Log ind

Renlighed

#

Tjenestereglementet Pt. 502, 503 og 520 paalægger ældste Løjtnant, Kaserneløjtnant og Korporalskabsføreren Tilsyn med Overholdelse af Renlighed i Kvarterer og Kaserner, saaledes at f. Eks. Korporalskabsføreren skal paase, at de til Korporalskabet hørende »i enhver Henseende iagttager Renlighed«.

Begrebet »Renlighed i enhver Henseende« er jo meget omfattende, og jeg synes ikke, at der under Uddannelsen gives de unge Befalingsmænd megen H jælp til at have Forudsætninger for at kunne klare denne Side af deres Virksomhed. Jeg skal pege paa et Par Tilfælde af Renlighed: 1. Gulvvask. Generalkommandolægen foretager et K a ­ serneeftersyn og konstaterer, at Gulvvaskningen lader meget tilbage at anske, og dette gaar efterhaanden nedad »til E fte rretning«, men ved de vedkommende, hvorledes en ideel Gulvvask bør udføres. Mænd er jo i Almindelighed ikke fra deres civile Opdragelse uddannet i Gulvvask. Elevskolens Elever fik vistnok i sin Tid en ligesaa god Uddannelse i denne Retning som i mange andre Retninger, men Traditionerne fra denne Tid er nu ved at svinde. K v in ­ delige paarørende kan give gode Vink til en enkelt, men Interessen for at følge disse Vink holder i Reglen ikke i den daglige Kam p mod Uviljen til at gøre dette »Kvindens Arbejde«. Paa en Kornetskole 1917 søgtes der at skabe Interesse for Gulvvask, og et af Resultaterne var følgende : »Om Gulvvask - ning og dens rette Udførelse«, forfattet af en Kornetelev, der af civil Uddannelse var Kemiker, cand. polyt. med Udmærkelse.

Om Gulvvaskning og dens rette Udførelse.

For at kunne opstille nogle Regler for, hvorledes Vaskningen af et Gulv bør foretages for at opnaa et saa gunstigt Resultat som muligt, vil jeg sammenligne dette Arbejde med en Udvaskningsproces, der er hentet fra Kemien. Den Proces, som jeg vil anføre, er nemlig lettere at overskue, og man vil ved den ligefrem kunne beregne den Renhedsgrad, man opnaar. Den Proces, jeg tænker paa, er at vaske et Bundfald rent for en Opløsning, hvori det findes opslemmet. De Regler, jeg kan uddrage for denne Proces, vil jeg derefter overføre paa Gulvvaskningen, og vi skal nu se, hvilke Resultater det vil give. Adskillelsen af Bundfald og Opløsning finder Sted ved en Filtrering, idet det Hele hældes i en Tragt, hvori der er anbragt et Filte r af Form som et Kræmmerhus. Langt den største Pa rt af Oplosningen vil nu løbe fra, men en lille Del vil paa Grund af Vedhængning og Haarrørsvirkning blive tilbage. For at faa Bundfaldet rent maa man hælde nogle Portioner rent Vand i Tragten og hver Gang lade saa meget som muligt løbe af. E fter faa saadanne Udvaskninger vil Bundfaldet vane praktisk talt frit for Opløsning. — Jeg vil ved et Taleksempel illustrere, hvorledes Bundfaldets Renhed vokser med Antallet af Udvaskninger. Lad os antage, at Opløsningen er en 10 °/o Opløsning, og at der, naar Bundfaldet og Opløsningen er hældt i Tragten, bliver ‘/a cm:i Opløsning tilbage, som ikke vil løbe af. Der hældes da Vand i Tragten, til det hele fylder 10 cm3, og man lader igen løbe af til Fa cm:i. E fter 1. Udvaskning findes der da ‘ /s cm3 ‘/s % Opløsning, og man vil indse, at der ved Udvaskningen er fjernet de “ '/»o af det i Opløsningen værende Stof. E fter 2. Udvaskning vil der findes lh cm3 ‘ /ro % Opløsning, og efter 3. Udvaskning findes der ‘/s cm3 ‘ /«oo °/o Opløsning. Da ‘ /s cm3 af ‘ /soo °/o Opløsning kun indeholder ‘/ioo.ooo g. opløst Stof, forstaar man, at allerede efter 3. Udvaskning vil Bundfaldet være saa rent, at man endogsaa vil kunne kalde det »kemisk rent«. Man vil indse, at der faas en Udvaskning af ganske samme Virkning, hvis der benyttes til hver Udvaskning det dobbelte Kvantum Vand af det i Eksemplet benyttede, naar man betragter Udvaskningen som standset, naar der endnu er 1 cm3 tilbage i Tragten. Naar jeg skal overføre den her omtalte Proces paa Gulvvaskning, vil jeg begynde med at overføre den sidstnævnte Bemærkning. Spørgsmaalet bliver da.

