Der er forløbet fire Aar siden de sidste olympiske Lege afholdtes i Stockholm 1912.
I Aar skulde Idrætsmænd fra alle Lande atter være modtes — denne Gang i Berlin — for paa det nyindrettede Stadion i Grünewald under fredelige Former at kæmpe om, hvilken Nation, der idrætslig set var den ypperste, hvis Ungdom den kraftigste og bedst gennemtrænede. Kampen var sikkert bleven haard; th: der sættes overalt mere og mere ind paa at staa smukt i disse Stævner. Hele Verdens Øjne hviler paa dem, og Dommen over et Lands Repræsentation bliver i mange Tilfælde en Dom over selve Landet og dets Ungdom. — Træningen, der nu til Dags maa begyndes paa langt Sigt, var allerede godt i Gang; f. Eks. havde tyske og svenske Officerer længe trænet af fuld Kraft med den moderne Femkamp for Øje, og selv vi herhjemme var saa smaat begyndt at rore paa os. Da udbrød Verdenskrigen, og hele den stolte, internationale
Idræts-Bygning, der ved et mangeaarigt, ihærdigt Arbejde var bygget op mellem Nationerne, laa i Grus.
Naar vil hele Verdens Idrætsmænd atter kunne modes fredeligt til olympisk Stævne?
Men i Sverrig, dette energiske Idrætsland, vilde man ikke narre Ungdommen for at hoste i hvert Fald nogle Frugter af dens Arbejde og Træning. Man vilde have et Stævne, og da det ikke kunde blive internationalt, indskrænkede man sig til at indbyde de nordiske Folk til et Stævne i Stockholm.
Man maa sige, at Svenskerne har haft baade Ære og Glæde heraf. Ikke alene blev det for hele Stockholm 14 Dage i Fest; men det blev ogsaa ved Arrangørernes monsterværdige Arbejde og de svenske Idrætsmænds udmærkede Præstationer en Triumf for den svenske Idrætsverden.
General Balck kunde i sin Tale ved Præmieuddelingen med Rette fremhæve, at de svenske Idrætsmænd havde vist, at de paa alle Omraader stod paa et tilfredsstillende smukt Standpunkt.
Herhjemme i Danmark har vi blot at notere os dette Faktum — og arbejde videre med godt Humor — forundre os kan det ikke; thi sovende er Svenskerne ikke naaet til dette Resultat. Det har baade kostet Arbejde og Penge. Arbejde med, af det ganske vist gennem den lingske Gymnastik vel forberedte Materiale, at forme saa udmærkede Idrætsmænd. Penge til Trænere, Materiel, Bygning af Stadion (ca. 2 Miil. Kr.), Dannelse af det svenske Idrætsfond (ca. 1,5 Mili. Kr.). Arbejde og Penge ved Arrangementet af et saa- dant Kæmpeværk, som de olympiske Lege er (endvidere nordiska Spelen og Svenska Spelen).
— Ogsaa vi har nu vort Stadion. Et Idrætsfond kan vi maaske ogsaa engang opnaa at faa. Men hvor faar v i en Stand fra, der som Helhed vil tage sig af den danske Idræt og bære den frem, saaledes som den svenske Officersstand har gjort ved den svenske Idræt? Hvis vi indrømmer, at den sunde, fornuftige Idræt er et Gode for en Nation — og saa vidt er vi vel nu naaet — saa maa vi ogsaa indrømme, at den svenske Officersstand i denne Henseende har tjent sit Land godt. —
Da foruden mig kun en enkelt Officer har haft Lejlighed til at overvære »Svenska Spelen« i Aar, Jiar jeg tænkt mig, at det maaske — selv om det paa Grund af Tjeneste kommer noget post festum — kunde interessere enkelte af mine Kammerater at hore lidt om dem og de Fordringer, der i Aar stilledes i de Konkurrencer, der navnlig har Interesse i militær Henseende. Jeg skal altsaa ikke komme ind paa den almindelige Del af Legene, der i I lovedsdgen var i Overensstemmelse med Programmet for de olympiske Lege, men holde mig til »Hasttaflingarne« og »den militare Idrottstafling«, der i Aar var knyttet til Stævnet.
„Hasttaflingarne“.
Disse Konkurrencer anordnes af »Svenska Ridesportens Centralforbund«. Forbundet er ikke rent militært, men dets Bestyrelse bestaar udelukkende af Officerer (Formand: Herhigen af Vestergottland), og dens Formaal er: »ridkonstens hojande for militåra åndamål«.
