Fronludstrækningen er vol nok on af de mest skiftende og flygtige Værdier, som Troppeføreren har al regne mod. Don staar i Afhængighedsforhold til Bevæbningen, Opgavens Art og den Hurtighed, hvormed A fgørelsen skal søges; mon desuden er den ogsaa Maaloslok for Modstandernes indbyrdes Kampvierdi.
Saaledes vilde Englænderne . ikke overfor en evropæisk Modstander kunne lutve tilladt sig de ualmindelig store Eronludstrækninger. som de ofte anvendte i Boerkrigen, lige saa lidt som General v. Werder overfor det andel Kejserdømmes Hære havde været i Stand til al nøjes med D j -D/j. Mand pr. Fronlmeter, saaledes som han med Held gjorde del ved l.isaino overfor den franske Republiks Nyformalioner.
Ved de anvendte Eronludstrækninger vil man f. Eks. ogsaa til en vis Grad kunne karakterisere Svingninger i en Hærs Kampværdi. De napoleonske Hæres synkende og Modstandernes stigende Kampværdi har saaledes utvivlsomt haft Indflydelse paa, at Eranskmændene i Offensiven disjionerede 7.1 Mand pr. ITonlmeter ved Austerlitz men 23 ved Leipzig.
1 Felttoget 1870—71 havde Tyskerne 10.7 Mand pr. Frontmeler ved Worth. 7 ved Gravelotte og 7 ved Coulmiers. Gennemgaaende spændte i denne Krig de i større Led optrædende Brigader øver en Front paa 800 1000 m, hvilket vil sige. al de havde 0 å 7 Geværer pr. Frontmeter. Hvor man lod Brigaderne spænde over større Fronter, hævnede det sig i Reglen.
I Forsvaret finder man stadig en Del færre Geværer pr. Frontmeler end i Angrebet, uden al noget bestemt Forhold mellem Fronludslrækningerne dog kan fikseres. Det eneste .som fremgaar klart af en Sammenligning, er, at Forsvarets Eronludstrækninger har vist afgjort større Tilbøjelighed end Angrebets til at udvide sig. efterhaanden som Geværet blev mere hurligskydende. De første Kampe mellem moderne bevæbnet Fodfolk forte afgjort mod voksende Frontudstrækninger. Ved Mukden angreb saaledes 300,000 Japanere paa en Front af 80 km. og i Boerkrigen forekom endog, al Englænderne kun havde 1 Mand pr. Frontmeter. Ender Indtrykket heraf gjorde der sig en Tilbøjelighed gældende for bredere Fronter og svagere Dybdeformering. I de større Hære var man dog ret forsigtige med at følge Tidens Løsen, og Reglementerne gik ikke lilnærmelsesvis saa vidt. som enkelte Militærforfatlere mente, at man kunde gaa. Eksempelvis skal nævnes, al Balck i sin Taktik af 11)0(1 anfører, at der som Minimum maa kræves:
i det henholdende Forsvar 0,8 Geværer pr. Frontmeter, i det Afgørelse søgende Forsvar 2.1 Geværer pr. Frontmeter, og i det afgørende Angreb 1.2 Geværer pr. Front meler, medens de lyske reglementariske Bestemmelser samtidig gav Anvisning paa. al
1 Brigade i Forsvaret skulde have 3 Geværer pr. Front meter,
i Angrebet skulde have I Geværer pr. Frontmeler, 1 Division i Forsvaret skolde have 3.4 Geværer j)r. Frontineter, i Angrebet skulde have 4,8 Geværer pr. Frontineler, og
I Armékorps i Forsvaret skulde have 4.8 Geværer pr. Frontmeter, i Angrebet skulde have 5.3 Geværer pr. Frontmeter.
Reglementets Fordringer var saaledes betydelig større end de af Balck opstillede, der ganske vist ogsaa var Minimumskrav; men paa den anden Side var de askilligl mindre end de Tal. der efter Erfaringerne fra Krigen 1870—71 kunde anbefales. De var ogsaa mindre end de Krav, der stilles af vor hjemlige l'ægtningsinslruklion, som i Angrebet tildeler Brigaden en Front paa 1000 1200 m og saaledes forlanger 5 å ti Geværer pr. Frontmeter.
