Som det var at vente, er der siden Fremkomsten af den i nærværende Tidsskrifts 2. og 3. Hefte for 1888 optagne Afhandling om Maskinkanoner blevet arbejdet stærkt og i det hele med Held paa Udviklingen af denne Art Vaaben. Gjennemførelsen af Fodfolkets Bevæbning med Magasin geværet af lille Kaliber tvinger næsten med Nødvendighed Feltartilleriet til paa sin Side at søge opnaaet en forøget Virkning, hvilket nærmest maa ske ved Forøgelse af Skudhastigheden; det i Fæstningskrigen stedse stærkere fremtrædende Krav paa at skaffe Skytset en Dækning, som altid maa være kostbar, medfører ganske naturligt en Stræben efter at præstere den udkrævede Virkning med det mindst mulige Antal Kanoner; i Flaaderno gjør et lignende Hensyn sig gjældende, desuden fremtvinger de moderne Kampskibes uhyre Fart med Nødvendighed en stor Skudhastighed, og Trangen til hurtigskydende Skyts voxer med Erkjendelsen af, at dette Vaaben yder den bedste Sikring mod Torpedoangreb. Man kan under disse For hold ikke undres over, at Maskinkanonen ikke har nøje des med, ved at optræde i stedse fuldkomnere Former at sikre sig det hidtil vundne Omraade, men ved Siden heraf for Alvor har begyndt at optage Konkurrencen med den almindelige Kanon af stort Kaliber. Den i ovennævnte Afhandling opstillede Definition for de største Maskin kanoner, »hurtigskydende Kanoner», hvori disse betegnes som »enkeltløbede Vaaben, der udslynge Sprængprojek- tiler af saa lille Kaliber, at Rekulen bliver meget ringe, hvorved Retningen gjøres meget hurtigere end med en Feltkanon, og hvis Ladning ved Anvendelse af Enheds patron er gjort lige saa hurtig som Ladningen af et hurtigskydende, enkeltladende Gevær», denne Definition er nu forældet. Firmaet Hotchkiss har præsteret meget kraftige, hurtigskydende Kanoner af c. 10cm Kaliber, og Armstrong er endogsaa naaet til 12, 12.7 og 15.2cm Kaliber. Der foreligger authentiske Beretninger om, at den 12cm Kanon med et Projektil paa c. 40 (eng.) H og en Ladning paa c. 12 ft har fundet Anvendelse i et ikke ringe Omfang i den engelske Flaade, hvad der synes ret naturligt, naar man erfarer, at der f. Ex. med denne Piece i Hurtigskydning imod et 1500 Yards fjernt Maal er præsteret 10 Skud i lm 38s. Af saadanne Kanoner findes f. Ex. paa Pantserskibet Nile (løbet af Stabelen 1888) 6, paa Trafalgar (1887)6; paa de nyere Skibe, f. Eks. Uood, Renown, Re- puls og Royal Sovereign (alle under Bygning 1889) er man gaaet op til en Bestykning af 10 15.2cm (6 inch.) hurtigskydende Kanoner; ogsaa Krydsere armeres med disse Piecer; Blake og Blenheim (I. Klasse) faa saaledes hver 10 6 inch., 20 Krydsere af 2. Klasse hver 6 4.7 inch. At de hurtigskydende Kanoner af stort Kaliber (12cm og derover) ville komme til at spille en stor Rolle i Flaadernes Armering, er vistnok herefter utvivlsomt; deres gode Egenskaber synes ligeledes at maatte kunne skaffe dem Anvendelse saavel ved Kystartilleriet som ved Land befæstninger, hvor man navnlig kunde tænke sig dem som Afløsere af de i Taarnene anbragte, langsomt skydende Kanoner; til her at give en nærmere Beskrivelse af denne Art Vaaben og at gaa ind paa en Drøftelse af Spørgsniaalet om deres Anvendelse er der imidlertid næppe Anledning, efterat Oberstløjtnant Th. Schou i 19. Aargangs I. Hefte af »Militært Tidsskrift» har meddelt fyldige Oplysninger om Armstrongs hurtigskydende Kanoner.
Medens Armstrongs hurtigskydende Kanoner af stort Kaliber (12cm og derover) ikke vides anvendte til Land befæstning, har Gruson fremstillet en 12cm Haubits i Pantserlavet. Piecen er 13 Kaliber lang og vejer 500 Kilogr., hele Pantserlavetten med Forpantser 18500 Kilogr. Projektilet (Ringgranat eller Granatkardæsk med 450 I4mm Kugler) vejer 16.4 Kilogr., Ladningen 0.3 -0.9 Kilogr. Største Skudvidde 5000 Meter Skudhastighed c. 10 Skud i Minutten. Kuppelen kan under Skydningen hvile paa Forpantseret; efter Forsøgene lader det dog til at være heldigst at bi beholde et lille Spillerum. Skydningen synes god; Grup per af Skud paa 10 fordele sig i Reglen paa 1000— 4000m Afstand over et Rum af 20—60m.
Have Fremskridtene i Klassen «hurtigskydende Ka noner" saaledes været ligefrem forbausende i det sidste Par Aar, er der til Gjengjæld kun lidet at melde om Maskinkanonen i dens mindste Form «Mitrailleusen». Det er, saavidt skjønnes, overraskende let lykkedes at til lempe de ældre Konstruktioner saaledes, at de kunne føre den moderne Geværammunition, og enkelte Opfindere, bl. A. Maxim, have opnaaet at simplificere deres Vaaben noget; men iøvrigt synes man at være kommen til Ro paa dette Omraade; ret betegnende i saa Henseende er det, at man til Gravfiankeringspiece ved Kjøbenhavns Be fæstning ikke har kunnet finde noget bedre Vaaben end den fortræffelige, allerede i 1881 i England gjennemprøvede, Gardnerkanon, medens der til Anvendelse i Forsvindingstaarne er valgt den i 1883 forsøgte forbedrede Gatlingkanon (Aggles’s), begge selvfølgelig indrettede til Anvendelse af moderne Geværammunition. Af Prøver med Mitrailleuser synes der kun at være foretaget faa; mest Opmærksomhed har utvivlsomt Maxim’s geniale Vaaben vakt, ved Forsøg har Mekanismen staaet sig godt, og der er opnaaet smukke Resultater, f. Ex. 332 Skud med 45 Træffere paa 1300 Meter i 65 Sekunder mod Artillerimaal; nogen rigtig Tillid nærer man dog i det hele ikke til dette Vaaben, som selv i sine senere Former er temmelig kompliceret. I England har man ved Aldershot anstillet et sammenlignende Forsøg imellem Maxim’s Mitrailleuse og Infanteri (32 Skytter) paa ubekjendt Afstand med følgende Resultat:
Resultatet er saaledes, som det var at vente, i Favør af Mitrailleusen; det maatte jo paa Forhaand betragtes som givet, at en god Mitrailleuse i samme Tid kan præstere en lige saa stor Mængde Skud som adskillige Skytter, og at Træffeprocenten som Regel, og navnlig paa længere Afstande, maa blive større, naar Skuddene afgives igjennem en Kanon med fast Underlag, end naar der skydes med Gevær uden anden Støtte end den, som Skyttens eget Legeme frembyder; men heraf at slutte, at Fodfolket i større eller mindre Omfang bør afløses af Mitrailleusebatterier, er vistnok næppe tilladeligt; først naar det ad Erfaringens Vej er godtgjort, at de store Hindringer, der stille sig i Vejen for Mitrailleusens Bevægelser og Brug i fjendtlig Ild, lade sig overvinde, ville sammen lignende Undersøgelser af Fodfolkets og Mitrailleusens Ildvirkning faa praktisk Betydning.
Granatmitrailleusen synes ikke i de sidste Aar at have vakt forøget Opmærksomhed eller være bleven under kastet Forbedringer. Maxim, der stiller et helt System af hurtigskydende Kanoner lige op til det 43cm Kaliber i Udsigt, har ganske vist præsteret en 37mm Granatmitrailleuse, og han skal efter Sigende have modtaget Bestillinger paa Granatmitrailleuser af endnu større Kaliber; mulig beror dette sidste dog paa en Forvexling imellem hans Granatmitrailleuser og hans hurtigskydende Kanoner, der unægtelig tilstede en overordentlig hurtig Betjening, idet Indsætningen af Patronen ved Trykket mod Udtrækkeren bevirker Mekanismens Lukning, hvorpaa Skuddet umid delbart efter affyres, ligeledes avtomatisk, og Mekanismen aabner sig; men Vaabnet kan dog ikke regnes under Kategorien «Granatmitrailleuse», da Patronen for hvert Skud maa indføres med Haanden. Sikkert er det under alle Omstændigheder, at om end Maxim utvivlsomt har præsteret en 37mm Granatmitrailleuse, konstrueret efter samme Princip som hans berømte Mitrailleuse til Riffel ammunition, foreligger der ikke Meddelelse om grundige Forsøg med dette Vaaben, end sige da med andre lig nende af større Kaliber.
Udviklingen i de mellemstore Maskinkanoners Kategori har holdt Middelvejen imellem de store hurtigskydende Kanoners rivende Fremvæxt og Mitrailleusernes og Granatmitrailleusernes Stagnation. Af saadanne Kanoner møder Krupp bl. A. op med tre: en Gravkanon og 2 Ka noner til Marinebrug , hvoraf 1 pantserbrydende. De vigtigste Data ses af nedenstaaende Oversigt:
Affyringen er ved de to første Kanoner dels den al mindelige med Aftrækker, dels avtomatisk, (selbstthatig) o: Skuddet gaar af, saasnart man efter Ladningen har lukket Mekanismen.
For Gravkanonen, der er antagen i Danmark, angives Skudhastigheden pr. Minut med Retning for hvert Skud og almindelig Affyring at være 17; anvendes avtomatisk Affyring, kan den stige til 20. Paa 700 Meter er der mod en Skive, 5 M. i □ uden Retning for hvert Skud i 21, 9 og 4 Skud opnaaet resp. 18, 6 og 4 Træffere. Den 60mmMarinekanon naar 16—22 Skud pr. Minut, ved avtomatisk Affyring indtil 26. Den sværere, vist allerede lidt forældede Marinekanon naaede ved en Prøveskydning paa 1520 M. Afstand kun højst 1 Skud i 7,5 Sekunder.
