Freden med Buchara 1868 havde gjort Rusland til Herre over de to største turkestanske Khanater, Khokand og Buchara; Chiva havde bevaret sin Uafhængighed. Det er indlysende, at Ruslands foreløbige Maal — Central- Asiens Erobring — ikke var naaet, saalænge Chiva be herskede Amu-Darjas nedre Løb, var Støtte for alle de utilfredse Elementer, var Marked for Turkomannerne, der her kunde sælge deres røvede Slaver og Varer, og ved sin Fremfærd lagde en stærk Hemsko paa Handelen og den frie Omsætning, som Rusland lægger saa over ordentlig Vægt paa. Det var derfor hævet over enhver Tvivl, at naar Russerne først havde faaet fast Fod i de erobrede Provindser, vilde Turen komme til Chiva. Me dens Perowszkis Tog 1839 maatte udgaae fra Orenburg og hans Tog 1853 og 54 fra Fort Perowszki, kunde Angrebet nu ikke alene udgaae fra disse Punkter under langt gunstigere Betingelser, men tillige fra Buchara samt fra det kaspiske Hav, hvor Russerne paa Østkysten i de senere Aar have faaet udmærkede Støttepunkter og ved idelige Rekognosceringer have erhvervet sig noget Kjendskab til Ust-Urt og Charasm.
Expeditionen, der oprindelig var paatænkt udført med en Styrke paa 6—7000 Mand, besluttedes senere foretaget i en meget større Maalestok. D. 27de Februar (11te Marts) 1873 udstedte General Kaufmann, Kommandeur for Tropperne i Turkestan, en Dagsbefaling, hvori han siger, at paa Grund af Chivas fjendtlige Holdning har Hs. M. Keiseren befalet, at der ved Foraarets Begyndelse skal foretages et alvorligt Angreb paa det. An grebet skal skee fra 2 Sider: fraøst med Tropper af det Turkestanske Militær-Distrikt og fra Vest med et Detachement, dannet af Tropper fra det Orenburgske og fra det Kaukasiske Militær-Distrikt. Naar disse to Hoved dele have naaet Khanatet Chivas Gebet, skulle samtlige Tropper træde under hans — General Kaufmanns — Kommando.
Dagsbefalingen fastsatte endvidere de udrykkende Afdelingers Styrke; et Linie- eller Skytte-Kompagni skulde tælle 10— 14 Underofficerer, 140 Menige og 10 bevæbnede Ikke - Kombattanter; ved den 8de turkestanske Linie- Bataillon skulde Kompagnierne dog kun tælle 128 Menige. Sapeur - Kompagniet skulde, inkl. Underofficerer, være 200 Mand stærkt.
Expeditionen udførtes med 53 Kompagnier Fodfolk, 28 Sotnier Kosakker, 46 Kanoner, omtr. 20 Stk. Raket- Skyts, 1 Sapeur-Kompagni og 1 Sapeur-Detachement.
Naar Sotnien med Befaliugspersonale ansættes til 120 Md., bliver den samlede Styrke saaledes omtr. 14,000 Mand; Expeditionen ledsagedes af 15— 20,000 Lastdyr, fornemmelig Kameler, og det kan saaledes antages, at 18— 20,000 Mennesker i det Hele deltog i den. Uagtet den store Nytte, Rytteriet kunde yde, blev det dog ikke gjort stærkere, idet al Fouragen, og ved mange Ledig heder tillige Drikkevandet, maatte medføres af Trainet.
Planen for Angrebet paa Cliiva var i Hovedtrækkene følgende: et Detachement, der samledes i Dschisak, skulde ved Bukan-Bjergene forene sig med et andet, der havde Fort Kasaly til Hovedudgangspunkt; det samlede — turkestan’ske — Detachement skulde paa medbragte Pontoner gaae over Amu-Darja og marchere mod Hoved staden Chiva. Det orenburg’ske Detachement, der var samlet i Fort Embinsk, skulde gaae over Ust-Urt, langs Aral-Søens vestlige Bred, og ved dens Syd-Ende forene sig med det mangischlak’ske Detachement, der var udgaaet fra Kinderli-Bugten, og i Forening ligeledes rykke mod Hovedstaden. Et femte Detachement, det krasno-wods’ske, skulde fra Sydøst-Kysten af det kaspiske Hav marchere gjennem Ørkenen Charasm og paa kivesisk Gebet støde til det forenede orenburg’ske Detachement. — General Kaufmann, der var fulgt med den dschisak’ske Kolonne, skulde dernæst tage Kommandoen over den samlede Styrke og lede de videre Operationer.
Var Kjendskabet til Landets Topografi ringe, saa stod det ikke meget bedre til med Kundskaben om Fjendens Planer og Styrke. Vel vidste man nu, at den egentlige Chiva-Oasa var omtr. 300 Mile stor med 3— 500,000 Indvaanere, og at Khanens organiserede Krigsstyrke kun bestod i i Bataillon paa 1000 Mand og endel Felt- og Positions-Skyts, omtr. 40 Stk., hvortil vilde slutte sig en Skare kirgisiske og karakalpakiske Ryttere fra selve Chiva; men det var uberegneligt, i hvilken Udstrækning de turkomanniske Stammer, der kun tildels anerkjende Khanens Herredømme og for Størstedelen blot adlyde ham, naar det behager dem, vilde deltage i Kampen. Det var ikke usandsynligt, at man kunde komme til at prøve en Dyst med 30— 40,000 Turkomanner, af hvilke flere Tusinde i den nyeste Tid har faaet gode Skydevaaben; det er Ryttere, der altid have dannet Kjærnen af de store asiatiske Erobreres Hære, og som under idelige Kampe og Røvertog have bevaret deres Dygtighed og hævdet deres Ry.
Hensynet til det sparsomme Vand og Græs, der findes i alle de Chiva omgivende forfærdelige Ørkener, tillod kun at føre en Styrke af stærkt begrændset Stør relse frem ad een Vei; men skulde en saadan Kolonne ikke være udsat for at møde hele den fjendtlige Styrke, var det nødvendigt samtidigt at rykke frem ad flere Veie, hvorved Fjenden utvivlsomt vilde forledes til at splitte sine Kræfter. Uagtet tidligere Kampe tilstrækkeligt havde godtgjort, at Russerne formaaede at tage det op med en uhyre Overmagt, var det dem dog af Vigtighed, at de under alle Omstændigheder kunde være sikkre paa en afgjørende, hurtig Seir. Men foruden de her anførte Grunde til at anvende en saa anseelig Styrke, der var langt større end den, der tidligere optraadte samlet mod Khokand og Buchara, kom den, at det var Russernes Hensigt flere Steder under Fremrykningen at bygge Forter og strax forsyne dem med Besætning, for saaledes i kommende Tider at have faste Støttepunkter, samt at de mange Steder maatte efterlade Poster, der kunde dække Brønde, Magasiner eller andre vigtige Punkter, og paa hvilke de fremrykkende Tropper kunde repliere sig, hvis uheldige Kampe, uovervindelige Vanskeligheder med Hen syn til Forpleiningen eller klimatiske Forhold skulde nødvendiggjøre det. Den Styrke, der kom til at betræde Chivas Gebet, vilde saaledes under alle Omstændigheder være betydelig formindsket, ligesom man maatte være forberedt paa, at Dele af Expeditionen maatte vende om, kunde komme forsiide eller møde med meget fortyndede Geledder.
For at sikkre Expeditionen et godt Udfald, blev der truffet de mest omfattende og storartede Forholdsregler med Hensyn til provianteringen, Forsyningen med Vand og Fourage, Sygepleien o. s. v., hvorfor et uhyre Train maatte medføres. Sygepleien blev der skjænket en særlig Opmærksomhed; foruden at medføre Alt, hvad der under hele Felttoget behøvedes af Lazaretligjenstande og Medikamenter i videste Forstand, var det nødvendigt at træffe Foranstaltninger til paa lange Strækninger at føre Saarede eller Syge med, eller at sende dem tilbage til langt bortliggende Steder. Krigsbestyrelsen fandt i denne Retning en kraftig Støtte i «Selskabet for saarede ogsyge Krigeres Pleie», hvis Central-Komitee i St. Peters borg, saavelsom Filialerne i Nærheden af Krigsskueplad sen, stillede 20,000 Rubler til Raadiglied for befuldmæg tigede Læger og Assistenter, der fulgte hæren. Til Kasaly, Taschkend, Orenburg, Kinderli og Krasnowodsk sendtes store Forraad af Sengelinned, Thee, Sukker,Citroner, Vin, henkogte Sager, Seltersvand, Charpi, Rind o. s. v., 4 Telte, der vare forede med Tøi og som kunde rumme 60 Syge, Materiel til 140 Sygesenge, Kurve til Transport af Syge paa Kameler o. s. v.
Hvorledes Tropperne vare udrustede, fremgaaer kun tildels og leilighedsvis af Reretningerne; de Tropper, der rykkede ud under Forhold, hvor man maatte være for beredt paa at modstaae en stræng Kulde, havde Peltsværk og Filttelte, der vare saaledes indrettede, at de kunde opvarmes. I den hede Tid marcherede Tropperne i Lærreds- eller Dreils-Klæder («Gymnastik-Klæder«) og havde et Stykke hvidt Tøi hængende ned fra Huen til at beskytte Nakke og Ører mod Solens Straaler. Foruden Tornyster medførtes Kappe, da Temperaturen er meget vexlende. At hver enkelt Mand saavelsom Trainet var istand til at medføre store Kvantiteter Vand ved Hjælp af Flasker, Fade og Skindsække, er naturligt.
De i foranstaaende Note omtalte Korrespondancer til »Invaliden» o. s. v. — vistnok hidtil de eneste til gængelige , nogenlunde fuldstændige Kilder — meddele efterhaanden, hvad der er hændet ved de forskjellige Detachementer, medens senere Korrespondancer dernæst fuldstændiggjøre eller berigtige, hvad der tidligere er med delt. Da Oversigten derved i høi Grad vanskeliggjøres, er det Fundne sammenarbejdet saaledes, at i det Følgende hver enkelt Kolonne nogenlunde kan følges fra Dag til anden.
Det Dschisak’ske Detachement bestod af:
6 Komp. af 1ste, 2den og 3die turskestanske Skytte-Bataillon (2 Komp. af hver Btll.),
3 Komp. af 2den turkestan’ske Linie-Bataillon,
2 Komp. af 4de turkestanske Linie-Bataillon,
det turkestan’ske Sapeur-Kompagni,
5,5 Sotnier Kosakker,
1 Deling af 1ste Batteri af 1ste turkestan’ske Artilleri-Brigade,
1 Division af 2det Batteri
1 Batteri af den orenburg’ske Kosak-Hærs ridende Artilleri-Brigade,
1ste Raket Division,
11 Kp., 5,5 Sotnier, 10Kan., 4 Stk. Raket-Skyts, 1Sap.- Kp. == omtr. 3000 M. — 3,300 Kameler vare ved Tropperne ; 3,400 Kameler fulgte med Provisioner, Vand o. s. v. — Der medførtes Reserve-Proviant for 30 Dage. — Generalmajor Golowatschow var Kommandeur; efter Foreningen skulde det kasaly’ske Detachement tdlige underlægges hans Kommando. Med denne Kolonne fulgte General Kaufmann, saavelsom Hs. K. Høihed Fyrst Fugen Maximilianowitsch Romanowski, Hertug af Leuchtenberg.
Med Hensyn til Vanskelighederne ved Expeditionensiger Oberst Kolokoltzow:
«Det forestaaende Felttog adskilte sig fra alle europæiske især derved, at Tropperne, der marcherede mod Chiva, maatte trænge omtr. 1000 Werster frem gjennem en nøgen, næsten vandløs Ørken, hvor der ikke var Spor af nogen banet Vei. De maatte altsaa medføre Alt, hvad de behøvede, saavel for sig som for Pakdyrene og Hestene, nemlig Levnetsmidler, Fourage for Hestene, Telte, Vandtrug af Træ, endog Vand i Huder for Marcher gjennem vandløse Ørkener, der kunde naae en Udstrækning af 100 Werster.»
