Log ind

SM-2 block IIIA - Muligheder og begrænsninger

#

Billedet viser SM-2 missilets maksimale rækkevidde og dækningsområde, ved placeringen af en fregat Nord for Sjællands Odde.

I starten af 2020 underskrev Forsvaret aftalen om indkøb af ca. 50 SM-2 block IIIA-missiler til fregatternes MK41 launcher. Indkøbet af den snart 30 år gamle missiltype vil give fregatterne muligheden for at blive en aktiv del af et områdeluftforsvar. Der har i diverse medier været illustrationer, som den herover, der viser, hvordan en enkelt fregat vil kunne forsvare store dele af Danmark, hvis den er placeret i det sydlige Kattegat. Dette er dog ikke helt korrekt, og jeg vil i denne korte observation påpege, hvilke forudsætninger der skal opfyldes, såfremt fregatterne skal udnytte SM-2 missilets maksimale rækkevidde - hvilket den kun er i stand til under særlige omstændigheder.

For at kunne udnyttet missilets fulde potentiale, og derved nedkæmpe mål ud til 90 nm (ca. 165 km.), vil det kræve mere end blot en fregat, der opererer i Kattegat. Ved at analysere hvorledes et indkommende missil nedkæmpes, er det nødvendig at gennemgå den såkaldte ”kill-chain”, der er en kæde af procedurer, som danner grundlag for et succesfuldt engagement. Kæden består af seks led; Find – Fix – Track – Target – Engage – Assess (F2T2EA)1.

Jeg vil gennemgå alle faserne i kæden og derigennem beskrive nogle af de problemstillinger, der har indflydelse på mulighederne for at udnytte missilets fulde potentiale for en dansk fregat. I de første to faser handler det om at finde (find) målet, og dernæst identificere (fix) det vha. fregattens SMART-L (Early Warning Radar) og APAR (Multi-Function Radar). For at kunne engagere et indkommende missil på 90 nm skal målet detekteres på en afstand af 120+ nm - alt efter målets type og hastighed. For at radaren (h2 = 33 m.) skal kunne se målet på 120 nm, kræver det, at målet flyver i ca. 7500 ft., hvilket er usandsynligt for ikke-ballistiske missiler, der ofte vil flyve meget lavt over jorden. Udregningen kan ses herunder.

Skærmbillede 2020-05-12 kl. 13.39.41.png

Udregningerne herover viser tydeligt, at en fregat, der opererer alene, ikke vil kunne udnytte SM-2 missilets fulde potentiale af den simple årsag, at den ikke vil være i stand til at detektere mål under 7500 ft. Dette illustrerer de fysiske begrænsninger, jordens krumning præsenterer, hvilket kan være katastrofalt for en fregat, der opererer alene, da den vil være enorm sårbar over for jagerfly i lav højde. Disse fly kan engagere enheden med moderne anti-skibs missiler, uden fregatten kan detektere dem, før de bryder radarhorisonten. I sådanne tilfælde er det ligegyldigt, om man forsvarer sig med SM-2 eller blot ESSM missilet, som er Søværnets nuværende anti-luft forsvars missil med en rækkevidde på ca. 10 nm. Det kræver altså, at fregatten indgår i et større netværk af overvågningssensorer, hvis den skal kunne engagere mål ude på 90 nm.

SMART-L er fregattens primære sensor til tidlig opdagelse af potentielle trusler, men da det er en roterende radar, mister man værdifulde sekunder i erkendelsen af et indkommende missil (track) i de perioder, hvor radaren peger væk fra truslen. Ved erkendelse af et mål med SMART-L bliver dette efterfølgende givet videre til ildledelsesradaren (APAR), som vil målfatte (target) på truslen, og allokere et antal SM-2 missiler til nedkæmpelse (engage) af målet. Her skal man også have forståelse for de hastigheder, moderne trusler bevæger sig med, og det vil være nærmest umuligt for en fregat i Kattegat at nedkæmpe et missil mod København, der detekteres på 120 nm. I en sådan situation vil det kræve en endnu tidligere detektion for at kunne nå frem til truslen og nedkæmpe den.

Efter missilet har forladt fregattens MK41 launcher, vil det via APAR radaren blive guidet ud mod sit mål. I denne fase kan missilet vha. inertinavigation selv søge mod målet samt modtage mid-course opdateringer fra radaren, inden det i terminalfasen søger målet med en semi-aktiv radar. Afslutningsvis skal det undersøges, om målet blev nedkæmpet eller ej (assess), hvilket kan ske manuelt (målet forsvinder fra skærmen) eller automatisk gennem APAR radaren. Herunder opsummeres de usikkerheder og begrænsninger, som ultimativt vil reducere SM-2 missilets rækkevidde.

- Radarhorisonten vs. lavtflyvende trusler.

Roterende radar (SMART-L) til early warning.

Manuel plot og detektion vs. automatiseret computer styret processer.

- Relativ hastighed for engagement mod supersoniske trusler vil kræve detektion på stor afstand.

- Opdatering af måldata under mid-course flight på moderne ”smarte”

Store dele af denne proces bliver i dag udført af o-rumspersonel (kampinformations gaster), og særligt i de første tre led af kæden stilles der store krav til enkelpersoner, som skal handle og reagere rigtigt og hurtigt. Der findes automatiserede systemer, så som f.eks. Target Evaluation – Weapon Allocation (TEWA2), der kan overtage denne proces, og derved vinde essentielle sekunder i nedkæmpelsen af en trussel. Et andet vitalt element i at kunne udnytte missilets fulde kapacitet er, at fregatten kan operere i et netværk af forskellige enheder og sensorer. SM-2 missilet er udviklet til at understøtte Aegis3, der gør det muligt at dele informationer og kontrollere missiler enhederne imellem for derved at levere et troværdigt områdeluftforsvar.

Hvis Danmark skal kunne udnytte SM-2 missilets fulde potentiale, er det nødvendigt, at værnene kan kommunikere effektivt og dele sensor-informationer. Det er særlig vigtigt, at Søværnet og Flyvevåbnet sikrer sig, at eventuelle nye materielanskaffelser interagerer i et netværksbaseret operationsmiljø. Det vil kræve, at F-35, ACW4, CAOC5 og fregatterne har muligheden for at koble sig op på et fælles netværk og derigennem sikre sig, at alle tilgængelige sensorer arbejder sammen. Derudover bør Søværnet arbejde hen imod indkøbet af et mere automatiseret identifikations- og våbenafleveringsprogram, der kan optimere arbejdsgangen frem mod et engagement. Det vil spare essentielle sekunder i et forsvar mod moderne supersoniske trusler. Sidst men ikke mindst, bør man investere i en erstatning til SMART-L radaren, da det ikke længere er tidsvarende at forsvare sig mod moderne supersoniske missiler med en roterende radar. Dette kunne f.eks. være den amerikanske SPY-6 radar, der også vil kunne fungere ildledelsesradar for SM-6 missilet, hvilket selvfølgelig kræver, at man også anskaffer sig disse.

KL Sune Hansen

Center for Maritime Operationer

Institut for Militære Operationer

Forsvarsakademiet

Fodnoter:

1) https://www.janes.com/images/assets/920/73920/Breaking_the_kill_chain_Rethinking_soft_kill_in_anti-ship_missile_defence.pdf

2) Dette system benyttes af den Canadiske flåde.

3) The Aegis Combat System is an American integrated naval weapons system developed by the Missile and Surface Radar Division of RCA, and now produced by Lockheed Martin. It uses powerful computer and radar technology to track and guide weapons to destroy enemy targets.

4) Air Control Wing, Karup

5) Combined Air Operations Center, Finderup