Psykologiske Prøver af en eller anden Art har længe været anvendt i forskellige Landes Forsvarsorganisationer, naar der var Tale om særlig krævende Uddannelse, men først under sidste Verdenskrig forsøgtes Masseprøvning af Soldater. Det var de særlige Forhold, der opstod i Amerika, da dette Land gik med i Krigen, som førte til Kravet om, af den talrige, men uensartede Befolkning, at udvælge de til Soldater bedst egnede. Erfaringerne viste, at disciplinære Forseelser, ligesom Tilfælde af Hysteri o. lign. hovedsagelig indtraf blandt de Soldater, der havde opnaaet de laveste Prøveresultater. Det viste sig ogsaa, at de nævnte Forseelser og Sygdomme forekom forholdsvis væsentlig sjældnere i det amerikanske Ekspeditionskorps end i de engelske og franske Hære, hvor ingen Sortering efter psykologiske Principper havde fundet Sted. I Tyskland indrettedes allerede i Rigsværnets Tid en Organisation for Prøve af Folk, der søgte Ansættelse i Værnet. Organisationen voksede efterhaanden og virkede videre i den nye Hær, saaledes at der sidst i 30-erne fandtes 19 Prøvesteder med 42 Officerer og 171 Psykologer under Ledelse af en General med »Inspektion flir Eignungsuntersuhungen«. Den tyske Virksomhed lagde Hovedvægten paa Prøve af Officersaspiranter, der indkvarteredes paa Prøvestedet i de Dage, Prøven varede; denne aflagdes for en Kommission bestaaende af Chefen for Prøvestedet, den prøvedes Regimentschef (evt. anden Officer), 3 Militærpsykologer og 1 Psykiater. Ved Hjælp af Prøverne søgte man at faa Kendskab til den prøvedes tidligere Levned, hans Stemmeføring og Evne til at udtrykke sig, intellektuel Kapacitet og Indstilling til Livet samt hans Viljeliv og Lederevner; hertil kom visse fysiske Prøver. Prøverne havde saaledes baade psykoteknisk og karakterologisk Karakter. I denne Sammenhæng vil det maaske være paa sin Plads at dvæle lidt ved disse Begreber. En af Psykoteknikkens Pionerer i Norden, Alfred Lehmann, har betegnet den som »Psykologi, anvendt ved Løsningen af det praktiske Livs Opgaver«. I Psykoteknikkens første Aar kom Arbejdet med at undersøge Menneskets Anlæg og Forudsætninger for et eller andet Erhverv til at indtage en fremskudt Plads, og herigennem kom i den almene Bevidsthed Psykoteknik til at være ensbetydende med de Metoder, der anvendtes i det nævnte Arbejde. I Særdeleshed tildrog visse anvendte Apparater sig Opmærksomheden, saaledes at der opstod en Tendens til yderligere at begrænse Begrebet til blot at omfatte Egnethedsprøver under Anvendelse af et vist Apparat.
*) Jfr. Overstelojtnant Sven Hallenborg: „Den psykologiska provningsversamheten inom utlandska forsvarsorganisationer", Artikel i Tidskrift for Psykologi och Pedagogik, 1943—44.
Efterhaanden kom man ind paa at skelne mellem psyko-tekniske Prøver og karakterologiske Prøver. Ved de første forstaar man Prøver af mere begrænsede og objektivt kontrollable Funktioner, som f. Eks. Reaktionshastighed, manuel Færdighed og Synsevne. Det er imidlertid kendt, at Individer, der er udrustede med Evner til Ydelse af en vis Præstation, ikke sjældent undlader at anvende deres Formaaen. Om en Person anvender den eller ikke beror paa mange andre Faktorer, der er afhængige af hans Udrustning i andre Henseender, hans Følelses- og Viljeliv, hans Glæde ved Arbejdet o. s. v. For at danne sig en Opfattelse om Betydningen af disse Faktorer, der jo ikke lader sig matematisk-statistisk fastslaa, gaas andre Veje, hvor man forst og fremmest udnytter en Bedømmers almene Menneskekundskab. Disse sidstnævnte Fremgangsmaader kaldes, naar de benyttes ved Personelprøve, karakterologiske Metoder*). Efter Afslutning af den tyske Prøve udfærdigede Kommissionen en Udtalelse, der dog ikke var bindende, men som normalt fulgtes af Regimentschefen. Den prøvedes senere Præstationer optegnedes og jævnførtes med Prøveresultaterne. Det er sandsynligt at antage, at Flertallet af tyske Kompagnichefer ved Krigens Udbrud i 1939 havde gennemgaaet de foran skitserede Prøver, men ogsaa vordende Underofficerselever samt visse Specialister som Pansersoldater og Afstandsmaalere prøvedes. I Krigens sidste Aar synes Virksomheden at være gaaet tilbage, idet en stor Del af det højt kvalificerede Personel under Totalmobiliseringen toges i Anvendelse andet Steds. Sandsynligvis har ogsaa Vanskeligheder ved at faa Videnskabsmændene til at »tillempe« deres Fremgangsmaader efter nazistiske Synspunkter været medvirkende til, at Virksomheden til sidst sygnede hen.
