armékorps lidt over 300 Skud pr. Feltkanon — et Tal, der dog formentlig er lidt for højt regnet. Rohne angiver saaledes kun 34 Skud pr. Kanon i den lette Kolonne, og Skudantallet maa herefter reduceres til 278. T il Sammenligning tjener, at der omkring 1890 pr. Kanon medførtes følgende Antal Skud: Kanonlinien 30, 1. Staffel B71/a, 2. Staffel 62 V« og i Korpsets Ammunitionskolonne 962/s o: i alt 2262/a Skud. I Fo rhold til den betydelig forøgede Skudhastighed er Amm unitionsforøgelsen saaledes kun ringe; det er derfor forklarligt, at det nye Reglement indtrængende opfordrer til Sparsommelighed med Ammunitionen, og den gamle Regel, at et Batteri, der har forskudt sig, ikke maa gaa tilbage, men i Stillingen skal afvente ny Ammunitionsforsyning, er ikke ændret. Den største tilladelige Skudhastighed for et 6 -Kanons Batteri angives nu til 50 Skud pr. Minut. Feltkanonen er som hidtil forsynet med Granatkardæsker og Sprænggranater; de sidste have dog ved flaubitsens Indførelse tabt i Betydning og indgaa i ringere Antal end tidligere.

Ved Felthaubitsen, hvis egentlige Opgave er Beskydning af dækkede Maal, er Brisantgranaten Hovedprojektilet. Granatkardæsken skal kun anvendes, naar Haubitserne undtagelsesvis for at understøtte Kanonerne skulle gribe ind i Fægtningen. Dette kan ske, naar det f. Eks. ved Renkontre- eller Forsvarskampe kan forudses, at der ikke er dækkede Maal at beskyde, eller naar Fjenden har vist saa stærkt Artilleri, at alle Kræfter maa sættes ind. Af det nye Skydereglement fremgaar det, at Skyderegierne for Feltkanonen ogsaa gælde for Haubitsen ved Skydning med Granatkardæsker samt med Granater i flade Baner, hvorimod der for Kastningen gives særlige Regler.

Det gælder her om først at tinde den til Afstanden svarende Ladning. I dette Øjemed danner man sig først ved Skydning i flad Bane en Gaffel paa 100m. og gaar først derefter over til Kastning, idet Delingsførerne af Skydetabellen nu finde den rette Ladning (første, anden o. s. v. Ladning, og opgive den dertil svarende Elevation i Grader. Indskydningen foregaar derpaa nøjagtig efter Reglerne for Skydning i flad Bane — o: indtil Korrektioner paa 25 m. Naar Indskydningen er endt, kan man ved en Indstilling af Brandrøret indrette dette til forsinket Antændelse, hvorved Granaten bliver særlig effektiv over for Jordværker o. 1.

Frankrig. Det synes, som om samtlige kørende Batterier i det forløbne Aar ere bievne forsynede med de nye hurtigskydende Kanoner. Hvilke Følger Indførelsen af disse vil faa paa Organisationen og Styrken af det franske Feltartilleri er endnu ikke bekendt. Militär Wochenblatt Nr. 99/1899 meddeler, at Krigsministeren i en nær Frem tid agter at fremlægge et Lovforslag angaaende Feltartilleriets Reorganisation, og at Kanonantallet i Batteriet herefter skal nedsættes fra G til 4. Det hedder, at denne Tanke, som jo i øvrigt i lang Tid har staaet paa Dagsordenen, forsøgsvis har været realiseret i Lejren ved Chålons, samt at Tanken billiges af den tekniske Artillerikomité og formentlig ogsaa af „le Conseil supérieur de la guerre“ . Det er dog næppe Hensigten at tildele de enkelte Armékorps flere Kanoner end tidligere; kun Antallet af Batterier ventes forøget. General Rohne, som i sin ovenfor nævnte Bog ogsaa behandler Spørgsmaalet om Hensigtsmæssigheden af en Reduktion af Kanonantallet i Batteriet, udtaler, at man kun paa Afstande over 1500 m., hvor Skuddene i Reglen afgives i Rækkefølge, tør gaa ud fra, at et 4 Kanons Batteri præsterer lige saa meget som et 6 Kanons Batteri; men imod det 4 Kanons Batteri taler, at det er mere bekosteligt paa Grund af forøgede Kadrer, at Ammunitionsforsyningen kompliceres, at Kolonnelængden forøges, og at det 4 Kanons Batteri under Kamp lider forholdsvis stærkere Tab end det G Kanons. Rohne mener derfor, det vilde være urigtigt, om man i Tyskland erstattede Armékorpsets 24 6-Kanons Batterier med 3G 4-Kanons, men paa den anden Side synes han dog ligesom de franske Artillerister at have Sympati for de smaa Batterier, idet han hentyder til Muligheden af at udruste Armékorpset med 30 4-Kanons Batterier; den deraf flydende Reduktion i Kanonantallet motiveres med, at et Armékorps efter Erfaringerne fra 1870—71 sjeldent vil kunne spænde over et saa stort Rum , at det faar Plads til Opstilling af alle sine 144 Kanoner.