D. 1ste (13de) Marts brød 1ste Echelon op fra Taschkend og marcherede til Dschisak; Resten fulgte de 4 følgende Dage. D. 13de (25de Marts) havde disse Tropper forenet sig med de til Expeditionen bestemte Tropper fra Chodschend og Uratybe og stod i en Leir ved Floden Kly ved Dschisak. Samme Dag begyndte Fremmarchen, der foreløbig skulde skee i 4 Echelons, med en Dagsmarches Afstand. Detachementet havde Ordre til at marchere i nordvestlig Retning mod Bukan-Bjergene (B.-tau), hvor det d. 3die (15de) April skulde forene sig med Kolonnen fra Kasaly.
Paa denne Aarstid pleier Vinteren her at være forbi, Foraaret at have lokket saa megen Vegetation frem, som der kan findes i disse øde Egne, og Heden ikke at være trykkende; men undtagelsesvis laa der endnu et Par Tommer Sne, og Natten efter Afmarchen faldt Thermo- metret til — 6° R. Uagtet Marchen derved blev meget besværlig, navnlig for Trainet, hvis Kameler havde stor Vanskelighed ved at finde den nødvendige Næring — mange omkom, og alle bleve meget medtagne — naaede Detachementet henimod d. 20de Marts (tste April) vel beholdent Landsbyen Temir-kobuk, 127,5 W . fra Dschisak. Den 1ste Echelon var bleven standset i Fremrykningen ved en Snestorm, der medførte store Lidelser, og blev indhentet af den 2den. I Temir-kobuk, der var det sidste beboede Sted, inden Marchen førte ind i Ørkenen Kisil-Kum, blev der holdt Rast i nogle Dage for at samle Kræfter. Her indtraf Afsendinge fra Emiren af Buchara, der havde givet Ordre til de lokale Myndigheder paa alle Maader at lette Russerne Marchen, med Gaver, bl. A. 100 Kameler, Vand, Brændsel, Fourage. Nogle Dage senere indtraf lignende Afsendinge fra Khanen af Khokand.
Tropperne brød efterhaanden op og naaede d. 24de Marts (3die April) Brønden Balta-Saldyr, 30 W . fra Temir-kobuk, beliggende i Ørk. Kisil-Kum. — Da det kunde forudsees, at Marchen i de følgende Dage vilde frembyde store Vanskeligheder, og man navnlig havde Grund til at frygte Vandmangel, bleve de 4 Echelons delte i 8 Halv-Echelons, hvoraf de 4 skulde marchere over Brøn dene Bisch-tschapan — 180 W., Jany Kasgan — 230 W . og Kideri — 270 W . fra Dschisak, medens de 4 andre skulde følge en sydligere Vei over Brøndene Kosch-baigi, Baimaw-tapty, Masztschi, Arristan-bel-kuduk og Murun, hvilken Marche antoges at ville vare 5 Dage. De to Kolonner vare tæt ved hinanden, men da Brøndene, navnlig for den sydligere Routes Vedkommende, ikke findes paa noget Kort, lader Retningen sig kun tilnær melsesvis bestemme. I Tamdy — 300 W. fra Dschisak — skulde de to Kolonner atter forenes. Under Frem rykningen viste det sig imidlertid, at den sydligere Route var den bekvemmeste, hvorfor de allerede fra den 28de Marts (9de April) alle fulgte denne. D. 29de Marts (10de April) naaede den forreste Echelon Aristan-bel-kuduk — 240 W. fra Dschisak og 250 W. fra Amu-Darja — hvor den gjorde Holdt for at oppebie Resten, da der her skulde holdes nogle Dages Rast.
Under denne Fremrykning var et Gesandtskab indtruffet fra Khanen af Chiva, der udleverede 21 fangne Russere; de bleve tildels anvendte som Veivisere paa den senere Fremrykning.
Arystan-bel-tau er et langt klippeagtigt Høidedrag, der gjennemskjærer Kisil-Kum i vestlig og nordvestlig Retning; her fandt man 20 Brønde med Drikkevand. Det havde hidtil været Planen at marchere over Tamdytil Bukan-tau, hvor Detachementet fra Kasaly skulde støde til, og dernæst i Forening bøie af i sydvestlig Retning mod Amu-Darja, som man vilde naae ved Schurachan; ved Arystan bragte man i Erfaring, at det var muligt strax at bøie af mod Amu-Darja, hvorved Marchen vilde blive 150 W. kortere og føre gjennem Egne, der hist og her vare opdyrkede og forholdsvis rige paa Vand. Hertugen af Leuchtenberg blev strax sendt afsted for at rekognoscere den nye Route; der blev sendt Ordre til Detachementet fra Kasaly om at marchere over Arystan- bel og støde til ved Chala-ata istedetfor ved Bukan, og et let Detachement blev afsendt for at sikkre Brøndene ved Tamdy og i Bukan-tau.
D. 11te (23de) April — altsaa efter 13 Dages Ophold — begyndte Afmarchen fra Arystan-bel i 3 Eclielons; Veiret var efterhaanden blevet mildt, om end Forskjellenmellem Dagens og Nattens Temperatur var meget følelig; det frembrydende Græs afgav nogen Næring for Dyrene, og Kamelerne vare komne nogenlunde til Kræfter. Detachementet havde kun faa Syge. D. 21de April (3die Mai), naaede Teten Chalaata — omtr. 120 W. fra Us-atschag — hvor hele Styrken var samlet 3 Dage senere; paa Veien havde man fundet tilstrækkeligt Vand, hvilket var saameget vigtigere, som Veiret var blevet varmt og Thermometret Dagen efter Afmarchen viste 28° R. i Skyggen. Sundhedstilstanden var god, om end Antallet af Syge var lidt forøget. Disse 11 Dages Marche, der ikke i nogen Henseende fortjene særlig Omtale, gik over en Række Brønde, der ikke findes aflagte paa noget Kort, idet disse Egne høre til de mest uhekjendte af Chivas Omgivelser. Dagene bleve anvendte saaledes: Marche paa 23 W., 14,5 W., 8 W. og Rast Resten af Dagen og næste Dag, Marche paa 30,5 W., 40 W., 9 W., Rastdag, 8,5 W., 26W., 15,5 W. — tilsammen 175 W. De sidste Dage led Tropperne af Blæsten, der hvirvlede Sandet op i tætte Skyer. Hestene havde udholdt Marchen bedre end Kamelerne, af hvilke mange vare døde. — For saavidt muligt at undgaae Heden blev Reveillen blæst om Morgenen Kl. 3, Theen blev drukken og Kamelerne pakkede og allerede Kl. 5 tiltraadtes Marchen; den var enkelte Gange saa lang, at Arrieregarden først kom til den nye Bivouak henimod næste Morgen.
I Chala-ata forblev Detachementet i flere Dage; det var ikke alene for at lade det udhvile sig og for at oppe bie det kasaly’ske Detachements Ankomst, men ogsaa fordi General Kaufmann befalede, at der her skulde opføres et Fort, i hvilket den mindst nødvendige Del af Trainet kunde efterlades — idet den 120 W. lange Marche til Us-atschag paa Grund afVandmangel frembød store Van skeligheder — , hvor der kunde oprettes et Feltlazareth (paa 30 Senge) og hvor Tropperne i fornødent Fald kunde finde Proviant. D. 23 April (5te Mai) paabegyndtes For tet, der var færdigt 2 Dage efter; det erholdt Navnet St. Georg og fik en Besætning af 1 Kp., Vs Sot. og 2 Kan. — D. 23de April (5te Mai) viste en chivesisk Patrouille paa 30 Mand sig ved Leiren, der blev alar meret; efterat nogle Skud vare vexlede, trak Fjenden sigtilbage.
D. 24de April (6te Mai) rykkede Detachementet fra Kasaly ind i Leiren ved Chala-ata, saa at Foreningen altsaa nu havde fundet Sted.
Det Kasaly’ske Detachement bestod af:
4de turkestan’ske Skytte-Bataillon (4 Komp.),
8 de turkestan’ske Linie-Bataillon (5 Komp.),
1,5 Sotnie Kosakker,
1 Division Bjerg-Artilleri (4 Kan.),
1 Raket-Division (4 Stk.)
og var henimod 1800 Mand stærkt. Det førtes af Oberst Golovv; Hs. K. Høihed Storfyst Nicolaus Constantinowitsch kommanderede Avantgarden. — Det medførte et Train paa over 3000 Kameler.
Detachementet førte 2 Mitrailleuser med sig, 4 20 ht's Morterer, hvis et Bombardement skulde blive nødvendigt, samt 4 Stk. Pontoner; foruden den Ammunition, der medførtes af Tropperne og Artilleriet, fulgte paa Kameleren dobbelt saa stor Forsyning. — 2 smaa Dampere og 2 Barkasser skulde d. 15de (27de) April afgaae fra Fort Kasaly til Amu-Darjas Munding.
D. 10de (22de) Marts og paafølgende 3 Dage rykkede de Tropper, der skulde deltage i Expeditionen, ud fra Kasaly i 4 Echelons; d. 21de Marts (2den April) — efter 11 Dages Marche — havde de naaet Irkibai, 224 W. fra Kasaly, hvor en lille Styrke, der d. 14de (26de) Marts havde forladt Fort Perowszki og var fulgt langs med Dschany-Darjas udtørrede Løb, stødte til. — Marchen var løben heldig af; Veiret var koldt, men Troppernevare forsynede med Peltsværk og fik rigelig Kjød, The og Vin. Hvert Kompagni medførte 12 kirgisiske Filttelte — foruden 1 Off.’s- og 1 Syge-Telt — hvori der kunde koges. Antallet af Syge var ringe, men Kamelerne vare meget medtagne.
For at tjene som Etappé, og vel ogsaa for i Fremtiden at have et fast Støttepunkt, blev der strax begyndt paa Anlæget af et Fort; Planen til det var udkastet af Storfyrsten og fuldførtes af 8 de turk. Btll. i 3 Dage. Det blev kaldet Blahowiæschtschenskoje (Mariæ Bebudelse) og fik en Besætning af 1 Kp. 1 Sot. og 2 10 ht Een-hjørninger.
D. 28de Marts (9de April) og 2 følgende Dage brod Detachementet op fra Irkibai — hvor det altsaa havde været i 7 Dage — for ved Bukan-tau at forene sig med det dschisak’ske Korps. Da Meddelelsen, at General Kaufmann allerede ved Arystan-bel-tau var bøiet af mod Amu-Darja, indløb, blev Besætningen i Fortet forøget med 1 Kp. for at kunne dække Egnen mod Vest — Dau-Kara — samt mod Syd ved Myn-bulak, over hvilket Punkt Marchen efter den oprindelige Bestemmelse skulde have gaaet. Ørkenen Kisil-Kum blev passeret uden noget Uheld; Routen gik over Brøndene Kisil-kak — 100 W. fra Irkibai —, Bakkale i Bukan-tau — 150 W . derfra — , Tamdy til Arystan-bel, hvorfra den samme Itoute blev fulgt, som det dschisak’ske Detachement havde tilbage lagt. — Medens det i de første Dage efter Afmarchen fra Irkibai havde været koldt, endog frosset 7° R., steg Temperaturen fra d. 3die (15de) April til + 25° om Dagen, medens Nætterne vedblev at være følelig kolde; desuagtet var Sundhedstilstanden god.
D. 24de April (6te Mai) naaedes Chala-ata, hvor det turkestan’ske Detachement altsaa nu var samlet. — Vei-længden dertil fra Kasaly er omir. 700 W., som vare til bagelagte i omir. 6 Uger; der var altsaa i Gjennemsnit daglig marcheret omtr 17 W.