*) Jfr. N. A. Liljedahl: „Arbetsvetenskap i m ilitår tillempning", A rtikel i sver.sk Tidskrift for Ku=tartilleriet, Nr. 8—4 '48.
Kun i Østrig synes Prøve af samtlige Rekrutter at have været anvendt i Mellemkrigsperioden. Prøverne omfattede Regne- og Skriveprøve, Intelligensprøve og Erindringsprøve, samt Prøve af teknisk Forstaaelse og Haandelag. I S c h w e i z anvendes Psykologiens forskellige Former med stor Interesse i Forsvarets Tjeneste. Virksomheden er stærkt udbygget, og Begrebet »Wehrpsykologie — Anwendung der Psykologie im Dienste der Wehrkraft eines Landes« er indført. Virksomhedens Maal defineres saaledes: »Hebung der Schlagkraft einer Armée, soweil dies mit psykologischen Mitteln zu erreichnen ist.«
De praktiske Opgaver er:
1) Udskillelse af til Uddannelse uegnede,
2) Udvælgelse af Personel til Specialtjeneste,
3) Udvælgelse af Befalingsmandsemner,
4) Psykologisk-pædagogisk Raadgivervirksomhed og
5) Forsvarspropaganda.
Til Løsning af de tre først nævnte Opgaver benyttes psykologiske Prøver. Under den nu afsluttede Krig har man i U . S . A . opbudt hele den psykologiske Videnskab for at udarbejde og gennemføre psykologiske Prøver, og en Kæmpeorganisation har set Dagens Lys. I Aarene 1917— 19 maatte 98.000 amerikanske Soldater anbringes paa Hospital lidende af psykiske Sygdomme, og 27 af de 90 Hospitaler, der byggedes til Krigsofre, maatte reserveres psykologiske Invalider. Havde Amerika ikke haft den foran omtalte Prøve, havde Antallet af psykisk syge sandsynligvis været væsentlig større; det var derfor naturligt, at man nu byggede videre paa de tidligere Erfaringer. Prøverne, der benyttes paa samtlige Rekrutter, er ret omfattende og finder Sted paa »Induction centre«. Der indledes med en Lægeundersøgelse, hvori 10 forskellige Specialister deltager, som følges af en teknisk Prøve, en almen mental Klassifikationsprøve og endelig en Undersøgelse af Rekruttens Levnedshistorie, Skoleuddannelse, Erhverv, Færdigheder, Sportspræstationer, Interesser og Lederevner. Alle Oplysninger anføres paa et saakaldt »Qualification Card«, der ogsaa omfatter vdkommendes kropslige Tilstand. Det omtalte Kort sendes i to Ekspl. til War Department i Washington, hvor det studeres, og hvorfra det ene Eksemplar tilbagesendes med Anvisninger paa den Tjeneste, Vaabenart o. s. v., som vedkommende anses for egnet til. Kortet følger senere Rekrutten under hele Uddannelsen, ved hvilken Soldaterne følges af psykologisk uddannede Officerer og overvaages af Psykiatere. En saadan Specialist findes for hver 5000 Mand. For de Folk, som gaar til Officersuddannelse og anden særlig krævende Tjeneste, findes specielle Prøver. Ogsaa i England havde man under forrige Verdenskrig gjort visse Erfaringer. I 1921 modtog saaledes 65.000 Mand Erstatning fra Staten for psykisk-nervøse Ulemper, der var erhvervede under Krigsdeltagelse. Det engelske System er for saa vidt en Sammensmeltning af de amerikanske og de tyske Fremgangsmaader, idet Udvalg og Fordeling af Mandskab sker efter lignende Synspunkter som i Amerika, medens Officersprøven sker efter Principper, der har stor Lighed med de tyske. De engelske Rekrutter faar deres første Uddannelse ved et eller andet »Primary Training Centre«. Her observeres Rekrutterne dels under forskellige Prøver, dels under praktisk Tjenestegøring. Paa Grundlag heraf fordeles Rekrutterne paa Vaabenarter og Uddannelseslinier efter de Evner, en og hver har lagt for Dagen. Prøven omfatter foruden Lægeundersøgelse bl. a. en Intelligensprøve, hvor ogsaa Tidsmomentet betones, en Karakterprøve og en Undersøgelse af, i hvilken Grad Rekruttens civile Færdigheder og Interesser kan udnyttes for Forsvaret. Prøver afsluttes med en Samtale mellem Prøvelederen, en Officer, og Rekrutten, hvorefter Uddannelsesofficeren afgiver Forklaring om hans Placering. Virksomhedens Resultater vurderes som særdeles gode. Prøve af Officersaspiranter sker i England ved saakaldte »Selection Boards«, hvor de til Officersuddannelse