Den store forbitrede Borgerkrig, der i 4 Aar vædede Nordamerikas Jordbund med Strømme af Blod, vakte til­ syneladende, medens den stod paa, ikke den Opmærk­ somhed i Europa, man ellers er vant til at se en stor og blodig Krig blive til Del, og skjøndt der efter dens Ophør er fremkommet en temmelig betydelig Literatur over den, er Kjendskabet til den dog næppe synderlig udbredt i den almindelig læsende Militærverden.

Dette forklares let og naturligt af den gjærende Til­ stand, hvori Europa paa den Tid befandt sig, en Gjæring der hvert Øjeblik slog ud i høje Flammer.

Næppe var Larmen af Sammenstødet mellem Frank­ rig og Sardinien paa den ene Side og Østerig paa den anden forstummet, før Opstanden paa Sicilien udbrød i April Maaned 1860, en Bevægelse, der førte til Konge­ riget Italiens Oprettelse efter Gaetas Fald Februar 1861. Folens Opstand, Franskmændenes Tog til Mexico og vor egen Krig med de 2 tydske Stormagter falde alle inden den amerikanske Krigs Afslutning og bortlede saaledes tildels Opmærksomheden fra denne, og efterat Sydsta­ terne ere bukkede under og Krigen endt, falde i Europa de store Krige 1866 og 1870, og Militærverdenen kaster sig da over Studiet af disse med deres store Resultater. 

Hvad der endvidere kan have bidraget til at svække Interessen for Borgerkrigen, er den halvvejs latterlige Maade, hvorpaa den begyndte.

Slaget ved Bulis run den 21. Juli 1861 gav kun liden Antydning af, hvor blodige de senere Kampe skulde blive.

En unionistisk Hær paa ca. 45,000 Mand og 48 Ka­noner rykkede frem til Angreb mod Sydstaternes Hær ca. 30,000 Mand bag Buils run. Kort forinden Kampen begyndte, begav et fødereret Regiment, bestaaende af 3 Maaneders Frivillige fra Pensylvanien, sig bort, da deres Tjenestetid var udløben. Uni­onisterne overskrede Bulis run og havde i Begyndelsen nogen Fremgang, uden at deres Fremrykning dog kan siges at have været af den mest heltemodige Slags, til Trods for at Fjenden ikke ydede stor Modstand. Naar Linierne havde afgivet deres Ild, vendte begge Farter strax om, løb en 20 å 30 Skridt tilbage, ladede og gik saa atter frem; mange Officerer forsvandt, og større og mindre Hobe forlode Valpladsen.

Snart standsedes de Fødereredes Fremrykning ved et uventet Angreb i Flanken. Et Regiment fra New York med det stolte Navn «Ildzouaverne» stak af uden at løsne et Skud! Fjenden fulgte efter, udstødende vilde Hyl, og hele højre Fløj flygtede i den fuldstændigste Uorden. Ar­ tilleristerne forlode deres Kanoner. Trænkudskene skare Skaglerne over og satte afsted. De mange Tilskuere, der havde indfundet sig for at overvære det smukke mili­ tære Skuespil, tjente til at forøge Paniken i høj Grad, og da ydermere et Par Ammunitionskarrer exploderede midt i Masserne, hlev Flugten vildere og vildere; alt gik tilbage over Floden og rev her 2 Brigader, som ikke havde været i Ilden, med sig. Ustandselig gik Strømmen af de Flygtende tilbage, og da Broen over Cab run gik i Styk­ ker, var Opløsningen og Forstyrrelsen fuldstændig.

Centrum og venstre Fløj trak sig tilbage i taalelig Orden. Fjenden forfulgte ikke udover Buils run; hans Tropper vare ikke stort om end noget bedre end Unio­nisternes.

De Fødereredes Tab var 480 Døde, 1000 Saarede, 1200 Savnede, 28 Kanoner og 5000 Geværer. De Confødereredes Tab var 370 Døde, 1400Saarede, 30 Savnede.

Dette mere end tarvelige Resultat bliver dog let for­ klarligt, naar man tager i Betragtning, at Unionens Tropper vare Frivillige, mødte i Midten af April, tarveligt indøvede i Lejre i New York og Harrisburg, formerede i Brigader den 16. Juli og førte offensivt frem i et vanskeligt skov­ opfyldt Terrain den 21.

Man vil heller ikke godt kunne tænke sig et bedre Bevis paa Ubrugeligheden af Militshære, og alene af denne Grund vilde det have sin Interesse nøjere at efterforske Enkelthederne i denne Kamp.

Begge Parter kom efter dette Slag til Erkjendelse af, at med saadanne Tropper var det umuligt at opnaa afgjørende Resultater, og derfor brugtes næsten et Aar til Uddannelse og Organisation for de Hæres Vedkommende som stode i Virginien, medens Kampen vedvarede paa den vestlige Krigsskueplads, men stadig med et højst primitivt Præg.

Først i Marts Maaned 1862 vare Nordstaterne færdige til at begynde Felttoget; men fra da af og til 1865 har der ogsaa været ført en saa blodig og haardnakket Kamp som nogen anden, hvilket fremgaar af følgende Tal.

Tabet under hele Krigen var for:

Unionisterne. Døde, Saarede og Fangne 470,000. Syge 350,000. Confødererede. Døde, Saarede og Fangne 270,000. Syge 150,000. Ialt 1,240,000 Mand.

Endvidere frembyder en Periode af Krigen, nemlig Grants Fremrykning mod Richmond, den Mærkelighed, at Unionisternes Tab i en Maaned fra 5. Maj til 10. Juni 1864 var 60,000 Mand (af oprindelig 140,000) og 8000 Md. større end hele Lees Hær, oprindelig 52,000 Mand, medens dennes Tab i samme Periode kun var 18,000. Naar dertil kom­ mer, at denne Krig har frembragt enHærfører, som Ro­ bert Lee, der staar som en af de Første blandt den nyere Tids, synes den vel et nærmere Studium værd.

De Ejendommeligheder, den nordamerikanske Krig nærmest frembyder, synes at være en vidtgaaende Benyttelse af Jernbanerne i strate­ giske Øjemed, Kamppladsens Forstærkning ved kunstige Midler og en udstrakt Anvendelse af Rytteriet, som bliver saa meget mere fremtrædende, som de nærmest foregaaende Krige i Europa — 1854— 59 — ikke havde givet Rytte­ riet Lejlighed til at spille nogen synderlig glimrende Rolle, tiltrods for dets betydelige Tab i 1859, ligesaalidt som dets Brug i den amerikanske Krig synes at have influeret i nogen væsentlig Grad paa dets Optræden i Krigene 1864 og 1866.

Naar jeg i det efterfølgende skal forsøge at give nogle Skildringer af Rytteriets Virksomhed under Borger­ krigene, og jeg dertil særlig har valgt en Side af dets Virksomhed, de saakaldte «raids», saa er det, fordi Spørgsmaalet om Udføriigheden af saadanne i Europa ofte har været fremme — blandt andet behandlet i militairische Briefe iiber Cavallerie — og det derfor turde have sin Interesse at se, hvorledes og med hvilket Resultat saadanne ere udførte, ligesom ogsaa fordi det var et saadant «raid», udført af det sydstatlige Rytteri, der først drog Opmærksomheden i Europa hen paa sig.

Idet jeg her navnlig holder mig til det confødererede Rytteri, er det grundet i den Omstændighed;, at det var dette, som i særlig Grad gjorde sig bemærket ved sin Op­ træden, og som ved sin'Overlegenhed tvang Unionsregje- ringen til ogsaa at lægge Vægt paa Oprettelsen af et kraftigt, veludrustet Rytteri ; men selv længe efter at dette var i Stand til at optræde i tilstrækkelig Mængde, opnaaede det sjældent Resultater af nogen Betydning overfor Sy­dens taktisk langt bedre, af den ægte Rytteraand besjæ­lede, og hvad der var det vigtigste, under langt bedre Førere staaende, confødererede Rytteri; og det var først, da Udmattelse og Mangel i det sidste Kampaar reducerede dette i overordentlig bøj Grad, at Nordstaternes, som paa samme Tid optraadte i stor Mængde, opnaaede betyde­ ligere Resultater — se Sherm'an’s Georgia Felttog 1864.

Endelig stod den confødererede Hærs Rytteri i Virginien under en Fører, J. Stuart, med saa glimrende Egenskaber som saadan, at det absolut maatte hendrage enhver Rytters Opmærksomhed paa det af ham komman­ derede Rytteri.

Naar Skildringen er holdt udelukkende til Kampene i Virginien, har dette sin Grund deri, at her kjæmpede de Hære, der mest nærmede sig de europæiske i Organisation, Disciplin og Kampmaade, hvorfor Begivenhederne her ogsaa have mest Interesse for os.

Forinden jeg gaar over til at omtale Rytteriets Or­ganisation og Anvendelse, skal her anføres en kort Terrainbeskrivelse, for at Læserne kunne have et, om end overfladisk, Fjendskab til Beskaffenheden af de Egne, hvori det var henvist til at agere.

Staten Virginien ligger Syd for Potomac Floden ved  Amerikas Østkyst og bestaar af et ganske lavt, sumpet Kystland af særdeles vanskelig Beskaffenhed, paa sine Steder næsten uigjennemtrængeligt. Mod Vest gaar dette Sumpland over i et jævnt bølgeformigt, stærkt skovbe- voxet Land, der videre mod Vest hæver sig op mod Aleghany Bjergene, en Bjergkjæde, der gaar parallel med Kysten og bestaar af liere Kjæder, hvis øsligste er the blue ridge», en stejl, lidet tilgjængelig og skovbevoxet Bjergmasse, der imidlertid gjennem flere Aabninger til­ steder Adgang til Shenandoahdalen og Vest Virginien. Fra "the blue ridge» skyde flere Udløbere sig ud mod Øst, og talrige, dybt indskaarne Floder og Bække have deres Udspring her. De have som Begel stærk Strøm henover en stenet Bund; over dem føre kun faa Broer, men adskillige Vadesteder. Da imidlertid alle Vandløbene ved Begn svulme stærkt op og blive til rivende Strømme, hænder det ofte, at et Vadested, som om Morgenen er passeret uden Vanskelighed, om Aftenen er aldeles impassabelt.