Gruson anvender hurtigskydende Kanoner i sine transportable Pantserlavetter, af hvilke han har fremstillet 2 Størrelser:
Skudhastigheden angives til 35—40 Skud pr. Minut, hvad der vistnok ubetinget er for højt, naar der skal være Tale om Retning for hvert Skud. En Grusonsk Piece af 5,3cm Kaliber, anbragt i fast Taarn, er bleven prøvet i Schweitz. Resultatet synes at have været mindre godt, men lader ogsaa til at være blevet foretaget med Uøvede. Middelspredningen ved Skydninger, der tilsigtede Undersøgelse af Skudsikkerheden, var paa Afstande fra 1200— 2500 M. 16— 17 M. ; ved Hurtigskydning, hvor der ikke korrigeredes paa Retningen fra Skud til Skud, syntes Skudvidden at være stigende. Rørene i de an vendte Granater synes at have været mindre gode, idet kun c. 73% fungerede normalt.
Mod feltmæssige Maal foretoges følgende Skydninger:
Den gjennemsnitlige Skudhastighed ved Hurtigskyd ning var 14,2 pr. Minut (36 Skud i 6 Serier).
Træfningen med Granater angives i Almindelighed herefter vistnok med fuld Ret som «sehr måssig», hvor ved dog maa bemærkes, dels at Mandskabet som oven berørt synes at have været uøvet, dels at Brandrørene fungerede mindre godt, og endelig, at Skudantallet ved de fleste Skydninger er saa lille, at mindst det halve Antal Skud kan antages at være medgaaet til Indskydnin gen. Med Kardætsker angives Træfningen at være c. 17 pr. Skud paa 80— 240 M. Afstand. Det anføres, at Taarnet sattes i temmelig svære Svingninger ved Skydningen, men at dette dog ikke medførte nogen Ulempe. Sigtet var undertiden uforandret efter Skuddet. Der forekom jævnlig ved Betjeningen Klemninger, som nødvendiggjorde Brug af Sætteren til at aabne og lukke Mekanismen.
Grusons 5,3cm Kanon monteres ogsaa i Forsvindingstaarn, den samlede Konstruktions Vægt, Forpantser inklu sive, er da 12500 Kilgr.
Forsøg med hurtigskydeude Kanoner til Feltbrug ere navnlig foretagne i Schweitz og Danmark. Gruson har i Schweitz faaet prøvet en 53mm Feltkanon. Ladnin gen vejede 0,365 Kilgr., Projektilet 1,6 Kilgr. Lavettens Vægt var 470 Kilgr., Kanonens 170, den pakkede For stillings 840, det samlede System altsaa 1480 Kilgr.; som Trækkraft anvendtes 4 Heste. Den opnaaede Begyndelses hastighed var 437 M. Naar Kanonen bremsedes, var Tilbageløbet paa Træ 400mm, paa jævnt Grønsvær 300mm, naar ingen Bremse anvendtes 1100mm. Bremsen var en almindelig Navbremse; der kunde medføres 84 Skud. Resultatet af en Prøve paa Skudsikkerheden var:
Endvidere er der foretaget sammenlignende Forsøg imellem 2 47mmKanoner, den ene fra Hotchkiss, den anden fra Nordenfeldt; Ladningen var resp. 0.250— 0.300 og 0.681 Kilgr. Projektilets Vægt 1,360 og 1,510. Hotchkisskanonen havde blot simpel Granat, Nordenfeltkanonen tillige Ring granat og Granatkardæsk, begge Piecer havde Kardæsk.
1.
Maal: 3cmBræddevægge, ialt 3, 30 M. lange, 2,7 M. høje, 20 M. indbyrdes Afstand bag hverandre.
Anm. Granatkardætskerne virkede væsentlig som Perkussiousgranater og gave da ikke Træfning, naar Ned slaget laa mere end 45 M. foran Maalet; creperede de i Luften, gave de c. 5 Træffere pr. Skud med et Interval af c. 130 M. Nedslaget af Granaterne maatte falde Maalet nærmere end c. 40 M. for at give kjendelig Virkning.
2.
Maal: 1 Deling Artilleri med Betjeningsmandskab og Heste fremstillede ved Bræddeskiver.
Skydningen med Ilotchkisskanonen anføres at være skadet ved den daarlige Observation paa Grund af den svage Røg ved Granatens Explosion; foruden denne Om stændighed siges den stærke Rekule at have haft en uheldig Indflydelse paa Skydningens Hurtighed, hvad der viser, at Affutagen maa have været en anden og sand synligvis langt lettere end den' her forsøgte, der saa at sige ikke rekulerer. Den største Skudhastighed var for Hotchkiss c. 4, for Nordenfelt, der iøvrigt ogsaa rekulerede noget, 6,7 Skud pr. Minut. Begge Piecer maatte rettes for hvert Skud. 20% af Hotchkiss og c. 14 af Nordenfelts Granater sprang ikke i Nedslaget. Der savnes Oplysninger om, hvorvidt der forud for Skydningerne er gaaet Øvelser i Betjeningen, om det er det samme Mand skab , der har betjent begge Piecer o. a. 1. Naar hertil kommer, at Forsøgene have omfattet forholdsvis faa Skud, turde det være det forsigtigste ikke at drage afgjørende Slutninger af disse Forsøg, hvis Udfald ganske vist ikke synes at love godt for Anvendelsen til Feltbrug af meget lette, noget rekulerende Kanoner.
Den i Danmark forsøgte 47mm Hotchkisskanon til Feltbrug var, som nedenstaaende Data udviser, temmelig svært affutéret; for at opnaa Stabilitet under Skydningen var man gaaet temmelig nær til Ydergrændsen for den Vægt, der kan tillades for let Feltartilleri. Til Sammen ligning anføres de tilsvarende Data for vor Feltkanon:
Som det vil ses, er Kanonen ikke engang halv saa tung, og Forstillingen er en Del lettere end ved vor Felt kanon; derimod er Lavetten noget sværere. Dette sidste Forhold finder sin naturlige Forklaring i Lavettens Kon struktion. Denne bestaar nemlig saa at sige af to Lavetter, en nedre, der med Hjul og Svands hviler paa Jorden, og forsynet med et Par meget svære, indbyrdes forbundne Hemsko, paa hvilke Hjulene løbe op ved Skuddets Af gang, og en øvre, der, glidende paa Skinner paa den nedres Overkant, er fastholdt til denne ved 3 Par Cylindre, indeholdende Spiralfjedre, som ved Skuddets Afgang sammentrykkes, idet Kanonen med den øvre Lavet løber tilbage, og som efter endt Tilbageløb ved deres Udvidelse atter føre Kanonen frem. Den øvre Lavet eller Rappert kan sammen med den Slæde, hvorpaa den hviler, bevæges om en Pivot, hvorved der opnaas, at den finere Sideretning kan gives ved Hjælp af en Skrue, saa at man altsaa ikke behøver at indlade sig paa den vanskelige Operation at flytte Svandsen et passende Stykke ved Haandspig, saalænge det kun drejer sig om mindre Bevægelser; er Kanonen med Sideretningsapparatet, stillet paa Nulpunktet, rettet paa et Maal, kan man ved Hjælp af Sideretningsskruen forskyde Sigtet et Stykke, svarende til c. 1/40 af Distancen til hver Side; paa 3000 Alens Af stand spænder man altsaa ved Hjælp af Skruen over en Front af c. 150 Alens Længde.
Hvad Kanonens Mekanisme angaar, kan den nærmest sammenlignes med el enkeltladende Bagladegeværs, dog at Hanen spændes ved Mekanismens Aabning, saa at der ikke efter Ladningen behøves andet end at rykke i Åf- trækkersnoren, der under Skydningen kan blive siddende, for at faa Skuddet til at gaa af.
De danske Forsøg, der, efter at Kanonen foreløbig var indskudt af Forsøgskommissionen , foretoges ved 1. Artilleriregiment, have udstrakt sig over et Tidsrum af c. 1 Aar (fra September 1888 til September 1889). For søgene have omfattet dels Kjøreprøver til Undersøgelse af Materiellets Holdbarhed, dels Skydninger, af hvilke der er foretaget 43 foruden 6 til Prøve af Perkussionsrørene; forud for Foretagelsen af «feltmæssige» Skydninger, ved hvilke der tilstræbtes Hurtighed i Betjeningen, er gaaet Øvelse i c. 15 Timer i "blind Skydning».
Ved selve Kanonen fandtes ingen Mangler af Be tydning. Kun én Gang kom Mekanismen i Uorden, idet en Stoppeskrue havde arbejdet sig løs, hvorved der op stod en Klemning; efter at man havde gjort sig til Regel for hver Skydning at paase, at Skruen var trukket stærkt an, gjentog Uheldet, der indtraf, efter at der uden Eftersyn eller Rengjøring var gjort 70 Skud med Piecen, sig ikke mere.
Lavetten viste sig derimod i Soliditet at staa ikke lidet tilbage for Kanonen, hvad der maaske tildels kan forklares af den-Omstændighed, at Fabrikanterne besidde langt mindre Erfaring i Fremstilling af Feltaffutager end af Kanoner. Saavel ved Lavet som ved Forstilling fandtes en Del mindre heldige Konstruktionsdetailler; Materialet synes heller ikke altid at have været det bedste; Hoved boltene knækkede saaledes ved begge de ved Forsøgene anvendte Piecer og maatte erstattes af nye, forfærdigede ved Kjøbenhavns Tøjhus. Uheldene indtraf heldigvis begge Gange under Kjøreprøverne; var den nævnte Bolt knækket ved et Skud, vilde der have været Fare for Betjenings mandskabet, navnlig den Rettende. Det var i det hele nærmest under Kjøreprøverne, at Manglerne ved Lavetten viste sig; til at modstaa Skuddene synes den at være til strækkelig solid. Stabiliteten under Skydning syntes ikke kjendelig forringet, efter at der foruden Kjørsel paa Øvelsespladsen og i vanskeligt Terræn var kjørt c. 20 Mil paa Stenbro og haard Vej; uagtet bl. A. Hjulene paa Grund af Sliddet imellem Staalringene, der holde Bremsen, og Broncenavene vare bievne saa løse, at man uden synderlig Kraftanstrængelse, ved at tage med en Haand ved Mundingen kunde sætte hele Systemet i en stærkt rokkende Sidebevægelse, forandrede Sigtelinien sig, saa- vidt det kunde skjønnes, under Skydning ikke mere end ved det første Forsøg. Om den tidligere fremsatte Formodning, at de til Ophævelse af Rekulen ved hurtig- skydende Kanoner udkrævede Konstruktioner ere for komplicerede til at anvendes ved en Feltaffutage, egentlig kunne siges at have vundet i Styrke efter denne hos os gjorte Erfaring, er ikke let at sige, da mange af de Mangler, som fremkom, let vilde kunne afhjælpes; men Sandsynligheden er dog vistnok for, at Reparationer ved de til Øvelsesbrug udleverede Lavetter saa hyppig vilde blive nødvendige, at man, for at være vis paa i Mobilise ringsøjeblikket at have sit Materiel i Orden, maatte have en særlig Beholdning af Skyts rede til Krigsbrug, hvad der, naar henses til dette Materiels høje Pris, maa kaldes en ikke uvæsentlig Ulempe.
