udarbejdet paa Grundlag af Foredrag, holdte paa Skydeskolens udvidede Kursus 1901 og 1902
af Premierløjtnanterne H. Hansen og E. C. Hertel.
Medens Maskingeværer alt i en Række af Aar reglementarisk ere komne til Anvendelse i to bestemte Tilfælde, nemlig paa Krigsskibe og i Befæstninger, har Spørgsmaalet om deres Anvendelse i Feltkrigen, efter at have hvilet siden Krigen 1870— 71, først i de senere Aar faaet fornyet Aktualitet. Det moderne Fodfolksgevær er som bekendt raserende indtil c. 600 m .; fra denne Afstand og indtil c. 2000 m. har det endnu betydelig Virkning, naar Viseret er rigtigt, naar Ilden bliver vel ledet og afgives af vel øvet, disciplineret og roligt Mandskab. Med den Færdighed Fodfolket opnaar nutildags, hvor Uddannelsestiden er kort, vil Ilden under Fægtning paa Afstande over 1000 m. dog i Reglen kun give Resultater, naar et betydeligt Antal Geværer kan bringes i Virksomhed mod samme Maal. Tilvejebringelsen af Vaaben, der i faa, vel øvede Folks Hænder kunde give potenseret Virkning paa de større Afstande, har derfor ogsaa i en Aarrække været Maalet for ihærdige Bestræbelser, hvilke Bestræbelser maa siges at være bievne kronede med afgjort Held ved de i det sidste Decennium fremkomne Maskingeværkonstruktioner.
De moderne Maskingeværsystemer.
De nu i Brug værende automatiske, etløbede Maskingeværer kan deles i 3 Grupper:
1. Pibe og Laas rekylerer samlede et Stykke og spænder en Lukkefjeder, Laas og Pibe adskilles, idet Pibens Rekyle standses, medens Laasens fortsættes, Patronen føres foran Kammeret, Laasen trykkes frem af Lukkefjederen og fører Patronen ind i Kammeret.
2. Mekanismen alene rekylerer og spænder en Fjeder, som, naar Patronen er foran Kammeret, atter lukker Mekanismen, der fører Patronen ind i Kammeret.
3. Laasens Aabning, Ladningen og Laasens Lukningsker ved en Stang, der sættes i Bevægelse ved Tryk af Krudtgassen, som strømmer ud enten af en Kanal i Piben nær Mundingen (Hotchkiss, Colt) eller ogsaa af selve Mundingen (Maxims solid-aetion).
Med Hensyn til Beskrivelse af Systemerne Maxim, Nordenfelt, Østrigsk Mitrailleuse M. 93 og Hotchkiss1) henvises til Militært Tidsskrift 1900, Side 218— 230; dog kan det oplyses, at Société Nordenfelt i de sidste A a r ikke har fabrikeret Maskingeværer. Enkelte i den senere T id fremkomne nye Typer, nemlig Systemerne Maxims „solid-action“ , Colt og Bergmann skal omtales; de to første høre til førnævnte Gruppe 3, den sidste til Gruppe 1.
Maxim er ved sit „solid-action“ Mg .2) gaaet over til at benytte Krudtgassens direkte Tryk til Drivkraft i Stedet for Rekylen, der er benyttet ved den ældre Type „Standard“ . Mekanismen bevæges automatisk ved Krudtgassens Tryk, der fører en Trækstang frem, og Spændkraften i to Fjedre, Trækstangsfjederen og Urfjederen, der fører henholdsvis Trækstangen tilbage og Laasen frem i Lukkestillingen.
I den nederste Del af den cylindriske Vandkappe ligger Løbet med Mundingen ragende lige uden for Vandkappens Forflade. Fortil paa Vandkappen er som en Slags Forlængelse af denne anbragt en ganske kort Cylinder, Gaskammeret, hvori bevæger sig et Stempel, der har et Hul, Projektilet kan slippe igennem. Naar Skuddet er affyret, og Projektilet passerer Hullet i Stemplet, virker Krudtgassen i Gaskammeret mod Stemplet og trykker dette 2,5 cm. frem. Denne Stemplets fremadgaaende Bevægelse forplantes ved 2 Forbindelsesstænger udvendig paa Siderne af Vandkappen til Trækstangen, som ved at virke paa en Krum tap foraarsager, at Laasen gaar tilbage paa samme Maade som i Maxims ældre Type. Skudhastigheden er ved automatisk Skydning 250 Skud i c. 30 Sek. T il Maxims Mg. er der foruden de i Militært Tidsskrift 1900 Side 220— 222 omtalte Affutager bygget en saakaldt Slædeaffutage bestaaende af 2 Par Ben (en firbenet Buk), hvilke kan stilles saaledes i Forhold til hinanden, at Geværet kommer i passende Højde over Jordsmonnet. — Geværet kan komme saa lavt ned, at Skytten kan betjene det liggende. — Affutagen med Mg. kan bæres eller slæbes af 2 Mand. Affutagen er indført i Tyskland, hvor man ligeledes har Ammunitionsslæder til at bære eller slæbe frem i T errain e t1). . udnyttes Krudtgassens T ryk paa lignende Coits Mg. Maade som i Hotchkiss’ Konstruktion (se Militært Tidsskrift 1900 Side 22(1).
I Nærheden af Mundingen findes i Pibens nederste Væg en Gennemboring, der, hvis det er nødvendigt, let kan renses med en Rømnaal; Gennemboringen staar i Forbindelse med en lille Gascylinder, som lukkes med et Stempel, der passer i Cylinderen. Dette Stempel er ved Vægtstænger forbunden med en A rt Slæde, der glider tilbage og frem under Pibens bageste og Laasestolens forreste Del og bevirker Laasens Aabning og Lukning, Ladning o. s. v. Affyringen sker ved. at en Hammer af en Fjeder kastes frem og rammer en Slagbolt, der strækker sig gennem Bundstykket. Denne Liammer funktionerer samtidig som Stempel i en Lu ftpumpe og presser efter hvert Skud gennem Kammer og Løb en kraftig Lu ftstrøm , der fjerner alle uforbrændte Krudtrester. Ladebaandet med 250 I 'atroner bevæges automatisk fra venstre til højre gennem Fødemekanismen. Skudhastigheden ved automatisk Skydning er 250 Skud i c. 30 Sek. Mg. vejer 18 kg.
Colts Mg. affuteres i en A rt Metalsaddel, drejelig om en vandret Akse, der udgør Overdelen af et svært, lodret Pivot. Drejningen, hvorved Højderetningen gives, reguleres ved en Tandbue og en med Sving forsynet Skrue uden E n d e ; Sideretning gives ved Drejning om Pivotet. Denne Affutage kan anbringes i en Trefod eller i en let tohjulet Karre, der som Bagvogn kan hægtes til en Forstilling. — Trefod med Affutage vejer 26 kg.; Karren med A ffutage, Reservedele og Tilbehør vejer 79 kg.; 2 paa Karren anbragte Ammunitionskasser, der indeholder 8 Æsker med 8 Ladebaand å 250 Patroner, ialt 2000 Patroner, vejer 58 kg., tilsammen 137 kg.
I Bergmanns Mg. bevæger sig tilbage og frem i Laasestolen et Laasehylster, paa hvis Forende Piben er skruet. I Laasehylsteret glider et almindeligt cylindrisk Bundstykke med Udtrækker og Slagbolt. Naar Rekylen ved Skuddets Afgang virker paa Mekanismen, glider Laasehylster med Pibe og Laasedele et Stykke tilbage; derefter tvinges en Lukkeblok ved en lodret Bevægelse ned i et tilsvarende Udsnit i Laasestolen, hvorved Laasehylster med Pibe standses og fastholdes. Bundstykket fortsætter derimod endnu et Stykke sin tilbagegaaende Bevægelse. Patronhylsteret udkastes, en ny Patron bringes frem bag Kammeret, og en Lukkeog en Slagfjeder spændes.