Der deltog i Aar i Konkurrencerne 98 Ryttere, hvoraf 2 civile, Resten Officerer. Størstedelen af 1 lestene var op- fostrede i Sverrig.
Konkurrencerne bestod af:
1. ARMEFALTTAFLAN,
der med Tilladelse af Inspektoren for Rytteriet indgik i Stævnet. Konkurrencen — der er ren militær — er aarlig. Programmet veksler efter de fra Aar til Aar gjorte Erfaringer, laar bestod Konkurrencen af folgende 5 Prover:
1 ste Dag:
a) Distance ridt, og herunder
b) Terrænridning (som Konkurr. II). samt
c) Ridt over Steple-chasebane.
Distance: 30 km, hvoraf de 22 skal tilbagelægges paa Vej, 5 km i Terræn og 3 km paa Steeplechasebane.
Maximumstid: hele Distancen 2,25. Time, for Terrænridtet 0,25 Time, for Steple-chaseridtet 5 Min. Ridtet foregik i Aar saaledes: 5,5 km paa Landevej, derpaa Terrænridtet, saa 16,5 km paa Landevej, endelig Steple-chaseridtet.
2. Dag:
d) Skole ridning (som Konkurrence 111 b)
3. Dag:
e) Springning (som Konkurrence IV b)
samme Hest skulde benyttes i alle 5 Prover.
for alle Ryttere og Heste).
(5 km, 16 Forhindringer hvoraf mindst 5 af 1,20 m Minimumshojde, Længdehindringerne ikke over 5 m.)
III. SKOLERIDNING.
a) sværere (for alle Ryttere og Heste)
b) lettere (for alle Ryttere; udelukkede er Heste, der har vundet a) i sværere 1.—4. Præmie, b) i lettere 1.—2. Præmie.
Det vil føre for vidt at nævne Programmet for disse Konkurrencer.
IV. SPRINGKONKURRENCE.
a) sværere (for alle Ryttere og Heste), Tempo 400 m i Min., 20 Spring (12 Forhindringer)
b) middelsvær (for alle Ryttere; udelukkede er 1 leste, der har vundet a) Præmie i sværere, b) 1.—4. Præmie i middelsvær. 12 Spring (12 Forhindringer)
c) sværere (for alle Ryttere og Heste), Tempo 300 m i Min., 8 Spring (8 Forhindringer)
d) sværere (for alle Ryttere; udelukkede er Heste, der har vundet 1.—4. Præmie i sværere), Tempo 400 m i Min., 16 Spring (12 Forhindringer).
Angaaende Forhindringernes Art og Størrelse henvises til nedenstaaende Skema og Skitse.
En enkelt Ting ved Arrangementet af Springkonkurrencerne skal jeg omtale, da Svenskerne paastod, at det var første Gang den anvendtes: Ved hver Forhindring var anbragt en Dommer og nogle Ordonnanser. Hver Dommer var forsynet med nogle smaa Papfaner med Tallene 2, 4, 6 o. s. v. Naar en Rytter ved en Forhindring mistede nogle Points, rejstes den af Fanerne, der angav Pointstabet. Det var saaledes Tilskuerne muligt i nogen Grad — der var ogsaa Bedømmelse for Stil — at følge, hvorledes Rytterne stod i Konkurrencen.
Natten før Springkonkurrencens Begyndelse var der travlt paa Stadion. Denne havde lige til sent ud paa Aftenen været benyttet til Fodboldkampe; næste Morgen tidlig skulde den være klar- til Hesteopvisningerne. Der arbejdedes hele Natten ved elektrisk Lys af en Arbejdsstyrke paa 120 Mand, og næste Morgen var Stadion ikke til at kende igen, helt omdannet til Ridebane. Der var anlagt vaad Grav, bygget Kirkegaardsmur, Stengærde, Jernbaneled m. m. og overalt var smukt dekoreret med Flag og Blomster. Arrangementet var nydeligt; men Stadionchefen, Kaptajn Hjorths Hjerte har nok krympet sig ved at se sit smukke Grønsvær saaledes behandlet. Men hvad ofrer Svenskerne ikke, naar det gælder »Håsttäflingarne«, som de lægger stor Vægt paa og er stolte af. Overfor'os brugte de alle deres Overtalelsesevner for at faa os til at blive og overvære dem, vi vilde sikkert ikke angre det. Vi blev — og angrede det ikke.
