Titel: Undervejs i blodets land.
Forfatter: Per Nyholm.
Forlag: Forlaget Valdemar 2023.
Pris: 300 kr.
Antal sider: 192; rigt illustreret.
Anmelder: Poul Grooss.
Rating: 4/5.
...
I debatten om krigen i Ukraine er her en bog om de overordnede problemstillinger i krigen: International retsorden, moral, Ruslands forhold til andre stater, om den enerådige diktator og om terror og vold som styreform. Skal de øvrige lande i Europa bøje sig en smule for at få fred eller skal de demokratiske grundprincipper holdes i hævd? Bogens titel henviser til bogen Bloodlands af professor Timothy Snyder fra Yale University (se anmeldelse primo 2023). Bloodlands er en beskrivelse af Hitlers og Stalins folkemord i Østeuropa fra 1932 til 1945, ikke mindst i Ukraine. Forfatteren til Undervejs i blodets land er Jyllands-Postens mangeårige udenrigskorrespondent.
Bogens undertitel er ”En ukrainsk krønike”, og den er forsynet med et stort antal fotos af Jan Grarup, som er rutineret fotograf fra krigs- og katastrofeområder. Billederne fra krigen i Ukraine er ganske voldsomme.
Bogens gennemgående træk er, at den er båret af forfatterens forargelse, indignation og vrede over russernes fremfærd i Ukraine. Han er inde i Europas og Ukraines historie, som han på glimrende vis formidler til den enkelte læser. Han agiterer kraftigt til læserne om at lade sig engagere i konflikten af moralske årsager, men gør man ikke det, så kan der hurtigt komme mærkbare konsekvenser i Vesteuropa. Bogen er både en rejsebeskrivelse fra et krigshærget land og et historisk overblik over en del af Europa, som ikke er så kendt for de fleste. Forfatteren er imponeret over ukrainernes kampvilje og kampevne – og bogen er et kampskrift. Forfatteren ved, at verden kan gøres bedre. Bogen er skrevet i hast, men det er en levende fortælling drevet af harme.
Per Nyholm går grundigt til værks i beskrivelsen af Ukraine, landets historie og den nuværende krig mod Rusland. Han tager sit udgangspunkt i beskrivelsen skrevet af Herodot fra Halikarnassos, som betragtes som al historieskrivnings fader. Han ankom til det nuværende Krim for ca. 2.500 år siden. Per Nyholm ser hele Ukraines historie i et meget stort perspektiv. I tilgift får læseren også en rejsebeskrivelse i det krigshærgede Ukraine under selve krigen, som begyndte den 24. februar 2022. Rejsen blev foretaget i sensommeren og efteråret 2022. Han kan sin Ruslandshistorie og sin litteraturhistorie. Ukraines historie omfatter langt mere end relationerne til Rusland. Det østrig-ungarske kejserrige og det tyske kejserrige har også gennem historien været afgørende for Ukraines skæbne, senere tillige Hitler-Tyskland. Det polske kongedømme har i perioder strakt sig fra Østersøen til Sortehavet, så Polens historie får læseren også flettet ind, herunder også den nyere polsk-ukrainske historie. Endelig omtales alle småskærmydslerne med relation til Tjekkoslovakiet, Rumænien, Moldova, Tyrkiet med mere.
”Den gyldne Horde” hærgede i Ukraine og det sydlige Rusland fra ca. 1240 til 1480. Ifølge forfatteren har det medført, at Rusland har overtaget den mongolske terror som politisk styresystem. ”Europa slutter ved Don” er en af bogens hovedteser. Russerne er ikke europæere. De er barbarer og vil altid være barbarer. Putin er blot eksponent for videreførelsen af traditioner lige fra Djengis Khan, Ivan den Grusomme over de øvrige tsarer til Lenin og Stalin.
Om krigen skriver Per Nyholm endvidere:
”Putins krigsmaskine kompenserer sin uduelighed med en brutalitet uden lige siden de tyske nazisters hærgen i Østeuropa under Anden Verdenskrig”.