Af de tyske Tal vil man se, at Kravel til Dybdefonnering stiger med Styrken. Grunden hertil er selvfølgelig, at Opgavernes Omfang vokser, eflerhaanden som Styrken tiltager, og al større Styrker almindeligvis i højere Grad er henvist til al slaa paa egne Ben end mindre Styrker. Tallene kan i det hele taget kun anvendes paa enkadrerede Styrker. Selvstændigt optrædende Led kan og vil ofte tillade sig at kæmpe paa bredere Fronter, og for deres Vedkommende spi 1 ler der i del hele laget saa mange forskellige Hensyn ind, al enhver fast Begel brister. Tilbage staar kun. at ogsaa disse Styrker paa de Dele af Fronten, hvor Afgørelse søges, normalt ikke kan tillade sig en svagere Styrke-gruppering end ved den enkadrerede Kamp.
Af det foran sagte vil formentlig fremgaa, at faste Maal for Front udstrækninger ikke kan gives. Situation og Kampmaal har bestemmende Indflydelse derpaa. Gunstige eller ugunstige Terrænforhold, god Dækning, udførte Befæstningsanlæg og ikke mindst Modstandernes indbyrdes Kampværdi er altsammen afgørende Faktorer, der maa regnes med, og som del er Førerens Kunst rigtigt at kunne afveje mod hinanden i hvert givet Tilfælde. Ikke desto mindre har Tallene Betydning, som del Udtryk for de hurtigskydende og langtrækkende Vanbens Indflydelse paa Taktikken de er, og del vil derfor lønne sig al efterspore, om de moderne Krigsli e g i v e n h e d e r h a r b ek r æf I e I Bi g I i gh e d e n a f d e n B e v æ g e l s e he ni nr od s v a g e r e D y b d e - og s t æ r k e r e B r e d de u d v i k 1 i n g, s om g j o r d e sig gældende for Krigen.
Vanskeligheden ligger imidlertid i al finde passende Eksempler fra Verdenskrigen, dertil er den endnu ikke tilstrækkelig oplyst i Enkeltheder. Der findes dog fra denne Krig en enkelt Kamp, som er nogenlunde belyst, saa den til en vis Grad kan benyttes til en Sammenligning og til foreløbig Orientering med Hensyn til Sporgsmaalet. Jeg tænker her paa General v. Hullers Angreb i Egnen ved St. Qucnlin i Marts 1918. Sammenligningen lettes ved, al Modstanderne var temmelig ligestillede med Hensyn til Troppernes moralske Værdi og Bevæbning. Men forøvrigt var der ikke ringe Forskel paa deres Kampvilkaar. Begge Parter stod i stærkt forberedte Stillinger; men de engelske Linier var svagere udbyggede end de tvske, og Englænderne, som havde overlaget Stillingen ved St. Quenlin efter Franskmændene, havde en Del Vanskeligheder med at indpasse sig under de fremmede Forhold. Deres Tropper var nylig omorganiserede, og en ny Ivampmaade var under Indøvelse. Alle disse Ting bragte el Svaghedsnioment ind. som kom Tyskernes Planer til Gode.
Den engelske Besættelse var temmelig svag. Englænderne frygtede, et Fremstød mod Kanalhavnene og havde derfor lagt Hovedvægten paa den nordlige Halvdel af deres F'ront, medens 5. engelske Armé kun havde disponeret c. 1 Gevær pr. Frontineler og ialt havde 3 Fodfolks- og 3 Bytterdivisioner som Reserve bag hele sin lange Front. Forøvrigt er intet nærmere bekendt om Englændernes Gruppering, hvorimod man fra fransk og engelsk Side har temmelig fyldige Oplysninger om 'Tyskerne. Dette vil dog ikke i væsentlig Grad skade Undersøgelserne, da det er de tidligere tyske F'ront lal. som Sammenligningen gælder.
General v. Ilutiers. XVIII Armés, Angreb udgik den 21. Marts fra Fronten mellem Pontruet c. 8 km Nordvest for St. Quenlin og et Punkt ved Oise c. 2 km Nordøst for Moy. Forud for Angrebet holdt Arméen denne Front besat. I Koncentralionsperioden har Besættelsen sikkert været gjort saa stærk, al den efter Tyskernes Anskuelse var en fuldt betryggende Sikring overfor el Angreb fra Fintentens Side. Tyskerne vilde jo. ved al gøre Forsvaret utilstrækkeligt, løbe Fare for, al Modstanderne kunde forpurre alle deres store Forberedelser ved et pludseligt Angreb.