Naar Rekylen har virket, udvider Lukkefjederen sig og fører Bundstykket frem igen. Dette griber Patronen og fører den ind i Kammeret samt udløser Laasehylstéret med Piben og bringer disse Dele med sig frem, hvorved fast Lukning tilvejebringes. Den automatiske Udløsning af Slagfjederen og Affyring af Geværet sker ved, at der trykkes paa en paa Vaabnets Bagflade værende Knap. Geværet, der har Vandafkøling, vejer kun 12 kg. og bestaar af G9 solide Dele, der let skal kunne adskilles og sammensættes uden Værktøj. Fødningen sker ved Ladebaand til 250 Patroner. Skudhastigheden er 6— 10 Skud pr. Sek. T il Skydning med løse Patroner behøver man kun at indsætte i Laasen en særlig til dette Brug bestemt Lukkeblok, hvorefter Vaabnet funktionerer aldeles paa samme Maade som ved Anvendelsen af skarp Am munition. Ved de fleste andre Systemer kræves et særligt mere eller mindre kompliceret Apparat til Skydning med løse Patroner. Affutagen er Trefod. Foruden de foran omtalte Mg., bestemte til at affuteres og transporteres ved særlige Foranstaltninger, har man i den senere T id konstrueret Mg. med samme Form og Vægt som et almindeligt Fodfolksgevær.
Et saadant Mg., oprindelig foreslaaet af den italienske Kaptajn Cei, er konstrueret af Firmaet Glisenti & Go. i Brescia under Navnet „Automatisk Gevær System CeiRigotti“ .
Henimod Løbets Midte findes en Gennemboring, der fører ned til en under Piben parallelt med denne liggende Gascylinder med et Stempel, der ved Krudtgassens Tryk kastes tilbage og sætter Mekanismen i Bevægelse. Det cylindriske Bundstykke saavelsom Sikring og Aftrækkerapparat er de samme som de, der anvendes i det italienske Gevær M. 91. Aftrækkerapparatet er dog ændret saaledes, at man kan skyde automatisk eller, efter at have drejet en Vægtstang, afgive Skuddene enkeltvis. Geværet, der ikke er affuteret, bestaar af 27 Dele, vejer c. 4 kg. og har Sabelbajonet. Magasinet er et almindeligt Mausermagasin, der ved Fodfolksgeværet og Rytterkarabinen indeholder 6, ved Marinegeværet 30 Patroner.
Endelig skal omtales et Mg., nemlig „Dansk GeværMitrailleuse M. 1902“ , en simplificeret Ændring af det i 1883 af Kaptajn (nuværende Krigsminister) V. H. O. Madsen og Rustmester J. A. N. Bjarnov konstruerede Rekylgevær.
Mg. har omtrent samme ydre Form som et Fod folksgevær og har Overrør, der, om det ønskes, kan benyttes til Vandafkøling. Konstruktionen kan henføres under den Side 234 nævnte Gruppe 1, idet Pibe og Laas ved Rekylen kastes tilbage, hvorved der spændes en Rekylfjeder, der bringer Pibe og Laas frem i Skudstilling igen, og en Slagfjeder, der efter Laasens Lukning kaster en Slagarm frem; Slagarmen rammer en Slagstift, som bringer Skuddet til at gaa af. Mg. har Faldblokmekanisme, idet Bundstykket kan vippe om en Tap bagtil; under Tilbageløbet kastes Hylsteret ud under Bundstykket; under Fremløbet finder Indføringen af en ny Patron Sted over Bundstykket ved Hjælp af en Pa tronfører. Patronerne haves i løse Laderammer, der en efter en anbringes i en Tud paa venstre Væg af Mg.’s Glideramme, der omslutter Laasen. Under denne Tud findes Tilbringeren, der fører Patronen ind foran Pa tronføreren. Naar en Laderamme er tom , sættes en fyldt paa Tilbringerapparatet, og Skydningen kan straks fortsættes. Affyringen kan foregaa Skud for Skud eller automatisk, idet man for at gaa fra den ene Ildmaade til den anden kun behøver at dreje en bagtil i Haandbøjlen værende Hvirvel. Ved Kaliber 8 m/m rummer en Laderamme 20, ved 6,5 m/m derimod 30 Patroner. En Ramme med 30 6,5 m/m Patroner, der vejer c. 0,85 kg., kan ved automatisk Skydning tømmes i 2 Sekunder. Vaabnet, hvis Vægt kun er 6 kg., anbringes i en Tre fod , eller ogsaa anvendes det som et almindeligt Fodfolksgevær. I sidste Tilfælde kan man til Understøttelse for Geværet anvende to korte Ben, der fortil paa Vaabnet er fastgjorte til en bevægelig Ring paa Overrøret. Geværet maa da betjenes liggende. Benyttes Benene ikke, kan de drejes tilbage langs Overrøret.
2. Forsag.
Der er i de forskellige Lande afholdt en Mængde Forsøg af rent teknisk Natur, af hvilke her dog kun skal omtales nogle enkelte. I Begyndelsen af 1900 afholdtes ved S p r in g fie ld V a a b e n f a b r i k i De f o r e n e d e S t a t e r i N o r d amerika nogle Forsøg med Maxims Mg. med fast Løb — solid-action — samt Vicke rs , Colts og Hotchkiss’ Mg.’er, i hvilke, som bekendt, Mekanismen overalt bevæges ved Krudtgassens direkte Tryk. Vickers Mg. blev af Fabrikanten trukket tilbage, medens de andre S Geværer underkastedes meget strenge Prøver. Ved en a f disse var Opgaven den at fastslaa, hvilken Indflydelse den under vedholdende automatisk Ildafgivelse udviklede Varme havde paa Mekanismens Funktionering , samt hvor mange Patroner der uden Afbrydelse kunde affyres, før Mg. blev utjenstdygtigt paa Grund af Varme eller Forurening. Ilden blev afgivet paa en Afstand af 200 Yards med fast Sigte mod en 12 Fod høj og 30 Fod bred Skive.
Ved Skydning med Maxims Konstruktion — solid action — brugtes til Affyring af de første 3151 Patroner 14 Min. 193/4 Sek., hvoraf 3 Min. 221,,4 Sek. var anvendt til at skifte Ladebaand og hælde Vand paa Vandkappen. T il selve Skydningen var altsaa brugt 10 Min. 571/» Sek., herunder 3 Standsninger paa IOV2, 5 og 27 Sek. Den første Forsøgsdag afgaves ialt 5475 Skud, og 3 Laasedele hvoriblandt en Slagbolt beskadigedes. Den anden Dag affyredes med samme Mekanisme og Pibe — der skiftedes Laas et Pa r Gange — c. 10000 Patroner. Den tredje Dag endelig, efter at ialt 17935 Patroner var affyrede, var Vaabnet utjenstdygtigt. Med samme Pibe var der af Fabrikanterne tidligere afgivet 1500 S kud , saa at Totalsummen af Patroner, affyrede med samme Mg., bliver 19435. Piben var under Prøven, trods Vandkappen, undertiden saa varm, at Olien brændtes bort i Lejerne lige saa hurtigt, som den blev hældt paa. Forsøgskommissionen fremhæver ved Maxims „solid-action“ Mg. dets Holdbarhed, dels forholdsvise Simpelhed i Konstruktionen og dets store Skudsikkerhed. Den gør opmærksom paa den iøjnefaldende Fordel ved Vandkappen. Fo r at illustrere den skød man uden Vandkappe med en Pibe, med hvilken der forud var gjort 400 Skud. Allerede efter 615 Skud var Piben utjenstdygtig og viste, da den blev aabnet, lige saa stærk Udbrænding som den Pibe, der som ovenfor nævnt, havde gjort 19435 Skud. Hertil maa dog bemærkes, at Godset i Piber, ved hvilke der anvendes Vandafkøling, selvfølgelig er tyndere end i Piber til Mg., hvor der ikke anvendes Vandafkøling. Sluttelig anbefaler Kommissionen Maxims Konstruktion til Antagelse i De forenede Staters Hær.
