Skyldes PTSD kun krigstrauma? Et fokus på forebyggelse

Af: Oberst Susanne Kiholm Lund Chef for Veterancentret; Seniorforsker Lars Nissen, Veterancentret og Ph.d. og forskningschef Søren Bo Andersen, Veterancentret.

En af flere opgaver, som Forsvarets Veterancenter til stadighed dygtiggør sig på, er at løse den ’knude’, der i sidste ende forårsager at medarbejdere ender med at få stillet diagnosen Post Traumatic Stress Disorder (PTSD) efter at have været i internationale operationer. Det vil altid være bedre, både for individet og for helheden, at forebygge frem for at helbrede.

Kan Forsvaret ultimativt forhindre, at en soldat får PTSD? Nej, det kan vi ikke, men vi skal hele tiden arbejde for at blive klogere på hvilke faktorer, der forårsager PTSD. Denne artikel formidler noget af den viden, som Veterancentret gennem forskning har opnået om, hvad der kan udløse PTSD, og hvordan vi kan bruge denne vide i forbindelse med forebyggelse.

Skyldes PTSD kun, at soldaten har været udsat for traumatiske hændelser i krig?

I ”Om krigen” kommer Carl von Clausewitz ind på krigens psykologiske belastninger på det menneskelige sind – krig er præget af fare, udtrætning, usikkerhed og tilfældighed – og han understreger vigtigheden af det, han kalder moralske eller psykologiske kræfter hos den militære fører. Kræfterne forstår han som de særlige og essentielle egenskaber, man som militær fører skal besidde for at imødegå de psykiske belastninger, som krigen uvægerligt vil lægge på soldaterne. PTSD er siden 1980 optaget i den amerikanske diagnostiske manual for psykiatriske sygdomme på basis af symptomer, man i observerede hos veteraner fra Vietnamkrigen. Hvis man gerne vil undersøge de egenskaber eller evner, som en soldat bør besidde eller udvikle gennem militær uddannelse og militære erfaringer, kan det være nyttigt at undersøge hvilke faktorer, der øger risikoen for udvikling af PTSD og hvilke faktorer, der beskytter mod sygdommen.

Årsagerne til PTSD kan være mange og er forskellige fra individ til individ. Tilstanden er sjældent - hvis nogensinde - forårsaget af en enkelt faktor eller en specifik kombination af faktorer, men er i stedet et produkt af mange forskellige faktorer knyttet til genetik, biologi, miljø og livserfaringer. PTSD kan pr. definition kun forekomme hos en personder har været udsat for et psykisk traume – en traumatisk oplevelse – men langt de fleste, som har en sådan oplevelse, får ikke PTSD. Udvikling af PTSD efter en traumatisk oplevelse afhænger af en lang række faktorer – dels faktorer, der øger risikoen for at få PTSD (risikofaktorer) og dels faktorer, der nedsætter denne risiko (beskyttende faktorer). Nogle af disse risiko- eller beskyttende faktorer er til stede allerede før et traume finder sted. Disse ”præ-traumatiske” faktorer kan være en persons genetiske karakteristika, herunder køn og etno-kulturelle baggrund, men også mere specifikke variationer i gener, der er forbundet med hukommelse, læring, motivation og emotionelle og adfærdsmæssige problemer. Man er kun lige begyndt at forstå genetiske faktorers betydning for udvikling af PTSD. Også en persons alder har betydning, ældre personer har mindre risiko end yngre for at få PTSD. Det sociale miljø, man er opvokset i og lever i, har også betydning. Hvis et familiemedlem har været udsat for en traumatisk oplevelse eller ligefrem har PTSD, eller hvis der i familien har været misbrug, konflikter, eller der er andre psykiske problemer, så øges risikoen for at få PTSD. Nøglefaktorer, der beskytter mod PTSD, er høj social status, god indkomst, god uddannelse og social støtte. Selve karakteren af det psykiske traume, der kan udløse PTSD, har betydning for risikoen. Traumer, der indebærer, at man bliver forrådt af en person, man stoler på, og traumer der rokker ved den basale sikkerhed i nære forhold (seksuelt misbrug, vold i familien) eller ekstreme fysiske overgreb (tortur) er forbundet med en særlig risiko.³ For soldater på mission er traumer, der indebærer fysiske skader og smerter særligt knyttet til risiko for PTSD, men også det at være vidne til, at en kammerat såres eller dræbes under mission, øger risikoen i særlig grad.  Også en lang række af enkeltfaktorer, som kan opleves gentagne gange under deltagelse i militære operationer, kan være en udløsende faktor for PTSD, fx at være vidne til overgreb mod civilbefolkningen, affyre sit våben mod et andet menneske, selv at være i livsfare og at se døde mennesker. Nøglefaktorer som kan være beskyttende mod udvikling af PTSD efter traumet (for soldaters vedkommende: Den militære mission) kan være den støtte, man oplever, både i form af social støtte, men også anden form for støtte, f.eks. samtaler med en psykolog i missionsområdet, der øger evnen til at bearbejde den traumatiske oplevelse. Også personlige egenskaber som selvsikkerhed og høj tro på egen formåen er beskyttende faktorer.

