Østerrig og Rusland som Modstandere

Spørgsmaalet om Krig mellem Østerrig og Rusland er et af de idelig tilbagevendende. Det turde derfor have sin Interesse at undersøge, hvad der er Grunden til det spændte Forhold mellem de nævnte Magter, og hvorledes de under et eventuelt Sammenstød ville være stillede i militær Henseende.

Hvad det førsle Punkt angaar, saa ville vi kun frem sætte enkelte Momenter til Belysning deraf. Saa snart det tyrkiske Rige i Europa begyndte at gaa tilbage, skete dette først til Fordel for Østerrig, som i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede og senere stadig udvidede sine Grændser imod Øst og Syd. Men allerede i Slutningen af Aarhun dredet meldte ogsaa Rusland sig som Arvtager, og idet det stillede sig i Spidsen for hele den slaviske og ortho doxe Verden paa Balkanhalvøen, haabede det engang at naa Konstantinopels Porte.

Allerede i 1770 indsaa Øster rig den sig nærmede Fare, og det slultede derfor Forbund med sin gamle Arvefjende Tyrkiet, hvorved Rusland blev tvunget til at slutte Fred (1774 i Kulschuk Kainardschi.) Vi skulle ikke nærmere følge Russerne paa deres Vej til Konstantinopel, hvilket Maal endnu stadig holdes i Sigte, men kun hentyde til, at Østerrig ved sin Beliggen hed tæt paa den russiske Operationslinie gjennem Balkan halvøen altid har været istand til at overskære denne Linie, og derved standse den russiske Kolos. Kun een Gang syntes Forholdet at have forandret sig nemlig i 1849, da Magyarerne gjorde Oprør mod den østerrigske Kejser. Denne saa sig nødsaget til at bede Rusland om Hjælp for at kue Magyaremes Modstand, hvilket ogsaa derved lykkedes. Kejser Nicolas troede nu at have Ret paa den øster rigske Stats Taknemmelighed og begyndte i Tillid hertil et nyt Felttog mod Tyrkiet 1853.

Østerrig mobiliserede imidlertid sin Hær og indtog en truende Holdning, hvor ved Rusland i 1854 blev nødsaget til at opgive sin be gyndte Fremrykning i Moldau og Wallachiet. Siden den Gang har Forholdet imellem de to Kejser stater været mere eller mindre spændt. Vistnok kom Rusland i 1877— 78 sit Maal nærmere end nogensinde og fik i Bulgarien en udmærket Forpost imod Syd, men dette muliggjordes kun derved, at Østerrig, som var trængt ud af det tydske Forbund, selv tog et stort Stykke af Balkanhalvøen i Besiddelse og saaledes drev en Kile ind i denne, hvorved det paany sikrede sig en vis Overmagt. Det brændende Spørgsmaal for Øjeblikket er Bulgarien.

Saa længe denne ved russisk Blod frigjorte Stat er Rusland hengiven, kan dette med nogenlunde Rose den fremtidige Udvikling paa Balkanhalvøen imøde, thi naar det ved Flaadens Forøgelse har opnaaet Herredømmet paa Sortehavet, kan det uden Hensyn til Østerrigs geo grafiske Beliggenhed altid være sikker paa at have et udmærket Støttepunkt for sin videre Fremrykning i de bulgarske Fæstninger: Ruscuk, Sumla og Varna, som da ville aabne deres Porte for de ad Søvejen indtræf fende russiske Hærmasser, hvilke saaledes paa bekvem Maade omgaa de strategiske Barrierer, Donau og Balkan.

Ganske anderledes er derimod Forholdet, saa snart Bulgarien frigjør sig for Ruslands Indflydelse, ja muligen stiller sig under Østerrigs, thi derved tilintetgjøres med eet Slag alt, hvad Rusland i den sidste Menneskealder har kæmpet for, da det frigjorte Rumenien heller ikke 69 er meget tilbøjelig til at lade de russiske Hærmasser krænke dets Neutralitet. 1 Bulgarien staa derfor saavel for Rusland som for Østerrig store Interesser paa Spil, og da Rusland kjender sin Styrke, vilde det ikke være underligt, om det søgte at tilintetgjøre det østerrigske Herredømme paa Balkan halvøen (hvorved Vejen til Konstantinopel sikrest aabnes) ved at angribe Kejserstaten selv. Vi vende os herefter til det strategiske Forhold imellem begge Modstandere, og betragte da først deres Stridskræfter.

Den østerrigske Hær har siden 1882 undergaaet en Mængde Forandringer. Først indførtes Stedlighedsprincippet, og forandredes hele Hærens Ord ning, dernæst fastsattes de forskjeliige Vaabenarters Krigs formation , Mobiliseringsarbejdet fremmedes, flere ny Feltreglementer udgaves, Landeværnet blev ordnet i be stemte Hærdele, og endelig har Landets Modstandskraft ydeligere vundet i Fasthed ved Landstormens Organisation, idet herved Felttropper, bundne til Fæstningers Forsvar, frigjordes, og navnlig Erstatningsstyrken betydelig for øgedes.

Liniehæren bestuar paa Fredsfod af: 450 Batailloner, 246 Eskadroner og 227 Batterier; paa Krigsfod ville 875 Batailloner, 450 Eskadroner og 255 Batterier kunne opstilles. Det paaregnes at den aktive Hær og dens Reserve vil have en Styrke a f ........................ 850000 Md. Landeværnet .................................... 310000 — Erstatningsreserven (der føres desuden 130000 Md. over Normalstyrken) .... c. 80000 — Tilsammen 1240000 Md.*) Hæren er paa Fredsfod indordnet i 14 Årmee-Korps distrikter, (det 15. dannes af Okkupationstropperne i *) A a rlig R e k ru tk o n tin g e n t c. 100000 Md., t il E r s ta ln in g s re se rv e n 10 å 20000 M d . , T jen e s ten i L in ie n , den s R e se rve og L a n d e ­ væ rn , er ia lt 12 A a r , m en ved L o v e n om L a n d s to rm e n haves R a adigh ed over alt Mand skab fra 19 til 42 Aar.