Golts Mg., der ikke har Vandafkøling, udviklede, da det underkastedes ovennævnte Prøve, i Begyndelsen en Skudhastighed af lidt mindre end 8 Skud pr. Sek., hvortil kommer c. 15 Sek. til Ombytning af Ladebaandene hvert paa 250 Patroner. Pibens Varme naaede hurtig c. 350° C. Kommissionen fremhæver, at Golts Mg. er meget let og kompakt og derfor egner sig særligt til Transport paa Pakdyr eller ved Mandskab, at det er let at manipulere og korrigere med Hensyn til Højde- og Sideretning, at det er af forholdsvis simpel og let Konstruktion, og at der til dets Betjening kun kræves 2 i Nødsfald 1 Mand. Sluttelig udtaler Kommissionen, at Golts Mg. egner sig til Antagelse i De forenede Staters Hær. Med H o t c h k is s’ Mg. affyredes i Løbet af 4 Min. 58V4 Sek. 1860 Patroner, hvorefter den bageste Halvdel af Piben fra Forenden af Radiatoren var rødvarm, og Olien var brændt bort fra Cylinder og Stempel. Trods Afkøling og Smøring kunde man ikke faa Geværet til at arbejde mere, og ved at adskille det fandt man Cylinderen tilstoppet af Krudtrester og Bly. Efter fuldstændig Rengøring af Geværet genoptog man Skydningen; der affyredes nogle faa Hundrede Skud, men det viste sig, at Kappen blev skrællet af Projektilerne, og disse naaede ikke Skiven. Piben, med hvilken der ialt var gjort c. 5000 Skud, blev skaaret op, og det var indlysende, at den stærke Udbrænding, der var fremkommen lige foran Kammeret, var Aarsagen til, at Kappen blev revet af Pro jek tilet, og at Krudtgassen kunde slippe uden om dette. Pibens høje Temperatur bevirkede endvidere, at noget af Blyet smeltede og førtes med Krudtgassen ned i Cylinderen. Under Slutningen af Skydningen ansloges Pibens Temperatur til 800— 900° C. Kommissionen fik i øvrigt et særdeles gunstigt Indtryk af Hotehkiss’ System og antog, at den stærke Udbrænding af Løbet skyldtes det store Kulindhold i Pibematerialet, 1,20%; den foreslog derfor en ny Prøve afholdt med en anden Pibe. Staalet i denne indeholdt kun 0,20 % Kul men 5 % Nikkel.
Ved denne Prøve affyredes 1376 Patroner i Løbet af 4 Min. 10 Sek. Ialt gjordes 4500 Skud med samme Pibe, der naaede at blive rødvarm. Efter Prøven viste Mekanismen sig at være næsten uberørt af Slid, og ved at aabne Piben fandt man kun ringe Udbrænding, skønt Riflingen næsten var slidt bort fra Kammer til Munding. Efter denne Prøve fandt Kommissionen det sidst prøvede Eksemplar af Hotehkiss’ Mg. egnet til Antagelse, idet den dog ikke kan anbefale de under Prøven anvendte stive Messingladebaand') til 30 Patroner. Sluttelig gør den opmærksom paa, at de to sidste Prøver tyde paa, at et betydeligt Kulindhold i Pibestaal, forringer Pibens Holdbarhed, at Antallet af Skud afgivne i Rækkefølge og den derved fremkaldte Varmegrad under disse Prøver var langt større, end Tilfældet vil blive under Krigsforhold, og endelig at det er ønskeligt at have Vandafkøling til Mg. A f en R a p p o rt*) dateret November 1901 over F o r s ø g , a f h o l d t e i B e l g i e n i S om m e r e n 1901 d el s i L e j r e n v ed B e v e r l o o og dels under en Rytterdivisions Manøvrer med et Hotchkiss Mg. 7,65 m,m i H julaffutage med Forstilling og aftagelig Trefod, faar man fyldige Oplysninger om de Erfaringer, der ere indhøstede under de afholdte tekniske og ballistiske Forsøg samt Køreprøver.
A f Skydeforsøgene ser man, at Ladebaand paa 250 Patroner tømmes paa c. 30 Sek. ved automatisk Skydning. Under en Skydning af 10 Min.’s Varighed afgaves 3660 Skud uden ringeste Standsning. Træfningen var særdeles god, naar man ikke skød uafbrudt i mere end 2— 3 Min. Ved Skydning af længere Varighed blev Træfningen ringere, fordi Projektilerne sprang over Riffelgangene, og Løbet blev for hurtigt udbrændt og udslidt. Her manglede imidlertid ogsaa Vandafkøling. I et B r e v f r a en e n g e l s k K a p t a j n v ed 16. Lane e r s, M. L. M a c . Ewen, dateret Bloemfontein November 1901, findes følgende Udtalelser om et Hotchkiss Mg. med Trefod til Transport paa Hesteryg, hvilket sammen med 2 Maxim Mg. havde fulgt det engelske Regiment 7 Maaneder under Kampene i Sydafrika. „Med Undtagelse a f nogle enkelte Standsninger, der dels skyldes Patronernes urigtige Anbringelse i Ladebaandene, dels Sand og Grus, der en enkelt Gang med Patronerne var kommet ind i Laasestolen, har Hotchkiss’ Mg. arbejdet godt, intet er gaaet itu, og ingen Reservedele er tagne i Brug. Vaabnet har været i Fægtning ved mere end 12 forskellige Lejligheder; det højeste Antal Patroner, affyrede ved uafbrudt Skydning, var 400. Paa Grund af dette ringe Antal Skud har Pibens Ophedning naturligvis ikke kunnet genere. Mg. betjentes altid med Trefoden i laveste Anslagsstilling for at frembyde saa lille et Maal som muligt. Sadelen paa Trefoden var derfor unødvendig. Det vilde være fordelagtigt, om Piben og Messingdelene ikke var blanke, for at gøre Geværet saa lidt synligt som muligt. Hotchkissgeværet har absolut arbejdet mere sikkert og vist sig mere holdbart end de to Maximgeværer, der findes ved Regimentet. Formentlig har denne Krig tydelig vist, at Hjulsystemet for Mg.’s Transport er et Misgreb, Hjullavetten er et altfor stort og tydeligt Maal for Fodfolksilden“ . Det bemærkes, at Brevet ikke giver Oplysning om, hvor meget og hvor længe de to Maximgeværer ved Regimentet har været brugte.
3. Transport.
Med Hensyn til Transporten af Mg. maa fordres:
1. at Mg. kan følge Rytteri eller Fodfolk overalt gennem Terrain et,
2. at de kan komme til Skud og atter være marcheberedte i kort Tid,
3. at tilstrækkelig Ammunition kan medføres, og
4. at de kan opstilles overalt, hvor blot 2— 3 Mand kan komme frem og finde Plads.
Mg. kan transporteres paa H jul, paa Pak- eller Pudedyr eller ved Mandskab. T ra n s p o r t paa Karre. Amm unitionen, indtil 4000 Patroner pr. Gevær, medføres i Kasser paa begge Sider af Geværet. T il Forspand anvendes 1— 2 Heste.
Transport paa Lavet, cler under Kørslen paaprotses en Forvogn. Paa Lavetten haves c. 1200 Patroner, i Forvognen 3— 4000. T il Forspand anvendes 2— 4 Heste. Baade Karrens og Lavettens H jul er undertiden indrettede saaledes, at de hurtig kan aftages og igen paasættes. Geværet affuteres enten paa Karren (Lavetten) eller i en Trefod eller Slædeaffutage, hvilke da transporteres paa Karren (Lavetten) og løftes af, naar der skal skydes. Ved en Del Konstruktioner kan der dog skydes med Mg. i Trefoden (Slædeaffutagen) paa Køretøjet. Ved de ovennævnte Transportmaader er Betjeningsmandskabet dels beredent dels til Fods, idet der dog for den ikke beredne Del af Mandskabet er indrettet Siddepladser paa Køretøjet.