Det Turkestan'ske Detachement var — som tidligere omtalt — i Chala-ata tjernet 120 W. fra Us-atschag ved Amu-Darja. Det var en Strækning, der var yderst van skelig at passere, idet den ikke alene var meget fattig paa Vand, men der ogsaa. fandtes en Række Høidedrag med dybt Flyvesand. Fjenden havde vist sine Patrouiller, og Rygtet fortalte, at 4000 Turkomanner stod ved Usatschag. Paa Grund af disse Forhold befalede General Kaufmann, at et Korps paa 12 Kp., 4 Sot. Kosakker, 8 Stk. rid. Skyts, 4 Stk. Bjergskyts, 1 Raket-Battr. og 2 Mitrailleuser skulde tilbagelægge Veien til Amu-Darja i 2 Dage, idet de den første Dag skulde marchere til Brønden Adam-Krylgan — 40 W . — og den næste Dag naae Us- atschag — 80 W. Bagagen skulde efterlades i Fort St. Georg, og en Avantgarde skulde fremsendes for at grave Brønde, rekognoscere Veien og for at sende Patrouiller mod Amu-Darja.
Under 25 April (7de Mai) skriver Oberst Kolokoltzow i sin Dagbog:
«........ Beretningerne om den sandsynlige Afstand til Amu Darja vare modsigende. Der blev forsikkret, at Afstanden ikke var større end 70— 80 W . gjennem en skrækkelig, vandløs Ørken; var end Afstanden 100 W., saa var det muligt at passere den; men det kasaly'ske Detachement medbragte friske Efterretninger, ifølge hvilke Afstanden fra Chala-ata til Amu-Darja skulde være 160 W. og det uden en Draabe Vand. Det er nok til at vække egne Tanker. En for de asiatiske Stepper mægtig Troppeafdeling, en Mængde Kameler, Heste og Slagte kvæg, skulde trænge 160 W. frem gjennem forfærdeligt dybt Flyvesand, som det var gyseligt blot at tænke paa, og denne Marche skulde udføres i en kvælende Hede, uden at der fandtes en Draabe Drikkevand paa Veien.
Jeg kunde ikke lade være at hengive mig til Følelser, der uvilkaarlig paatrænge sig os paa et saadant Sted, som Forsynet i Sandhed ikke kan have skabt for Menne sket. Jeg er rede til at indestaae for, at ingen Dødelig, om han end beboer den usleste Plet paa Jorden, formaaer at udmale sig, i hvilken forfærdelig Stilling vi her befandt os. Lige fra det Øieblik, vi ankom til Chala-ata, var vor Tilstand ikke et Øieblik menneskelig. Dag og Nat et sandt Kaos, Dag og Nat et Slags Dommedag, uden Ro eller Rast. Idag fra 2 til 7 Aften rasende Orkan i Ørkenen, hos os i Leiren saa voldsom, at der fattes Ord til at beskrive det. Selv General-Gouverneurens Spisetelt kunde mari ikke reise. Jeg kunde neppe komme til mit Telt, og skjondt jeg allerede var vant dertil, forfærdedes jeg dog over det Syn, som viste sig for mig; Alt var bedækket med et tykt Sandlag, og Teltet bevægede sig bestandigt,'som om der var Liv i det. Det var umuligt at lægge sig ned eller at sove. Den rasende Vinds Susen, de talrige Æslers modbydelige Skryden, Kamelernes lige saa lidt tiltalende Skrig og Hestenes stadige Vrinsken og Snøften virkede forfærdeligt paa Nerverne. Det er ikke til at udholde, ikke et Minut Stilhed eller Ro........»
D. 27de April (9de Mai) Kl. 3,5 Morgen afmarcherede Generalmajor Bardowszki med en Avantgarde paa 2 Skytte-Kp., 1 Sap. Kp., 4 Stk. Bjergskyts, 2 Mitrailleuser og 1/2 Sot. Kosakker. Tropperne vare forsynede med Vand og. Proviant for flere Dage. Efter at have tilbagelagt 9 W. blev der gjort et kort Holdt, hvornæst Marchen fort sattes i følgende Orden: i Spidsen var en Kirgiser som Fører, dernæst kom — for at rekognoscere — 2 Oberstlt. af Generalstb. og Artli. med 4 Kosakker og 9 Indfødte som Ordonnantser; i 1/2 W. Afstand fulgte en Patrouille paa 8 Kosakker og 1 Deling Skytter og til Slutningen Grosset. Om Aftenen Kl. 8,5, i en Afstand af 18 W. fra Chala-ata, blev Forspidsen angreben af 150 Chivesere; de to russ. Off. havde Revolvere, og 6 Mand af deres Eskorte vare bevæbnede med Geværer. De stode alle af Hestene og oppebiede Chivesernes Angreb; disse nærmede sig paa 15 Skridt, men vovede dog ikke at angribe med blanke Vaaben. Den ene Off. og 2 Kos. bleve haardt, den anden Off. og 2 Kos. let saarede; da GI. Bardowszki kom ilende til med Skyttedelingen, trak Fjenden sig tilbage og medtog 3 døde og 6 Saarede.
Da General Kaufmann fik Melding om hvad der varhændet, befalede han, at Oberstlieutenant Glawazki skulde bryde op med 3 Sot. Kosakker og Raket-Bttr., rykke frem til Avantgarden, der havde gjort Holdt, lade 1. Sot. eskortere de Saarede tilbage til St. Georg og med Resten gaae frem til Adam-Krylgan for at fordrive fjendtlige Afdelinger, hvis saadanne fandtes, og dernæst vende til bage til Leiren. D. 29 April (11te Mai) vendte Oberst Klawazki tilbage og meldte, at ban indtil nogle W. hinsides Adam-Krylgan ikke havde truffet paa Fjenden, men seet Spor af ham i forskjellige Retninger; det var Turko- manner. Samme Dag indlob der Melding fra GI. Mj. Bardowszki om at Avantgarden havde naaet Adam-Krylgan, begyndt paa at grave 20 Brønde og at der var tilstrækkeligt Vand. Marchen, som han havde fortsat d. 28de April (10de Maj), havde været meget besværlig; om Dagen viste Thermometret + 33° R., medens Nætterne vare meget kolde. Mange Kameler vare døde af Udmattelse.
D. 30te April (12te Mai) brød GI. Kaufmann op med Resten af 1ste Echelon, 9 Kp. o. s. v., for at forene sig med Avantgarden; den 40 W. lange Marche var meget anstrængende, idet den navnlig paa den sidste Halvdel gik op ad Bakke i dybt og bevægeligt Flyvesand; Kanon hjulene skar 6 Tommer dybe Furer, og Hestene vadede i Sand til over Hovene. Solen brændte forfærdelig og den trykkende Luft gjorde Aandedrættet vanskeligt; men henad Midnat naaedes Adam-Krylgan, hvor Tropperne strax etablerede deres Leir i Centrum af en Række an seelige Høie, der dannede en Slags naturlig Befæstning. For at fornye Vandforraadet og for at Mennesker og Dyr kunde samle Kræfter til den forestaaende lange Marche, besluttede GI. K. al blive her et Par Dage. D. 2den (14de) Mai blev Leiren allarmeret af Turkomannerne, hvorved en ubetydelig Fægtning udspandt sig.
D. 3die (15de) Mai ved Daggry brød Detachementet op for at marchere de 80 W. til Us-atschag. Kl. 9,30, efterat 20 W. vare tilbagelagte, blev der gjort Holdt for at hvile; der skulde afmarcheres Kl. 4 om Eft., men Kamelerne vare bievne i den Grad tilbage og saa ud mattede af Marchen i det bakkede, dybe, hede Sand, at Arrieregarden først naaede op Kl 5 Eft. Det var uundgaaelig nødvendigt at forlænge Hviletiden, hvorfor Afmarchen blev udsat til Midnat, uagtet det tog stærkt paa Vandforraadet.
Om Marchen Ira Adam-Krylgan siger Oberst K.:
«..... Kl. 2 om Morgenen drog Tropperne og de bepakkede Kameler ud af Leiren og gik over en utallig Mængde Sandhøie (Barkhane). En Marche som den nærværende er vist aldrig nogetsteds seet eller fore kommen. Soldaterne, Artilleriet, Kamelerne og Hestene sank ned i et virkeligt Sandhav, og dog maatte Korpset efter Beregningen nødvendigvis gaae fremad indtil den 9de Morgentime. Da Solen stod op, og Heden dermed begyndte, var Billedet af de fremdragende Tropper et høist sørgeligt. Chefen fik hvert Øieblik Beretning om det forfærdelige Tab af Kameler og om den usigelige Møie, det kostede at føre Artilleriet frem ...... Bagtroppen fik den strengeste Befaling til ikke at lade Noget blive tilbage og paa Stedet at brænde alle efterladte Sager, hvad enten det var Kronens eller Privates Eiendom........»
Da Tiden for Afmarchen kom, viste det sig imidlertid, at Mennesker og Dyr vare saa medtagne, at det var umuligt at fortsætte den. Kamelerne vare bievne endnu mere udmattede derved, at mange af dem havde maattet gaae tilbage for at hente uundværligt Materiel, der var blevet liggende. Korpset havde endnu Vand for 2 Dage; men end ikke Halvdelen af den første Dagsmarche var tilba gelagt. GI. Kaufmann havde givet Ordre til at grave Brønde; trods den forfærdelige Hede tog Alle, Officerer saavelsom Menige, fat med rasende Iver, men ikke en Draabe Vand kom frem. Det var en forfærdelig Stilling; at fortsætte Marchen vilde medføre Tabet af de tilbageværende Kameler og Heste og efter menneskelig Beregning hele Korpsets fuldstændige Tilintetgjørelse, og at vende tilbage til Adam-Krylgan var ensbetydende med Expeditionens Opgivelse. I denne fortvivlede Situation meddelte en af de indfødte Førere, at der efter hans Overbevisning maatte findes Vand i nogle Wersters Afstand ud til Siden; uagtet Faren for at falde i de omstreifende Turkomanners Hænder, tilbød han sig at opsøge det, blev strax sendt afsted og fandt det lykkeligt i Løbet af Natten.
I 7 W . Afstand ud til Siden fra Marcherouten laa en Brønd, Alty-kuduk, der dog kun havde sparsomt Vand, og som oven i Kjøbet var vanskelig at benytte, da den. var 40—50 Alen dyb; tiltrods derfor besluttede GI. Kaufmann dog at føre hele Detachementet derop. Natten mellem 3die (15de) og 4de (16de) Mai blev Alty-kuduk naaet og om Morgenen Kl. 3,30 bleve alle Kamelerne, hele Kavaleriet og Korpsets samtlige Officeers- og Artilleri-Heste sendte tilbage til Adam-Krylgan, eskorteredeaf 3,5 Kp. under GI. Mj. Bardowszki. Al Bagagen og det tilbageværende Vandforraad blev efterladt ved Alty-kuduk, saa at Kamelerne kun bar tomme Vandtønder og Læderflasker. Samme Dags Aften naaede GI. Mj. B. Adam-Krylgan, hvor han strax af alle Kræfter begyndte at grave Brønde, saa at der 2 Dage senere fandtes 60. Da Dyrene havde slukket deres Tørst og Vandforraadet var fornyet, marcherede han d. 8de (20te) Mai igjen til Alty-kuduk, hvor han ankom næste Morgen. Trainets Tilstand blev værre og værre; over Halvdelen af de 2,800 Kameler, der vare fulgte med ved Afmarchen fra Chala-ata for 6 Dage siden, vare døde, hvorfor det befaledes, at den største Del af Trainet skulde blive tilbage ved Alty-kuduk under Bedækning af 2 Kp. og 1/2 Bttr.