Som fremhævet i Afhandlingen i nærværende Tids skrifts 17. Bind, afhænger Udfaldet af en Sammenligning mellem den nuværende Feltkanon og den hurtigskydende Kanon for en meget væsentlig Del af, om Stabiliteten ved sidstnævnte Piece kan gjøres saa stor, at Sigtelinien forbliver uforandret fra Skud til andet. Det udtales i den nævnte Afhandling, at Chancen for Løsningen af dette Problem synes ringe, hvilket sluttes dels af, at Hotchkiss’s Granatmitrailløse af ikkun 37mm Kaliber tiltrods for sin store Vægt «ganske vist er fuld stændig stabil under Skydningen, men at man dog ved at se den funktionere faar Indtrykket, at der ikke er meget tilovers», dels ligefrem af de indtil da med Nor denfelts og Hotchkiss’s 47mm Kanon afholdte Forsøg. Med de nævnte Forsøg i frisk Minde — Nordenfelt- kanonen rejste sig ved hvert Skud, saa at begge Hjul gik fra Jorden, og Ilotchkisskanonen rekulerede c. I' — kan man ikke andet end flade den nye Forsøgspieces Præsta tioner paa dette Omraade forbausende gode. Maalet er ganske vist ikke naaet; man kan ikke stole paa, at Sigtelinien bliver uforandret fra Skud til andet; men Variationerne ere, naar de forekomme, som Ilegel meget smaa. Forskydningen af Sigtelinien til Siden frem kommer ikke under normale Forhold; er imidlertid Stand pladsen paa en Gang fast og ujævn, saaledes som det f. Ex. ofte er Tilfældet paa Amager Fælled, vil Bremsen, naar der bag det ene Hjul findes et Hul, virke mindre kraftigt ved dette Hjul end ved det andet, hvorved der selvfølgelig vil fremkomme en Tendens til Drejning af Sigtelinien til den Side, hvor det mindre godt hæmmede Hjul findes; ogsaa kan det hænde, at Svandsen, naar der i den Fordybning i Jorden, som den hurtig danner sig, findes en Sten til den ene Side, arbejder sig bort fra denne; den derved fremkomne Forskydning af Sigte linien kan endogsaa ved fortsat Skydning blive saa stor, at den Sideretningsfrihed, som haves ved Anvendelse af Stilleskrue (som foran omtalt til hver Side c. 1/40 af Af standen) ikke længere forslaar til at holde Sigtelinien paa Maalet; det bliver da nødvendigt at løfte Svandsen op af det Hul, der har dannet sig under Skydningen, og flytte Piecen lidt frem eller tilbage, hvad der selvfølgelig be virker en Pause i Skydningen, som, om den end er kort, i mangen en Fægtningssiluation dog kan være ubelejlig.
Højderetningen holder sig noget daarligere end Sideretningen. Ved det første Par Skud stiger Elevationen som oftest, idet Svandsen borer sig ned i Jorden; senere hen ere Variationerne som oftest smaa, men uberegne lige, undertiden viser Sigtelinien en stadig, om end i Reglen aftagende Tendens til i en Række Skud at stige eller synke, undertiden vexle Stigningerne og Synknin gerne. Nedenstaaende Tabel, der fremstiller Resultaterne af Hurtigskydninger uden Berigtigelse af Sigtet, illustrerer ret lydeligt det uberegnelige i disse Forhold.
Regnes de virksomme Skud at ligge indenfor en Af stand af 25 Alen foran og bagved Middelnedslaget, ville de 3 af de 7 Skydninger kunne kaldes lykkede. Nr. 20, hvor de to Skud, der falde udenfor disse Grændser, kun fjerne sig resp. 1 og 6 Alen fra dem, og hvor alle 6 Skud falde indenfor en Strækning af 25 Alen (sandsynlig Af vigelse 13') er ligefrem fortrinlig; men som Helhed give Resultaterne det Indtryk, at man i Almindelighed maa kalde Hurtigskydning uden Eftersyn af Retningen for hvert Skud Ammunitionsodslen, hvorimod det dog synes forsvarligt at anvende denne Skudmaade i særlige Tilfælde, f. Ex. naar beskudt Artilleris Forstillinger rykke frem til Paa- prodsning, naar Reserver rykke ind i en beskudt Fod folksstilling o. s. v. Maa det saaledes indrømmes , at Piecen ikke er ganske paalidelig med Hensyn til Sigteliniens Ufor- anderlighed under Skydning, kan det paa den anden Side ikke bestrides, at Re kulfri heden er absolut; der er ikke Tale om noget kjendeligt Tilbageløb, de smaa Bevægelser, som Svandsen kan gjøre, kunne lige saa godt være fremad- som tilbagegaaende. Som Følge heraf er det muligt for Betjeningsmandskabet uden Ulemper at opholde sig umiddelbart bag Kanonen indenfor Sporet, hvad der selvfølgelig i høj Grad fremmer Betjeningens Hurtighed. Ganske farefrit er det dog ikke at betjene Piecen paa denne Maade; foruden den Risiko, som et Brud paa en af de væsentligere Dele af Rekulmekanis- men vilde medføre, er der særlig ved den hurtige Be tjening af Kanonen nogen Fare; kommer f. Ex. den Ret- tende, som, umiddelbart efter at han med venstre Haand har korrigeret Højderetningen, skal rykke i Aftrækkersnoren med højre Haand, i Distraktion til at trække af, forinden venstre Haand har sluppet Stilleskruen, vil han blive lemlæstet, da Stilleskruen er anbragt paa den rekulerende Overdel af Lavetten. Hvad Skudsikkerheden angaar, saa kan den ikke nøje opgives; den ved Forsøgskommissionen affattede 548 Skydetabel, der er baseret paa Skydninger i Pivotaffntage, passer ikke, naar Kanonen affuteres i Feltaffutage. Me dens det almindelige er, at den i Skydetabellen angivne Skudsikkerhed ikke tilnærmelsesvis naas ved Øvelses skydning, hvilket let kan forklares af de i forskjellige Henseender mindre heldige Forhold ved sidstnævnte Art af Skydninger, har Forholdet ved den 47mm Kanon været det omvendte; ved Øvelsesskydning er der saa godt som altid opnaaet et betydelig bedre Resultat, end der efter Skydetabellen kunde ventes under «ideale" Forhold; den i Praxis opnaaede Skudsikkerhed har endog i enkelte Til fælde vist sig at være mere end dobbelt saa stor som den i Tabellen for den tilsvarende Afstand opførte; paa 2425 Alens Afstand, hvor den sandsynlige Længde afvigelse skulde beløbe sig til 54', har man f. Ex. faaet 22'; de tilsvarende Tal ved en Skydning paa 3500 Alen vare 61' og 27,2'. Det er derfor efter de foreliggende Forsøg umuligt nøje at opgive Piecens Skudsikkerhed; men det almindelige Indtryk, man fik af Skydningerne, var, at den 47mm Kanon skyder lige saa godt som vor Feltkanon — hvad Sideafvigelsen angaar, maaske endog lidt bedre. Kun ved 1 Skydning var der Anledning til direkte Sammenligning, idet det samme Maal paa samme Afstand , samme Dag og saavidt det kunde skjønnes under væsentlig samme Belysning og Vejrforhold blev beskudt baade af Feltkanonen og den 47mmKanon; først nævnte havde ved denne Skydning paa 5200 Alens Af stand en sandsynlig Længdeafvigelse af 68,3' medens det tilsvarende Tal var 46,7' for den 47mm Kanon. Bereg ningerne ere for begge Kanoners Vedkommende baserede paa en Skudrække af 10 Skud; men det bør bemærkes, at medens der kun anvendtes I Exemplar af den 47mm Kanon, foretoges Skydningen med Feltkanoner med et Batteri paa 4 Kanoner, om hvilke det formentlig næppe med absolut Sikkerhed kan siges, at de skyde ganske ens. Til al undersøge Spørgsmaalet om Vanske ligheden ved Observationen af den liileGranats 549 Nedslag og den deraf følgende vanskelige Indskyd n in g , som ofte er anført som en væsentlig Anke mod smaakalibrede Kanoner, mest rigtignok af Forfattere, med liden eller ingen praktisk Erfaring paa dette Omraade, har der ved de omfattende danske Forsøg været rigelig Anledning. Som det var at vente, viste Feltkanonen sig, hvad Letheden af at observere Nedslaget ved det enkelte Skud angaar, overlegen overfor den 47mm. Den tidligere omtalte sammenlignende Skydning paa langt Hold gav ganske vist, som nedenstaaende Tal vise, det modsatte Resultat:
Det maa imidlertid bemærkes, at det ved Feltkanonen benyttede Projektil ikke var Granaten, men Granatkardæt- sken, som har en overordentlig lille Sprængladning i Sammenligning med Granaten; bliver Granatkardæsken imidlertid indført som Enhedsprojektil til Skydning paa længere Afstande, uden at Sprængladningen samtidig for øges, kan det jo ikke nægtes, at de Kjendsgjerninger, som dette enkelte Forsøg synes at indicere, faa direkte Interesse. Det almindelige Indtryk af Forsøgene var, som alt bemærket, at Observationen af det enkelte Skud er noget vanskeligere ved Forsøgspiecen end ved Felt kanonen ; det samlede Antal fejlt observerede og uobserverede Skud ved Forsøgene var i 1248 Skud resp. 36 og 298 eller 2,9 og 23,9%. Særlige Vanskeligheder i Hen seende til Observation frembød selvfølgelig det store Antal Skud, der ikke gav Sprængning i Nedslaget, idet Projek tilet er for lille til at give et i hvert Fald paa lange Af stande tydeligt Jordopslag. Det viste sig iøvrigt klart ved Forsøgene, at Vanskelighederne ved Observationen aftoge, efterhaanden som de Ledende tik mere Øvelse i at observere; nedenstaaende Tal illustrere dette Forhold; (de «feltmæssige» Skydninger ere her udeladte).