De opslaaede Patronkasselaag anvendes ofte som Panserskjolde, eller ogsaa er saadanne anbragte paa selve Affutagen. Disse Skjolde har i den sydafrikanske Krig vist sig at være særdeles nyttige. Gives der dem en passende Farve, undgaar man, at Vaabnet bliver for synligt. Som Eksempel paa et Køretøj for Mg. skal nævnes det af Hotchkissfirmaet konstruerede, der er bestemt for Firmaets Mg. M. 1902. Det er et 4-hjulet Køretøj, bestaaende af en For- og en Bagvogn. Bagvognen (120 kg.) bestaar af et Understel med 2 H ju l; paa dette Stel anbringes en aftagelig Trefod (27 kg.) med Mg. (24 kg.) saaledes, at de hurtigt kan skilles fra Stellet og bæres i Stilling. Bagvognen med Gevær og Trefod vejer 171 kg. Paa Forvognen føres 13 Kasser med 3900 P a troner (160 kg.) samt Spade, Hakke, Reservedele m. m. Den vejer med Ammunition og øvrig Bepakning 395 kg. Hele Køretøjet, der uden opsiddet Mandskab vejer ialt 506 kg., er bestemt til at skulle trækkes af 2 Heste. Hestene føres af en Trænkonstabel paa nærmer Hest. 2 Mand kan sidde paa Forvognen. Det Hotchkiss’ M g ., der i 1900 prøvedes i Lejren ved Beverloo i Belgien (se Side 242), var anbragt paa et Køretøj, der i Hovedtrækkene var indrettet som det ovenfor beskrevne. Alle Skydeforsøgene udførtes med Mg. paa Lavetten. Transporteret paa denne Maade udholdt det Køreprøver gennem al Slags Terrain og i hurtigste Gangarter, og under en Rytterdivisions Manøvrer, i hvilke det om Efteraaret deltog, var det altid i Stand til at følge den Kolonne, det var tildelt. Mandskabet paa Forstillingen havde undertiden Vanskelighed ved at holde sig fast under de hurtige Gangarter. T ra n s p o r t paa Automobi 1. Man har ved Fabrikker i flere Lande anstillet Forsøg med at transportere Mg. paa Automobil, der desuden var bestemt til at optage Ammunition og Betjeningsmandskab. Man har saaledes konstrueret en Automobil paa 3 H jul for 2 lette Mg. Den samlede Vægt uden Betjeningsmandskab er 145 kg.
Transport paa Haand hest. En Pakhest bærer Geværet paa den ene, Trefoden paa den anden Side og desuden Reservedele, Kølevandsbeholder m. m ., ialt 108 kg. Pakhest Nr. 2 bærer 2000 Patroner m. m., ialt 115 kg. Man kan selvfølgelig have flere Ammunitionsheste. Pakhestene føres ved Haanden af en Rytter for hver Hest. Denne Ordning findes i Schweiz med Maxims Mg. Hotchkiss foreslaar et lidt andet Arrangement for sit Mg. Da dette med sin Trefod vejer noget mindre end Maxims, bærer 1ste Hest det samme som ovenfor anført, dog uden Kølevandsbeholder, men til Gengæld 600 Patroner i 2 Kasser, ialt 108 kg. 2den Hest bærer kun 1800 Patroner, en samlet Vægt af 107 kg. Det maa formentlig anses for en Fordel, at der findes nogen Ammunition paa den samme Hest, som bærer Mg. Ved Transport paa Haandhest er alt Betjeningsmandskabet beredent. T ra n s p o r t paa Hest med Rytter. Denne Transportm aade, der kun er brugelig, naar Mg. med Affutage er meget let, er foreslaaet af Fabrikkerne; men saavidt vides er den endnu ikke prøvet i nogen Hær. Baade ved Transport paa H jul, Pak- eller Ridedyr haves Ammunitionsvogne, der medføre Reserveammunition, indtil 20000 Patroner pr. Vogn. I Begyndelsen af 90erne dannedes ved de schweiziske Fæstningstropper 3 Maskingeværkompagnier, udrustede med Maskingeværer, der i saakaldte „Refflaffeten“ bæres paa Ryggen af 1 Mand, en anden Mand bærer c. 500 Patroner. Den danske Gevær-Mitrailleuse M. 1902 er af Fabrikanterne foreslaaet baaret af 1 Mand (uden Oppakning), der da tillige skulde bære et Tornyster med 400 Patroner. T il hver Gevær-Mitrailleuse skulde endvidere knyttes 2 Patronbærere, ligeledes uden Oppakning, der i et Tornyster hver skulde bære 500 Patroner, saa at hvert Mg. havde en Forsyning af 1400 Patroner. De 3 Mand pr. Gevær-Mitrailleuse vilde med 6,5 m/m Patroner hver komme til at bære en Vægt af henved 19 kg. Oppakningen skulde transporteres paa Køretøjer.
Transport paa Pakdyr med Affutering paa Trefod (Slædeaffutage) har følgende Fordele og Mangler:
1. Bevægeligheden er stor, og Mg. kan følge de andre Vaabenarter i alt Terrain.
2. Mg. paa Trefod (Slædeaffutage) danner et lille Maal, der er let at grave ned, maskere og bringe frem i Terrainet ved Hjælp af Mandskab.
3. Ammunitionen haves ikke umiddelbart ved Mg. som ved Transport paa Hjul, naar Mg. betjenes paa Karren (Lavetten).
Transport, Affutering samt Betjening af Mg. paa Køretøj har følgende Fordele og Mangler:
1. Der medføres umiddelbart ved selve Geværet 3— 4000 Patroner til øjeblikkelig Brug.
2. Mg. er i Stand til at aabne Ilden i Løbet af c. 30 Sek., hvilket især kan have Betydning, naar Mg. er udsat for overraskende Angreb.
3. Mandskabet, særlig det rettende Nr., kan beskyttes af de opslaaede Patronkasselaag, der tjener som Panserskjold.
4. Man kan nøjes med 1— 2 Mand og 4— 5 Heste mindre pr. Gevær end ved Transport paa Pakdyr; men derimod kræves pr. Gevær 1 Køretøj mere.
5. Bevægeligheden i Terrainet er mindre end ved Transport paa Pakdyr, og i Skove vil det falde vanskeligt at komme frem i hvert Fald i de hurtige Gangarter. G. Maskingeværet paa Karre (Lavet) danner et stort Maal.
Transport paa Køretøj med Affutering i aftagelig Trefod (Slædeaffutage) samt Betjening af Mg. enten paa Køretøjet eller alene paa Affutagen kan yde de samme Fordele som begge de ovennævnte Transportm aader, undtagen den ved Transport paa Pakdyr opnaaede Bevægelighed. Hvilken Transportmaade, der maa foretrækkes, maa i hvert Tilfælde afgøres ved Forsøg under Hensyn til de forhaandenværende Forhold. I Almindelighed vil Transport paa Pakdyr egne sig bedst i ujævnt, gennemskaaret, skov- og bjergrigt Terrain, medens Transport paa H jul formentlig med Fordel vil kunne anvendes i aabent, let fremkommeligt Terrain.
4. Træfferesultater.
Nedenstaaende anføres nogle Træfferesultater fra Skydninger med Mg. i Udlandet. Schweiz: 7,5 m/m Maxims Mg. Inden for en Cirkel (50 cm. i Diameter) fandtes paa 300 m. 01,5 %, paa 500 m. 32,2 % Træffere, Ilden afgivet Skud for Skud. — Inden for en Cirkel, 1 m. i Diameter, fandtes paa 300 m. 45,5 % , paa 500 m. 20,4 % Træffere med automatisk Ild.
Som Kuriosum kan nævnes, at man med 1 MaximMg. paa 450 m. har fældet en Træstamme c. 50 cm. i Diameter med 150 Skud i 15 Sek. Som det vil ses af disse Resultater er Mgs. Præcision stor, og dets Træ fning betydelig bedre end Skytters.
5. Egenskaber.
Mg. har E v n e t i l f r a en ri n g e F r o n t i k o r t e r e M om en te r at ud vikle stor Ildkraft. E t Mg. kræver ikke mere Plads end 2 Skytter. Skudhastigheden er 8 å 10 Skud pr. Sek. o: 5— G00 Skud pr. Minut; men paa Grund af den T id , der medgaar til Indsættelse af Ladebaand, Smøring o. 1. vil der under Kamp næppe skydes mere end 950— 400 Skud pr. Minut. En Skytte vil gennemsnitlig ikke skyde mere end ca. 5 Skud pr. Minut o : eet Mg. er = 70— 80 Skytter med Hensyn til Skudantal. Mg. kan opstilles med ca. 10 x ’s M ellem rum , altsaa 4 Mg. paa 30 x ; samme Frontudstrækning kan besættes af ca. 30 Skytter. I eet Minut afgiver de 4 Mg. ca. 1500, de 30 Skytter ca. 150 Skud. Den Virkning , der opnaas ved et An tal Skud, afhænger af Afstandsbestemmelsen, Træffesikkerheden og den Tid, der medgaar til Skydningen.
