Det nuværende Finlands Oprindelse kan henføres til de svenske Korstog i Tiden fra 1150— 1300. Bispedømmet Finland grundlægges A ar 1155. Disse Korstog førte til, a t den vestligste Del af Omraadet mellem den botniske og den finske Bugt efter haarde Kampe med det mægtige russiske Fyrstedømme Novgorod blev indlemmet i Sverige, medens Omraadet, hvor de østfinske Stam m er levede, og som strakte sig fra Ladoga- og Onega-Søerne op til Hvidehavet, forblev under russisk H erredømme. Den Del a f det finske Omraade, som blev forenet med Sverige, og som med Hensyn til Rettigheder og Pligter blev ligestillet med det øvrige Sverige, blev Oprindelsen til vor Tids Finland.
De vigtigste Aarstal i Finlands Historie er følgende.
1249 foretager Birger Jarl et Krigstog til Tavastland og knytter Finlands vestlige Egne til Sverige.
1293 foretager Tyrgils Knutsson et Korstog til Karelen og bygger Slottet Wiborg til Værn mod Rusland'.
1323 trækkes ved Freden i Schliisselburg den første officielle Grænse mellem Finland og Rusland.
1362 ligestilles Finland med de svenske Provinser ved Kongevalg.
1495—97 Krig med Rusland.
1554—57 Krig med Rusland.
1570—95 Krig med Rusland.
1598—99 knyttes Finland fastere til Sverige efter et indrepolitisk Opgør.
1609— 17 blander Sverige—Finland under Gustav 2. Adolf sig i Tronstridighedem e i Rusland, og ved Freden i Stolbowa indlemmes en Del af Karelen og den vestlige Del a f Ingerm anland i Finland. I A arene fra 1617 indtil Begyndelsen af det 18. A arhundrede herskede der nogenlunde Ro paa Finlands Østgrænse takket være Sveriges Storhedstid, thi Rusland kunde ikke maale sig med det langt mindre og i Folketal meget underlegne svenske Rige. Grunden skyldes bl. a. det russiske Riges Mangel paa indre Organisation. U nder Peter den Store sker der en Æ ndring i dette Forhold, idet han, medens Karl den 12. er optaget i Polen, erobrer Ingerm anland og grundlægger Set. Petersborg, og efter K arl den 12.s Nederlag ved Poltava kommer Turen til Finland.
1710 erobres Wiborg.
1713—14 erobres hele Finland.
1721 faar Finland ved Freden i Nystad største Delen af det hærgede Land tilbage, men den sydøstlige Del af Landet med Wiborg afstaas til Rusland.
1741— 43 Krig med Rusland og ved Freden i Åbo afstaas Sydkysten til Kymifloden til Rusland.
1788—90 Krig med Rusland. Et indre Forsøg paa at skille Finland fra Sverige og danne en selvstændig S tat under Ruslands Overherredømme mislykkes
1808 falder Russerne ind i Finland, der erobres efter et haardnakket Forsvar (Fandrik Ståls Sågner), og
1809 ved Freden i Frederiksham n afstaar Sverige Finland til Rusland. De Sam fundsinstitutioner og Love, som Finland hidtil havde haft, bibeholdes, og Ruslands Tsar bliver Storfyrste af Finland.
1812 genforenes de ved Fredsslutningerne i Nystad 1721 og Åbo 1743 til Rusland afstaaede Landstrækninger med Finland. Helsingfors bliver Hovedstad.
1835 udkommer det finske Nationalepos „Kalevala".
1853— 56 ødelægger Englænderne under Krimkrigen finske Kystomraader.
1858 grundlægges den første finsksproglige højere Læreanstalt.
1862 tages den første Jernbane i Brug.
1863 sidestilles det finske og det svenske Sprog, og Finland fa a r eget Møntsystem.
1878 faar Finland en egen Hær baseret paa den alm. Værnepligt.
1899 sætter Tsaren ved Februarm anifestet den finske Landdag ud af Kraft.
1904 opløses den finske Hær.
1904 dræbes den russiske Generalguvernør ved et A ttentat.