En af de folkekære forfattere i både Rusland og Ukraine er den russisk-ukrainske forfatter Nikolai Vasilyevich Gogol, som Per Nyholm citerer: ”Ruslands problem er et idiotisk bureaukrati og vejenes slette tilstand”.
Med krigen i Ukraine er, mener forfatteren, Europa sat i et klassisk sikkerhedsdilemma: ”Historiens lære kommer vi ikke uden om: Foretrækker vi vor bekvemmelighed for Europas sikkerhed, mister vi både bekvemmeligheden og sikkerheden”.
En hovedrystende kollega spurgte den nu 80-årige Per Nyholm, hvorfor han tog til Ukraine, da krigen startede. Han svarede:
”Fordi jeg kan, og fordi jeg vil. Fordi jeg har vundet i lotteriet. Jeg er statsborger i et af verdens frieste, sikreste, mest velstående og bedst regerede lande. Jeg skylder at aflevere en del af min gevinst i et næsten naboland, hvis borgere har været mindre heldige. Jeg skylder et forsøg på at forstå dem og skrive om dem i den hensigt at bibringe andre vindere en fornemmelse af, at i vort Europa er der også tabere, som måske gør mere for Europa end vinderne”.
Forfatteren dvæler lidt ved Kinas rolle. Kina holder sig en smule på afstand af konflikten, og det er Putin, som har behov for at besøge Kinas Xi Jinping og ikke omvendt. Kina ser meget langsigtet på årsager og løsninger på konflikter. Kunne det mon tænkes, at Kina med tiden kompenserer for de uretfærdige grænseaftaler, som landet har været udsat for de sidste par århundreder? Med Ruslands angreb på Ukraine kunne Kina på tilsvarende vis retfærdiggøre og kompensere sit behov for land, som gik tabt under tsarerne.
Per Nyholm er også klar i mælet, når talen kommer ind på, at de vestlige demokratier måske skulle have svigtet Rusland ved Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Det er noget vrøvl, mener han. Ingen forhindrede en demokratisk udvikling, etableringen af en retsstat samt en troværdig international magt. Et manglende retsopgør med sovjetfortidens uhyrligheder har været medvirkende til at fastholde Putins styre. Med Putin er Rusland slået ind på en vej, som på lidt længere sigt nok vil opløse landet – og måske splitte det op i flere mindre atommagter.
Forfatteren fortsætter: ”Verden er som den er, påstås det, og det må vi leve med. Jeg vover den påstand, at verden kan gøres bedre. Det er, hvad Ukraine fortæller os”. Kampen i Ukraine er en eksistenskamp for demokratiet i Europa, og derfor skal alle kræfter sættes ind på at få kampen vundet. Vesten skal vinde denne krig. Alternativet tåler ingen overvejelse. Forfatteren citerer præsidentfruen, Olena Zelenska, for at sige: ”I tæller jeres småpenge. Vi tæller vore døde”.
Forfatteren undrer sig over flygtningestrømmene ud af Rusland, som først tog til, da indkaldelserne til den russiske hær begyndte at true. Indtil da havde ungdommen åbenbart accepteret styrets beslutninger. Hvordan kunne tusindvis af unge mennesker blot flygte fra landet uden at tage til genmæle mod styret?
Forfatteren efterlyser intellektuel klarhed og strategisk overblik i Washington og i de europæiske hovedstæder. Forhandlinger med Rusland vil være håbløst, og præsident Macrons og kansler Scholzs mæglerrolle tilskriver han ikke nogen vægt. Det er en ganske tankevækkende bog skrevet af en forfatter, som har trukket de store linjer i Europas historie op.
Til slut filosoferer forfatteren lidt over Ruslands historie fra Napoleonskrigene og frem til i dag, fra Aleksander den Første til Vladimir den Sidste!
Poul Grooss,
kommandør (pensioneret)
