Af Premierløjtnant O. Olufsen.
Det ringer for russiske og engelske Udenrigspolitikeres Gren, naar Ordet Seistan nævnes, og hvis Osteriænderne havde den samme Udtydning for Ringen for Grene som Evropæerne, da vilde det ringe endnu mere for Shahen af Persiens, Emiren af Afghanistans og Khanen af Belutshistans; dog den sidstes politiske Betydning gaar vistnok nu ikke langt udenfor hans Residens Kelats Mure, hans Land er saa godt som besat af England, og hans egen Betydning omtrent kongruent med Beyens af Tunis. De fire andre Magter har stor Interesse i den lille Provins Seistan, som ligger imellem 30 og 32° nordi. Bredde, 60 og 62° østl. Lgd. Grw., der hvor Persien, Afghanistan og Belutshistan støder sammen; ikke fordi den betegnes som den persiske Nationalhelts (eller Herkules) Hjem, eller fordi den er opfyldt af Ruiner fra ældre Tid , hvis Undersøgelse vilde være kærkommen for Videnskaben, men fordi Vejene fra russisk Side over Merv og Herat, fra persisk Side over Meshed (Hovedbyen i Khorrasan i Nordpersien) og Kirman (stor Industri- og Handelsby i Sydpersien), fra afghansk Side over Byerne Kabul, Kandahar, Girishk og Ferrach og fra Indusdalen og det østlige Belutshistan, hvor England søger sin Vej Syd om Afghanistans Grænse over Byerne Quetta og Nuschki (c. 200 Km. V. t. N. for Kelat) gaa her over.
De havsøgende Russere har for utallige Aar siden søgt at naa ned til det arabiske Hav og Ormusstrædet over Herat og Seistan; herved vilde de nemlig være komne i Ryggen paa Englands Planer i Afghanistan, ligesom den russiske Handel, der behersker Nordpersien, tillige vilde erobre Sydpersien. Det har gentagne Gange været paa Tale i Rusland, at dette burde erhverve sig en eller flere Ger i Ormusstrædet til Støttepunkter, og hvor mange Gange har ikke den persiske By Bender Abbas ved dette Stræde været udsat for udenrigskpolitisk Omtale. Englænderne er nu forsaavidt komne Russerne i Forkøbet som de, med store Bekostninger forøvrigt, har anlagt en Vej fra Indusdalen over Quetta og Nuschki i Belutshistan og igennem dette Lands øde Grkener Syd for Hilmendfloden til Seistan, og denne Vej er overalt bleven besat med engelske Militærposter, som fuldstændig er paa Feltfod. I Gjeblikket er den her projekterede Jærnbane over Quetta færdig til Nuschki, og er det sandt, som det forlyder, at England har faaet Lov til at anlægge Bane fra Quetta til den vigtige afghanske By Kandahar, er unægtelig Rusland lukket godt ude fra Havet paa dette Strøg, da England jo tillige sidder fast i Maskat som sidste Led i den strategiske Kæde fra Herat mod Syd. Rusland er med sin Bane fra Nord over Merv kun naaet til Kuslik c. 7 M il fra Herat; en Forlængelse herfra over Herat direkte ad Karavanvejen til Seistan støder paa ikke ringe Vanskeligheder, som Bjærge, Snestorme om Vinteren, Mængder af Bjærgfloder, der ofte svømmer over Bredderne o. s. v ., men uigennemførlig er den ikke, og Fremtiden vil maaske blive Vidne til Opførelsen af en russisk og engelsk Jærnbanestation i Seistans Hovedby Nasirabad, hvor Modstanderne da staar paa hver Side af et Jærngitter med opplantede Bajonetter. Der har ogsaa været Tale om at bygge en Jærnbane fra Meshed igennem Persien til Seistan, men Persien lader sig ikke nær saa let tumle med som Afghanistan. For Gjeblikket sidder England og Rusland i Seistan overfor hinanden i Form af to Konsuler, hvoraf den russiske, i Parentes bemærket, er min gamle Ven Müller, der under mine Rejser i Centralasien var Legationssekretær ved det politiske Agentur i Bokhara, en Mand paa c. 40 Aar, der har tilbragt den største Del af sit Liv imellem Centralasiaterne, kender deres Sæder, Skikke og Sprog og forstaar i høj Grad at vinde Muselmændene.