Disse Forberedelser strakte sig over el længere Tidsrum, dels fordi det krævede Tid at faa samlet alt det svære Artilleri og øvrige Maleriel, som skulde sikre Angrebets heldige Gennemførelse, dels fordi Troppekoncentrationerne maalte loregaa temmelig langsomt for at forblive skjult. Man kan derfor regne med, at Forsvarsbesætningcn i Angrebszonen har været gjort tilstrækkelig stærk til al afvise et Angreb i Tiden fra 1. Marts til den Dag. da Offensiven begyndte, og Besættelsen kan følgelig lages som et karakteristisk Eksempel paa. hvad Tyskerne efter tidligere Erfaringer, specielt fra Cambrai. ansaa for nødvendigt til Gennemførelse af en Forsvarskamp. I Afsnittet stod i forreste Linie t tyske Divisioner, 88., '15. Res.. 86. ug 103., paa en, Front af c. 20 kin. Veti Oiso. i Egnen ved Rebémont og Neuvillelte, stod desuden 2 Divisioner, henholdsvis c. 7 og c. 5 km hag venstre Floj. Disse 2 Divisioner kunde i Nødsfald hjælpe Resælningen i forreste Linie. Den lyske Division var paa 3 Regimenter å 3 Batailioner. Hvis Balaillonernc har været paa normal Krigsstyrke, hvad de ved denne Le jlighed sikkert har været, randede hver Division over e. 0000 Geværer. Den c. 20 km lange Front har saaledes været forsvaret i første Linie af c. 36,000 Geværer med e. 18.000 Geværer i Reserve. Der har med andre Ord været disponeret e. 2,7 Geværer pr. Frontmeter eller omkring 3/5 af del før Krigen som normalt regnede (ieværantal.
Overfladisk set kunde Besætningen derfor synes svag: men naar man tager i Betragtning, at Forsvaret skulde føres fra stærke, forberedte Stillinger, at Divisionerne hver randede over 9 Maskingeværkompagnier foruden lette Maskingeværformationer, over Minenwerferkompagnier. Infanteribatterier og cl meget betydeligt Antal svære Kanoner udover deres eget Fellartilleriregimenl. maa man komme til det Resultat, at Besættelsen har været meget stærk. Naar man vil forsøge en Sammenligning mellem moderne og ældre Fodfolks Fronludslrækninger. kan man forøvrigt ikke komme til noget rimeligt Resultat uden at tage stærkt Hensyn til Maskingeværformalionerne. En Sammenligning er egentlig kun mulig ved al omvurdere Maskingeværformalionerne til almindelig Fodfolk. En nøjagtig Omvurdering er selvfølgelig ugørlig; men hvis man i det frontale Forsvar fra forberedte Stillinger vurderer hvert tysk Maskingeværkompagni til e. 2 almindelige Fodfolkskompagnier, vil man næppe lage særlig meget fejl. Raa den Maade har Besætningen imidlertid ækvivaleret c. 54,000 Geværer i forreste Linie og c. 27,000 Geværer 1 Reserve. D e r ved b l i v e r d en at sæ t t e ti l c. 1 G e v æ r e r pr. F r o n t m e t e r , et T al , d e r i h ø j G r a d n æ r m e r s i g d e t, s o in m a n f o r K r i g e n a n s a a n u d v e n d i g t t i l G e n n e m f o r e l s e a f F o rs v a r e t i a a b en M a r k.
Som tidligere nævnt strakte Forberedelserne til A n grebet sig over temmelig lang Tid. Den 14. Marts var Grupperingen følgende:
1. Linie: de 1 Divisioner, som dækkede Opmarchen,
2. Linie: de 2 Divisioner, som dannede Reserve for 1. Linie.
3. Linie: 6 Divisioner i en Afstand fra 20 til 50 km fra St. Quentin ved Wassigny, Dorengt, Vervins, Marie, Monlceau-lc-Wast og Laon,
1. Linie: 10 Divisioner i Afstande, der vekslede mellem 60 og 100 km fra St. Quentin, ved Charleroi, Maubeuge. Avesnes, Fourmies, Hirson, Rozoy-sur-Serre og Novion-Porcien.
