Log ind

Taktiske Opaver for Delingsførere m. fl. I

#

I.

Der har i nærværende Tidsskrift ofte været Opgaveserier af stor Værdi, men de fleste af disse har været for Bataillonsog højere Chefer, enkelte for Kompagnichefer, men næsten ingen for Delingsførere. Ikke desto mindre er det her vor største Brist findes. Til at formere en Deling paa flere Linier efter et Skema, at give en Befaling med tilhørende 13 Punkter og endelig at føre denne Deling frem i et regelret Angreb paa Øvelsespladsen, hvor intet uforudset hænder, eller at sætte Delingen i Stilling i Forsvaret, dertil strækker Delingsførerens Viden sig nok. Derimod gives der altfor sjældent de værnepligtige Delingsførere Lejlighed til at tænke sig ind i Situationer, der ligger uden for Skemaet, men som uvægerlig vil indtræffe, saa snart Kam-

Skærmbillede 2020-07-28 kl. 11.38.53.png

pen begynder. Starten af Kampen er jo i sig selv det letteste. Gennemførelsen vil altid være betydelig vanskeligere og vil i moderne Krig, hvor Situationerne ændres næsten fra Minut til Minut, kræve stadig mere Initiativ fra Underforernes Side. De følgende Opgaver er skrevet med Henblik paa ovenstaaende og under Hensyn til, at »M. T.« ogsaa er Medlemsblad for »Foreningen af Løjtnanter og Kornetter«. Rammen om Situationerne er — dels af Pladshensyn — gjort saa »let« som muligt, derimod er der lagt Vægt paa at skildre Delingsførerens Indtryk af Fægtningssituationen saa levende, som det kan gøres paa Tryk. De Styrker, der opereres med, er som i Hærloven af 1937 fastsat, idet det dog er tillempet efter moderne Forhold saaledes, at Kampvogne og Flyvere indgaar i Fægtningsbilledet i en passende Grad.

Grundlag.

I. Fjenden har, efter forgæves at have prøvet paa at hindre egne Styrkers Landgang ved Nyborg og Kerteminde, Natten til den 1/10 afbrudt Kampen og i Ly af Mørket trukket sig tilbage.

II. Sjællandske Division, der har lidt Tab under Landgangen, er ikke fulgt efter, men har udnyttet Natten og Morgentimerne til Reorganisation, Forplejning m. v.

III. En fra Daggry værksat Luftrekognoscering har vist, at Fjenden med sine Hovedkræfter er gaaet bag Odense Aa og Kanal, hvilken Linie han forbereder til Forsvar. Øst herfor kun svagere Kræfter.

IV. Situationen i Luften. Under Landgangen har egne Flyvere under haarde Kampe tiltvunget sig Herredømmet i Luften. Luftoverlegenheden er bibeholdt, dog har det ikke kunnet forhindres, at Fjenden gentagne Gange i Løbet af Natten til den 1/10 har bombarderet Nyborg Havn og Troppesamlinger Vest for Byen, ligesom Vejene mod Odense fra Daggry lejlighedsvis har været overfløjet af Fjenden.

V. Paa Grundlag af den foretagne Luftrekognoscering er lette Tropper (Panserenheder, Motorcyklister, Cyklister og Fodfolk paa Motorvogne) under Jagerdækning Kl. 14,00 fremsendt med Ordre til inden Mørkefald at gøre sig til Herre over Overgangene over Odense Aa N. f. Aasum og over Lindved Aa, da Divisionen fra Daggry den 2/10 vil angribe fra nævnte Linie.

VI. Vejret er tørt og stille. Mørket indtræder Kl. 18,00. Lindved Aa er uden for Overgangene impassabel for Panservogne, men ikke for Fodfolk. Odense Aa ved og Nord for Aasum er impassabel for alle Vaaben uden for Overgangene.

A. Affæren ved Hollufgaard.

En motoriseret Afdeling bestaaende af 1 Panservognsdeling og 2 Ptekylgeværdelinger paa Mv. er over Over Holluf naaet Neder Holluf under March mod Holluf Gd. Motorcyklistsikringen har i Sydkanten af Neder Holluf erkendt stærk Spærring paa Broen over Lindved Aa. Der er faldet Skud fra fj. Fodfolk, der ved Observation fra Byen erkendes i Stilling paa begge Sider af Vjen. Føreren har derefter truffet følgende Dispositioner: — Panservognene kører i Stilling i Sydkanten af Byen til Be-

Skærmbillede 2020-07-28 kl. 11.40.23.png

skydning af den fj. Besættelse, der skønnes at være 2—3 Grupper.

— V2 Rkg.del. sikrer bagud.

— 1 Rkg.del. skal gaa over Lindved Aa ca. 4—500 m NV. f. Byen, nedkæmpe den fj. Besættelse, rydde Spærringen og trænge frem til Holluf Gd.

Under Fremrykningen til og Overgangen over Aaen har Føreren hørt Panservognene aabne Ilden, der er blevet besvaret af en fj. Fk. og automatiske Vaaben. Ilden fra den fj. Fk. ophører dog snart, og da Løjtnanten gaar over Aaen ser han den fj. Besættelse ile tilbage til Holluf Gd. I Luften er roligt, hverken egne eller Fj.s Flyvere er for Øjeblikket over Terrainet. Løjtnanten sender 1/2 Deling til Broen for at rydde Spærringen og gaar med Resten i spredt Orden og i Løb mod Holluf Gd. De fj. Grupper, der har sat sig fast i Gaarden, kastes efter en kort Ildkamp og gaar tilbage gennem Kogangen. Ved Gaarden ligger Vraget af den ødelagte Fk. Delingen, der har haft et Tab paa 1 død og 3 saarede, trænger gennem Gaarden og forfølger den vigende Fjende. Der falder stadig enkelte Skud. Klokken er 15,45 (se Skitse 1). Løjtnanten, der befinder sig i det nordvestlige Hjørne af Gaarden, ser 1. Gr. uden Modstand fra Fj.s Side trænge frem langs Vejen, 2. Gr., der har lidt mest, forsvinder i Kogangen. 3. Gr. kan ikke ses, men derfra høres kraftigere Skydning, Eksplosioner af Haandgranater og danske Hurraraab. 4. Gr. er hos Delingsføreren og en Ptr. af Delingstroppen er sendt gennem Parken mod Vandmølle. Der høres nu stærk Skydning fra Terrainet 0. f. Holluf Gd., saavel fra automatiske Vaaben som Fk. Egne Panservogne, der netop kører gennem den ryddede Spærring, standses, den forreste kører i Grøften, og den næste gaar tilsyneladende i skydeudygtig Tilstand tilbage. Grupperne ved Spærringen er gaaet ud i spredt Orden, men bundet af den fj. Ild. Samtidig kommer en Ordonnans fra den udsendte Ptr. styrtende, idet han raaber: »Delingsføreren.-------Fj. Fodfolk med mindst 2 automatiske Vaaben og Fk. ved Vandmøllen.«

Opgave 1. Løjtnantens Bedømmelse af Situationen og hans Dispositioner.

E. Bassing.