En let Anledning til at blande sig i Seistans Anliggender har den Omstændighed været, at Provinsen dels tilhører Persien dels Afghanistan, og imellem disse to Stater har der været idelige Grænsestridigheder her, og særlig om Retten, til at benytte den store Hilmendflods Vand til Overrisling af Markerne. For et Aars Tid siden var der atter opstaaet Meningsforskelligheder i den Henseende, England skyndte sig med at tilbyde sin Mægling og sendte en Kommissær, ledsaget af en større Troppeafdeling afsted til Seistan, men da den ankom her, havde allerede Perserne og Afghanerne klogelig afgjort deres Mellemværende i Mindelighed, saa der ikke blev Brug for Englands Velvilje. Perserne lytter nu en Gang hellere til en Russers end en Englænders Raad, hvilket let ses ikke er uden Grund, naar man kender de politiske Forhold her i de sidste 3— 400 Aar. Seistan er og vil langt ind i Fremtiden være Centrum for de politiske Intriger i denne Del af A sien , og dette i Forbindelse med dens interessante geografiske Forhold gor den værdig til Omtale og Opmærksomhed.
Seistan, der er af Størrelse som Nørrejylland, men har cirkulær Form, ligger omkring Hilmendflodens nedre Løb, den største Del Vest for Floden. Den vestlige Del bestaar af en meget variabel Sø og Sumpe, medens den østlige Del danner det beboelige Seistan. Søen er lavvandet, klar og meget lidt salt. Dens Størrelse veksler lige fra næsten Nul til Tider til c. 100 Km. i Diameter eller mere, og Ekstremerne naaes undertiden i Løbet af et Aar. Dens Dybde overstiger efter de Indfødtes Udsagn ikke 3 Meter, og de kender den, da de altid besejler den med deres Flaader. Sumpene, der i Hovedsagen ligger Ost og Syd for Søen, er overgroede med en kompakt Masse af 2— 3 Meter høje Ror. Udenom Sumpene ligger den vigtigste Del af Seistan, nemlig en dyrkelig Slette, hvis Jord bestaar af fmdelt Dynd og Ler, der afsættes af Soen ved høj Vandstand. Rundt om Søen, der hvor dens Bredder tidligere maa have været, hæver der sig en Rand af stejle Brinker af 50— 120 Meters Højde. Disse Brinkers jævne Overflade danner en Bræmme af øde Sand- og Grusørkener, der fuldstændig omslutter den indre, bedre vandede Del. Mod Vest er denne Ørken kun indtil et halvt Hundrede Kilometer bred, mod Ost derimod liere Hundrede Kilometer og brydes her kun af Hilmends og de andre Floders grønne Bredder. Udenom ørkenen hæver Bjærgene sig til alle Sider, men kun fra ø s t og Nord, fra det mægtige Hindukush sneklædte Toppe, kommer Vandløb af Betydning ned til Seistans Depression, og af alle disse Floder er Hilmend stadig i Stand til at fugte denne Dal, der ellers som Omegnen vilde forvandles til ørken. 1 selve Seistan - Bassinet og i Kanden af Brinkerne, hvor Vandingen er rigelig, er der rigt Liv, men i ørkenen er der næsten tomt og øde.
Bjærgene Vest og Syd for Seistan ligger 160— 320 Km. fjærnede fra Soen, naaer Højder af 1500— 3000 Meter og er dækkede med Sne om Vinteren. 1 det tidlige Foraar er der rigeligt Græs for Kameler og Faar i disse Bjærge, men om Sommeren tørrer Græsset bort, Floderne tørrer ind, og Nomaderne, der lever her og bor i Telte, trækker over ørkenzonen ad Søbredderne til. Her er skrækkeligt at leve om Sommeren, men der er rigeligt Vand og som Følge heraf Korn og Græs nok til Mennesker og Dyr. En stor Del af Seistans Befolkning bestaar af Nomader, Belutsher, der indvandrer hertil fra Belutshistan og vandrer fra Sted til Sted, dog har en Del af dem nedsat sig som Agerdyrkere. Den mere faste Befolkning, Seistanerne, er Agerdyrkere og bor i Hovedsagen i Hilmendflodens Deltaland; Kesten af Befolkningen er de saakaldte Fuglefangere eller Sajad, der bor i Sumpen. Naar Talen er om et Floddelta, tænker man sig i Keglen et fladt jævnt Terræn, men dette er ikke Tilfældet i Seistan. Terrænet bestaar nemlig af lutter lave, brede Kygge af c. 3 Meters Højde og flere Kilometers Bredde med tilsvarende Fordybninger imellem. Disse fremkommer ved, at Hovedarmen af Floden afsætter Ler og Dynd i sit Leje, som derved bliver højere, og tilsidst løber Floden paa en Forhøjning, som den ved Højvande bryder ud af og derefter laver en ny Ryg paa et andet Sted.