D. 9de (21de) Mai Kl. 3,30 Morgen brød GI. Kauf mann, der imidlertid var bleven alarmeret ved Alty-kuduk, op derfra med de resterende 10 Kp., 10 Kan. og 1/2 Sot., medens de 5 Sot. og Raket-Skytset, der først samme Morgen vare vendte tilbage fra Adam-Krylgan, skulde følge Dagen efter og i een Marche indhente Infanteriet ved Amu-Darja. Kl. 8 Aften, efter en Marche paa 20 W., hvor fjendtlige Streifkommandoer idelig havde for uroliget Korpset, gik det i en Bivouak, hvorfra det atter brød op næste Morgen — altsaa den 10de (22de) Mai — ved Daggry. Anstrængelserne ved Marchen vare imidlertidsaa store, at det blev nødvendigt at gjøre Holdt Kl. 8, efter en Marche paa kun 12 W., saameget mere som et Sammenstød med Fjenden maatte ansees for nær fore- staaende. Kl. 2 Eft., blev Marchen fortsat, og efter at 10 W. vare tilbagelagte, blev der gjort Holdt Kl. 6. Kort efter angreb Fjenden fra alle Sider, man blev afvist af de russ. Tirailleurer; Skydningen fortsattes dog hele Natten, hvorved Tropperne forstyrredes i den Hvile, de trængte saa haardt til.
Paa Grund af Fjendens Nærhed blev Marchen næste Morgen, d. 11te (23de) Mai, tiltraadt i følgende Orden: Forrest marcherede 2 Skytte-Kompagnier til begge Sider af Veien, hvert med 1 Deling opløst som Tirailleurer; efter Bataillonens Hovedstyrke fulgte Artilleriet, der paa sin højre Flanke var dækket af 2 Kp. med 2 Mitrailleuser, paa sin venstre af 2 Kp. med 2 Stk. Bjergskyts. Bag efter Tropperne kom det Train, der medførtes, dækket af en lille Styrke Inf. og 2 Stk. Bjergskyts. De 5 Sot. Kosakker og Raket-Skytset, der havde indhentet Resten, sluttede Marchen. — Saasnart Russ. satte sig i Bevægelse,begyndte Fjenden at omsværme dem paa alle Sider, men Tirailleurernes Ild tvang dem til at holde sig i Afstand; Fjenden samlede sig nu for at angribe Konvoiens høire Flanke, men da Kosakkerne af den Grund forenedes der, troede han at de forberedte sig til en Attaque, og forsvandt. Indtil Kl. 8 om Aftenen fortsatte Russ. Marchen, stadig foruroligede af Fjenden. Da Russ. havde naaet Søen Sardaba-kul i Nærheden af Amu-Darja, forsvandt Fjenden pludselig bag en Skrænt, der endnu skilte dem fra Floden, kun efterladende en lille Styrke, der fordreves ved et Par Granatskud. Da GI. Kaufmann ventede at støde paa en alvorlig Modstand ved Amu-Darja, sendte han hele Rytteriet frem over Skrænten; Fodfolket med Bjerg-Artll. fulgte som Understøttelse, medens Trainet og detridende Artil. foreløbig blev tilbage. Det viste sig imid lertid, at Fjenden skyndsomst trak sig tilbage mod Schurachan; men Forfølgelsen var kun svag paa Grund af Hestenes Udmattelse. Resten af Tropperne forblev samlet ved Us-atschag, hvor Russ. saaledes stode koncentrerede om Aftenen d. 11te (23de) Mai, uden at have havt noget Tab i Fægtningen. — Fanger udsagde, at 4— 5000 Chivesere stod 7 W . længere nede paa Amu- Darjas venstre Bred.
D. 13de (25de) Mai — efter 1 Dags Rast — be gyndte Fremrykningen langs høire Bred med 10 Kp., 6 Sot., 10 Kan. og 8 Stk. Raket-Skyts; 3 Jernpon toner, der vare medførte paa Kameler, og en erobret Baad fulgte paa Floden bemandede med 10 Matroser og 12 Soldater.
D. 16de (28de) Mai lykkedes det Flotillen at bemæg tige sig 9 smaa Baade i Nærheden af Pitnjak, uagtet den blev beskudt af Fjenden, ligesom Kosakkerne samme Dag tog 1 Baad til. Da der fortaltes, at den fjendtlige Leir fandtes ved Scheich-aryk, foretog Gl. Kaufmann personlig en Rekognoscering, der bekræftede Meddelelsen, ligesom det viste sig, at den var besat af 4— 5000 Mand chive- siske Tropper med 4 Kanoner og Falkonetter. — 1 Af Frygt for Flotillen rekognoscerede GI. K. dernæst 20 W. op ad Floden og lod om Aftenen Baadene lægge sig ved høire Bred, under Bedækning af Kosakker.
Det var GI.s Hensigt at overskride Amu-Darja ved Chanki (Hanki); men da Fjendens Stilling ved Scheich- aryk gjorde det umuligt for Baadene, der naturligvis skulde benyttes til at sætte Tropperne overmod, at følge med paa Floden, maatte Fjenden først fordrives derfra. D. 17de (29de) Mai ved Daggry blev derfor 8 Kanoner, under Bedækning af 2 Kp. og 1 Deling Skytter, bragte 1 Batteri lige overfor den fjendtlige Leir i omt. 2000 Alens Afstand. — En fjendtlig Kanon blev kort efter demon teret, og dens Betjeningsmandskab flygtede. Efter 1,5 Times Beskydning — i hvilken Tid kun 54 Skud vare gjorte — ophørte den fjendtlige Ild, og Russ. standsede derfor ogsaa deres; opmuntret herved kom Fjenden paany frem i tætte Hobe, men nogle Granatskud, der gjorde stor Virkning, drev ham paa Flugt. Kl. 1 var den fjendtlige Leir fuldstændig rømmet, og paa samme Tid naaede Flotillen, soin bemægtigede sig 2 Baade, op.
Under disse Forhold forandrede GI. Kaufmann sin Plan og befalede, at Overgangen skulde finde Sted her, ved Scheich-aryk, idet hele Overskibnings-Materiellet var samlet og den venstre Bred renset for Fjenden; der opnaaedes ogsaa derved, at Tropperne tidligere kom over i opdyrkede Egne, og at Trainet hurtigere kunde støde til fra Alty-kuduk.
D. 18de (30te) Mai begyndte Overskibningen over Floden, der her er 2400 Fod bred; d. 22de Mai (3die Juni) vare 12 Kp., 1 Sot., 12 Kan., Stabene, Artti.- og Ingenieur-Parken samt et Feltlazareth bragte over. De 5 Sot. Kosakker og Raketskytset bleve dernæst førte over; de havde i flere Dage staact ved Schurachan, der under Chivesernes Tilbagetog var bleven plyndret af disse, og hvis Indvaanere derfor havde bedet Russ. om Beskyttelse, ligesom Kosakkerne i Byens Nærhed havde fundet god Græsning for Hestene og ved Stillingen der havde dækket de efterfølgende Tropper og Transporter.
GI. Kaufmann agtede foreløbig at blive staaende ved venstre Bred, dels for at give det efterladte Train Tid til at naae op, dels for at oppebie Efterretninger om de vestfra fremrykkende Detachementer; men da Jordbunden umiddelbar ved Floden var glat og leret, blev Leiren skudt 3 W. frem til en Have paa Yeien til Cliasar-asp (Hasarasp). Da den Frygt, Omegnens Beboere nærede for Voldsomheder fra Russernes Side, havde lagt sig, begyndte de at træde i venskabelig Handelsforbindelse med dem, og navnlig var dette Tilfælde med Indvaanerne i Pitnjak og Chasar-asp; men et chivesisk Kommando straffede dem derfor og indespærrede den Befolkning, der boede i Omegnen af Chasar-asp, i Byens Citadel.
Fra Amu-Darja til Chiva er Egnen meget couperet; den store Vei snoer sig som et smalt Baand gjennem Haver og Marker, der i de forskjelligste Retninger ere gjennemskaarne af Vandingskanaler. Samme Dag — d.22 de Mai (3die Juni) — som Overgangen var fuldført, fremsendtes 2 Kp. 1 combineret Sot. og 2 Kan. under Oberstlieutenant Tschaikowszki mod Chasar-asp for at rekognoscere Egnen. Det var vanskeligt for Kommandoet at komme frem i denne Egn, der tillige var stærkt bevoxet, og efter en Marche paa 4 W. stødte det paa en fjendtlig Skare paa omtr. 1000 Mand. Rytteri holdt Veien besat, medens Fodfolk og 4 Falkonetter stod paa begge Sider af den; men det russ. Artilleris Ild fordrev Fjenden. Da Rekognoscerings-Kommandoet Kl. 5 giktilbage, fulgte Fjenden efter; men en Undsætning af 2 Kp. fra Leiren bragte ham til at forsvinde. Russ. fik en Off. haardt saaret.
For at have Veien til Chiva .aaben ønskede GI. Kaufmann at komme i Besiddelse af Chasar-asp, og da alle Efterretninger, navnlig gjennem flygtede persiske Slaver, tydede paa, at Fjenden under Mahommet Niaz vilde for svare Byen, besluttede han at føre en anseelig Styrke frem imod den. Generalen, der var ledsaget af Prindserne, rykkede derfor d. 24de Mai (5te Juni) ved Daggry frem med samtlige Tropper; kun 3 Kp. og 4 Kan. blev efter ladte til Leirens Bevogtning. Chasar-asp laa 16 W. fra Leiren og Kl. 8 var man i Nærheden af Maalet; Chiveserne, der havde taget Stilling i Udkanten, aabnede Ilden paa Fortropperne, man da Hovedstyrken fortsatte Marchen, opgav Fjenden Byen og efterlod 4 Kan. m. m. samt en Del Levnetsmidler. — I Chasar-asp, hvis Beboere snart bleve beroligede, blev der efterladt 3 Kp. og 2 Kan., medens GI. Kaufmann med Resten vendte tilbage til Leiren ved Scheich-aryk. — Khanen af Chiva søgte at standse Russernes Fremmarche ved Fredstilbud, men blev afvist.
GI. Kaufmann stod nu kun 68 W. fra Hovedstaden; da Operationerne mod denne skete i Overensstemmelse med de andre Detachementer, der deltog i Expeditionen, ville disses Marche og Fægtninger først blive omtalte.
Det Orenburg’ske Detachement var formeret af
9 Kompagnier af 1ste og 2den orenburg'ske Linie-Bataillon,
1 Sapeur-Kommando,
6 Sotnier af den orenburg’ske Kosak-Hær,
3 Sotnier af den ural’ske Kosak-Hær,
6 Stk. Skyts af det ridende Artilleri og
8 Stk. Raket-Skyts.
Til Armering af en projekteret Befæstning ved Kap Urgu-Muran medførtes 4 Stk. riflet Skyts og 4 Morterer.
Korpset var saaledes omtr. 3000 Mand stærkt og kommanderedes af General-Lieutenant Werewkin, der efter Foreningen ligeledes skulde tage Kommandoen over det mangischlak'ske Detachement.
Tropperne brød i mindre Afdelinger op fra Orenburg, Orsk og Uralsk i Tiden mellem 13de (25de) Februar og 25de Februar (9de Marts) for at samles i Fort Embinsk — omtr. 60 Mile fra Orenburg — hvor de indtraf d.18de (30te) Marts og følgende Dage. For at beskytte dem mod Vinterkulden paa denne Marche var der truf fen særegne Forholdsregler. Hele Infanteriet, Skytset, Ammunitionen og hele Forraadet blev transporteret paa leiede Slæder, forspændte med 2 Heste, medens Artille riets Trækheste blev førte ved Haanden; foruden at Tropperne vare klædte i Peltsværk, vare de forsynede med de tidligere omtalte Filttelte, og Kirgiserne i Steppen havde Ordre til paa forud betegnede Bivouakpladse at samle Halm, Brændsel, Kvæg o. s. v. — Til den forestaaende Marche over Ust-Urt medførtes omtr. 5 Dages Rationer af hermetisk henkogt Kjød, Havre, samt 8 Ror-Brønde. Ambulancerne vare rigelig forsynede. For at kunne passere de mange Kanaler i Chiva medførtes et Brotrain.
