Med Rette er vore militære Historikere, om end med forskellige Afskygninger, enige om at anerkende Tschernings Virksomhed i »den vigtigste Stillhig i Landet« de knap otte Maaneder, han var Krigsminister 1848. Den fødte Oppositionsmand Oberst N. P. Jensen bevarede stedse en Del af det stærke Indtryk, T.s Fremtræden i de politiske Møder Foraaret 1848 havde gjort paa ham, og udtaler flere Steder, at T. under de foreliggende Forhold var den rette Mand til Ledelsen af Krigsministeriet. Generalintendant G. Braminer (A. A. Degen) i Bogen om Hærens Intendanturtjeneste er ogsaa meget anerkendende, men fremhæver fuldstændig rigtigt, at T. personlig tog sig af mange Detailler. Oberst O. Vaupell siger, at T. »i Begyndelsen af Krigen udviste megen Virksomhed«, medens det i Holst og Larsens (Liljefalks) »Felttogene i vore første Frihedsaar« hedder, at T. »fuld af Haab og med beundringsværdig Kraft« tog fat paa Hvervet som Krigsminister. De stærkeste Udtryk benytter Generalløjtnant A. P. Tuxen i Biografisk Leksikon: T. udviklede »mageløs Energi«, »udrettede i kort Tid det utrolige« osv., og senere i den særdeles interessante Afhandl, i Hist. Tidsskr., 9. Rk, IV, »Tscherning, Hedemann, Læssøe«, at som Administrator, Strateg og Taktiker var T. Dilettant [hvad ganske tiltrædes], men som Organisator »genial«. Genialiteten skulde antagelig have viist sig enten ved fortrinlig Benyttelse og Udvikling paa det Grundlag, Organisationen af 1842 gav, eller ved at T. med genial Intuition skabte noget nyt og med dynamisk Kraft drev det igennem. At det sidste ikke var Tilfældet behøver ikke Paavisning. Det første fortjener derimod at underkastes en Prøvelse. T. var efter Ansøgning afskediget 1841 som Kaptajn i Artilleriet og havde baade før og senere i Skrift og Tale arbejdet ivrigt for Almen væbning, Milits, til Afløsning af den »staaende« Hær, hvad der naturligt ikke havde stemt Officerstanden gunstigt for ham. Og 22. Marts 1848, under Uro vækkende Dønninger i Kjøbenhavn, overtog han som vor første konstitutionelle Krigsminister en saare vanskelig Post i det blandede Martsministerium. Indtil da havde Kongen været Hærens Højstkommanderende med Generaladjudanten af Landetaten som Chef for »Bureau for Arméens Kommandosager«, hvad der nærmest svarer til Krigsministerstillingen. Generaladjudanten var Oberst, senere Generalløjtnant, T. G. Scholler, der kun et Par Uger i Forvejen havde overtaget Stillingen. Straks efter at Kongen — med adskillige Betænkeligheder — havde akcepteret T. som Krigsminister, gik denne fra Statsraadet paa Christiansborg over i Generaladjudanturen paa Amalienborg og overtog paa staaende Fod Byroet, hvad der bl. a. markeredes ved, at han samme Dag dér lod indrette et Rum til sit faste Soveværelse (j’y suis, et j ’y reste). Næste Dag lod han Byroet skifte Navn til »Krigsministerens Bureau« og tog Byrochefen, Generalstabsofficeren, Major, senere Generalmajor og Krigsminister, C. J. Flensborg (fra 3. April 1848 Direktør for Arméens Personel) og det af denne udpegede Personale til sit Byro, medens Generaladjudanten beholdt Resten. Optrinet har ikke savnet Dramatik; men i Kjøbenhavn foregik der meget af den Art i disse Dage: Kasinomøderne, Folketoget til Christiansborg med Krav om Forfatningsændring, den slesvig-holstenske Deputation, Revolutionsluft osv.. — For Generaladjudanten har det været et næsten ligesaa uventet som voldsomt Slag: Hidtil var jeg alt, nu næsten intet. Han tog sig imidlertid sammen, gjorde det bedst mulige ud af Situationen, og hvor T. de næste otte Maanec.er gav Anledning dertil, bryggede han denne adskillige beske Drikke, serverede i stedse mere ubehagelige Skaale.
Det er almindeligt antaget, at først med Tschernings Tiltræden kom der Gang i Krigsforberedelserne. Dette er imidlertid urigtigt. En virkelig Krigssituation indtraadte ganske vist først efter Overrumplingen af Rendsborg 24. Marts og de slesvig-holstenske Troppers Tilslutning til Rejsningen; men allerede et Par Uger forud var der truffet Forberedelse til Opstilling af Krigsreserve-Afdelinger ; den 14. Marts var der nedsat Kommission om Organisation af Forstærkningsafdelinger; den 20. Marts in'dkaldtes det hjemsendte Mandskab af Linien ved nogle jyske Afdelinger samt 5. Aargang (1. Aargang af Krigsreserven) ved samtlige Fodafdelinger — til uopholdeligt Møde. Disse Afdelinger sattes herved paa den fulde »Freds- og Krigsstyrke«. Næste Dag beordredes Forberedelserne til Mobilisering af de otte Felt- og fire Reservebatterier i Kongeriget samt til hurtigst mulig Opstilling af mobile Korps ved Jyllands Sydgrænse og ved Kjøbenhavn paa henholdsvis 5.000 og 10.000 Mand. — Foruden adskillig andet, der her forbigaas. Det bør fremhæves, at allerede 27. Marts meddelte T. i Statsraadet, at han vilde fremsætte Forslag om Udvidelse til Købstadbefolkningen af Værnepligt. Det førte til Septemberforordningen, der vel var socialt retfærdig, men skaffede Hæren en mindre ønskelig Tilgang og vakte stor Forbitrelse mod T. personlig. Jeg skal nøjes med yderligere at nævne, at mod Slutningen af April indkaldtes 6., 7. og 8. Aargang af den »staaende« Hær (Linie og Reserve), til Oprettelse af fem Reservebatailloner og to Reservejægerkorps, samt Frilodsmænd o. 1., der efter tre Maaneders Forløb dannede tre Forstærkningsbatailloner og et Forstærknings jægerkorps.