Hvad den nye franske Feltkanon angaar, da iagttages der vedvarende den strengeste Hemmeligholdelse af alt, hvad der vedrører Konstruktionen, og ud over de i forrige Aars Oversigt anførte Meddelelser er der kun sivet yderst sparsomme Oplysninger ud. Ved Revuen den 14. Juli f. A. bleve de nye Kanoner første Gang præsenterede for et større Publikum , deriblandt ogsaa militære Repræsentanter for fremmede Magter. Tilskuerne have dog sikkert ikke faaet meget at se, hvad der tør sluttes af, at de fremkomne Beretninger ere saa lidet oplysende. Det nye franske Feltartillerireglement, der er udgivet den 18. Juli 1898, iagttager ogsaa fuldstændig Tavshed med Hensyn til Konstruktionen. Paa Omslaget staar „fortrolig“ , og Eksemplarer udleveres kun til Officerer. Den Ængstelighed, hvormed der i Frankrig vaages over, at den nye Feltkanon og særlig Bremsen ikke bliver almindelig bekendt, synes at tyde paa, at denne sidste ikke ligner Bremsen til den 120 mm. korte Kanon saa meget, som det angives. Naar de nye Batterier rykke til og fra Øvelse, ere Kanonerne f. Eks. omhyggelig dækkede af Presenninger. Bremsernes Indre siges at være gjort utilgængelig ved Nitning, og de Steder, hvor Adskillelsen foretages, ere plomberede. Løbells Jubilæumsbind fra i F jor ironiserer over den store Hemmelighedsfuldhed, der iagttages, ved om de nye Kanoner at bemærke: „sikkert er det, at de — ere blaamalede og ikke mere olivengrønne“ .

At drage Sammenligninger mellem de nye franske og tyske Feltkanoner er paa Grund af det ringe Kendskab til de førstnævnte egentlig ikke muligt. Som naturligt er, kritiseres det nye franske Feltmateriel skarpt i den tyske Fagpresse og omvendt. I Julihæftet af Streffleurs Østerr. Mil. Zeitschrift udtales, at Tyskland og Frankrig ere gaaede ud fra forskellige Forudsætninger ved deres Nybevæbninger. Tyskland satte aabenbart Virkningen af det enkelte Skud og Feltmæssigheden i 1. Linie, Skudhastigheden i 2. Tyskland fordrede en maksimal Projektilvægt, et let bevægeligt Skyts og en simpel Bremsekonstruktion; den store Projektilvægt og Skytsets Lethed maatte forøge Rekylen, hvis hele Ophævelse allerede af den Grund ikke kunde opnaas, at man til dens Bekæmpelse kun betjente sig af de simple, fuldt ud paalidelige og derfor krigsmæssige Midler, Tovbremse og Spore. I Modsætning hertil satte den franske Hærledelse Skudhastigheden — det mest karakteristiske for det nye System — i Forgrunden. Dette kunde kun ske, naar Tilbageløbet ganske ophævedes, og Sigtningen efter hvert Skud derved kunde indskrænkes eller ganske bortfalde. For at opnaa denne Fordel have Franskmændene maattet ty til noget lettere Projektiler, til en forholdsvis ringe Begyndelseshastighed (om Schweiz. Mil. Blätter har Ret, naar de angive denne til kun 400 ni., er dog vel tvivlsomt) samt til Anvendelsen af komplicerede, næppe feltmæssige Bremseindretninger. Den ringere Virkning af det enkelte Skud kan ganske vist til Dels ophæves ved en forøget Skudhastighed, men hertil udkræves større Ammunitionsforsyning og altsaa længere Kolonner. Disse Betragtninger lede den østrigske Forfatter til den Anskuelse, at Spørgsmaalet om Feltartilleriets Ombevæbning er løst bedre i Tyskland end i Frankrig. Det ovennævnte nye Reglement nævner ikke den korte 120 mm. Kanon. „Mil. Wochenblatt“ slutter heraf, at en „Felthaubits“ ikke er indført -i Frankrig, men at den paagældende Kanon hører til Felthærens svære A r ­ tilleri og betjenes af Fodartilleri. Indledningen i Reglementet slutter med de Ord: „Man maa aldrig glemme, at den største Fejl, man kan begaa i Krigen er den at forblive i Uvirksomhed“ — en Sætning som i øvrigt næsten ordret genfindes i det tyske Reglement.

Det ses, at Batteriet kun kender 3 Formationer: „Linie“ , „Enkeltkolonne“ og „Delingskolonne“ (altid sluttet, o: 2 m. Mellemrum fra Nav til Nav og 6 m. Dybdeafstand). Gangarterne ere „Skridt“ med 150 m. Hastighed i Min. ligesom i Tyskland, „T ra v “ med 220 m., men kan dog efter Omstændighederne variere fra 200 m. til 280 m. (det tyske Reglement har her 240 m.) og endelig „Galop“ med 340 m. Hastighed, hvilket er væsentlig mindre end den reglementariske Galop (400 m.). Særlig Vægt lægger Reglementet med Rette paa den forberedte Indrykning i Stilling og paa Ildens Aabning. Umiddelbart efter Kommandoen til Afprotsning begive Delingsførerne sig til Batterichefen, der anviser dem Maalet. Batterikikkerten med Stativ opstilles ved hver Afprotsning i Nærheden af Batterichefen. Hvor Terrainet udkræver et omhyggelig Valg for den enkelte Kanons Stilling, udvælges denne samt Adgangene dertil af Delingsførerne, i Modsætning til det tyske Reglement, der overlader denne Opgave til Kanonførerne. Udførlige Forskrifter findes angaaende den skjulte Indrykning i Stilling. Reglementet anbefaler i dette Øjemed fortrinsvis Afprotsning til Flanken. I Indledningen til Afsnittet „Fægtning“ hedder det, at der bør afholdes hyppige Øvelser paa Kortet og i Terrainet for at gøre Officererne fuldstændig fortrolige med de dem under Kampen tilfaldende Opgaver. A r ­ tilleriet skal, bortset fra meget store Maal, undgaa Skydning paa Afstande over 3000 m. Indirekte Skydning maa kun anvendes, naar Battericheferne selv kunne observere deres Nedslag uden at afgive Ildledelsen af Batterierne.

