Midt i Januar Maaned udkom dette Aars første Hefte af ovenstaaende Tidsskrift, og; Heftet er paa sin Forside paatrykt: 100. Aargang. Dette er en ret anselig Alder for et Tidsskrift — her i Landet findes saa vidt vides kun eet ældre — og nogle enkelte Oplysninger om dets Fortid og dets Aid vil derfor maaske kunne paaregne Interesse. Den første Oplysning, man har om Tidsskriftet — eller „Archiv for Søvæsenet" som det den Gangkaldtes — er iflg. Undersøgelser af Kommandør I. il. Schultz, Tidsskriftets mangeaarige Redaktør, en Subskriptionsplan i Dagbladet „Dagen" for den 8. August 1826, hvori det blandt andet hedder: „Vort Fædreland kan fremvise Tidsskrifter i næsten alle Fag, og herved er den dannede Mand sat i Stand til at følge Tiderne og gøre sig bekendt med gode Indretninger, Forbedringer og nye Opdagelser hos andre Nationer. A t disse Skrifter have gavnet meget vil ikke være undgaaet Fædrelandets Venner. Hidtil har intet saadant fundet Sted, hvad Søvæsenet vedkom, et Savn, den dannede Sømand længe har følt.
Opmuntret ved flere værdige Mænds Bifald til at afhjælpe dette Savn, agte Undertegnede, hvis de ved Subskribenternes Antal kunne se sig skadeløse, at udgive et Tidsskrift under Navn: Archiv for Søvæsenet. Den Plan, som vil blive fulgt, skal være:
1) at meddele efterhaanden alle ny Opdagelser og Forbedringer Søvæsenet vedkommende, saavel for Orlogsmændene som for Koffardimændene;
2) at gengive en Beskrivelse over alle nyttige Indretninger og Forbedringer, som ej ere almindelig bekendte eller i Brug hos os;
3) Beskrivelse over vigtige Farvande, Havne og Rheder;
4) Meddele mærkelige Tildragelser paa Søen;
5) Meddele hydrografiske Efterretninger;
6) Meddele Beretninger, som kunne have Interesse for Sømændene, den Handlende og den dannede Mand i Almindelighed."
P. U. Bruun, L. de Coninck,
Capt. i Sø-Etaten. Capt. i Sø-Etaten.
Som man ser et ret omfangsrigt Program, der imidlertid i det Store og Hele er blevet fulgt gennem T iderne, idet man dog, efterhaanden som der er opstaaet flere Tidsskrifter og Dagblade med almindelig maritim t Indhold, mere og mere er gaaet over til at lade „Tidsskrift for Søvæsen" særlig optage Artikler af rent sø-militær Natur; saaledes giver netop Jubilæumsheftet et Billede af Tidsskriftets nuværende K arakter. Tidsskriftets 1. Hefte udkom i Januar 1827, og naar 100 Aars Jubilæet ikke desto mindre fejres i Aar og ikke 1927, er det, fordi Aargangene 1832 og 1833 paa Grund af Redaktørens Bortrejse ikke er udkommet, ligesom der ogsaa mangler en Aargang efter K r igen 1864. Oprindelig ejedes Tidsskriftet af Udgiverne selv, men overtoges saa vidt man kan se i 1856 delvis og i 1888 fuldstændigt af Sølieutenant-Selskabet, og redigeres nu af en af dette valgt Redaktør.
A. H. V.