Bosnien: I., 13. og 18. Division saml 39. Brig.), i Reglen paa 2, enkeltvis paa 3 eller 1 Division samt en Kava leridivision eller Kavaleribrigade. Desuden findes et militært Kommando i Zara (Dalmatien).

Landeværnet vil paa Krigsfod kunne stille 14 Inf.- Divisioner (Ungarn flere Kavaleridivisioner), og medtages nogle selvstændige Brigader og andre Formationer, paa regnes, at den osterrigske liær ialt kan bringe 48 Fod folks- og c. 10 Kavaleridivisioner paa Benene.

Ifølge Mobiliseringsforskrifterne tæller en Fodfolksdivision 2 Brigader å 2 Regimenter, det ene paa 3 det andet paa 4 Batailloner, samt en Jægerbataillon = 14 å 15 Batailloner, et Rytteriregiment paa 4Vs Eskadron, en Artilleridivision paa 3 svære (9cm) Batterier å 8 Kanoner og et Pionerkompagni, tilsammen 14— 15000 Kombattanter. Et Armeekorps bestaar som Regel af 2 Fodfolksdivisioner og et Korpsartilleri paa 1 svær Division å 3 Batterier, og I let Division å 2 8cm Batterier, tilsammen 40 Ka noner. Hele Styrken udgjør saaledes 293/4 Batailloner, 9 Eskadroner, 11 Batterier og 3 Pionerkompagnier med 28,500 Kombattanter og 88 Kanoner samt en Forplej ningsstyrke af 38,640 Mand og 9,570 Heste. En Kavaleri di vision tæller 2 Brigader a 2 Re gimenter med 25l/4 Eskadron, 3750 Komb. og 12 Kanoner.

Forplejningsstyrken 5630 Mand og 5640 Heste. Felt-Artilleriets Ordning er i det Hele taget af Interesse, idet man efter fattig Lejlighed bar søgt at gjennemføre rigtige Principper. Det er dog en Mærke lighed, at der kun findes 13 Artilleriregimenter, bestaaende af en Regimentstab og 4 administrativt selvstændige Batteri divisioner (ved 1. Regiment 5). 1., 2. og 3. Batteri-Division have foruden Staben 3 svære Batterier samt Kadrer for 2 Ammunitionskolonner, hvoraf baade Divisions- og Armee korpsfeltparker dannes; 4. Division bestaar af Staben, 2 lette Batterier, Rammer for 2 Reserve-Batterier og et Depot, men desuden af 2 svære Batterier ved 6 og 2 ridende Batterier ved 5 andre Regimenter.

Ved hvert Regiment Den aktive russiske Hær' er' inddelV i 48 Inf. Divisioner, 20— 21 Kavaleridivisioner, 48 Artilleriregi menter og 19 ridende Artilleriafdelinger, hvilke paa Freds fod ere samlede i 19 Armeekorpser (deraf 2 i Kaukasien), nemlig 9 paa 3 og 10 paa 2 Divisioner. Ved en Mobi lisering opstilles desuden 24 Reservedivisioner (paa 16 Batailloner og 4 Batterier), hvoraf Halvdelen gaar til Felt hæren, Halvdelen til Besætningstrcpper. Armeekorpsernes Dislokation er følgende, idet vi skjelne mellem dem, som ligge den preussisk-østerrigske Grændse nær, og dem, som ligge længer indo i Landet.

II. A.-K. Wilna, 26., 27. og 28 Divis. i Grondo, Wilna Kowno og 2. Kav. - Divis. i Suwalki.

IV. A.-K. Minsk, 30., 16 og 41. Divis, i Minisk, Bejlostok og Mohilew, 4. Kav. Divis. i Bjelostok.

V. A.-K. Warschau, 8., 7. Divis, i Warschau, Radom, 5. Kav.- Divis. Lipno. 

VI. A.-K. Warschau, 10, 4.m 6. Divis, i Warschau, Lomxa, Plock, 6. Kav,- Divis- Lomza.

XIV. A.-K. Lublin, 18., 17. Divis. i Lublin, Siedlce og 14. Kav.- Divis. i Czestochau. 

XI. A.-K. Zitomir, 11., 31. Divis. i Luck, Zitomir og 11. Kav.-Divis. i Dubro.

XII. A.-K.  Kijew, 33., 12. Divis. i Kijew, Meshibushe og 12. Kav.- Divis. i Kijew.  

Foruden disse Tropper findes endnu i det vestlige Rusland : af G.-K. 3. G.-Divis, i Warschau og 3. Garde Kav.-Brig. ligeledes i Warschau. 1. Skyttebrigade i Wloclawek og I Dou-Kosak Division i Zamosc. 5. Skyltebrigade i Wilna. 2. Skyttebrigade i Czestochau. Tilsammen saaledes 18 Inf.-Divisioner, 3 Skytte brigader og 81 /2 Kav.-Division, hvortil endnu alene  for militærdistrikterne Warschau og WIlna må føjes 5 Reservedivisoner (Nowogeorgiewsk, Waschau, Minsk, ilna og Nünaburg). De andre A.-korpser ere dislocerede som følger: 

Angående den russiske Hærs mobilisering se >Die E n tw ic k e lu n g d e r liu s s is c h e n A rm e e seit dem Jah re 18S2» von A. v. D rygalski, B e rlin 1884. F o r fa tte ren p aa regn e r 15 Dage og a n g iv e r fo r h v e r Dag, hvad der skal g jø re s e fter m od tagen M o b ilis e rin g s o rd re . 

strækning af c. 80 Mil og en vexlende Bredde fra 8 til 25 Mil; de adskilles ikke fra Rusland ved nogen fort løbende Barriere, men paa større Strækninger ved Weichsel, San og Zbrucz (Biflod til Dniester), hvilken dog paa de fleste Steder kan gjennemvades. Imod Syd begrændses Gallicien og Bukowina af Bjergkjederne Beskiden og Karpatherne, saaledes at Landene kunne betragtes som et Glacis, der kun gjennem faa Forbindelser knyttes til det øvrige Østerrige. Dette Glacis kan i topografisk [lenseende deles i 3 Dele. Den nordlige begrændses imod Syd af Linien Krakau-Rzeszow-Jaroslau-Lemberg. Egnen er dels sandet, dels sumpet, ofte skovbevoxet, især mellem Weichsel og San. Sumpene omkring Weichsel, San og Bug gjøre i Forbindelse med Skovene Egnen lidet fremkommelig.