Rusland. Uvis man tør tro Allg. Schweiz. Mil. Zeitung, har Generalinspektøren, General Engelhardt, taget endelig Bestemmelse om Konstruktionen af alle Enkeltheder ved en ny Feltkanon, og flere Prøvebatterier skulle allerede være færdiggjorte i Arsenalerne i Alexandrowsk og Pusilow. Kanonen vejer 276 kg. og har Kaliber 76 mm. Begyndelseshastigheden skal være 600 m. og Skudhastigheden 16 Skud pr. Minut. Projektilvægten er 6,3 kg. Med Forstilling og 36 Skud bliver hele Systemets Vægt kun 1720 kg. Paa Grund af den store Skudhastighed paatænker man at gaa til Batterier paa 6 Kanoner i Stedet for som hidtil paa 8. De derved sparede Heste paatænkes anvendte til Forøgelse af Antallet af Bespændinger til Ammunitionsvogne, saaledes at der vil kunne medføres en betydelig forøget Amm unitionsmængde pr. Batteri.

Ifølge Mil. Wochenbl. 1890 Nr. 110 er der i afvigte Efteraar til foreløbig Brug indført et nyt Reglement for Fod(Felt-)artilleriet, og det er paalagt Afdelingerne i Efteraaret 1900 at udtale deres Dom om Hensigtsmæssigheden af de enkelte Bestemmelser. Tendensen er navnlig gaaet i Retning af at udskille alt det rent parademæssige af det tidligere Reglement af 1884, saaledes at Antallet af Formationer er formindsket og Evolutionerne simplificerede. Bestemmelserne for Ammunitionsforsyningen og Forholdene ved Afgang af Mandskab og Heste ere bievne ændrede, og Batterichefens Virksomhed nøjere præciseret. T il hvert Batteri paaregnes 4 —G Ordonnanser til Sikrings- og Efterretningstjeneste. En Hovedforandring bestaar i, at Underofficererne, som efter det gamle Reglement under Skydningen ikke befandt sig ved Kanonerne, men opholdt sig langt borte ved Forstillingerne, nu 1 pr. Deling assistere de delingsførende Officerer ved Skydningen. Ved Forstillingerne forblive nu kun en bereden Underofficer for hvert Halvbatteri og ligeledes en bereden ved Amm unitionsvognene samt en bereden og to uberedne ved Batterireserven. 4 beredne Underofficerer tildeles endelig Ordonnanskommandoet.

Østrig. I 1. Hæfte af Norsk Artilleri-Tidsskrift i Aar findes et af Tegninger ledsaget Uddrag af en Rejserapport fra Kapt. O. Grüner, hvori der udførlig omtales de i forrige Aars Oversigt omhandlede Forbedringer, som den østrigske 8,7 cm. Feltkanon M. 75 er undergaaet. Omdannelsen betegnes som særdeles heldig, men det betones dog udtrykkelig, at den nuværende Tilstand kun kan betragtes som et Overgangsstadium til helt nyt Materiel. A t en Nybevæbning skulde være nær forestaaende, saaledes som det er blevet meddelt mange Steder i Pressen, hvor ogsaa Anskaffelsessummen 40 Mili. Gylden har været nævnt, dementeres bestemt i Septemberhæftet af Jahrb. für d. d. A. und M. Man synes i Østrig at være noget tvivlende over for Spørgsmaalet om Valg af Materiale. Staalbronzen vilde i og for sig være at ^foretrække, dels i Betragtning af de eksisterende Forraad, og dels fordi den hjemlige Staalindustri endnu ikke er tilstrækkelig udviklet til at tillade en Massefabrikation af Staalkanoner. Staalbronzen taaler imidlertid ikke godt det røgfri Krudts høje Forbrændingstemperatur. Det har derfor været paatænkt at fremstille de nye Kanoner af Staalbronze og indsætte Staaltuber. En saadan Forbindelse af to R ø r af Metaller med saa forskellige Egenskaber har dog altid sine Ulemper, hvilket bl. a. fremgaar af Erfaringer fra Tyskland, hvor man nu igen fremstiller det bespændte Fod ­ artilleris 15 cm. Haubitser helt af Staal.

England hører ligeledes til de Stater, der ere i Begreb med førend Overgangen til et hurtigskydende Feltartillerimateriel at forøge Skudhastigheden af de hidtil benyttede Kanoner ved Omdannelse af disses Lavetter. 1 forrige Aars Oversigt er det omtalt, at der til den 15-pr. Kanon jevnsides anvendes 2 Lavetter, nemlig en stiv Lavet af sædvanlig A rt og en Lavet med hydraulisk Bremse. Begge disse Lavetter ere bievne eller ville i en nær Fremtid blive forsynede med en Spadebremse, konstrueret af Chefen for det kgl. Artilleriværksted i Woohvich, Oberst Clarke. Ifølge Mil. Wochenblatt er Spaden i Lighed med den herhjemme indførte anbragt under Akslen. En i et Hylster mellem Lavetvæggene anbragt svær Skruefjeder af rektangulært Snit er forbunden med Spaden, saaledes at Kanonen efter Rekylen ruller frem igen. Det synes dog ikke, som om Konstruktionen frembyder særlige Fordele sammenlignet med de talrige kendte Konstruktioner af lignende Art. Det anføres udtrykkelig, at Spaden svigter paa stenet Jordbund, og Konstruktionen er i det hele bleven underkastet en ret skarp Kritik i den engelske Fagpresse. Skudhastigheden ved den omdannede Lavet skal være stegen til 5 Skud pr. Minut, efter andre Angivelser dog kun til 2— 3. Ændringen af de med hydraulisk Bremse forsynede Lavetter skulde tilendebringes inden Udgangen af September f. A . , og Artilleriværkstedet i W oolwich maatte derfor i længere Tid arbejde med forceret Drift, idet 300 Arbejdere 13 Tim er daglig beskæftigedes med Omdannelsen. Det var derefter Hensigten ogsaa at ændre de stive Lavetter til de 15-pr. Kanoner samt Lavetterne til de 12-pr. ridende Batterier, et Arbejde som dog antagelig er blevet afbrudt ved Boerkrigen. Ifølge Internationale Revue vare ved Aarets Slutning i alt kun 3 af de 35 engelske Batterier i Sydafrika forsynede med Spadebremse. Allerede inden Krigens Udbrud var det Meningen, at det ændrede Materiel skulde danne Overgangen til et nyt Materiel, til hvis Fremstilling Krigsministeriet havde indbudt følgende Fabrikker til en Konkurrence: Det kgl. Artilleriværksted i Woohvich, W ill. Armstrong, W hitworth & Co. og Vickers Sons & Maxim. De indsendte Udkast viste sig at være saa lidet indbyrdes forskellige, at alle tre Fabrikker opfordredes til hver at levere et komplet Feltbatteri, hvormed der da skulde anstilles indgaaende Sammenligningsforsøg. Militär. Wochenbl. Nr. G1/1800 tror at vide, at Piecernc fra Vickers-Maxim allerede ere bievne foretrukne, og at en 15-pr. af denne Type er bleven antagen til det kørende og en 12-pr. til det ridende Artilleri. Samme Blad meddeler, at det til Forsøg leverede Skyts udskød 12'/2-pr. Shrapnel med 162 Kugler, og at Vægten af det samlede System med 40 Skud kun beløb sig til 1524 kg., samt at Skudhastigheden var 12 rettede Skud pr. Minut. Det er dog næppe sandsynligt, at Englænderne i Virkeligheden i afvigte Efteraar skulde have truffet nogen endelig Bestemmelse med Hensyn til Indførelsen af nyt Feltskyts.

