Nogle Bemærkninger i Tilknytning til „Et taktisk Eksempel" i Nr. 20/1926
ved Oberst E. Koefoed.
Erfaringerne fra de senere Krige og da navnlig fra Verdenskrigen angaaende den Tid, der medgaar for en Artilleriafdeling til at indtage en skjult Stilling og forberede sin Skydning, virker sikkert overraskende paa de Officerer uden for Artilleriet — ja maaske ogsaa paa Artilleriofficerer — der ikke selv har praktisk Erfaring paa dette Omraade.
Man finder, maaske ret naturligt, at Resultaterne, som kan sættes til et Par Timer for at indtage en Stilling, naar Forholdene ikke er helt lette, og til 3— 4 Timer for et Stillingsskifte fremad eller tilbage, langt overstiger, hvad man skønner som det sandsynlige, og navnlig finder man det ganske uforeneligt med de Krav om hurtig Hjælp, som Fodfolket under mange Forhold stiller til Artilleriet. Dette fører da atter til det Ræsonnement, at A rtilleriet skal og bør afkorte de Tider, som vi nu regner med; og derfra til Illusioner om, at dette kan gøres, er Springet kun kort. Det viser sig da ogsaa, at saadanne Illusioner næres af mange — men hvis de er falske eller overdrevne, kan de gøre stor Skade, og dette har givet mig Anledning til disse Bemærkninger.
Forfatteren af „Et taktisk Eksempel" regner som meget nær det sandsynlige, at en Artilleriafdeling kan aabne Ilden fra skjult Stilling under to forskellige Eventualiteter henholdsvis 45 Minutter og 1 Time efter, at Afdelingen modtager Ordren til at gaa i Stilling. Til Oplysning tjener, at Afstandene fra det Sted, hvor Afdelingschefen modtager Ordren (Ballegaard) er 1— 2 km over Hønepil Bro til Afdelingskolonnen alt eftør, hvor langt den er trukket frem, og henholdsvis ca. 2 km og ca. 4 km til de Linier, hvor Observationen maa etableres, og at Batterierne har henholdsvis 1— 2 km og 3— 4 km Frem rykning til Stillingerne, tildels gennem Terrainet og under nødvendigt Hensyn til fjendtlig Ild ; endeligt at Observationsstadernes Afstande fra Stillingerne i begge Tilfælde kan sættes til rundt 1 km. Herefter vil enhver, der har Erfaring om disse Fo rhold, let kunne se, at Forfatteren her fremsætter en Paastand, der paa uheldig Maade nærer de overdrevne Illusioner, som jeg mener at maatte bekæmpe, at de Tider, han regner med, mindst maa. fordobles, og at den fremrykkende Bataillon derfor ikke kan faa Artilleristøtte til de paaregnede Tidspunkter — medens jeg samtidig gerne vil udtale min Anerkendelse af hele Arbejdet, set fra en Artillerists Synspunkt, og da navnlig af hans Argumentation fo r straks at føre Afdelingen (2 Batterier) frem til en Stilling Syd for Bonderup. Derimod er det jo muligt, at en saadan Undersøgelse, hvor Skøn spiller en Rolle, ikke vil overbevise dem, der nærer de oftomtalte Illusioner, og som ikke har praktisk Erfaring . Og jeg vil derfor prøve paa at godtgøre min Paastand ved et Eksempel, hentet fra en udført Øvelse, der i paafaldende Grad er et Sidestykke til den her omtalte Manøvre. Under Øvelsen, som jeg ledede paa Fyen i dette E fteraar, skulde et isoleret Regiment med en det underlagt Gruppe paa 2 lette Artilleriafdelinger rykke energisk frem mod en i Hovedsagen vigende, underlegen Modstander, der midlertidigt var standset; ogsaa i andre Henseender (Afstande, Terrain o. a.) var Forholdene ret nær de samme som i Eksemplet ved Skibby. Det varede nøjagtigt 2 Timer fra det Øjeblik, da Afdelingerne havde faaet Gruppens Ordre, og indtil denne meldte „Klar"; Afdelingerne arbejdede jævnløbende. Og Eksemplet er typisk. Man vil maaske nu indvende, at denne Tid kan sættes ned — men dette vil jeg bestemt