Skal jeg hælde meget Vand ud over Gulvet under Vaskningen og tørre det mindre godt op eller nøjes med mindre Vand og torre det godt op. Der er flere Grunde, hvorfor det første maa forkastes. For det første er Arbejdet med at tørre den store Vandmængde op selvfølgelig det største, og dette vil foles i saa meget højere Grad, som vore Gulvklude i Fo rvejen er daarligt egnede til at opsuge Vand. For det andet, vil Gulvets Varighed formindskes, naar det ikke tørres godt, og for det 3. er det ubehageligt at færdes paa et vaadt Gulv. Benyt derfor ikke unødig meget Vand, men tør godt op efter Dem.

Ved Gulvvaskningen vil man jo i Reglen indskrænke sig til at vaske een Gang og ikke flere Gange umiddebart efter hinanden. V i saa i det anførte Eksempel, at man ved hver Udvaskning fik fjernet de 1 af det Stof, som man vilde af med. Den sidste Tyvendedel blev i Filtret. Naar vi skal overføre dette paa Gulvvaskningen, vil man se, at der i een Vaskning kan naas langt videre, idet man ikke der er nødt til at lade '/an af den til Vaskningen benyttede Vandmængde blive liggende, men man vil nok kunne tørre de 99 "/o op. Det vil sige, at der efter Gulvvaskningen kun findes 1 "/o af Snavset tilbage, og naar Gulvet i Forvejen er fejet grundigt, vil den ene Procent betyde en ganske forsvindende lille Del. I det anførte Eksempel maa man endvidere lægge Mærke til, at den Vandmængde, der engang har været i Berøring med Bundfaldet, ikke mere deltager i Vaskningen. Overført paa Gulvvaskningen vil det sige, at Gulvkluden, for hver Gang man har tørret Vand op, skal skylles i ren t Vand. Dette vil man i Almindelighed ikke strengt efterkomme ; men det vil altsaa for at opnaa et godt Resultat være nødvendigt ofte at skifte Vandet i Spanden, og at vaske en hel Trappegang med samme Spand Vand er fuldstændig forkasteligt, idet man kun opnaar, at Snavset fordeles jævnt overalt. Grundreglerne for Gulvvaskning kan sammenfattes i Ordene; Dæng ikke unødig meget Vand over Gulvet, men tør til Gengæld dette saa tørt som muligt med Gulvklud og skift ofte Vandet i Gulvspanden. For Sikringsstyrken er der holdt mange Foredrag, kunde der mon ikke opnaas noget godt ved at faa nogle af Landets Sønners Modre til at holde »Causerier over Gulvvask«, Causerier der var mere underholdende end det ovenstaaende. For at faa skabt en varig Interesse for god Gulvvaskning er det selvfølgelig først og fremmest nødvendigt, at Gulvene er i en saadan Tilstand, at de k a n holdes rene, og at f. Eks. ikke Linotoleller Linoleumsbelægningen i Aarevis henligger i gennemslidt og hullet Tilstand.

2. Personlig Renlighed.

Mandskabet faar hver L ø rdag et varmt Bad, og i Almindelighed har vel nok Befalingsmændene Forstaaelse af Betydningen specielt af, at Mandskabets Fødder daglig gøres rene. E fter f. Eks. en Eftermiddagsøvelse med bl. a. 3 x 3 Min. Lob og Overgang over en Springgaards Hindringer er forhaabentlig alle gennemsvedte, og et koldt Styrtebad vilde være en Nydelse for de fleste. Forholdene paa vore Kaserner byder ikke paa et Styrtebad men tillader højst en kold Afvaskning, der meget ofte indskrænkes til Fødder og Overkrop, meders Legemet fra Bæltested til Smalben maa vente til Lordagsbadet. Berlingske Tidende for 2H/:i 1918 indeholder en Notits: Amerikansk Propagandafilm, hvori det oplyses, at Sanitetsgeneralen, Major William Snow i et Brev til Skuespilleren Mr. Douglas Fairbanks udtaler, at hans Ønske er at faa ham til at fremstille en Film , under Medvirkning af Militærlæger, planlæggende og forevisende opdragende og uddannende A rbejde blandt De forenede Staters Soldater. Sanitetsgeneralen skriver bl. a .: Det, vi ønsker at gøre Soldaterne forstaaeligt, er dette, at renlig Levemaade og fysisk Duelighed er næst efter Loyalitet og Lydighed Hovedbetingelserne for en Soldat. Dette Billede maa for at blive mest virkningsfuldt i sin Propaganda blandes sammen med og indrammes af harmløs Underholdningsstof.«

Kan ikke ogsaa vi baade trænge til og faa en saadan Film?

C. U. V