Afstandsbestemmelse ved Kort, Afstandsmaalere, Afskridtning og Bedømmelse paa Øjemaal kan ske lige saa let ved Maskingeværafdelinger som ved Fodfolk. Afstandsbestemmelse ved Indskydning (Iagttagelse af Nedslag eller af Virkning paa Maalet) kan ske lettere og hurtigere ved Mg. end ved Fodfolk; thi ved Mg. er Iagttagelsen af blot et enkelt Nedslag orienterende med Hensyn til hele Nedslagsbæltets Beliggenhed, hvad der ikke er Tilfældet ved Fodfolk paa Grund af den store Spredning, ligesom Virkningen af det stærkt samlede Nedslag ved Mg. er større og lettere at erkende. Brugsafstanden bliver derfor større. Rasance og Indtrængelsesevne er for Mg. de samme som for Fodfolksgeværet. T r æ f fe s i k k e r hed en er betydelig større ved Mg. end ved Fodfolk; hvor meget kan det være vanskeligt at udtrykke i bestemte Tal; kun skal det bemærkes, at de Resultater, der opnaas af Fodfolk ved Fredsskydninger, gennemsnitlig vil være en halv Snes Gange bedre end de, der opnaas under Krig. Ved Mg. kan Sigtningen foretages af en særlig uddannet og rolig Mand og kan let kontrolleres. Jig. har ingen Nerver og mukker ikke; er det fastskruet i sit Underlag, virker det præcist. Spredningen vil derfor ikke blive synderlig større under virkelige Forhold end under Fredsskydninger. Tidens store Betydning ligger jo i, at Virkningen af et Antal Træffere i moralsk Henseende bliver desto større, i jo kortere Tid den tilvejebringes, og i , at et M a a l, der bliver udsat for Træ fning , snarest mulig vil søge at unddrage sig denne. Virkningen fra en Front besat med Mg. vil blive mange Gange større end fra den samme Strækning besat med Skytter. Mg. udskyder ca. 10 Gange saa mange Projektiler som Skytterne, og de Forhold, der betinger Virkningen, er adskilligt gunstigere for Mg. end for Skytterne. Sammenlignes Mg.-Afdelingen med Skytter bevæbnede med Karabiner, træder Mg.’s Overlegenhed naturligvis endnu tydeligere frem.
A t sanmenligne Mg. med Artilleri kan paa Grund af den store Væsensforskel næppe lade sig gøre. Kun skal det siges, at Mg. er langt lettere og mindre end Kanonen: det kan derfor hurtigere og lettere — selv paa blød Bund — komme i Stilling og til Skud; det overrasker lettere; derimod staar det langt tilbage for Kanonen i Rækkevidde og Virkning mod døde Maal. Mg. er ikke nogen K an on , selv om det skyder fra A ffutage, det er kun et særligt virkningsfuldt og mangfoldiggjort Fodfolksgevær, der fuldt udnytter Geværets Ydeevne, hvad Fodfolket ikke kan. Længere Ildkampe er Mg. derimod ikke egnede til at føre paa Grund af det store Ammunitionsforbrug og den stærke Ophedning af P ib e n ; det maa derfor ogsaa nærmest betragtes som et Hjælpevaaben. Mg. d ann e r kun et lille og lide t s a a rb a r t Maal. Det er let at grave ned og maskere. En Mg.- Afdeling er mere modstandsdygtig mod Tab end en Fodfolksafdeling. Bruges Panserskjolde, vil Synligheden, naar Skjoldenes Farve er heldig valgt, ikke blive større, medens Tabene vil blive mindre. V e d Mg .-A fdelinger vil Ildledelsen altid b l i v e i F ø r e r e n s H a a n d , hvad der ved Fodfolket næppe bliver muligt. Ligeledes vil Føreren kunne øve større Kontrol med Ammunitionsforbruget. Mg. vil fastskruet i sit Underlag formedelst den store Præcision tillade Skydning ud over egne T r o p p e r s a m t S k y d n i n g i M ø r k e og T a a g e mod bestemte Punkter. Mg. kan, saafremt de transporteres paa Hesteryg eller vel bespændte Køretøjer, hurtigt komme til Stede paa de P u n k te r , hvo r deres Næ rvæ relse kan være ø n s k e lig , og atter h u r tig t fo r svind e .
6. Anvendelse,
Anvendelsen af Mg.-Afdelinger afhænger bl. a. af den Grad af Bevægelighed, disse Afdelinger har. I den følgende Omtale af saadannes Anvendelse i taktisk Henseende er der gaaet ud fra, at Mg. er transporterede paa Hesteryg eller paa vel bespændte Køretøjer, saa de har den største Grad af Bevægelighed. Indskydningen kan, som nævnt, foretages ved Iagttagelse af Nedslaget eller ved Iagttagelse af Virkningen paa Maalet. Den første Maade kan bruges, hvor Terrainet er gunstigt, o: tør eller sandet Jord uden for stærk Plantevækst, Vand o. 1. Her vil ganske korte Skudrækker (10— 30 Skud) være tilstrækkelige. Bruges den anden Maade, rettes Mg. ind paa Maalet med et Visér, man er sikker paa er for kort, og Projektilstraalen hæves, indtil Virkningen paa Maalet bliver synlig. Med velindøvet Personel vil denne Indskydningsmaade kun kræve kort Tid og ringe Ammunitionsforbrug.
A l Iagttagelse bør ske ved Hjælp af Kikkert. Beskydningen kan ske ved Skudrækker paa indtil alle Ladebaandets Patroner. Ved Skydning mod dybe eller brede Maal kan man let forøge Spredningen ved at bevæge Mg. lidt i lodret eller vandret Retning eller samtidig i begge Retninger. Saadanne Bevægelser udføres ogsaa ved Skydning mod bevægelige Maal, bugtede Skyttelinier o. 1. Hvor fuldkomne end Mg. er i teknisk Henseende, kan Standsninger dog forekomme under Skydningen, og selv om Afhjælpningen — Smøring, Indsættelse af Reservedele, Rettelse af Patronernes Stilling i Ladebaandet o .l. — kun tager ganske kort Tid (indtil 1 Minut), kan det ske, at Ilden standses i et meget vigtigt Moment. Man maa derfor som Regel lade 2 Mg. arbejde sammen. Der kan da ogsaa bødes paa den stærke Ophedning, ved at de to Geværer skyder skiftevis, naar Maximum af Ildkraft ikke er nødvendig. I „Vorschriften für den Dienst und die Ausbildung der schweizerischen berittenen Mitrailleurtruppen“ og det tyske „Exerzir-Reglement für Maschinengewehrabtheilungen“ er Brugen af et enkelt Mg. absolut forbudt. God Forberedelse inden Ildens Aabning, skjult Opstilling, Bestemmelse af Afstande, Instruktion om Maal m. m. vil være af stor Betydning for Ildens Virkning. Mg. maa som Rovfuglen lure paa sit Bytte (Kolonner) og kaste sig over det med Kraft, naar Øjeblikket er gunstigt, d. v. s. naar Maalet er paa et Sted, hvor det vanskeligt kan unddrage sig Ilden (Sncvringer, Broer, aabne Terrainflader), og til hvilket Afstanden i Forvejen er bekendt eller hurtigt kan bestemmes. Kamp mod tynde eller godt dækkede Skyttelinier bør saavidt muligt undgaas, Ammunitionsforbruget vil ikke staa i rimeligt Forhold' til Virkningen. Ofte vil det være heldigt under langvarige Fægtninger midlertidigt at trække Mandskab og Mg. bort fra Ildlinien. Naar Fodfolk skal undvære A rtilleri, kan Mg. fra tilbagetrukne Stillinger yde det fortrinlig Støtte. (Smign. Eksereerreglement for Fodfolket Pkt. 430). Mg.’s Betydning som Hjælpevaaben for Rytteriet, hvis Ildkraft som bekendt kun er ringe, vil være meget stor. (Dets Optræden i Forbindelse med selvstændigt Rytteri vil blive omtalt senere). Mg. i Stilling behøver ikke at frygte Rytterangreb. Under Marche i aabent Terrain kan fjendtligt Rytteri kun blive farligt, naar det understøttes af andre Vaaben eller er meget overlegent. Mg. kan erstatte Fodfolk eller Rytteri som Skytsbedækning; det har fremfor Fodfolk den Fordel, at det kan følge Artilleriet, naar dette forlader sin Stilling. Skal Mg. bekæmpe Artilleri, bør de søge saa nær ind paa dette som muligt og særlig i dets Flanker. Fjendtlige Mg. bekæmpes lettere af A rtilleri end af Mg., idet Artilleriet kan holde sig uden for Mg.’s Virkningsmuraade.