bestride. Indøvelsen af denne, maaske den vigtigste a f alle foreliggende Opgaver, er ved Regimentets Afdelinger drevet saa længe, saa systematisk og saa intensivt, at væsentligt mere ikke kan naas. Og saa rutineret førte, saa vel sammenarbejdede og saa let haandterlige Afdelinger og Batterier faar vi ikke væd Mobilisering. Det er ganske imod mit Ønske ved disse Bemærkninger at slaa nogen sund Optimisme ned eller at svække Tilliden til den Hjælp, som vort Feltartilleri kan yde — jeg er overbevist om, at det bliver en god Hjælp, trods den korte Uddannelsestid, naar denne udnyttes saa intensivt, som det nu sker. Men overdrevne Illusioner om, hvor hurtigt det kan komme til Skud fra skjulte Stillinger, kan føre til, at Fodfolkets Manøvre ikke afpasses paa rette Maade efter den Artilleristøtte, som forudsættes for den. Og en saadan Fejl kan blive dyr at betale med Blod. Endelig maa jeg værge mig mod en mulig Misforstaaelse: Naar Forholdene tillader eller kræver Indrykning i aaben Stilling — med den deraf følgende Risiko — eller er særligt lette — simpel Grundstilling m. m., Observation umiddelbart ved Batterierne — gælder de nævnte Tider selvfølgelig ikke, men kan nedsættes, Tider til at tilbagelægge de forekommende Ve jlængder dog ikke.
Naar det ellers maa indrømmes, at Tiden, der kræves til Artilleriafdelingernes rent eksercermæssige Indsættelse i Kampen, ikke kan nedsættes, bør der tænkes paa, om det ikke er muligt at forkorte den samlede Tid for Manøvren. Og her kommer da 3 Midler særlig i Betragtning: Dels at Artilleriets Rekognoscering af Stillinger m. m. drives fremad i Ly af de forreste Sikringsdele, dels at selve Indtagelsen a f Stilling i det givne Omraade paabegyndes straks, naar dette Omraade er sikret ved Fodfolkets Opstilling eller Bevægelser — og til Opnaaelse af dette sidste, navnlig at Artilleriet ikke skal afvente Udgivelsen af en samlet Befaling fra Troppeføreren, men faar en særlig, foreløbig, kort Ordre — i Lighed med en Marchaviso — umiddelbart efter, at Troppeføreren har tru ffet sin Beslutning om at sætte det ind i Kampen. Disse -3 Midler repræsenterer Princippet: de jævnsides løbende Arbejder, som sikkert er den eneste Mulighed for at afkorte den samlede Tid for hele Manøvren, naar dennes enkelte Dele ikke kan paaskyndes.
E. Koefoed.
I Anledning af Oberst E. Koefoeds ovenstaaende Artikel „Stillingsindtagelse og Tider" maa det være mig tilladt som Forfatter af „ Et taktisk Eksempel" i Militært Tidsskrift Nr. 20/1926 at fremkomme med følgende : Jeg er af samme Opfattelse som Obersten med Hensyn til Tiden for Indtagelse af Stilling for en Artilleriafdeling i Almindelighed, idet den vil være betydelig længere end de Tider, der er anført i „ Et taktisk Eksempel". Herfor haves saavel Krigserfaringer som Erfaringer gennem Indøvelser i Fred. Naar Tiderne i mit Eksempel til trods herfor er saa korte, som Tilfældet er, skyldes det de særlige taktiske Omstændigheder, som foreligger her, og som netop er de Omstændigheder, som Obersten anfører til Forkortelse af Tiden til Stillingsindtagelse, nemlig særlig lette Indrykningsforhold, simpel Grundstilling m. m. og Observation i Nærheden af Batterierne. Og hertil kunde maaske føjes Anvendelse a f simple Skydemetoder. Herudover frem fører Obersten i sin Artikel 3 Midler til at forkorte den samlede Tid for Artilleriets Manøvre, Midler, som alle er a f taktisk Natur, og som jeg er meget taknemmelig over at se fremførte, da ogsaa de ved mine Overvejelser har spillet den allerstørste Rolle for Fastsættelsen af Tiderne for Artilleriildens Aabning.
