Middelgrundsfortets i Foraaret 1890 paabegyndte Grund bygning er et saa stort og betydningsfuldt Arbejde, at det sikkert kan have Interesse for dette Tidsskrifts Læsere at erfare Lidt om Detaillerne ved Arbejdets Udførelse.
Medens de ældre Søforter ere funderede paa en Vanddybde af 8—9', har Byggepladsen for Fortet paa Middelgrundens Nordspids, der ligger c. 3/4 Mil Øst for Tuborg og en god halv Mil Nord til Øst for Trekroner, en Dybde paa c. 23', og medens det største af hine Søforter, Trekroner, inklusive Havnen indtager et Areal af 6,33 Tdr. Land, vil Middelgrundsfortet komme til at spænde over et Areal paa c. 12,5 Tdr. Land. Hvor stort dette Areal er, kan man gjøre sig en Forestilling om, naar det erindres, at Kongens Nytorv ikke er mere end halvt saa stort. Saavel Dybdeforholdene paa Bygge pladsen som Fortets store Udstrækning have medført, at man har maattet vælge en billigere Funderingsmaade end den ved de sidst byggede ældre Søforter anvendte Fun dering paa Søsten, og man har da valgt til Fyldmateriale Sand, Grus og Ler. Denne Fyld, som i og for sig ikke er tilstrækkelig modstandskraftig mod Søens Paavirk- ninger, maa selvfølgelig beskyttes mod disse og derfor imod Søen begrændses af en Indfatning af tilstrækkelig solid Beskaffenhed.
I sine Hovedtræk (Fig. 1) kommer Fortet til at bestaa af en indre Fortkjærne, adskilt ved en 60' bred, 9' dyb Grav fra en ydre Bølgebryder, der bagud fortsættes i tvende Havnemoler, som indramme den 23' dybe Fort havn bag Værkets Strube. Fortkjærnen er femkantet med afrundede Hjørner og har Kapitalen beliggende omtrent i Nordøst— Sydvest. Bølgebryderen og Havnemolerne danne en syvkantet fortløbende Linie udenom Kjærnen, kun af brudt ved det mod Syd vendende, c. 100' brede Havne indløb. Idet der med Hensyn til Overbygningen kun skal anføres, at Fortet vil blive udført som et aabent Søfort, o: med Kanonerne staaende paa aaben Voldgang, skal der gives følgende Oplysninger om Grundbygningen.
Grundbygningen for Kjærnen samt for Graven, der adskiller denne fra Bølgebryderen, dannes af en Opfyld ning af Grus, Sand og Ler, saaledes at den lerblandede Fyld anvendes i Graven og i den ydre Omkreds af * Kjærnen paa saadanne Steder, hvor der ikke ovenover eller tæt ud til Siderne skal anbringes Bygningsværker, Grus og Sand derimod i den indvendige Del af Kjærnen m. fl. Steder. Fyldmassen for Grundbygningen andrager c. 50,000 Kubikfavne, for hele Fortet omtrent det dobbelte.
Bølgebryderen (Fig. 2), som begrændser Opfyldningen paa alle Sider undtagen ud imod Havnen, og som først maa tilvejebringes for at give roligt Vande og Beskyttelse mod Strømmen indenfor, hvor Opfyldningen skal tinde Sled, bestaar af Tømmerkister, fyldte med Sten, Grus og Sand og skjærmede ud imod Søen ved en solid Sten kastning, der naar op indtil 3' under dagligt Vande. Kisterne ere c. 20' høje, c. 37' lange og gjennemsnitlig 18' brede, Vægten c. 100,000 Pund. Deres Vægge dannes af 8“ x 8" Tømmerstykker over hverandre som i et norsk Bjælkehus; Bagsiden ind imod Graven er lodret og fra — 3' til — 9' skjærmet ved en Jernplade- beklædning mod Pæleorm, medens Forsiden, der er beklædt med Planker for at holde paa Sandfylden, har Heldning, idet Kisterne ere bredere forneden end foroven. De ere aabne saavel opefter som nedefter og afstivede ved ind vendige Tværvægge, anbragte saaledes, at disse i Forbindelse med Ydervæggene danne Beholdere, de saakaldte «Lom mer», til Optagelse af de Sten, der skulle muliggjøre Kisternes Sænkning og Placering. Naar Kisterne ere fyldte, og Sammenstødene mellem dem ere godt tættede ved Tømmer- eller Plankestykker for at forhindre Fyldens Udslikning, krones de foroven fra c. 3' under dagligt Vande med’Betonblokke, ovenpaa hvilke der udstøbes en Betonbrystmur, som naar op til 8' over dagligt Vande.
Havnemolerne (Fig. 3), som ikke skulle tjene til Ind fatning for nogen Fyld, dannes af en af Betonblokke ud ført Mur, der fra Bunden naar op til 5' under dagligt Vande; paa den udvendige Side beskyttes den ved en Sten kastning og krones med Betonblokke med paastøbt Bryst mur omtrent som paa Bølgebryderen. Betonblokmuren føres udenom Havnehovederne og noget hen paa Moler nes udvendige Side (Fig. 4).