En Tildeling af Mg. til Avantgarden, ja selv til Avantgarderytteriet, vil ofte være meget fordelagtig. Avantgardeartilleriet behøver i saa Fald ikke at engagere sig saa tidligt, og Rytteriet behøver ikke at lade sig afvise af mindre Fodfolksstyrker, hvorved eget Fodfolk ofte kan spares for anstrengende og tidsspildende Udviklinger. Ved Ang reb e t (paa en forberedt Stilling) kan Mg. medvirke ved Angreb paa fremskudte Stillinger, ved Hævdelsen af det en Gang vandne og ved Tilvejebringelse af lldoverlegenhed. løvrigt bør Føreren oftest i Begyndelsen af Kampen holde en Del Mg. tilbage som en letbevægelig Reserve, der skal tjene til hurtig Understøttelse af truede Punkter, til Indgriben paa en Flø j for at afværge Flankeangreb eller selv deltage i saadanne, til Forberedelsen af selve Indbruddet o. 1. Som Eksempel paa Indgriben paa en Fløj skal følgende anføres: Den 18/i 1900 under Englændernes Angreb ved Tugela sendte Lord Dundonald en stærk Rytterafdeling mod Boerernes Fløj ved Gaardene Acton Hoines; 300 beredne Boerer sendtes straks ud mod denne Afdeling; men de overraskedes fra en Kopje af en voldsom Fodfolks- og Mg.-Ild, saa at de hurtigt maatte gaa tilbage og i Løbet af et Øjeblik mistede 34 Døde og Saarede og 20 Fanger1). Tages Stillingen, føres Mg. hurtigst frem til denne for at forfølge Fjenden med Ilden og afværge eventuelle Modstød.
Mislykkes derimod Angrebet, kan Mg. optage de tilbagegaaende Tropper. T il Forfølgning vil Mg. paa Grund af deres store Bevægelighed og koncentrerede Ild være særligt egnede; de vil have store Chancer for at kunne naa Fjendens Flanker. Under Kampene ved Santiago (Kuba) i 1808 anvendte Amerikanerne med Fordel Mg. af Gatlings System paa Hjullavet med aftagelige H jul og med en Forsyning af 10,000 Patroner pr. Mg. Foran den spanske Stilling var et aabent Bælte paa 360 —730 M., ellers var Terrainet dækket af tæt Junglekrat. Under Begyndelsen af det afgørende Angreb anvendtes Mg. som Skytsbedækning, senere kommanderedes de til Understøttelse for Fodfolksangrebet, der syntes at gaa i Staa. Virkningen var tydelig, og Spanierne maatte hurtigt trække sig ned bag Dækningerne. Under Fodfolkets videre Fremrykning tillod de højtliggende spanske Linier Mg. at skyde over Hovedet paa egne Tropper. Efter at Stillingen var taget, førtes Mg. hurtigt frem i denne og deltog kraftigt i Forfølgningen med Ilden. I Løbet af en halv Snes Minutter var der bortskudt ca. 6000 Patroner pr. Mg. Den stærke Opbedning af Pibe og Mekanisme havde ingen skadelig Indflydelse. Senere paa Dagen hjalp Mg. med til at afvise et Modangreb. Den næste Dag holdt Mg. fra en Stillinglængere fremme Ilden fra et spansk 7 Kanons Batteri fuldstændig nede; dette skød over Brystværn paa 1730 M .: 40 Mand af Batteriets Betjening blev ukampdygtige under Forsøg paa at betjene Kanonerne, idet Mg. aabnede Ilden, saa snart nogen nænnede sig Kanonerne1). Under General Gatacres Angreb paa Stormberg den 10/i2 1899 angreb kort før Englændernes definitive Tilbagegang en større Boerstyrke den engelske venstre Fløj; 2 Batailloner sendtes mod d en , men blev modtagne med en kraftig Mg.-Ild, saa at de hurtigt maatte gaa tilbage. 1 F o rs v a re t ligesom i Angrebet bør Føreren holde en Del Mg. tilbage, som kan bringe Hjælp til truede Punkter og medvirke ved eventuelle offensive Foretagender. Under Indledningskampen kan Mg. fra fremskudte Stillinger ved deres langtrækkende Ild bedre end Fodfolket besværliggøre Fjendens Rekognoscering og Opmarche og tvinge barn til tidlig Udvikling. De kan holde længere ud end Fodfolket, ja maaske for en stor Del spare dette for anstrengende og farlige Fremsendelser. De kan hurtigt komme bort fra Fronten, saa at Ilden fra selve Stillingen ikke maskeres.
Mg. vil spille en betydelig Rolle ved Besættelse af Støttepunkter og kan bedre end Fodfolket bestryge Mellemrummene med virksom Krydsild. De kan med Fordel anbringes paa Steder, hvorfra sandsynlige Frem rykningslinier, døde Vinkler, passive Hindringer o. 1. kan bestryges. Ved le Mans den l l /i 1871 lykkedes det, navnlig ved Hjælp af nogle Gatlingmitrailleuser, en fransk Division at holde et prøjssisk Armékorps i Skak hele Dagen. Mitrailleuserne havde her en god Stilling, vare ikke knyttede til Artilleriet og skød ikke paa Afstande over 1500 M. Nogle Mg. kan anbringes echelonneret bag Stillingens Fløje for stiaks at kunne yde kraftig Modstand mod Flankeangreb eller selv udføre saadanne.
En Opstilling paa Fløjene har ofte med lleld været anvendt i Sydafrika f. Eks. under Slaget ved Modderriver 28/i i 1899. Her søgte en Styrke beredne Boerer at omgaa Englændernes højre Fløj. De herværende engelske Mg., der hidtil havde beskudt nogle Skyttegrave, rettedes siraks mod de galopperende Boerer; den første Skudrække gik for kort, den anden for langt; men den tredje slog ned midt i Kolonnen, og Boerne spredtes som Avner for Vinden. Mg. vil ofte, naar Angrebsartilleriet kommer ind paa de kortere Afstande, faa Lejlighed til at rette sin Ild mod dette. I Slaget ved St. Privat-Gravelotte 18/s 1870 havde et fransk Mitrailleusebatteri faaet en skjult Opstilling mellem de franske Skyttekæder paa højre Fløj. Det tyske venstre Fløjbatteri paa 6 Kanoner kørte op i en Stilling 7— 800 M. herfra i Nærheden af Amanvilliers. 1 samme Øjeblik aabnede Mitrailleuserne Ilden, og uden at løsne et Skud maatte Batteriet gaa tilbage med Tabet af 4 Kanoner og næsten hele Bespændingen l ). Forud for det egentlige Indbrud vil Mg.’s Ild være særdeles nyttig til Understøttelse af Fodfolkets usikre, nervøse Skydning. Den 16/8 1870 under Kampen mellem Mars la Tour og Bruville mistede 5 Batailloner af 38. prøjssiske Brigade (95 Officerer, og ca. 4500 Mand) i Løbet af nogle Minutter 72 Officerer og ca. 2500 Mand ved et Angreb paa en fransk Stilling, forsvaret af Fodfolk og Mitrailleuser1). Maa Forsvareren forlade Stillingen, kan Mg. dække Bevægelsen fra tilbagetrukne Stillinger og medvirke ved Modangreb. V e d A r ri er e g a r d e k a m p e vil Mg. være til stor Nytte; de kan maaske sammen med afsiddet Rytteri overtage den sidste Beskydning af Fjenden for derefter hurtigt at trække sig tilbage.