De forøgede Vanskeligheder ved Observationen af det enkelte Nedslag kompenseres iøvrigt rigeligt ved disses Mængde; det er klart, at de fejlt observerede Skud faa en mindre skjæbnesvanger Indflydelse paa Indskydningen, og de uobserverede Skud sinke denne mindre, naar man kan skyde hurtigt og skyde mange Skud; det viste sig da ogsaa, at Indskydningerne i en given Tid eller med en given Projeklilvægt snarest gik lettere ved den 47,mm Kanon end ved Feltkanonen; af definitivt mislykkede Ind skydninger forekom kun 2, og disse faldt blandt de første Skydninger paa. et Tidspunkt, da de Ledende savnede Øvelse i at observere Nedslaget af det lille Projektil (Skydningernes Løbenumre vare 4 og 14). Det hele Spørgsmaal har vistnok iøvrigt mindre Betydning, end det almindelig antages; skulde den smaakalibrede Kanon i alle andre væsentlige Henseender vise sig Feltkanonen overlegen, medens fortsatte Erfaringer viste, at Observa tionen frembød alvorlige Vanskeligheder, vil den Teknik, som har præsteret røgfrit Krudt, sikkert uden Vanskelig hed kunne præstere noget saa stærkt rygende Krudt, at Observationsulemperne overvindes endog ved betydelig mindre Kaliber end det foreliggende 47mm; strengt nødvendig synes imidlertid Anvendelsen af en saadan særlig Krudtsort som Sprængladning i Granater ikke at være, naar henses til Erfaringerne fra de danske Forsøg saavel med den 47mmKanon som med den 37mmGranatmitrailleuse.
I Henseende til Banens Fladhed staar den 47mm Kanon højere end vor Feltkanon, selv naar der ved denne anvendes den nu reglementerede forøgede Ladning. Som nedeustaaende Oversigt udviser, har den 47mm med samme Elevation paa de kurante Afstande en c. 300 Alen større Skudvidde end Feltkanonen; dennes Nedslagsvinkel er paa samme Afstand fra 13' til c. 3° større.
Skudhastigheden afhænger ved den 47mm Kanon i endnu højere Grad end ved Feltkanonen af Retningens Hurtighed. Det frembyder efter meget kort Tids Øvelse ved Betjening med fuldtalligt .Mandskab ikke nogen Van skelighed at besørge Piecen affyret (Kanonføreren), Meka nismen aabnet (Nr. 2), Patronen indsat (Nr. 4) og Meka nismen lukket (Nr. 2) i 2, højst 3 Sekunder. Det, som tager Tid, er umiddelbart efter Affyringen (den øvrige Betjening hindrer ikke Retningen) at efterse, eventuelt korrigere Retningen. Hvor megen Tid, der udkræves hertil, afhænger naturligvis foruden af mangfoldige andre Omstændigheder, saasom Afstanden, Maalets Dimensioner, dets Farve i Forhold til Baggrunden, Belysningen, Røg- forholdene ved Piecen og ved Maalet o. s. v. i høj Grad af den Rettendes Naturel og Øvelse; endvidere spiller den Hurtighed, med hvilken den, der leder Skydningen giver sine Ordrer, en ikke ringe Rolle. De ved For søgene opnaaede Skudhastigheder fremgaa af nedenstaaende Oversigt:
553 Den til Indskydningen medgaaede Tid er desværre ikke noteret. Af de Tilfælde, hvor der straks efter Ind skydningen er gaaet over til Hurtigskydning, og hvor alt- saa det til førstnævnte medgaaede Antal Skud er lig «Antal Skud før Hurtigskyduingen» ses det, at Indskyd ningen baade ved indirekte og direkte Skydning kan gjen- nemføres paa 2— 3 Min. Der haves, saavidtvides, ikke nogen Statistik over det tilsvarende Forhold ved Feltkanonen; men enhver erfaren Feltartillerist vil vistnok indrømme, at et Batteri 9cmKanoner ved direkte Skydning ikke præ sterer hurtigere Indskydning, end der ved de foreliggende Forsøg er naaet med 1— een— 47mm Kanon, navnlig naar der under Tiden til Indskydning medregnes den Tid, som medgaar, til det første Granatkardæskskud falder. Hvad den efter Indskydningen følgende Virkningsskydning angaar, da beror dennes Maximumshastighed som Regel udelukkende paa Betjeningsmandskabets særlig den Retten des Dygtighed; den Ledende øver, naar der ikke foreligger Anledning til Opsatsforandring, som medfører hans Ind griben, ikke nogen Indflydelse paa dette Forhold. Hvor der ved de foreliggende Forsøg er anvendt to Piecer, har der imidlertid frembudt sig en særlig Vanskelighed, som har voldt ikke ringe Besvær; det viste sig nemlig, at de ikke skød ens, navnlig ikke ved indirekte Skydning. Det lyk kedes ikke at paavise Kilden til Fejlen, der vel sandsyn ligvis maa søges i, at Kjærneliniens Stilling i Forhold til Visérlinien og navnlig til Kvadrantfladen ikke er ens ved de to Kanoner, og denne Uoverensstemmelse forvoldte selvfølgelig mange tidsspildende Komplikationer under de feltmæssige Hurtigskydninger. Det vil derfor vistnok være korrektest at se bort fra Skydningerne med to Kanoner, naar man skal bedømme den nye Pieces Skudhastighed, saa meget mere som 2 af de 3 Tokanonskydninger vare indirekte, og som den ene af de Rettende ved disse Skydninger havde overmaade ringe Øvelse. Det viser sig da, at I’iecen, betjent af iMandskab med temmelig lille Rutine, har præsteret imellem 6,5 og 11,3 Skud i Minuttet i Hurtigskydning. Man kan herefter vistnok rolig gaa ud fra, at Maximum af Præstationsevne ved rutineret Betjening og under iøvrigt gunstige Forhold ved Hurtig skydning, svarende til de saa vanskeligt opnaaelige 3 Skud i 2 Minutter ved Feltkanonen, kan sættes til 12 Skud i Minuttet.
Skudhastigheden ved hele Skydningen har ved Skyd ningerne med 1 Kanon varieret fra c. 4 til c. 7,5 i Minuttet (gjennemsnitlig c. 5,3 Skud i Minuttet); med to Kanoner er der ved den direkte Skydning opnaaet 6 Skud pr. Piece. De tilsvarende gjennemsnitlige Tal for Felt kanonen ere for 1888:
Særlig Interesse frembyde de to indirekte feltmæs sige Skydninger. Idet der iøvrigt henvises til, hvad der i det følgende vil blive meddelt om Fremgangsmaaden ved indirekte Skydning meti den 47mm Kanon, skal her kun bemærkes, at Forsøgspiecens Overlegenhed i Hen seende til Betjeningens Hurtighed er stærkt fremtrædende ved denne Art af Skydninger. Indskydninger som de foreliggende, gjennemførte i resp. 2m 30s og 2m 15s ere vistnok ligefrem utænkelige ved Anvendelse af den 9cra Kanon til indirekte Skydning; den med to Kanoner i resp. 2mog 2m 10s under Virkningsskydningen udslyngede Projektilvægt af resp. c. 48 og c. 63 H. (i disse Beregninger er ikke medtaget Præstationen ved Skydningen uden og c. 30 H) er ogsaa langt større, end man kan tænke sig naaet med den 9cm Kanon ved denne Art Skydning. Ikke mindre Opmærksomhed fortjener Skydningen Nr. 31 b mod bevægeligt Maal (den eneste Skydning af denne Art, hvor det til Maalets Bevægelse anvendte Materiel ikke svigtede). Med I Kanon afgives der i 7m 45s 50 Skud med ikke mindre end 10 Opsatsforandringer. Piecens Skudhastighed gjør det ikke alene muligt at gjennemføre Indskydningen og Virkningsskydningen med I Kanon, men Springene, i hvilke Maalet følges, der ved den 9cm Kanon ikke maa være mindre end 300 Alen, reduceres til 100 Alen, Maalet bringes altsaa under en saa at sige kontinuerlig Ild.
En Sammenligning imellem de ved de danske Forsøg og de i Udlandet (Schweilz og Sverrig) opuaaede Skud hastigheder falder nærmest ud til Fordel for os, hvad der er naturligt nok, naar det betænkes, at man i Udlandet har indladt sig paa liurtigskydninger uden nogen somhelst Forberedelse, medens man her dog har haft saamegen Øvelse i Skytsbetjening og blind Skydning, som der for den reglementerede Kanons Vedkommende meddeles i en Rekrutskole i Løbet af en Ugestid.
Ved Forsøgene med den 47mm ikke rekulerende Nordenfeldtkanon paa Marma i Sverrige 1884—85 opnaaedes det første Aar 9— 13 Skud pr. Minut efter Indskydningen, hvad der maatte kaldes et smukt Resultat, hvis der var blevet rettet for hvert Skud; dette har imidlertid ikke været Tilfældet; kun ved hvert 5. Skud har mau efterset Retningen, hvilket i høj Grad maa have skadet Skydningen med en Piece, om hvilken det er oplyst, at den, naar Plovjernet under Svandsen efter det første Par Skud havde faaet saa stærkt fat i Jorden, at Rekulen standsede, rejste sig paa Svandsen ved Skuddets Afgang, idet Iljulene gik fra Jorden. I 1885 opuaaede man 6 Skud pr. Minut, Indskydningen ikke indbefattet, Maalet simpelt (Peloton skive), Afstanden kort (1450 M); ved to Skydninger, hvor Tiden for den samlede Skydning var 10 Minutter, præsteredes ved den ene (1250 M., Kompagni i Kamp formation) 4,6, ved den anden (1250 M., Infanteri bag et Jordværk) 5,9 Skud pr. Minut. Ved de i Schweitz for søgte lidt rekulerende Hotchkiss- og Nordenfeltpiecer var Maximum af Skudhastighed resp. c. 4 og c. 6,7 Skud (med Kardæsker præsteredes dog 8,3).