Disse Rygge er tørre og øde, i Reglen kun bevoksede med den torre Kam eltorn, og Landsbyer er sjældne her. Sandklitter opstaar hist og her og breder sig ud over Ryggene, hvor Jorden ellers er frugtbar nok, blot den kunde vandes, men det meste af den henligger ukultiveret. Mamgder af Ruiner tyder paa gode Forhold i tidligere Dage. Sagen er den, at der i Seistan næsten kun falder Regn om Vinteren, saaledes at intet kan trives uden kunstig Vanding. I Fordybningerne imellem Ryggene, hvor Vandet flyder ind om Foraaret, gror Tamariskerne op til 5— 6 Meters Højde i tætte Lunde, saa tætte, at de næsten danner en uigennemtrængelig Djungel, hvor utallige Sjakaler og Vildsvin holder til. Her rydder Seistanerne Luftninger i Tamariskskovene, hvor de især dyrker Hirse, der trives udmærket, da Grundvandet ikke er dybt under Overfladen. Her og ved det lavere liggende Delta er Seistans bedste Kornland. Den kunstige Vanding er ellers ret primitiv. Naar Hilmendfloden er paa sit laveste Stadium, udkommanderer den persiske Guvernør, som kontrollerer den største Del af Seistan, de fleste af den mandlige Befolkning; der bindes store Bundter af Tamarisker, som dynges op ved Deltaets Hoved og klines til med Ler, saaledes at der bliver en ret fast Dæmning. Naar Floden nu svulmer op i det tidlige Foraar, ledes det opstemmede Vand herfra ud igennem Kanaler over det flade Land. I Maj, da Hilmend er paa sit højeste, bryder den Dæmningen igennem, men Kornet er da allerede vandet, og der bygges ingen ny før næste Aar, naar Guvernøren atter tvinger Seistanerne dertil. Ved de tilbageblevne Rester af Dæmningerne samler der sig altid saa meget Vand, at Beboerne der kan hente Drikkevand. Terrænets Fladhed tillader Vandet at sprede sig vidt omkring, og dette i Forbindelse med, at Byerne ligger i Terrænfordybningerne, paa Grund af Ryggenes Tørhed, og paa de fugtigste Steder, hvor der er mudret og leret, samt de mange Kanaler gør, at Seistan om Vinteren næsten ikke er til at komme frem i. Seistanerne er imidlertid saa vante til Mudder og Vand, at man selv ved Vintertid ser dem vadende gennem tykt og tyndt hellere end at gaa udenom det, hvilket har til Følge, at de lider frygtelig af Rheumatisme. Naar Kanalerne er for dybe til, at der kan vades over dem, bygges der Broer af Bundter af Tamarisker, dækkede foroven med et Lerlag, og Vandet flyder meget godt igennem den nedre porøse Del af en saadan Dæmning eller Bro. Flere Steder ledes Vandet i en Lerkanal over en saadan Bro, saa man har det Særsyn at se to Kanaler løbe over hinanden. E t mærkeligt Ulykkestilfælde hændte her i 11)04: I 1903 var Hilmendfloden ganske tør, og man maatte tage sin Tilflugt sil at grave Brønde; de sorgløse Seistanere gravede dem nu i Flodsengene netop hvor Vadestederne var, hvoraf Følgen blev, at en Mængde Folk druknede i dem ved Flodtid i Foraaret 1904. Ved Soen og i Sumpene pulserer et rigt Liv. Her færdes de belutshiske Nomader med deres Kvæg, og der er Mængder af Fuglevildt og Insekter, hvad Rejsende især har haft Lejlighed til at iagttage, naar Nomaderne stikker Ild paa Rørskovene; thi da flygter Vildtet i Masse for Flammer og Røg. Fuglevildtet er især talrigt. 1 Januar ses Vandhøns, Ænder, Gæs, Pelikaner, Brokfugle, Klirer, Svaner og mange andre, men tidlig i Februar gaar mange nord paa ad Sibirien til. Der har tidligere været en Rigdom af Fisk, men den skal være aftaget stærkt.