foreslaaede Soldater og Underofficerer prøves gennem 3 Dage, hvor de bor, spiser og lever sammen med Prøvelederne. Prøverne omfatter et Par Intelligensprøver, et Spørgeskema angaaende personlige Forhold, Interesser m. v., samt Udendørsprøver, der giver Mulighed for at lodde den prøvedes Evne til Samarbejde og Lederskab sam fysisk Udholdenhed; hertil kommer en Samtale under fire Øjne, hvorefter Prøvekommissionen — Officerer, Psykiatere, Psykologer og Teknikere — afgiver Bedømmelsen: egnet eller ikke egnet til Officersuddannelse. Ogsaa Italien og Holland har taget de psykologiske Prøver i militær Anvendelse. Paa Regeringens Side i den spanske Borgerkrig undersøgtes enhver Rekrut psykiatrisk, før han sendtes til Fronten. Ingen psykiske Undermaalere slap igennem Skærsilden, og Resultatet blev, at Antallet Tilfælde af akutte Nervesammenbrud blev uventet ringe, ligesom de Tilfælde af Granatchock, Skyttegravshysteri etc., der forekom, for Størstepartens Vedkommende viste sig at være godartede og lette at helbrede. Psykologiske Prøver er i Førkrigsperioden ogsaa benyttet i Sovjetruslands, Japans og Tjeckoslovakiets Forsvarsmagter, men udover, at der ved en Central for Personelprøve i Moskva skal have været ansat 1800 Personer, kendes Enkeltheder ikke. Af det foregaaende fremgaar, at man saa godt som overalt i Verden er opmærksom paa den psykologiske Videnskabs Muligheder for at bidrage til en gavnlig Udvælgelse af Soldaterne og en hensigtsmæssig Placering af dem, hvadenten de er Befalingsmænd eller menige. Jo større Vægt, der er lagt paa at opnaa Kvalitet, des mere omfattende og indgaaende Prøver har man ment at burde indføre. I Almindelighed er Undersøgelserne sammensat af psykotekniske Prøver, ledede af civile Fagfolk (Psykologer og Teknikere), og karakterologiske Prøver udført i Samraad med Psykiater, civile Militærpsykologer og psykologisk specialuddannede Officerer. Flere Steder praktiseres, at Enhederne under Uddannelsen overvaages af Psykiatere og specialuddannede Officerer. Virksomheden synes ogsaa for Befalingsmændenes Vedkommende at have ført til et mere aktivt Menneskestudium. Det er af Interesse at bemærke, at den militærpsykologiske Virksomhed i vort Broderland Sverige er bygget op efter Retningslinier, der har stor Lighed med de i U. S. A. og England fulgte. Paa Grund af Forholdene maatte Organisationen i Sverige bygges op, inden Enkeltheder vedrørende Virksomheden i de nævnte Lande var kendt. I Sverige genfinder man saaledes først en almen Klassifikationsprøve, som enhver værnepligtig gennemgaar, fulgt af Specialprøver for visse Tjenester og Uddannelseslinier, og desuden særlige, karakterologisk dybtloddende Prøver for vordende Officerer. Som et Led i Bestræbelserne for at rationalisere og effektivisere Uddannelsen i den svenske Hær toges Spørgsmaalet om Indførelse af psykologiske Egnethedsprøver op i 1941. De følgende 3 Aar gik med en Forsøgsvirksomhed, der lededes med stor Dygtighed, saaledes at Omraadet stadig udvidedes, og langt den største Del af Befalingsmandskorpset blev vundet for Sagen. I Efteraaret 1944 opnaaedes en fast Organisation for hele det militærpsykologiske Arbejde, der først og fremmest omfatter følgende 4 Prøver:
Udskrivningsprøve,
Specialprøve,
Volontørprøve og
Officersaspirantprøve
Udskrivningsprøven gennemgaas af alle Personer, der sessionsbehandles. Til at begynde med afholdtes en tilsvarende Prøve efter Mødet ved Afdelingerne, men den finder nu Sted paa Sessionsdagen og har følgende Formaal:
1) at klassificere de værnepligtige efter deres Begavelse,
2) at lette Fordelingen af værnepligtige, der synes egnede til Uddannelse til Befalingsmænd, og at søge forhindret, at noget Tildelingskontingent overdimensioneres — det være sig med gode eller daarlige Intelligenser og
3) at opspore paa saa tidligt et Stadium som muligt Hovedparten af saadanne værnepligtige, som paa Grund af lavt intellektuelt Stade ikke kan forventes at kunne følge Vaabenuddannelse.