Den midterste Zone, som imod S. strækker sig til Linien Saybusch - Jordanow - Dukla - Chyrow - Delatyn - Kuty er bakket (Karpathernes Udløbere), men flere Partier have dog Lavlandets Karakter. Der er ikke saa meget Skov — omkring Dniester er der ligefrem Træmangel — , og intetsteds findes betydelige Hindringer for Bevægelsen. Den sydligste Del dannes af Karpathernes Nordaffald og er altsaa bjergfuld, desuden meget skovbevoxet. De vigtigste Floder ere: Weichsel, San, Dniester, Bug, Pruth og Sereth. Weichselfloden er allerede ved Krakau (80000 Indb.) en betydelig Hindring, idet den er 160 Alen bred; derefter voxer Bredden til 500 k 1000 Alen.

Broslagning er vanskelig i Tiden fra April-Juni; højre Bred er sumpet, venstre Bred dominerer i Reglen, Floden lader sig vanskelig besejle, skjøndt Dybden næsten aldrig gaar under 6 Fod. Af permanente Overgange haves kun 4, nemlig: 1 Jernbane ved Oswiecin, 2 Jern bane- og 1 almindelig Overgang ved Krakau; Færger findes indtil San paa 6 Steder. Weichsel danner en Forsvarslinie (Længden 30 Mil), som støttes af Fæstningen Krakau, der bestaar af en Enceinte og Forter, som ere fremskudte 8 å 9000 Alen. 77 Paa højre Fløj støttes Linien ved Floden San, som over skærer alle Kommunikationer i Gallicien fra 0. til V. og derfor deler Landet i en østlig og en vestlig Del.

Ovenfor Przemysl (herfra til Udløbet 17 Mil) er San ikke betydelig, da den, skjøndt 160 Alen bred, for det meste kan gjen nemvades. Efter Foreningen med Wistok bliver Bredden betydelig større og naaer henimod Udløbet 500 Alen; Dybden er som oftest 4 5 6 Fod, men ved Højvande kan Vandstanden hæve sig 13 a 14 Fod, hvorved store Over svømmelser fremkomme.

Faste Overgange findes kun ved Przemysl, Radvmno og Jaroslau. Broslagning vil altid tage endel Tid. Przemysl med kun 15000 Indbyggere er efter megen Vaklen frem og tilbage, idet Jaroslau tidligere var udset til Hovedfæstning i disse Egne, bleven omdannet til et befæstet Punkt, hvortil i 1880 c. 8 Millioner Kroner be vilgedes. Dniester er nedenfor Strvviaztloden en betydelig Hindring, da den ledsages af store Sumpstrækninger. Navnlig mellem Stry og Sambor ere Oversvømmelserne ofte storartede. Nedenfor Nizniow bliver Hindringen af en anden Art, idet Floden er dybt indskaarel, saaledes at Bredderne blive fra 50 til 60 Fod høje. Bredden vexler fra 250 til c. 400 Alen.

Skibsfarten er dog ubetydelig. Jernbanebroer findes ved Sambor, Mikolajow, Jezupol og Nizniow. Som For svarslinie har dog Dniester ringe Betydning, da den 35 Mil lange Linie let omgaas paa begge Flanker. Bug er mindre betydelig, da den ved Overskridelsen af den russiske Grændse kun er 60 Alen bred; deu benyttes meget til Transport af Træ. Pruth og Sereth, som begge udspringe paa Kar patherne, ere paa østerrigsk Grundgebet vilde Bjerg strømme; dog maa for Pruths Vedkommende Strækningen Kolomea-Czernowitz undtages; de nævnte Byer ere vig tige Vejknuder og Broovergange og berøres af den vig tige østgalliske Forbindelsesbane: Jassi-Lemberg. 78 Gallicien har en Overflade af 1416 □ Mil med noget over 6 Mili. Indbyggere; det er altsaa forholdsvis stærkt befolket (4260 pr. □ Mil), men der er dog be tydelig Forskjel, idet der findes 7440 pr. □ Mil i Vest og kun 2150 i Bjergdistriktet Zambor. Store Byer findes ikke foruden Lemberg og Krakau, da de næste i Rækken, Tarnow, Brody og Tarnopol, kun have noget over 20000.

Gjennemsnitlig findes 18 Landsbyer pr. 100 □ Km. Landet er ret godt dyrket, idet 25 pCt. er Græsland, 46 pCt. Ager land og 29 pCt. Skov, og der drives megen Kvægavl. Bukowina, som omfatter 190 □ Mil med 584000 Indb. (3070 pr. □ Mil), var Østerrigs Løn for Mæglingen mellem Tyrkiet og Rusland i Krigen 1768— 1774 (det hørte tidligere til Moldau).

Det er endel mindre tæt befolket end Gallicien, da det for det meste er Bjergland; der haves saaledes kun 5 Landsbyer pr. 100 □ Km. Hovedstaden Czernowitz (46000 Indb.) har et tydsk Uni versitet. Klimaet i Gallicien og Bukowina er ikke behageligt, om Sommeren er det meget varmt (ofte indtil 27° R.), om Vinteren meget koldt (indtil — 27° R.). Luften er ofte tør, og Østenvinden er meget bidende. Det regner 116 og sner 45 Dage om Aaret. Vandene ere i Almindelighed frosne i 90 ä 100 Dage. Vi skulle ikke forsøge paa at give en Karakteristik af Beboerne, som dels ere Polakker, dels Ruthener foruden lk Million Jøder.