Det lavere Land er foruden af de paa »the blue ridge» udspringende større Floder gjennemskaaret af en Mængde Kløfter og mindre Vandløb med stejle skovbe- voxede Bredder, ligesom 2/3 af hele Landet er bedækket med Skov af for det meste meget uigjennemtrængelig Beskaffenhed. I Skovene ligge de enkelte Avlsgaarde og Landsbyer adspredte som Oaser i Ørkenen. Markerne i den aabne Del af Landet ere næsten alle indhegnede ; navnlig i den nordlige Del af Virginien findes talrige Slenhegn.

De faa Veje, selv de større af disse, vare af en elen­ dig Beskaffenhed; de manglede fast Underlag, bleve der­ for let opkjørte og ved Begn næsten ufremkommelige. Huller paa 4 a 5 Fods Dybde i Vejene vare ikke noget ualmindeligt, og det hændte ikke sjældent, at styrtede Heste druknede i disse Huller. En egen Slags Veje vare de saakaldte «piank roads», der bestode af 3 a 4 Tom­ mer tykke Flanker eller Grene, sømmede paa stærke Længdebjælker; de førte navnlig gjennem de store Skovstrækninger, men da Plankerne paa flere Steder vare raadne, bleve disse Veje næsten mere ufarbare end det opblødte og mudrede Terrain ved Siderne.

Af denne korte Beskrivelse — hovedsagelig taget efter J. Scheibert: Der Bürgerkrieg in den nordarnerikanischen Staaten — fremgaar, at Krigsskuepladsen i det hele og store ikke begunstigede en udstrakt Anvendelse af Rytteri. Dette har da heller ikke ydet noget af Be­ tydning som Kamprytteri under selve Slagene, derimod har det vanskelige Terrain ikke formaaet at sætte Bom for det utrættelige, confødererede Rytteri i dets Bestræbelser for at udføre Sikrings- og Efterretningstjenesten paa eftertrykkelig Maade samt i Forsøgene paa ved dristige Foretagender at svække og forurolige Fjenden.

Forinden Krigen udbrød, bestod de forenede Staters Rytteri af 6 Regimenter ä c. 770 Md., inddelte i 10 Kompagnier.

Befalingsmandsstyrken ved et Kompagni var:

1 Kaptejn, 3 Løjtnanter, 7 Sergenter, 4 Korporaler, 2 Trompetere, I Sadelmager og 1 Beslagsmed.

Ved Marcher i bebyggede Egne regnedes et Train af 25 Vogne pr. Regiment. Den daglige Fourageration var 14 H Hø, 12 H Havre, Mais eller Byg og maanedlig beregnedes 100 H Halm pr. Hest.

Bevæbningen var Sabel med Messing Kurvefæste, Colts Revolver og en Bagladekarabin.

Sadelen var en Bom Sadel — den saakaldte Mac Clellans — med Træ-Stigbøjler, For og Bagtøj, 2 Sadel­ tasker og en temmelig stor Mantelsæk.

Optømningen: Kandar med Bridon.

Hestene vare af indenlandsk Avl, store, stærkt byggede og godt holdte, men ikke skoleredne.

Hvert Regiment havde en blaa Silkeestandart med Landets Vaaben broderet i Silke. Hvert Kompagni havde desuden en saakaldet «guidon», et Flag som Flagene paa Llanlandserne af rød og hvid Silke; paa den røde Del stode Bogstaverne U. S. i hvidt, paa den hvide Del Kompagniets Nr. i rødt.

De fleste af disse Rytterregimenter anvendtes paa Landets Vestgrændse ligeoverfor Indianerstammerne. Da Størstedelen af Officerer og Mandskab hørte hjemme i de sydligere Stater, overgik de ved Krigens Udbrud til disse.

Statsmilitsen dannedes af alt vaabendygtigt Mandskab i Alderen fra 21 til 45 Aar. Hvert Individ kunde vælge, hvilket Vaaben han vilde tjene i, men maatte selv sørge for sin Udrustning.

Med Hensyn til Militsrytteriet herskede der store Forskjelligheder mellem de nordlige og de sydlige Staters.

For det første ere Ryttermilitskompagnierne ikke nær saa talrige i Norden som i Syden. Nordens Beboere ere ikke noget Rytterfolk; hovedsagelig ernærende sig ved Industri og Handel, forekommer Befolkningen temmelig sparsomt paa Landet og findes mest sammentrængt i de store Byer, og det er ikke en Gang af den sparsomme Landbefolkning at, som man skulde vente, Rytterkompag­ nierne dannes, men de faa af disse, som de nordlige Stater stille paa Benene, finde deres væsentligste Tilgang fra de store Byer, og det er da navnlig Smaahandlere, der til deres daglige Bedrift ere nødte til at holde en Hest, der melde sig ind i Rytterkompagnierne, som have de mest forskjellige Benævnelser, ligefra Kyrasserer til Kosaker, og den samme Hest, som om Formiddagen har slæbt afsted med sin Herres Urtekramvarer, Kartofler eller Kul, kan man om Eftermiddagen ved en eller anden Parade se traske afsted som Rytterhest med Ejeren, for­ klædt som Ulan eller Husar, paa Ryggen.

Anderledes stillede Forholdet sig i Sydstaterne, hvor Befolkningen hovedsagelig er agerdyrkende med stort Heste- og Kvæghold og er lidenskabelig hengiven til al Slags Sport. De slette Kommunikationer gjorde desuden, at den meste Færdsel foregik paa Hesteryggen; derfor vare Beboerne ogsaa dygtige Ryttere og Tilgangen til Rytterkompagnierne langt større her, ligesom deres Kvalitet stod mange Procent over de nordlige Staters Rytterkontingenter.

At disse Forhold have givet Sydstaterne stor Over­ vægt i Begyndelsen af Krigen med Hensyn til Rytteri, er indlysende.

De Confødereredes Rytteri inddeltes i:

I. Regulært Rytteri.

Tiltrods for at, som ovenfor nævnt, Størsteparten af de hvervede Regimenters Officerer og Mandskab sluttede sig til Sydens Sag, blev Rytteriet her, som man maaske skulde have ventet, ikke formeret paa samme Maade, som Republikens tidligere Rytteri. Grunden hertil maa vistnok søges i, at de brugbare Emner til Befalingsmandsposterne, om end tilstede i betydelig højere Antal end i Aorden, dog altid vare for faa til at stille de mange smaa Underafdelinger med deres talrige Befalingspersonale paa Benene.

Vi se derfor Rytteriet formeret i Eskadroner paa 100 å 120 Heste, hvoraf 6 sammensattes til et Regiment. Befalingsmandspersonalet for et saadant var som Regel 1 Oberst med Adjudant, 1 Major, 6 Kaptejner, 12 Løjt­ nanter, 50—60 Underofficerer; dog fandtes mange Afvigelser herfra, og næppe mange Regimenter havde den samme Bestand.

Regimenterne formeredes atter i Brigader paa 3 å 4 Regimenter og disse atter i Divisioner.

Bevæbningen var Sabel og Revolver, 1 å 2 Eskadroner pr. Regiment havde desuden Bagladekarabin. Sabelen var spændt fast mellem Over- og Undergjorden, dels for at forhindre al Klirren, dels for at de tilfods optra:dende Ryttere ikke behøvede at medføre den. Karabinen var i Overensstemmelse hermed anbragt paa Rytteren.

Den samme Sadel, som det hvervede Rytteri havde — Mac Clellans — regnedes for den bedsle, men iøvrigt maatte man benytte, hvad der var at faa, engelske Sadler og den texanske Sadel med Gjorde af flettede Hestehaar. Bøjlerne vare som Regel af Træ med et Læ­ derdække foran, som beskyttede Foden godt mod Regn og Kulde; de vare meget lette og desuagtet meget solide — Oplømningen var Kandar med skarpt virkende Slang uden Bridon. Hestene vare navnlig i Krigens første Aar særdeles gode. Det regulære Rytteri rekrutteredes hoved­ sagelig i Virginien og Carolina, bestod derfor mest af velhavende, sportslystne Farmere, der hver medbragte sin egen Hest. Da Virginiens Hestebestand er særdeles rigelig og af god Beskaffenhed og. virginske Rytterregi­ menter allerede have gjort sig bemærkede i Frihedskrigens Tid, er det klart, at der tilgik Rytteriet Elementer saavel af Mandskab som af Heste, der ikke stode tilbage for noget europæisk Lands.

Hver Hest taxeredes ved Mødedagen af en Kommis­ sion. Faldt nu Hesten, fik Rytteren 6 Ugers Orlov og Taxationssunimen udbetalt for dermed at skaffe sig en ny Hest. Vendte han efter 6 Ugers Forløb tilbage uden Hest, forsattes han til Fodfolket.

Von Borcke beskriver det J. Virginiaregiment, det første han saa ved sin Ankomst til Richmond, saaledes: «Hestene stode ikke bundne i regelmæssige Linier, men vare strøede rundt i de nære Skovpartier, nogle bundne til omblæste Stammer andre til Træerne, mange græssede, fuldstændig overladte til dem selv i Underskoven. Obersten lod blæse til Opsadling og meddelte von Borcke, at han havde faaet Marcheordre og vilde afmarchere i Løbet af 15 Minutter. Det var forbausende, med hvilken Punktlighed denne saa umilitærisk udseende Trop udførte de givne Befalinger, og den Orden og Hurtighed, hvor­ med Afbrydelsen af Lejren gik for sig.

