Log ind

Usikker modernitet - danskernes værdier fra 1981 til 2017

#

Forfattere: Morten Frederiksen (red.), Rikke Frank Jørgensen, Anette Borchorst og Benedikte Brincker.

Forlag: Hans Reitzels Forlag.

År: 2019.

Antal sider: 475 sider, illustreret med grafer og tabeller.

Vejl. Pris: 349,- DKK.

Anmelder: Niels Bo Poulsen.

Begyndende i 1981 har der hvert niende år været gennemført en stor undersøgelse af danskernes værdier – Den Danske Værdiundersøgelse. I 2017 gennemførtes undersøgelsen for femte gang, og den heranmeldte bog præsenterer resultaterne. Eftersom Forsvaret på mange områder enten afspejler det omgivende samfund eller er tvunget til at navigere mellem civile og militære normer, er undersøgelsen potentielt ganske interessant for Krigsvidenskab.dk’s læsere. Hvad er graden af værnevilje i Danmark? Hvad er implikationerne af den stigende individualisering for Forsvaret, og er der en tillidskrise mellem befolkning og politikere – for nu at nævne tre oplagte spørgsmål.

Bogen består af en række tematiske kapitler. I kapitel 1 drøftes brud og kontinuitet i danskernes værdier siden 1981. Derpå følger et kapitel om danskernes national stolthed, efterfulgt af et om jobkonkurrence og arbejdskraftindvandring. Videre er der kapitler om politisk aktivisme, klasseidentiteter, om danskernes syn på overvågning og deres holdning til miljøbeskyttelse, om deres foreningsmedlemskaber og frivilligt arbejde, samt kapitler om udviklingen i danskernes religiøsitet, moralbegreber, kønsroller, børneopdragelse, lykkefølelse og tillid.

Som det ses: Alt i alt en ordentlig mundfuld. Som altid, når der er tale om et forfatterkollektiv, er der forskel på, hvor velskrevne og fængende artiklerne er, ligesom en del af ovennævnte emner kun meget indirekte relaterer sig til militære forhold. Det kapitel, som denne anmelder læste med særlig stor interesse, var det indledende kapitel ved Morten Frederiksen, hvor han undersøger om Danmark – som mange andre lande – er blevet ramt af det såkaldte cultural backclash; altså en stigende afvisning af værdier som sekularisme, liberalisme, multikulturalisme og individualisering til fordel for konservatisme, traditionelle familieværdier, etnonationalisme og antiglobalisering. Han konkluderer, at Danmark på mange måder adskiller sig fra en del andre lande, idet danskerne i perioden ”ikke er blevet mindre tolerante eller mere autoritære.” Det vurderes videre, at danskerne i stigende grad bekymrer sig om materiel og social usikkerhed, hvilket er særligt tydeligt i grupper med lav indkomst, lav uddannelse eller beskæftigede i konjunkturfølsomme erhverv. Selv om der kan konstateres en lidt lavere tillid til det politiske system, er der dog fortsat en stor grad af opbakning til samfundsinstitutionerne (s.35). Også det efterfølgende kapitel om nationalfølelse / stolthed over Danmark er interessant. Forfatterne til dette kapitel konstaterer, at den nationale stolthed har været støt stigende siden 1980’erne, hvilket de bl.a. tilskriver den danske velfærdsstats forholdsvis succesfulde omdannelse til en konkurrencestat. Det vurderes samtidig, at der i højere grad er tale om en vækst i patriotisme end om en etnisk baseret nationalfølelse. Også kapitlet om holdningen til overvågning (videoovervågning, digital overvågning og indsamling af oplysninger om borgerne) er tankevækkende. Danskerne er generelt tilhængere af videoovervågning, men de synes at være modstandere af den logning, som sker af data på nettet. Der gives dog ikke en entydig forklaring på sagen, og desværre er kapitlet tydeligvis skrevet, før der for alvor kom fokus på kommercielle firmaers indsamling og anvendelse af brugerdata.

Det er forunderligt, at forskningsprojektet enten har udeladt at undersøge danskernes holdning til Forsvaret, eller ikke omsat denne viden til en artikel om eksempelvis danskernes oplevelse af deres

sikkerhed. Den udenrigs- og sikkerhedspolitiske dimension er dermed fraværende i bogen. I indekset med anslået 500 ord finder man hverken krig, forsvar, militær eller værnepligt nævnt for nu at nævne fire oplagte opslagsord. Terror er dog med i indekset. Udover at ønsket om at bekæmpe terror og kriminalitet anvendes som forklaring på danskernes tolerance over for videoovervågning i det offentlige rum, bruges der heller ikke plads på emnet i bogen.

Det kunne have været oplysende at høre lidt mere om værdiundersøgelsen i bogens indledning. Dels med henblik på at forstå, hvorvidt de enkelte kapitler er et udtryk for forskernes frie valg af temaer eller om de logisk udspringer af undersøgelsens spørgsmål, dels med henblik på at forstå de teoretiske og metodiske udfordringer ved projektet. Interessant nok er det eksempelvis først i kapitel 9 om danskernes syn på religiøsitet, at man støder på den interessante oplysning, at værdiundersøgelsen fortrinsvis evner at sige noget om den etnisk danske befolkningsgruppes normer. Det hedder på s.235: ”Andelen af etniske/religiøse minoriteter er underrepræsenteret i materialet, f.eks. er andelen af muslimer i materialet under 1 pct. – altså væsentligt lavere, end hvad man kan forvente i forhold til befolkningssammensætningen. Erfaringsmæssigt er det vanskeligt at opnå interview med personer fra etniske minoriteter […].” Som forfatterne til dette kapitel selv erklærer, så understreger denne betydelige underrepræsentation ”en alvorlig mangel ved projektet” (s.235). Kun hvis man læser det afsluttende kapitel bliver man lidt klogere på undersøgelsens præmisser, men kapitlet fremstår noget staccatopræget, og man savner f.eks. en oversigt over de i alt 114 spørgsmål undersøgelsen er bygget på. Måske Forsvaret var nævnt i et af disse?

Man savner også som læser, at der mere systematisk sammenlignes med andre lande. Særligt fordi projektet er en del af to større internationale forskningsprojekter – European Values Survey og World

Values Survey. Som det er nu, rummer bogen præcist det, dens undertitel indikerer – en udredning af Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Det er naturligvis urimeligt at klandre en bog for ikke at brede sig i alverdens retninger, men det forekommer nu alligevel denne anmelder, at et udblik til andre lande kunne have været nyttigt. Bl.a. fordi man uden et komparativt aspekt ikke kan vide, om danskernes værdier nu også bare er danskernes værdier, eller om de i lige så høj grad er skandinavernes, vesteuropæernes, EU- borgernes, de rige industrialiserede landes, den kristne kulturkreds, eller ligefrem repræsenterer globale værdier? Det eneste sted en sådan sammenligning delvist sker, er i indledningen, hvor teorien om cultural backclash, der først og fremmest er bygget på udviklingen i USA, præsenteres.

Det beskedne antal faner er ikke udtryk for, at bogen ikke har kvaliteter i sig selv, men mere et udtryk for, at den set med krigsvidenskabelige øjne ikke er særligt interessant. Og så trækker det også ned, at bogen gennemgående ikke er skrevet særligt fængende.