Marchen til Fort Embinsk var yderst besværlig; Kul den var for Aarstiden ualmindelig streng, idet det om Natten i Reglen frøs 15° H., enkelte Gange, endogsaa 25°. Jorden var bedækket med et tykt Lag Sne, som Stormen hvirvlede op, og Slæderne sad ofte timevis fast i Sneen; men Kirgiserne ydede al mulig Hjælp. Kjendskabet til Egnen og til Naturforholdene var nu imidlertid saa stort og de trufne Forholdsregler saa hensigtsmæsige, at medens Expeditionen 1839 allerede paa delte Tids punkt havde lidt overordentligt, naaede Korpset denne Gang til Embinsk i hedste Velgaaende; vel vare Manges Øine angrebne af den blændende Sne, men Antallet afegentlige Syge var meget ringe.
Efter 8 Dages Ophold brød Korpset op fra Embinsk,idet Avantgarden, 2 Sot. Kosakker og Sapeur-Detache mentet, afmarcherede d. 26de Marts (7de April), medens Resten fulgte 4 Dage senere. 5000 Kameler, der — saa vidt det kan skjønnes af Beretningerne — først vare samlede her, medførte bl A. Levnetsmidler for 80 Dage. Veiret var blevet meget mildere, men der laa endnu store .Masser af Snee; d. 4de (16de) April naaede Avantgarden Tschuskakulsk — 146 W. fra Embinsk — medens Gro set var 40 W . længere tillbage. D. Ilte (23de) April var Avantgd. naaet 60 W . frem og betraadte ved Arysz Høisteppen Ust-Urt. D. 18de (30te) April naaedes Issen-tschagyl, der ligger i Høide med Sydranden af den store Barsuki-Ørken og ikke langt fra Aral-Søens nordvestlige Bred. Medens mildt Veir og Frost hidtil havde vexlet, var Thermometret Dagen iforveien steget til 36°, havde pludselig smeltet Snemasserne og forvandlet de lavtlig gende Strækninger til Moradser, som vare yderst van skelige at passere. For at skalle Trainet Tid til at naae op, gjorde Gl.-Lt. Merevvkin her — i Issen-tschagyl — Holdt i 2 Dage; Korpset havde endnu ikke havt nogen Rastdag, siden det forlod Embinsk.
Da Gl.-Lt. W . bragte i Erfaring, at der paa Marchen til Kassarma vilde være Mangel paa Vand, deltes Korp set i 4 omtr. lige store Echelons, hvoraf den forreste naaede Kassarma d. 25de April (17de Mai). Her indløb der Melding fra det mangischlak'ske Detachement, som fik Ordre til at iværksætte Foreningen ved Urgu-Muran; men da Ordren kom forsiide, kunde den ikke udføres. — Ust-Urt’s egentlige Befolkning ere Turkomanner og Karakalpaker, der tildels staa i et vist Afhamgighedsforhold til Chiva, og som i hvert Tilfælde ved denne Leilighed sluttede sig til det, fordi Interessen var fælleds og der var Udsigt til Kamp og Plyndring; men foruden disse fandtes her en Del Kirgiser fra Militair - Distriktet Orenburg, som havde unddraget sig det russiske Herredømme og fundet Understøttelse hos Chiva. I en Proklamation, som GI. Lt. udstedte, lovede han disse Tilgivelse, naar de vilde indfinde sig hos ham og paany underkaste sig, medens han formanede de uafhængige Stammer til at af holde sig fra Fjendtligheder, der kun vilde blive til deres Fordærv. Proklamationen gjorde Virkning paa Kirgiserne, hvis vigtigste Høvdinge kom og bad om Tilgivelse; de forblev ved Korpset, der d. 5te (17de) Mai naaede Kap Urgu-Muran.
6 W. fra Kap Urgu, paa Aral-Søens tørlagte Bred, fandtes 2 forladte, chivesiske Forter; ved et af disse, Dschany-kala, opførte Russerne en Redoute, der fik en Besætning af 1 Komp. 1 Sot. og 2 Stkr. Raket-Skyts og armeredes med det medbragte Skyts; ligesom de herved vilde sikkre sig et Støttepunkt paaKommunikationslinien, søgte de at sikkre denne og holde Befolkningen i Aveved nogle mindre Observationsposter paa Ust-Urt, i Ørke nen Sam og ved Defileet Djebyszke? (paa Østkysten af det kaspiske Hav, Nord for Kinderli-Bugten, ligeoverfor Derbent).
Da det viste sig, at Aibugir, den sydlige Udløber af Aral-Søen — hvis Vandstand tager betydelig af — var ud tørret i den Grad, at endogsaa Øen Takmak-ata, 30 W. Nord derfor, var bleven landfast med den sydlige Bred, besluttede GI. Lt. Werewkin at marchere tværs over Aibu gir til Kungrad, hvor han indtraf d. 8 de (20de) Mai; den var hidtil bleven antaget for en ret anselig By, hvis Ind- vaanerantal blev anslaaet til 6000, men viste sig nu at være en ussel Rede med forfaldne Mure og elendige Lerhytter. Der fandtes ingen fjendtlige Tropper, og Byen var næsten fuldstændig forladt af sine Beboere.
Fra Kungrad overEmbinsk til Orenburg var den til bagelagte Veilængde omtr. 10— 1100 W .; der var brugt 84 Dage dertil, altsaa var der i Gjennemsnit daglig mar cheret omtr. 13 W.
Et Par Dage senere fandt Foreningen Sted med Det Mangischlak’ske Detachement, der bestod af:
12 Komp. Inf. (kaukasiske Tropper af Regt.: Apscheron, Samursk og Schirwan),
1 Sapeur-Kommando,
8 Sotnier Kosakker (de 2 Sot. vare af det irrgl. Daghestan’ske Rytter-Rgt.),
6 Kanoner og
3 Stk. Raket-Skyts,
var omt. 3000 Mand stærkt og commanderedes af Oberst Lomakin (Peterm. Mittht. skriver: Lamakine). Detache mentet var ledsaget af 1200 Kameler, 100 Pakheste og50 2spændige Vogne; men Trainet forøgedes paaMarchen, navnlig steg Antallet af Vogne til 200, hvorved Tropperne noget blev skaanede for den daglige Pakken af Kamelerne, hvilket er meget trættende. — Fra Udgangspunktet til Chiva var Afstanden 675 W.
Den 14de (26de) April afmarcherede Tropperne echelonsvis fra Leiren ved Kinderli - Bugten, der blev besat med 2 Kompagnier og 1 Kanon, og hvor der var anlagt Magasiner og Hospital. Den første Marche- dag naaedes Søen Kaundy, 25 W . borte, hvis Vand har en bitter Smag, men er drikkeligt; hiinsides Kaundy kom en vandløs Strækning paa 90 W. indtil Brønden Senek. Da Marchen den næste Dag blev fortsat, var det + 37° R. i Luften og 42° i Sandet, der af en stærk sydlig Vind blev sat i Bevægelse. Alt det medbragte Vand blev for brugt, og efter at 20 W. vare tilbagelagte, steg Udmat telsen i den Grad, at Teten maatte gjøre Holdt. Da hele Korpset var afmarcheret samme Dag, samledes det saa- ledes her og var ikke istand til at fortsætte Marchen; Kosakkerne maatte derfor i Galop frem til Brønden Senek og bragte samme Dag det fornødne Vand tilbage; de maa altsaa derved have tilbagelagt 140 W . — Den 18de (30te) April naaede Korpset Senek i god Behold, men mange Heste og Kameler vare styrtede. Efter en mindre Marche stod Korpset Dagen efter ved Brønden Bisch-Akty, hvor der strax paabegyndtes en Kedoute, der skulde tjene som Etappe; den fik en Garnison af 2 Kp. og 1 Sot. — Marchen fortsattes Dagen efter over Kara-Kin til Ute-Idsche (ogsaa Ilte-udsch) — 250 W . — hvor der overalt blev truffet drikkeligt Vand, saa at Tropperne trods den betydelige Hede stod sig godt, og Kamelerneendog vare komne til Kræfter.
Paa denne Marche var Detachementet deelt i 3 Echelons, hvoraf den 1ste marcherede 6 Timer om Morgenen, hvilte og igjen marcherede 4 Timer om Eftd.; den 2den Echelan tiltraadte Marchen om Eftd., gjorde efter 4 Timers Marche holdt og marcherede næste Morgen igjen 6 Timer; den 3die Echelon marcherede som den 1ste. Derved opnaaedes, at det ene Hold ankom til Brønden, naar den blev forladt af det foregaaende. Veien var i det Hele god, og Sandet ikke dybt; en Marche blev vanskelig paa Grund af Sandhøie, men det lykkedes dog Artilleriet at følge med. Mellem Busage og Kara-Kin gik Marchen op ad en omt. 2400 Fod høi Skrænt til Ust-Urt, men det var en jævn Stigning. — Eet Kom pagni tilbagelagde paa 1 Dag 50W. uden at have nogen Efternøler. — Drikkevandet var godt, men det var be sværligt at faae, idet Brøndene hyppig vare meget dybe, i Gjennemsnit 60—90 Fod.
Ved llte-Idsche, hvor Corpset ankom d. 28de April (10de Mai), blev anlagt et nyt Fort til 1 á 2 Kp.; et Magasin til Levnetsmidler, der skulde tilføres fra Kinderli, blev oprettet. — 2 Sot. Kosakker, der havde været deta- cherede for at foretage Rekvisitioner i Ust-Urt, vare for inden stødte til, medbringende 150 Heste, 800 Kameler og 1000 Faar.
Dagen efter brød Korpset op for at marchere mod Aibugir, idet GI. Lt. Werewkins Ordre om at støde til ved Urgu-Muran — som omtalt — ikke var modtaget. Ved Bailir — 60 W. fra llte-Idsche — erfarede Oberst Lomakin, at fjendtlige Skarer concentrerede sig ved Aibugir , hvorfor han besluttede at recognoscere lige til Ak-tschaganak. Da Kosakkerne d. 4de (16de) Mai havde naaet Tabyn-su, erfarede Oberst L., at Orenb. Detacht. endnu for 3 Dage siden havde været i Urgu-Muran; det forekom ham derfor urigtigt at bøie saa meget af mod Syd, hvorfor han besluttede at blive staaende i Tabyn-su og Alan, indtil han fik bestemte Ordrer. Kosakkerne havde imidlertid havt en Fægtning, i hvilken de fik 5 Officerer og Menige saarede, medens Fjenden efterlod 11 Døde og desuden 180 Kameler og en Del Brød. Denne lille Fægtning var forsaavidt af Betydning, som den viste de Vest for Aibugir nomadiserende Stammer, at Russerne formåede at passere Ust-Urt, hvilket de hidtil havde anseet for umuligt. 2— 3000 Jomude-Turkomanner og Kirgiser, der vare paa Marchen til Cliiva, blev derved bevægede til at opgive deres Forehavende, og Korpset naaede Kungrad næsten uden Fægtning.
I Alan, hvor Korpset var concentreret, fik Oberst Lomakin d. 7de (19de) Mai Melding om, at GI. Lt. Werewkin Dagen iforveien var afmarcheret fraUrgu-Muran til Kun grad, samt Ordre til at forene sig med ham i den nord lige Del [af Khanatet Chiva. Obersten besluttede derfor at marchere direkte paa Kungrad; han gik Syd om Ørken-Sumpen Barsa-kilmas, gik ved Kara-gumbet — 40 W. S. for Urgu - M. — ned fra Plateauet Ust-Urt til Aibugir, fandt den saa udtørret, at han kunde marchere tværs over og naaede d. 13de (25de) Mai Kungrad, som Gi. Lt. W. Dagen iforveien havde forladt i Retning af Chodscheili.