I Dagene før den 21. Marts blev disse Divisioner eflerhaanden trukket frem tættere til Fronten ved Nalmarcher. og der ble\' paa alle Maader truffet Forholdsregler for at sikre mod, al Koncentrationen skulde blive opdaget af Modstanderne. Om Morgenen den 21. Marts var Angrebsstyrken samlet og rede til Angreb. Den var fordelt paa følgende Maade:
b. Armé reserven: Disponible Del: ! Division ved Cohain og 3 Divisioner paa Linien Croix Fonsomine—Fonsomme— Fontaine N. D. Origny. Ender Fremmarch: 2 Divisioner ved le Cateau og Guise og 2 længere tilbage.
Under Angrebets 1. Del kan der saaledes kun regnes med de 23 af samtlige 27 Divisioner; men fra den 26. Marts synes de under Fremmarch værende 1 Divisioner ogsaa at have været disponible. Forinden Styrkegrupperingen nærmere kan diskuteres, maa man ogsaa for Angrebets Vedkommende omvurdere Maskingeværformationerne til almindelige Geværer, da en Sammenligning mellem Fortid og Nutid ellers vil give misvisende Resultater.
Ender Angrebet kan ikke tilskrives Maskingeværerne samme Værdi som i Forsvaret. De har ingen Stødkraft; men de kan lette og forberede Fodfolkets Fremrykning, og navnlig kommer de til deres fulde Nytte, naar man overfor Modangreb skal fastholde Terræn, som er erobret. T il denne Opgave er de under visse Omstændigheder værdifuldere end Fodfolk, fordi man lettere kan finde egnede Stillinger til Maskingeværer og nemmere kan faa dem skjult og dækket anbragt end lange F'odfolkslinier. Maskingeværerne har derfor i stort Omfang kunnet erstatte Fodfolksreserver, der ellers maatte have været anvendt for at sikre Besiddelsen af det vundne Terræn. Da de imidlertid ikke i lige Grad har kunnet tjene direkte til at bringe Angrebet frem, kan 1 Maskingeværkompagni i Angreb skønsvis sættes == l'/s almindelig Kompagni. Selvfølgelig naar man ikke derved til en nøjagtig Karakteristik af Forholdene: men man træffer dog næppe saa meget ved Siden nf det rette, at en Sammenligning paa dette Grundlag bliver uden Værdi. Divisionernes Styrke vil under denne Forudsætning kunne vurderes til c. 12,000 Geværer. Hvorledes Fodfolkets Angreb bar været ordnet i Detailler, kendes ikke. Tyskerne benyttede imidlertid saa almindelig at formere deres Divisioner til Angreb med 2 Regimenter i forreste Linie og 1 Regiment som Divisionsreserve, at man med temmelig Sikkerhed kan gaa ud fra. at denne Fremgangsmaade er blevet fulgt ogsaa ved denne Lejlighed. Styrkefordelingen bliver under denne Forudsætning følgende:
b. Arméreserven:
Disponible 1) e 1: 18,000 Geværer fra 10 lil 15 km baj de forreste Divisioner.
Under Fremmarch : 18.000 Geværer.
Under Angrebets forsle Del stod med andre Ord 870,000 Geværer til General v. Hutiers Mandighed paa en Front af c. 20 km. hvilket svarer til 18,8 Geværer 'pr. Frontmeter. Delte store Tal maa imidlertid tages som Udtryk for Omfanget af de Opgaver, der ventelig vilde møde XVIII. Armé, naar selve Angrebet paa den engelske Stilling var gennemført. For at naa til en rigtig Vurdering af Forholdene maa man derfor søge at komme til Klarhed om del Hverv, som var tiltænkt Arméen, og da der ikke endnu er Oplysninger tilgængelige om de Instruktioner, som Arméchefen fik. maa man søge at udfinde Arméens sandsynlige Opgave af del. der skele.