Allerede den højtidelige Aabning af Hesteopvisningerne viser hvilken Vægt, der fra alle Sider lægges paa dem, ikke alene som Skuespil betragtet, men i endnu højere Grad som Middel til Uddannelse af de svenske Rytterofficerer og Ophjælpning af den svenske Hesteavl.
Konkurerncerne aabnedes af Kong Gustav i Overværelse af hele Kongefamilien og et elegant, festklædt Publikum, og Højtideligheden var iscenesat med Svenskernes sædvanlige Arrangementstalent.
Foran Kongetribunen stod alle de i »Arméfalttaflan« og »Fälttäflan deltagende Officerer og Underofficerer opstillet — til Fods og til Hest. Det vilde sikkert have interesseret vore unge Befalingsmænd at se disse fra hele Landet samlede Officerer og Underofficerer, der alle var høje, slanke og ensartet paaklædte, og hvis Indmarch og eksercermæssige Optræden stod paa Højde med, hvad hos os f.Eks. Kornetskolen vilde kunne præstere.
Forrest tog alle Stævnets ledende Officerer Opstilling, hvorefter Hertugen af Vestgötland overtog Kommandoen.
Præcis paa det for Aabningen fastsatte Klokkeslet, kørte den kongelige Kortége ind paa Stadion og svingede op foran Kongetribunen. Kongen stod ud, modtog Melding af Hertugen og hilste de forsamlede Befalingsmænd med et: »God Dag, Kammerater,« hvorpaa disse svarede i Kor: »Hil kgl. Majestät.« Kongen indtog derefter sin Plads paa Tribunen, og efter at Nationalsangen var spillet af et imponerende Militærorkester, red den første af de konkurrerende Ryttere frem.
Som usagkyndig skal jeg vel vogte mig for at komme ind paa gyngende Grund og indskrænke mig til at sige, at det var en ublandet Fornøjelse at se, hvor dristigt og elegant Rytterne
— hvoraf den ældste var Oberst — førte deres smukke Dyr igennem de vanskelige Konkurrencer. Man fik uvilkaarligt Respekt for det Arbejde, de svenske Rytterofficerer præsterer, og den Træning, de sikkert til Stadighed holder sig i.
Skulde jeg endelig nævne een Rytter — maaske noget, fordi han ogsaa er kendt som Fægter — maa det blive den unge, beskedne Løjtnant Lundstrom af Livregimentets Dragoner, der paa sin »Wallon« som eneste Rytter gik igennem samtlige Konkurerncer, hvori han deltog, uden Pointslab, og som bl. a. vandt. Springkonkurrence a) og c). Hans Præstationer hilstes med begejstret Bifald af alle.
Endelig maa jeg blandt de mange smukke Præmier, der var udsat ved Stævnet, omtale Kongens og Centralforbundets (3) pragtfulde Ærespræmier, ikke paa Grund af deres Værdi, men paa Grund af deres Propositioner, der viser, hvor klogt og maalbevidst Svenskerne arbejder paa at faa saa mange Officerer som muligt med i Idrætstræningen, samtidig med at der allerede flere Aar i Forvejen tages Sigte paa de enkelte Stævner, hvor Nationen skal præstere det ypperste, den kan.
I Propositionerne staar bl. a.:
»For at opmuntra till et lifligt deltagande i offentliga tåflingar (fålttåflan, prisridning, prishoppning, terrængridt) och att dårvid sarskildt soka verka for en så allmån anslutning som mojligt från hvarje officerskår har S. R. C. uppstållt tre hederspris, hvilka tillfalla det regementes officerskår, som under åren 1914, 1915 och 1916 t. o. m. uttagningstaflingarna for håsttåflingarna vid Olympiska Spelen i Berlin vid nationella tåflingar inom Sverige erhålla den sammanlagdt hogsta (nåsthog- sta o. s. v.) slutsiffran efter nedanstående beråkningsgrundar:
Hvarje regementes totalpoångsumma for hvarje år divi- deras med antalet kompaniofficerare vid och i regementet
enligt arméns rulla for året. Endast offentliga tåflingar i Sverige, anordnade af Svenska Ridsportens Ceniralforbund eller till detsamma ansluten håstsportorganisation, medråknas.«
Præmier med saadanne Propositioner har meget stor Værdi, og deres Virkninger skal nok spores i det lange .Løb.