1905 Generalstrejke. Februarm anifestet tilbagekaldes.
1906 indføres Eetkamm erlanddagen grundet paa lige Stemmeret i Stedet for Firekam merlanddagen valgt af Stænderne.
1910 bestemmes, at de i Rusland gældende Love ogsaa kan sættes i K raft i Finland.
1915 begynder finske Frivillige at melde sig til den tyske Hær.
1917 Den russiske Revolution. Finland erklærer sig uafhængig under Ledelse af Svinhufvud.
1918 fordriver Finnerne under Mannerheim de russiske Tropper og undertrykker Kommunisterne. Tyskland hjælper Finnerne i Frihedskrigen.
1919 erklærer Finland sig som Republik.
1920 anerkender Rusland ved Freden i Dorpat Finlands Uafhængighed, a fstaar Petsam oom raadet og lover Selvstyre for Østkarelen.
1921—22 mislykkes et Forsøg understøttet af finske Frivillige paa at befri Østkarelen.
Finlands Topografi gør det velegnet til en Forsvarskam p. Bjergene er ganske vist ikke ret høje — kun i det nordvestlige Lapland ved Grænsen til Sverige og Norge naar de over 300 m —, men Smaabjergene er stejle og lette a t befæste, og de talrige Søer forbindes a f smalle, men rivende Elve. Det typiske finske Landsskab bestaar af skovdækkede Smaabjerge, Søer og Moser. Orientering er ikke let, og de sparsomme Kommunikationsmidler, der overalt kranses af Skove, Søer og Moser, vanskeliggør i allerhøjeste Grad større Troppemassers Bevægelser, hvorimod de til Gengæld begunstiger mindre Styrkers og Patrouillers Optræden med Overfald og Overskæring af Forbindelseslinierne m. v. for Øje. Finlands lange Kystlinie, der paa Sydkysten, hvor en Landgang især v ar a t befrygte, er med sin Skærgaard vanskelig at angribe. Det karelske Næs, der er fra 60—100 km bred, ligger immellem den finske Bugt og Onega Søen, Næsset er skovrigt og især i den østlige Del fyldt med Søer og Moser. Den korteste Vej fra Rusland ind i Finland gaar igennem Næsset, og Leningrad med sin store Garnison ligger kun 30 km fra Grænsen. Alt i alt bød Finlands Topografi Forsvaret gode Mulighede, men ikke i samme Grad paa alle A arstider. Om Vinteren sættes en fjendtlig Flaade helt ud af Spillet, hvorimod de tilfrosne Søer og Moser tillader Passage i et Omfang, som ikke er til Stede paa andre Tider af A aret. Flyverne kan om Vinteren benytte de tilfrosne Søer og Moser som Landingspladser, men til Gengæld byder de korte, mørke Vinterdage ikke paa gode Observationsmuligheder. Sommeren med de lyse N ætter forøger Antal Observationstimer, hvorimod Angriberen i højere Grad ser sine Bevægelser paa Landjorden indskrænket. De naturlige Fordele, Finlands N atur gav Forsvareren, v ar paa forskellig Maade blevet forstærket. De store Grænsestrækninger Nord for Ladoga-Søen havde man med velberaad Hu undladt a t inddrage i den store økonomiske Udvikling, Finland havde undergaaet, saaledes førte paa den lange Strækning fra Ladoga-Søen til Ishavet ikke en eneste Jernbane over Grænsen, og med enkelte Undtagelser stoppede Landevejene op et godt Stykke fra Grænsen. E t bredt Bælte af det finske Grænsedistrikt var en Ødemark med næsten uigennemtrængelige Urskove, og de spredte Bebyggelser var kun forbundne med hinanden og med Omverdenen ved ikke altfor brede Skovstier. Det var den Maade, hvorpaa man vilde hindre eller betydeligt sinke en fjendtlig Hærs Fremtrængen over den lange Grænse. Da Finland ventede Hovedangrebet paa det karelske Næs, var man, da den udenrigspolitiske Situation begyndte a t blive faretruende, gaaet i Gang med a t forbedre de naturlige Forsvarsm uligheder ved Anlæg af den saakaldte „Mannerheimlinie". Hvad Styrken angik taalte den nu ikke Sammenligning med andre moderne „Linier", da dens Styrke snarere bestod i de Mænds Tapperhed og Udholdenhed, der kæmpede i den end i Antal moderne Betonkonstruktioner. Paa russisk Side er Landet en direkte Fortsættelse af