I den Retning giver allerede Angrebets Styrke i Forbindelse med Stedet, hvor Angrebet blev fort, værdifuld Vejledning. Disse to Kendsgerninger viser, al den utvivlsomme Hensigt var al gennembryde Vestmagternes Front, saa de engelske og de franske Styrker blev skilt fra hinanden. Det l'remgaar endvidere af de foreliggende Beretninger, al Arméen under sin Kamp ved Somme og Grozotkanalen var grupperet saaledes, at 1. Gruppe havde Fronten langs Somme fra Egnen ved Brie til Offov (c. 11 km), II. Gruppe fra Egnen ved Offoy til Grozatkanalen Vest for SI. Simon (c. 11 km), III. Gruppe Grozatkanalen til Jiissy c. (5 km) og IV. Gruppe denne Kanal mellem .lussy og Liez (c. 5 km). Af den samlede Styrke kaunpede saaledes da kun I. Gruppe med Front mod Vest, medens de 3 andre Grupper efterhaanden havde taget en udpræget sydvestlig Retning. Dette i Forbindelse med den Kendsgerning, al 1. og II. Gruppes Fronter under den første Del af Angrebet fik Lov til at udvide sig til omtrent del tredobbelle af det oprindelige, medens III. og IV. Gruppes Fronludstrækninger forblev ret uforandrede, tyder paa, al Tyskerfie havde tænkt sig al holde den vigende engelske Fløj i Drift mod Vest med en passende Del af Styrken. medens Resten skulde udvide Bruddel ved en Fremrykning mod Sydvest. Denne Antagelse støttes yderligere af. at XVIII. Armé under Angrebet var knyttet til den Lyske Kronprins’ Armégruppe, og al i Egnen ved la Fere Korps v. Gavl synes al have staael rede lil med 1 Divisioner al gribe ind i Kampen.
Derefter maa man med nogenlunde Sikkerhed kunne antage, al Grupperingen er sket omtrent under følgende Synspunkter: 1. Linies Divisioner skulde gennembryde det engelske Forsv ar. 2. Linies Divisioner skulde dels holde Englændernes Bevægelse i Gang, dels sættes ind for at udvide Gennembrudsstedel mod Syd, og Arméreserven skulde hidføre del store Resultat, naar Gennembruddet var en Kendsgerning.
T il Gennemførelse af Angrebet i smevrere Forstand har man derfor sikkert regnet med, al 1. Linies Divisioner vilde være ikke blot tilstrækkelige men endog særdeles rigelige, idel man forudsaa, af I. og II. Gruppes Fronter maalle udvide sig betydeligt under Kampen. Tæthedstallene, der for
viser betydeligt“ Variationer; men disse forklares for Gruppe I og II’s Vedkommende af de store Fronter, disse Grupper ventelig meget hurtigt vilde komme til al spænde over. og for Gruppe IV af de Opgaver, der kunde vente den ved Oise i Forbindelse med VIL Armé (Korps v. Gavl). Det reneste Udtryk for del af Tyskerne anvendte Tæthedstal i Angrebet findes derfor sikkert ved Gruppe III, og del ligger da ogsaa saa nær op ad del officielle lyske Tal (5,3). som man i Praksis kan vente al finde det. Pakket være en forholdsvis kort men meget grundig Artilleriforberedelse og usigtbare Vejrforhold lykkedes det Arméen at bryde de forreste engelske Liniers Modstand ret hurtigt; men derefter gik det kun langsomt. og noget Gennembrud kom det ikke til. Divisioner af 2 . Linie mantic allerede gribe ind i Kampen langs Somme og Crozatkanalen, og tililende franske Reserver udfyldte de Huller, som efterhaanden opstod. Da samtidig Kampbetingelserne blev ugunsligere for Tyskerne, fordi de maatle undvære Støtte af en væsentlig Del af deres svære Artilleri, blev Resultatet, at XVIII. Armé den 28. om Aftenen stod paa en Linie fra Noyon over Lassigny til Montdidier. med Front mod Syd. og fra Montdidier til Ignaueoiui med Front mod Vest.
For denne Tid havde 'ryskerne imidlertid øjensynligt opgivet deres oprindelige Plan og lagt Hovedvægten paa Angrebet mod Vest. Paa Strækningen Noyon Montdidier (c. 35 km forholdt de sig efter nogle forgæves Fremstød nærmest defensivt med 12 13 Divisioner, medens Resten af XVIII. Armé. forstærket med Divisioner fra andre Dele af Fronten, kæmpede for at støde igennem mod Vest paa den e. 2 2 km lange Front fra Montdidier til Ignaueourt. DtH vides ikke bestemt, hvor mange Divisioner, der den 28. stod i denne Sektor; men der var mindst 12, og i Løbet af Maanedens sidste Dage synes Styrken al være blevet forøget til ialt 17 Divisioner.