Italien. Ogsaa i denne Stat har man samtidig med at anstille indgaaende Forsøg med nyt Feltskyts været optaget af at gennemføre en Del Ændringer ved den 9 cm. Feltkanon med det Formaal at forøge dennes Skudhastighed. Den italienske Budgetkommission har ifølge Julihæftet af Mitth. über G. d. A. u. G. udtalt sig for en Fornyelse af Feltartilleriet, hvilken betegnes som paatrængende, og man har opfordret Krigsministeren til at titsidesætte ethvert andet Hensyn for dette.

Der er hidtil bevilget 23,500,000 fr. til nyt Feltmateriel. Denne Bevilling gælder dog vistnok kun det ridende Artilleri. Ifølge Armeeblatt af 1 4 / 2 d. A . forlanger Ministerpræsidenten 393V2 Miil. fr.’) fordelt paa 25 Budgetaar, til en Fornyelse af hele Feltmateriellet, og Forslaget siges at have gode Udsigter for at føres igennem. Ændringerne ved det ældre Materiel omfatte i det væsentlige følgende Foranstaltninger: Kanonen er bleven indrettet til Optagelse af korte Metalpatronhylstre, der affyres ved en i Kilen indlagt Slagbolt med Fjeder. Det tidligere lodrette Fænghul er derfor blevet lukket med en Skrue. Den tidligere Tætring er bortfalden. En Staalforing med Leje for Hylsterranden er bleven indlagt bagtil i Kammeret. Ladehullet er udvidet konisk bagud, saa at Udkastningen af det tomme Hylster lettes. Lavetten er bleven forsynet med en Spade i Lighed med den østrigske. Ladningen sker delt, idet Projektil og Ladning (0,45 kg. Filit i Stedet for som tidligere 0,60 kg.) ere adskilte. Lavetterne have bibeholdt Kørebremsen, der tillige kan benyttes til Formindskelse af Rekylen.

Norge og Sverrig. Spørgsmaalet om Anskaffelse af nye Feltkanoner har til Dels været behandlet i Fællesskab i de to Riger. For Norges Vedkommende falder det ifølge norsk Artilleritidsskrift i to Dele, nemlig Anskaffelse af Skyts til 1) Landstormen og til 2) de øvrige Opbud. 

I Anledning af en forestaaende Nyanskaffelse til Landstormen indhentede det norske Artilleri først Tilbud fra de vigtigste Firmaer i Europa og Amerika med Anmodning om at faa tilsendt Prøvepiecer, for at Sammenligningsskydninger kunde blive foretagne. Da imidlertid de to største Firmaer, Ivrupp og Schneider & Cie ikke inden for en rimelig Tid kunde faa Prøvekanoner færdige, men foreslog, at norske Artilleriofficerer skulde besøge Værkstederne for paa Stedet nærmere at konferere om Sagen, bestemte Forsvarsdepartementet, at der skulde nedsættes en Kommission med Mandat til at besøge større Værksteder i Europa, studere Sagen og samtidig afslutte Kontrakt om Anskaffelse af 16 lmrtigskydende Feltkanoner til Landstormen. Kommissionen afrejste i Maj f. A. og afsluttede i Juni s. A. Kontrakt med Schneider & Gie i Creusot om Køb af 16 Slk. 75 mm. hurtigskydende Feltkanoner af Firmaets Model 181)8.

Kanonen, der er 31 1/2 Kal. lang og forsynet med 94 Riffelgange, har en hydropneumatisk Rekylbremse, og Lavetsvandsen er forsynet med en Spade. Kanonrøret rekylerer i en Overlavet indtil 1,09 m. Dette i Forbindelse med Kanonens forholdsvis store Vægt, 365 kg., giver denne Del af Systemet en meget rolig Rekyle, hvorefter Kanonen ved Bremsen automatisk føres frem igen. Lavetten flytter sig ikke i Skuddets Afgang. Mekanismen aabnes og lukkes med ét Ilaandgreb. Sideretning kan gives inden for Affutagen. Skudhastigheden skal kunne drives op til 20 å 94 Sknd pr. Minut. Til Kanonerne høre Granater og Granatkardæsker. Følgende Data kunne i øvrigt være af Interesse: Kanon med Lavet vejer 970 kg., Vægten af hele Systemet mod 38 Patroner 1730 kg.; Projektilvægt 6,5 kg., Ladningsvægt 0,or> kg., Patronhylstrets Vægt 1,33 kg. Granatkardæsken indeholder 954 Stkr. 11 gr. Kugler, og Begyndelseshastigheden er 500 m. 