Han lod Regimentet passere forbi for nøjere at iagt­ tage dets Sammensætning. Folkene vare samtlige Vir- giniere, deres lette og rolige Sæde tydede paa en stadig Øvelse i Ridning; de rede gjennemgaaende ædle Heste, hvoriblandt der var Dyr, som selv den mest fordrings­ fulde Garderofficer vilde kunne have været glad ved at pa­ radere med i europæiske Hovedslæder.»

De højere Befalingsmænd i det regulære Rytteri, Stuart, Hampton, Lee, Rohertson , Sinith og andre, vare for det meste Officerer fra det tidligere Unionsrylteri og havde faaet deres Uddannelse paa West Point. De lavere Poster vare besatte med Plantageejere og tildels ogsaa med fremmede Officerer saasom Tydskere, Polakker, Ungarere osv.

Hver Rytterbrigade tildelles et ridende Batteri.

II.

Det irregulære Rytteri «Freerangers« bestod af Fri­ villige, som samlede sig under Førere med et godt Navn. De kæmpede uafhængig af Hærenes Operationer, fik ingen Sold, men levede af det gjorte Bytte, som de maatte sælge til Regjeringen. Deres Operationsfelt var navnlig de vestlige Krigsskuepladse.

III.

«Scouts» — der nærmest man oversættes som Spejdere. De vare udsøgte, forvovne og pnalidelige Folk, som oftest tagne fra Indianerdistrikterne. De hørte til den regulære Hær og bleve stadig anvendte til Rekognosceringer og som Snigpatrouiller. De søgte paa alle mulige Maader at skaffe Oplysninger, snart enkeltvis, snart i Patrouiller, snege sig om Natten gjennem Fjendens Forposter, op­ holdt sig om Dagen i Skovene eller hos Beboere, der vare Sydens Sag hengivne. De ydede særdeles god Tjeneste i Efterretningsvæsenet. De maatte aldrig aflægge Uniformen for ikke at blive behandlede som Spioner, hvis de faldt i Fjendens Hænder.

IV.

Kurerer — Ordonantser — vare unge, lette og be­ hændige Ryttere, beredne paa gjennemgaaende ædle Heste med et Minimum af Oppakning. — De vare tilstede i et Antal af 60 hos den kommanderende General en chef, 12 ved hvert Korps, 6 ved hver Division, 3 ved hver Bri­gade. Kun naar de vare i de respektive Stabskvarterer, førte de deres Forplejning med sig. Paa Ordonantsridt var hver Afdeling forpligtet til at sørge for deres For­ plejning fremfor alle andres.

Rytteriets fornemste Opgave var at være Hærens Øjne og Følehorn og tillige at dække de egne Bevægelser. General Lee forlangte ubetinget af Rytteriet, at dette til enhver Tid skulde være vidende om Fjendens Stilling, Styrke og om muligt hans Hensigter.

Det agerede derfor som Regel paa Hærens Fløje og søgte derfra ved dristige Strejftog i Fjendens Flanke og Ryg at skalle de ønskede Oplysninger samtidig med at ødelægge hans Magasiner og Kommunikationer.

Under Marchen var Rytteriet i Téten og Flanken paa de marcherende Kolonner. Paa Stedet dannede Rytter­ pikets en vid Bue foran Hærens Front enten til Fods eller til Hest, alt efter Terrainets Beskaffenhed. Paa Grund af den strenge Mandstugt, der herskede i det confødererede Rytteri, blev Sikringstjenesten — i Mod­ sætning til, hvad der var Tilfældet hos Unionisterne — udført paa en særdeles tilfredsstillende Maade.

I selve Slaget fandt Rytteriet, som ovenfor nævnt, ikke ofte Lejlighed til at præstere noget af Betydning overfor Fodfolk, hvortil Grunden maa søges i det vanske­ lige Terrain, ligesom der heller ikke af samme Grand ud­ førtes nogen energisk Forfølgning af Fjenden efter Kampen.

Hvad der navnlig har gjort Nord-Virginia Hærens Rytteri og dets Fører, den energiske J. Stuart, berømt, er dets dristige Tog i Fjendens Flanke og Ryg. Det første af disse fandt Sted den 12. Juni 1862.

I de første Dage af April Maaned var Potomac Hæren i en Styrke af c. 100,000 Mand under Gen. Mac Clellan landsat ved Fort Monroe og var derfra under forskjellige Kampe ved Yorktown og Williamsburg rykket frem mod Richmond, hvor den i de første Dage af Juni efter Kampen ved Sevenpines indtog en Stilling á chevai paa Chicahominyfloden med venstre Fløj over Fair Oaks til White Oak Svamps, yderste højre Fløj — Stonemanns Rytteri — skudt op til llannovers lunetion til Forbindelse med Mac Dowels Korps bag Rappahannock og til Sikring af Jernbanen sammesteds hen. Hovedkvarteret var i Cool Harbor. Generalerne Banks og Fremont stode i Schenan- doahdalen ligeoverfor den konfødererede Gen. Jackson.

De Confødererede under Gen. Lee stode øst for Rich­ mond i Omegnen af Sevenpines.

Klokken 2 om Morgenen d. 12. Juni brød Gen. Stuart op fra Sevenpines med c. 2500 Mand, udvalgte af de forskjellige Regimenter i Brigaderne samt 2 Kanoner af det ridende Artilleri. — Hver Mand medførte Levnets-midler for 3 Dage.

Om Aftenen bivouakeredes ved den lille Flække Taylorsville ved South Anna river. Ved Daggry den 13. marcheredes videre i Retning af Hannover Courthouse. Fortroppen stødte snart paa en Afdeling fjendtlige Dragoner, der trak sig tilbage i stor Hast. Marchen fortsattes, og de Confødererede hilsedes overalt med Jubel af Beboerne, som i lang Tid kun havde set de unionistiske Tropper.

Gen. Stuart befandt sig selv ved Fortroppen og vaagede over alle dens Bevægelser og dirigerede Marchen. Faa miles fra Hannover Courthouse overraskedes en mindre fjendtlig Afdeling Rytteri, der blev taget til Fange indtil sidste Mand, saa hurtigt og overraskende var de Confødereredes Angreb. Medens man var beskjæftiget med at bringe de Fangne til Bagtroppen, kom Fortroppen tilbage i Galop, heftig forfulgt af en stærkere Afdeling fjendtlige Dragoner.

Den forreste Eskadron af Fordækningen gik strax frem til Fortroppens Understøttelse. Fjenden kastedes efter et kort Haandgemæng og forfulgtes næsten 3 miles, hvorved mange Fanger gjordes, medens dog den største Del undslap, takket være deres friskere Heste. Kort Tid efter stødte Fortroppen atter paa Fjenden, der imidlertid havde samlet sig og faaet Forstærkning. Fordækningen, 2 Eskadroner af 9. Virginiaregiment, gik strax frem til Angreb, medens Gros’et beordredes frem; men forinden dette naaede op, var Fjenden alt paa Flugt, efterladende talrige Fanger i de Confødereredes Hænder. Endnu en­ gang søgte Fjenden at holde Stand, men uden Held! i Uorden joges han hen over en aahen Mark, gjennem sin egen Lejr videre ind i Skovene og adsplittedes fuldstæn­ dig under den energiske Forfølgning. — De tvende sidste Gange syntes de Fødererede at have afventet Attaken paa staaende Fod, fyrende med deres Revolvere og Karabiner, hvorved det uheldige Udfald af Kampen til­ trods for det ringe Antal af de confødererede Eskadroner, der deltog i Angrebet, let forklares.

Hovedstyrken af Stuarts Rytteri samlede sig i den erobrede Lejr, satte Ild paa denne og drog efter en halv Times Ophold videre med et Bytte af mange Heste og Muldyr samt 2 Estandarter. Kolonnen bøjede af langs Pamunkey-Floden og befandt sig nu i Hjertet af den fjendtlige Stilling. Flere Lejre saas rundt omkring. I en Afstand af 2,5 miles kunde det Hus, hvori Mac Clellan havde sit Hovedkvarter tydelig ses, omgivet af en udstrakt Lejr. Fra alle Sider indbragtes fødererede Soldater, som ikke havde nogen Anelse om det fjendtlige Rytteris Nær­ værelse, førend de alt vare Fanger. En stor Mængde Vogne med Forraad af mange Slags, deriblandt en med Cigarer, Vin og Delikatesser til Mac Clellan selv, toges og opbrændtes. 3 Skibe, der laa paa Pamunkey-Floden, lastede med Hvede, Mais og andre Fornødenheder, op­ brændtes ligeledes. — De derværende Poster opsnappedes. — Her ved Floden kastede en fjendtlig Rytterbrigade sig mod de Confødererede for at spærre dem Vejen, indtil de fra alle Sider fremrykkende fødererede Tropper kunde komme op; men den kastedes i det første Sammenstød og adsplittedes, hvorved den helt mistede Følingen med sin Modstander, der nu, søgende sin Vej gjennem Skovene, henimod Aften uhindret naaede Jernbanelinien Richmond- Westpoint i Nærheden af Thunstal Station.

Netop som Ødelæggelsen af Ranen skulde begynde, saas et Tog komme dampende. — Stuart lod en Del af sine Folk tage Stilling paa begge Sider af Banedæmningen med Ordre til at give Ild, saafremt Toget ikke vilde stoppe. — Langsomt kom dette nærmere, slippende Dampen ud; det var fyldt med Tropper, tildels i aabne Vogne. Da Opfordringen til at stoppe ikke toges til Følge, men Farten paaskyndedes, aabnedes en heftig Ild over hele Linien. Lokomotivføreren dræbtes, men havde dog forinden faaet givet Toget stærkere Fart, uden at denne imidlertid blev større, end at de Confødererede en Strækning kunde følge paa Siderne af det i Galop og ved­ ligeholde en livlig Ud mod det. — Nogle af de fødererede Soldater sprang ud af Vognene og bleve fangne, andre forsøgte at besvare Ilden; men de Fleste kastede sig ned paa Bunden af Vognene, dog slap ikke mange helt uskadte derfra.