Paa Grund af Galliciens Au tonomi ere Polakkerne Østerrig ret hengivne, hvorimod Ruthener have russiske Sympathier, hvad navnlig kan faa uheldig Betydning for Østerrigernes strategiske Opmarche, da mange Ruthener ere ansatte ved Jernbanerne. løvrigt henvises til Franzos’s Skildringer af Livet i Gallicien og i Bukowina. Navnlig udmærker den adelige polske Kvinde sig ved Skjønhed og huslige Dyder. Vi have dvælet noget udførligere ved disse østerrigske Grændselande, fordi de ere den sandsynlige Skueplads for et første Sammenstød mellem Østerrig og Rusland, men 79 skulle nu i Korthed betragte deres sydlige Begrændsning: Karpathern e. Denne Bjergkjede, som har en gjennemsnitlig Bredde paa c. 13 Mil, gaar under forskjellige Benævnelser fra Donaufloden ved Pressburg langs med Galliciens Syd grændse, hvorefter de omfatte Siebenbürgen imod Øst og Syd.

De danne saaledes en Hindring, som Busland ikke kan omgaa, og som kan deles i følgende Hovedafsnit: 1. Imellem Pressburg og Arvaflodeu. Den herværende Bjergkam (smaa Karpather, Vest-Beskiden) har en Højde af 2000 ä 2200 Fod og adskiller March fra Waagdalen. Mange gode Overgange føre dog navnlig imod Nord over Bjergryggen, saaledes at en større Hærs Bevægelse fra March til Waag eller omvendt ikke frembyder Vanskeligheder (Benedeck i 1866). Jernbanen Sillein-Breslau, gaar over Kjeden i Jab lunkaupasset. 2. Imellem Arva og Sænkningen langs Popradlloden findes nordligst Vest-Beskiden, som ikke er nogen fremtræ dende Hindring, og imod Syd det mægtige Tatra, en sammenhængende Bjergmasse, som hæver sig indtil 8000 Fod og hvorover ingen Veje af militær Betydning føre. Derimod omgives Partiet af en na turlig Bundevej, nemlig Arva, Poprad, Dujanec, og Waag's Dale, hvorved der dannes en forholdsvis bekvem Adgang fra Gallicien til Waag og videre til Donau. 3. Fra Poprad til Stryj- og Ungflodens Kilder. Paa denne Strækning ere Karpatherne (Øst Beskiden) for holdsvis lave. liængst imod Vest ere de kun '2000 Fod høje, men stige derefter til 3500 Fod. Her findes derfor ogsaa en Mængde gode Vej- og Jernbane overgange. Blandt de første mærkes: Eperies-Neu Sandec, Eperies- Dukla, Homonna - Sanok, Ungvar Sambor Munkacs-Stryj (Magyarernes Vej). 4. Fra St/yj- og Ungflodens Kilder til Sænkningen ad 80 Tlieissfloden over Bistritz-Potes til Suczawa. Kar patherne have her en meget vild Karakter og danne flere Parallelkjeder, som hæve sig indtil 7000 Fod.

Af Kommunikationer, brugelige til Uærbevægelser, haves kun faa, saaledes den 26 Mil lange Vej fra Sziget ved Theiss til Delatyn (Jablunkapasset 3200 Fod højt) og den alt nævnte Vej fra Sziget til Suczawa (Pashøjden 4500 Fod). Bjergkjedens Overskridelse vil her mindst tage 6 5. 8 Dage, og da først Dniesterlinien ogsaa maa passeres, vil en Fremrykning af større Hærrnasser ad denne Kant næppe være til at befrygte. Intetsteds findes dog Befæst ninger til Forsvar af Passene med Undtagelse af nogle gamle Slotte. Det er en Selvfølge at for militære Operationer i Gallicien ville de derhen førende Jernbaner have en stor Betydning, og vi skulle derfor nævne disse: A. Paa østerrigsk Side. 1) Linien Wien-Oderberg (Nordbanen) og dens Fort sættelse til Krakau og Lemberg (Ludvigsbanen). Stræk ningen Wien-Krakau (55 Mil) er dobbelsporet, og da der findes et betydeligt Transportmateriel, er dens Transport evne ret betydelig (indtil 30 Tog om Dagen). Mangelen er, at Banen paa Strækningen Oswiezin-Krakau gaar tæt forbi den russiske Grændse, og at der imellem Krakau og Lemberg findes mange Kunstanlæg, som let ødelægges, nemlig 25 Broer med over 3600 Alens Aabning. 2) Linien Kaschau-Tarnow, 26 Mil, er en Bjergbane med forholdsvis ringe Transportevne (15 Tog om Dagen). 3) Linien Pesth-Miskolc-Sambor-Przemysl, c. 72 Mil, er ligeledes en Bjergbane, hvis Transportevne næppe heller kan sættes højere end 15 Tog om Dagen. Saa længe Østerrig kun ved disse Baner forbandtes med Gallicien, var det særdeles vanskeligt at bringe de i Gallicien dislocerede Tropper I. og XI. A.-K. samt 1. og 81 11. Kavaleridivision hurtig Understøttelse.

Dette var Grunden til, at en Mængde andre Baner dels ere projek terede, koncessionerede eller under Bygning, nemlig: a) Linien Sillein--Neusandec-Chyrow, hvorved Gallicien sættes i sikker Forbindelse med Wien og Pressburg, b) Linien Munkacs-Stryj og c) Linien Szigeth-Suczawa. Af disse Linier er dog kun den første*) bleven fuld ført, Bygningen af den anden er i den sidste Tid stærkt fremmet. Den østerrigske Generalstab har desuden gjort Skridt for at forøge Banerne 1. og 2.’s Præstationsevne. Foruden de nævnte Baner, som navnlig komme i Betragtning ved Hærens strategiske Opmarche i Gallicien, maa endnu nævnes:

a) Linien

Jarislau-Sokal. 3)  Linien Lemberg-Brody og Lemberg-Tarnopol samt jr) Linien Lemberg-Czernowitz-Galatz, Stanislau-Husiatyn, hvilke sidste kun have Betydning for de i Øst Gallicien yv :‘,u . og Bukowina optrædende Tropper. ri i , . / f ■ B. Paa russisk Side. 1) Linien Warschau-Granica (40 Mil) er dobbeltsporet og har en Transportevne af mindst 24 Tog i Døgnet. 2) Linien lwangorod-Granica er en ny anlagt enkelt sporet Bane, hvis Transportevne angives til kun 12 Tog i Døgnet.