Der blev imidlertid bevilget Midler til en begyndende Fornyelse af Feltartilleriets Materiel ogsaa til Linien og Landeværnet, og idet man underrettede de forskellige Fabrikker herom, anmodede man dem om at levere de lovede Prøvepiecer, skønt den oprindelige Forudsætning var bristet, idet de ovennævnte 16 Kanoner til Landstormen vare bestilte. De fleste Fabrikker indvilligede heri, og ved de Forsøg, der herefter forventedes .paabegyndte i December f. A., skulde følgende Firmaer deltage : Armstrong, Schneider, Hotchkiss, St. Chamond, Rheinische Metallwaaren- u. Maschinenfabrik, Skoda og muligvis Cockerill, medens Firmaerne Krupp og Vickers ikke vilde deltage. Efter at der i S v e r r ig var søgt en Bevilling til Anskaffelse af Prøvemateriel i større Stil, nedsattes der i Foraaret 181)9 en Kommission, som derpaa i Forsommeren s. A. aflagde Besøg i Udlandets større private Militærværksteder. Den af Kommissionen efter Hjemkomsten indsendte Rapport er delvis gengiven i 5. Hæfte af svensk Artilleri-Tidskrift. Det betones heri udtrykkelig. at ingen af de foreviste Typer paa hurtigskydende Feltskyts havde saa bestemte Fortrin, at den uden sammenlignende Prøver vilde kunne anbefales til Forsøg i større Udstrækning. Kommissionen foreslaar efter nærmere Motivering, at der tilvejebringes Forsøgspiecer fra Firmaerne: Fried. Krupp, Cockerill (Systemet uden Rekyl inden for Lavetten), Compagnie des Hauts-Fourneaux etc. (Systemet med Rekyl inden for Lavetten) og Schneider & Cie.

I Juli 1899 nedsattes derefter en norsk-svensk A rtillerikomité for at drøfte Muligheden af fælles Forsøg i de to Lande samt for at fastslaa Bestemmelser med Hensyn til Kaliber, Projektilvægt og Begyndelseshastighed, idet det ønskedes, at Ammunitionen i de to Artillerier blev ens.

• Komiteens Betænkning foreligger bl. a. i 1. Hæfte af Norsk Artilleritidsskrift, hvoraf det fremgaar, at man ikke har ment at kunne foreslaa noget bestemt System til Antagelse, før Skyde- og Køreforsøg i større Udstrækning vare anstillede, men at der som almindelige Bestemmelser foreslaas: Kaliber 7,5 cm., Projektilvægt 6,5 kg. v0 = 500m., Vægt af Kanon med Lavet højst 950 kg.

Enhedspatron foreslaas anvendt, og det udtales, at der næppe vil være noget til Hinder for, at de nye Kanoners Kammerforhold m. m. anordnes i Overensstemmelse med de ovennævnte hos Schneider bestilte 16 Kanoners, saa at Ammunitionen utvivlsomt vil blive ens i de to Lande. Da som nævnt Krupp ikke vilde deltage i Konkurrence sammen med de andre Firm aer i Norge, hvorimod Fabrikken ikke havde noget imod, at dens Kanoner bleve prøvede i S verrig, vedtoges det at anstille særskilte Forsøg i de to Stater.

I Sverrig har Krupps nye Feltmateriel derefter været prøvet i afvigte Efteraar og har ifølge svensk Art. Tidskr. vist sig saa feltmæssigt og fyldestgørende, at man har tilraadet Forsøg i større Udstrækning. Disse Forsøg, der skulle udføres med Kanoner i Batteri, hvad Svenskerne lægge megen Vægt paa, paatænkes afholdte i indeværende Aar, formentlig jævnsides med Forsøgene med Piecer fra de øvrige af den svenske Rejsekommission foreslaaede Firmaer. I Budgetforslaget, der den 18. Jan. d. A. er forelagt den svenske Rigsdag er der til Anskaffelse af nyt Feltartilleri og dertil hørende Amm unition opført et Beløb af 13 Mili. Kr., hvoraf 2 Mili. foldet første Finansaar. Ogsaa i Schw eiz ere Forsøgene med nyt Feltskyts fortsatte med stor Iver. Som omtalt i forrige Aars Oversigt, besluttedes det efter Forsøgene i 1898 at anskaffe et Forsøgsbatteri fra Krupp. Med dette Batteri, der ifølge Septemberhæftet af Jahrbücher f. d. d. Arm . u. Mar. bestod af 4 Stkr. 75 mm. L/30 h. S. K. har der i Kallnach været anstillet udstrakte Forsøg sidste Sommer. Resultatet betegnes som meget tilfredsstillende. Der blev skudt paa Afstande af 600—5800 m. baade mod Infanteri-, Kavalleri- og Artilleriskiver, og der opnaaedes en gennemsnitlig Hastighed af 8 Skud pr. Minut. Den i Ammunitionsfabrikken i Thun fremstillede Amm unition har givet gode Resultater. Samtidig prøvedes fire forskellige Ammunitionsvogne, der vare fremstillede i schweiziske Værksteder. Saa vidt vides, har man dog endnu ikke bestemt sig for det Kruppske Materiel. Heller ikke i H olland har man endnu truffet nogen Beslutning om, hvilket System af nyt Feltmateriel der skal antages. Som en foreløbig Foranstaltning have Hollænderne forbedret deres nuværende Materiel ved at adoptere den danske Spadebremse. Krigsministeren har imidlertid søgt en Bevilling for at kunne anstille Forsøg med forskellige Feltmaterieltyper fra ansete udenlandske F irmaer, og betegnede ved denne Lejlighed det forhaandenværende Materiel (Krupps 8 , 4 cm. Kanoner M. 1880) som antikveret og udtjent. Kanonværkstedet i Haag forbereder sig til at kunne levere en ny K an on ; det har for Tiden en Del 6 cm. hurtigskydende Kanoner til Brug for Fæstningsartilleriet under Arbejde, og det kan aarlig levere 36 å 48 af den Slags Kanoner.