Under Manøvrerne i Schweiz l'.lOL dækkede et Mg.- Kompagni med sin Ild det afsiddede Rytteris Opsidden og Afmarch og indhentede atter Rytteriet, da dette havde trukket sig bort. I Forposttjenesten kan Mg. være en stor Hjælp ved Besættelsen af vigtige Punkter baade om Dagen og om N a tten , hvor Artilleriet som oftest maa trækkes tilbage. Mg. kan allerede om Dagen være rettede ind langs Veje, mod Broer, Defileer o. 1. Ligeledes vil det ved Forsvar og Angreb paa K a n tonnem en t, B iv u a k og L e j r kunne blive af Betydning. T il d en lill e K rig og G u e r ill a k r ig e n med dens mange Baghold og Overfald vil Mg. paa Grund af deres store Bevægelighed og kraftige Ildoverfald være særligt egnede. Ved Afværgelse af Landgange vil Mg. kunne yde en stor Hjælp. Deres Indskydning udover Vand er meget let, idet Nedslaget i roligt Vand selv med blotte Øjne kan iagttages indtil ca. 2000 M .; og er Ilden rettet mod en Baadekolonne, maa denne sikkert hurtigst muligt trække sig tilbage, thi Mg. vil med stor Lethed kunne følge enhver af dens Bevægelser.
Ved Natfæ gtninger vil Mg. kunne faa Betydning, naar de allerede om Dagen er rettede ind mod bestemte Punkter. 1 Fæ stningskrigen har Mg. jo længe været anvendte. Men de her benyttede Konstruktioner er som Regel tunge og lidet bevægelige. Felthærens lette Mg., der navnlig i Begyndelsen af Kampene baade af Forsvarer og Angriber kan bruges paa samme Maade som i Feltkrigen, vil være en velkommen Forøgelse af Fæstningens Mg. Man har søgt at forøge Ry tteriets Ildkraft ved at medgive det kørende, cyklende eller beredent Fodfolk. Kørende og cyklende Fodfolk er imidlertid meget afhængigt af Vejene, og beredent Fodfolk er kostbart og bebyrdet med flere af Rytteriets Mangler. Mg. derimod kan følge Rytteriet og samtidig overtage Størstedelen af. ja maaske hele Fodfolkets Virksomhed. Støttet af Mg. bliver Rytteriet mere dristigt, uafhængigt og bevægeligt. Men ikke alene hvor Ildkampen er Hovedsagen, ogsaa under Kampen med blanke Vaaben eller rettere under dennes Forberedelse kan Mg. være til Støtte for Rytteriet ved inden Attaken at ryste Modstanderen med deres Ild fra en Stilling langt fremme eller ud til Siden. Fodfolk kan her ikke naa at komme frem ; Artilleri maa oftest protse af længere tilbage og kan derfor ikke fortsætte sin Ild saalænge som Mg. Under de sidste Aars Manøvrer saavel i Schweiz som i Tyskland har Mg. med stort Udbytte været knyttede til større Rytterstyrker.
Om deres Optræden under Kejsermanøvrerne i Tyskland 1901 ved den røde Rytterdivision skriver Milit. Woehenblatt (Nr. 90, 1901) bl. a .: „Det viste sig her, til hvor stor Nytte en Tildeling af Mg. er for Rytteriet. Baade den 17. og 19. September havde deres Medvirken 'en væsentlig Indflydelse paa Divisionens Resultater. Den første Dag var deres Ild medvirkende til Se jren'). Den anden Dag satte de Divisionen i Stand til i længere Tid at yde fjendtligt Fodfolk og Artilleri Modstand og lige derefter at afslaa et Rytterangreb. Ved deres Ildkraft erstattede de to Maskingeværafdelinger manglende Fodfolk, gav Rytteriet den ønskede Styrke og var paa Grund af deres Bevægelighed stadig i Stand til at følge det overalt. Transporteres Mg. (lette Konstruktioner) med tilhørende Ammunition paa Mandskab, vil deres Bevægelighed blive den samme som Fodfolkets.
7. Organisation.
I de fleste fremmede Flære saavel i som uden for Europa er Maskingeværafdelinger alt indførte i Felthæren, eller der anstilles Forsøg med dem. Det følgende er en kort Oversigt over saadanne Afdelingers Organisation, Transportmaade in. m. efter de derom senest fremkomne Beretninger. England. Hver Fodfolksbrigade (4 Bataillonor) har nu 4 Sektioner Maxims 7,7"’ Mg. å 2 Geværer; tidligere fandtes kun 2 Sektioner pr. Brigade. En af Brigadens Bataillonor afgiver, uddanner og mobiliserer det fornødne Personel. Den hele Etat af Personel, Heste og Køretøjer ved en Sektion er: 1 Officer, 3 Underofficerer, 9 Menige, G Heste, 2 2-hjulede Fodfolkslavetter (hver med 4000 Pa troner), 1 Patronkarre (13,200 Patroner) og 1 Bagagekarre. Ialt haves 10,600 Patroner pr. Gevær. Hvert Mg. trækkes af en Hest med en Fører til Fods. Ved hver Bataillon beredent Fodfolk og hver Rytterbrigade (3 Regimenter) haves 1 Sektion, hvis hele Etat af Personel, Heste og Køretøjer er:
1 Officer, 2 Underofficerer, 15 Menige, 21 Heste, 2 tohjulede Rytterlavetter (hver med 3,500 Pa troner), 2 Patronkarrer (hver med 17,600 Patroner) og 1 Bagagekarre. Ialt haves 21,100 Patroner pr. Gevær. Hvert Mg. trækkes af 2 Heste , der føres af 1 Trænkonstabel paa nærmer Hest. 2 Mand sidder paa Lavetten. I den sydafrikanske K rig, hvor enkelte Afdelinger havde Transport paa Pakhest, anvendte Englænderne Mg. i betydelig Maalestok foruden af Maxims ogsaa af Hotchkiss’ og Golts Systemer. T il Hæren i Indien er nylig anskaffet 120 Maximgeværer. Hvert Fodfolksregiment skal have 2 Geværer. Rytteriet skal senere ogsaa forsynes dermed. Schweiz. Ved hvert af de 4 Armékorps findes et Maskingeværkompagni paa 8 7,65m/m Maximgeværer; det er underlagt Armékorpsets Rytterbrigade. Med Hensyn til Kompagniets Sammensætning og Transportmaade henvises til Militært Tidsskrift 1900 Side 242— 243.
Befalingsmændeno uddannes dels ved Rytteriet dels ved Kompagnierne. Officererne kan indkaldes til at gennemgaa Skydeskolen og deltage med de øvrige Rytterofficerer i Centralskoler og taktiske Kursus. Officererne er bevæbnede med Rekylpistol, Mandskabet med Karabin. Man er i Schweiz ikke helt tilfreds med den nuværende Organisation af de beredne Maskingeværkompagnier; navnlig forlanges mere Betjeningsmandskab. Man har endvidere hævdet, at naar Kompagniet optræder selvstændigt, maa det have Mandskab til Sikringspatrouiller, hvorfor det er foreslaaet at tildele Kompagniet 1 Deling Ryttere.