Prøven, der varer godt en Time, er skriftlig, og Prøveheftet omfatter foruden Intelligensprøve et Spørgeskema angaaende personlige Forhold, Skoleuddannelse, tidligere Erhverv, Fritidsinteresser og Færdigheder m. v .; hertil kommer efter Mødet ved Afdelingen evt. en Samtale med en Officer samt en fysisk Prøve. Paa Grundlag af Prøvens Resultat i Forbindelse med Lægeundersøgelse udskrives den værnepligtige umiddelbart eller henvises til nærmere Undersøgelse. Prøveheftet tilstilles den Enhed, Manden tildeles, og benyttes her ved Placering paa Uddannelseslinie m. v.
Den Del af de værnepligtige, der henvises til nærmere Undersøgelse, omfatter for Øjeblikket i Sverige ca. 4 % af Værnepligtsmassen. Undersøgelsen foretages af Psykiatere og har til Hensigt at fastslaa, hvilke der helt skal fritages for Militærtjeneste, og hvilke der kan placeres ved mindre krævende Tjeneste end den egentlige Vaabenuddannelse. Ved denne Fremgangsmaade opnaas flere iøjnefaldende Fordele: 1) at Uddannelsen ikke belastes med svagtbegavede Individer, som for eller siden maa overflyttes til Hjælpetropstjeneste — det er i denne Forbindelse værd at erindre, at ca. 3 % af Drengene i de københavnske Kommuneskoler ikke afslutter Skoleuddannelsen paa normal Vis, 2) de psykisk defekte udsættes ikke for den Uretfærdighed at blive straffet for ikke at adlyde Ordrer, de ikke forstaar, eller at glemme Postinstruktioner etc. — svenske Undersøgelser har vist, at psykiske Undermaalere har dobbelt saa mange Forseelser som de normale, og endelig 3) Forsvaret befries for Indivieder, som —• selv om de klarer sig saa nogenlunde i Fred — i Krig svigter først af alle og let bliver Panikmagere og Defaitister*). De militære Psykiatere har foruden ovennævnte Opgave den at tage sig af Personer, som ude ved Troppeenhederne viser Symptomer paa psykiske Lidelser, stille Diagnosen og være raadgivende med Hensyn til vedkommendes Behandling. Specialprøven tjener det Formaal at være et Hjælpemiddel ved Specialisters Udtagelse. Der er naturligvis ikke i den Forstand Tale om en enkelt Prøve, idet de Forudsætninger, som skal efterspores, naar det gælder f. Eks. Signalører og Artilleriets rettende Numre, er tudt forskellig. Volontærprøven afholdes med de unge Mennesker, som søger »fast anstallning« ved Regimenterne. Da Underofficerskorpset saa godt som udelukkende rekrutteres af denne Gruppe værnepligtige, der paabegynder deres Uddannelse i 18- Aarsalderen, er det naturligt, at Prøven er anlagt efter Retningslinier, hvor det tilstræbes, at ingen ansættes, om hvem det formodes, at han ikke kan følge Uddannelsen, og at Standarden af de ansatte holdes saa høj som muligt. Officers aspirant prøven finder for Tiden Sted efter, at Eleverne er ankommet til de saakaldte Officersaspirantskoler, der nærmest svarer til vore Løjtnantsskoler, som i Sverige gennemgaas ogsaa af de Folk, der senere skal være Linieofficerer. Fra svensk Side fremhæves det ønskelige i, at Prøven kunde afholdes før Optagelsen paa Officersaspirantskolerne, men praktiske Hensyn har tvunget til den nu praktiserede Ordning, hvorefter Prøven afholdes snarest efter Elevernes Ankomst.
*) Jfr. Docent Gosta Rylancier: „M ilitårpsykiatriens fram våxt och uppg ifter inom forsvarsm agten", Artikel i Tidskrift for Psykologi och Pedagogik, 1943—44.