Finland, saavel hvad angaar Befolkningen som i N atur og Landskabsformer. Det e r et lidet udviklet og tyndt befolket Land; der er ingen større Byer, og Befolkningen, der ernæ rer sig af Jagt, Fiskeri, Skov- og Landbrug, fører et ret prim itivt Liv. Endnu i Begyndelsen af dette Aarhundrede v ar Omraadet Øst for Finland, d. v. s. Østkarelen og Kolahalvøen, stort set uden Jernbaner. I 1898 blev der ganske vist bygget en Jernbane fra Petrograd til Østsiden af Onega-Søen, men den var kun en Sidebane til Linien Petrograd —Vologda, og man tænkte i lang Tid ikke paa at forlænge den. E fter Verdenskrigens Udbrud begyndte man i 1915 at forlænge den til Murmansk ved Ishavet, og i 1916 var den 1,750 km lange M urmanbane, der satte Rusland i Forbindelse med det aabne Verdenshav, færdigbygget. Da Finland og de baltiske S tater efter den første Verdenskrig blev selvstændige, saa Rusland sig nødt til, for at bøde paa Mangelen af Havne, at bygge M urmanbanen om. Ombygningen var i det store og hele afsluttet, inden den anden V erdenskrig brød ud. Banen blev dobbeltsporet, udstyret med moderne Anlæg og K raftstationer, ligesom naturligvis Havnen i Murmansk blev udvidet med Henblik paa den forøgede Oceantrafik. Sidebaner med Retning mod den finske Grænse blev bygget, og da Vinterkrigen kom, var Rusland i Stand til at føre Tropper og Materiel ind i Ødemarken i et Omfang, som den finske Hærledelse ikke havde regnet med.
De Begivenheder, der gik forud for Krigen, er følgende: 30. M arts 1939 optager Finland et Laan paa 30 Millioner Kr. til Fremskyndelse af den finske Forsvarslov af 20. Maj 1938. ' 22. April 1939 besvarer den finske Regering en tysk Forespørgsel benægtende om, hvorvidt Finland føler sig tru et af Tyskland, sam t om, hvorvidt det havde tilskyndet til eller forud var bekendt med Præsident Roosevelt Budskab af 15. April til de totalitæ re Stater. 30. Juli 1939 erklærer den finske Statsm inister Cajander, a t en Stat, der gør Forsøg paa at overskride Finlands Grænser under Paaskud af at have garanteret Finlands Selvstændighed, vil blive behandlet som Angriber. 7. A ugust 1939 begynder store Efteraarsøvelser paa det karelske Næs. 17. September 1939 udtaler den finske Udenrigsm inister i Anledning af, at Rusland i den Note, hvormed det meddeler de fremmede M agters Repræsentanter sin Indm arch i Polen, h ar erklæret, at det har til Hensigt at opretholde sin N eutralitet overfor Finland, a t dette stemmer overens med de fredelige og venskabelige Forbindelser, Finland har plejet med Rusland. 7. Oktober 1939 meddeles det officielt, at den russiske Regering har forespurgt den finske, om denne er villig til at sende en særlig Repræsentant til Moskva for at diskutere visse Spørgsmaal af politisk og økonomisk K arakter. Finlands Regering optager Sagen til Drøftelse og forstæ rker samtidig Neutralitetsvagten. 8. Oktober 1939 erklærer U denrigsm inister Erkko i Anledning a f de forestaaende finsk-russiske Forhandlinger, at Finland ikke vil bøje sig for noget D iktat eller give efter med Hensyn til sin Neutralitetspolitik. 9. Oktober 1939 indrømmes det fra autoritativ Side i Berlin, at Finland ikke kan vente nogen politisk Støtte fra Tyskland, der har givet Rusland frie Hænder overfor det. Finlands M inister i Stockholm, Paasikivi, afrejser fra Helsingfors til Moskva som Finlands særlige Forhandler, hilst af en tusindtallig Menneskemængde, der ved Afrejsen istem te „Vor Gud han er saa fast en Borg". 10. Oktober 1939 evakueres Helsingfors og flere andre Byer. 11. Oktober 1939. Finland forstæ rker yderligere sit Forsvarsberedskab. 12. Oktober 1939 begynder de finsk-russiske Forhandlinger i Moskva. De forenede Staters, Sveriges, Norges og Danmarks Gesandter foretager hver for sig en Demarche i Kreml til Støtte for Finland.