Svenska Spelen i Aar regnedes for sidste Prøve for disse Ærespræmier — i Stedet for Udtagningskonkurrencerne til Legene i Berlin. — Kongens Ærespræmie vandtes af Livregimentets Dragoner. 2. og 3. Præmie af Lifgardet till håst og lifregementets husarer.
»Falttaflan« er en kombineret Konkurrence, bestaaende af mindst 3 militære Idrætsgrene. Kombinationen bestemmes forud for hvert Stævne.
Den kan f. Eks. bestaa af:
I.
1) Orienteringsløb (-ridt) tilFods, til Hest, paa Ski).
2) Feltskydning.
3) Fægtning.
II.
1) Ordonnansløb (-ridt) (til Fods, til Hest, paa Ski, paa Skøjter, paa Cykle).
2) Feltskydning.
3) Forhindringsløb (-ridt).
4) Kortlæsning. o. s. v.
I Aar var Konkurrencen, der varede i 2 Dage, delt i 2 Afdelinger: I. »Falttaflan till Fots« og II. Fålttåflan till Hast«. Hver af disse var igen delt i 2 Underafdelinger for Officerer og Underofficerer, der i Sverrig som Regel ikke konkurrerer sammen, og sammensat saaledes:
I. »FALTTAFLAN TIL FOTS«.
A. Skydning.
1) Skoleskydning med Pistol.
10 Skud i 2 5-Skuds-Serier. 2 Prøveskud (Skive: 1 hel, tidelt Mand).
2) Faltskydning med Pistol.
Udførtes fra 3 forskellige Skydestationer saaledes:
a) med begrænset Antal Skud paa ubegrænset Tid.
b) med begrænset Antal Skud paa begrænset Tid.
c) ubegrænset Antal Skud paa begrænset Tid. Feltmæssige Maal. 1 Træffer = 1 Point.
3) Feltskydning med Gevær.
Udførelse m. m. som under 2).
B. Bajonetfægtning.
Afgørelse ved 3 Stød.
C. Natligt Orienteringsløb over 12 km.
D. Meldingsaffattelse (med Skitse) og Ordonnansløb; Vejlængde ca. 6 km, Opfattelse af en Situation, fremstillet ved feltmæssige Maal, Affattelse af Melding med Skitse herom, Løb med Meldingen ad en i Terrænet udstukken Bane, hvorved bl. a. forekom Svømning over et ca. 25 m bredt Vandløb.Ved Bedømmelsen indgik 1) Tiden for Affattelsen af Skitsen og Løbet. 2) Rapportens taktiske Værdi.
E. Afstandsbedømmelse.
II. FALTTAFLAN TILL HAST.
A. Skydning.
1) Skoleskydning med Pistol.
Som under I. A. 1.
2) Feltskydning til Hest med Pistol.
Udførtes paa to i Terrænet udstukne Baner af 275 m Længde. Hver Bane skulde gennemrides i Galop i Løbet af 1 Minut, i hvilken Tid 7 Skud skulde skydes imod feltmæssigt udstillede Maal. Hver Træffer = 1 Point. For Overskridelse af Tiden fradroges 1 Point for hver paabegyndt Periode af 5 Sek. Beskødes et Maal i anden Gangart end Galop, regnedes Skudet som Forbier.
3) Feltskydning med Gevær.
Som under I. A. 3.
B. Sabelfægtning til Hest.
Udfortes mod udstillede Maal, f. Eks. staaende og liggende Figurer, Ringe, Appelsiner, Træklodser, Pæle
m. m. Hver Træffer = 1 Point.
For Stil gaves Points fra 1—10, hvorved Hensyn . toges til Form og Kraft i Anløbet, Stod og Hug.
C. Natligt Orienterings ridt over 12 km.
D. Meldingsaffattelse (med Skitse) og Ordonnansridt.
Vejlængde ca. 5 km.
I Hovedsagen som under I C.
E. Afstandsbedømmelse.
Resultatet af hele Konkurrencen udregnedes efter Plads- ciffermetoden saaledes:
I Konkurrence A adderes den konkurrerendes Pladsciffre for la, b og c
— B multipliceres den konkurrerendes Pladsciffre med 3
— C multipliceres den konkurrerendes Pladsciffre med 4
— D multipliceres Summen af Pladsciffret og Tallet for
Meldingens taktiske Værdi med 3.