Ogsaa i Belgien, Rumænien, Spanien og Portugal har man i det forløbne Aar arbejdet paa en tilfredsstillende Løsning af Feltkanonspørgsmaalet. I Spanien har der i September Maaned fundet omfattende Forsøg Sted med hurtigskydende Felt- og Bjergpiecer med Kaliber 7,5, 8 og 9 cm. fra Fabrikkerne i St. Ghamond, fra Krupp og af det spanske System Sotomayor. Forsøgene konstaterede det hurtigskydende Artilleris Overlegenhed over de nu brugelige Systemer. Den bedste Virkning skal St. Chamonds Kanoner M. 95 have haft ved et Forsøg, under hvilket Maalet forestillede en Infanteribataillon udviklet til Fægtning paa 2800 m. Afstand.

Portugal har ifølge Internationale Revue for Oktober 99 efter sammenlignende Forsøg med SchneiderCanets og Krupps Modeller givet sidstnævnte Fortrinet og udstyrer for Tiden sit Feltartilleri dermed. Ifølge samme Kilde har endnu en Stat definitivt truffet Valg med Hensyn til nyt Feltmateriel, nemlig Japan. Dette Land skal til sit Felt- og Bjergartilleri have valgt Modeller, der ere konstruerede af en indfødt Officer, Oberst Arisaka; en Del af det nye Materiel fabrikeres i Udlandet, væsentligst hos Krupp. Det skal endelig anføres, at man ogsaa i N o rdam e rika er ivrig sysselsat med Forsøg for at finde en passende A fløsning af de nuværende 3,2" (8 cm.) Feltkanoner. Ifølge Jahrb. f. d. d. Arm . u. Mar. bar der i F jor været anstillet Forsøg med en ny 3" (7,6 cm.) hurtigskydende Feltkanon a f Vægt 3S0,5 kg. De 6,8 kg. tunge Projektiler udskydes med en Hastighed af 490— 500 m. De 10,7 grams Kugler i Granatkardæsken opgives endnu paa 3200 m. Afstand at have en levende Kraft af 39 mkg., og Skudhastigheden skal kunne naa op til 20 Skud pr. Minut. Shrapnelkuglerne ere af Bly med omlagt Staalkappe. Ved det nye System synes der ikke at skulle anvendes Metalpatronhylstre. Amerikanerne love sig meget af de nye Kanoner, der i Sammenligning med de ældre repræsentere en Vægtbesparelse af 12 pCt. f Batteriet skal der kunne medføres 132 Skud mere end tidligere.

Som det fremgaar af det foran anførte, er der saa at sige overalt i det forløbne A a r arbejdet ivrig paa Spørgsmaalet. om nyt Feltartilleri. Hidtil have ganske vist kun to Stater, Portugal og Japan, fulgt Tysklands og Frankrigs Eksempel ved definitivt at vedtage et nyt Feltsystem. I de øvrige Artillerier søges det forhaandenværende Materiel saavidt muligt forbedret. Men Ændringerne betragtes alle Vegne som rent midlertidige Foranstaltninger, og overalt er der mere eller mindre vidt fremskredne Forsøg i Gang med forskellige Systemer af nye hurtigskydende Kanoner, hvis Kalibre kun afvige meget lidt fra 75 mm., hvis Projektilvægte ligge omkring 6,5 kg., og ved hvilke Vægten af det samlede Køretøj holdes nede omkring 1800 kg.

2. Belejrings- og Fæstningsartilleriet.

Der er i det forløbne Aar fremkommet yderst sparsomme Oplysninger vedrørende denne Gren af Vaabnet.

I Fran krig er der som sædvanlig i Lejren ved Chålons i Oktober Maaned blevet afholdt større Øvelser og Skarpskydninger med , Belejringsartilleriet. Disse Øvelser siges at have været meget interessante og lærerige og have blandt andet omfattet Skydninger mod Luftballoner. Medens der i tidligere A a r i Fagpressen har været givet Referater af Lejrøvelserne, synes den franske Krigsminister sidste A a r at have forbudt dette. Thi de korte Meddelelser, der i de første Øvelsesdage tilgik forskellige Blade, ophørte samtidig med Krigsministerens Ankomst til Lejren, og Efterretninger om Øvelsernes videre Forløb ere ikke senere fremkomne. I 4. Hæfte 99 af Mitth. ii. G. d. Art. u. Gen. findes efter det russiske Tidsskrift Vojenij Sbornik en interessant Artikel om det russiske Fæstningsartilleri, hvori det udvikles, at en væsentlig Mangel ved den nuværende Organisation af dette maa søges i det ringe Antal Officerer i Forhold til Antallet af Menige. Dette begrundes paa følgende Maade:

En Ledelse af Ilden i Almindelighed med Stemmen og selv ved Hjælp af Talerør er kun mulig ved højst 12 Piecer. Een Person maa højst have nærmere Tilsyn med 4 af disse. Følgelig maa 1 Batteri paa 12 Piecer deles i mindst 3 Delinger å 4 Piecer under Ledelse af 1 Batterichef og 3 Officerer. T il Betjeningsmandskab kræves ved Middelkaliber (15 cm. Piecer) til 12 Kanoner 12 Underofficerer og 72 Mand -)- 50 pCt. til Hjælpetjeneste. Forholdet mellem Antallet af Officerer og Underofficerer og Menige skulde herefter være som 1 : 4 , 5 : 27. Det nuværende Forhold i Rusland siges derimod at være som 1 :6 : 58 (efter de nye Organisationsbestemmelser 1 : 3,7 : 50), medens Forholdet ved det tyske Fæstningsartilleri er som 1:6:23. Ses der hen til, at der til forskellig Tjeneste ved elektriske Apparater, i Ammunitions-Mellemmagasiner, i Laboratorier etc. maa disponeres over Officerer, der unddrages Kompagnierne, forværres Forholdet yderligere.