Og er det ikke netop saaledes i mit Eksempel, at „Artilleriets Rekognosceringer drives fremad i Ly af de forreste Sikringsdele", at „Indtagelse af Stilling paabegyndes straks, naar Stillingsomraadet er sikret af Fodfolk" og at „Afdelingen ikke skal afvente Udgivelsen a f en samlet Befaling".
Naar alle Faktorer tages i Betragtning, vil Artilleriilden sikkert kunne aabnes i dette specielle Eksempel betydeligt, førend de af Obersten fremhævede 2 Timer er forløbet; og uden at løbe Fare for at nære nogen Illusion om Tiden for Stillingsindtagelse i Alm indelighed tror jeg ogsaa at turde sige, at den dobbelte a f den i Eksemplet nævnte Tid er noget for rigelig anslaaet, med mindre der tilstøder særlige Uheld eller opstaar uforudsete Vanskeligheder. Det være langt fra, at jeg hermed vil hævde, at de af mig i Eksemplet anførte Tider for Artilleriildens Aabning er de rigtige; thi de er delvis fastsat paa Grundlag af et Skøn, og kun virkelige Forhold vil kumme bekræfte eller afkræfte deres Rigtighed. Og som det vil fremgaa af det foregaaende, er det min Opfattelse, at der ikke kan fastsættes nogen almengyldig Tid for Stillingsindtagelse. Enhver taktisk Situation kræver sin Tid, og Afstanden mellem Ydergrænserne er maaske ikke helt ringe. Som Situationen i det taktiske Eksempel er udvikspiller, om, Afdelingen (2 Batterier) ved Bonderup er let, er det saa heldigt, at det ingen afgørende Rolle skudklar Kl. 9 (som a f mig forudsat) eller først henad Kl. 10, da Angrebet paa Onsved sættes an. Og da Fodfolket (1’ Bataillon) begynder sin Frem rykning fra Myregaard— Ballegaard uden at afvente Batteriets Støtte fra Stillingen Syd for Skibby, er det heller ikke afgørende for Øvelsens taktiske Forløb (og vil heller ikke være afgørende under virkelige Forhold i en lignende Situation) om Batteriet er klar Kl. 8,30 eller først noget senere. Taktikken i Eksemplet berøres derfor ikke a f de omstridte Tider for Stillingsindtagelsen, og kan Eksemplets Tider ikke overholdes, da maa Fodfolket midlertidigt klare sig uden Artilleristøtte, hvilket højst kan føre til, at 1’ Bataillon først lidt senere end beregnet faar Bonderup-Partiet inde og ligeledes lidt senere end beregnet faar Føling med Partiet om Galgebakke (Syd fo r Krogstrup Kirke). A t lade Fodfolket i denne Situation vente paa Artilleristøtte til Fremrykningen mod Bonderup vilde være uheldigt. Det af Obersten fremførte Eksempel fra Øvelserne paa Fyen i dette Efteraar minder i flere Henseender om mit taktiske Eksempel, men efter min Mening ikke i særlig Grad i Henseende til de artilleritaktiske Forhold, som spiller en afgørende Rolle for Tiden til Stillingsindtagelse, og navnlig ikke med Hensyn til Observationsforholdene, som i det paagældende Terrain paa Fyen er vanskelige. Ved Oberst Koefoeds Indlæg er der frem ført mange Ting til Belysning og Forstaaelse af det artilleritaktiske Moment i enhver Øvelse, hvor Fodfolk og Artilleri arbejder sammen, et Moment, som kan gøre Regning paa enhver Officers store Interesse.
C. Jørgensen,
Premierløjtnant.
