Nogle almindelige betragtninger.

Som det formentlig vil være adskillige af dette tidsskrifts læ­sere bekendt, anvender man i flere hære i tidlandet såkaldte „tests“ (uddannelsesprøver), som man udfører med stor grimdighed og alvor. Det er et almindeligt indtryk, at man bl. a. i den amerikan­ske hær tillægger disse prøver en ret stor betydning, og at alle offi­ cerer er glade for disse prøver og betragter dem som en ikke uvæsentlig støtte i uddannelsen mere end som foresatte myndig­heders kontrollerende virksomhed.

Det kunne måske derfor også være af Interesse for os at studere bl. a. hensigten med sådanne prøver lidt nærmere, idet undertegnede ikke er uvidende om, at sådanne prøver ofte fore­ kommer og har gjort det allerede for år tilbage, men dog må mene, at de hos os ikke lielt tillægges samme værdi som f. eks. i den amerikanske hær. Derfor er nedenstående betragtninger frem­ kommet.

Under bestræbelserne på at bygge den enkelte soldats selv­respekt og selvtillid op spiller det en stor rolle at kunne over­ bevise ham om, at han under uddannelsen gør virkelig og stadig fremgang.

Hvert trin af uddannelsen bør derfor afsluttes med en prøve, eftersom det vil være øjensynligt for soldaten, at ban efter hver prøve ban består, tager et nyt skridt mod slutmålet: Den effek­tive, kam pduelige soldat.

Enhver form for konkurrence, hvadenten dette linder sted mellem bold (enheder) eller enkeltmand, vil desuden bidrage til at skabe variation i og interesse for de militære fag, ikke mindst for sådanne, hvor gentagelsen, det reflektoriske eller eksercermæssige spiller en væsentlig rolle.

At appellere til kappelysten både individuelt og mellem en­ heder er tillige en af de bedste måder til at få unge mennesker til at lære noget på.

Det er vigtigt, at der hele tiden under uddannelsen foretages en målsætning for de fremadskridende trin af denne, således at mandskabet hele tiden har for øje en klar og nøjagtig definition på, hvad der uddannelsesmæssigt skal være nået inden for en bestemt periode.

Dette bør knyttes sammen med en fortløbende række af ud­ dannelsesprøver, hvorved man bl. a. opnår:

• —  at mandskabets standpunkt kontinuerligt måles,

• —  at mandskabets (enhedens) krigsbrugbarhed måles,

• —  at enkeltmand eller enheder kan sammenlignes på et ens­artet grundlag,

• —  at kvaliteten af den meddelte uddannelse kan måles,

• —  at chefer, befalingsmænd og mandskab kender det mål, der skal arbejdes henimod,

• —  at fejl eller svagheder i tide opdages, således at uddan­nelseslederen kan sætte ind på at rette disse,

• —  at såvel mandskabs som befalingsmænds interesse
  vækkes og holdes vedlige, og

• —  at mandskabets aktive medvirken i uddannelsen stimuleres. Sådanne prøver bør desuden i passende omfang kombineres med efterfølgende ekstra uddannelse i fritiden eller begunstigelser som ekstra orlov eller forlænget orlov eller lignende.

  I den udmærkede engelske publikation „Brassey’s Annual, The Armed Forces Year Book“, 1953, giver den engelske general

Sir Harold E. Franklyn i Chapter II. Systems of Training, en særdeles inspirerende analyse af den militære træning. Generalen understreger heri bl. a. betydningen af enkeltmandsuddannelsen, der bør fortsættes jævnsides med den kollektive uddannelse og siger bl. a.:

„Uddannelsesprøverne, som i begyndelsen bør være prøver for enkeltmand, bør efterhånden i stigende grad være kollektive prøver for enheder, hvorved den enkeltes interesse for enhedens samlede uddannelsesstandpunkt øges.“

Formerne for prøverne må naturligvis varieres og hensigts­ mæssigt afpasses efter uddannelsesplanen.

Kompagni- eller bataillonschefer bør regelmæssigt afholde kontrollerende prøver, f. eks. en gang om måneden, hvorved også mandskabet vil få en større forståelse for befalingsmændenes ar­bejde og virke for at bibringe mandskabet den bedst mulige ud­dannelse.

Sådanne kontrollerende prøver kan passende anlægges på en fredag med den påfølgende lørdag afsat helt til kompletterende uddannelse af de, der ikke nåede over prøvens minimumsgrænse.

Mandskabet vil herigennem også — ganske som under krig — føle værdien af dets egne befalingsmænds indsats og hjælp under uddannelsesarbejdet, hvad der psykologisk set må anses for særdeles værdifuldt.

Den direkte stimulerende betydning, som ligger i den pågæl­ dende chefs opmuntring i forbindelse med disse prøver bør her ikke undervurderes.

Inden for kompagnierne bør der som regel afholdes prøver hver uge omfattende en del af det i ugens løb gennemgåede stof. Når prøverne afholdes i slutningen af ugen, hvor sygeprocenten sædvanligvis er lavest på grund af den forestående orlov, sikrer man derved den størst mulige deltagelse, men opnår sam­ tidig at nedsætte sygeprocenten i begyndelsen af ugen, livor den erfaringsmæssigt ligger højest, derved at prøven også omfatter stof fra ugens første dage.

Stoffet for sådanne prøver, der har karakter af stikprøver, bør først meddeles mandskabet ved prøvens begyndelse.

I den amerikanske hær er det endog sådan, at man ligefrem reglementarisk har fastsat en række teoretiske og praktiske prø­ ver og øvelser, som den enkelte mand, gruppe eller deling m. v. skal gennemgå for at have opnået et tilfredsstillende stade. Opnås dette ikke, må prøverne efter nogen tids forløb tages om, indtil et tilfredsstillende resultat er opnået.

På store områder af den militære uddannelse er det ifølge sagens natur vigtigt at få bragt alle op til samme uddannelses­ standpunkt, det vil sige, at det er den ringeste, der angiver ud­ dannelsestempoet. En sådan tendens til nivellering er højst farlig for den bedste del af mandskabet. Herfra og til en moralsk nivel­ lering, der let fører til en nedsættelse af den personlige indsats, er ikke langt, så meget mere som dette let befordres af den uom­gængelige ensform ighed i store dele af den militære undervisning.

Enhver mulig indsats bor derfor gøres for at undgå denne passivitet, der også medfører mangel på ansvarsfølelse over for egne uddannelsesresultater, og som et led i disse bestræbelser har uddannelsesprøverne en ikke ringe betvdning.

Uddannelsesprøvemes vigtigste formål er således at få soldaten til at forstå, at „det kan betale sig at være en god soldat“.

V. K. Sørensen.