En anden Fejl ved den nuværende Organisation er de russiske Kompagniers store Krigsstyrke. I sin Tid har man beregnet denne Styrke til 327 Mand. som den, der er nødvendig til Betjening af 30 Piecer af Middelkaliber o: et middelstort Forts Bestykning. Forfatteren foreslaar et Kompagnis Krigsstyrke til 4 Officererer, 20 Underofficerer og 120 Mand. Den Maade, hvorpaa det russiske Fæstningsartilleri nu mobiliserer, og hvorved Antallet af Kompagnier i Krigen bliver det samme som i Fredstid, idet Styrken blot kompletteres, erklæres for lidet hensigtsmæssig, og Forfatteren foreslaar derfor, at hvert Kompagni foruden sin egen fuldstændige Krigsstyrke bør have en Kadre paa 1 Officer, 10 Underofficerer og 50 Mand til Dannelsen af et nyt Kompagni ved Fredsbrud, saaledes at Kompagniernes Fredsstyrke burde være 5 Officerer, 30 Underofficerer og 170 Mand. T il Sammenligning tjener, at Kompagniets Fredsstyrke efter de nye Organisationsbestemmelser i 1898 (jvfr. forrige Aars Oversigt) synes at være 4 Officerer, 12 Underofficerer og 100 Mand og Krigsstyrken G Officerer, 22 Underofficerer og 300 Mand.

3. Kystartilleriet.

England. Ifølge engelske Blade har der sidste Sommer i Shoeburyness været afholdt nogle interessante Skydninger med hurtigskydende Kystkanoner. I Januarhæftet 1900 af Internationale Revue findes disse Skydninger ret udførlig omtalte. Hovedhensigten var at uddanne de Folk, der ere bestemte til at betjene de hurtigskydende Kanoner ved Havnebefæstninger, i at skyde om Natten mod bevægeligt Maal. Forholdene i Shoeburyness ere meget gunstige til saadanne Øvelser, idet Myndighederne til enhver Tid have Ret til at afspærre Stranden for at opnaa det nødvendige Skudfelt. Til Skydningerne anvendtes 6 pr. Hotchkiss Kanoner og 12 pr. hurtigskydende Kanoner med automatiske Sigtem idler. Disse sidste, der ere forsynede med Kikkert, findes afbildede og beskrevne i 1. Bind af den i 1899 udkomne Garrison Artillery Drill, som i det hele giver fyldige Oplysninger om Tjenesten i det engelske Kystartilleri. 1 hvert Kursus, der varede 3 Uger, uddannedes 32 Mand, som tilsammen afgav i — 5000 Skud til Dels med Instruktionsgeværer indsatte i de større Kanoners Løb. Hvad der særlig fortjener Omtale ere de ved Skydningerne benyttede Skiver. Ilver af disse har en Størrelse af 365 x 121 cm. og forestiller en Del af en Torpedobaad set fra Siden. Der findes to Slags Skiver, den ene paa H jul til Brug paa Strandbredden ved Ebbe og den anden efter Løjtnant Warburtons Udkast indrettet til at trækkes paa Søen.

Begge Slags Skiver fastgøres til et Tov uden Ende (med 48 Centner Bærekraft) og kunne ved Hjælp af en Maskine paa Land bevæges med en Fart af 30 eng. Mil i Timen. Ved Flytning af de Ruller, hvorom Tovet løber, kan man give Skiverne forskellige Bevægelsesretninger og opnaar derved den store Fordel at kunne lade Skiven forestille en Torpedobaad, der med stor Hastighed enten styrer lige ind mod Batteriet eller løber forbi dette med Bredsiden vendt mere eller mindre til. Afstandene, hvorpaa Skiverne bleve beskudte, vare kun forholdsvis smaa, 4— 800 m., men skulle ved fremtidige Øvelser forøges, idet det er Hensigten at etablere nye Batterier med nye Projektører, ligesom det paatænkes at anskaffe endnu en Maskine, saaledes at der paa en Gang kan trækkes to Skiver forbi Batterierne. For at forøge Mandskabets Kappelyst og Iver sammenstilles stadig de ved de enkelte Kompagnier opnaaede Resultater, idet der for hver Skudserie som Maalestok for Skydningens Godhed opføres Antallet af Træffere pr. Kanon i Minuttet. Det bedste Resultat, der opnaaedes ved et Kompagni ved Skydning med Instruktionsgeværer om Dagen mod en Skive med en Hastighed af 20— 30 eng. M il i Timen, var 3,28 Træffere pr. Piece i Minuttet, medens der gennemsnitlig afgaves 17,3 og højst 19,4 Skud i Minuttet. Samme Kompagni opnaaede ved Skydning med selve Kanonerne — uden Instruktionsgeværer — 4,1 Træffer pr. Kanon i Minuttet og 11,1 Skud pr. Minut. Skudhastigheden var ved Natskydningerne omtrent den samme, men der opnaaedes kun 1,6 Træffer pr. Kanon pr. Minut.