For at naae Orenb. Detacht., der haardt kunde trænge til Understøttelse, var Marchen i den sidste Tid bleveu fremskyndet af yderste Evne; Strækningen fra Alan til Kungrad — 250 W. — vår saaledes bleven tilbagelagt i 7 Dage, uagtet den besværliggjordes ved, at der paa 7.5 W. ikke fandtes Vand. Forinden havde Korpset i Gjen- nemsnit daglig marcheret 30 W ., kun havt 5 Rastdage siden Udmarchen, og var ved Heden, Vandmangel og tilsidst ved det slette Drikkevand i Tabyn-su blevet megetafkræftet. Efterat Ilte-Idsche var passeret, havde man kun fundet enligt beliggende Brønde, der altid vare meget dybe, nogle endog 180 Fod, hvorved det blev saa be sværligt at faae Vandet op, at det kunde vare 15—20 Timer inden en Echelon paa kun 3 Kompagnier blev tilstrækkeligt forsynet dermed. — Korpset havde saaledes vist en ualmindelig Marchedygtighed; ved Ankomsten til Kungrad blev kun 6 Syge og 20 med daarlige Fødder indlagte paa Lasarethet.
Det Krasnowodsk’e Detachement bestod af:
12 Komp. Inf. (kaukasiske Regimenter Kabarda, Daghestan og Schirwan),
1 Sapeur-Detachement,
4 Sotnier Kosakker; Regimentet Kisliar-Grebenski,
12 Kanoner og
nogle Stk. Raket-Skytsog var omt. 3000 Mand stærkt; det kommanderedes af Oberst Markosow, der de foregaaende Aar havde ledet storartede Rekognosceringer i disse Egne. — Detache mentets Opgave var at marchere gjennem Ørkenen Charasm mod Cliiva, der derved vilde blive angrebet fra Vest, medens det turkestan’ske og orenburg’ske Korps rykkede frem fra Øst og Nord; foruden den umiddelbare Nytte, det derved gjorde, opnaaede man, at Turkomaunerne, navnlig Tekkerne — der færdes i disse Egne og ansees for den mægtigste og mest krigerske Stamme — bleve beskjæfligede og forhindrede i at ile Chiva til Hjælp.
Det var oprindelig Hensigten at lade Detacht. udgaae dels fra Krasnowodsk, dels fra Tscliekischlar; men Fjendtligheder fra Turkomannernes Side foranledigede Obersten til i den første Halvdel af Marts at foretage en Expeditioir fra Tscliekischlar over Floden Gjurgeu. Da hele Styrken saaledes var samle: her, blev det be sluttet, at Expeditionen udelukkende skulde udgaae fra Tscliekischlar; Afstanden herfra over Burudschi og Dudur til Cliiva er 785 W. — Der lindes ingen Angivelser om Trainets Styrke og Sammensætning.
I Dagene mellem den 19de (31te) Marts og 26de Marts (7de April) afmarcherede Kolonnen fra Tsehekisch- lar over Brønden Gjamjadschik og Søen Schairdy tilBrønden Aidin — 236 W. — ved Amu-Darjas gamle Løb, som den naaede den 8de (20de) April, og langs hvilket Marchen fortsattes over Burudschi. Den 13de (25de) April var der et ubetydeligt Sammenstød medTurk. ved Topiatan; for at sikkre Marchen blev i den Anled ning hele Kosak-Regimentet under Obst.-Lt. Fyrst Tschaw- shawadse Dagen efter sendt forud over Dschamala mod Igdy, hvor en betydelig Styrke Tekke-Turk. havde samlet sig for at standse Russernes Fremrykning. Den 16de (28de) April om Morgenen, da Kosakkerne, der havde Raket-Skytset med, vare nogle W. fra Igdy, blev 2 Sot., der vare forud, modtagne med Gevær- og Pileskud; de deployerede strax og angreb Fjenden, der kastedes og blev forfulgt 50 AV. Tabet for Russ. angives til 1 saaret. Officeer — foruden flere Heste — og for Turk. til 22 Døde, 21 Saarede og 267 Fangne. 1000 Kameler, 5000 Faar og en Mængde Yaaben faldt i Russernes Hænder. Fjenden trak sig tilbage mod Bala-Gischen og Ortakuju.
I 24 Timer havde Kosakkerne tilbagelagt 120 W.
I Løbet af Dagen d. 17de (29de) April naaede Resten af Detacht. Igdy; paa Grund af Heden vare Tropperne meget medtagne.
Den næste Station, der skulde naaes, var Ortakuju, der laa 60— 75 W. derfra; man vidste, at der intet Yand fandtes paa denne Strækning, men Korpset medførte saa meget deraf, som ansaaes fornødent for 6 — 7 Marcher og havde meget paalidelige Førere. For saa vidt muligt at undgaae Heden, blev der befalet, at Tropperne skulde marchere om Morgenen og Eftermidd., men hvile i Mid dagstiden. Den 18de (30te) April om Morgenen til. 4 brød Oberst Markosow op fra Igdy med et kombineret Kompagni, der — for strax at kunne være kampberedt — ikke medførte Kameler; 5 Kp., 1 Sap.-Kommando, 25 Kos. og 6 Stk. Bjergskyts fulgte efter som 1ste Echelon. For at kunne udhvile sig lidt skulde Kosak- Rgt. og Raket-Skytset først afmarchere og naae Ortakuju næste Dags Aften, medens Resten af Corpset skulde følge efter i Løbet af de 3 næste Dage. — Marchen var overordentlig anstrængende paa Grund af en forfærdelig Hede og de steile Sandhøie, der maatte passeres; Vand forbruget var langt større end paaregnet og Fordamp ningen af det Vand, der medførtes, meget betydelig. 1ste Echelon gik i Bivouak efter en Marche paa 25 W., Kosakkerne ved Midnatstid efter at have tilbagelagt 20 W . — Veiviserne foreslog at bøie af fra Routen og gaae til Bala-Gischen for at faae Vand, men Obersten tvivlede om Hensigtsmæsigheden deraf.
Den 19de April (1ste Mai) ved Daggry brød 1ste Echelon op og blev 5W. derfra indhentet af Kosakkerne, til hvilke Oberst Markosow sluttede sig; de skulde for enhver Pris naae Ortakuju samme Dag, sætte Brøndene istand og, hvis det var nødvendigt, bringe Vand tilbage til 1ste Echelon. De medtog Infanteriets Spader. — Heden var forfærdelig; Kl. 11 om Formidd. viste Thermometret 52° R. og sprang senere, da det kun var indrettet til 55°. Inf. slæbte sig kun 12 W. frem, Ryt teriet 25 W. Mennesker og Dyr vare udmattede til det Yderste, og Kosakkerne vare spredte over en Strækning paa 10 W. Men Ortakuju maatte naaes; om Eftermidd. brød Kosakkerne derfor atter op. Veien førte over høie Sanddyner, nedad mægtige, steile Skraaninger, Mennesker og Dyr vadede til Knæerne i det fineste, næsten glødende Kalkstøv, som neppe gjorde det muligt at aande. Yed hvert Skridt blev Stillingen mere fortvivlet; Kosakkerne kunde neppe holde sig i Sadlen, Heste styrtede, og Folkene kunde ikke slæbe sig frem. Omt. 30 W . vare paany tilbagelagte, og endnu var Ortakuju ikke naaet; men det var umuligt at komme videre. Obersten sendte en tur-komannisk Fører, en Artill. Uoff. og en Menig, der kunde tale Tartarisk, afsted for at opsøge Brønden; men da de efter 3 Timers Forløb ikke vare komne tilbage, lod han Kosakkerne gjøre Omkring, for at de dog idetmindste kunde faae en Smule Vand ved 1ste Echl. 30 af de mindst udmattede Kosakker bleve strax sendte tilbage for at standse denne samt med Ordre til øieblikkelig at sende Kamelerne med de tomme Fade til Bala-Gischen efter Vand. Opløsningen i Kosak-Regimentet var fuldstændig; hele Natten igjennem søgte de enkeltviis tilbage mod 1ste Echl. — der ikke havde formaaet at naae frem til Kosak kernes sidste Hviieplads — og vare spredte paa en Stræk ning af 10 W. Kl. 10 om Morgenen kom der endelig Vand fra 1ste Echl., og uagtet det næsten var kogende, vare Kosakkerne dog saa begjærlige efter det, at Oberst Markosow selv maatte fordele det. — I 1ste Echl. var Tilstanden ikke bedre; ved Daggry d. 20de April (2den Mai) — altsaa dengang Kos. allerede vare ifærd med at gaae tilbage — brød den op, men maatte, efterat haves slæbt sig en 6—7 W. frem, standse paa Grund af Udmattelse. — Kl. 3 om Eftermidd. var den sidste Draabe Vand forbrugt. Da modtog Tropperne det glædelige Budskab, at der ved Bala-Gischen, som kun var 15 W. borte, var fundet meget og forboldsvis godt Vand, samt at Turkomannerne havde forladt Brønden. Kl. 5 Eftmd. var Vandtransporten begyndt og Kl. 9 Aften var der bragt et betydeligt Kvantum til Leiren. For Sikkerheds Skyld blev en Deling Kosakker strax sendt derhen, medens samtlige Tropper af Iste Ecbl. skulde følge efter næste Dag.
Oberst Markosow tvivlede paa Muligheden af at kunne fortsætte Fremrykningen i den kvælende Ilede med saa udmattede Tropper; ogsaa de bagved værende Echelons vare meget medtagne. Han befalede derfor, at disse skulde vende tilbage til Brønden Igdy, medens hele 1ste Echl. om Morgenen Kl. 4 d. 21de April (3die Mai) afgik til Bala-Gischen, der blev naaet Kl. 9. Over 100 Mand vare i den glødende Hede styrtede paa Veien, hvorfor smaaAfdelinger med Kameler bleve sendte tilbage for at opsamle dem. Næste Morgen savnedes ikke en eneste Mand; endog de 3 Mænd, der vare sendte frem for at finde Ortakuju, havde naaet den og vendte nu tilbage.
For nogenlunde at komme til Kræfter forblev 1ste Echl. næste Dag ved Bala-Gischen; men uagtet der var rigelig Vand kom kun Faa sig i den forfærdelige Ilede; Mange vare halvdøde af Tørsten eller havde faaet Solstik. Obersten indsaa Umuligheden af, under de stedfindende Forhold, at fortsætte den lange Marche, hvor indtrædende Uheld kunde medføre hele Corpsets Tilintetgjørelse; hvis Fjenden kastede sig over det og derved idetmindste sin kede Fremrykningen, maatte man ogsaa frygte for Mangel paa Proviant, hvormed det knn var forsynet for 24 Dage til. Det lod sig ikke heller gjøre at blive staaende og vente paa Tilførsler, da det i Krasnowodsk var umuligt at skaffe Transportmidler.
Den 22de April (ide Mai) om Eftermidd. begyndte Tilbagetoget mod Krasnowodsk over Igdy og Burudscbi. Et Par Hundrede Mand vare saa medtagne, at de maatte transporteres paa Kameler, Marchen var denne Dag vderst besværlig, idet den voldsomme Hede vedblev, og en Stormvind hvirvlede Sandet op i mægtige Skyer; mange lleste og Kameler styrtede. Endnu næste Dag — til Dschamala — var Marchen gjennem den vandløse Stræk ning meget anstrengende, men faldt heldig ud paa den øvrige Deel af Routen, saa at kun 2 Mand døde af Sol stik. — D. 1 ide (26de) Mai indtraf den sidste Eehelon i Krasnovvodsk; paa næsten hele Marchen havde Corpset været foruroliget af Turkomannerne.
Var det end saaledes ikke lykkedes det krasnowodske Detachement at naae Chiva, havde det dog gjort Nytte ved at beskjæftige Tekke-Turk. Overkommandoen udtalte sig rosende om Oberst Markosovvs Forholdsregler og billigede fuldstændig hans Beslutning om at vende tilbage.
Tropperne bleve efter Ordre forte tilbage til deres Ganison i Kaukasus og efterlod kun et lille Detacht. i Krasnovvodsk; den medbragte Proviant o. s. v. blev fort til Kinderli-Bugten til det mangischlak’ske Detacht.