13. Oktober 1939 rekonstrueres den finske Regering ved, a t to Repræsentanter for den svensktalende Del af Befolkningen indtræder i Regeringen. Præsident Roosevelt sender Kalinin et personligt Budskab. 21. Oktober 1939 vender den finske Delegation forstæ rket med F inansm inister Tanner tilbage til Helsingfors med et modificeret russisk Forslag. 24. Oktober 1939 forhandles i Moskva mellem Stalin, Molotov, Paasikivi og Tanner. 25. Oktober 1939 frem sæ tter Sovjetregeringen skriftligt form uleret Forslag. 26. Oktober 1939 vender Delegationen tilbage til Helsingfors med de russiske Forslag, der de følgende Dage drøftes af Regeringen, der udarbejder et Modforslag, som forelægges i et Rigsdagsudvalg og enstemmigt tiltrædes af dette paa hele Rigsdagens Vegne. 29. Oktober 1939 rettes i Helsingfors en Sangerhykiest til U. S. A. og de nordiske Landes Gesandter som Tak for den Støtte, der fra disse Landes Side er ydet Finland. 31. Oktober 1939 rejser den finske Delegation tilbage til Moskva nied det finske Modforslag. Endnu inden Delegationen har naaet Grænsen, offentliggøres Udenrigskommissær Molotovs Tale i den øverste Sovjet samme Dag, hvori han angiver de russiske Krav til Finland, som bl. a. gaar ud paa en Grænseflytning paa det karelske Næs, Sløjfning af de finske Fæstninger dér, A fstaaelse af Fiskerhalvøen ved Ishavet og en Flaadebasis paa Nordkysten af den finske Bugt. Derimod synes K ravet om en gensidig Bistandspagt opgivet. Den finske Regering overvejer at standse Delegationen i Wiborg, men beslutter dog at lade den fortsæ tte til Moskva. I. November 1939 tager den finske Presse bestemt A fstand fra de russiske Krav, særlig hvad angaar en Flaadebasis i Rangø, som Udenrigsm inister Erkko betegner som et Udslag af russisk Imperialisme. Russiske Tropper samles ved den finske Grænse. Garnisonen i Leningrad forøges. 3. November 1939 overleverer de finske Delegerede den russiske Regering et finsk Modforslag, ved hvilket flere af de russiske Krav imødekommes, men K ravet om Flaadebasis afvises. 7. November 1939 afsender den finske Regering nye Instruktioner til Delegationen i Moskva, men fastholder, at K ravet om Flaadebasis skal afvises. 9. November 1939 finder nye Forhandlinger Sted, uden a t man n aar til nogen Overenskomst. II. November 1939 anklager det russiske Telegrambureau Tass Finland for Uforsonlighed og udtaler Misfornøjelse med de finske Forsvarsforanstaltninger paa det karelske Næs. 13. November 1939 rejser den finske Delegation i Moskva hjem, efter i flere Dage at have ventet paa Opfordring til nye Forhandlinger. 24. November 1939 paabegynder den russiske Presse og Radio en heftig Kampagne mod Finland.