Selve Fortkjærnen tænkes ud imod Graven indfattet af en Sanddæmning med irammet Spundsvæg (Fig. 5) af Tømmer og Planker. Bag Spundsvæggen støbes som Indfatning over dagligt Vande en Betonmur, der føres op til Højden + 3'. Anbringelsen af Spundsvæg og Indfat ningsmur vil dog først finde Sted, naar Fyldmassen fuldstændig har sat sig.
Ud imod Havnen indfattes Fortkjærnen af en Kaimur, dannet af 2 paa hinanden stillede Rækker af Beton blokke, der naa op til + 1', og øverst af et paa Stedet støbt Betonlag indtil + 5' (Fig. 6).
Graven og Havnen, hvis Dybder som før nævnt ere henholdsvis — 9' og — 23', adskilles ved undersøiske Beklædningsmure (Gravmure) af Beton, der i skraa Ret ning føre fra Fortkjærnen til Havnemolerne, og hvis øvre Flade ligger i Højden — 10 (Fig. 7).
Hvor Betonmure tjene til Indfatning for Fyld, maa Sammenstødene mellem de undersøiske Betonblokke, der støbes i Land og stilles paa Plads ved Kran, omhyggelig tættes ved Udgydning med Cementmørtel.
Arbejdet paabegyndtes i Slutningen af April med Afsætningen af Fortet og med Indretningen af en Arbejdsplads til Bygning af Tømmerkister og Støbning af Betonblokke paa et dertil lejet Areal ved Tuborg Fabri ker, som sattes i telefonisk Forbindelse med det paa Fortpadsen forankrede Vagt- og Logisskib, det gamle Kongeskib «Slesvig». Arbejdet udstykkedes til forskjellige Entreprenører.
Der skulde leveres ialt 59 Tømmerkister, som for- færdigedes paa Arbejdspladsen ved Tuborg, hvorfra de ved Dampbaad bugseredes ud til Middelgrunden. Den første Tømmerkiste paabegyndtes den 10. Maj paa den ved Tuborg Havn rejste Beding, sattes i Vandet den 28. s. M. og anbragtes paa sin Plads den 3. Juni. Trods det ugunstige Vejr, sam vanskeliggjorde saavel Udbugseringen som Stillingen af de store uhandlelige Kister, var dog den sidste af dem allerede paa Plads den 5. August. Anbringelsen af Kisterne foregik paa den Maade, at de ved i »Lommerne» indkastede Sten bragtes til at synke, saaledes at de kun ragede c. 1' op over Vandfladen, hvor efter de bugseredes paa Plads, indrettedes og fast- spændtes ved Tailler og Varp og ved fortsat Belastning med Sten sænkedes, til de stode paa Grunden. Efterhaanden som Kisterne bleve stillede, paabegyndtes Stenkastningen foran, og der fyldtes Sand i dem indtil 3' under Kistens Overkant. De øverste 3' fyldtes med Sten som Underlag for Betonblokkene.
Støbningen af de c. 120,000 Pund tunge Betonblokke begyndte paa Arbejdspladsen ved Tuborg omtrent sam tidig med Tømmerkisternes Bygning. De føres dels paa Marinens store Dampkran, dels i en dertil omdannet Transportbaad ud til Fortpladsen og stilles der paa Plads af Dampkranen. Vanskeligheden ved dette Arbejde for øges ved, at Blokkene skulle staa helt under Vand, og den nøjagtige Indstilling foregaar ved smaa Bevægelser af den kolossale Kran. De første Betonblokke i Forkjærnens Kaimur stilledes den 5. Juli, og Udsætningsarbejdet fort sattes med flere Afbrydelser paa Grund af Vejrliget indtil den 23. Oktober, da det indstilledes for først at paabe gyndes igjen til næste Foraar. Samtlige Undervands blokke i Kai- og Gravmur samt 550 løbende Fod Dækblokke i Bølgebryderen ere stillede. Støbningen af Blokkene i Land fortsættes derimod, saalænge Vejrliget tillader det.
Samtidig med de to tidligere omtalte Hovedarbejder ved Grundbygningen foregaar det tredie, nemlig Opfyldningen. Som før nævnt bestaar Fylden dels af Sand og Grus, der tages i Sundet Nord for Havnen, dels af mere eller mindre sandblandet Ler, som faas fra Kalvebod strand ved Uddybningen af et 12' dybt Sejlløb. Hele den Fyldmasse, som skal tages fra sidstnævnte Sted, andrager c. 50,000 Kubikfavne. Ved Udgangen af Oktober var der ialt indbragt c. 12,500 Kubikfavne Fyld i Grund bygningen. Bestræbelserne gaa nu ud paa at styrke de anbragte Indfatninger og gjøre dem saa modstandskraftige som muligt mod en kommende Isvinter ved at fuldstændiggjøre Stenkastningen foran og Opfyldningen bag ved dem.
November 1890.