Kaptajn Helge Klint siger i sin Artikkel i »Militæ rt Tidsskrift« N r. 5/1946, at Sessionsbehandlingen nu er saa overfladisk, at den paa langt nær tilfred sstiller berettigede K rav hverken fra Forsvarets eller den værnepligtiges Side. Heri har Kaptajnen ogsaa fuldstændig Ret; saadan har Sessionsbehandlingen jo været fra meget lang Tid tilbage uden at have fulgt med Udviklingen. Selve Sessionsbehandlingen foregaar nærmest paa Samlebaand og med en Hurtighed a f ca. 2^2 M inu t pr. behandlet Mand.
Selv om der fra Sessionens Side gøres alt fo r at sigte de mødte værnepligtige og om m ulig at udsortere de mere aandelig sløve eller svage, slipper der dog sikkert mange igennem, som helst ikke skulde have været med. Psykopaten er vanskeligere at udsortere paa en Session; han er i Reglen beleven og nogenlunde skaaret fo r Tungebaandet, saa han røber sig ikke saa let ved en saa kort Eksamination eller Samtale som den, der er Tid til at føre under Sessionsbehandlingen. Kan Sessionen nu ikke paa en bedre Maade raade Bod paa dette? I A a r skal der under sidste Del a f Sessionen i 2’ Udskrivningskreds som Forsøg afholdes en psykoteknisk Prøve med det mødende værnepligtige Mandskab inden Sessionsbehandlingen, og derved haaber man at give Sessionen saadan Hjælpemidler, at den bedre udsorterer de mindre godt begavede. Psykopaten afsløres ikke ved denne Prøve, det sker bedre ved en Samtale i Enrum mellem Underafdelingschefen og hver enkelt Rekrut kort efter deres Møde. I sin Tid som Kom pagnichef gjorde jeg dette ved en Samtale paa ca. % Time med hver Mand. Samtalen førtes i m it private Kontor med den værnepligtige siddende paa en Stol overfor mig, og hvor han maatte gøre Rede fo r sin Barndom, Søskende, Forældre, Uddannelse, Frem tid etc. Resultatet var godt og gav mange V in k til mine Befalingsmænd og mig, som vi kunde bygge videre paa. Kaptajnen foreslaar, at de værnepligtige ved Mødet paa Sessionen medbragte et Vidnesbyrd fra deres Skole. Bedre synes jeg, det vilde være, hvis Udskrivningskredsen modtog dette Vidnesbyrd fra Skolen sammen med Daabsattesten ved den værnepligtiges Tilmeldelse til Lægdsrullen. V i, der paa Sessionerne oplever, hvor glemsomme og uopmærksomme de unge Mennesker er, og som ved Sessionens møder uden Eksamensbevis, Lægeattest etc., skønt det staar paa Sessionsplakaten paa fremtrædende Plads og med store tykke Bogstaver, tror, det er bedre, de afleverer Vidnesbyrd de 2 A a r tidligere, og hvor de alligevel skal skrive til Hjemstedskommunen fo r at faa udstedt Daabsattesten. Sam tidigt vil jeg gerne pege paa et Forhold, der kræver Hjælp paa den ene eller anden Maade. Ved en Sammenligning mellem Landboungdom og Byungdom i den værnepligtige Alder er der en himmelvid Forskel saavel legemlig som aandelig. Ved Landboungdommens Session vilde Landsbyskolen sikkert kunne høste stor Belæring om, hvor Skoen trykker, hvis Skolelæreren overværede Sessionen sammen med Lægdsmanden. Læreren vilde ogsaa kunne supplere Sessionens Bedømmelse med Oplysning om den Ungdom, han saa at sige lever helt ind paa Live t af. Selve Udskrivningsvæsenet er vel ogsaa f. T. i Støbeskeen, og ingen ved endnu, hvorledes denne vil komme til at foregaa under den kommende Forsvarsordning. Da det nu gælder mere end tidligere, at der fra Forsvarets Sider kræves høj M oral som Rankhed hos hver enkelt Mand, der udskrives til Betjening a f de mest moderne Vaaben, saa maa sikkert Udskrivningsvæsenet ogsaa moderniseres, saa det bedre kan svare til de Fordringer, Forsvaret stiller til det.
R. Thygesen-Nim.