26. November 1939 frem sætter Rusland Beskyldninger mod Finland for Grænsekrænkelser og forlanger de finske Tropper trukket tilbage fra Grænsen. 27. November 1939 afviser Finland de russiske Beskyldninger for Grænsekrænkelser og foreslaar gensidig Tilbagetrækning af Tropperne sam t Spørgsmaalet om Grænsekrænkelser henvist til Grænsekontrollører. . 28. November 1939 afviser Rusland de finske Forslag og erklærer sig løst fra Ikke-Angrebspagten med Finland. 29. November 1939 Kl. 22,30 Moskva Tid afbryder den russiske Regering den diplomatiske Forbindelse med Finland, hvad der meddeles i en Radiotale af Molotov. Finland besvarer den russiske Note af 28. ds. 30. November 1939 Kl. 7 Morgen rykker russiske Tropper paa flere Steder over den finske Grænse. Helsingfors m. fl. Byer bombarderes i Dagens Løb fra Luften. Den finske Regering træ der tilbage. Den finske Hær var i Fredstid organiseret i 1 Armékorps med 3 Divisioner og 1 Kavalleribrigade. Divisionen bestod af 3 Fodfolksregimenter og 1 let Feltartilleriregim ent. Endvidere bestod Hæren af 4 Cyklistbatailloner, 1 Tankkompagni, Pionertropper m. v. Uddannelsestiden var 350 Dage med paafølgende Indkaldelser paa 2 X 20 Dage. Luftvaabenet var fordelt paa de forskellige Lufthavne med 1 eller flere Eskadriller. Den finske Flaade var moderne, men lille, og bestod af 2 mindre Panserskibe hver paa 4000 Tons, 6 U-Baade og 15 mindre Skibe: Torpedobaade, Kanonbaade, Minebaade m. v. Til Flaaden hørte endvidere 3 K ystartilleriregim enter med Kystbefæstningsanlæg. Som Helhed var den finske Hær moderne udrustet, men M ateriellet var ikke til Stede i tilstrækkelig stor Mængde, hvilken Mangel dog efterhaanden blev afhjulpet noget udefra. Finland havde endvidere 4 særlige Grænsebatailloner samt Skyddskårene, der var frivillige Afdelinger uddannede af Officerer af Hæren. Deres Medlemstal var ca. 100,000 Mand, og paa Grund af den fortrinlige Aand, der raadede i dem, kom deres Værdi op i Nærheden af den regulære Hær, selv om adskillige Medlemmer var ret højt oppe i Aarene. Lotta Sviird Organisationen maa ikke glemmes, naar Finlands F orsvarskraft omtales. Organisationen har Navn efter M arketendersken Lotta Sviird fra Krigen 1808—09, udødeliggjort af Runeberg i Fanrik Ståls Sågner. Lotterne kunde, alt efter den Uddannelse, de fik, blive Sanitetslotter, Feltkøkkenlotter, U drustningslotter og Indsamlings- og Kontorlotter, og de aflastede, som det a f Benævnelserne frem gaar, Mændene i Arbejdet bag Fronten, hvor man overalt kunde spore deres opofrende Arbejde til Hærens og Landets Gavn. Adskillige af dem ofrede deres Liv Side om Side med Mændene. Finlands normale Krigshær var paa ca. 300,000 Mand. Den finske Strategi og Taktik byggede paa Landets N atur. Fjenden skulde standses i passende Stillinger paa Vejene, medens andre Tropper foretog omgaaende Bevægelser gennem Skovene, som Russerne med deres sværere Udrustning ikke kunde trænge igennem, og angreb Flanker og Ryg. Finnernes Efterretningsvæsen havde ikke kunnet skaffe sig tilstræ kkeligt indgaaende Oplysninger om Forholdene Øst for Grænsen, hvorfor det ogsaa kom som en Overraskelse, a t Russerne kunde angribe med saa store Styrker, som det skete, takket være Sidebanerne til Murmanbanen, Vejene, der førte ind i Ødemarken imod den finske Grænse, og endelig selve Hovedbanens Kapacitet. Hovedkræfterne blev stillet paa det karelske Næs, hvor som om talt „Mannerheimlinien" blev anlagt for at afværge Frem stødet fra Leningrad. 