Til »Fålttåflan« var indløbet Anmeldelse fra 25 Regimenter (16 Fodfolks- og 9 Rytter- og Artilleriregimenter). I Konkurrencen til Fods startede 79 Officerer og 56 Underofficerer; til Hest 43 Officerer og 44 Underofficerer. Foruden at være individuel var Konkurrencen tillige en regimentsvis Holdkonkurrence (Holdet bestaaende af 2 Off. og 2 Uoff.).
For at kunne afholde et saadant Stævne fordres naturligvis forst og fremmest Penge; men herpaa er der aldrig Mangel i Sverrig til idrætslige Formaal. Fra en enkelt Side var skænket 12,000 Kr. til Konkurrencens Afholdelse.
Officererne indlogeredes paa Stockholms Hoteller. Samtlige Underofficerer paa Gota-Lifgardes Kaserne, hvor de fik fuld Forplejning. Hestene opstaldedes frit paa forskellige Kaserner.
Stævnet indlededes om Morgenen med Duelskydning for Officerer (Svea Lifgardes Kaserne) og Bajonet- (Stadion) og Sabelfægtning (Feltrideklubbens Bane) for Underofficerer. Senere paa Formiddagen skiftedes om, saa at al Skoleskydning og Vaabenbrug var færdig i Løbet af denne Formiddag.
Om Aftenen førtes alle Deltagerne pr. Jernbane og Dampskib ud til Startstedet for det natlige Orienteringsløb (-ridt): Landsbyen Rønninge. Hvor dette Løb og de efterfølgende Konkurrencer skulde foregaa, var paa det dybeste hemmeligholdt af Ledelsen. Løbet (Ridtet) foregik paa 4 Baner (én.for hver af de fire Grupper af Konkurrerende) i ret vanskeligt Terræn. Natten var meget mørk og regnfuld. Starten begyndte Kl. 10,25 Eftm., og der startedes med 2 Minutters Mellemrum mellem de enkelte Deltagere. Ved Starten overleveredes hver Deltager en Seddel med de fornødne Angivelser om Retning, Afstande, Kontrolstationer og Maal.
Vaade og anstrengte ankom Løberne til Maalet, den bedste (Ljt. Grevillius af Svea-Lifgarde) brugte en Time og 31 Min. til de 12 km.
Medens alle Rytterne Kl. 1,5 Form. var indkomne, ankom Infanteristerne i en jævn Strøm indtil henad Morgenstunden.
Efter at have passeret Maalet begav Deltagerne sig til
to for Tilfældet rejste Teltlejre (for Off. ved Hogantorp, for Uoff. ved Ladvik). Her fik hver nyankommen straks et Maal- tid varm Mad, hvorefter han strakte sig i Halmen i Teltene. Hvilen var for de fleste dog kun. kortvarig. Kl. 5 Form. gik Reveillen. Regnen trommede paa Teltdugen, Himlen var trøstesløs graa og Lemmerne stive af Anstrengelse og Fugtighed, Uden Begejstring tornede man fra de lune Telte ud i Regnen og hen til Messen for at faa den varme Morgendrik, inden der' atter toges fat.
Dagen begyndte med Feltskydning. De udstillede Maal vare feltmæssige og vanskelige at faa fat paa. Skydningen var anlagt i Forbindelse med Orienterings- og Udholdenhedslob, idet de forskellige Skydestationer var jævnt fordelt over en Strækning af ca. 1 Milsvej. Det gjaldt saaledes om foruden at opnaa det bedste Resultat i Skydningen i kortest mulig Tid at gennemlobe Strækningen. — Rytternes Pistolskydning foregik som ovenfor nævnt til Hest. —
Efter den næstsidste Pistolskydning foretoges en Afstandsbedømmelse til feltmæssige Maal, dernæst Affattelse af Melding med Skitse paa Basis af en simpel Situation og udstille Maal og endelig Ordonnanslobet med Meldingen (ca. 6 km). Rytternes Meldevej gik tværs igennem Terrænet fra Hogantorp til Rønninge; medens Infanteristerne gik igennem et meget uvejsomt af stejle Skrænter og Slugter gennemskaaret Terræn fra Ladvik til Sodertalje.