De 5 Detachementer, der oprindelig vare udgaaede fra forskjellige Punkter, vare nu bievne forenede til 2: det turkestan’ske og det saakaldte orenburg’ske. Det krasnovvodsk’e var vendt om. — Den Dag, det orenburg’ske Korps var samlet i og ved Kungrad, var GI. Kaufmann færd med at marchere fra Usatschag ned ad Ainu-Darjas høire Bred; det er omtalt, hvorledes han gik over Floden ved Scheicharyk og d. 24 Mai (5te Juni) tog Chasar-asp — 68 W . fra Hovedstaden — men igjen gik noget tilbage for at oppebie Gl.-Lt. 'Werewkins Frem rykning. Da det faldt i dennes Lod at møde og beseire den stærkeste Modstand, som overhovedet ydedes, ville hans Operationer først blive omtalte.
Det er tidligere berørt, at en Flotille forlod Fort Kasaly 5 Uger senere end Detachementet. Den 17de (29de) April naaede de 2 smaa Dampere, Perowszki og Samar- kand, der bugserede Barkasserne, Amu-Darjas Munding; efter en Fægtning med et lille chivesisk Fort, i hvilken Flotillen mistede 7— 8 Mand og fik en Kanon demonteret, lykkedes del den at løbe op ad Floden. I 50 W. Afstand fra Kungrad var Vandstanden imidlertid saa lav, at Flo tillen maatte stoppe — d. 2den (14de) Mai — og den var saaledes ikke istand til at yde GI. Lt. Werewkin nogen Støtte. — Et Kommando paa 12 Mand, der blev udsendt fra Flotillen for at søge Forbindelse med Landhæren, faldt i et Baghold og blev fanget; Chiveserne dræbte senere Folkene.
GI. Lt. Werewkin, der havde efterladt 1 Kp. og 1 Sot. i Kungrad, var d. 12te (24de) Mai brudt op mod Chod-scheili; Oberst Lomakin, hvis Rytteri samme Dag rykkede ind i Byen, forstærkede Besætningen med 1 Sot., et Sap.-Kommd. og 2 Kan., og afmarcherede næste Dag, uagtet hans Infanteri først var ankommet om Formidd., med hele Styrken og stod allerede den følgende Dag — altsaa d. 14de (26de) Mai — omt. 50 W . derfra, i umid delbar Forbindelse med det orenburg’ske Detacht. GI. Lt. Werewkin havde gjort Holdt med dette ligeoverfor 2 be fæstede Leire, som vare besatte med 10— 12000 Ghive- sere; men da disse saa Forstærkningen komme, gik de strax tilbage.
Den 15de (27de) Mai fortsatte GI. Lt. W. Fremrykningen i 2 Kolonner: de kaukasiske Tropper paa høire, de orenburg’ske paa venste Fløi, med Kosakkerne i Teten; Trainet havde en særlig Bedækning af 4 Kp. og 2 Kan. Henimod Slutningen af Marchen, da Russ. passerede en udstrakt, sumpet Egn, bedækket med tæt Buskads, som udbredte sig foran Byen, viste sig nogle Hundrede fjendtlige Ryttere; de blev kastede og paa Flugten beskudte af det rid. Artill. — Chodscheili laa nu kun 5 W . borte; men da Tropperne uden Standsning havde tilbagelagt 25 W ., blev der holdt Hvil i 1,5 Time, medens Fjenden hele Tiden omsværmede og beskjød dem. — Foran Byen bøier Veien af fra Amu-Darja til Høire og gaaer igjennem en Lavning, bevoxet med Buskads og gjennemskaaret af Kanaler; mellem Veien og Floden ligger en Sump-Sø, medens der langs Veiens høire Side løber en bred Grav, i hvilken en anden udmunder. Yed denne sidste, over hvilken der kun fører een Bro, ligger Byen. Efter Dispo sitionen skulde det kauk. Korps nu som høire Fløi gjøre en omgaaende Bevægelse vestfra mod Byen, idet det skulde følge langs Stadsgraven, tage den omtalte Bro og saaledes afskjære Fjenden Tilbagetoget, medens det orenb. Korps samtidigt nordfra rykkede lige mod Byen. De orenb. Tropper gik frem langs Veien: paa høire Fløi 2den Linie-Btll. i 2 Træfninger, i Ivomp.-Kol. med De- ployerings Afstand, i Centrum 6 Stk. rid. Skyts og paa venstre Fløi 2 Sot. Kosakker i Linie, medens en 3die Sot. var paa yderste venstre Fløi — mellem Søen og Floden; 1 Btll. fulgte som Reserve.— De kauk. Tropper bleve modtagne af Fjendens Ild; de fremskyndte deres Marche, men Terrainet og især Kanalerne lagde dem store Hindringer iveien. Da Fjenden saa det orenb. Korps rykke frem i Fronten, gik han saa hurtigt tilbage, at det omgaaende Korps ikke fik Tid til at naae Broen og der ved afskjære ham Tilbagetoget. — Fjenden gik dels til bage til Mangyt, dels over paa Amu-Darjas høire Bred, hvorfra han beskjød Russerne. Russ. havde 2 Saarede; Fjendens Styrke anslaaes til 6000 Mand med 6 Kan., afhvilken en blev tagen. Hvad der væsentlig havde bidraget til at betage Chiveserne Modet, var den Omstændighed, at flere Ældste og ansete Folk blandt de Kirgiser og chivs. Turkomanner, der boe V. for Amu-Darja op til Aibugir — Kunja-Urgendsch o. s. v. — forinden Kampen havde tilbudt at underkaste sig og med deres Stammer var gaaede over til Russerne.
Ved Chodscheilis Porte blev GI. Lt. Werewkin mod taget af Afsendinge, der overgav Byen; Tropperne gik i Bivouak i Haverne og blev lier i 2 Dage for at ud hvile sig.
D. 18de (30te) Mai brød Korpset op. GI. Lt. W. vidste, at Kiptschak var besat; men da det var ham meget magtpaaliggende saa snart som muligt at træde i Forbindelse med det turkestan’ske Korps, brod han sig ikke derom. Den 20de Mai (1ste Juni) stod Korpset i Nærheden af Mangyt.
Terrainet foran Mangyt er et aabent Dalstrøg, og kun hist og lier findes Iløie og Krat; først umiddelbart foran Byen findes Grøfter og Haver, hvilke sidste halvkreds- formig strække sig langs den Kanal, som gjennemskjærer den. Da det saaledes, paa en kort Strækning nær, var et for Rytteri-gunstigt Terrain, blev det trukket frem. I 1ste Træfning marcherede samtlige Kosak-Sotnier med Fløiene trukne noget tilbage , da man maatte være for beredt paa Angreb mod Flankerne, og med det rid. Artill. i Midten; 2den Træfning dannedes af 2 Batailloner, medens 1 Btll. og 2 Kan. dannede Reserven. Trainet havde en Bedækning af 4 Kp. 2 Sot. og 2 Kan. — Tropperne fra Kauk. dannede høire Fløi, de fra Orenb. venstre.
Under Fremrykningen iagttog Russ. en Styrke Rytteri og Fodfolk paa mindst 3000 Mand med nogle Kanoner; Hovedmassen vare turkomanniske Ryttere af Jomudernes Stamme. Inden Russ. havde nærmet sig paa Kanonskuds Afstand, delte de sig, jog udenom Fløiene og kastede sig over Flankerne og Trainet, som de gjentagne Gange angreb med stor Heftighed; men de blev dog stadig afviste. Da den russ. Kolonnes Tete havde naaet en Høide, hvorfra man kunde oversee Terrainet, blev 4 Kan. førte derop og beskjød derfra en stor Skare, som havde samlet sig foran Mangyt; efter kort Tids Forløb trak den sig tilbage og blev efterfulgt af Russ., som samtidig med den trængte ind i Byen. Da de imidlertid bleve modtagne med en heftig Ild fra Husene, og Indvaanerno tog Del i Forsvaret, blev Byen skudt ned og afbrændt. — Fjendens Tab var anseeligt, men kjendes ikke; Russ. angive deres til 3 Døde — hvoraf 1 Off. — og 4 Saarede («Invalid»; efter andre .Kilder var det meget større).
Dagen efter — d. 21de Mai (2den Juni) — rykkede Russerne frem indtil 2 W. fra Kitai; Fjenden gjorde gjentagne Angreb, navnlig paa Trainet, men sloges tilbage. — Deputationer fra forskjellige mindre Ryer i Omegnen indtraf og underkastede sig. 2 Sotnier og en Afdeling Raket-Skyts bleve detacherede for at rense Omegnen for Fjenden.
Marchen den næste Dag — d. 22de Mai (3die Juni) — begyndte i et Terrain, hvor Veien, der fulgtes, næsten kunde betragtes som et Defilee, idet den førte over en Masse Kanaler, ligesom Haver og solide Rygninger indesluttede den paa begge Sider; en nogenlunde dygtig Modstander kunde saaledes med Lethed gjøre Fremrykningen yderstvanskelig. Da GI. Lt. Merewkin erfarede, at den 10,000 AI. stærke fjendtlige Ilær endnu engang vilde forsøge A'aabenlykken, formerede han sig strax til Fægtning; i 1ste Træfning marcherede 2 Btll. i Komp.-Kolonner med 8 Kanoner, i 2den Træf. 4 Sot. Kosakker saaledes, at deres Fløie vare længere ud til Siden end Infanteriets, og som Reserve 3 Kp., 2 Sot. og 2 Kan.; Trainet fulgte under en stærk Bedækning. Under idelig Fægtning, som fra Fjendens Side førtes slet, rykkede Russ. 10 AV. frem; da de fra en Skov skulde debouchere paa et aabent Terrain, søgte Fjenden at forhindre det, men kastedes. — Russ. havde 1 Død og 5 Saarede; Chiveserne efterlod over 200 Døde. — Fjenden tabte nu Alodet og vovede ikke mere at gjøre ATodstand i aaben Mark.
GI. Lt. AV. mareberede endnu 2 AV. frem og gik i Bivouak; en af Chanen af Kbivas Slægtninge, der kom for at knytte Underhandlinger, blev afvist.
D. 23de Alai (4de Jnni) fortsattes Alarchen i samme F’ormation som den foregaaende Dag. Da Fjenden havde afbrudt Broen over en Kanal, der var omt. 160 Fod bred, og Russ. ikke havde tilstrækkeligt Materiel, maatte de gjøre Holdt. For at forhindre lignende Tilfælde, svøm mede 2 Sot. Kosakker over, fordrev Fjenden og besatte de næste Broer. — Ved Hjælp af Bjælker, der skaffedes tilveie i Omegnen, blev en Bro slaaet i Løbet af Natten.
Marchen blev fortsat næste Dag, og den paafølgende Dag — d. 25de Mai (6de Juni) — stod Russ. hinsides Kosch-Kupyr, 20 W. fra Chiva. Kosch-Kupyr var fuld stændig forladt, idet Indvaanerne efter Khanens Ordre vare dragne til Hovedstaden.
Saavel for at faae en gunstigere Opstilling, som og- saa for at rekognoscere Egnen og være istand til at iagt tage, hvad der gik for sig, nærmede GI. Lt. W . sig Dagen efter — d. 26de Mai (7de Juni) — Hovedstaden; i 8 W.s Afstand derfra slog han Leir i en Have, der laa bag en Kanal, og skjød 2 Sot. Kosakker og 1 Kp.-Infanteri 2 W. længere frem for at dække Leiren.
Næste Dags Morgen — d. 27de Mai (8de Juni) — angreb store ljendtlige Skarer, der vare gaaede udenom Forposternes Fløie, Leiren i begge Flanker; da Angre bene lykkelig vare afslaaede, gik 4 Sotnier Kosakker frem til Forfølgning, medens samtidig de 2 Forpost-Sotnier kastede sig over Fjendens efterladte Reserver. Efter Fægtningens Ophør gik Tropperne i Leir paa samme Sted som tidligere; men Forposterne, der forstærkedes med 1 Sot. og 1 Kp., bleve om Natten skudte 2 W. længere frem og om Morgenen yderligere forstærkede med 1 Sot. og 2 Kanoner.