Prøven er ganske omfattende og tager ialt ca. 7 Timer, hvoraf 5 1 /2 Time falder paa skriftlige Prøver, der gennemgaas i Fællesskab, hvortil saa kommer Eksploration (Samtale under 4 Øjne) og visse praktiske, tekniske Prøver. Prøvens Resultat er ikke direkte afgørende for Elevens Forbliven paa Skolen, men det stilles til Raadighed for Skolechefen, som saa i fornødent Omfang delagtiggør Skolens Lærere deri. Officersaspirantprøven bliver saaledes et Hjælpemiddel for Bedømmelse og individuel Behandling af den enkelte Elev, idet ikke mindst Udbyttet af Samtalen — der ledes af en erfaren civil Psykolog eller Officer, der ikke er ansat ved Skolen — er værdifuldt i saa Henseende ved ofte at sætte Lærernes Iagttagelse ind paa Spor, som ellers ikke vilde paakalde Opmærksomhed. Disse Samtaler ledes iøvrigt saaledes, at det tilstræbes, at ikke alene den prøvede er ydende, men at Prøvelederen giver Raad og Vejledning i de psykiske Spørgsmaal, der rejser sig for Eleven. Resultaterne af Officersaspirantprøven tilstilles ved Optagelsen paa Krigsskolen (svarer til vor næstældste Klasse paa Officersskolen) denne sammen med Eksamensresultaterne fra Officersaspirantskolen. Prøveresultaterne jævnføres siden med de unge Officerers senere Vidnesbyrd, men Erfaringen i Sverige strækker sig over saa kort en Aarrække, at dette betydningsfulde Moment i Vurderingen af Prøven endnu ikke kan udnyttes. Om den militærpsykologiske Virksomhed i vort Broderland kan det siges, at den i Løbet af relativt faa Aar har vundet fuld Anerkendelse for Værdien af Arbejdet fra alle højere Myndigheders Side, og hertil kommer et ikke uvæsentligt Resultat nemlig dette, at den psykologisk-pædagogiske Forstaaelse i Befalingsmandskorpsene har vundet meget i Omfang og Dybde.
Ved Begrebet militærpsykologiske Prøver staar man saaledes ikke over for noget nyt og uprøvet; gennem den sidste Snes Aar er der indhøstet Erfaringer i Udlandet gennem Tusindvis af Prøver. Paa den anden Side er jo Anvendelsen af saadanne Prøver andet Steds ikke tilstrækkelig Motivering for Indførelsen af lignende Fremgangsmaader her til Lands. Der maa findes et alvorligt Behov for at tage et Hjælpemiddel som de psykologiske Prøver — der betyder en ny Udbygning paa den militære Administration — i Brug. Ordet H j æ l p e m i d d e l bør bemærkes, fordi der her ikke er Tale om at afløse Befalingsmandsbedømmelsen af de enkelte Individer med en Mirakelkur, kun at hjælpe denne Bedømmelse til hurtigere og sikrere Resultat. Der er imidlertid ingen Tvivl om, at det nævnte Behov findes — et meget stort Antal af Underafdelingschefer er utvivlsomt enige heri. De ofte anvendte — mere eller mindre vellykkede — Kundskabsprøver, som er foranstaltet ved Rekrutenheder, tyder herpaa. Hvormange — især mindre rutinerede — Underafdelingschefer har ikke ved Udtagelse af Folk til Hjælpetropstjeneste, Specialuddannelse og Befalingsmandsuddannelse forgæves set sig om efter en Hjælp ved dette vigtige Arbejde. En saadan Hjælp finder man i de psykologiske Prøver. En almen Kvalifikationsprøve bygget op i Hovedsagen efter de svenske Principper, samt diverse Specialprøver og en Officersaspirantprøve danner et System, der gennem Rekrutuddannelsen og videre frem til det Øjeblik, da Afgørelse om Udnævnelse til fast Officer af Linien for de bedst kvalificeredes vedkommende skal træffes, ikke alene supplerer Befalingsmandsbedømmelsen, men ogsaa letter og uddyber denne. De kommende Aars Krav om øget og intensiv Uddannelse vil ganske naturligt føre til Ønsket om Anvendelse af psykologiske Prøver, saaledes at Rekrutuddannelsen ikke sinkes og vanskeliggøres af svagt begavede Individer og andre psykisk abnorme, og at kun Emner, der med relativ stor Sikkerhed kan gennemføre de forskellige Befalingsmandsskoler, optages paa disse, saa at Uddannelsen her kan drives rationelt.
Helge Klint.
