Log ind

Nye Angrebsmethoder under Verdenskrigen

#

Herom skriver ,,Int. Revne“ nogle interessante Enkeltheder angaaende den engelske og franske Artilleri forberedelse. „De uendelige talrige Erfaringer, som vore Modstandero under den snart 3-aarige Verdenskrig har indsamlet paa alle Angrebsomraader bringes nu til Anvendelse under den Offensiv, som endnu yedvarer.

Det er herunder bleven klart, at Franskmændene er Lærermestre for deres Allierede paa alle Fronter, hvor der er angrebet, baade ved Somme, i Wolhynien og i Bukowina. Denne Kendsgerning begrundes let derved, at den franske Hær uden al Tvivl marcherer i Spidsen for de forbundne Hære, baade hvad Uddannelse, Bevæbning og militær Viden angaar.

Det nye, som vore Modstandere i Sammenligning med lidligere anvender, ligger frem for alt paa det artillerisUske Omraade. Trommeilden horer i og for sig ikke dertil, i del mindste ikke mod Vest, medens den ved den russiske Hær for fors le Gang kom til Anvendelse forrige Sommer efter fransk Forbillede.

Det nye 'ved Trommeilden under Englændernes og Franskmandenes Angreb i Juli forrige Aar var, al Trommeilden varede uafbrudt i 7 Dage og var udstrakt fil alle Kalibre, hvilket sidste navnlig Englænderne ikke for havde anvendt. Det nye bestaar desuden deri, at Trommeilden ikke som for alene lægges over den .forreste fjendtlige Skyttegravslinie, men derimod og med saamme Kraft, over anden og tredie Linie. Kun umiddelbart for Stormen begges den heftigste Ild over den forreste Linie, under hvilken særlig Gasgranater og med gunstig Vindretning ogsaa Gasskyer bliver anvendt. Del tydelige og forstandige Maal med Beskydningen ogsaa af de bagesle Grave er selvsagt at forhindre Reserverne i at komme frem i forreste Linje lil Understøttelse) af Besætningen, for at denne under Angrebet af de langt overlegne Angrebs trop per skal blive tilintetgjort.

I naturlig Sammenhæng med denne bagud lagte Ild slaar der en Stræben efter med Ilden at faa fat i alle Tilførselsveje og Forbindelsesveje bag Kronion tilligemed Terne ngens lande, i hvilke man kan antage, at der er underbragt Tropper, som skal fores frem efterhaanden, som der bliver Brug for dem i Feltslaget. Med de længslrækkendc Pieccr har navnlig Englænderne forsøgt al naa Punkter, som laa ganske udenfor den egentlige Kampfront i den Hensigt at bibringe det Indtryk, al Angrebet gaar frem med sikre sejrrige Fremskridt.

En meget virksom Understøttelse under Artilleriilden og under Indskydningen har vore Modstandere paa systematisk og fortrinlig Maade i Arlilleriflyvere, som paa Grundlag af Krigens Erfaringer har forbedret og fuldkomniengjort deres Præstationer. Delte kommer bl. a. af, at de ikke som i Begyndelsen af Krigen melder deres Iagttagelser ved udkastede Lyskugler, men ved telefoniske Forbindelser, som funktionerer hurtigere og mere sikkert.

For at lette dem Opfyldelsen af deres Opgaver sendes der forud for Arlilleriflyvercn Kampeskadriller — hos Englænderne hestaaende af indtil IX Maskiner — som paa en Maade danner en Maske, bag hvilken Artilleriflyveren uforstyrret kan løse sit Hverv. Desuden forsøger de ved Udkastelse af Brand- og Sprængbomber at forstyrre det fjendtlige Artilleris Virksomhed.

Naar saaledes de engelske og franske Divisioner under deres Angreb Nord og Syd for Somme i Overensstemmelse med hinanden stræber efter ved den virksomste Artilleriild al forberede deres Infanterimassers Storm og de dertil givne Forskrifter i Hovedsagen er af fransk Oprindelse, saa er dermed ikke sagt, at Angrebsmaaden, som de anvender, er fuldkommen den samme. Tværtimod har Erfaringen fra lidligere Kampe særlig lært Englænderne, at en anden Taktik var mere praktisk for dem. Denne bestaar i det væsentlige deri, at del engelske Artilleri ved Trommeildens Begyndelse lager del fjendtlige Artilleri langt mindre under Behandling, end del franske gor det. De engelske Batterier søger frem for alt paa det eftertrykkeligste at ødelægge Modslanderens Skyttegrave, og de gaar under dette Arbejde skridtvis og fuldkommen systematisk frem og „trommer" saa længe imod disse Maal, indtil de er saa at sige jævnede. Den næste Grund er, at de i det fjendtlige Infanteri ser den farligsle Modstander, hvis Modstand frem for alt maa knuses, for de af det besatte Skyttegrave er slormmodne. Men ogsaa i det engelske Infanteris mangelfulde Uddannelse er den nuværende Angrebsmetode begrundet.

De fordrer dybe Stormformationer, i Modsætning til Franskmændene, som angriber i langt løsere Bølger, med bedre Terrænbenyttelse og større Energi. Maalet for den franske Trommeild er i første Linie det fjendtlige Artilleri.

En taktisk Nyhed er Anvendelsen af Rytteriet. Da det endnu har manglet paa Lejlighed til større Angreb, har Franskmændene i det sidste Champagneslag ladet deres Kavallcri angribe de tyske Skyttegrave. Den samme Fremgangsmnadc har de russiske Kavallerikorps anvendt i Wolhynien, kun i større Omfang, og senere har. de engelske Regimenter fulgt Eksemplet under Sommeslaget. Hensigten med disse Angreb er ikke forstandig. Den eneste forklaring er den, at Rytteriet var parat lil Forfølgning efter den sikkert venlede Sejr og sluttelig blev sluppet los for ved deres pludselige Fremstød at bringe Modstanderen til at vakle.“