Efterat Toget var undsluppet, blev Banestrækningen ødelagt i stor Udstrækning og Marchen derefter fortsat videre i sydlig Retning. Sent om Aftenen faldt endnu et Bagagetrain og 2 Marketendervogne i Hænderne paa de Confødererede, som derved kom i Besiddelse af en Mængde Delikatesser, saasom Østers, Pickels, Konserver og Cigarer, hvilket kom de udmattede Folk godt tilpas.

Kl. 10 gjordes det første Holdt for at fodre Elestene, og derefter redes hele Natten i Retning mod Chikaho- miny-Floden gjennem et sumpet skovrigt Terrain. Floden naaedes Kl. 5 Morgen, men de Confødererede, som havde ventet at kunne passere den uden Besvær, bleve slemt skuffede, da den som Følge af de heftige Regnskyl var steget saaledes, at den nu havde en Dybde af c. 15 Fod.

I samme Øjeblik meldte Bagtroppen, at Fjenden — efter Angivende en hel Division — var paa deres Spor. Situationen var betænkelig; men med stor Ro traf Stuart sine Forberedelser. 2 Regimenter tilligemed de 2 Ka­noner beordredes til at besætte en Stilling tilfods og dække Broslagningen og Hestenes Overføring. — Det til­ overs bievne Mandskab anvendtes til at svømme Hestene over og til Broslagningen, til hvilken Materiale fandtes i tilstrækkelig Mængde i Skovene. Inden ret længe var en Bro paa 90 Fods Længde færdig for Fodgjængere; paa denne overførtes Sadler og andet Materiale.

Efter 4 Timers Forløb var en Bro til Kanonerne slaaet, og mere end Halvdelen af Mandskabets Heste, ligesom ogsaa de 500 Fanger og flere Hundreder af de tagne Heste og Muldyr overførtes. — Den første Kanon blev trukket over af Mandskabet, og da Prøven faldt heldig ud, kjørte den anden over, og nu gik Resten af Hestene og Mandskabet af de 2 Regimenter over. — Henimod Middag var alt ovre og Broerne atter ødelagte, uden at Fjenden havde vist sig.

Resten af Dagen og den paafølgende Nat marcheredes videre — for en stor Del c. 10 miles gjennem de for næsten impassable ansete Chikahominy Sumpe — og først den 15. Juni om Morgenen naaede Stuart de yderste Linier af den egne Hærs Forposter, bag hvilke han gik i Bivouak 6 miles fra Richmond.

De sidste 2 Dage og 2 Nætter var der næsten uaf­ brudt marcheret, kæmpet og arbejdet, dels paa Afbrydning af Banelinien, dels paa Overgangen over Floden. Hvor stor en Afstand der er tilbagelagt, kan ikke bestemt angives, da Stedet for Overgangen over Floden ikke er nøje bekjendt; men tages i Betragtning, at Kolonnen ofte har været nødt til at søge sin Vej gjennem Skovene, kan den tilbagelagte Strækning sikkert sættes til mindst 20 danske Mil. Hertil kommer, at Terrainet er yderst be­ sværligt, sumpet navnlig langs Floderne, skovrigt og ydermere opblødt af en halv Snes Dages vedholdende Regn. — Hvorledes Vejene under saadanne Omstændig­ heder vare beskafne, er alt omtalt.

Det materielle Udbytte af Toget var c. 500 Fanger, lige saa mange Heste og Muldyr; man havde ødelagt store Mængder af Forraad til betydelige Værdier og des­ uden afbrudt de fjendtlige Forbindelsesveje.

Endelig havde man indhentet saadanne Oplysninger om Fjendens Stilling, at denne kan siges at være bleven bekjendt indtil de mindste Enkeltheder.

Paa den anden Side aabnede dette Tog ogsaa Øjnene paa Mac Clellan for det farlige i hans udstrakte Stilling og a cheval paa Floden. Dette i Forbindelse med lians Frygt for at se Gen. Jackson komme Richmond-Hæren til Undsætning bragte ham til at trække sin højre Fløj noget mere sammen og lade den indtage en Stilling mellem Cool Harbor og Chikahominv, medens ban sam­ tidig forberedte Forlæggeisen af sin Basis til James Floden ved at lade Gen. Stoneman rømme Magasinerne ved Whitehouse og paa Skibe føre Forraadene til denne Flod.

Efterat Mac Ciellan havde indtaget sin Stilling ved James Floden ved Harrisons Landing, 25 miles fra Rich­ mond, søgte Gen. Lee paa flere Maader, men forgjæves, at faa ham til at rømme denne Stilling forat faa frie Hænder overfor Gen. Pope, der havde faaet Kommandoen over Banks, Fremonts og Mac Dowell’s Korps og nu med 60,000 Mand bevægede sig frem langs Jernbanen mod Culpepper-Courthouse. Lee sendte strax Jacksons Korps tilligemed Divisionen Hill mod ham.

Den 9. August kom det til en Kamp ved Cedar Mountain, ved hvilken Jackson havde omgaaet Fjenden, der var i Marche mod Orange Courthouse, og angrebet hans Arriéregarde i højre Flanke. — Kun ved en for­ tvivlet Anstræugelse lykkedes det Pope at degagere sin stærkt medtagne Arriéregarde, hvorefter han samlede sig ved Culpepper.

Denne uheldige Kamp gav Anledning til, at Mac Ciellan efter Ordre fra Washington indskibede sig til denne By, og saaledes opfyldtes Lee’s kjæreste Ønske. Strax da han iagttog Indskibningen, sendte han Divisionen Longstreet o: 2 Brigader under Hood og Stuarts Rytteri til Jackson Selv indtraf han ved Hæren den 20. August og beordrede da de sidste Tropper op fra Richmond.

De Fødererede stode bag Rappahannockfloden, men havde dog efterladt en stærkere Rytterafdeling ved Brandy­ station mellem nævnte Flod og Rapidan.

Den 20. August gik Stuart med 2 Brigader over Rapidan. Brig. Lee dirigeredes i Retning mod Kellysford. Brig. Robertson gik over Stevensburg. Begge skulde forene sig i Nærheden af Brandystation.

Brig. Robertson indtraf først her og kastede efter en livlig Fægtning en fjendtlig Rytterbrig. paa c. 3000 Heste. Brig. Lee indtraf først om liftermiddagen Kl. 3; den havde ogsaa haft et Sammenstød med Fjenden og gjort endel Fanger. Fjenden gik tilbage over Rappahannock.

Næste Dag gik Stuart med 2 Reg. og nogle Kanoner over denne Flod for at rekognosere Fjendens Stilling, men blev hurtig kastet tilbage af fjendtligt Fodfolk og Artilleri.

Den 22. brødes op ved Daggry med 2000 Heste, sammensatte af Regimenter af begge Brigader, tilligemed disses Batterier. Marchen gik over Hazelrun til Wellford, som naaedes Kl. 8. Den modsatte Bred var stærkt besat af de Fødererede. De 2 Batterier kjørte op, og en heftig Artillerikamp begyndte, hvori Stuarts Artilleri led en Del paa Grund af de fjendtlige Batteriers dominerende Position. Kl. 10 bleve de 2 Batterier afløste af Artilleriet i Jacksons Avantgarde. Stuarts Rytteri trak sig, uden at det bemærkedes af Fjenden, ud af Kampen, travede 8 miles op ad langs med Floden, overskred denne paa Waterloobroen og naaede om Aftenen Warrenton. Efter en Times Hvil her, under hvilket Hestene fodredes, redes videre mod Catless Station, hvor Spejderne havde meldt, at det fjendtlige Hovedkvarter var. Mørket faldt hurtig paa, og et heftigt Uvejr brød løs. De snævre Veje bleve til smaa Vandløb, og Bækkene, som maatte overskrides, svulmede op til stride Strømme. Marchen fortsattes med Forsigtighed; de fjendtlige Forposter overrumpledes fuld­ stændig og toges til Fange , og saaledes naaede hele Kolonnen til i Nærheden af det fjendtlige Hovedkvarter, uden at Nogen hos Fjenden havde ringeste Anelse derom.

Regnen faldt i Strømme, da de Confødererede Kl. 11 stødte paa den fjendtlige Lejr, der strakte sig paa begge Sider af Jernbanelinien. 200 Skridt fra Lejren opmar- cheredes, og paa givet Signal styrtede Alt ind paa den vestlige Del af Lejren. De Fødererede bleve fuldstændig   overraskede, og en ubeskrivelig Forvirring opstod. Hvad der ikke flygtede, luiggedes ned eller toges til Fange. De Coufødererede stak Ild paa Telte, Magasiner, Vognparker, paa Jernbanebroen over f.edarrun og ødelagde Telegraf­ linien til Washington. De fødererede Tropper paa den anden Side Jernbanedæmningen havde netop .forvundet Skrækken og havde taget Stilling langs Banen og vedlige­ holdt nu en heftig, men usikker Skydning ud over Ter- rainet paa den anden Side, hvor de confødererede Ryttere færdedes — Skud faldt i alle Retninger, medens de brændende Telte og Bygninger belyste Scenen med deres usikre Lys.

Kl. 3 var Ødelæggelsesværket endt, og der gaves Signal til Samling og Afmarche. Stuart trak sig tilbage med c. 400 Fanger, 500 Heste, 500,000 Dollars i Bank­ noter og 20,000 i Guld. foruden en Del belæssede Vogne, og hvad der var det vigtigste, alle den fjendtlige Over­ generals saavel private som Tjenestepapirer, af hvilke fremgik Hærens Styrke og Dispositionerne for de for- skjellige Divisioner i samme.

Desuden vare flere Hundrede Telte og store Forraad opbrændte.