Kort forinden Maalet udførtes den sidste Pistolskydning mod en fjendtlig Patrulje, og endelig umiddelbart ved Maalet modte der Løberne den sidste Forhindring: Sodertåljekanalen, som der skulde svømmes over (for Off. i fuld Udrustning m. U. af Pistol og Kikkert; for Uoff. uden Støvler og Vaaben- frakke.)
Fålttåflan till Fots (Off.) vandtes af Ljt. Uggla af Svea Lifgarde, Holdkonkurrencen af Svea Lifgarde.
Fålttåflan till Håst (Off.) vandtes af Ljt. Dyrssen af 1. Artilleriregiment, Holdkonkurrencen af Livregimentets Dragoner.
Til allersidst et Par Ord om den Organisation, der har arrangeret »Fålttåflan« og som staar bag den svenske militære Idræt, nemlig: Sveriges militåra Idrottsforbund (stiftet 1913). Forbundets Formaal er:
at vække Interesse for den frivillige Idræt og virke for Højnelse af Idrætsaanden i Krigsmagten.
at udarbejde Regler for Konkurrencer i mil. Idræt (i Overensstemmelse med Gymnastik- og Idrætsinstruktionen).
at arbejde for Afholdelse af Stævner i mil. Idræt og alm. Idræt i Hær og Flaade.
at støtte Afdi. m. fl. økonomisk i deres Arbejde for Idrættens Fremme samt
at være Talsmand i al Almindelighed for den frivillige mil. Idræt i Riget.
Som Medlemmer af Forbundet indgaar bl. a Generalstaben, Officers- og Søofficersskolerne m. fl., Hærens Regimenter, Flaadens Stationer i Stockholm og Karlskrona o. s. v.
Medlemsbidraget til Forbundet er: Indmeldelsesgebyr 25 Kr. og et aarligt Kontingent af 5 Kr.
Forbundet har udarbejdet Bestemmelser for Anordninger af Stævner og detaillerede Regler for Konkurrencer i 33 forskellige Idrætsgrene o. 1. indordnede i tre Kategorier.
I. Konkurrencer i militære Idrætsgrene:
(f. Eks. alle Slags Udholdenheds- og Terrænløb (-ridt), Jagtridt, Svømning, Livredning, Roning m. fl. [ialt 10]).
II. Konkurrencer i rent militære Færdigheder:
(f. Eks. Præmieskydning (Gevær, Pistol), Fægtning (til Fods og til Hest), alle Hestekonkurrencer, Svømning til Hest, Afstandsbestemmelse, Signalering, Maalopfat- ning, Meldingsopfattelse, Ordonnansløb, Ladning (for Artillerister) m. fl. [ialt 17 Grene).
III. Sammensatte Konkurrencer:
(i. Eks. Fålttåflan og Moderne Femkamp (bestaaende af Duelskydning, Svømning, Fægtning, Terrænridning og Terrænløb).
Med Fålttåflan i Aar slog S. M. I. sit første store Slag for en svensk militær Idræt.
Dette Stævne blev overalt i Sverrig fulgt med levende Interesse og vil sikkert fremtidig blive gentaget hvert Aar.
Atter en sportslig Fjer i Hatten til de svenske Officerer, der efter — i hvert Fald i Hovedsagen — at have organiseret og- oparbejdet den svenske Gymnastik og alm. Idræt, nu med vanlig Energi har kastet sig over den specielt militære Side af Sagen.
Man har herved forstaaet, at det i første Instans ved slige Stævner gælder om at faa Befalingsmændene i Tale; de yngre som Deltagere, de ældre som opmuntrende Tilskuere og Bidragydere. Er først Befalingsmændene for Alvor interesserede, skal Mandskabsidrætten efter given Lejlighed nok komme af sig selv; men at tage sig af den maa blive Regimenters, Afdelingers og Underafdelingers Sag (jfr. vore militære Idrætsstævner).
Ligesom de store aarlige svenske Idrætsstævner har haft og i Fremtiden yderligere vil faa Betydning for den alm. Idræt i Landet og derved for dets Ungdom, vil S. M. I.s Stævner i Længden kunne blive af uvurderlig Betydning i Arbejdet paa at skabe ikke alene et feltdygtigt Befalingsmandskorps i Besiddelse af den Udholdenhed og Sejghed, den moderne Krig fordrer, men ogsaa en feltduelig Hær.
Sander.