Der lever tre Folketyper i Seistan — de belutshiske Nomader, de agerdyrkende Seistanere og Sajaderne. Belutsherne er nødte til at leve som Nomader, fordi deres hjemlige Bjærge ogDrkener ikke tillader fast Bopæl, de flytter idelig omkring med deres Telte, hvis Overtræk de laver af'Gedehaar. Enkelte af dem sætter fast Bopæl i Seistan. Seistaneren er Agerdyrker, han bygger sit Hus med det hvælvede Tag af Ler uden et eneste Stykke Træ; thi Ler er der nok af til de soltørrede Mursten, derimod er Gavntømmer ikke til at opdrive. Den tørre Kameltorn bruges til Brænde, og Brændsel er kun nødvendigt til Madlavningen. De, der bor i Djunglekrattene, bygger Husene af sammenflettede Tamarisker, som de smører til med Ler, og de flytter ofte deres Huse, der er meget lette at opføre. De mærkeligste Mennesker i Seistan er Fuglefangerne, Sajaderne, som er rene Persere. De bygger i Sumpene deres Huse af Rormaatter, deres Kvægstalde af Rørbundter, deres Flaader af Rørknipper; deres Brænde bestaar af Ror, og deres Kvæg lever af Rør. Naar Rørene afbrændes, vokser der hurtig nye friske Skud frem, som Kvæget ynder. De lever saa godt som fuldstændig af Rørene i Sumpen, og de skal være sande Virtuoser i at forsvinde med al deres Habengut i Rorene, naar de persiske Skatteopkrævere viser sig. De betragter Sumpen og Søen med alt hvad der er i den som deres Ejendom, og bygger en Fremmed en Flaade paa Søen, ødelægger de den ved forste Lejlighed. Især betragter de Fuglevildtet som deres. Hver Vinteraften ved Solnedgang gaar der Flaader ud fra alle Landsbyer eller Lejre, og de halvnøgne Mænd stager dem over til Kanten af Rørene; Net strækkes paa Stænger ud overVandet, saaledes at en Del er over, en Del under Vandet, medens Mændene skjuler sig i Rorene. Kommer en And eller Svane svømmende, støder den imod Nettet, og Jægeren bringer dette til at falde ned over den ved at trække i en Snor. Seistans Klim a er ikke behageligt; i de tre Sommer - maaneder blæser en konstant Vind fra N. N.V. med stor Heftighed baade Dag og Nat, Luften er tyk af Sand og Støv, og Sandklitter dannes og forsvinder som Snedriver. Intet Træ, undtagen Tamarisken, kan gro i Seistan, naar det ikke beskyttes modvinden, og endogsaa Vinen og den vilde Vandmelon tvinges mod deres Vane til at vokse i lange rebformede Stængler direkte mod S.S. O., saaledes at de kan tjene som Kompas. En Undtagelse herfra er Bendunslugten imod Nordvest, hvor der er Læ og vokser Lunde af Palmetræer. Vinden har imidlertid sin gode Side; thi den gør den hede Sommer udholdelig. Seistanerne har i Nordsiden af deres Huse en Mængde Hore, der mures til om Vinteren; om Sommeren sættes Skærme af Grene for disse Aabninger, og en Mand gaar nu stadig og oversprøjter disse med Vand, der ved Vindens Gennemtræk fordamper og afkøler Rummene. Naar Vinden dør hen en l)ags Tid , er frygtelige Moskitosværme straks til Stede. En Flue Magen til Tsetsefluen i Afrika er til stor Hindring for Kvægavlen, Epidemier raser ofte imellem Hundene, og Kamelerne dør ofte i Masser af Influenza.
Trods alt er Seistan rig paa Muligheder, og der eksporteres f. Eks. nu til Dags ikke ringe Mængder af Korn derfra. 1 tidligere Dage har sikkert Vandingen efter de umaadelig talrige Ruiner at domme været meget rigeligere, saa at den ret tætte Befolkning har levet under bedre Vilkaar. Fire Nationer strides om Seistan, fordi den er en Oase midt i ørkenen, som danner et Hvilepunkt paa Vejen fra Indien til Persien og fra Transkaspien til den persiske Havbugt. Just for nylig bragte Bladene Meddelelse om, at Englænderne skal have taget en Del persiske Byer tæt ved Belutshistans Nordgrænse i Besiddelse og besat dem med Militær for at anvende dem som Støttepunkt for deres Vej igennem Belutshistans ørkener fra Indien til Persien. Rusland har standset sine Planer i Seistan, og herved vil unægtelig den engelske Handel ad Omveje have skaffet sig en Vej ind til det sydpersiske Marked, og Maalet maa jo saa være at forlænge denne Vej i Fremtiden til Ormusstrædet, hvorved Rusland atter stænges ude fra Havet paa denne Strækning.