Fra Granica til Brody, en Strækning paa 60 Mil, findes ingen Baneforbindelse imellem Østerrig og Rusland, hvad der vistnok skyldes strategiske Flensyn, da herved en Operation paa Weichselflodens højre Bred vanskelig gjøres.

3) Linien Brest-Litowskij og Lublin-Kowel-Rowno og 4) Linien Kijew-Rowno, --------------------- v1** Al’ &.S *) lian en kaldes paa G ru n d a f fo rs k je llig e M islig h e d e r , h v o r til dens A nlæ g gav A n le d n in g , S kan d alb an en . Militært Tidsskrift. XVI. 6 82 hvilke over Dubno træde i Forbindelse med Linien Brody Lemberg. Hertil slutter sig den nylig fuldendte Bane, W ilna-Luninec-Row no . 5) Linien Odessa-Proskurow-Tarnopol-Lemberg. Krænker Rusland Rumeniens Neutralitet, kan det yder ligere benytte: 6) Linien Kiszinew-Jassi-Suczawa. Da de russiske ,Baner have en betydelig større Spor vidde end de østerrigske (1.524 Meter istedetfor 1.422 Meter), vil det russiske Materiel ikke kunne benyttes paa de østerrigske Baner og omvendt. Det brede Spor be virker, at de russiske Vogne kunne rumme mere end de østerrigske (42 Mand eller 8 Heste), men paa den anden Side lade de russiske Baners Administration og deres Transportevne en Del tilbage at ønske. Vi ville nu nærmere betragte Forholdet imellem de to K e j s e rm a g t e r ved en u d b r y d e n d e K rig . Staa Rusland og Østerrig alene ligeoverfor hinanden, maa det antages, at den sidste Magt, hvis Stridskræfter ere langt underlegne, maa holde sig til Defensiven, og det Spørgsmaal opstaar da først, hvor det vil lade disse opmarchere.

Det kan da næppe være tvivlsomt, at til Opmarcherummet vil blive valgt lignen Syd for W eichsel imellem Krakau og Przem ysl, hvorfra en russisk Frem trængen dels fra Polen og dels fra Podolien bedst imøde gaas. 7 Foruden I. og XI. A.-K. samt de to. Kavaleridivi sioner ville da her kunne samles: I L , H L , V 1 1 L , IX . og X . A .-K ., som hovedsagelig be fordres ad Nordbanen, Ludvigbanen og Banen over Sillein-Csaca-Chyrow , paa venstre Fløj ved Krakau. VI. A.-K. i Centrum ad Banen Kaschau-Tarnow. IV., V. og V IL A.-K. ad Banen M iskole-P rzem ysl (eller tildels Csaca-Banen) paa højre Fløj ved Przemysl. 83 Af de andre Armeekorpser komme endnu i Be tragtning : XII. fra Hermannstadt og I XIII. fra Agram, £ , idet de øvrige antages at blive tilbage som Okkupations tropper eller strategisk Reserve.

Heraf frembyder navnlig XII. A.-K.’s Transport til Gallicien betydelige Vanskeligheder, da Baneendepunkterne, Sziget og Maros-Vasarhely, ligge langt fra Czernowitz. Korpset vil derfor vistnok navnlig blive anvendt til som et detacheret Korps, forøget med en Honved Kav.-Divi sion, at standse Russernes Fremtrængen over Østkar patherne. XIII. A -K. kan benytte de alt nævnte Baner. Uden et grundigt Kjendskab til Armeekorpsernes Sammensætning og Baneliniernes Transportevne kan det vanskelig angives, hvor hurtig den østerrigske Hærs strategiske Opmarche kan være endt. B-G har i «Der Oesterreichisch-Russische Zukunft krieg 1884» gjort et Forsøg i saa Henseende, men da flere Baner siden den Gang ere aabnede for Driften, holder Forfatterens Beregninger næppe Stik mere. Gaas imidlertid ud fra, at hvert Armeekorps indlades i 110 Tog, udkræves til hvert enkelts Jernbanetransport 4 å 7 Dage, alt eftersom Banen er dobbelt- eller enkeltsporet. Medens det X. A.-K. kan indtræffe den 14. Dag efter Mobiliseringsordrens Udstedelse, vil II. A.-K. kunne komme den 19., VIII. den 23. og IX. den 28. Dag, VI. A.-K. den 17., IV. A.-K. den 18. og V. A.-K. den 24. Dag.

Man tør saaledes næppe paaregne, at hele den østerrigske Operationshær har fuldført sin strategiske Op marche førend efter 30 Dages Forløb, forudsat at det ikke lykkes Russerne at afbryde Ludvig Banen. Angaaende den russiske Hærs strategiske Op marche foreligge kun yderst sparsomme Efterretninger. 6* Ad Banen Warschau- Granica ville dog rimeligvis blive befordrede: V. og VI. A.-K., 3. Garde-Division og en Reservedivision, samt ad Linien Minsk-Iwangorod Granica IV. A.-K. Disse Troppeafdelinger, tilsammen 10 Infanteri- og 4 Kavaleridivisioner samt to Skyttebrigader, kunne vistnok efter 25 a 30 Dages Forløb true Weichselliniens venstre Fløj. Af Hensyn til Hærens Samvirken med Hærene paa højre Weichselbred vil Opmarcherummet blive valgt saa østlig som muligt, i hvilken Henseende den under Byg ning værende Bane Lodz-Bodzechow kan faa Betydning. G.-K., I. A.-K., III. og II. A.-K. samt 4 Reserve Divisioner m. m., tilsammen 1 4 Infanteri- og o Kav.-Div., kunne sammendrages imellem Kowel og Lublin som stra tegisk Reserve for at anvendes efter Forholdene; det for udsættes herved, at Tydskland indtager en velvillig Neu tralitet. Det XIV. A.-K. og Don Kosak Divisionen ville efter 4 å 5 Dagsmarcher, altsaa 20 Dage efter Mobiliseringens Begyndelse, kunne nærme sig den østerrigske Grændse.