Den Energi, som Chiveserne havde udviklet de sidste Dage, bibragte GI. LI. Werewkin den Tro, at GI. liaufmann — om hvem han vedblivende var uden Efter retning— var langt borte, og at Fjenden nu vilde benytte sig heraf; han mente derfor, at en energisk Fremrykning var nødvendig for at bringe sig ud af en Stilling, der ligeoverfor en dygtigere Modstander ligefrem vilde være farlig.
Der findes ingen Angivelser om GI. Lt. W.s Styrke; men ved Kinderli, i de paa Marchen anlagte Befæstninger og i Kungrad vare mindst 8 Kp., 4 Sot., 3 Kan. og 2 Stk. Rak.- Skyts efterladte, ligesom 2 Sot. og 4 Stk. Rak.-Skyts vare detacherede. Fra de forenede orenb. og mangischl. Detacht.s oprindelige Styrke, 6000 M., maa saaledes trækkes 2000 M., og da Afgangen ved Syge — foruden Saarede — ikke kan have været ringe efter 2—4 Maaneders Marche, har den effective Styrke sikkert været en Del mindre.
For at rekognoscere Terrainet og Stadens Mure rykkede GI. Lt. Werewkin den næste Dag — d. 28de Mai (9de Juni) — Kl. 12 ud af Leiren; Inf. og Artil. var forrest, Kosakkerne bagved, medens Trainet blev efterladt ved Forposterne, der blev staaende i deres Stilling som en Reserve. Store fjendtlige Rytterskarer viste sig strax, og Tropperne maatte udvikle sig til Fægtning; men Fjenden forjoges ved nogle Kanonskud og lagde ikke senere Hindringer iveien for Fremrykningen. Russ. vare nu komne Hovedstaden saa nær, at dens Taarne og .Minareter vare synlige, og de bleve kort efter modtagne med Kanon- og Gevær-Ild. — 6 russ. Kanoner tog Stilling og besvarede Ilden, medens Infanteriet fortsatte Fremrykningen, og da den fjendtlige Ild nu standsede, fulgte Artill. Bevægelsen; men da det russ. Infanteri kort efter kom ind i en Labyrinth af Haver, Mure, Bygninger og Grøfter, blev det modtaget af en heftig Ild, navnlig fra et Batteri, som stod udenfor Stadens Mure bag en Bro. GI. Lt. W. beordrede 4 Kompagnier af 1ste Træfning — 2 Kp. af 2den orenb. Linie -Btll. og 2 Kp. af Rgt. Apsclieron — til at tage Batteriet; uagtet de under Frem rykningen bleve angrebne i venstre Flanke, lykkedes det dem dog at trænge over Broen og at erobre Skytset. En yderligere Fremrykning mod Byens nordre Port blev derimod umuliggjort ved en overordentlig heftig Ild fra Muren, der bl. A. forsvaredes af Voldrifler og 24 Kanoner, og som endog tvang det russ. Infanteri til at gaae tilbage og søge Dækning i det gjennemskaarne Terrain. I)a 01. Lt. W. liavde overbevist sig om, at Byen ikke lod sig tage uden en forberedende' Beskydning, blev de fægtende Tropper trukne ud af Ilden, medens et Batteri, der placeredes bag den tagne Bro i 600 Alens Afstand fra Aluren, dækkede denne Tilbagegang; der skulde tillige etableres Demonter-, Morter- og senere Breche-Batterier. — GI. Lt. Werewkin var imidlertid bleven temmelig haardt saaret i Hovedet af en Kugle og overgav Kommandoen til Stabschefen, Oberst Sarantschew.
En Afsending fra Chiva søgte at formaae Obersten til at ophøre med Fjendtlighederne. Med Hensyn til Fredsunderhandlinger blev lian henviist til GI. Kaufmann, hvorimod der indrømmedes en 3 Timers Vaabenhvile, for at Fjenden imidlertid kunde udlevere sine Vaaben; hvis det ikke skete, vilde Byen blive bombarderet.
Tropperne vare imidlertid gaaede tilbage; i en Afstand af 750 Alen toge 2 Kanoner af Kosakkernes rid. Bttr. Stilling for at demontere det fjendtlige Skyts, medens 4 Alorterer blev bragte i Batteri for at bombardere Byen. Til Bedækning anvendtes 5 Kp. og 2 Sot. Kosakker.
Da Vaabenhvilen var forbi, kom en ny Afsending og meddelte, at Khanen — Seid-Muhamed-Rachim-Chan — var flygtet og at der herskede den største Horden i Byen, idet Turkomannerne nægtede at adlyde; han bad derfor om at Vaabenhvilen maatte blive forlænget til næste morgen. Det blev aflaaet og Alortcer-Batteriet aabnede strax Ilden; efter en Times Bombardement kom en ny Afsending og bad om 3 Timers Vaabenhvile, hvilket blev tilstaaet, og kort efter kom der Befaling fra General Kaufmann til ikke mere at aabne Ilden, hvis Fjenden forholdt sig rolig. — Paa enkelte Skud nær løb Natten rolig af.
Russernes Tab i denne Dags Fægtning havde ikke været ubetydelige; de havde 2 Døde, og foruden GI. Lt. Werewkin blev 6 Ofif. og 56 M. saarede.
GI. Kaufmann stod — som omtalt — siden cl. 24de Mai (5te Juni) mellem Scheich-aryk og Cbasar-asp, hvor han imidlertid havde organiseret et Train paa 500 Vogne. Om Morgenen d. 27de :Mai (8de Juni) brød han op med 12 Kp., 3 Sot., 12 Kan. og en Raket-Division — medens Resten af Rytteriet stod paa Amu-Darjas høire Bred — marcherede over Chasar-asp mod Chiva og tilbagelagde denne og næste Dag 68 W. Den 29de Mai (10de Juni) fortsatte han Fremrykningen og stod Kl. 8 kun 2 W. Sydøst for Chiva; nogen Modstand havde han ikke stedt paa, tvertimod vare alle beboede Steder forladte. Flere Forsøg, som Cliiveserne havde gjort paa at knytte Under handlinger, vare bievne afviste af Gi. K.; først da denne stod umiddelbart ved Hovedstaden og erfarede, at Khanen var flygtet den foregaaende Dag, indlod han sig paa Fredsunderhandlinger, idet Modstanden maatte ansees for brudt, — 1 Henhold hertil var det, at GI. Lt. W . havde faaet Ordre til at standse med Beskydningen.
Oberst Sarantschew havde imidlertid bragt i Erfaring, at der herskede en krigerisk Stemning i Byen, og at Vaabenhvilen var bleven benyttet til at styrke Forsvaret; da han vidste, at General K. agtede at rykke ind i Byen samme Dag og var overbevist om, at han let vilde træffe paa en uventet Modstand, besluttede han — efter Kon ference med GI. Lt. W. — strax at bemægtige sig den yderste Ringmuur.
I Henhold til denne Beslutning traf Obersten sine Forholdsregler; 2 Kp., 2 Sot. og 2 Kan. marcherede udenom Byen for at forene sig med det turkestan’ske Korps, hvis Fremrykning meldtes. Resten af Tropperne, saavelsom Batterierne med deres Bedækning, forblev ufor andret i Stillingen fra igaar, med Undtagelse af 2 Kanoner, der bleve bragte i Batteri, 250 Skridt fra Muren, for at skyde Breche. — Kl. 10 aabnedes Ilden, og efter 24 Skud var der lagt Breche i Muren og den nordre Port; medens 2 opdeployerede Kompagnier ved deres Ild søgte at forhindre Fjenden i at skyde fra den krenelerede Mur, blev 2 andre Kompagnier førte frem til Storm; Muren samt 3 Stk. Skyts faldt i Russernes Hænder. Flere Tropper fulgte strax efter, Porten sprængtes, og under en heftig Modstand begyndte de at trænge frem i Gaderne. — Paa dette Tidspunkt indløb der Ordre fra GI. Kaufmann til at standse Fremrykningen, da Fredsunderhandlinger vare igang. Beretningerne omtale ikke de gjensidige Tab; men Telegrammer have i sin Tid angivet Russernes Tab til 9 Off. og 58 Mand Døde og Saarede.
Samme Dag — d. 29de Mai (10de Juni) — Kl. 2 holdt GI. Kaufmann, ledsaget af de keiserlige Prindser og de chivesiske Afsendige, sit høitidelige Indtog i Floved- staten i Spidsen for Tropperne, som had foran Khanens Palais lykønskede til Felttogets lykkelige Udfald.
Efterat en Gudstjeneste var bleven afholdt Dagen efter, Peter d. Stores Fødselsdag, gik Størstedelen af Tropperne i Leir: det turkestan’ske Korps ved Chasar- asp, det orenburg’ske i sin gamle Leir Nord for Staden og de kaukasiske Tropper paa Veien til Jeni-Urgendsch, paa Veien mellem de andre.
I Staden herskede fuldstændig Ro, og Russernes Holdning indgjød efterhaanden Befolkningen Tillid. Da GI. Kaufmann erfarede, at Khanen var flygtet med Jomude-Turk. til Taschaus — mellem Chiva og Kunja-Urgendsch — skrev han til ham og opfordrede ham til at vende til bage; den 2den (14de) Juni indtraf Khanen i Leiren hos GI. Kaufmann, der modtog ham med fyrstelige Æresbe visninger og overgav ham Regjeringen, men indsatte tillige et Regjeringsraad, hvori 3 Chivesere og 4 Russere havde Sæde. En Proklamation fra Khanen afskaffede Slaveriet.
I Fredsbetingelserne blev fastsat, at Khanatet Chiva bevarede sin Uafhængighed, men skulde afstaae sine Be siddelser paa Amu-Darja’s høire Bred til Buchara som Løn for de Tjenester, dettes Hersker havde ydet Russerne under Krigen. Chiva skal betale Krigsomkostningerne med 2 Miil. Rubler, der skulle udredes i Løbet af 7 Aar, og som Garanti herfor have Russ. Ret til at besætte Kungrad og Schurachan (samt Chodscheili?), indtil Be talingen er sket. Dødsstraffen skal afskaffes og Slaveriet ophøre; alle de Slaver, der findes i Landet, skulle fri gives. — Det blev fastsat, at Hovedstaden skulde rømmes af Russerne i Midten af August.
Fredsslutningen ligner saaledes meget den, der i 1868 sluttedes med Buchara; Khanen er af Navn uaf hængig, men i Virkeligheden russisk Vasal. Ved at holde nogle vigtige Punkter besatte, kunne Russerne altid tvinge ham til at styre Landet efter deres Villie og ere dog befriede for Administrationens overordentlige Vanskeligheder. At Russ. bl. A. ville sørge for Handelens Ud vikling og uforstyrrede Gang, er en Selvfølge.
Turkomannerne ville sikkert endnu forvolde Russerne mange Bryderier. Uagtet de have havt Ledighed til at føle Ruslands Magt og for Fremtiden ikke længer kunne sælge røvede Slaver i Chiva, men maa indskrænke sig til at beholde dem til eget Brug, ville de sikkert ikke høre op med deres Røvertog; dertil er deres Uafhængig hedsfølelse for stor og deres Vaner for stærke. Den oprørende Handling, de have gjort sig skyldige i, ved at nedsable nogle Tusinde frigivne persiske Slaver, der fra Chiva drog til deres Hjemstavn, godtgjør deres Sindelag. Men de ere nu fra alle Sider indespærrede i deres Ørkener og ville nok komme til at føle, hvor forandrede For holdene ere blevne.
Felttoget mod Chiva var saaledes lykkelig bragt til Ende; selv om man ikke kan godkjende den Mening, der kommer tilorde i den russiske Presse, at Historien ikke kan opvise noget Sidestykke dertil, er det hævet over enhver Tvivl, at de overordentlige Vanskeligheder, som Naturen lagde iveien, kun ere overvundne ved en ud mærket omsigtsfuld og energisk Ledelse og ved Trop pernes Disciplin, Udholdenhed og Beredvillighed til at underkaste sig ualmindelige Anstrengelser og Savn.