Fokus på forebyggelse

Der er derfor mange faktorer, der samlet set kan udløse, at en soldat rammes af PTSD.  Her siger forskningen, at antallet af kombinationer af symptomer, der kan medføre forskellige måder, hvorpå man kan have PTSD, er omkring 630.000.

Veterancentret gennemfører til stadighed forskning på dette område, og vi søger hele tiden at få en bedre viden om ’de 630.000 kombinationsmuligheder’ for at mindske sandsynligheden for, at danske soldater kommer psykisk skadet hjem efter deltagelse i internationale operationer for Danmark.

Vores forskning viser, at udsendelse af medarbejdere med tidligere psykiske lidelser eller traumer øger risikoen for at få PTSD betydeligt. Netop på den baggrund har Forsvarsministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at analysere muligheder og begrænsninger for yderligere at styrke udvælgelsen af soldater (og andre medarbejdere) forud for udsendelse. Samtidigt har Forsvaret initieret processer, der skal hjælpe med at sikre, at flest mulige blandt de udsendte kvinder og mænd har en psykisk robusthed i sådan en grad, at de kan deltage i en mission uden at vende hjem med livslange efterreaktioner.

Veterancentret har også igangsat et forskningsprojekt indenfor robusthedstræning. Forskningsprojektet, der udføres af Veterancenteret i tæt samarbejde med Forsvarets Sundhedstjeneste og Hæren, har til formål at finde ud af, hvordan soldater bedre kan rustes til det, de udsættes for under internationale missioner, og dermed være forebyggende overfor psykiske kampskader.

Ud over robusthedsprojektet gennemfører Veterancentrets medarbejdere løbende uddannelse i operativ stresskontrol for de medarbejdere, der står overfor udsendelse, ligesom Veterancentrets psykologer besøger og støtter enhederne under udsendelse.

Et andet forebyggende element ud over selve uddannelsen i robusthed er sammenhængen mellem organisatorisk retfærdighed og sandsynligheden for at udvikle PTSD. Internationale studier i militære udsendelser har vist, at oplevelser under missionen, der ikke i sig selv er traumatiske, har relation til udviklingen af PTSD. Et eksempel på dette er oplevelsen af at føle sig retfærdigt behandlet af sin nærmeste ledelse. Veterancentret har med baggrund i ISAF 7 udfærdiget en forskningsartikel, der indikerer, at det at opleve sig retfærdigt behandlet af nærmeste foresatte under den militære udsendelse sandsynligvis er en beskyttende faktor for udviklingen af PTSD. Helt grundlæggende peger forskning på, at god ledelse og en høj social kapital virker beskyttende mod en senere udvikling af PTSD.

Veterancentrets forskning viser endvidere, at kognitive evner har en betydning for psykiske efterreaktioner. Interessant nok viser forskningen også, at der er en tæt sammenhæng mellem kognitive evner og uddannelsesniveau (ved sessionen), og undersøgelsen viste også, at der er et samspil mellem disse to faktorer i forhold til risiko for udvikling af PTSD. Uagtet scoren i testen af kognitive evner var der en betydelig effekt af uddannelsesniveau på risiko for PTSD, idet bedre uddannelse havde en beskyttende effekt. Altså jo bedre uddannet en soldat er, jo mindre sandsynlighed er der for at han eller hun udvikler PTSD.