Endelig kunne paa Strækningen Proskurow-Rowno i Wolynien følgende Troppeafdelinger koncentreres: XI., XII., VII. og VIII. A.-K. samt eventuelt 4 Reserve-Divis., eller tilsammen 1 2 Infanteri- og 4 Kav.-Div. Da der til Transport af disse Kræfter haves mindst 2 Banelinier til Raadighed, ville de efter c. 30 Dages Forløb kunne be gynde Indrykningen i Gallicien. Skulde de nævnte Troppe masser, hvoraf altsaa 10 Inf.-, 4 Kav.-Divis. og 2 Skytte brigader optræde paa Weichselens venstre Bred og 28 Inf.-, 10 Kav.-Divis. paa dens højre Bred, ikke anses for tilstrækkelige til at begynde Krigen mod Østerrig, haves i 2. Linie Raadighed over IX., X., XIII. og XV. A.-K. samt c. 4 Reserve-Divisioner, hvilke vi dog ikke skulle tage i Betragtning, da det paa Grund af Jernbane væsenets mindre heldige Tilstand er umuligt at have nogen Formening om, naar de kunne indtræffe paa Krigs skuepladsen. 85 Under Krigen 1877 — 78 (se ogsaa General Sotows Dagbog angaaende det 4. russiske A.-K.’s Mobilisering og Jernbanetransport til Donau) gik det nemlig meget smaat med den russiske Hærs Sammendragning paa Grund af Banernes ringe Præstationsevne. Siden den Gang har dog den russiske Generalstab specielt taget Jernbanevæsenet i sin Haand, og da de daarligst admini strerede og for en stor Troppetransport uheldig stillede Baner ligge længer borte fra Grændsen, gaar den øster rigske Generalstab ikke ud fra, at den russiske Hærs Opmarche nuomstunder vil lide store Forsinkelser. Hvorledes Kampen imellem Østerrigere og Russere vil forløbe i Gailicien, kan naturligvis ikke paa Forhaand afgjøres. Russerne ville navnlig søge en Samvirken imellem de koncentrisk fremrykkende Armeer og efter et vundet Slag tvinge Østerrigerne tilbage over Karpa therne*).

Der kan herefter være Spørgsmaal om at vælge en af følgende Operationslinier: 1) Ad Oder og Marchdalen direkte paa Wien. Denne Vej som er den korteste imellem Polen og Østerrig og Hovedforbindelsesaaren mellem begge Lande, fører imid lertid tjet forbi Krakau og i en vis_ Afstand fra Olmutz. *V Denne Fæstning maa altsaa indesluttes, Krakau belejres; men Operationslinien har desuden den Mangel, at For bindelsen med Basis maa foregaa ad en smal Strimmel (imellem Weichsel og Beskiden), og at den meget snart kan trues fra begge Flanker. Da Wiens Okkupation heller ikke har stor Betydning for Rusland, vil Linien derfor næppe blive valgt.

*) Den ø s te rrig sk e G e n e rals ta b , som tilfu ld e in d s e r , h v ilk e n v a n ­ sk elig Opgave det v il være, at m odstaa R u s se rn e s A n g re b i G a l lic ie n , h a r frem sa t F o rsla g om at anlæ gge B e fæ s tnin g e r ved R z e s z ow e lle r P ils n o (im ellem K rakau og P rz em y sl) , ved D u kla e lle r S a n o k , og i Ø s tg a llicie n ved L em b e rg og N iz n io w , den sid s te til F o r s v a r a f D n ie sle r . 86 2)

En anden Operationslinie fører ad Arva og Waag dalene til Donau. Netop paa dette Sted findes imidlertid den stærke Fæstning Komorn*), saaledes at en Overgang over Floden, hvorved Øslerrigs anden Hovedstad Buda pest vilde trues, her vanskelig lader sig gjennemføre. Linien vil altsaa næppe blive valgt til Hovedoperationslinie, men vil snarere blive benyttet af en mindre Hærstyrke, der skal holde Øje med Østerrigernes Forehavende i Vest. 3)

Operationslinien Dukla-iVliskolcz frembyder mange Fordele; den passerer Karpatherne paa det mest tilgæn gelige Sted, den er i god Vej- og Jernbaneforbindelse med Hjemmet, den er den korteste henimod Budapest, og endelig er den forholdsvis let at sikre i begge Flanker ved koopererende Hære. Af Befæstninger mødes knn Przemysl. Det maa derfor antages, at Busserne, som valgte denne Linie i 1849 (de vare da Allierede med Østerrig), ogsaa i Fremtiden ville benytte den, thi jo hur tigere de kunne naa Donau og Budapest, desto heldigere ville de være stillede. Betydelige Hindringer findes ikke paa denne Opera tionslinie. I 1849 søgte Ungarerne at standse Busserne ved Kaschau, men de maatte snart vige for Over magten; ved Eperies have Ungarerne længe ønsket anlagt en befæstet Lejr, men det er hidtil forblevet ved Ønskerne.

En egentlig afgjørende Kamp vil derfor næppe finde Sted førend imellem Theiss og Donau, hvorhen Øster rigerne sandsynligvis koncentrere deres Kræfter. Allerede ved Miskolcz findes langs Sajo en udmærket Stilling, som støtter sin højre Flanke til den vanskelig passable Theiss, og kommer Angriberen i den ungarske Slette, som kun lidet egner sig til den store Krigsføring, da Boliger og Levnetsmidler mangle, vil den russiske Operationslinie allerede være bleven saa lang, at Østerrigerne, navnlig naar de have anlagt befæstede Brohoveder ved Budapest og Szolnok, kunne tænke paa at gaa offensivt frem. *) D enne Fæ s tn in g h ave T y rk e rn e a ld rig k u n n e t erobre . 87 4) Øst for Vejen Munkacs-Stryj ere Karpatherne meget utilgængelige og altsaa, som allerede nævnt, lidet egnede for den store Krigsføring. En Fremrykning fra Czernowitz eller Suczawa ad Bistrilz-Potes maa dog fra Østerrigernes Side altid holdes for Øje. Østerrigs Angreb paa Rusland.