Den natlige Alarm havde bragt hele den fjendtlige Hærs højre Fløj paa Benene, og fra alle Sider rykkede Tropper mod Stedet for Overfaldet, men begunstiget af Mørket og den strømmende Regn naaede Stuart Kl. 8 Morgen Warrenton.

Marchen sinkedes derved, at flere af de ubetydelige Vandløb vare stegne saaledes, at det var nødvendigt at svømme over dem.

I Warrenton gjordes et kort Holdt; men snart joges de Confødererede atter op ved Efterretningen om, at stærkt fjendtligt Rytteri nærmede sig. Stuart gik da ned mod Sulphurspring, hvor Jacksons Tropper stode. — Fjenden standsede i Warrenton.

Ved dette Foretagende var der tilbagelagt 14 danske Mil i 30 Timer.

Ved Daggry den 24. gik Fjenden atter frem, og de Confødererede gik tilbage over Rappahannock.

Resten af Stuarts Rytteri var imidlertid — den 23. — rykket op til Waterloobroen, hvor det den 24. standsede Fjenden, der forsøgte at bemægtige sig denne.

Tidlig om Morgenen begyndte Kampen om Broen igjen, indtil han henimod Kl. 11 afløstes af Fodfolk, hvor­ efter han med Divisionen indtog en Bivouak i Nærheden.

General Pope samlede sig imidlertid ved Warrenton, hvor han ventede et Slag; derfor den fremadgaaende Be­ vægelse den 24. og 25. af de Fødererede mod Sulphur- spring og Waterloobroen. En Brigade, der stod ved Thorofare Gap (Fortsættelse af Manassas Gap) til Bevogt­ ning af dette Pas, beordredes ogsaa til Warrenton.

General Lee havde bestemt sig til en omgaaende Bevægelse om Popes højre Fløj.

Jackson afmarcherede den 25. om Eftermiddagen fra Jefferson over Amisville, overskred Rappahannocks Kilder og gik over Orleans til Salem, hvor han bivouakerede efter en Marche paa 35 miles.

Den 26. gik Stuarts Rytteri — hvilket man havde tilstaaet en halv Rastdag den 25. om Eltermiddagen — i en Styrke af c. 6000 Heste over Rappahannock ved Hensonsmill, 8 miles nord for Waterloobroen, og mar­ cherede derefter videre hele Dagen gjennem udstrakte Skove, paa Biveje, der ofte vare saa smalle, at de kun kunde passeres i Enkeltkolonne. Sent om Eftermiddagen naaedes Salem, hvor man passerede Jacksons Korps, og uden at standse gik man igjennem Thorofare Gap, 3 Timer efter at den fjendtlige Brigade havde forladt Passet.

Ved Gamesville, som naaedes om Aftenen, efterlodes en Eskadron til Forbindelse med Jackson og Observation af Vejen fra Warrenton. Fra denne Eskadron sendtes desuden Patrouiller mod Centreville og Fairfax Court house. Engang i Nattens Løb angrebes den af fjendtligt Rytteri fra Centreville, der kastedes tilbage.

Stuart fortsatte Marchen til Bristow Station — c. 50 miles i 17 Timer. Her ødelagdes Jernbanelinien, Broen over Broad Run, 10 Lokomotiver, 2 tomme Jernbanetog samt afbrødes Telegratforbindelsen med Washington.

I Løbet af Natten naaede 2 Regimenter af Jacksons Fodfolk (21. Nordkarolina og 21. Georgia, idet Hele 500 Mand) ogsaa hertil, de brøde tiltrods for deres Udmattelse ved Daggry den 27. op sammen med Rytteriet mod Manassas Junktion.

Højsletten ved Manassas Junktion har en Udstræk­ ning af omtrent 3 miles i Kvadrat. Paa denne Flade havde de Fødererede bygget en uregelmæssig By af Telte, Barakker og Forraadsmagasiner; der vare uhyre Forraad af Levnetsmidler, Ammunition og Udrustningsgjenstande ophobede tilligemed Masser af de Luxusgjenstande, hvor­ med de Fødererede formerede deres i Forvejen uhyre Train.

Gen. Pope, som gjorde Regning paa disse Oplag til sin Hærs Underhold, troede, at man fra Washington vilde sørge for den tilstrækkelige Besættelse af de Værker, som de Confødererede det foregaaende Aar havde bygget der, og saaledes sikre Magasinerne, medens man i Washington var af den Mening, at Pope selv drog Om­ sorg derfor, og saaledes gik det til, at der kun fandtes en svag Besætning, som fuldstændig overraskedes og toges tilfange. Desuden befriedes c. 300 fangne Confødere­ rede og toges flere hundrede bortløbne Negre og nogle hundrede Heste, 48 Stykker Skyts, 50,000 H Flæsk, tusinde Tønder nedsaltet Oxekjød, flere tusind Tønder Mel, en uhyre Mængde Fourage, en Masse Beklædnindsgjenstande og samtlige den fødererede Hærs Marketenderes Oplag.

De confødererede Soldater, som i længere Tid kun havde levet af Biskøjter og Frugter, svælgede i denne Overflødighed; de belæssede sig med saa meget, som det var muligt at medføre, og fornyede deres forrevne Sko og pjaltede Klædningsstykker af de uhyre Oplag.  

Da Vogntogene ikke havde formaaet at følge Jacksons og Stuarts Marche, besluttede man sig til at ødelægge alt, hvad der ikke kunde medføres.

Alle Bygninger fyldtes med Halm og Hø, Levnetsmidlerne stoppedes i 46 Jernbanevogne, og der tændtes Ild overalt.

Medens Ødelæggelsen gik for sig, skete et Angreb af 1. Brigade — c. 1200 Md. — fra Washington, der pr. Bane var ført frem til Bulis run og derfra rykkede mod Manassas.

De Confødererede modtoge den, skjulte i Skovene og i de anlagte Værker, med en saa morderisk Ild, at Vs faldt, medens Resten i vild Uorden søgte tilbage over Cen­ treville.

Da Solen gik ned, trak de Confødererede sig tilbage til Sudley Spring. Den næste Dag tog Jackson Stilling ved Groveton. Stuart gik tilbage til Haymarket til For­ bindelse med Resten af Lees Hær.

De næste 3 Slagdage dækkede Rytteriet Hærenes Fløje.

Da Gen. Pope var kommet sig af sin Overraskelse over Ødelæggelsen i Ryggen paa sig, gik han med hele Hæren ad forskjellige Veje mod Manassas, i det Haab at kunne fange Jackson. Da denne imidlertid ikke blev truffet her, dirigeredes Korpserne endnu under Marchen mod Centreville. Disse forandrede Bestemmelser gave Anledning til uhyre Konfusion. Et Korps — Mac Dowell’s — kom ind paa Landevejen Warrenton-Centreville, fik derved uventet Jackson i sin venstre Flanke, blev ilde tilredt og faldt tilbage paa Manassas. — Et Kommando af samme Korps, der skulde holde Gamesville, trak sig om Aftenen ogsaa tilbage til Manassas, og saaledes fik Jackson Landevejen og med den Forbindelsen med Lee fri. — Den næste Dag den 29. angreb Pope Jackson, men uden Held, og henimod Middag stod Resten af Lees Hær opmarcheret paa tværs af Jernbanen og Landevejen ved Gamesville. — Den 30. kastedes Pope i Uorden tilbage til Centreville. En ny omgaaende Bevægelse af Jackson og Stuart til Aldie Landevejen og derfra mod Fairfax Courthouse forsinkedes af Uvejr, og det lykkedes Pope at komme tilbage til Alexandrie, rigtignok med Hæren i fuldstændig opløst Tilstand og med et Tab af 10,000 Fanger, Tusinder af Desertører, et stort Antal Døde og Saarede, hvorom Oplysning mangler, en stor Del af Materiellet, 30 Kanoner og 20,000 Geværer, samt alle sine Forraad.

Henimod Slutningen af Kampen den 30. deltog Bri­ gaden Lee af Stuarts llytteri i den almindelige Forfølg­ ning mod Centreville, medens Stuart med Brig. Robert­ son gik mod det fjendtlige Rytteri, som temmelig uberørt var gaaet tilbage til Sletten ved Manassas, hvor det op­ stillede sig i 2 Træfninger. Den confødererede Fordæk­ ning, 2. Virginia Regiment, afventede ikke Gros’ets An­ komst— hvilken Fejl de Confødererede iøvrigt ofte gjorde sig skyldige i — men gik strax over til Angreb og brød igjennem 1. Træfning, men kastedes da af 2. Træfning, der udførte et kraftigt Flankeangreb, og gik tilbage i Uorden, forfulgt af 2. Træfning og de atter rallierede Afdelinger af I.

Nu ankom 7. og 12. Regiment til Kamppladsen ; de op­ marcherede og huggede ind i Meleen, hvorved Alt rendtes overende, og det fødererede Rytteri, som ikke havde holdt nogen Reserve tilbage, sprængtes og gik tilbage over Buils run, en Overgang, der under disse Omstændig­ heder naturligvis forvoldte svære Tab. Heller ikke lykke­ des det dem at samle sig før end i Centreville , og flere Hundrede Fanger og Heste lode de tilbage i de Confødeferedes Hænder.

Natten mellem den 30. og 31. bivouakeredes paa Slagpladsen. Brig. Robertson i Nærheden af Bulis run, Brig. Lee ved Sudley Spring.

Den 31. beordredes denne sidste Brigade ad Aldie Vejen mod Fairfax Courthouse, medens Brig. Robertson gik igjennem Terrainet til Chantilly, hvor Foreningen af  Divisionen da skulde finde Sted. Herfra fortsattes Frem­ rykningen mod Fairfax C.H., der fandtes stærkt besat af Fjenden, og Stuart gik tilbage mod Cbantilly. Paa Mar­ chen herhen opdagedes et betydeligt fødereret Vogntog, ledsaget af nogle Brig. Fodfolk paa den jævnsides løbende Vej fra Gum Spring. Det ridende Artilleri kjørte op og beskød det lange Vogntog med ikke ringe Virkning, hvorved foraarsagedes stor Forvirring i Konvoien.