Langt højere end disse Feltkanoner synes Krupps Fæstnings- og Marinekanoner at staa, med hvilke man jo skal kunne præstere 16—22 rettede Skud pr. Minut. Aarsagen til denne paafaldende Forskjel maa vistnok for en meget væsentlig Del søges i Afstanden og de anvendte Maals Beskaffenhed; det er klart, at man kan skyde ad skilligt hurtigere, naar Maalet er 5 M. i Kvadrat og Af standen højst 1500 M., end naar Afstanden gaar op til 2500 M., og Maalet kan være saa lille som vor Kanonskive, hvis Flademaal er c. 3 □ Meter. For at Forholdet skulde være lige, maatte f. Ex. en af de Kruppske Skydninger mod en Skive paa 25 □ M. paa 500 Meter sammenlignes ikke med en Skydning mod 3 □ M. paa 2000 Meter, men Maalet.skulde ved sidstnævnte Skydning, da Afstanden er 4 Gange saa stor, frembyde en Flade paa 400 □ Meter. Det ses da ogsaa, at Skudhastigheden ved Prøven af Grusons 53mmKanon i Taarn, hvor Skydningen foretoges mod feltmæssige Maal ved de foran omtalte Forsøg i Schweitz, ikkun gik op til 14,6 i Minuttet, hvilket Tal endda kun betegner den gjennemsnitlige Hastighed, der præstere des ved de i de forskjellige Skydninger afgivne Serier a 6 Skud.
En Sammenligning mellem de to Piecers Virkning er selvfølgelig vanskelig, naar der ikke foreligger Erfaringer fra Skydninger, hvor begge Kanoner ere prøvede mod samme Maal, paa samme Afstand og i det hele under saavidt muligt samme Omstændigheder. En saadan sammenlignende Skydning er imidlertid, som allerede om talt, kun foretagen en Gang. Udfaldet var følgende:
Mod 4 bag hinanden med 15 Alens indbyrdes Af stand opstillede Fodfolksskiver (30' x 5') opnaaedes paa c. 5200 Alen med 40 47mm Granater 59, med 25 9cm Granatkardæsker med dobbeltvirkende Rør 149 Træffere. Regnes 5 47mm Granater ä 3 H = 1 9cm Granatkardætsk, faas altsaa pr. Feltkanonprojektilvægt resp. 7,4 og 6 Træffere, regner man efter Vægten af den samlede Lad ning (resp. c. 5 og c. 18 H), forandres førstnævnte Tal til 5,3. Det ses, at Piecerne ved disse Skydninger have vist sig med samme Vægt af Ammunition at præstere omtrent samme Virkning. Af denne ene Skydning kan der imidlertid selvfølgelig ikke drages nogen sikker Slut ning, saameget mindre som Maalets Dimensioner vare usædvanlig store og Afstanden paa Ydergrændsen af de kurante; for at besvare det foreliggende Spørgsmaal maa man derfor gaa ind paa en Undessøgelse af den ved For søgene opnaaede Virkning, sammenlignet med den, som Feltkanonen i Almindelighed præsterer. Vanskelighe derne ved en retfærdig Bedømmelse af de konkurrerende Piecers Præstationsevne voxer, naar de, som i det fore liggende Tilfælde, ere af væsentlig forskjellig Beskaffenhed; Resultatet vil da variere meget efter Udgangspunkterne for Bedømmelsen. Man kan sammenligne den Virkning, hver Piece præsterer med en given Projek tilvægt. Herimod kan der imidlertid med en vis Ret gjøres gjældende, at det vilde være korrektere at sammen ligne, ikke Virkningen af en lige Vægt udskudte Projektiler, men en lige Vægt af Ladninger, her under indbefattet Projektil, Krudtladning, even tuelt tillige Patronhylstre. Heller ikke dette Grundlag for Sammenligningen er dog under alle Om stændigheder uangribeligt; drejer det sig, som her, om at konstatere Præstationerne af Feltkanoner, trukne af det samme Antal Heste, vil det være vel saa retfærdigt ved en Sammenligning af Virkningen at gaa ud fra, at den Vægt, som Hestene faa at trække, er den samme, saaledes at den lettere Piece tænkes udrustet med en saa stor Aminunitions mæugde, at dens Vægt bliver lig den sværere Pieces. Det allernaturligste Grundlag for Bedømmelse af en Kanons Præstationsevne kan vel endelig siges at være den Virk ning, den forrnaar at yde, ikke med en given Ammunitions mængde, men i en given Tid. Bedømmer man Virkningen efter lige Vægt af Projektiler, maa I Skud med Feltkanonen (Granat-Kardætsk) sættes lige med c. o 47mm Granater, gaar man ud fra lige Vægt af samlede Ladninger, bliver Forholdet 1: 3,6; tænker man sig Ammunitionsmængden ved den 47mm Kanon forøget, saa at Kjøretøjerne blive lige tunge, vil den 47mm foruden sine 90 Patroner a 5 ft endnu kunne medføre c. 100 (de resterende c. 200 ft kunne vel regnes at medgaa til Kasser m. m.), og 1 9cm Granatkardæsk vil da svare til 6 47mmGranater; lægges endelig Præstationen i en given Tid til Grund maa man, da, som foran an ført, c. 12 Skud i Minuttet svarer til 3 Skud i 2 .Minutter med Feltkanonen, sammenligne Virkningen af 1 Felt projektil med c. 8 47mm Projektiler.
Endskjøndt der gik nogen Øvelse forud for de felt mæssige Skarpskydninger med den 47mm Kanon, maa denne Piece dog siges at være uheldig stillet i Konkur rencen med en Kanon, der har været kjendt og brugt i en længere Aarrække; desuden klæbede der ved den 47mmKanon som ved næsten alle Forsøgspiecer Ulemper, der maatte skade Virkningen, men som i og for sig ikke vedkom Systemet og ved fortsatte Forsøg utvivlsomt vilde være blevet afhjulpne, saaledes navnlig de ufuldkomne Perkussionsrør. Ved en Del Skydninger forringedes Virk ningen endelig ved den tidligere omtalte Omstændighed, at de to Kanoner ikke med samme Opsats havde samme Skudvidde, eller ved at et ikke ganske ringe Antal Skud alfyredes i Træk, uden at Retningen korrigeredes.
Ved de nedenfor givne Oversigter ere de indirekte Skydninger (o: mod fra Standpladsen usete Maal) betegnede med *), de feltmæssige (o: hvor Hurtighed er tilstræbt) med **) og de Skydninger, hvor der er afgivet Skudrækker uden Korrektion paa Sigtet med bag Numret; foran samme betegner, at der er anvendt 2 Kanoner.
Den gjennemsnitlige Virkning mod almindelige Maal stiller sig herefter saaledes:
Ugunstigst staar den 47mm aabenbart ved Beskydning af Fodfolksskiver. Udfaldet af de foreliggende Forsøg bekræfter øjensynlig den saa ofte gjorte Erfaring, at Granatkardælskens Fortrin særlig komme frem ved Be handlingen af store kompakte Maal; men ved Bedømmelsen af den 47mmKanons Præstationer bør det dog ikke lades ude af Betragtning, at Maalenes gjennemsnillige Afstand er over 300 Alen større end ved Skydningerne med Felt kanonen, at to af Skydningerne vare feltmæssige, at Rørene funktionerede særlig uheldigt i to Skydninger, og endelig at der i tre Skydninger experimenteredes med Skudrækker uden Sigte efter det foregaaende Skud. Ved Skydningerne mod Skytter, saavel staaende som knælende, har den 47mm Kanon ubetinget Overtaget; men det maa rigtignok bemærkes, at de gjennernsnitlige Afstande ere højst forskjellige for de to Kanoner, navnlig overfor knælende Skytter (resp. 2477 og 2033 og 2925 og 3097). Størst Interesse har ubetinget en Undersøgelse af Virkningen imod Artilleriskiver, dels fordi Forsøgsmaterialet her er temmelig rigt, dels fordi den gjennernsnitlige Af stand næsten er den samme ved begge Kanoner (resp. 3240 og 3289 Alen). Omstaaende Oversigt indeholder for disse Skydningers Vedkommende en Sammenstilling mellem Kanonernes Virkning, bedømt med de 4 foran omtalte forskjellige Synsmaader som Udgangspunkt, nemlig:
1) Virkningen af en given Vægt af Projektiler (1 Feltprojektil = c. 5 47mmProjektiler).
2) Virkningen af en given Vægt af samlede Ladninger, (Projektil, Ladning, Patronhylster; 1 Feltkanonprojektil — 3,6 47mm).
3) Virkningen af lige store Brøkdele af den samlede ved hver af Kanonerne medførte Ammunitionsmængde., naar Kjøretøjerne tænkes bragte op til samme Vægt; 33 Projektiler ved Feltkanonen = c. 190 ved den 47mm, altsaa 1 Feltkanonprojektil = c. 6 47mm Projektiler.
4) Virkningen af de to Piecer i ligestore Tider (3 Skud med Feltkanonen = 24 Skud med den 47,mm).
Det ses, at Overvægten, selv om man tager det for den 47mm Kanon mest ugunstige Udgangspunkt for Be dømmelsen, ubetinget er paa denne Pieces Side. Det kan vistnok endvidere næppe bestrides, at Anvendelsen af det røgfrie Krudt, med hvilket der vel nu maa regnes som en Kjendsgjerning, vil medføre en forholdsvis langt større Forøgelse af Skudhastigheden for den f7”mend for den 9TM Kanon. De Ulemper, som ved Sidevind Røgen fra Luvart bevirker i Læ, voxe selvfølgelig med den i en given Tid forbrændte Krudt mængde, der ubetinget er størst ved den hurtigskydende Kanon, og endnu større er Misforholdet, naar Vinden kommer forfra; er der blot Vind, selv om den er meget svag, vil Røgen fra Feltkanonen ikke genere, da der er rigelig Tid til, at den kan trække bort fra Skud til Skud, hvorimod den Rettende ved den 47mmKanon, som ved Skuddets Afgang staar lige bag Løbet, og ikke som ved Feltkanonen 1,5 Fod udenfor Sporet og adskillige Skridt bag Kanonen, altid plages og blændes af de med korte Mellemrum tilbagevæltende Røgskyer og ligefrem sinkes i sine Forretninger, naar Vinden er svag. At Røgulempen, naar Vinden kommer bagfra er mest følelig ved den 47mm Kanon, som i samme Tid præsterer mere end dobbelt saa megen Røg som Feltkanonen, synes ligeledes indlysende.