Som ovenfor paavist ere Østerrigs Stridskræfter alene ikke tilstrækkelige til med nogen Udsigt til Held at kunne gribe Offensiven mod Rusland. Herpaa kan det kun tænke, naar det er allieret med en anden Magt: Tydsk land, saa meget mere, som allerede et Blik paa Kaartet viser, at der fra Gallicien fører to Operationslinier i diver gerende Retning ind i Rusland, nemlig en paa begge Weichselbredder ind i Polen, en anden gjennem Woly nien til Kijew. Et tabt Slag paa den ene Operationslinie vil derfor, naar Østerrig staar alene, altid tvinge Styrken paa den anden Operationslinie tilbage, da ellers dens Forbindelse med Basis trues. Det ligger udenfor vor Opgave at behandle Spørgs maalet: et kombineret østerrigsk-preussisk Angreb paa Rusland, hvortil Sarmaticus i sit Værk »Von der Weichsel zum Dnjepr» 1886 har leveret et saa udmærket Mate riale*).

Vi skulle blot indskrænke os til at fremsætte enkelte orienterende Bemærkninger. Weichsellinien, som løber midt igjennem Polen og kan omgaas baade paa preussisk og østerrigsk Grund gebet, er ikke istand til at afgive en Forsvarslinie for Russerne, men paa den anden Side indtage disse paa højre Bred i Rummet Warschau-Brest-Litowoskij - hvangorod *) N aa r S a rm a ticu s fo r eu saadan K rig an b e fale r den • m ethodiske« K rig s fø rin g , saaledes at A n g rib e re n frem fo r a t følg e N ap olé on s Op træ den i 1812 skal lade sig nø je m ed a t in d tag e bestem te A fsn it, h v o r fra d e r saa vid e re kan rykkes frem , saa g jøres dette m ed Re tte til G je n s tan d fo r en ska rp og k la r K r it ik i Revue m ilita ire de l ’E tra n g e r sid s te H alv a a r 1886. 88 en saa god Centralstilling imellem deres to Modstandere, at de nødig frivillig ville opgive denne.

Til Støtte ere da Fæstningerne Warschau, Iwangorod og Brest-Litowskij bleven anlagte. For yderligere at forhindre Preusserne, hvis Hovedopmarche vil finde Sted i Provindsen Øst preussen, fra at afskære den i Polen forsamlede russiske Hær fra Forbindelsen med det nordlige Husland, er dels den lange Linie langs Narew-Bobr, Augustowski Kanal Njemen bleven befæstet (Nowogeorgiewsk-Goniadz-Kowno), og dels paatænkes en større Hærmasse koncentreret ved Kowno, hvorfra en saadan Operation fra preussisk Side kan trues i venstre Flanke. Da vi kun beskjæftige os med Forholdet mellem Rusland og Østerrig, maa dettes Maal i det betragtede Tilfælde nærmere fastsættes. Den egentlige Tyngdelinie mellem Gallicien og War schau gaar paa venstre Weichselbred fra Krak au over Kielce og Iladom og frembyder sig altsaa navnlig til Hovedoperationslinie for den i Polen fremtrængende øster rigske Hær. Ad denne Vej hindrer Weichsel Foreningen med Preusserne, som optræde paa Weichselens højre Bred.

En Overskridelse af denne Flod imellem Iwangorod og Warschau, hvor ingen faste Broer findes, og hvor Floden er over 1000 Alen bred, 10 a 20' dyb og har en Strømhastighed af over 3 Fod i Sekundet, vil være en saa vanskelig Operation (højre Weichselflod er i Reglen dominerende), at den under den russiske Hærs Øjne næppe vil have Udsigt til at lykkes; den nævnte Opera tionslinie vil derfor kun blive benyttet af en mindre Hærstyrke, som i Forening med en lignende preussisk kan forhindre Russerne i at bryde ud fra Warschau og Iwangorod. Foreningen med den preussiske Hær maa altsaa søges ved en Fremrykning ad højre Weichselbred, og paa Grund af det impassable Terrain mellem Weichsel og San og de faa Vejforbindelser, som i det Hele taget findes 89 mellem Gallicien og Polen fra Weichsel til Bug, maa den foregaa ad Vejen Tomaszow-Zamosc-Lublin-Siedlce uden Hjælp af Jernbaner (Afstanden Lemberg-Warschau c. 50 Mil). Paa denne Vej findes foruden Floderne Wieprz og Bug kun faa Hindringer*), og Operationslinien sikres forholdsvis let, da Operationsfeltet, c. "20 Mil bredt, i Vest begrændses af Weichsel, i Øst af Bug (Bredden ved Over skridelsen af den russisk-østerrigske Grændse 65 Alen, ved Brest c. 200 Alen). Skulde det lykkes Østerrigernes og Preussernes Hovedhære at slaa den russiske Hær paa Siedlce's Sletter, maa de cernere eller belejre de polske Fæstninger for derefter støttet paa Bug at fortsætte Operationerne.

Vi have imidlertid antydet, at Østerrigerne ikke kunne nøjes med den ene Operationslinie ind i Polen, da de ellers udsætte sig for, at Russerne fra det sydøstlige Rusland, falde dem i Ryggen, saaledes som det ogsaa var Tilfældet i Felttoget 1812 (General Tormassow mod Schwarzenberg). Til at forhindre dette ere Terrainforholdene ret gun stige. Øst for Bug og hen til Dnjepr findes nemlig det mærkelige Prypet (Pripjatj) Gebet, fremkommen derved, at den c. 80 Mil lange Pripjatj paa hele sit Løb kun har 150 Fod Fald, saaledes at en stor Mosestrækning (c. 100,0000 Km.) opstaar.