For at komme til nogen Kundskab om, hvem — T. eller Flensborg — der har udarbejdet, respektive mærket de godt 12.000 bevarede Koncepter fra det her omhandlede Byro 1848 har jeg foretaget en Undersøgelse. I sine Optegnelser mange Aar senere skriver T .: »Den vidtløftige Brevvexling besørgedes væsentlig under Flensborgs Tilsyn, idet jeg opgav Momenterne og underskrev.« Hvormeget eller — lidt, der ligger herunder, faar staa hen. Beviser for eller imod haves nu ikke mere. De første Krigsmaaneder er saagodtsom alle Koncepter mærket enten T[scherning] eller Fl[ensborg]. Man kan naturligvis ikke heraf slutte med tilstrækkelig Sikkerhed, hvad Indflydelse T. kan have haft paa de med »Fl.« mærkede, men det skønnes, at de med »T.« mærkede er Tschernings egne. Til T.- Koncepterne hører i disse Maaneder de store Masser af Takkebreve for skænkede Pengebeløb, Heste, Kreaturer, Forplejningsgenstande, personlig Tjenesteydelse osv. Senere overlod T. til den ene af de personlige Adjudanter W. O. W. Lehmann at besørge disse. T.-Koncepter er endvidere de talrige Skrivelser til enkelte Officerer om hel- eller halv tjenstlige Forhold. En Kategori for sig er de Skrivelser, der vedrørte T.s Hjærtebarn: Almindelig Folkevæbning, Kjøbenhavns Borgervæbning, frivillige Korps o. 1.. Disse har T. altid selv konciperet og underskrevet; de laa ganske udenfor Byroets hidtidige Virksomhed, der alene omfattede Hæren og har været et Omraade, som Flensborg ikke ses at have givet sig af med. Og hvorvel T. valen meget hurtig og stabil Arbejder, har denne Kategori optaget meget af hans Tid og Tanker. Hertil de mange og lange Konferencer i Stats- og Ministerraadet, de mangfoldige mundtlige Henvendelser fra Civile og Militære — ikke at tale om T.s halvprivate Korrespondance med Korpskommandoen o. 1. (Læssøe, C. F. Hansen, Korpsintendanten osv.). Flensborgs Koncepter er næsten udelukkende tjenstlige; mange af dem mærket: »Efter Krigsministerens Befaling« Fl. Det er navnlig de til de højere Kommanderende stilede; de vigtigste vedrørende Organisations-, Administrations- og Kommandoforhold — altsaa Udfærdigelser, der kræver Behandling af den grundigt indarbejdede Fagmand, hvorfor betydende Medarbejde fra T.s Side udover mulige forudgaaede Drøftelser med Flensborg maa anses for meget lidt sandsynligt. T.s skriftlige Dansk er forskelligt fra Flensborgs — mindre korrekt, mere gammeldags, en Del præget af Germanismer og Gallicismer.
Men een Ting er sikker: Med Pen og med Mund har T. udført et mægtigt Arbejde. Han næsten sled sig op, og hans Hustru, Eleonore Christine f. Liitzau, overdriver ikke, naar hun skriver, at T. om Aftnerne ofte faldt helt sammen af Træthed. Allerede Maanedsdagen efter sin Tiltræden skrev T. til Generaladjudanten, at han følte, at han ikke var »saa vel skikket til min Post ... og er meget villig til at give den i bedre Hænder, som forstaar at udfylde denne Lykke« [d. v. s. Plads, Hul], og i Statsraadet fremsatte han gentagne Gange Ønsket om Afgang. Ved hans Afgang som Minister November 1848 blev der i den grundlovgivende Rigsforsamling fremsat uforbeholdne Udtalelser af Taknemlighed og Anerkendelse for hans store Fortjenester af Folk og Land i denne vanskelige Tid. Det er berettiget at sige, at T. overtog et i fuld Drift værende Kommandobyro, har godkendt dettes hidtidige Arbejde, ladet fortsætte som hidtil i god Forstaaelse med Direktøren (Flensborg), selv besørget Masser af »Udenomsarbejder«, navnlig saadanne, der vedrørte hans Yndlingsprojekter. Om Genialitet er der aldeles ikke Tale.
Det ligger vel udenfor Hensigten med nærværende Artikkel at omtale Tschernings stærkt kritiserede lejlighedsvise Indgriben overfor Overkommandoen, men Retfærdighed byder dog at gøre opmærksom paa, at T. formelt og til Dels reelt var, hvad Madam Nossler siger i Fritz Reuters Ut mine Stromtid: »de Negste dortau«; thi dels var Kongen umulig som Højstkommanderende, dels havde han overfor T. givet fuldt Afkald paa Indvirkning som saadan. En Generalstab i Nutidens Forstand havdes ikke og overhovedet ingen anden til Operationernes Ledelse beføjet Institution, og baade Hedemann og Læssøe var som Ledere uprøvede og uerfarne.
Rockstroh.