At de indirekte Skydninger kunne gjøres hurtigere med den 47mmKanon end med Feltkanonen, er foran om talt. Virkningen var ogsaa tilfredsstillende, om den end, navnlig ved de feltmæssige Skydninger, naar 2 Kanoner anvendtes, skadedes ved, at disse, som tidligere bemærket, i Særdeleshed ved indirekte Skydning ikke skød ens, saa at man helst burde skyde hver Kanon ind for sig. Virkningen ved hver enkelt af de foretagne Skydninger af denne Art ses af omstaaende Oversigt:
Manglen paa Træfning ved Nr. 14 hidrører ikke fra Vanskeligheder ved Skydningen som foretagen indirekte; Skydningen er mislykket paa Grund af Fejlobservationer af Nedslagene, der vare vanskelige at se, da Vejret var meget diset, og Skivens Farve ikke var forskriftsmæssig, saa at Røgen fra Granatens Sprængning ikke traadte tydeligt frem mod Maalet. Afset fra denne mislykkede Skydning er Virkningen god ved alle de indirekte Skyd ninger, endogsaa ved de feltmæssige, særlig naar Hensyn tages til, at de to feltma'ssige Skydninger vare do første, der foretoges med to Kanoner, og at Uoverensstemmelsen imellem deres Skudvidder først blev opdaget efter Skyd ningerne, da Rapporten fra Observationen ved Maalet forelaa.
Fremgangsmaaden ved disse Skydninger var endel for- skjellig fra den her ved Feltkanonen i Almindelighed fulgte, der som bekjendt bestaar i, at man efter at have anbragt Kanonen bag deu skjulende Gjenstand (iTerrainet som oftest en Bakkekam, paa Amager Fælled et Skjul af Træ) enten fra en Standplads bag Kanonen, tilstrækkelig tilvejrs til at man kan se ud over Skjulet, vinker en Sabel eller en Stok ind i Linien imeliem Kanonen og Maalet (sædvanlig foretages denne Operation fra Hesten), eller at man foran Kanonens Standplads udstikker to Hjælperetnings- punkter, der betegne den Linie, i hvilken Maalet ligger, hvornæst Kanonen flyttes ind i denne Linie. Sideretnin gen kan nu gives ved at rette Kanonen imod det eller de udstukne Punkter. l) Herefter gives Højderetningen med Kvadrant, og Indskydningen, til hvilken alle Batteriets Kanoner anvendes, sker da paa sædvanlig Maade, kun at man stadig bestemmer Elevationen ved Hjælp af Kvadrant; ved hver Elevationsforandring rnaa Kvadranten altsaa først indstilles, Instrumentet derpaa anbringes paa Kanonen, og endelig Elevationen gives ved at faa Libellen til at spille ind, hvoraf følger, at Indskydningen maa blive langsom, og selv Virkningsskydningen, hvor Elevationsforandringer kun undtagelsesvis forekomme, kommer nødvendigvis til at sinkes ikke lidet, saa meget mere som det desuden maa paases, at Kanonen efter Affyringen bringes nøjagtig frem til sin oprindelige Standplads, som derfor er mar keret ved Sabler, der ere nedstukne i Jorden. Ved For søgene med den 47min blev der — naar undtages Skyd ning Nr. 32 — anvendt den ovenfor beskrevne Udstikning af Retningspunkter, ved Nr. 11, 14 og 15 1, ved 24 og 30 2 Punkter. Ved Skydning Nr. 32 laa Maalet c. 600 Alen bag en Jordmaske, saaledes at den foran beskrevne sædvanlige Udstikning af Linie, der anvendes, naar et Batteri skal tage Stilling paa Bagsiden af en Bakkekam, ikke kunde benyttes. Til foreløbig Vejledning udstilledes 1 Retningsstok foran hver Kanon med en Afstand, som man tilstræbte at gjøre lig .Mellemrummet imellem Ka nonerne. Efter at man ved Sideobservatør havde indskudt sig med den ene Kanon, kunde man ved at lade den anden Kanon tage samme Sidestilling gjøre Regning paa at ramme et Punkt af Maalet, der laa i ligesaa stor Af stand til Siden fra Indskydningspunktet, som der var Af stand imellem Piecerne, og passede denne Spredning ikke, kunde den modificeres ved Forandring paa Op satsens Sideinstilling. Hvad Højderetningen angaar, da gaves den kun ved Skydning Nr. 11 paa sædvanlig Maade ved Kvadrant. Ved alle de andre Skydninger stilledes Kjærnelinien paa Kanonen (hvor der anvendtes 2 Piecer begge Kanoner) horizontalt ved Anvendelse af Kvadranten, indstillet paa 0 Grader. Den bageste Ud stikningsstok, der var indrettet saaledes, at dens øverste Ende kunde forskydes op og ned, gaves derpaa en saadan Højde, at Sigtelinien, naar Opsatsen stod paa 0 Alen, nøjagtig ramte dens Overkant. Herefter rettedes der mod det saaledes bestemte Punkt med en Opsats, svarende til den jugerede Afstand, hvornæst Skuddet affyredes. Efter Observationen af Nedslaget foretoges Opsatsforandring efter Skyderegierne, og Indskydningen, ved hvilken der stedse kun anvendtes 1 Kanon, gjennemførtes videre stadig ved Anvendelse af Opsats uden Hjælp af Kvadranten. Efter Indskydningens Tilendebringelse rettedes den anden Kanon, hvis en saadan havdes, med den fundne Opsats, og Virkningsskydningen tog sin Begyndelse. Den hurtig- skydende Kanons Fortrin ved Anvendelse til indirekte Skydning træde ved denne Fremgangsmaade stærkt frem. De store og indlysende Fordele ved Gjennemførelsen af Indskydningen med I Kanon, særlig ved indirekte Skyd ning, skulle her ikke nærmere drøftes, men af ikke mindre Betydning turde det være, at man under Skyd ningen ganske kan slippe for at stille Kvadranten (den kan medføres, stillet paa 0°, eller man kan nøjes med et Vaterpas), man har kun nødig at lægge den en Gang paa Kanonen, for første Skud, og man har endda ved alle Kanoner i et Batteri, undtagen netop Indskydningskanonen, rigelig Tid til denne Operation, idet det er tidsnok, naar de øvrige Kanoner ere rettede i Niveau i det Øjeblik, da man ved Hjælp af Indskydningskanonen har fundet den Opsats, hvormed Virkningsskydningen skal foretages. Ved Skydning i stærkt bakket Terrain kan det blive nød vendigt undtagelsesvis at begynde med at give Kanonerne en Heldning af nogle Grader, fordi Udstikningsstokken, naar Kjærnelinien, horizontalt stillet, skulde ramme dens øverste Ende, maatte anbringes saa nær ved Kanonen, at den ikke vilde egne sig til at benyttes som Sigtepunkt; Ulemperne ved at anvende en Begyndelseselevatiou med Kvadrant ville imidlertid indskrænke sig til den Tidspilde, det kan medføre at indstille Kvadranten paa et helt Antal Grader, og til den Ulejlighed, det volder ved Bestemmelsen af Opsatsen for første Skud at tage Hensyn til den med Kvadranten givne Begyndelseselevation, idet den til den jugerede Afstand svarende Opsatshøide skal formindskes i Forhold til denne Elevation.
Skudsikkerheden, der ved Feltkanonen erfarings mæssig under iøvrigt lige Forhold er noget mindre ved indirekte end ved direkte Skydning, synes ved den 47mm Kanon at være ens ved begge Arter af Skydning, og det er næppe Tvivl undergivet, at den i saadanne Tilfælde, hvor iMaalet præsenterer sig utydeligt, vil blive størst, naar man istedetfor direkte at rette paa Maalet benytter et iøjnefaldende Retningspunkt, anbragt i Nærheden af Piecen.
Den vellykkede Skydning mod bevægeligt Maal er alt omtalt ved Undersøgelsen af Skudhastigheden. Ogsaa i Henseende til Virkningen er der ved denne Skydning præsteret et særdeles godt Resultat; i 50 Skud, af hvilke et overvejende Antal anvendes til den kontinuer lige Indskydning, opnaas 171 Træffere.
En Sammenligning imellem den af den 47mm Kanon og Hotchkiss’s 37mm Revolverkanon opnaaede Virkning, opgjort paa lignende Maade som ved den foran anstillede Sammenligning imellem den 47mm Kanon og den 9cm Kanon er given i nedenstaaende Oversigt:
Medens Sammenligningen for Fodfolkskiver og Skytter er simpel og giver det Resultat, at Virkningen for Fod folkskivens Vedkommende er omtrent den samme ved de to Piecer, hvorimod Granalmitrailleusen har et betydeligt Overtag ved Beskydning af Skytter, stiller Sporgsmaalet sig vanskeligere, hvad Artillerimaal angaar, idet disse ere af forskjellige Dimensioner, «Artilleriskiven» har 80 □' Flade, «Artilleriskiven af ældre Model» 65 og Lavetskiven 25. Korrigeres Tallene i Forhold hertil, faas, at den 47mm Kanon paa 3210 Alens Afstand har præsteret 13,5 Træffere pr. F. k. pr. Vægt, medens det tilsvarende Tal for Grauat- mitrailleusen paa 3300 Alen er 10,3, saa at altsaa den 47mm Kanon her synes at have et lille Overtag. Hvad endelig angaar Kolonneskiver, beskudte paa langt Hold, er der paa 5200 Alens Afstand med den 47mm Kanon i 40 Skud opnaaet 6 Træffere pr. Feltkanonprojektilvægt mod 600 □' Flade, medens Granatmitrailleusen ligeledes i 40 Skud paa 5000 Alen har givet 3,4 mod 360. Alt i alt synes de tvende Pierers Præstationsevne med samme Projektilvægt efter det foreliggende ufuldkomne Sammenligningsmateriale at være omtrent ens. Paa Kjøretøjernes Vægt er der ikke stor Forskjel; med 90 Patroner (270 H Projektilvægt) vejer det samlede System for den 47mm Kanons Vedkommende 1568 Kilogram, medens Granatmitrailleusen med 380 Patroner (400 H Projektilvægt) gaar op til 1660 Kilogram. Lægges d e n Virkning, der kan præsteres i en given Tid, til Grund for Bedømmelsen, bliver Forholdet langt gunstigere for Granatmitrailleusen, der med 60 Skud i Minuttet naar op til at aflevere c. 63 ft Jern, medens den 47mm Kanon med 12 Skud i Minuttet kun driver det til 36 H. At Granatmitrailleusen paa Grund af Kjærneliniens Uforanderlighed fra Skud til andet kan paaregnes under Virkningsskydningen at præstere det samme paa Valpladsen som ved Forsøgsskydning, skal her kun antydes.