Ifølge Engineering af 7. Juli f. A. have Englænderne nu udstrakt Anvendelsen af Ly dditg ran a te r til Piecer af større Kaliber. Disse Granater, hvis Sprængladning ligesom i andre Lande næppe er andet end Pikrinsyre, have som bekendt i Forbindelse med den 5inoh Felthaubits spillet en vigtig Rolle under sidste Felttog i Sudan; i den sydafrikanske Krig maa Lydditgranaterne sikkert have været af stor Virkning. Allerede i Begyndelsen af den sydafrikanske Krig protesterede General Joubert mod deres Anvendelse og betegnede dem som umenneskelige; senere har man ikke hørt videre til dem. Mil. Tid. af 1 5 / 2 d. A. oplyser, at det engelske Belejringstrain i Sydafrika til sine 30 Haubitser af 4,5 og (linch Kaliber er forsynet med ca. 15000 Lydditgranater, og disse Projektiler ville nu i Fremtiden ogsaa finde Anvendelse i Kystartilleriet, idet det efter anstillede Forsøg i Shoeburyness sidste Sommer foreløbig er Hensigten at tilvejebringe passende Forsyninger til de 223 mm. (9,2inch) Kystkanoner.

Rusland. I 1898 er der tilkendt Kaptajn Schmidt von der Launiz den lille Michaels Præmie (500 Rubler) for hans Arbejde vedrørende Metoder til Udførelse af konvergerende Skydninger med Kystpiecer. Bedømmelseskommissionens Beretning findes bl. a. optagen i 10. Hæfte 99 af Mitth. tiber G. d. Art. u. Gen. og frembyder i flere Henseender saa megen Interesse, at den i det følgende noget nærmere skal omtales. Kommissionen opstiller følgende Betingelser, som et moderne Kystforsvar raaa opfylde, naar det skal kunne løse de Opgaver, der kan forlanges af det:

1) Hver Kystbefæstning bør være inddelt i Afsnit eller Batterigrupper, der ere underlagte særlige Afsnitskommandører.

2) Hver Batterigruppe maa have en Distancemaaler, ved Hjælp af hvilken Maalets Polarkoordinater kunne bestemmes, og dette Instrument bør være forsynet med Anordninger, der automatisk angive Maalets Bevægelse i den saakaldte „døde Tid “ (d. e. den Tid, der forløber fra det Øjeblik, da Koordinaterne bestemmes og indtil Nedslaget).

3) Hvert Batteri maa have et særligt Apparat, Koordinat-Transformatoren, der automatisk omsætter de med Distancemaaleren bestemte Koordinater, saa at disse komme til at svare til Batteriets Beliggenhed.

4) Distancemaalerstationen maa have en vel organiseret Forbindelse med alle Batterierne i den paagældende Gruppe.

5) Der maa ved den første Bestemmelse af Elevationer og Sideretninger tages Hensyn til Forholdene paa Skydedagen (atmosfæriske Forhold, Vandstand etc.).

6) Der maa kunne skydes hurtig.

Disse Betingelser danne da ogsaa mere eller mindre Grundlaget for de i de forskellige Stater indførte Skydemetoder, idet man dog maa skelne mellem to bestemte Retninger. Som Eksempel paa den ene kan nævnes den i det russiske Artilleri prøvede Charier’ske Metode, hvor der i videst mulige Omfang anvendes automatiske Apparater, og Tendensen saaledes gaar i Retning af en fuldstændig Centralisation af Afsnittets Ildledelse. Den anden Retning bestræber sig for større Simpelhed i Ildledelsen, og der forlanges kun til en vis Grad Centralisation af Ilden; automatiske Apparater ønskes kun anvendte til Udførelse af de mest indviklede Operationer eller Beregninger. T il sidstnævnte Retning hører efter Kommissionens Opfattelse den af Kaptajn Launiz angivne Metode, hvis Hovedejendommelighed siges at bestaa i Simpelhed i alle nødvendige Operationer. Launiz benytter dog i betydelig Udstrækning automatiske Apparater og Tabeller, og hans Metode skønnes i det hele ikke efter Beskrivelsen at dømme at være særlig simpel. Som Distancemaalere anvendes Priscepenkos eller Menkes, der ere forsynede med særlige Indretninger, ved Hjælp af hvilke Maalkoordinaterne automatisk korrigeres svarende til den døde Tid, saaledes at der i Virkeligheden bestemmes Koordinaterne for det Punkt af Farvandet, hvortil Maalet maa formodes at være naaet i Nedslagsøjeblikket.

Disse Koordinater meddeles pr. Telefon Batterierne, der hver for sig ved Hjælp af Charier’ske Apparater automatisk omsætte dem, saaledes at de nu svare til det paagældende Batteris Beliggenhed. Batterikommandørerne indføre derefter ved Hjælp af særlige Tabeller Korrektioner for atmosfæriske Forhold og for Krudtets af disse afhængige Egenskaber samt Korrektioner for Afdrift, hvorpaa Kanonerne rettes under Anvendelse af Kvadrant og Sideretningsskinner. Kommandoen “F y r “ gives af Batterikommandøren efter Forløbet af den døde Tid (Flyvetiden formodentlig fradraget) regnet fra T ilendebringelsen af Maalets Koordinatbestemmelse ved Hjælp af Distancemaaleren, hvilket Moment telefonisk meddeles alle Batterier ved f. Eks. til disse at kommandere „Stop“ .

Ved Forsøg i Sveaborg viste det sig, at Tiden fra det Øjeblik, Koordinaterne vare bestemte ved Distancemaaleren, til det Øjeblik, Koordinatomsætningerne i Batterierne vare tilendebragte, gennemsnitlig beløb sig til 49 Sek., og Tiden, der derefter medgik, indtil Retningen af Piecerne var fuldført, var i Gennemsnit 50 Sek. Efter Launiz’s Metode skulde det saaledes være muligt at afgive en Salve hvert andet Minut.