Ffler at have kæmpet uafbrudt i en Uges Tid var Divisionernes Styrke selvfølgelig gaael stærkt ned, og de friske Divisioner, som var kommet til. kunde ikke mer udjævne Tabene. Man kommer derfor sandsynligvis Sandheden temmelig nær. naar samtlige Divisioners oprindelige Styrke formindskes med 25 pC.I. Derefter har der den 28. været disponeret c. 3.1 Gevær pr. Frontmeler mellem Noyon og Montdidier og c. 5 Geværer pr. Fronlmeter mellem Montdidier og Ignaueourl. I sidstnævnte Sektor var Tæthedslallet inden Maanedens Udgang steget til gennemsnitlig e. 7 Geværer pr. Fronlmeter langs Avre fra Montdidier til Luce. Styrken var imidlertid ingenlunde jævnt fordelt i denne Sektor, 'l yskerne rettede navnlig deres Stød mod Egnen ved Moreuil. og Styrkegrupperingen var i Overensstemmelse hermed saaledes, at der fra Montdidier lil Braches (c. 11 km) stod 6 . mellem Braches og Luce, e. 11 km, med stærkest Gruppering om ‘Moreuil. 11 Divisioner. Paa den Strækning, hvor man ønskede at bryde Fjendens Modstand, kan man saaledes regne med. at der ved Udgangen af Marts var disponeret e. t) Geværer pr. Frontmeter. Desuagtet lykkedes Fremstødet ikke. Der blev kun opnaael lokale Resultater, som bragte Tyskerne nogen Terrænvinding; men Vestmagternes Front blev intet Sted brudt.
For Forsvarets Vedkommende tyder Begivenhederne paa. at Englændernes Besættelse er for svag til al kunne opfange eL alvorligt Angreb. Da Tyskernes Besættelse ikke blev prøvet og saaledes ikke har aflagt Bevis for, at den har været tilstrækkelig, faar man ikke nogen positiv Vejledning i Spørgsmaalet. Den negative Oplysning har imidlertid ogsaa Værdi. Man faar en Dom for, at 1 Gevær pr. m er for lidt, og Dommen er saa meget mere afgørende, som Englænderne ogsaa randede over Maskingeværformationer, hvis Styrke jeg endnu ikke kender, og som jeg derfor ikke har taget Hensyn til. Disse Maskingeværformalioner har imidlertid uundgaaelig maattel hæve Fronttallel en Del.
For Angrebets Vedkommende lykkedes vel den første Angrebsopgave for Korpsene. Front lal for Divisioner, paa 5.5 7,2 og for Korps paa 10,3—14,4 synes derfor tilstrækkelige ved Løsningen af en begrænset Angrebsopgave, naar Fodfolket støttes godt al Artilleri. Uagtet Tyskernes enorme talmæssige Overlegenhed, lykkedes del imidlertid Englænderne al gaa nogenlunde ordnet tilbage og med ringe Hjælp at fortsætte Kampen i flere Dage. saa disse Tal snarere har vist sig for smaa end for store.
Senere, da Arlillerihjælpen blev mindre, medens lil Gengælc Kampen kun blev fort om svagt udbyggede Stillinger. viste det sig, al Korpsene ikke kunde løse deres Opgave med !) Mand pr. Fronlmeter, medens Divisionerne til Nød klarede deres med gennemsnitlig 7 Geværer.
Paa Grundlag af et enkelt Eksempel kan man selvfølgelig ikke komme til noget talmæssigt Resultat; men Begivenhederne synes dog al vise, at Udviklingen før den moderne Angrebskamps V e d k om m e n d e hæ ld e r mod en s tæ r k e r e D v b d e g r u p p e r i n g en d f o r u d s a I n ø d v e n d i g i R e g 1 e m c n t e r n e f ø r K r i g e n.
Dette Resultat er forøvrigt ikke overraskende; thi del er kun en logisk Følge af den moderne Vaabenvirkning. som afgjort maa slide stærkere paa angribende Tropper end tidligere Tiders, og af de lange Tidsrum, som Kampene stnekker sig over, naar store Hauunasser staar over for hinanden. Men i hvilket Forhold disse 2 Aarsager virker, kan først efterspores ved el grundigere Studium af Krigen, end det for Tiden er muligt.
S. V. T.