1. December 1939 træder den finske Regering tilbage, og der dannes en Samlingsregering under Direktør i Finlands Bank Ryyti og med den tidligere Finansm inister Tanner som Udenrigsm inister. Feltm arskal Mannerheim bliver Øverstbefalende. Kommunisten Kuusinen — tidligere udvist fra Finland — udsteder i Trejoki en Proklamation, hvori der paakaldes Hjælp fra Ruslands Side for a t befri det finske Folk fra dets Undertrykkere. Helsingfors luftbombarderes, ligesom andre Byer ogsaa angribes fra Luften. Russerne rykker frem mod det karelske Næs, mod flere Steder a f Østgrænsen og mod Petsamoomraadet. 2. December 1939 beslutter den finske Regering at henvende sig til Folkenes Forbund. Statsm inister Ryyti erklærer i en Radiotale til amerikanske Lyttere, at Finland, samtidig med at det forsvarer sig, vil søge Kontakt med Rusland for om muligt at naa til en Forstaaelse. F ra Moskva meldes om Afslutningen af en gensidig Bistandspagt mellem Sovjetrusland og den finske demokratiske Regering i Trejoki. 3. December 1939 slutter det finske Socialdemokrati og Fagforeningerne op om Regeringen, der bekendtgør, a t den vil søge at komme til en Forstaaelse med Rusland uden a t sætte Landets Uafhængighed paa Spil. Statsm inister Ryyti erklærer i en ny Radiotale til Amerika, at ingen h ar raadet Finland til at kæmpe ejheller lovet det Hjælp. Der udkæmpes hæftige Kampe ved Suomussalmi og paa det karelske Næs. Russerne besætter Hoglandsgruppen. Ved Fremrykningen mod Suomussalmi forsøgte Russerne at skære Finland over paa det smalleste Sted, „Flaskehalsen", og derved skille Nordfinland fra Sydfinland. Kampene, der strakte sig fra December til Januar, blev fra første Færd fø rt a f den finske Grænsebevogtning, der paa alle M aader lagde den russiske Frem rykning H indringer i Vejen uden dog at kunne forhindre den fj. Besættelse af Suomussalmi-Omraadet. Senere blev de finske Styrker forstæ rket saa meget, at en Offensiv kunde indledes, og som førte til Tilintetgørelse af 2 moderne udrustet russiske Divisioner. Særligt de Kampe, der gik forud for den russiske Besættelse af Suomussalmi, blev ført med relativt smaa Styrker, ja helt ned til Smaapatrouiller og Enkeltmand, og det vil ikke være muligt i denne korte Oversigt at give et Indtryk af de finske Troppers heroiske Kamp for at hindre Fjenden i at besætte deres Land. Beretningen maa læses i en fyldigere Udformning, og her vil kun fremkomme de afgørende Data. 4. December 1939 udlægges Miner omkring Ålandsøerne. I September var der udstedt Forbud mod krigsførende Krigsskibes Passage af finsk T erritorialfarvand omkring Ålandsøerne. Spørgsmaalet Ålandsøernes Stilling havde været behandlet flere Gange i A arets Løb. 5. December 1939 afslaar den russiske Regering at forhandle med nogen anden Regering end Regeringen i Trejoki. Ålandsøerne besættes af finske Tropper. 6. December 1939 ankommer et større Antal Flyvemaskiner fra Ita lien og andre Lande. 7. December 1939. En Talsmand for det finske Udenrigsm inisterium maner til Hjælp for Finland, der ikke kan klare sig med Sympati alene. 8. December 1939 erklærer Rusland Blokade af Finlands Kyster, men ikke af Åland. Suomussalmi erobres af Russerne. 9. December 1939. Finnerne g aar til Modangreb paa det karelske Næs og ved Suomussalmi. 10. December 1939. den finske Regering appellerer til den offentlige Mening i Verden om at yde aktiv Hjælp. 