For paa en mere fyldig Maade, end det kan ske i sammentrængte Oversigter, at give en Forestilling om, hvad der under gunstige Forhold kan opnaas med den 47mm Kanon, hidsættes Uddrag af Rapporterne af nogle af de mest vellykkede Skydninger.
1. Almindelige Instruktionsskydninger.
Artilleriskive (1 Skive 5' høj, 6' bred, 15 Skridt bag denne en Skive 5' i □, bag denne en 3. Skive, ligeledes 5' □.)
Som Resultat af Forsøgene kan formentlig fastslaas følgende:
1) Den reglementerede 90m Kanon er Forsøgspiecen overlegen i Henseende til
a. Materiellets Simpelhed,
b. det enkelte Projektils destruktive Evne,
c. Anvendeligheden af Granatkardæsk.
d. Betjening med mindre rutineret Mand skab er farligere for dette ved den 47mmPiece end ved Feltkanonen.
Det første Fortrin, Materiellets Simpelhed, er vistnok det betydningsfuldeste. Om selve den 47mmKanons Mekanisme er der ikke noget ufordelagtigt at sige; den vil ganske vist under længere Skydninger, hvor den op hedes stærkt, kræve nogen lndsmøring; men hertil vil sjældent savnes Tid under Pavserne i Fægtningen, og ved Metalpatronen er man sikret mod de idelige Udbrændinger i Tætdelene, som fremkomme ved længere Skydninger med Feltkanonen. Lavetten til den 47mm Kanon er der imod saa komplicerel, at Indførelsen af det nye System, som foran berørt, vistnok vil nødvendiggjøre eti skarp Sondring imellem Øvelsesmateriel, der anvendes ved Ud dannelsen i Fredstid, og Feltmateriel, der først tages i Brug ved Mobiliseringen.
Det enkelte Projektils destruktive Evne overfor døde Maal har vistnok kun Betydning overfor Artillerimateriel og maaske overfor særdeles svære Mure, og hvad Artillerimateriel angaar, kompenseres endda det 47mm Projektils Lidenhed ved den forøgede Chance for med en given Vægt af Ammunition at sprænge Ammuni tionskasser i Luften, som det større Antal Skud giver.
Hvad Anvendeligheden af Granatkardætsk an gaar, saa er denne Projektilsort, som tidligere nærmere udviklet, ganske vist af stor Virkning imod brede og dybe Maal; men i Krigstilfælde vil Anvendelsen af Granatkardætsker ofte og hyppigst maaske netop i kritiske Øjeblikke være udelukket paa Grund af en for ringe Afstand imellem den fjendtlige Stilling og egne Tropper, og til Beskydning af de saa overordentlig hyppig forekommende bevægelige Maal egner Granatkardætsken sig saa lidet, at det i tiere fremmede Artillerier, og da navnlig i det tydske, er fore skrevet ikkun at anvende Granater overfor bevægeligt Maal.
Faren ved Betjeningen af den 47mm Kanon bestaar, som tidligere omtalt, navnlig i, at den Rettende ved ikke at slippe Stilleskruen med venstre Haand før Skuddets Afgang kan blive lemlæstet. Betjeningsmandskabet kan desuden komme til Skade, naar der under flurtigskydning forekommer en Forbrænder, og Nr. 2 lukker Mekanismen op straks efter, at der er trukket af idet skal dog be mærkes, at der ikke er forekommet nogen Forhrænder under Forsøgene).
2) Feltkanonen og den 47mm staa, saavidt skjønnes, paa det nærmeste lige.
a. i Skudsikkerhed og
b. hvad Indskydningens Lethed angaar, idet hvert enkelt Skud ganske vist er noget mindre let at observere ved den 47mm Kanon, men paa den anden Side dens store Skudhastighed i samme Tid giver et mindst lige saa stort Antal sikkert observerede Skud som Feltkanonen.
3) 1 følgende Punkter synes den 47mm Kanon at staa over Feltkanonen.
a. Banen er fladere.
b. Virkningen er større,
c. den egner sig bedre til ved Detachering at anvendes i ringe Antal,
d. Betjeningen skades mindre ved Tab af Mandskab,
e. Amrnunitionsforbruget er mindre under Indskydning,
f. den egner sig bedre til indirekte Skydning, og
g. til Skydning mod bevægeligt Maal,
h. Paatændingen er langt hurtigere og sikrere.
Banens Flad hed er næppe nogen meget betydelig Fordel; men ganske uden Betydning er dog ikke det For spring paa 3— 100 Alen, som den 47mm paa dette Omraade har fremfor Feltkanonen.
Virkningen er, som tidligere udviklet, utvivlsomt noget større ved den 47mm Kanon, naar man sammen ligner Virkningen af ligestor Vægt af Ammunition; endnu stærkere træder Forsøgskanonens Overlegenhed frem, naar man sammenligner den Virkning, de to Piecer præstere, ikke med en given Vægt af Ammuniton, men i en given Tid.
At l’iecen paa Grund af sin Skudhastighed og den Lethed, hvormed man indskyder sig med en enkelt Kanon, egner sig fortrinligt til at anvendes i ringe Antal ved Detache ringer, vil vel navnlig være en Fordel i defensive, forberedte Stillinger, hvor Ammu nition kan være tilstede i rigelig Mængde; med 1 eller 2 velbeljente 47mm Kanoner vil man under saadanne For hold ved Anvendelse af et meget lille Personel kunne præstere noget særdeles betydeligt. Muligt er det ogsaa, at den Omstændighed, at man hurtigt kan indskyde sig med I Kanon, kan skaffe Piecen Anvendelse som «Af standsfinder'. ved Fodfolkets Skydning paa langt Hold, hvis Ydergrændse , som bekjendt, skydes længere og længere ud, og som anvendes hyppigere og hyppigere, uagtet der altid advares imod den.
Den 47mm Kanon taaler bedre Tab end Felt kanonen. Piecens Betjening er mindre kompliceret og kræver mindre Mandskab, navnlig fordi den ikke reku- lerer og altsaa ikke maa bringes frem efter hvert Skud. Da Forskjellen mellem Vægten af de to Piecer med Lavet imidlertid ikke er saa stor, at det er muligt al bevæge den afprodsede 47mmKanon med mindre Mandskab, maa man af Hensyn til det under Af- og Paaprodsningen fore kommende Arbejde medføre lige saa meget Mandskab som ved Feltkanonen; der bliver derfor ved den 47mm et Overskud af Betjeningsmandskab under Skydningen, saa stort, at det, afset fra Virkningen af det moralske Ind tryk, næppe kan antages, at Skudhastigheden vil forringes væsentlig, før 4 af de 7 Numre ere gjorte ukampdygtige.
Det mindre Ammunitionsforbrug under Ind skydningen er en ikke ganske ringe Fordel. Det gjennemsnitlige Forbrug af 3 H’s Granater (hele Patronen vejer 5H), var ved den 47niraKanon under Indskydningen 9— 10, medens der ved Feltkanonen af Granater eller Granatkardætsker (c. 14 eller c. lo H; den hele Ladning c. 17 eller c. 18 H) i Almindelighed medgaar 6— 8 ved en Indskydning.
Den 47mm Kanons Overlegenhed ved indirekte Skydning indskrænker sig ikke blot til Virkningen, men bestaar ogsaa i den større Lethed i Indskydningen, navn lig fordi den kan gjennemføres med I Kanon og næsten uden Brug af Kvadrant.
Skydning mod bevægeligt Maal synes i en ganske særlig Grad at være den hurtigskydende Kanons Force. Ikke blot er Virkningen betydelig, hvad Træffere angaar; men Muligheden af at følge Maalet med en saa at sige kontinuerlig Ild istedetfor, som ved Feltkanonen, at være nødt til at lade det passere ubeskudle Stræknin ger paa flere Hundrede Alen, hver Gang det er gaaet igjennem et, — forholdsvis smalt — bestrøget Bum, har ogsaa sin store Betydning, dels paa Grund af den kon tinuerlige Beskydnings moralske Virkning, dels fordi en Afdeling, sotn bevæger sig i Feltkanonens Ild og er kjendt med Principet for denne, efter Nedslagene vil kunne skjønne, naar den nærmer sig det Bælle i Terrainet, hvor den er udsat for Tab og ofte vil kunne indrette sig der efter, undgaa den truende Fare og maaske alligevel løse sin Opgave.
Hvad endelig Paatændingen angaar, saa vil ingen Artillerist, som har lidt under den nuværende Paatændings Langsomhed og Usikkerhed, undervurdere den store Fordel ved at kunne faa Skuddet affyret i samme Nu, som Affyringen befales.
Alt i Alt kan der derfor næppe være Tvivl om, at den 47mm Piece staar over vor Feltkanon. Heraf følger imidlertid ingenlunde, at den uden videre kan anbefales som dens Afløser. For det første maa det jo erindres, at vor Feltkanon er af en Konstruktion, der skriver sig fra Begyndelsen af Ilalvljerdserne, og som følgelig ingenlunde kan siges at repræsentere Feltkanonlypen i dennes fuldkomneste Form; de nyere Modeller af Felt kanoner overgaa vor navnlig i Henseende til Banens Fladbed, ligesom det ogsaa ved Anvendelsen af Skud bremser er lykkedes at reducere Bekulen meget betydeligt; Enhedspatroner er det jo nu i England lykkedes at fremstille til Kanoner af langt større Kaliber end Feltskyt sets; det kan derfor næppe beslrides, at man ved Over vejelse af Spørgsmaalet om Indførelse af en Feltkanon vil gjøre ret i nøje at undersøge, om det ikke vilde være at forelrøkke at vælire fuldkomnere Former af Felt kanonen, fremfor at gjøre Springet til en Piece af en hel ny Art. Heller ikke bør det lades ude af Betragtning, at man for al have skjellig Orund til at indføre et nyt Vaaben maa kunne paavise Opnaaelsen af en meget be tydelig Fordel, hvilket næppe kan siges al være Tilfældet, naar Valget staar mellem vor Feltkanon og Hotchkiss’s 47mm Piece.