Da dennes Bedækning imidlertid udviklede sig mod de Confødererede, gik disse tilbage til Chantilly, hvor Divisionen gik i Bivouak Kl. 10 Aften.

Den 1. om Middagen gik Stuart og Jackson frem til den omgaaende Bevægelse nord om Fairfax C. H. Mar­ chen forsinkedes af et voldsomt Uvejr, og i Nærheden af Byen gjorde Fjenden Modstand — Jackson angreb, medens Stuart bøjede af til Siden; men kun langsomt slæbte man sig afsted paa de snævre opblødte Skovveje. Forbindelsen med Jackson gik tabt, og Divisionens Stilling »var alt andet end behagelig». Henimod Aften bragte Patrouillerne Melding om, at de Fødererede vare i fuld Tilbagegang mod Alexandria. Stuart gik da tilbage til Chantilly, hvor han bivouakerede.

Det er sandsynligvis de Confødereredes Udmattelse, som maa have været stor efter de anstrængende foregaaende Dage, i Forbindelse med det heftige Uvejr og den stadig faldende Regn, der har været Skyld i denne lidet energiske Fremrykning; men det synes alligevel, som om det her har skortet Stuart paa uoget af hans sædvan­ lige Energi, thi lige saa godt som han gik tilbage til Chantilly, kunde han jo have fortsat Fremrykningen noget endnu, og saaledes vel være naaet til at faa nogen Virk­ning paa de fra Fairfax marcherende Fødererede, om ikke andet saa dog med sit Artilleri. Forbindelsen med Jack­ son maatte vel ogsaa nok være til at bringe tilveje igjen, og i hvert Fald var det en Fejl, at den gik tabt.

Imidlertid skal det dog bemærkes, at saafremt Terrainets Vanskeligheder og alle Omstændigheder vare Militært  fuldtud bekjendte, er det rimeligt, at al Kritik vilde bortfalde.

Den 2. September stødte Brig. Hampton til Divisionen, som saaledes nu var samlet. Der rykkedes atter frem mod Fairfax, som holdtes besat af en stærk fjendtlig Rytlerafdeling med ridende Artilleri. Efter forskjellige Fægtninger trængtes den tilbage over Annandale.

Stuart bivouakerede Natten mellem den 2. og 3. i Fairfax Courthouse og rykkede den 3. til Drainesville, hvor Divisionen opslog sine Telte og for første Gang siden sin Afmarche fra Richmond •— den 16. August — uød en virkelig Rast Resten af den 3. og hele den 4.

Fra den 4. til den 7. gik den confødererede Hær over Potomacfloden ind i Maryland. Harpers Ferry inde­ sluttes og bombarderes af Jackson og overgav sig den 15. Den 17. stod det uafgjørende Slag ved Antietam, efter hvilket Lee dog om Natten gik tilbage over Potomac- floden ved Shepherdstown. Hæren gik i Lejr med højre Fløj ved Winchester, venstre Fløj ved Buncker Hili. Rytte­ riet observerede Floden fra Harpers Ferry til Williamsport og stod med Brig. Hampton ved Hainesville, Lee ved Shepherdstown, Robertson ved Charlestown overfor Har­ pers Ferry, der atter var rømmet af de Confødererede. Senere blev Divisionen trukket længere tilbage med Hovedkvarter i The Bower og Floden overladt til Fjenden, der stod fra Harpers Ferry til Williamsport. Den 9. Octbr. Kl. 12 brød Stuart op fra Darkesville med 1800 Heste og 4 Kanoner. Marchen gik til Hedgesville, hvor der bivouakeredes. Ved Daggry den 10. overskredes Potomac ved M’Coys — mellem Williamsport og Hancock — hvor en 3 å 4 Mand af de fjendtlige Forposter toges til Fange; af Beboerne i Byen fik Stuart Underretning om, at en betydelig fjendtlig Styrke samme Nat havde lejret ved Clear-Spring, og at den formentlig var i Marche mod Cumberland. Marchen sattes nu mod Nord, ind til Vejen Hagerstown-Cumberland , den saakaldte «Nationalroad» naaedes. Her overraskede man og tog en fjendtlig Signal-   station paa en Halv Snes Mand med alle deres Flag og Apparater. Af Fangerne fik Stuart at vide, at ovennævnte fjendtlige Korps var passeret for en Time siden og be­ stod af 6 Regimenter Fodfolk af Ohio Tropperne og 2 Batterier under General Cox, og at de vare bestemte lil Kanawha over Cumberland. Melding herom sendtes til den kommanderende General.

Det var Stuarts Hensigt at naa Hagerstown, hvor Fjenden havde betydelige Oplag ; men da han snart bragte i Erfaring, at denne By var stærkt besat af de Fødererede, vendte han sig over Merkersburg mod Cham- bersburg, hvilken By han under stadige Regnskyl naaede ved Mørkets Frembrud — 275 Syge og Saarede, som fandtes her, bleve frigivne paa Æresord — . Jernbane- og Telegraflinier bleve afbrudte. Den næste Morgen opdagede man i Stationsbygningerne en stor Mængde Haandvaaben og Ammunition; hvad der ikke kunde medføres, øde­ lagdes ligesom de udstrakte Stationsbygninger, Maskin­ huse og 2 ladede Vogntog. Talrige Heste bleve udskrevne hos Beboerne her, som overalt hvor Toget kom hen, og medførte.

Fra Chambersburg brød Stuart op i Retning af Getlysburg, men gik, efter at have overskredet de blaa Bjerge, ad Vejen mod Hagerstown, fulgte denne 6 à 8 miles, og gik derpaa gjennern Passet ved Emmetsburg ind i Maryland. I Emmetsburg var nylig en fjendtlig Eskadron Ulaner passeret i Retning af Getlysburg. En Melding fra dennes Fører, hvoraf saaes, at Fjenden endnu stedse var fuldstændig i Vildrede med Hensyn til Stuarts Marche og videre Hensigter, opsnappedes. Nu fulgtes Vejen til Frederick, men forinden denne By naaedes, overskredes Monocacy-Floden, og Stuart marcherede hele Natten over Liberty, New Market og Monrovia til Baltimore-Ohio Banen, der ødelagdes tilligemed Telegraflinien. Ved Daggry naaede man Hyattstown paa Mac Clellans Forbindelseslinie med Washington. Her stødte man dog kun paa enkelte Vogne- Patrouiller vare efterhaanden skudte langt frem i Retning mod Washington. I Barnesville fik Stuart Underretning om, at fjendtligt Rytteri i en Styrke af c. 4000 Heste under General Stoneman stod ved Poolesville til Bevogtning af Vadestedet dersteds, samt at der var Infanteri og Artilleri ved. Mundingen af Monocacy og Fodfolk ved Whitesford, saaledes at alle Overgangstederne vare besatte. En anden Underretning gik ud paa, at Stoneman, som havde faaet Nys om Stuarts Nærmelse, var i Fremrykning fra Poolesville.

Fra Barnesville gik Stuart gjennem Skovene i Ret­ ning af Vejen Poolesville-.Monocacy Mundingen og stødte her paa Fordækningen af Stonemans Rytteri , der ved et raskt Angreb i højre Flanke kastedes op mod Monocacy. Fjendtligt Fodfolk gik frem over denne Flod, men holdtes i Skak af 2 Kanoner, der kjorte op paa en Højde og be­ skød Fjenden med Granatkardætsker, medens de dækkedes af Skytter tilfods. Medens en Eskadron efterlodes paa Poolesville Vejen, gik Stuart med Resten rask ned til Whitesford. 200 Infanterister forjoges herfra ved nogle Granater fra de 2 sidste Kanoner og trængtes langs Floden op mod Monocacy.

Overgangen over Kanalen — der for Tiden var tør — og Floden iværksattes nu uden Tøven, medens Bag­ troppen — Eskadronen paa Poolesville Vejen, de afsid- dede Skytter og de 2 Kanoner — gik langsomt tilbage, stadig holdende det fra Monocacy fremtrængende Fodfolk Stangen.

De 2 Kanoner, der vare komne over tilligemed For­ troppen, toge Stilling hinsides Floden, og under Dækning af dem gik nu Bagtroppen over, hvilken Overgang næppe var fuldført, før Stoneman kom farende fra Poolesville og nu opmarcherede uden noget andet Udbytte end nogle velrettede Granater fra Stuarts Artilleri paa Virginia- Siden.

Stuart gik nu til Ueesburg, hvor han ankom om Aftenen den 12., og her gjordes et længere Holdt.

Fra Chambersburg til Leesburg ialt c. 90 miles var der marcheret i 36 Timer, deri mediberegnet et Hvil paa en Time og Overgangen over Floden.

Om Morgenen den 13. naaede Stuart tilbage til The Bower efter i 4 Hage at have tilbagelagt c. 188 miles.

Udbyttet af dette Tog var værdifulde Oplysninger om Fordelingen af de fjendtlige Stridskræfter samt en stor .Mængde Heste, 150,000 Dollars og Ødelæggelse af en stor Del Forraad, Jernbanemateriel og samtlige Bane- og Telegraflinjer i Fjendens Byg. Desuden havde man ud­ bredt Skræk og Forvirring blandt Befolkningen i Mary- land og Pensylvanien, en Skræk, der strakte sig lige til F’orbundshovedstaden Washington, der saa sine Forbin­ delser med Hæren afskaarne og de fjendtlige Patrouiller nærme sig sine Porte.

Mac Clelian, der opbod alt for at fange Stuart, havde sendt en Mængde Afdelinger ud i alle Retninger; disse løb forgjæves Landet rundt og trættedes saaledes uden Nytte.