I Tyskland bruges Hjulsystem ved Transporten. Køretøjerne ere 4-spændige og 4-hjulede og bestaar af en Forvogn og en Bagvogn, paa hvilken Mg. er anbragt i en Slædeaffutage. Mg. er af 8in/m Kaliber og Maxims System. Efter mange Forsøg blev 1901 oprettet 5, og fra Vio 1902 dannes yderligere 9 Mg.-Afdelinger (hvoraf 1 i Bayern), hver paa 6 Geværer. Det er formentlig Hensigten efterhaanden at tildele hvert Armékorps en A fdeling, der udgør en Underafdeling af Jæger- og Fodfolksbatailloner. Fra Vio 1902 er i Fredstid den hele Etat af Personel, Heste og Køretøjer ved en Mg.-A fdeling: 4 Officerer, 12 Underofficerer, 65 Menige, 19 Ride- og 36 Trækheste, 6 Mg. paa 4-spændige Køretøjer, hver Forvogn med 6000, hver Bagvogn med 4,500 Patroner, 3 4-spændige Ammunitionsvogne hver med 12,000 Patroner og 1 4-spændig „Vorrathswagen“ . Reserveheste danner „die kleine Bagage“ , 1 2-spændig Pakvogn, 1 2-spændig og 1 4-spændig Vogn til Fourage, Levnedsmidler m. m. danner „die grosse Bagage“ . Ialt haves pr. Gevær 16,500 Patroner, der indeholdes i Ammunitionsslæder å 6 Kasser; hver Kasse rummer eet Ladebaand med 250 Patroner. 2 Mand af Betjeningsmandskabet sidder paa Forvognen, 2 paa Bagvognen.
Kaptajnen, 3 Løjtnanter, der ere Delingsførere (Delingerne ere paa to Geværer) og en Del af Underofficererne tages fra Fodfolksafdelingerne; men fra Oktober 1902 kommer hertil en femte Officer, idet det har vist sig nødvendigt at have en Officer af et beredent Vaaben til at lede Uddannelsen i Ridning og Kørsel og til at have Opsyn med Ilestemateriellet. Ogsaa en Del af Underofficererne tages af et beredent Vaaben. Officererne ere bevæbnede med Sabel og Rekylpistol og have Kikkert og Korttaske, Underofficerer og beredne have A rtillerisabel og Rekylpistol, Betjeningsmandskabet Fodfolkssabel og Karabin (med 4 Patrontasker). Frankrig. Først ved Alpetropperne, nu ogsaa ved Jægerbataillonerne ved Østgrænsen, har man i Frankrig dannet Forsøgsmaskingeværafdelinger, ligesom saadanne Afdelinger prøves i Forbindelse med Rytterdivisioner. Afdelingernes Organisation er lidet bekjendt; men man antager, at de schweiziske Mg.-Kompagnier er tagne til Mønster. Man har i Frankrig antaget et 8m/m Hotchkiss’ Mg. M. 99; Transporten sker paa Muldyr. Rusland. Forsøgsvis er der oprettet 5 Mg.-Kompagnier, 1 i asiatisk, 4 i europæisk Rusland tæt ved den østprøjssiske Grænse, det første paa Krigsfod, de sidste paa Fredsfod.
Et Kompagnis hele Etat af Personel, Heste og Køretøjer paa Fredsfod er: 4 Officerer, 11 Underofficerer, 64 Menige, 6 Rideog 14 Trækheste, 8 Stk. 3 Liniers Mg. af Maxims System 1 2-hjulet Bjerglavet (hver med 1350 Patroner), 4 Pa tronkarrer (hver med 4500 Patroner) og 1 Feltsmedje. Paa Krigsfod haves 5 Officerer, 12 Underofficerer, 86 Mand, 10 Ride- og 26 Trækheste. Antallet af Køretøjer forøges med 4 Patronkarrer (hver med 4500 Patroner), 2 Karrer med Reservesager, 1 Officerspakkarre og 2 Pakvogne; disse 2 Pakvogne ere 2-spændige, alle Kompagniets øvrige Køretøjer 1-spændige.
I Østasien og Kina er i 11)00 anvendt 8 Mg.-Afdelinger a 4 Geværer. I Norge, har man antaget Hotchkiss’ 6,om,'m Mg.; men man har endnu ikke bestemt sig for Transportsystem eller Organisation. Man vakler mellem Transport paa H jul og det saakaldte Kløvsystem (Pakhest). Det er paatænkt at anskaffe 4 Geværer pr. Rytterkorps (3 Eskadroner) og 1 Mg. til hver Fodfolksbataillon. I Ø strig afholdes for Tiden Forsøg med Maxims Mg. Her saa vel som i Italien findes Mg. ved Alpetropperne. En endelig Ordning forventes i øvrigt 11)02. Forsøgsvis er der i Japan oprettet 2 Afdelinger af Mg. (ved den ene af M axim s, ved den anden af Hastings System), hver paa 6 Geværer, 3 Officerer og 52 Mand. A fdelingerne er underlagte 2 Fodfolksdivisioner og stillede direkte under Divisionsgeneralens Kommando. Som tidligere omtalt bør som Regel 2 Mg. optræde sammen, altsaa danne en Enhed (Deling). Skal nu saadanne Delinger paa 2 Mg. indordnes fast ved mindre Led, Regimenter og nedefter, eller skal Afdelinger paa 2 til 4 Delinger underlægges de større Led , kombineret Brigade, Division o. 1. V Indordnes Mg. under de mindre Led, vil de altid være ved Haanden, naar der inden for dette Leds Virkningsomraade kan blive Brug for dem; men Ildkraften udstykkes, og Mg. maa føres med overalt, selv om der ingen Chancer er for en god Anvendelse. Bataillons-, Kompagni- og Eskadronschefer kan under Fægtning heller ikke varetage Føring og Anvendelse af delte fra deres egen Styrke saa forskellige Vaaben, saaledes at det fuldt kommer til sin Ret. De mindre Led kan ogsaa let komme til at betragte sig som en Slags Skytsbedækning, medens det jo dog er Mg., der er Hjælpevaabnet. Faar ikke alle de mindre Led Mg., bliver Vaabenenhedernes Sammensætning uensartet. Landets Terrainbeskaffenhed og Hærens øvrige Organisation og Opgaver vil naturligvis faa Indflydelse paa Organisationen af Mg.-Afdelinger. Hensynet til Adm inistration, Uddannelse og Mobilisering taler stærkt for at samle Mg. i selvstændige Afdelinger eller Kompagnier. I taktisk Henseende vil det sikkert ogsaa være rigtigst at lægge selvstændige Mg.-Afdelinger under de højere Førere, f. Eks. Divisionskommandører, der da efter Omstændighederne kan disponere direkte over dem , eller kan knytte dem til mindre Troppeled f. Eks. Rytteri, der skal fremsendes. Ved en selvstændig Mg.-Afdeling kan Føreren ganske anderledes bruge sit Initiativ og udnytte de gunstige Momenter under Kampen. Skal han afvente eller indhente Ordre, vil han ofte komme for sent. Men det maa da ganske vist ogsaa kræves, at Føreren er en dristig og dygtig Mand, der hurtig kan bedømme en taktisk Situation og resolut tage og udføre en Beslutning. Omstaaende er eksempelvis opstillet en Afdeling med Transport paa H jul og en Afdeling med Transport paa Pakhest, hver paa 6 Mg.
Rekylpistol og ikke med en tung Ryttersabel og Karabin. Ved ingen af de nedenfor opstillede Afdelinger haves Folk tilovers til Meldings- og Patrouilletjeneste, og beredent Mandskab maa derfor afgives af Rytteriet. Langt heldigere vilde det dog være, om der til Afdelingen fast var knyttet en Patrouillesektion, idet det næppe vil være heldigt at forøge vore i Forvejen svage Rytter-
regimenters betydelige Afgivelser af Personel og Fleste. Mg.-Afdelingen vil ofte være nødsaget til at udsende Patrouiller baade i Front, Flanke og Ryg. Nogen egentlig Bedækning vil kun blive nødvendig under ganske særlige Forhold, da Afdelingen i saa høj Grad er kampberedt. Tildeling af en Patrouillesektion gøres ogsaa ønskelig derved, at Mg.-Afdelingen — især ved Transport paa Pakdyr — i Kvarteret næsten er overlæsset med Arbejde:
Soignering af Heste , Vaaben og Vogne , Fyldning af Patronbaand, Reparationer af Seletøj, Eftersyn af Hestebeslag m. ni. Napoleons Ord: „Le feu, c’est tout“ er i Nutidens Krige ikke blevet afkræftet. Enhver Forøgelse af Ildkraften niaa derfor være kærkommen. Mg. er et Vaaben, der i særlig Grad giver en saadan Forøgelse; dets Indførelse bør derfor ogsaa underkastes en nøje Overvejelse.