11. Dcember 1939. Suomussalmi generobres af Finnerne. Folkeforbundet træ der sammen for a t behandle den finske Henvendelse af 2. December. Russerne opfordres til at indstille Fjendtlighederne og antage Raadets Mægling. Finland antager Mæglingen. 12. December 1939 afslaar Rusland at standse Fjendtlighederne mod Finland og a t modtage Folkeforbundets Mægling. 14. December 1939 opfordrer Folkeforbundet bl. a. de enkelte Medlemmer til a t yde Finland m ateriel og hum anitær Hjælp. 9 Lande, bl. a. de nordiske, undlod a t stemme. Rusland udelukkes a f Folkeforbundet. 15. December 1939. U denrigsm inister Tahner henvender sig i en R adiotale til Rusland og opfordrer til at genoptage de afbrudte Forhandlinger. 21. December 1939. Russisk Tilbagetog paa Nord- og Østfronten, hvor Salm ijårvi opgives. Finske Skitropper afskæ rer de russiske Forbindelseslinier ved Salla. 1. Jan u ar 1940 meldes om en betydelig finsk Sejr ved Suomussalmi. 5. Jan u ar 1940 luftbombarderes en Række sydfinske Byer. 8. Jan u ar 1940 opgøres Russernes Tab i Slaget ved Suomussalmi til 10,000 Mand. Finland gør et betydeligt Krigsbytte. 13. Jan u ar 1940 luftbom barderes Helsingfors. 15. Jan u ar 1940 erklærer en Talsmand for den finske Legation i London, a t Finland ikke uden Hjælp udefra kan overleve Krigen. 16. Jan u ar 1940 gør Russerne et Forsøg paa at rænge frem ved Salla. 18. Jan u ar 1940 afslaas den russiske Frem rykning ved Salla, og Russerne drives tilbage med betydelige Tab. 20. Jan u ar 1940 paabegynder Finland Opførelsen af midlertidige Befæstningsværker langs Grænsen, Øst for Suomussalmi. 21. Jan u ar 1940 luftbom barderer Finnerne K ronstadt ved Hjælp af frivillige Flyvere af udenlandsk Nationalitet. 22. Jan u ar 1940 paabegyndes russiske Gennembrudsforsøg paa det karelske Næs og Nord for Ladoga. 23. Jan u ar 1940 slaar Finnerne disse Angreb tilbage. 27. Jan u ar 1940 udkæmpes paany et større Slag Nord for Ladoga. 1. Februar 1940 begynder en russisk Offensiv paa det karelske Næs. Den finske Statsm inister anmoder om svensk militær Hjælp til Finland.
Sverige afslaar den finske Anmodning, men er villig til fremdeles at yde m ateriel Hjælp. 2. Februar 1940 erklærer den finske Regering sig rede til Fredsforhandlinger i Følge et russisk Memorandum af 29. Jan u ar til den svenske Regering. Det hedder heri, at den russiske Regering i Princippet er villig til a t søge a t naa til en Overenskomst med den finske Regering, men at der som Følge af Blodsudgydelserne stilles større K rav end under Forhandlingerne i E fteraaret. F ra finsk Side stilles visse Indrømmelser i Udsigt, men der tages ogsaa en Række Forbehold. 5. Februar 1940. Sovjetregeringen afslaar a t forhandle med Finland. Udenrigsm inister Tanner besøger Stockholm for a t anmode om militær Hjælp, hvad der afslaas. Samtidig drøftes Mulighederne for Fredsforhandlinger. E t Spørgsmaal fra Tanner om, hvorvidt Sverige vil tage det ilde op, saafrem t Finland a fsta a r Hangø, besvares med, a t Sverige ikke h ar givet og ikke vil give Finland Raad, men helt overlade til det selv, hvorledes det mener a t burde handle. 12. Februar 1940. Moskva erklærer, at Krigen mod Finland skal fortsættes, til Kuusinen h ar Magten i Landet. 13. Februar 1940 forespørger den finske Regering i Stockholm, om der kan ventes m ilitær Hjælp fra Sverige. Borga luftbombarderes. 14. F ebruar 1940. Den engelske Regering giver Tilladelse til, at der i England organiseres frivillige Styrker til Finland. 