Den russiske Regering har vistnok siden 1873 gjort uhyre Anstrengelser og udgivet mange Mil lioner for at bringe Pripjatjmoserne under Kultur, men endnu kunne de ikke anses for egnede til større Troppe bevægelser, saaledes at Forbindelsen mellem Polen og Syd-Rusland fremdeles maa foregaa imellem den smalle Strækning, som findes mellem Gallicien og Pripjatj Ge betet, hvor ogsaa Hovedjernbanen Kowel-Rowno-Kijew findes. *) D en g am le Fæ s tn in g Z am o s c , som u n d e r den p o lsk e O p s tand 1830— 31 v a r P ola k k e rn e s sid ste B o lvæ rk , e r n u n ed la g t og er ud en al m ilitæ r B e tydning . 90 Det ses saaledes, at en fra Øst-Gallicien mod NO. fremrykkende østerrigsk Hær let overskærer den nævnte Forbindelse.

Det er for at lette denne Bevægelse, at Østerrigerne i den sidste Tid have anlagt de før nævnte Baner: Lemberg-Sokal og Stanislau-Husiatyn. Vi skulle ikke dvæle ved de Vanskeligheder, som den østerrigske Hærledelse under Fremrykningen i Wolynien og Podolien og videre mod Kijew, som c. 66 Mil fra Lem berg foreløbig vil danne Endemaalet, vil have at overvinde (af befæstede Punkter haves kun den ældre Fæstning Luck ved Styr), men kun henlede Opmærksomheden paa, hvorledes Russerne for at bøde paa de Ulemper, som den omhandlede østerrigske Offensiv vilde fremkalde, med megen Iver have fuldført Bygningen af den vigtige Bane Pinsk-Gomel midt igjennem Pripjatj Gebetet (paa Flodens nordlige Bred), hvorved altsaa Brest-Litowskij og Kijews Forbindelse under alle Forhold er sikret. For de Allierede bliver det altsaa ligesaa lidt som for Napoleon i 1812 muligt at faa Oplysning om, hvor stor en Styrke der vilde true deres højre Flanke under en Fremrykning fra Bug. Forinden jeg slutter min korte Beretning om det strategiske Forhold mellem Rusland og Østerrig, skal jeg endnu til Slutning efter Sarmaticus give en Oversigt over, hvilke særegne Krigsforberedelser et Felttog imod Rus land udkræver. Beklædningen. Uldtøj er aldeles uundværligt. Støvlerne maa for det meste bæres udenpaa Benklæderne, ligesom i den kolde Aarstid Baschliks og Peltse maa medføres i betydeligt Antal. Til at beskytte Mandskabet mod Vejrliget ere ogsaa Telte nødvendige. Forplejningen maa paa det omhyggeligste forbe redes. Vistnok ere Polen og Lithauen rige paa Korn og Kvæg, men da Byerne ligge forholdsvis langt fra hinanden, føre Rekvisitioner ikke til noget stort Resultat. I hvert 91 Fald tilvejebringes Levnedsmidler kun, naar der øves en stærk Tvang. Tropperne maa derfor medføre Levneds midler for flere Dage og forøvrigt stole paa de bagved værende Magasiner. Der kan ikke tænkes paa at forsyne Hæren regel mæssig med Brød, thi da Vejene ere særdeles slette og Transporterne som Følge deraf langvarige, vilde Brødet i Reglen først i skimlet Tilstand komme Tropperne i Hænde. Man maa altsaa hjælpe sig med Tvebak og Kjød tvebak. Vandet er i Rusland som oftest daarligt og kan kun nydes kogt i The eller Kaffe, med mindre det filtreres. Hø og Havre findes i store Forraad. Transportmidler. De almindelige Trainkjøretøjer ere for svære i Rusland; det er derfor af Vigtighed at anskaffe et stort Antal let bevægelige Kjøretøjer, thi Af delingerne kunne næppe medføre for mange. For Felt jernbanevæsenet vil der være særdeles meget at gjøre for at bringe Operationstheatret i Jernbaneforbindelse med Hjemlandet. Vej forbedr in g. Saa snart Chausseerne forlades, hvoraf der kun ere faa, bliver

Fremkommeligheden paa Vejene meget ringe (Napoléons Erfaringer i Felttoget 1806—7: «J’ai trouvé en Pologne une cinquième élément, c’est la boue»). Jordsmonnet er enten meget sandet eller moset, idet dog om Sommeren mange side Strækninger udtørres og da støve. Broer kunne aldrig med Sikkerhed passeres, førend de ere undersøgte. Pionererne ville derfor have fuldt op at gjøre og ville navnlig mange Steder have at forbedre Vejene ved at lægge Risværk ovenpaa. Broslagning vil meget hyppig forekomme; da Rytteriet ikke altid kan medføre Broekvipager, er det af stor Betydning, at denne Vaabenart selv kan bygge sine Broer (se Korpsmanøvrerne i Elsass 1886) eller er øvet i at svømme over Floderne.

 Anmærkning.

N avn e ere sk revn e e fter N'eue U e b e rsich tsk a r te von C e n tra l E u ro p a 1 : 750.000, u d give t a f det k.-k. m ilitå r-g e o g r . In s titu t i W ie n . E n k e lte R e g le r fo r p olsk e og ru s sis k e N avnes Ud tale, a og e u d la le s som om og em , f. Ex . D a b row a -D om b ro w a (Næselyd), d - n. c = z. P ilic a = Pih'za. c k — zk. P lo c k =; Plo zk . cz — ts cli. W ie lic z k a = W ilit s c h k a . h = ch. 1 = 1. m o u illé . z m ed r fo ran b liv e r t il fran sk j. R ze s zdw = R sh é s zuw . b rz og bp z = bj og pj. Przem ys) = P sh em isl. z = s. I , t ■ i = sh. R o zan = R o sh an . L om z a — U om sha . c n s f = cj, nj, sj, fj, Z am o sc = Sam osj. Akcenten lægges stedse paa næstforreste Stavelse .