Stuarts Tab var kun 7 Mand, sandsynligvis Patrouille- ryttere, der vare faldne i Fjendens Hænder.

I Slutningen af Oktober overskred Hovedstyrken af den fødererede Hær Potomacfloden ved Berlin, men Gen. Lee, der gjennem sit Rytteri var godt underrettet om Fjendens Bevægelser, begyndte samtidig en tilbagegaaende Bevægelse paa den anden Side af the blue ridge, fra Winchester mod Front Royal, og havde faaet en Dags­ marches Forspring.

Jacksons Korps dækkede Tilbagetoget og skulde efterhaanden besætte Passene i Bjergkjæden, Snickers, Ashbys, Manassas og Chester Gap, medens Rytteriet skulde overskride Bjergene ved Snickers Gap, holde sig paa den østlige Side af samme iagttagende Fjenden, efter Evne hæmme hans Bevægelser og dække Hærens Flanke.

Den 30. gik Stuart gjennem Snickers Gap til Uppe- rerville, hvor han gik i Bivouak. Da han havde mistet Følingen med Fjenden, bestemte han sig til den 31. at gjøre en fremadgaaende Bevægelse mod Leesburg.

Ved Middagstid naaedes den lille By Union, hvor der gjordes Holdt, og hvorfra man ved udsendte Patrouiller fik Melding om, at Hovedmassen af det fjendtlige Rytteri om Morgenen var indtruffen i Aldie og nu var i Begreb med at fodre dersteds. En Eskadron stod mellem denne By og Union.

Paa Sideveje rykkede Stuart frem mod denne Eska­ dron, overraskede den, tog en Del Fanger og jog Resten tilbage til Aldie, forfulgt af 1 Eskadron. Denne stødte i Aldie paa en sluttet Afdeling af det fødererede Rytteri, som med Lethed kastede den tilbage; men den optoges snart af den efterfølgende confodererede Hoved­ styrke, der netop naaede tidsnok frem til at. besætte et det flade Land beherskende Højdedrag, hvorfra det fjendt­ lige Rytteri, flere Tusinde fleste stærkt, saas rykke frem paa Sletten tilhøjre. Flere partielle Kampe paafulgte nu, uden at nogen Afgjørelse fandt Sted; men endelig lykkedes det Stuart ved en energisk Indsættelse af sine Reserver at kaste Fjenden og jage ham tilbage mod Leesburg.

Om Morgenen den 1. indgik Melding om, at Fjenden i betydelig Styrke rykkede frem fra Leesburg mod Union. Øjeblikkelig brøde de Confodererede op herhen og naaede tidsnok til at besætte en stærk Stilling ca. 1,5 Miles foran nævnte By. En livlig Kanonade begyndte mellem begge Parters Artilleri; men uagtet det fødererede Ryt­ teri var overlegent i Antal, og skjøndt en stærkere Infanteri­ afdeling nærmede sig, syntes det dog ikke, som om Fjen­ den havde Lyst til at trænge stærkt paa. Dagen forløb under mindre Angreb og idelige Skjærmydsler, uden at de Conf'øderede bleve nødte til at forlade deres Stilling, i hvilken de bivouakerede om Natten. Den 2. November begyndte Fjenden igjen sit Angreb, denne Gang med stort Eftertryk og med alle Vaabenarter, saa at Stuart nødtes til at gaa tilbage gjennem Union, for atter at tage Stilling I mile paa den anden Side denne. Fjenden trængte stadig stærkt paa, og ogsaa denne Stilling maatte forlades. Henimod Aften indtoges en 3. Stilling nær Vejen til Uppererville; men da Fjenden atter angreb denne, og de afsiddede Skytter na^ppe formaaede at holde det fjendtlige Fodfolk fra Livet, og da Tabene i Dagens Løb havde været betydelige, besluttede Stuart at gaa til­ bage til Uppererville. Fjenden forfulgte ikke, og saaledes naaede de Confodererede uantastet denne By, hvor de bivouakerede.

Fjenden rykkede den næste Morgen frem igjen, og Fægtningen begyndte paany ved Uppererville. Stuart lod rekognoscere en længere tilbage liggende Stilling i Ret­ ning af Paris, og en saadan, endda meget gunstig, fandtes i Nærheden af Ashbys Gap paa en Forgrening af the blue ridge og som i vid Afstand kun var tilgjængelig ad den eneste Vej Uppererville-Paris. Desuagtet begik Stuart * den Fejl at holde saa længe ud i sin nu havende Stilling, at det fjendtlige Fodfolk omgik begge hans Fløje, og Tilbagetoget udartede til Flugt.

De afsiddede Skytter ilede til deres Heste og satte afsted i alle Retninger, selv de sluttede Afdelinger tilhest gik i Uorden tilbage gjennem Byen, heftig forfulgte af det fjendtlige Rytteri. Det var det ridende Artilleri, som var gaaet tilbage ad en Sti udenom Byen, der frelste det confodererede Rytteri fra en fuldstændig Deroute, idet det havde taget Stilling 1 mile fra denne, og nu ved sin hurtige og velrettede Ild standsede Fjendens Forfølgning og saaledes forskaffede de confodererede Afdelinger Tid til at samle sig.

Henimod Kl. 6 Aften naaede Stuart den tidligere rekognoscerede Stilling, og fra Højderne saas nu Fjenden at rykke frem i store Masser.

Den indtagne Stilling var dog forholdsvis let at holde, og desuden stod en af Jacksons Divisioner kun faa miles bagud, ved Millwood.

Natten forløb rolig, men om Morgenen den 4. trængte Fjenden paa med stor Overmagt, og efter en hidsig Fægtning maatte henad Eftermiddagen Passet opgives, hvilket imidlertid nu havde mindre Betydning, da Jackson tidlig om Morgenen var marcheret til Strasburg, efter­ ladende en Division ved Manassas, medens Longstreet alt passerede Front Royal.

Stuart gik derfor rolig tilbage i sydlig Retning langs Foden af Bjergene forbi Manassas Gap og tog Stilling ved Barbus Korsvej. Her stødte om Natten Brigaden Hampton, der havde været afgivet til Fodfolket, til Divi­sionen.

Om Morgenen gik Fjenden frem med betydelig Styrke af alle Vaabenarter, navnlig fra Salem, medens en Styrke samtidig gik imod Manassas Gap. Her ved Barbus Korsvej førtes en heftig Kamp, indtil Stuart, efterat have afslaaet flere Angreb, henimod Middag, da Fjenden stadig udviklede mere og mere, gik tilbage mod Orleans. Flere Gange under Tilbagegangen gjordes Front og huggedes ind paa det heftig efterfølgende Rytteri , indtil dette endelig standsede sin Forfølgning, saaledes at de Confødererede ved Orleans kunde gjøre en Times Holdt og fodre. Om Eftermiddagen fortsattes Marchen til Waterloobroen, paa den sydlige Side af hvilken der indtoges Bivouak.

Den 6. angreb fjendtligt Rytteri og Artilleri, og Kampen vedvarede her til Aften, da Stuart lod Broen stikke i Brand og trak sig tilbage til Jefferson, hvor han bivouakerede i en heftig Snestorm, der næste Dag gik over til en fin Regn, saa at Vejene bleve i høj Grad ufarbare.

Kl. 10 Formiddag angreb de Fødererede atter, og denne Gang ydede Stuart ikke nogen lang Modstand af Frygt for, at Hazelrun i Ryggen paa ham skulde stige saa meget, at den ikke kunde passeres. Artillerihestene vare desuden næsten ikke i Stand til at slæbe Skytset afsted i den opblødte Jord. 

Om Eftermiddagen begyndte Tilbagegangen, og sent om Aftenen naaede man Floden , som endnu kunde gjennemvades, om end med meget Besvær. Paa den modsatte Bred toges Stilling paany.

Divisionen havde lidt meget ved de stadige Marcher og Kampe, mange Heste vare omkomne, endnu flere vare halte. De syge og utjenstdvgtige Folk udgjorde en Trop paa næsten 500 Mand. Det harske Vintervejr havde medtaget hele Divisionen i høj Grad, ligesom den stadige Bivouakering. Forplejningen var meget mangelfuld.

Da Unionisterne ikke fulgte efter til Hazelrun, efter­ lod Stuart 2 Eskadroner og 2 Kanoner til Bevogtning af de 2 nærmeste Vadesteder, og gik nogle miles tilbage med Hovedstyrken til en tæt Ege- og Granskov, hvor han gik i Bivouak. Regnen forvandlede sig med den frembrydende Nat til en voldsom Snestorm.

Den 8. rykkede Divisionen atter frem til Hazelrun. Fjenden angreb dog ikke, og de fremsendte Patrouiller — Stuart rekognoscerede personlig — meldte, at de Føde- rerede laa i Bivouak ved Jefferson.

Divisionen gik da tilbage til sin tidligere Bivouak- plads, efterladende, som den foregaaende Dag, 2. Eska­droner ved Hazelrun med Feltvagter paa den anden Side Floden.

Denne Dag sloges Teltene op, og Lejren indrettedes paa sædvanlig Maade. Den 9. holdtes Rast.

Gen. Jackson, som kun havde efterladt en Division ved Front Royal, var nu kommen til Culeppper Courthouse, hvor Gen. Longstreet havde været nogle Dage.

Den 10. gik Stuart med hele Divisionen over Hazel­ run. Et Regiment sendtes mod Jefferson, medens Hoved­ styrken gik mod Amisville. Kl. 10 stødte Divisionen paa Fjenden, der trængtes tilbage under stadig Fægtning til i Nærheden af Amisville. Fra en dominerende Højde her havde Stuart en vid Udsigt lige indtil Warrenton, hvis Omegn var bedækket med talrige Lejre, der viste, at den fjendtlige Hær var samlet her. I Forgrunden saas 3 Infanteribrigader og tiere liatterier under Fremrykning i llmarche mod Amisville. Stuart gik derfor tilbage over Hazelrun efter saaledes at have konstateret, at Fjenden havde standset sin Fremrykning ved Warrenton.