16. F ebruar 1940. Den finske Regering meddeler, at Sverige har afslaaet en finsk Anmodning om m ilitæ r Hjælp. 19. Februar 1940. Kong G ustaf af Sverige afgiver en Erklæ ring om Sveriges Finlandspolitik. Finsk Sejr Nord for Ladoga-Søen. 24. Februar 1940 spørger den finske Regering, om den kan paaregne Hjælp fra Sverige i Form a f Mandskab og M ateriel, eller om den svenske Regering, hvis saadan Hjælp ikke kan ydes, har nogen anden Plan, og hvad denne g aar ud paa, sam t om, hvorvidt Sverige vil tillade Gennemmarch af Tropper fra andre Lande. 24. Februar 1940 besvarer den svenske Regering denne Forespørgsel derhen, at m ilitær Hjælp ikke kan ventes, a t den m aterielle Hjælp kan ventes fortsat, uden a t man dog tør sige i hvilket Omfang, og a t Antallet a f Frivillige form entlig kan forøges, men a t Mandskabshjælp i anden Form ikke kan ventes, og at Gennemmarch ikke. vil blive tilladt. 2. M arts 1940. Finnerne opgiver Mannerheimliniens forreste Stillinger. 3. M arts 1940 erklærer Sverige i Følge en Forespørgsel fra England og F rankrig ikke a t kunne tillade Gennemmarch af fremmede Tropper, hvis Finland skulde anmode disse Lande om m ilitær Hjælp. 4. M arts 1940 afgiver Norge en lignende Erklæring. Russerne angriber over Isen i Wiborg-Bugten. ‘ 5. M arts 1940 accepterer den finske Regering de russiske K rav af 20. F ebruar i Princippet. Disse K rav til Finland om fatter hele det karelske Næs med Wiborg, Ladogakarelen og Hangø, men at Rusland var rede til a t give Petsamo tilbage. Finland forespørger, hvor og n aar F orhandlingerne med Rusland vil kunne indledes, samt foreslaar en Vaabenstilstand. Forslaget sendes af den svenske Regering videre samme Dag med indtrængende Henstilling om Vaabenstilstand. 6. M arts 1940 meddeler den svenske Gesandt i Moskva, a t Sovjetregeringen i B etragtning af, a t Finland havde antaget de opstillede Vilkaar, var rede til at indlede Fredsforhandlinger, men afslog Vaabenhvile under disse. Finland meddeler, at en Delegation vil afrejse til Moskva via Stockholm. En Henstilling fra saavel den svenske Regeringsom fra den russiske Gesandt i Stockholm, Madame Kollontay, om Vaabenhvile fra det Klokkeslet, da den finske Delegation den 7. M arts forlader Stockholm, afvises fra russisk Side. 7. M arts 1940 afrejser den finske Delegation bestaaende af Statsm inister Ryyti, Statsraad Paasikivi, Professor Voionmaa og General Walden fra Stockholm efter at være blevet underrettet om, at Rusland havde afslaaet at gaa ind paa Vaabenhvile. 10. M arts 1940 meddeler den finske Regering officielt, a t der siden den 6. h ar været Fredsforhandlinger i Gang i Moskva. 11. M arts 1940 erklærer England og F rankrig sig rede til a t sende Finland militær Hjælp, saafrem t det anmoder derom. Den finske Regering forespørger Sverige og Norge, om de vil tillade Gennemmarch a f Tropper fra Vestmagterne. 12. M arts 1940. Baade Sverige og Norge besvarer den frem satte Forespørgsel benægtende. 13. M arts 1940 efter Midnat sluttes Freden i Moskva. Kl. 11 afblæses Fjendtlighederne, og Kl. 12 meddeler Udenrigsm inister Tanner i en Radiotale det finske Folk, at Krigen er sluttet. Vinterkrigen havde kostet Finland 19,576 faldne, 3273 savnede og 43,557 saarede. F ra russisk Side opgives Tabene til 48,700 faldne og158,800 saarede. A ntallet af Fanger var ikke stort, ialt 5468 Russere og 825 Finner.
G.— R.