Maa det end saaledes, alt vel overvejet, indrømmes, at den 47mm hurtigskydende Kanon sandsynligvis ikke vil blive Fremtidens Fel'piece, og savne Forsøgene derfor den betagende Interesse, som altid følger den øpoke- gjørende Nyhed , saa kan det dog vistnok paa den anden Side ikke benægtes, at de ved denne Lejlighed vundne Erfaringer ingenlunde ere uden Betydning over for det mere og mere paatrængende Spørgsmaal om Reformer i Feltartilleriets Bevæbning. Konservative Naturer ville vel nähmest bolde sig til det negative Resultat og med Tilfredshed konstatere, at det nye ved denne Lejlighed ikke bar vist nogen saadan Overlegenhed overfor del Besinnende, at der er Anledning til at opgive, hvad vi have; de ville allerhøjst indrømme, at det, naar det var givet, at den nuværende Feltkanon skulde afskaffes, vilde være heldigt at laa Enhedspatronen med dens hur tige og sikre Paalænding, Sideretningsapparntet med Stilleskrue, hvormed man ved den finere Sideretning kunde undgaa Anvendelse af Haandspigen, og Skudbremsen til Forebyggelse af det lange Tilbageløb med de dertil knyt tede Ulemper, og at det nok vilde kunne svare Regning at betale disse Fordele med den mindre Reduktion af Kalibret, som utvivlsomt vilde blive nødvendig for at holde Systemets Vægt indenfor passende Grændser, idet ikke blot Skudbremse og Sideretningsapparat vilde gjøre Lavetten tungere, men denne tillige mantie gjøres stær kere (og altsaa rimeligvis tungere) for at taale den ved Skudbremsen fremkaldte forøgede Paavirkning ved Skud dets Afgang. Der kan nu vistnok heller ikke være nogen Tvivl om, at der ved de nævnte Forbedringer vilde være naaet overmaade meget til Fremme af en hurtig Retjening; men det turde dog være forhastet at slutte, at man med en Kanon af 75— 80mm Kaliber nogensinde tilnærmelsesvis vil naa de Resultater i Henseende til Skudhastighed, som ere præsterede ved Forsøgene med den 47mmKanon. Det maa erindres, at sidstnævnte Piece aldeles ikke reku- lerer. Undertiden er Sigtelinien uforandret fra Skud til andet, og i Reglen er der ingen Berigtigelse at foretage ved Sideretningen; det hele, den Retlende har at gjøre, er altsaa som oftest en lille Korrektion paa Højderelningen, af og til lidt mere (tillige en Korrektion paa Sideretningen) eller lidt mindre (det blotte Eftersyn af Sigtet). En 75 — 80mm Feltpiece vil derimod utvivlsomt altid have en Kekule, som man, saavidt vides, indlil nu ikke har kunnet bringe ned under 2 Meter. Men med en saadan Reknle vil altid følge en fuldstændig Forrykkelse af Sigtelinien; der spildes altsaa ikke blot Tid til at bringe Kanonen frem; men Sigtel skal, væsentlig paa samme Maade som ved den gamle Kanon, tages paa ny ved hvert Skud; naar man ikke anvender særdeles Omhu paa ved Frembringningen nøjagtig at komme i det gamle Spor, er det end ikke sagt, at man faar Nytte af Sideretningsskruen: man kan meget let komme i det Tilfælde, af den grovere Sideretning nødvendig maa gives med Haandspig ved Flytning af Svandsen, fordi Lavettens Stilling efter Frembringningen er bleven saa skæv i For hold til Skudretningen, at Sideretningsapparatets altid stærkt begrændsede Spillerum overskrides. Og dog er det maaske ikke det ved Frembringningen og Omret ningen forbundne Tidstab, som er af størst Betydning i dette Forhold; der findes endnu et Moment, hvis Betyd ning vistnok ikke staar tilstrækkelig klart for alle Felt artillerister — for Forfatteren af disse Linier er den i hvert Fald først gaaet op ved at overvære Forsøgene med 47mmKanon. Fordelene ved en Kanon, hvis Sigtelinie forbliver uforandret fra Skud til andet, ere saa iøjnefaldende, at om de end ikke altid tilbørlig vurderes, er det neppe tænkeligt, at de ganske skulde blive over sete. Derimod er det vistnok ikke ualmindeligt, at man undervurderer det store Gode, der ligger i Mangel paa Rekuie, selv om denne ikke medfører fuld stændig Stabilitet af Sigtelinien under Skyd ningen. Man mener, at naar Kanonen dog skal rettes om, vindes der ikke andet ved den ikke rekulerende Kanon, end at man slipper for Frembringningen; man overser den store Betydning for en hurtig Betjening det har, at den Iiettende under hele Skydningen kan for blive i Sigtestillingen paa sin Plads ved Ka nonen og altsaa uden Afbrydelse passe sine Forretninger, medens han, naar Rekulen ikke er hævet, nødes til, hver Gang et Skud skal affyres, at springe til bage, — at noget af den hurtige Paatænding gaar tabt, naar den Affyrende for hvert Skud skal paase, at alle ere traadte tilbage fra Kanonen, synes ogsaa indlysende. Det turde derfor ikke være ubetimeligt at advare imod den Illusion, at — under iøvrigt lige Forhold, — en med de ovenomtalte Forbedringer udrustet Feltkanon endog blot tilnærmelsesvis skulde kunne opnaa den Skud hastighed, som ved Forsøgene er præsteret med den ikke rekulerende 47mm Kanon. Hvor meget der vil vindes ved Indførelse af Enhedspatron, Sideretningsskrue og Skud bremse, kan selvfølgelig først afgjøres ved Forsøg. Det rnaa jo i det hele ikke lades ude af Betragtning, at medens et Vaaben, som har automatisk Ladning, og hvis Sigtelinie forbliver uforandret fra Skud til andet, er saa simpelt at betjene, at der ikke bliver nogen stor Forskjel paa den Skudhastighed som den blot noget Øvede og den Rutinerede præsterer, er Forholdet et helt andet, naar Patronen skal lægges i med Haanden, og hvert Skud rettes; iigesaalidt som man kan sige, hvor hurtigt et Klavér kan præstere et Musikstykke, ligesaa lidt kan man angive et rekulerende enkeltladende Vaabens Skudhastighed; ved Klaveret, som ved Vaabnel er Apparalets Konstruktion ganske vist ingenlunde uden Betydning; men i langt højere Grad kommer det dog an paa, med hvor stor Færdighed det behandles. Alle kunne spille omtrent lige godt og lige hurtigt paa Lirekasse, og (selvfølgelig efter Indskydningen) skyde med Hotchkiss’s Revolverkanon, hvorimod der til at spille godt og hurtigt Klavér, saavelsom til at skyde godt og hurtigt med Feltkanonen og endnu mere med den 47mmKanon hører baade Talent og Øvelse.
Denne Betragtning, hvis Rigtighed næppe kan be strides, og som har særlig Betydning for en Hær med saa kort Tjenestetid som vor, fører imidlertid til at fæste Opmærksomheden ikke blot ved Forsøgenes negative, men ogsaa ved deres positive Resultat. Det er i den oftere citerede Afhandling af Forf. til nærværende Linier (Mil. Tidsskrift l'.Aargang, p. 167) udtalt, at Chancerne for at tilvejebringe en under Skydningen fuldstændig stabil Feltpiece, væsentlig kraftigere end Hotchkiss’s svære 37mm Revolverkanon, synes ringe. Denne Formodning maa, som alt berørt, efter Udfaldet af Forsøgene med den 47mm Kanon siges at have været urigtig. Det er ganske vist ikke lykkedes at give sidstnævnte Piece nogen absolut Stabilitet under Skydningen; men man er dog rykket Problemets Løsning saa nær, at det ikke synes urimeligt, at man ved til Fremstilling af fuldkomnere Bremseapparater o. a. 1. at anvende nogle af de 700 H, som den 47mmbespændte Kanon vejer mindre end den 9cm Kanon, eller maaske blot ved under Skydning at belasteSvandsen med fyldte Ammunitionskasser, vil kunne løse Problemet fuldt ud, og i hvert Fald turde det være udenfor al Diskussion, at uaar man med en Ladning paa 89 Kvint, en Granat paa 3 H og en Begyndelseshastighed paa 500 Meter er Maalet saa tantalisk nær, som Resultatet af de foreliggende Forsøg udviser, saa maa det absolut kunne naas, selv om man gaar endel udover Revolverkanonens Ladning paa 22,4 Kvint, Granat paa 1,05 H og Begyn delseshastighed paa 460 Meter. Vil man nøjes med det 37mm Kaliber, som efter Forsøgene her i Danmark 1883 og 1884 at dømme, aldeles afset fra de endnu bedre Resultater, der ville kunne naas ved Anvendelse af særlig stærkt rygende Krudt i Granaterne, har vist sig stort nok, til at Observation af Nedslaget ikke frembyder nogen Vanskelighed, selv paa store Afstande, tør det antages, at man vil kunne faa en til automatisk Ladning indrettet én- eller toløbet, meget kraftig og samtidig meget let Kanon, der forbliver fuldstændig stabil under Skyd ningen og følgelig endnu langt bedre end den forsøgte 47mm Kanon vil egne sig til hurtig Indskydning, Skydning mod bevægeligt Maal, indirekte Skydning o. s. v., idet man, hvor Forholdene kræve Forandring af Elevation eller Sideretning, efter hvert Skud udfører denne uden Opsats, ved Drej ninger paa Stilleskruerne, sva rende til det Stykke, man ønsker Træffepunktet forlagt, medens man, naar der ingen Anledning er til Forandring, ikke har andet at gjøre end at lade og fyre for at være sikker paa at opnaa en saa stor Skudsikkerhed, som Vaabnet over hovedet kan præstere, hvad der er mere, end man kan sige om vor nuværende Feltkanon og den prøvede 47”"“ Kanon, hvor ethvert Forsøg paa at forcere Skud hastigheden let kommer til at skade Skudsikkerheden, naar de Betjenende ikke have en uhyre Rutine, og hvor den Spænding, som Kampens Farer fremkalde, maa virke i samme Retning.
Valget kommer saaledes, at dømme efter de fore liggende Forsøg, naar vor nuværende Kanon skal afløses, til at staa imellem en med forskjellige Smaaforbedringer udrustet «gammel» Kanon og en uuder Skydningen fuld stændig stabil Kanon af lille Kaliber med automatisk Lad ning. Der er vel næppe Tvivl om, at de fleste Artilleri ster for ikke at slippe Granatkardætsken ville vælge det første Alternativ — om de ville gjøre Ret i at tillægge Granatkardætsken denne afgjørende Betydning, er et Spørgsmaal, som vi før have undersøgt, sidst i Mil. Tids skrift 17. Aargang, p. 144— 148, og p. 158— 159, og som vi derfor ikke nu skulle komme tilbage til.