Hermed endte denne March fra 30. Oktober til 10. November.

Til rette Forsiaaelse af dens Betydning for hele Hæren, rriaa der gjores opmærksom paa, at det var Mac Clellans Hensigt er'terhaanden al besætte og saaledes spærre de forskjellige Pas gjennem the blue ridge, med Hovedstyrken at gaa mod Culpepper Courthouse, lukke Thorntons Gap og saaledes adskille Lee og Jackson og slaa dem enkeltvis.

Gen. Lees March var saa meget længere, at det, til­ trods for at han havde en Dags Forspring, vilde være højst tvivlsomt, om han overhovedet kunde naa Culpepper før Fjenden, og saaledes lægge den vanskelig passable Rappahannockfiod mellem sig og ham; og naaede Fjenden Culpepper for Lee, stod han mellem denne og Richmond. Det vilde kun kunde lykkes for Lee at komme tidsnok, saafremt Fjendens Marche forsinkedes i Hoj Grad.

Denne Opgave tilfaldt Stilarts Rytteri, og det kan ikke nægtes, at lian har søgt at løse, — og vel ogsaa virkelig løst — sin Opgave med sjælden Energi. Til­ trods for det barske Vejrlig og den mangelfulde Forplej­ ning, bød han Dag efter Dag Fjenden Spidsen i udvalgte Stillinger, hvorfra som Regel først Mørket drev ham ud og da kun nogle faa miles tilbage, hvor han den næste Dag atter ventede Fjenden med fast Fod.

Hvad der særlig springer i Øjnene, er hans Forhold den 31., hvor han ingen Føling har med Fjenden. — En almindelig Fører vilde maaske have holdt sig ved Uppe- rerville, hvor han var om Natten, og hvor han dækkede Vejen til Ashbys og Manassas Gap, ved Patrouiller have søgt at skaffe sig Underretning om Fjenden og saa afventet dennes Angreb. — Men Gen Stuart gaar offen­ sivt frem i Retning af Leesburg, faar Underretning om, at Fjendens Rytteri er i Aldie, bøjer af derimod, angriber det og kaster det tilbage til Leesburg og stopper saaledes dets Fremrykning en hel Oag; den næste Dag rykker Fjenden, som den 31. saa Stuart komme fra Union, mod denne By, og strax iler han med at stille sig op foran dette Sted, og hele den Dag og den næste Dag opholdes Fjenden saaledes, at Stuart først den 2. om Aftenen er trængt tilbage til Uppererville, hvorfra han gik ud den 31. om Morgenen. 3 Dage er Fjenden saaledes bleven opholdt, endskjondt han allerede den 31. om Morgenen var i Aldie, kun 2,5 danske Mil fra Uppererville.

I Begyndelsen af Aaret 1863 stode de fjendtlige Hære lige overfor hinanden ved Fredericksburg. Unionisterne i en Styrke af 130,000 Mand, de Confødererede 50,000 Mand.

Disses Rytteri var paa venstre Fløj mellem Culpepper og Brandystation paa dets gamle Tumleplads. Paa Grund af en dødelig Smitte blandt Hestene, indført fra Maryland, var dets Styrke svundet ind til 2 svage Brigader, medens alt det uberedne Mandskab var paa Orlov for at remon­tere sig.

Gen. Hooker, der kommanderede den fødererede Hær, agtede med Størstedelen af denne at omgaa Gen. Lee’s venstre Fløj, medens Resten skulde demonstrere i hans Front. Overgangen over Rappahannock skulde ske ved Kellysford over Rapidan ved Germaniaford. Fremryknin­ gen skulde derfra gaa mod Chancellorsville.

Rytteriet under Gen. Stoneman skulde ved en omgaaende Bevægelse over Culpepper søge ind bag Fjendens Ryg, ødelægge Jernbaner og Broer og dernæst bolde sig paa hans nærmeste Retrailelinie, Richmond-Fredericks- burg Banen.

Den 29. April gik Stoneman over Floden ved Kellys Ford med c. 7000 Ryttere, og medens Hæren fulgte efter, vendte han sig mod Culpepper. Men uden klar Opfattelse af, hvad der var det Betydningsfulde i hans Udsendelse, nemlig dette, foruden Ødelæggelse af Kommunikationerne at være i Styrke paa Fjendens Retraitelinie ved Ashland Station den 1. Maj, hvilket Hooker gjorde Regning paa, delte han sin Styrke, sendte Averill’s Div. mod det confodererede Rytteri og gik selv paa et almindeligt «Raid« i Fjendens Ryg med Bufords Div., c. 3000 Heste. AveriH’s Division udrettede intet, men blev staaende ved Rapidan Station, holdt i Skak af den svage Brig. W. Lee, som Stuart havde efterladt, da han henimod Middag op­ dagede, hvad den tætte Taage hidtil havde forhindret ham i at se, at det, han havde i Fronten af sig, kun var en Demonstration, medens den fjendtlige Hær alt var paa Marche mod Rapidan, idet han selv søgte at komme Fjenden i Forkjøbet ved Germaniaford, hvor de confodererede Inge­ niører nylig havde slaaet en Bro. Dette mislykkedes imidlertid! Fjenden var kommet over, og Stuart naaede kun at angribe den bageste Del af Kolonnen, hvilket dog, da det kom Fjenden aldeles uventet, foraarsagede stor Forvirring. Stuart bojede nu af langs den nordlige Bred af Rapidan til Raconford (2 Mil vest for Germaniaford) gik her ved Mørkets Frembrud over Floden, fulgte Vejen til «the piank road», gik ad denne til Wilderness, traf her ved Daggry Fjenden og angreb ham med Heftighed, bøjede, da han nødles til at opgive Kampen, af i en Ret­ ning parallel med Fjendens, benyttede enhver Lejlighed til at angribe, indtil han henimod Aften gav Ordre til at gaa til Todd’s Tavern c. 8 miles fra Spotsylvania, idet han efterlod et Regiment mellem Chancellorsville og Fredericksburg som en Slags Fordækning for Hæren ved sidstnævnte Ry.

En fjendtlig Rytterafdeling, der var udsendt for at ødelægge Jernbanen, sloges tilbage efter en meget for­ virret Nattefægtning i de tætte Skove, og om Natten stod Stuart ved Todd’s Tawern i Flanken paa Fjenden og dækkede sin egen Hærs Forbindelseslinie.

Stoneman fortsatte imidlertid sit »raid», naaede Gordonsville-Richmond Jernbanen ved Louisa Courthouse og gik derfra til «Thompsons Crossroad», hvor han nu, da han «som en Granat var faldet midt iblandt Fjenderne og vilde mangfoldiggjøre Stykkerne og derved Spræng­ningsvirkningen» delte sin Styrke i 6 Dele, der udsendtes til alle Sider og atter skulde forene sig ved Ashland-Station. Denne Deling medførte, at de enkelte Strejf­ partier bleve saa svage, at Fjenden aldeles ikke blev imponeret af de tilføjede «Knappenaalsstik«, og at Ødelæg­gelsen udførtes saa skyndsomt og slet, at de Confødererede den 5. Maj uden videre Gene kunde benytte alle deres Kommunikationsveje.

Først den 3. og 4. blev Divisionen samlet ved Ash- landstation, hvorfra den af en Styrke, udsendt fra Rich­ mond, snart nødtes til at gaa til Whitehouse, medførende en Del Negre og Heste. Herfra gik Stoneman til Glou­ cester Point efter at have ødelagt Broen over Pamunkey; han var saaledes fuldstændig skilt fra General Hooker, der imidlertid efter det tabte Slag ved Chancellorsville var gaaet tilbage nord for Rappahannock-Floden, og naaede først i Slutningen af Maj tilbage til Hæren, hvor hans Kommando blev ham frataget af Hooker.

Et andet Resultat af dette «raid« skal dog anføres, da det viser en betydelig Forskjel ligeoverfor de af det confødererede Rytteri udførte..

Den 27. Maj indmeldte Gen. Pleasanton, der havde faaet Kommandoen efter Stoneman, at medens de 3 Rytterdivisioner i Marts Maaned talte 12000 Heste, havde de nu kun 4677. Ved Begyndelsen af sit »raid» talte Bufords Division c. 3000 Heste; den kom tilbage med c. 1000.

Idet jeg nu slutter denne Afhandling og Beretningen om enkelte af de udførte «raids», skal jeg afholde mig fra enhver Betragtning om, hvorvidt saadanne ere udfør­ lige paa europæiske Krigsskuepladse , eller om de kunne forvente noget Udbytte, og lade Læserne selv drage deres Slutninger. Kun skal jeg tillade mig at henlede Op­ mærksomheden paa, at det store Udbytte, som flere af disse «raids» have bragt, skyldes det stærkt udprægede Magasin Forplejningssystem, de amerikanske Hære an­ vendte, ligesom Ødelæggelsen afJernbaner fik større Be­ tydning paa Grund af disses Faatallighed; men at paa den anden Side disse Tog heller ikke alene gik ud paa at tilføje Fjenden materiel Skade, men ogsaa havde Indhentelsen af Efterretninger eller andre saavel strategiske som taktiske Resultater for Øje.

 

De benyttede Kilder ere:

Wolff: Den nordamerikanske Borgerkrig.
Clarigny: Borgerkrigen i Nordamerika
I. Scheibert: Der Bürgerkrieg in den Nordamerikanischen Staaten. 
H. v. Borcke: Zwei Jahre im Sattel u. a. Feinde.
Greven af Paris: Adskillige Artikler i Revue des deux mondes.
Adskillige Artikler i Milt. Wochenblatt, Allgemeine milt. Zeitung, Österreich, milt. Zeitung og andre Tidsskrifter.